Aktivitet

På de gode dage runder jeg 1300km i 3leren.. Det er sjovt nok også den bil jeg er kørt tør I flest gange. Den kan køre. 100km +/- efter forhold og årstid når den gule lampe begynder at lyse..

Rækkeviddeangst! Det var godt nok et frækt og moderne ord på Viaretro! Er det fordi Søren nævnte den nye Mustang?

En af mine kollegaer gjorde mig forleden opmærksom på at der kun var en bil uden rækkeviddeangst på billedet, og det var ikke min Alfa :-)

Hov, det var naturligvis kun min Alfa der ikke led af rækkeviddeangst, der var lige et ikke for meget ovenfor

Fantastisk Video :-)

Min daglige køkkenbil, som er en VW Passat diesel, kører oftest over 1.000km på en tankfuld.

Nåede også omkring gasbilerne i starten af 80’erne – Ford Taunus 2,0V6 med automatgear.., max 7-8km/l gas; og her skulle jeg om i bagagerummet og aflæse tankniveauet…

Men det der mangler i denne snak om el – benzin – diesel – gas drift er VÆGTEN.

En Golf 7 vejer i dag det samme som en Buick Skylark i 60’erne; så selvfølgelig skal der energi til at flytte bilen fremad.

Som sommerbil kører jeg både Morgan 4/4 og Lotus Elise; og mange tror det er “benzin uhyrer”; men NEJ her er det muligt at køre op til 15 km/l uden at “køre pænt”.. alene pga. den lave vægt.

Som kontrast har jeg erfaret, at der er en “100 euro grænse på Eurocard’et for brug på en tankstation” når Aston’en tager op til 80l. V-power :-)

God weekend herfra :-)

@bo, efter min Lupo 3L fik jeg en A2 3L, og den skulle jo faktisk være endnu mere økonomisk. Men min var en tidlig udgave, og de havde kun en 20 liter stor (lille) tank, så selv om den teoretiske rækkevidde var 700 kilometer, så tankede jeg som regel alligevel hveranden dag: Jeg kørte knap 300 kilometer om dagen og gad ikke have rækkeviddeangst. Lampen begyndte at lyse med cirka 1,5 liter tilbage, hvilket i sig selv var en skræmmende tanke.

@ole-wichmann, jeg overvejede at blokere ham efter den episode og nu skal du ikke også begynde!

@henrik-kusk, ingen taler jo om selve vægten mere, men der er konstant en masse PR om at “brugen af kulfiber har sparet 10 kilo bla bla…” – hvilket er cirka det samme som der står på chipsposer i lightudgaven, hvor der er “20% færre kalorier”.

@manstrup, din bil er med i afstemningen om Årets Klassiker! Har du stemt? :-)

Stem på Årets Klassiker fra 1987-årgangen

Nu har jeg stemt, selvom min egen lige har et par år endnu inden klassiker-status. Fantastisk vinterbil på nye pigdæk ind for sæson’en, nu må det gerne sne lidt en gang i mellem :-)

I en GT eller stationcar er rækkevidden meget relevant.
I en åben sportsvogn skal der bare være til en runde på Nordschleife – resten er dead weight.

@the-real-stig, jeg synes faktisk også idéen fra reklamen med at afstanden om til børnene er relevant i en stationcar.

Men trods det er jeg hundrede procent sikker på at min Caprice Estate skulle være en benzin-V8’er…

Da jeg var ansat hos Hans Lystrup A/S fik vi omkring 1980 10 stk. Oldsmobile Delta 88 Royale Brougham – ja det hed de sgu’ – på lager med henblik på salg som hyrevogne, de var rimeligt billige og meget veludstyrede i forhold til konkurrenterne, men motorerne var som beskrevet ikke de mest driftssikre, vi havde dog en af dem som da den kom til service kørte upåklageligt, dog var det eneste der ikke var slidt startermotoren – vognmanden forklarede, at de var tre mand om bilen og den kørte i døgndrift og motoren blev ALDRIG stoppet!
Det er mit indtryk, at de lige så stille forsvandt ud af markedet netop grundet af motorernes svaghed i forhold til bl.a. Mercedes-Benz, men en flot bil var det!

Emnet minder mig om en oplevelse i midt 80’erne. Min kæreste og jeg var på tur i Spanien i en Saab 99 og på vej hjem kørte vi til Andorra for at handle, men det viste sig at der var bank lukke dag, det var jo før Visa- kort og kontantautomater, så vi brugte vores sidste penge på en tank benzin og måtte så køre af landeveje da vi ikke havde penge til motorvej. Vi måtte igennem hver eneste lille by og der var byfest i de fleste, så det gik vildt langsomt, da vi ud på aftenen fandt en resteplads, at overnatte på havde vi ifølge km tælleren kun kørt få 100km det var utroligt med den tid vi havde brugt, men tank måleren viste også en næsten fuld tank – så det.
Næste dag fik vi skaffet penge og kørte ind på den første tank på motorvejen, for jeg syntes nu det var sært, der fyldte jeg 56L på tanken, der officielt kunne rumme 55L. Tank måler og km tæller var gået i stykke på samme tid. Der havde vi rækkevidde angst resten af vejen hjem.

@ Wentzel
Har sådan en Oldsmobile Delta Royal diesel stående på lager.
1982 model og indregistreret som ny i Danmark.
Cremefarvet.
Den motor lød bare godt dengang før en aksel gik i stykker i den.

Mvh.

Anede ikke at de også var nået til Danmark, de her: 5,7 liters diesel lyder komplet udansk. Tak for rapporterne fra den virkelige verden, @skaaning og @Òli.

Spændende historie fra den virkelige verden, @peter-falkenstrøm, tusind tak. Danmark som “potentielt spændende marked” for nye biler bør på mange måder løfte et øjenbryn hist og her!

Nu glæder vi os allerede til foråret!

Jeg har kørt sportsvogn, men desværre ikke kysset med Faye Dunaway. Hvis man skal have et buzz moment ud af det, skal det nok også snart være. Hun er ved at være en ældre dame på 81 år.

Jeg hader rutschebaner og shopping, så det er nok derfor jeg er endt i sportsvogne.
Et af mine største buzz moments er når jeg holder til start i hillclimb og lygterne slukker og jeg skal have kobling og speederbevægelserne til at gå op i en højere enhed og lave en hurtig start.
Så er man på…

Godt du lavede den afrunding Claus, for Fords analyse virker som en tynd kop te? (Og godt du ikke nævner den nyeste aftapning af Mustang, tænker at den kære Steve ikke får et buzz moment, han roterer i sin grav?)
Men som dine fotos illustrerer, så er det største buzz moment i en gammel Corvette, når man bliver overhalet af en E-type :-)
Glæder mig til forår…

Man kan argumentere for, at moderne sportsvogne med ABS, ESP, Traction Control, Launch Control og Torque Vectoring tager lidt af Buzz’en ud af oplevelsen.

Jeg sætter stor pris på en lille omvej i min Elise uden alle disse dikkedarer på vej hjem fra arbejde (pre Corona) via snoede veje uden Berlingoer, hvor man kan planlægge et godt sving med indstyring – apex – acceleration ud af kurven, hvor man ramte den lige i solar plexus. Er der en lille fugtig plet, der som altid kan rumme en spændende oplevelse, er der lidt mere Buzz, når man føler at bilen næsten slog dig ihjel.

Derfor har den afbildede Ford Mustang nok også kunnet levere en del Buzz med tromlebremser, stiv bagaksel og bladfjedre, når den mødte ét af disse hersens sving.

Mange tak for en god artikel. Som flere har nævnt, fik den også mig til at længes mod forår og sportsvogn. Men tankerne sprang straks videre….Buzz Moments….hvor jeg finder mine, og hvad det er, der får mig til at nyde livet. En skøn tankerække, der straks gjorde min dag bedre – faktisk blev den nærmest i sig selv til et Buzz Moment.
Mange tak for det ;)

Kørsel i sportsvogn er altid et buzz moment. Men kørsel i ÅBEN sportsvogn er sommeraften er BIG buzz moment.
Ser man bort fra aktiviteter med meget lidt tøj på, er der intet, der bringer mere ubesmittet glæde med sig.
Jeg har for mange år siden droppet at analysere og italesætte dette fænomen og denne glæde. Modsat så mamge andre ting i livet skal det fænomen IKKE intellektualiseres og underkastes redegørelser.
Det skal bare nydes, opleves og…være.

Er helt enig med Skaaning omkring BIG buzz moment i åben sportsvogn. Købte en sådan i 2019 fordi nu skulle det være med en åben bil – den første nogensinde. Og har ikke fortrudt et øjeblik. Hver tur en fornøjelse med masser af luft og lys omkring sig. Perfekt, og nu venter man kun på foråret.

Fin artikel om buzz moments. 😁👍
Jeg er dog heller ikke enig i rækkefølgen på listen. Yndlingsserier ligger ikke højt på min liste. Og Shopping, der er vi klart under 0, nok omkring -3 vil jeg tro. Rutchebanen er jeg heller ikke sååå meget for længere.
Men kørsel i sportsvogn, lidenskabelig kys (osv), god mad og god vin – det rykker!

Enig med Skaaning og Torben at kørsel i åben sportsvogn giver ekstra BUZZ. Da jeg i 2021 købte min Alfa Romeo Spider, sagde jeg til mig selv “ det skulle du have gjort for længe siden”.

Og listen bærer nok præg af at være amerikansk. De ved jo ikke hvad en rigtig sportsvogn er, så måske derfor vinder rutschebaner.
Tænk hvis listen var lavet i Italien eller England?

Der er kys, Emma Peel og Lotus Elan så er der ikke brug for mere buzz

Undersøgelsen er så vidt jeg husker faktisk lavet i Tyskland, @ole-wichmann. Var det Aachen og et universitet involveret? Det har jeg glemt, og personligt ville jeg faktisk gerne have set lidt mere om metoden også.

Men den overordnede konklusion (også den der står for min egen del) er der selvfølgelig ikke tvivl om, og egentligt vidste jeg jo godt, at mange af jer derude OGSÅ vidste det. Jeg er i øvrigt helt enig i, at kørsel i ÅBEN klassiker yderligere forstærker effekten. Som dog alligevel – i modsætning til rigtig medicin – simpelthen ikke KAN overdoseres.

Men jeg er glad for at @jesper-pahl så indirekte påpeger, at der er endnu flere kilder og at man sagtens kan tænke videre over noget, selvom det er indlysende i sig selv.

@soren-w, sssschh! ALDRIG nævne den nye Mustang…

Det behøvede de da ikke bruge penge på og spørge Fords Discipline Leader i Fysiologi, Dr. Harry Witchel om, de kunne da bare have spurgt mig 😎

Er der kommet snavs på siden igen?
Sådanne pop-ups får jeg ihvertfald ikke på andre sider. Tilgå fra mobilen.

Det, der gør den åbne sportsvogn så særlig, er, at rumfornemmelsen, lyset og forbindelsen til naturen og omgivelserne er SÅ anderledes end turen i den daglige slæde med tag. Jovist, det kan trække i nakken, og det støjer lidt, men det opvejes uendeligt af den åbne himmel lige over hovedet.
SELVFØLGELIG er en lukket klassisk sportsvogn også en lækker ting. Klart. Man føler sig mindre klemt inde, end når man i ny og næ bliver nødt til at hive stoffet op på en ellers åben bil. Og på visse bilmodeller er designet bedre med fast tag. E-type f.eks.
Men når taget er nede, temperaturen er god og solnedgangen er i sigte, kan intet slå den åbne bil.

Det ser godt nok ud som der er noget skidt…

og popups uanset hvad jeg trykker på, der åbnes nye faner. Pæne piger dog, men de sveder så meget at de har taget en del af deres tøj af. ;)

Ja, vi har da vist noget indblanding fra fremmede magter igen.
Putin er presset for tiden, så han angriber på mange fronter… 💣

Måske er det en af de nye varianter alle konstant snakker om?

Søren skriver, at han har lukket hullet. Tøhø.

En anden mulighed er, at det er fordi @soren-w nævnte den nye Mustang. Men så har han også selv været ude om det.

Dejligt når den slags huller bliver støbt efter, så der ikke kommer mere af den slags yngel. 😉

Hej Søren, Meget interessant at høre din faglige mening om den nye Ferrari SP3 Daytona. Som almindelig bil (og Ferrari) fan var jeg lidt rystet, da jeg så SP3 på billeder første gang. Jeg forstod simpelthen ikke bilens ekstreme hoftesvej, og jeg forstår det stadigvæk ikke. Jeg synes simpelthen at den “suger maven for langt ind”, det skærer bilen over i to, og har ikke den samme skønhed som tidligere Ferrarier luftindtag som på Dino 206 og Ferrari 308GTB, og til dels senere Ferrarier.
Jeg har også stadigvæk svært ved at se inspirationen fra den skønne 330er. Din sammenligning med Pininfarinas P5 giver meget mere mening. Men den mangler også det ekstreme hoftesvaj. Kan du sætte lidt flere ord på dit syn på hoftesvajet? Og tak for en fagmands syn på bilen. Bliv endelig ved med det…

Det er da en fantastisk artikel, tusind tak Søren. Jeg kan lide det hele – også bilerne :-)

Super spændende fagligt indspark på design forklaret og illustreret. Interessant med betydningen af “karakterlinjen” upside down som en del af downforce egenskaberne. Jeg kan fuldt tilslutte mig betegnelsen af SP3-designet som svulstigt (for meget efter min smag …). Moderne, men alligevel med homage.

Jeg er pudsigt nok enig med ALLE ovenstående herrer, og som jeg skrev i forordet hjalp Søren Essendrops analyse mig til bedre at forstå SP3 Daytona. Og det er jo helt klart en god ting.

Det betyder bare ikke, at jeg også kan LIDE den. “Svulstig” er for mig en plusord (som i øvrigt også passer fint på forbilledbilerne), men jeg synes netop SP3 overdriver det og derved nærmere bliver “oppustet”. @soren-w‘s analogi med at “suge maven for meget ind” passer desværre perfekt.

Nu kan man lige knap få en original Ferrari 330 P for samme pris for en SP3, men hvis man stod og skulle vælge, så synes jeg det er ret let.

Det er lige nogen niveauer over hvad jeg overhovedet forstår, det her.
Mit lille pip er fælgene.
Jeg finder dem direkte grimme, de gør bilen til noget helt andet.
De er for kastestjerne-karateagtige, de dominerer alt.
Jeg har det på samme måde når jeg ser nogen af de andre superbiler, jeg ikke kan stave til (Uno er glad for mærket).

@kai, jeg tror du er inde på noget af det rigtige, og dermed er det måske slet ikke Ferraris eller Lamborghinis skyld, men bare “tiden”, som Søren Essendrop jo også er inde på rummer meget af den slags.

Men igen: Efter hans analyse forstår jeg bedre Ferraris balancegang mellem retro og modernitet. Og så er der jo lige den kæmpe begrænsning, at Icona-bilerne er baseret på seriebilernes teknik, hvorfor de grundlæggende rammer simpelthen er givet på forhånd – for eksempel de enorme størrelser moderne biler har. Også deres hjul.

Med hensyn til selve hjuldesignet går jeg ud fra, at de simpelthen har opgivet at lave noget, der er ligeså lækkert som de oprindelige Cromodorahjul?

Skøn artikel
Jeg synes der foregår lidt for meget på den bil, mine øjne får aldrig fred så de kan nyde den overordnede form og funktion. Ferrari er desværre i min bog gået ned af den samme Batmanvej som Lamborghini tog for længe siden

Så hellere den her fra et besøg hos en forhandler i Mellemøsten

Der var den, det beskrivende ord!
Fælgene ligner noget der passer bedst, og kun, på Batmobiler.
Se på Jensbys billede, hvor smukke fælgene er, men de tager ikke opmærksomheden helt væk fra resten af bilen.

Tak til Søren for at lade os komme bag design og begreb “Homage” til forgængerne.
Smag er jo som bekendt forskellig og hvis jeg ikke havde læst Søren Essendrop forklaring, ville jeg bare tænke, her har vi en pyntet/ overdækket Formel 1bil med 2 sæder og rigeligt med blær til dem der har den smag….

Gid det var så vel, @keld: En Formel 1-bil med tolv cylindre har vi ikke set (eller hørt!) i mange år.

Eller en racersportsvogn, for den sags skyld (diesel tæller ikke). Ja, det er faktisk noget af det bedste man kan sige om SP3’eren efter min mening – at den har en tolvcylindret sugemotor placeret centralt, ligesom en rigtig superbil.

Hvad er der nu i vejen med svulstige former for og bag og en lækker smal talje. Personligt foretrækker jeg også den gamle original, men skulle opkomlingen komme inden for rækkevidde, så kunne jeg nu godt!

Spændende og velskrevet artikel. Som retro-mand er de flotteste biler naturligvis de gamle. Men den faglige vinkel rent designmæssigt er selvsagt det centrale her. Og tak for det.
Glimrende artikel.

Hmm, hjulene er vel bare som alle andre moderne biler, ligner noget fra T-hansen kataloget.
Gællerne generer også mig, de er for meget, men måske fordi de bliver pivsvære at holde rene ;)

Tak, Michael! Tak for en rigtig god historie om de gode, gamle analoge instrumenter som mange af os nok i virkeligheden holder utroligt meget af at nye synet af. Vi kender jo alle producenter af navn og måske ikke hvordan de er blevet til. Sjovt at luftfarten og det maritime behov for adgang til mekaniske motordata er gået forud for vores elskede biler. I den digitale verden vi befinder os i, er vigtigheden for at nyde det analoge blevet endnu mere tydeligt. Hurra for mekaniske urværk og visere

Uha…den Jensen er sgu dejlig. Man skulle intuitivt tro, at den farvekombination ville se sær ud, men det dur faktisk! Ja, der skal penge efter den, og det hjælper heller ikke, at den er højrestyret, men til den pris er der luft i budgettet.
Men bilen skal nok gennemgås grundigt med en kender for at fastslå arbejedets omfang. Og nej, det er ikke en hurtig sportsvogn. Og for mig er det fint. Som årene går bliver jeg mere og mere ligeglad med ræs og fart. Det handler ikke om at ankomme først, men at ankomme med stil.
Når jeg ser på Det Nødvendige Foto ønsker jeg igen igen, at jeg havde været en ung mand dengang i 1970’erne.
Men det blev til 1990’erne i stedet. Knap så spændende….

Det er aldrig helt lykkedes for mig, det med bilklubvenner, men det er nok hverken bilklubberne eller bilernes skyld, jeg er bare prærieulvtypen der helst kører alene udover stepperne. Jeg har ellers givet det chancen i Alfa klub, i Lotus klub, i motorsportklub, i dasu orienteringsløb, i viaretro, i classic car club, i Autogalleriet m.fl. Jeg har efterhånden fundet ud af at jeg nok ikke er til biltræf, sammenkomster eller køreture i karavaner og faktisk heller ikke til at stå og sparke dæk eller møder i sponsortelte med fadøl og saltstænger og så er man jo fortabt i klassikerkredse. Jeg nyder dog ofte ture til klassiske biludstillinger. Men det lyder jo som om I har det fedt så jeg går nok glip af en masse oplevelser og giver det gerne en chance eller to til, selv en ulv har jo behov for nogle at hyle sammen med.

Biler har også her givet venner ud over det sædvanlige og samtidig en masse som vel kan kaldes bekendtskaber. Det være sig igennem ræs, bilklubber eller mere uformelle arrangementer.
Jeg har endda haft fornøjelsen af at være sammen med ovennævnte Prærieulv en tur i Sverige for at kigge bil og fik ved den lejlighed kørt i Elan for første gang,
Det er lidt op og ned med det sociale engagement alt efter hvad livet ellers kaster efter en, men det er sikkert at det altid er en fornøjelse at mødes omkring de gamle biler.

De klassiske biler er det, som i pædagogikken er kendt som det fælles tredje. Det er ikke for ingenting, at de første venskaber grundlægges i skolen, mens det senere i livet bliver sværere, for hvor kan man på samme intense måde være sammen … det skulle da lige være på arbejdspladsen …
I ViaRETRO er der bredden i bilparken, som @Ole skriver. Dermed er chancen så meget desto større for at kunne finde nogen, som også har andre værdier at kunne være fælles om udover bilerne – det har jeg selv med stor glæde konstateret.

@Michael tak for udredning af instrumentering meget interesant ,jeg vil flashe denne …

Tak for rosen @Lasse . Det er nok naturligt at – i første omgang – søfart har drevet behovet for instrumentering, for at kunne kende sin position. Det var et nødvendigt værktøj, bl.a. for at kunne opretholde det engelske imperium “hvor solen aldrig gik ned”. Selv i dag er tiden fastlagt på en given længdegrad ud fra GMT (UTC) +/- x-antal timer. Næste skridt blev luftfart, hvor navigationen gik fra 2- til 3-dimensioner.

Nå, det med størrelsen…

Du må ved lejlighed vise resten af bilen @Keld , udsynet bag rattet til Veglia instrumenterne er rigtig godt.

Keld Jørgensen.
Fine instrumenter du har. Dog kan jeg se, at olietemperaturen er noget lav.
Jeg er lidt nysgerring. Jeg tror, jeg kender den bil, du har. Det må være en Neckar 1500 Coupe TS. Hvis det er den bil, jeg tænker på, har den kørt i Barrit, og jeg har været en del indblandet i renoveringen af den. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt nærmere. Hilsen Kurt Krogh 53 28 28 26

Godt spørgsmål med hvad de gjorde i USA, @Bisgaard ! Men mon ikke “the big three” klarede det selv – AC Delco for GMs vedkommende … måske vi kan få nogle af US-bil eksperterne på banen …

Det er helt klart et smagfuldt layout, du har foran dig i den nyeste, @Soren . Selvom jeg godt kan lide den engelske måde at gøre det på.

Helt enig i rosen til @mslund for artiklen om urene. En meget, meget væsentlig ting ved æstetikken i en klassisk bil – og endnu mere ved det at køre en.

Mange hylder nye bilers gigantiske pladderskærme, men jeg synes det er sørgeligt med det sorte gravlook, når der ikke er liv i bilen. Så længe jeg kan vil jeg insistere på biler med rigtige baggrundsbelyste instrumenter med dirrende visere. Hvis jeg en dag bliver tvunget over i andet, så kan man vel stadig købe tilbehørsinstrumenter?

Mht. til den viste Alpine A310 (jeg tror den er senere end min, og den har i øvrigt forkert farve på rat og panel) med forskellige producenter på speedometer og omdrejningstæller: På min egen fra 1978 er begge faktisk fra Veglia. Akja, småproducenters lod var vel at tage hvad de kunne få.

Godt nytår Anders! Er det så her man upassende skal spørge hvorfor du blev nødt til at gøre din hobby til din levevej? 🤡

Kan ikke påstå, at jeg er medlem af bemeldte klub. Og jeg overlever nok også uden. Men jeg har da fået serveret både mad og drikke af nogle tiltalende unge damer i uniform, mens jeg har været oppe i højden. Men den slags skøn kalas, som @Monti beskriver, var forlængst historie, da jeg blev ung-voksen i medio-90’erne. Måske en slags forsmag på politisk korrekthed…?
Foretrækker dog at blive ved jorden. Og helst i en klassisk bil. Og helst med min kone. Og helst en lun sommeraften med en flaske rødvin ventende derhjemme. Det kan ingen smålummer klub slå.
Anyway, fin artikel. Og sikke et fantastisk karriereskift, @Anders Bildt! Den har du dælme skåret godt!

Det havde nok været mere diskret og komfortabelt at blive medlem af klubben ombord på en Pan Am Clipper / Boing 314.
Det bliver også beskrevet i Ken Folletts bog Nat over havet.

@kjeld-jensen, jeg tænker måske det er en del af attraktionen, at det er sådan lidt risikabelt? Men enig, jeg sætter også selv stor pris på nogenlunde ordentlig komfort – i mange situationer. Det næste de fjerne på Ryanair MÅ være toiletterne, og så er det jo slut med deres klub.

Men ellers synes jeg det et ganske fascinerende at tænke på, at Mile High Club for det første findes og dernæst at den altid vil findes – da den jo i virkeligheden ikke er en rigtig klub (eller i så fald en meget uformel een – hvem vil stå frem som formand?), men mere sådan en græsrodsbevægelse, der ikke rigtig kan forgå. Og jeg kommer også til at tænke på det berømte Grouche Marx-citat: “Jeg vil ikke være medlem af en klub, der vil acceptere mig som medlem”.

@Monti – Det var jo dengang der var noget ved at rejse med fly. Det var en begivenhed. En oplevelse. Også selvom man måske ikke forsøgte at opnå medlemskab af MHC. ;-)
Nu til dags virker det mere som om at samtlige flyselskaber bare sigter efter laveste fællesnævner. En synd og skam.

@Ole JAGmann – Og ovenstående er så en del af svaret til dit spørgsmål. Magien forsvandt ved flyindustrien. Men i skarp kontrast, så synes jeg kun at magien ved klassiske biler vokser. Og så må man jo bare finde andre fine klubber man kan være medlem af… æhrm… såsom Klub ViaRETRO. :-)

@Skaanning – Manga tak! Jeg er skam også ualmindeligt tilfreds med udfaldet af mit karriereskift.

@Kjeld Jensen og @Claus Ebberfeld – Jeg kan oplyse at Ryanair har skam i fuld alvor søgt om tilladelse til at fjerne alle sæderne i flyet. De mente at passagerne bare kunne stå op ligesom man gør i bybusser. De fik heldigvis et klingende NEJ af sikkerhedsmæssig grunde.

Fantastisk artikel og ja det er sjovt at genfinde noget ældre materiale! Jeg har lige videresendt artiklen til mine kollegaer og især møntet på 2 yngre kvinder, det var ved at bryde sammen af grin til sidste sociale arrangement. Jeg kom I min Milla miglia blazer og de troende at logoet var et symbol på at jeg tilhørte Mile High Club 🙈 jeg må vel ret beset være smigret 🤭.

@jacob – det kan jo også bare være, at de ikke kunne forestille sig at du havde kørt Mille Miglia..?

Jeg har altid syntes at denne artikel var een af de bedre på ViaRETRO, @02anders, og jeg kan se den er kategoriseret under “kultur”. Spørgsmålet er, om ikke også den skulle under “tips & tricks”?

@Jacob L. – Glad for at artiklen bragte glæde. Men ville nu mene at der er ligeså høj status i at være medlem af Club Mille Miglia!

@Claus Ebberfeld – Dette er da kultur på aller højeste niveau! ;-) Men bevares, man kunne sagtens retfærdiggøre at kategorisere den under Tips & Tricks også…

Det er et heftigt balkort De holder dem Hr. Ebberfeld…:-)

Men det lyder alt sammen som nogle fortrinlige oplevelser der er i vente og glæder mig til fyldestgørende reportager af turene…

Selv har jeg indtil videre 2 ture i støbeskeen, den ene skulle gerne ende over polarcirklen og den anden i Maranello.
Hvor den som går Nord på, sker i en (næsten) young-timer, vil den som går Syd over være i min klassiker.
Turen til Tromsø vil starte i Oslo og bla. lægge turen over Atlanterhavsvejen og videre op langs Norges ryg, indtil polarcirklen krydses.
Turen til Maranello, vil foregå med næsen i sporet indtil omkring Dolomiterne, derfra videre ned langs kysten til omkring Adria hvorefter der søges ind mod Modena og Maranello…
Måske der bliver plads i kalenderen til yderligere 2 ture, med det eneste formål er at fouragerer diverse Alpepas?

Sandt, @dan-wils, og ofte bliver det jo heller ikke til noget det hele. Men jeg KOM da til at tænke på, at det kunne være et fedt år, hvis jeg kunne få hakket ti ordentlige ture af i klassikere – ingen rationalitet i det, men ti er bare sådan et dejligt rundt tal :-).

God overraskelse med en ferie-teaser allerede i starten af en mørk januar-dag!

Bjergkørsel i alperne lokker, men husk at også turen gennem Tyskland kan byde på lækre veje, kultur og bil-oplevelser. De 1000 kilometer gennem Tyskland skal derfor ikke overstås men nydes med en 4-5 ekstra dage!

Enig, @Peter. Det gik for alvor op for mig dengang i 2015, hvor jeg opdagede at Mosel-vinlandet lå lige bagved Nürburgring – hvilken fejl ikke at indtage det, hvis man alligevel er på eller ved banen! Og sådan er der mange andre ting i Tyskland også, selvfølgelig.

Dilemmaet er jo lidt længden på sådan en ferie – altså i tid. Tager man nu og sætter sin klassiske bil på et biltog fra Hamburg til Italien eller bare Lörrach, så sparer man jo en del rejsetid – men ja, går også glip af noget. Det er svært at sige at det ene er rigtigt og det andet forkert, for det kommer jo an på så meget.

Idéen som vi også fulgte i 2021 med at vi kører i samlet flok hele vejen derned, og så på et tidspunkt splitter op til fri leg og fortsat mere eller mindre individuelle ture syd-, vest-, øst- eller bare nordover lader til at gælde i 2022 også, og det løser jo problemet, synes jeg.

De to ord bil og ferie smager godt sammen!
Jeg vil ikke betragte min første biltur i år som ferie! Tværtimod!
Min bror Per og jeg skal køre service for Jens G og søn i deres 1977 Alfetta GTV 2,0!
Vi taler om det kommende Rally Monte Carlo Historique nu sidst i Januar!
Jens G har valgt at starte i Bad Homburg, så vi trailer Alfaen derned! Derfra følger vi med løbet sydpå til Monaco ! Vi har trailer, reservedele , ekstra vinterdæk og pigdæk, benzin, osv med , og skal stå klar til at servicere bilen på i forvejen aftalte steder!
Når løbet er færdigt , natten imellem 1. og 2. feb, samler vi stumperne op og trailer dem hjem til Langeland! Driver og Codriver flyver hjem fra Nice!
Det bliver jo nok til 5-6 tkm !
Jeg har selv kørt Monte Carlo Historique 6 gange, så det blover sjovt at prøve at være aktiv tilskuer!

Hilsen Henning Hjorth

Følg med i løbet på http://www.acm.mc

Se deltagere, regler, ruter, osv!

Hilsen Henning Hjorth

@Henning Hjort det lyder sgu fedt! Håber, det går godt.

Min egen tur bliver i maj, og den går til Harzen.
Og før nogen siger “morfar-sted”, vil jeg bede folk tage et kig på de mange fotos af bjergvejene, man kan finde. Det er ikke Alperne, nej, men det kan altså noget alligevel. Fra min bopæl er der kun ca. 500 km. Det kan man gøre på 1 dag selv i den hårdeste klassisker. Og så er der 4 dage med (små-)bjerge, hårnålesving, obskure småveje gennem store skove etc. Der er kultur, arkitektur og stadig masser af forskel på den gamle vest-del og øst-del, hvis man (som jeg) er til historie.
Der er vist ingen bil-paladser i stil med dem @Claus Ebberfeld omtaler, men som sagt vildt gode veje og smuk natur – kun 400 km fra grænsen.
Og selv om det ikke er Alperne og Tyrol, kan man mange steder få en fadøl severet af personale i nationaldragt. De indviede vil vide, hvad jeg mener…
Har været i Harzen mange gange. Det kan anbefales. Særligt, hvis det skal være en kortere tur, hvor man dog vil køre i et terræn, vi ikke kender i Danmark.
Turen bliver enten i en Porsche 986, en Healey 3000 eller en TR6. Det afhænger af selskabet…

@henning-hjorth, god start på året! Bestemt ikke for børn, men så meget mere spændende. Det får jo vores civile hygge-Alpe-rally til at ligne plejehjemsbingo i sammenligning, så dét vil jeg ikke pive over længere.

@skaaning, Harzen skal man bestemt ikke kimse ad. Naturen er storslået og ja, for en fladlandsdansker virkelig eksotisk. Da jeg var der som barn gjorde vejene ikke så stort indtryk på mig, da vi altid havde en campingvogn bagefter de forskellige Volvoer, men efterfølgende har jeg været der uden hænger, og det er mere end godkendt.

TR6’eren vil nok være den mest historisk korrekte at køre dernede, vil jeg mene – med en speederfod fast plantet i halvfjerdserne, hvor området havde sin højtid.

Hvis bare jeg kan undgå at drikke Den Med Tyren…

Der er rigtig mange muligheder. Jeg tænker stadig på Mille Miglia, men tror bare jeg hægter mig på alle de ViaRETRO ture, jeg kan få lov til :-)

@Skaaning! Harzen er et absolut velegnet område for gamle biler!

Har selv været der nogle gange, ikke mindst på grund af et fremragende hotel ” Hardenburg Burghotel” i Nörten Hardenberg. Det er den absolut sydligste del af Harzen!
Der er mange ting at se i Harzen for os med bilinteresse! Et museum der hedder PS- Speicher i en lille by ved navn Einbeck, er fremragende!
(PS-Speicher betyder direkte oversat “hestes-kraft lageret”

God tur derned!

Henning Hjorth

Jeg har meddelt Hustruen at jeg begiver mig til Le Mans Classic her i 2022.
Læs: hun kommer ikke til at optage passagersædet i DB6’eren jeg kører dertil med. Det er ikke hendes kop the at køre (med) på så lange ture…
Jeg tænker pt at køre rimelig direkte til Le Mans, og så over Schweiz hjem hvor jeg har nogen jeg har lovet at besøge…

Er der andre med samme Le Mans mål i år, så der kunne koordineres gruppekørsel dertil?

jeg skal også til Le Mans Classic i år (har stadig billetter fra 2020:) ). Hvordan jeg kommer derned er jeg ikke helt sikker på endnu. Jeg rejser med knægten på 14. Det er desværre ved at være nogle år siden vi var på rigtig far og søn tur