• Jeg sidder i den ærgerlige situation, at der er en person, som har kørt ind i min Audi A4. Personen, som kørte ind i min bil, han eller hun er desværre kørt værk fra skaden.
    Jeg har brug for en virksomhed, som tilbyder autolakering og hjælper mig med min forsikringsskader på samme tid og sted.

    Jeg har hørt rigtig godt om Hvidovre Autolak.…[Læs mere]

  • Nu den er købt, kan du måske løfte sløret for hvad det er?

  • Skærmforøgere var populært i halvfjerdserne, og mere skulle der ikke til.
    Efter at lavprofildækket blev opfundet til Lamborghini Miura skete der en del med dækteknologien: I tresserne og halvfjerdserne blev dækk […]

    • Puha! Sikke noget griseri. Det ser frygteligt ud.
      Et rungende nej tak herfra!

    • Tjah, i går var jeg heller ikke udpræget begejstret, @skaanning , men da jeg kiggede på billederne igen her til morgen, så synes jeg egentlig det kunne et-eller-andet.

      Modellen har jeg længe været begejstret for, og den vil jo være oplagt til at komplettere min rundtur i Amerikas tre store mærker…

    • Efter min mening er den total lækker, men det har sikkert også noget med datoen på dåbsattesten at gøre!
      En fattigmands Ferrari 365GT4.

    • Uden sådan lige at gugle så mener jeg at det er mere end de skærmforøgere der gør en GTS. Så vidt jeg en gang har læst er motorens placering ændret i forhold til den ‘almindelige’ Longchamp. Den skulle ligge lidt længere tilbage til fordel for vægtfordelingen. Jeg ville til enhver tid vælge en GTS frem for en ‘normal’. Longchamp’en er i øvrigt – og har i mange år været – på min top-10 – måske endda top-5. Absurd fedt stykke vogntøj! Og for at det ikke skal være løgn, så er der én hér i lokalområdet.

    • I øvrigt et par mangeårige absolutte favoritter I er kommet op med hér de sidste par dage. Først Iso Daytona’en og i dag Longchamp’en. Det bliver ikke meget bedre:>)

    • Hmm, @henrik-kjaer : Den viste bil stod til 60.000 Euro og var ikke et topeksemplar, så den er vel ikke voldsomt meget billigere (at købe…) end Ferraris tilsvarende Gentleman-GT?

    • Skærmforøgere klæder f.eks. Pantera, Stratos og Alpine 310 – men ikke Longchamp.

    • Det er sjovt, hvor meget vinklen, hvorfra billederne er taget, gør for indtrykket af bilen.
      Alle billeder af Longchampen uden skærmforøgere er taget lidt oppefra, hvor billedet med skærmforøgere er taget næsten helt nede i fra jorden.
      Det ændrer jo en del på bilens udtryk, og yder vel ikke de ikke skærmforøgede retfærdighed.

    • longchamp GTS; absolut firserlækker. min egen GTS fetich: porsche 924 carrera GTS. i dette tilfælde kan jeg sige at de “påskruede skærme” ( og andre smådetaljer) gør en del for prisen.

    • billedet kommer her

    • Den Longchamp er bare for fed. Den ville jeg virkelig godt eje! Det er lige som om, at den er virkelig stilet, men samtidig brutal! Fed kombination!

    • Jeg har altid været tosset med denne slags skærmforøgere fra 70’erne.
      Der er noget der minder om total hjemmesløjd, “hov, vi skal sgu have skruet nogen skærmforøgere på, jeg ser lige om jeg kan finde nogen i drengens legetøj, har ikke tid til at male dem” og samtidig giver så fedt og professionelt look, de er der af en årsag, og pasformen viser jo ligesom at de ikke bare er fundet i en rodekasse fra Hella-butikken.

    • Af de viste eksempler på skærmforøgere er @audifirs ‘s Porsche nok alligevel min favorit.

      @the-real-stig , nej, skærmforøgere klæder ikke en A310!

    • Hej
      For lige at svare på spørgsmålet først……. Mit bud ville være Maserati Kyalami. Den ser tilpas diskret ud (det er gentleman-delen) – og så er der et 8-benet dyr – uden stødstænger – indbygget (det kalder på gadedrengen).
      Men denne Longchamps i GTS versionen er født med skærmene sådan – angiveligt introduceret som GTS i 1980. Det ligner nu også en ret professionel udførelse, skønt det nok ikke klæder udgangspunktet fra en æstetisk vinkel. Der er lidt for meget gadedreng over den efter min smag, men den må være sjælden. Jeg ser det mest som en måde at peppe noget gammelt lidt op i tråd med (da-)tidens trend. Jeg gad vide, hvordan indtrækket ser ud. Det var nok ikke nemt at holde butikken kørende dengang i 80’erne.

  • Meget kan i dette tilfælde skaffes nemt, og det der kunne blive svært ser hæderligt ud. Heldigvis.

    Beslutningen er truffet. Handlen er lavet. Den kommer hjem på værkstedet tirsdag, og så vil det vise sig hvor meget jeg har overset. Jeg glæder mig som et lille barn, selvom der er lang vej til målet!

    Men ja, den skal synes hurtigst muligt. Det vil…[Læs mere]

  • Tror i øvrigt man kan finde mange fine grunde til at dele et større total projekt op i mindre etaper, hvor kørbar bil ligger tidligt på listen. Specielt hvis der er tale om et køretøj hvor man ikke bare bestiller nye skinnende stumper fra en webshop.

    Apropos umuligt, så er bruger inde på Vagcars.dk på fjerde år i gang med en gammel 356, som…[Læs mere]

  • Det kan du have ret i. Jeg er nu heller ikke skræmt væk fra projektet – for der er netop også andre årsager til, at jeg vil gøre det. Men det var lidt mere end jeg havde forventet.
    Min pointe var blot, at hvis jeg kunne spare noget på f.eks. at få den toldsynet inden jeg ompolstrer kabinen, så kunne jeg jo lige så godt gøre det.

  • Hvis man ar betænkelig ved en afgift på 42.000,- bør man næppe kaste sig ud i et større renoveringsprojekt. Den slags har kraftig tendens til at blive meget dyrere end lige antaget. Det kan hænge sammen ved meget dyre biler, ellers er det noget man gør af andre årsager end økonomien.

  • Håbet lyser for vores gamle biler

    Det er ikke et helt klart lys som skinner fra det store land i vest. USA har siden Anden Verdenskrig massivt forsynet os med kulturstrømninger som vi nådigt har taget til os […]

    • Der er et eller andet uvirkeligt over ugens fund? På flere af billederne ligner det at bilen er fotoshoppet ind på billederne. Der er ingen skygger? Måske er billederne bare taget med nyeste iPhone med 12 kameralinsen? …nå, men designet er også ret uvirkeligt, den ligner mest af alt en forstørret matchbox bil…

    • Har jeg også undret mig over, @soren-w : sælger har nok ikke læst ViaRETROs guide til at lave en salgsannonce.

    • En opmuntrende Weekend Matiné! Godt nyt om næste generation og et par dejlige og små-filosofiske indlæg om forskellige sociale klassers tilgang til biler for en håndfuld dekader side.

      Jeg tror at det er Kamma, som vil skilles: Hendes mands drikkeri har taget overhånd, og hun hader når han kører bil i beruset tilstand.

    • Hvis billedet af den champagnefarvede Mercedes coupe er fra DK, så kunne det være den, jeg så uden for en restaurant i Nyborg Lystbådehavn for 14 dage siden. I umådelig flot stand og med et ægtepar nærmere de 85 end de 75. Så det kunne jo have været en en-ejers købt omkring 1970 af en dengang ung/yngre grosserer eller fabrikantsøn. I 1980´erne sås ofte en brunmetallic cabrioletudgave i Rungsted.

    • En interessant trin 2 til den amerikanske undersøgelse, kunne så være hvordan interessen fordeler sig på bilerne, mht typer og årgange. Forsætter det med typisk at følge ejernes egen levetid, eller er der nye trends?

    • Den sidder lige indenfor skiven @jakob356 med barokfælgene og den smalle hvide ring på dækket! Får vi den at se til næste sæson?

      @gorm-r-pedersen , jeg er ikke helt sikker på, hvor billedet af den champagnefarvede er fra. Men det ville være fantastisk, hvis man kunne finde sådan et en-ejers eksemplar, kun brugt i sommerhalvåret.

      Mange kvinder fra de her kredse kedede sig bravt dengang @peter , så i bar frustration kunne de godt sidde og pimpe derhjemme, mens manden havde masser af adspredelse. Nogle af dem fandt sig en ung elsker, som de holdt det første stævnemøde med i cafeteriet hos Illums ;-)

    • Cheetah, der skal bruges mere end 2 sæt fingre, hvis man skal tælle hvor mange jeg har forsøgt at bygge den som slotcar, både i 1:24 og 1:32.
      Den er så uhyggelig lille, at det ikke kunne lade sig gøre at få motoren og et cockpit til at være der, og samtidig få den til at køre rimeligt, så man kunne deltage i løbsklasser med den type biler.
      En AC Cobra er heller ikke let at få pakket alt teknikken ind i, men heller ikke umulig, Cheetah er virkelig lille.
      Jeg tror at det lykkedes for Martin Borch-Christensen.

    • @jakob356 – hej Jakob, fed stor Mercer Coupé, var ikke klar over at du havde sådan en stående. Spændt på at se om livsstilen følger med. Pas på portvinen…

    • Der er ingen tvivl om, at biler er blevet commodity, som Keld skriver. Men samtidig kan man jo konstatere, at en bil som VW Golf over tid har været meget konsistent i sin form – selv en ID.3 følger temaet.
      I takt med det øgede antal biler på vejene, er problemerne med trængsel tilsvarende øget. Situationer, hvor det er en begrænset fornøjelse at køre, og her kommer diverse hjælpesystemer virkelig til deres ret.
      Ude i det åbne land er det noget andet, rigtig mange – uanset køn – holder stadig meget af at køre bil (håndstyre) jvf. undersøgelsen, Søren henviser til. Jeg har set en tilsvarende fra UK, der ikke ser meget anderledes ud. Og holder man af at håndstyre en bil, hvor er fornøjelsen meget større, end at gøre det i en klassisk bil …

    • Så vidt jeg har læst i et ugeblad hos frisøren så var det kvinderne, der sad i Illum og dér mødte mænd, der kunne meget mere end at pakke en ny kaffemaskine ind.

      Men I har ret i, at mændene nok har drukket portvin. Og hvad er problemet i det – selv ti år senere?!?

      Den der Mercedes, @jakob356
      – det er muligvis bare Mercedes’ lækreste coupé nogensinde. Hold da op! Det er rullekrave, tynde cigaretter og så den der portvin. HVER DAG!

    • Og hov, @jakob356 – måske skal du få lavet et lille mærkat til Mercedes’en, så kvindelige passagerer, der IKKE vil have en hånd på låret, kan sætte sig om på bagsædet?

    • Ja det kan have katastrofale følger at ramme ved siden af gearstangen…
      Det med hvordan man kører bil i dag bliver jeg mindet om dagligt for tiden. Victoria er blevet 18 og må køre selv, så hun har beslaglagt min hverdagsAlfaRomeo. Jeg kører derfor til arbejde i min MGB GT. Umiddelbart er det meget mere ukomfortabelt. Der er langt ned i sæderne, ingen servostyring, den larmer, har ingen radio, ruderne dugger. Men når jeg nærmer mig arbejde er vi varmet op, og jeg har mest lyst til at køre en længere tur. Det sker ikke i den komfortable hverdagsøse.

  • I bilverdenen betyder Daytona storhed: Den amerikanske racerbane har givet navn til billegender fra både Ferrari og AC. Og så den her virkelig, virkelig sjældne dag fra Iso. 
    Nogle gange må man bare overgive sig […]

    • Tak for artiklen.
      Den har jeg alligevel aldrig hørt om. Enig i, at den er fantastisk lækker.
      Den minder lidt om både GTO og Bizzarrini, men det er jo også den tidsalder – og den absolut bedste i mine øjne.

    • Den har jeg heller aldrig hørt om. Men gennemført bundhamrende lækker.
      Håber det kan bliver til lidt efterårskørsel i min Midget her i weekenden, sådan hvor bladende rigtig fløjter ud af skærmkasserne.
      God weekend.
      Monti.

    • Iso – what’s not to like….
      Den her Daytona var faktisk også ny for mig, så mange tak for at bringe den op.
      Rivolta er bare en toplækker GT-bil, og Grifo har sin helt egen plads – og begge er drømmebiler for mig.
      De to biler på billedet er i øvrigt ejet af samme mand, som også har en svaghed for Alfa Romeo. Hans Rivolta er desværre ikke til salg……

    • Fede fredagskurver. Og den gule kammtail er fræk…

    • Rivolta – dét er en drømmebil!

      Hvis man vil tåler at høre lidt tysk, ka’ man se denne fine film med lykkelig ejer af en ISO Rivilta

    • Det er jo Helmuth der er den lykkelige ejer af både Rivolta og Grifo på billedet.

    • Det er det nemlig, @klaus-r . Også to lækre biler.

  • Tak for svarene. Det er en veteranbil fra 1982. En luksuriøs en af slagsen, så den var dyr dengang, og en forhåndsvurdering endte i 42.700,- som maks.
    Jeg spekulerede så altså på, om jeg gjorde klogest i at gøre så lidt som muligt inden toldsyn…
    For jeg skal indrømme at jeg nær var faldet af stolen, og det ligner ikke en god investering.

  • Som Jørn skriver bliver de altid vurderet til middel, og hvad der evt. findes af ekstraudstyr, såsom f.eks soltag eller læderkabine bliver normalt afskrevet efter vistnok max 7 år, i forhold til en model som ikke har de ekstra ting.
    Du skriver ikke om det er en bil der er veteran eller ej, altså i afgiftmæssig betydning, hvor det er de 35 år de…[Læs mere]

  • Umiddelbart tror jeg ikke det betyder det store da selv en nyere bil altid bliver vurderet som “middel” stand af synsmanden selvom den står ligesom ny! og så er der kun 1 trin tilbage at spare penge på, men måske har andre en anden oplevelse.

  • Hej,

    Jeg beklager på forhånd, hvis emnet er dækket. Jeg har dog allerede søgt lidt i denne sides store vidensbank.

    Jeg overvejer at købe et vinterprojekt. Der er tale om et alvorligt projekt, men ikke umuligt…
    Bilen står i Danmark, men er importeret og ikke indregistreret. Økonomisk hænger det ikke sammen, da bilen var for dyr som ny, og regi…[Læs mere]

  • En lille historisk anekdote beretter om dage under Anden Verdenskrig, hvor de tyske nazister ville have fingrene i franske industrihemmeligheder. Og kampen stod også om Citroëns lille 2CV.

    Hos Citroën blev en […]

    • Sjov historie, men tyskerne fik jo egentlig ikke brug for at stjæle 2CVen, da de jo selv skabte Folkevognen, der vel blev en endnu større klassiker..? Men der blev gemt virkeligt mange ting væk for tyskerne, hvilket har været de besatte befolkningers stille og kreative oprør…

    • @kim-oe – 250 stk produceret i 1939 vil efter al sandsynlighed ikke have været den oprindelige TPV, da den som du siger slet ikke var optimeret til masseproduktion.
      De har formentlig allerede haft en god del af de løsninger, som blev præsenteret 6. oktober 1948 og som stadig glæder mit lille ingeniørhjerte, når jeg falder over en ny genialitet :o)

    • @kim-oe – Jeg bøjer mig, du har styr på det. Et fantastisk link, mange tak !!

  • Det var en hård weekend for Opel på ViaRETRO, men her er lidt åndelig støtte fra redaktøren.
    Ved et sammentræf var Opel Ugens Fund på både det danske og det engelske (her var det så en Vauxhall, men det var i de […]

    • Den der Lada Samara faldt jeg også over i billedserien. Egentlig siger det alt om Opel at jeg faktisk bare bladrede videre, og først et par billeder senere kom til at tænke at det da vist ikke var en Opel…… Det siger så alt om Opel og deres wauw faktor.
      Derimod er det lidt synd, at du får et billede af en Bitter SC med, uden at dvæle lidt ved den. Det var faktisk nogle ganske fine biler den gode Erich fik lavet, og mange af dem kørte jo også med noget større US-jern under hjelmen.
      I modsætning til en Bitter (helst model CD), kan jeg simpelthen ikke finde en Opel model der ville kunne finde vej til min garage.

    • :-), @georg

    • Enig med redaktøren – Opel har (også) lavet lækre biler.
      En tidlig Commodore, en GT (nok mest til fruen) og en Speedster er et morsomt køretøj.
      Og ellers er det et stort JA herfra til en Bitter CD.

    • Den eneste Opel, jeg ville eje, er en Opel Raketbil fra 1928!! Den kunne man så passende fyre af én gang om året!
      (eller måske en Opel Lotus Omega! )
      De kan nok brænde bakteriene væk!

      Hilsen Henning Hjorth

    • Gerne et stk. Kadett GTE (c-model) i sort/gul til mig.

      Skal det være lidt nyere, må der gerne stå en Opel Lotus Omega i min garage (Er det en Opel eller en Lotus?)

      Endnu nyere: Meget gerne en Opel Speedster (den er jo næsten dansk). Jeg stod faktisk for ganske nylig og vaklede mellem en Speedster og en Lotus Elise, men fik kolde fødder og valgte i stedet en 50 år gammel Alfa Spider.

      Jeg har således fortsat til gode at eje en Opel.

    • Dét er interessant, @per-joergensen : “vaklede mellem en Speedster og en Lotus Elise, men fik kolde fødder og valgte i stedet en 50 år gammel Alfa Spider”!

      Det er jo det stik modsatte folk gør, når de (vi…) vælger en 15-25 år gammel Porsche (eller Corvette) frem for en klassisk klassiker. I den tro, at det er nemmere, hurtigere og mere behageligt.

      En Lotus Omega er mere en Lotus end den er en Opel.

    • @henning-hjorth , det er også et godt valg. Fantastisk bil. Eller noget.

      Og det er jo helt rigtigt med Bitter, @klaus-r : Den er et eget kapitel værdigt, men da den ikke kunne eksistere uden Opel, så synes jeg den er værd at tage med her for at repræsentere det ultimative mest eksklusive Opel overhovedet. Bortset lige fra RAK2, måske…

    • Hvis jeg nogensinde skulle have en Opel, og det skal jeg ikke, ville jeg også stemme på Monza og Commodore Coupé.
      Bitter er ikke en Opel og tæller ikke her. Bittert.

    • Ja, desværre er det “gået lidt ned af bakke” .. tidligere havde Opel da sportslige biler.

      Kørte selv Manta A i start firserne, og senere Manta B CC i firmaregi.

      Som Per nævner, kan en Kadett C Coupe som den viste GT/E jo også være et godt bud.

      Apropos Kadett, tænk på hvor mange Coupe varianter som forgængeren “Kadett B” blev tilbud i – ja alle tidligere Opel modeller havde vel en Coupe variant !

      .. og så lidt Speedster, så vidt jeg ved har Speedster Lotus stelnumre og er 100% bygget ved Lotus. Selv i Lotus Club regi er Speedster velset som en enhver anden Lotus.

      Som nævnt i en anden tråd i går har Elise netop rundet 25år; måske det vi ser et indlæg om “en af verdens sjoveste biler” her i Viaretro meget snart ?

    • Ikke et eneste billede af den oprindelige Opel GT i en Opel artikel???
      Det er ellers min klare favorit.
      Meeen en Commodore A Coupé eller Kadett GTE måtte da også gerne stå i min garage. ☺

    • Jeg vil gerne tilstå at den ene er vore hverdagsbiler faktisk ér en Opel – en Astra…stationcar…diesel…
      Min mor var som ganske ung i 60’erne i lære hos Ford i Odense og dengang var man enten til dem eller Opel ( vel lidt lissom enten FCK eller Brøndby idag?)
      Jeg synes der er kommet mange fine biler fra dem – Opel GT og Manta er klart favoritter – budgetsportsvogne, med skudsikker enkel mekanik – what’s not to like…
      Lidt negativt: bagenden på næsten alle – eller alt for mange Opel-modeller, ser ud som om nogen har kørt op i r@ven på dem – prøv lige at lægge mærke til dét!
      (faktisk gælder det også vores egen Astra )

    • Tja der er lidt med Opels brandværdi? Hvis jeg skulle vakle mellem en Lotus Elise og en Opel Speedster ville jeg helt klart vakle over mod Elisen. Og en Lotus Omega er da fed, men så vil jeg nok hellere have en Alfa Romeo 156 GTA, og den er nok også billigere? Og sådan er det med alle de andre Opeler også. Hvis jeg stod der med pengene og prøvede at lade mig friste, så er der bare så mange andre biler til de samme penge, der ville friste mere… Sorry Opel…

    • …men jeg kan huske at jeg som stor dreng syntes at Jens-Ole Kristiansens Ascona 400 var fed. Kan ikke lige huske hvorfor, men det var en voldsom bil, og så havde den de der sorte plastikvinger på forskærmene…

    • Opel HAR altså bare sine helt egen charme – som måske ikke ligefrem er “gennemført elegance”, “erotiske kurver” eller blændnede proportioner. Men designet kan nu ret ofte “noget”. Jeg har da flere gang kigget seriøst på en Commodore B Coupe GS/E i orange. Og se f.eks. hvad fotografen fra Garage-11 har fået ud af min Manta B CC, hvor den nu står til salg. Som i øvrigt er overraskende velkørende. Og også var forbløffende solid og pålidelig i de tre år jeg har kørt i den. I sig selv ret charmerende egenskaber.

      https://www.garage-11.de/fahrzeug/opel_manta_cc_gsi

      Men det kræver nok lidt mere “selvtillid” at bære en OPEL end f.eks. en ALFA (Så du har jo nok helt ret @klaus-r) :-D

    • Både artiklen og kommentarerne fokuserer nærmest udelukkende på de sportslige Opeler. Jeg synes selv, at de ældre Caravan-udgaver: Kadett A, B og C (i den nævnte rækkefølge) og Rekord P2 er fulde af charme.
      Der er ikke meget fart i dem, men det er der mildest talt heller ikke i VW T1 og T2, som er helt anderledes populære, hvorfor det?

    • Haha, @soren-w , du sammenligner da ikke en Lotus Omega med en Alfa 156 GTA?!? Jamen, INGEN vil da have Alfaen over Omegaen!

      @peter-cocopelli , er du også psykolog!!? Ligemeget, min mavefornemmelse siger mig, at du har ret: Altså, den tid man skulle bruge på at skulle forklare alfister hvorfor man havde valgt en Monza GS/E over en Alfa GTV6 ville nok hurtigt vise sig at være Monzaens største ulempe i daglig brug.

      @bisgaard , GT’en er jo Opels 911, så den er næsten FOR oplagt, ikke? Men den egentlige årsag til at den ikke er med i billedgalleriet er, at jeg ikke kunne finde et godt billede af en i hvid…

    • Designet på Commodore A og Manta A kan nu noget efter min mening, men om jeg ville eje en, er jeg ikke sikker på. Kører de ligeså godt, som de ser ud?
      Til gengæld er jeg ret vild med denne schweizisk-byggede (jo!) Kaptajn fra ’65, som er til salg i Holland. Godtnok er der ikke noget velour, men et gennemført turkisfarvet interiør er jo fantastisk. Til gengæld er 27.500 Euro jo også en slags penge. Man kunne jo få indtil flere Alfa’er for samme beløb…

      Opel Kapitän A 2.6 “Montage Suisse” – Febr. 1965

    • ” og ingen af stederne var der stor begejstring at finde blandt kommentatorerne.” Gætter på det hænger sammen med mængden af gråligt hår blandt Viaretros læsere. Umiddelbart virker det for mig som om at ældre Opel’er, ligesom f.eks VW’s blæserkølede modeller, japanere osv, har fat i en yngre gruppe af gammelbils-entusiasterne. Vi ku’ kalde dem “knækkede fjedre og forkerte hjul” eller pre-grå hår segmentet. 😀

    • Hæhæ, “knækkede fjedre og forkerte hjul” eller pre-grå hår segmentet.”, @westmus :-). Det kan der være noget om.

      @martin-lindoe-westergaard , helt enig: Den viste Opel er faktisk rigtig, rigtig fed. Men jeg tror jeg ville vende spørgsmålet om – “om den mon kører ligesågodt som en Commodore A”? John Bolster skrev positivt om den: “It is above all a car of character which never becomes a bore”. Det synes jeg lover godt – for John Bolster havde altid ret.

    • @klaus-r , det er først nu det går op for mig hvad du mente med “hvem gider ejer en kopi”! Men en Speedster er jo ikke en kopi af en Elise, men “bare” Opels udgave af den. Jeg er enig i, at Elise jo er originalen og var den rigtigt geniale (som Lotus aldrig har overgået siden), men det gør jo ikke Speedster til en dårlig bil. Desuden sagde Opel selv, at Speedster kun delte otte procent af delene med Elise – og at det primært var chassiset. Dét har jeg godt nok svært ved at tro på, men det påstod de altså.

      Så JEG vil gerne tage en Speedster frem for en Elise, faktisk.

    • Ganske udmærket pointe, @claus-n . Et-eller-andet sted gælder de jo begge, men det er en debat over flere glas rødvin værdig.

  • Motorkarakteristikken forsvinder med elmotorer!

    Jeg havde en grum øjenåbneroplevelse i torsdags, og overskriften siger simpelthen det hele: Hvis ikke nogen snart kalder det kæmpe bluffnummer med ba […]

    • det nødvendige foto: jeg har også altid været af den mening at man i den bil manglede et sted at hænge sin hat og sin frakke.
      i øvrigt elsker jeg også rigtigt lange tyske ord med teknisk baggrund.

    • 24900 for en Opel Ascona i god stand er vel billigt, man kan ikke restaurere en til den pris. Men gab hvor er den kedelig, så nejtak.
      I midtfirserne fik jeg som ingeniørstuderende i Odense et drømme fritidsjob. Jeg blev testkører hos Roulunds Fabriker og skulle teste nyudviklede asbestfrie bremseklodser. Det bedste var testbilerne der for en fattig studerende var en oplevelse. Vi havde Danmarks første Saab 9000 turbo (der understyrede kraftigt når turboen tog fat), Volvo 760 og Volvo 740, hold kæft de fik tæsk. Og så havde vi en Opel Ascona. Det var som at trække en nitte, når man fik Asconaen udleveret. Absolut intet spændende, bare et middel til at komme fra A til B. Det er for mig stadig tilfældet selv om den er blevet gammel.

    • Havde den store fornøjelse at få lov til at prøve Roulunds High-Speed kurve i min Morgan +8 for nogle år siden! Det var deres testkører Lauge Elgaard der fik lov til at vi kunne prøve banen inden den blev fjernet! En fantastisk oplevelse at runde kurven med 160 km/t uden at røre rattet! Nu er banen desværre helt væk, der er kun få rester at se ved afkørsel 50/51 ved Odense!
      God weekend!
      Henning Hjorth

    • Misforstå mig endelig ikke, @jakob356 , for jeg er enig i at elmotorer har deres berettigelse: Uden en lille en af slagsen skulle jeg jo skubbe V8’eren igang.

      (Tøhø: os der kører Corvette kan godt være lidt platte engang imellem)

      Alvorligt talt har jeg svært ved at se hvad der skal træde i stedet for den karakter, der ligger i en god benzinmotor.

    • Vi lider afsavn med events, udstillinger mm., men ellers er vores interesse jo en, der stadig kan dyrkes uden problemer. Det gælder simpelthen om at gøre det, bilen er lavet til: Kør i den!
      I hver en ledig stund, og hvis det ikke styrtregner, er jeg selv bag rattet … for tiden i Volvo.

    • Vel brølt, @michael-s-lund : man behøver (endnu ikke) en autocamper eller et telt!

    • Sådan en carlux er sjælden, men ikke køn. Men fandt man en ville den nok ikke være billig. Foretrækker dog originalen, ellers skal der godt nok være højt til loftet i garagen!
      Sådan en Mini Clubman ser godt nok fin ud med lagt lys på…

    • @ole-wichmann det er sandt, at Ascona’en ikke er en sexbombe. Og det er også rigtigt, at tidens gang ikke nødvendigvis gør det, der engang var en kedelig bil, til en spændende bil.
      Men i min optik er det netop Ascona’ens gennemførte og totale almindelighed og karakterløshed, der på en løjerlig bagvendt måde alligevel gør den en smule charmerende.
      Modsat ugens fund bør den stå på almindelige stålfælge og i normal højde. Så bliver den endnu mere Hr
      Ingenting-agtig, hvilket er det, den skal være for, at dens utrolige kedsommelighed så småt bliver et regulært karaktertræk, man hæfter sig ved på en sælsom måde.
      Ja, måske lyder det mærkeligt…

    • Ak Ja Heintje – Heidschi bumbeidschi ( 1968 ) og MAMA. Det var store hits, som jeg hørte hos min farmor, da hun havde en converter og kunne tage ZDF Schlagerparade. Så fik vi en Dubbonet i et lille glas fra Himmelbjerget, og verden var hel. Nogen gange så vi også Flipper, og Daktari.
      Monti.

    • Det gælder om at have udvidelsesmuligheder … også i højden @soren-w . Er du ved at udvide bedriften?

      Det lyder som om, det var rigtig hyggeligt at besøge farmor @monti . I mit tilfælde var det mormor og sød sherry :-)

  • Tag med på et kig ind i fremtiden:
    Og her taler jeg fremtiden 2021. På den dystropiske måde, som bliver markedsført heftigt lige nu – fortsatte restriktioner, selvisolering, bliv hjemme-agtigt. Jeg har hele tid […]

    • WOW for et interiør, der mangler bare en stripperstang…
      Drop alle tanker om rose vin. Frem med flasken med Dubbonet.
      Den bil er perfekt til 2020s nyeste fænomen. Piratfester…

    • Genså Children of Men i går aftes, hvor de flygter i den her; CX har stået på mål for meget…

    • Det med godkendelsen kan man nok snart se stort på, @jakob356 : Politiet vil have travlt med at kontrollere, at alle har mundbind på, når de er ude at hamstre. Jeg ville nok for æstetikkens skyld sætte en fransk nummerplade på, dog.

      Men ellers er jeg helt enig med dig i det med skaleringen, og jeg synes da heller ikke at Penthouse er verdens smukkeste bil. Men interiøret! Altså til dét formål, i hvert fald.

      Og så har @soren-w naturligvis helt ret i drikkevaren: Den bør nok være Dubonnet i stedet for, eller en anden lidt tungere drik.

    • Den der CX kan jeg da huske fra et gammelt Bilen & Båden eller Bilen Motor & Sport.
      Uden sammenligning havde jeg – for mange år siden – en CX 2400 GTi. Det er nok en af de absolut mest komfortable biler jeg nogen sinde har ejet, og kørt i. Den kom i bytte på en anden bil vi solgte i forretningen, og blev brugt som hverdagsbil i et par år. Den nåede et par ferieture sydpå, og jeg griber stadig mig selv i at tænke på hvor fantastisk et køretøj den var. Desværre havde fabrikken valgt at bygge en udløbsdato ind i den, i form af en løbende korrodering og disintegration, der til sidst ikke gjorde det muligt fortsat at benytte den.

    • Der var kortvarigt artikler om en ung mand, der havde kort tid til at syne sin CX…..
      er det bare mig, eller fik vi aldrig slutningen ??

      Lars

    • En russer har bygget en loadrunner med hævetag – den kunne ses sidste år på 100-års jubilæumet på Ferte-Vidame.
      De gamle loadrunners havde en fed historie som Autobahns svar på fragtbærende TGV-tog – men som privatejet klassiker er en CX i alle dens almindelige versioner urørlig.

      CX S1 familiale er praktisk, chic og velkørende. En sådan gad jeg godt have ved siden af min CX Berline.

      Jeg vil heller forspilde chancen for generelt at hylde CX som klassiker.
      Det er en praktisk, smuk, aparte og ekstremt velkørende bil, som tilbyder en køreoplevelse ulig noget andet.
      Alene derfor er den fantastisk som klassiker – alle ture er en oplevelse.
      Og så er den født til de lange stræk gennem Europa, så man virkelig kan få glæde af den.

    • @juhle , det kommer lidt an på, hvordan du definerer “slutningen”: Det var jo et juleeventyr, der handlede om at få bilen synet inden jul. Det nåede han ikke. Men den slutter ikke der, og jeg har hørt fra ham siden, så fiaskoen har ikke slået ham ihjel.

      Den er snarere blevet til den helt klassiske projekthistorie: Det tager længere tid end beregnet, og i lange perioder sker der ingenting. Heldigvis er det jo jul en gang om året, og jeg kan spørge ham, om han vil lave en ny historie i år?

    • Ville bare gerne følge historien til ende, og høre om den blev synet, og helst med billeder

    • Ja, det ville jeg da egentlig også gerne. Indtil videre tror jeg som sagt ikke der er noget nyt.

  • Når man beskriver de klassiske biler fra Alfa Romeo, kan det være svært at undgå de mange klichéer, der kan sættes sammen med et af Italiens mest fremtrædende bilmærker. Men jeg synes godt man kan kalde det bil […]

    • Ja, der er vitterligt mange flotte Alfa’er gennem tiden. Har ofte overvejet en af de tidligere spider-modeller, men som novice på netop dette mærke, bliver man ret skræmt af historierne om rust og dårlig byggekvalitet. Omvendt har jeg ejet en britisk sportsvogn fra 73 gennem 9 år, og den var den var den mest uproblematiske bil, jeg nogensinde har ejet – inkl. moderne dagligdagsbiler. Så måske det blot er en blandning af overdrevne rygter og uvidenhed mht til Alfa…?
      Hvordan gik det egentligt med salget af din Bertone, Søren Navntoft?
      Tja, måske jeg bare ikke følger med!

    • @skaanning Som det meste andet, er rygterne om byggekvalitet, rust, og andre problemer stærkt overdrevne. Især fordi langt størstedelen af de ældre biler i dag er renoverede, og dermed formentlig er en del bedre end da de forlod fabrikken.
      Hvad angår det med at være novice, klares det hurtigt – bare spørg en ejer af den model du er interesseret i, og du vil få svar på alle dine spørgsmål.

    • @skaanning Jeg drømmer også om en ældre Spider. De er nok alle renoverede, men er det gjort godt og korrekt? Hvis det skulle blive aktuelt, ville jeg som Spider-novice tage en ekspert med på råd. Hvis den er renoveret korrekt, tror jeg en Alfa Romeo er lige så driftsikker som en englænder.
      Jeg har også gode erfaringer med mine Alfa Roemo hverdagsbiler, der er ikke værre end andre. Men der er mange fordomme derude.

    • @ole-wichmann og @skaanning Hvad angår driftssikkerhed er Nord-motoren nærmest udødelig. Jeg er endnu aldrig blevet efterladt med sådan en der ikke kunne køre – som i aldrig nogensinde.

    • @klaus-r , det må så vist være næsten udødelige, for Viaretro indeholder da en artikel om da sidens egen Søren måtte efterlade hans Bertone i udlandet pga af en motordefekt.

    • Mindes også den sag @westmus nævner. Og jeg formoder da absolut, at en bilfreak som Navntoft har plejet sin motor 100% efter reglerne.
      Men omvendt…selv den bedste bil kan gå ned. Det ved vi jo.
      Anyway, selv om jeg er vant til 6 cyl og åben bil, er jeg stadig interesseret i en Alfa. Ved godt, at nyere spider-modeller findes med 6 ben, men desværre halter desinget så…
      Kender ikke model-koden, men det er den med den iøjnefaldende nedadgående linje på siden. Er det ikke den første spider med 6 cyl? Altså i 3.0 og 3.2 udgave…?
      Beklager min uvidenhed.
      Med fast tag er GTV 2.5 6 cyl helt sikkert en fed bil. Men alt det sorte plastik-skrammel gider jeg ikke. Har nogen mon smidt en 2.5 motor i en af de tidlige krom-modeller? Og fået det klappet af med myndighederne?
      Originalitetspolitiet må gerne ringe, men der er optaget…

    • @westmus og @skaanning Ja, den husker jeg også godt, men hvis I finder historien frem, var der vist noget med en fejl i den nyrenoverede motor – og at motoren i ordets helt bogstavelige betydning var nyrenoveret ved afgang på langtur.

    • Ja, det er da vist rigtigt, @klaus-r.
      Håber, at det “geni”, der renoverede motoren, fik lov at betale hele skidtet efterfølgende. Inklusive udgifter til en ødelagt ferie!
      For nogle år siden fik en bekendt renoveret sin gearkasse (i en E-type) hos en såkaldt ekspert. Den holdt små 1200 km, inden den gik kaput. Det viste sig, at nærmest alt var forkert lavet med forkerte dele osv. Kæmpe sag med FDMs jurister med i spillet. Den store ekspert måtte betale de 28.000,-, det kostede at få udbedret skaderne hos en sand ekspert.
      Selvfølgelig kan enhver begå fejl, men der er desværre mange selvbestaltede guruer derude. Og det er oftest dem, der skræpper mest op i debatten.

    • @klaus-r , kunne huske det med motoren netop fordi jeg fornylig var forbi den pågældende artikel. Må indrømme jeg nu husker at have læst historen lidt anderledes end det du referere. Men mit lille indspark fik nærmest den ventede reaktion, Alfa entusiaster er bare et helt særligt folkefærd. 😁

    • Min første Alfa Romeo Bertone coupe havde jeg i 23 år. For en sikkerheds skyld blev motoren lettere renoveret og tunet det første år. Efter jeg solgte bilen kørte den yderlige 15 år før motoren var slidt og skulle opdateres – efter den var blevet brugt til DASU Cup mv.I 38 år kørte den upåklageligt med kun skift af olie og vand. Det kan man da kalde driftssikkert. Rustmæssigt kom der er par bobler i bagagerumsklappen efter de 23 år. Næste ejer valgte at køre videre i den, som den var.
      Alfasud’en var derimod slem. En kollega købte sådan en fra ny. 3 år efter var den rustet midt over, og derfra er der nok kommet en masse historier.

  • Det var lidt af et socialrealistisk eksperiment da jeg købte min Corvette C5 fra 1998 – og hvordan gik det så?
    Hvis jeg skal være helt ærlig, så nåede jeg næsten at fortryde købet, her tilbage i foråret. Købet va […]

    • Jeg er glad på dine vegne Claus. Jeg er glad for at horisonten er blevet udvidet. Jeg er glad for, at du kan hjælpe med at oplyse alle sportvognsspecialisterne om at US også har noget at byde på.
      Og hvor har du bare ret I din sammenligning mellem designet på C5 og 996.. C5 kræver egentlig at man er lidt modig. Mange vil synes man er et fjols, mange har fordomme osv. Så er det faktisk meget nemmere at købe en hvilken som helst anden sportsvogn.

    • Det er en vigtig pointe, at en Corvette faktisk er en kompetent og vellykket sportsvogn. Der er simpelthen for mange myter og forudindtagede holdninger derude, bl.a. at en Corvette kun kan køre ligeud. Disse myter er oftest fremsat af personer uden egen erfaring.

    • Jøsses, Ebberfeld, det er dælme noget af en salgsannonce!
      Hvis man ser bort fra Viaretro (hvor du jo selv kan bestemme), hvor kan sådan epistel så trykkes/indrykkes?
      Bagerst i Ekstra Bladet må man kun skrive 5 linjer – har jeg hørt fra anden hånd – og Bilbasen, DBA osv er ikke meget bedre….

    • Facebook, @skaanning : Indtil videre det eneste sted den er annonceret. Og så her på ViaRETRO, selvfølgelig – vi har masser af båndbredde, også mentalt!

      Det er jeg ikke sikker på gælder i samme grad på Facebook, hvorfor jeg har skrevet mit telefonnummer allernederst – hvis man når dertil, så er man seriøst interesseret, er min filosofi..

      Nemlig, @peter og @stefan : Corvetten er faktisk så god og har været så positiv en overraskelse, at den i sig selv har givet fornyet krudt til mine videre bildrømme. Tænk hvis der ligger flere oversete gode biler derude? Og det tror jeg faktisk at der gør…

    • @claus-ebberfeld .åh, ja, facebook naturligvis. Modernitetens forvoksede svar på det der i min ungdom var kendt som 0059.
      Da jeg for længe siden selv deltog aktivt på FB, slog det mig, at stedet er en regulær tidsmaskine. Ting bliver simpelthen gamle og kommer nederst på listen på bare 5 minutter. Forunderligt.
      Men hvis du har haft held med den salgsplatform tidligere, forstår jeg da godt, du gør det.
      Du afskriver nu en “nyere” Porsche mere definitivt, som jeg forstår det. Godt, så er det spørgelse manet i jorden, og ham den omtalte psykolog, som jokede med din undertrykte porsche-mani, skal nok holde sin kæft nu!
      Du skriver i din annonce om C5, at du leder efter noget langsommere, ældre og mere klassisk. Er det indhyllet i den sædvanlige mystik, hvilken bil du har i tankerne? Eller kan du afsløre det?
      Det er jo altid spændende at følge med i folks bilkøb, du ved…

    • @skaanning Jamen hvis ham psykologen ikke vil sige det, så vil jeg.
      Claus nu har du (igen) lavet en artikel/annonce for en anden bil og fået den til at handle om Porsche. Få det nu overstået, køb den Porsche du drømmer om. Jo du gør!

    • @ole-wichmann mon ikke ham psykologen tænker det samme som dig? Men hans branche lider (desværre med en vis ret qua ugeblads-amatører) under et skidt renommé som pladderhoveder og uvidenskabelige drømmetydere.
      Derfor bakker han lidt ud. Selv om han (som dig) bemærker at Porsche igen er muren @claus-ebberfeld spiller bolden op af. Tankevækkende. Læs evt kommentarerne som Ebbetfeld selv linker til vedr. Porsche/C5 i idagens artikel.
      @claus-ebberfeld : Mon du ikke en dag ender med en 986 eler 996? Det er bare kærligt drilleri!

    • Uhauha, der er mere end een psykolog derude!

      Det er jo bare fortælleteknik, det med at Porshen i denne historie: ALLE ved jo, at det er gode biler, og så sammenligner jeg bare Corvetten med den – fordi INGEN kender Corvetten og hvad den kan. Jeg har virkelig hørt nok ellers velbevandrede bilentusiaster komme med den der “den kan kun køre ligeud”-bemærkning til at jeg ved, at sammenligningen hjælper på forståelsen. Ultimativt er en Porsche 996 en anelse skarpere end en Corvette C5 sving, men til gengæld lidt mindre komfortabel. Når jeg skriver det, så er det altså primært for at få folk til at forstå Corvetten bedre.

      MEN derudover skal jeg selvfølgelig have en Porsche engang, det siger næsten sig selv. Og lige nu ville faktisk være et godt tidspunkt, så jeg kan prøve sammenligningen ryg-mod-ryg. Men jeg har bare kastet min kærlighed på noget andet, og ja, det er den sædvanlige mystik, @skaanning. Jeg tror det kan blive godt!

      Når det er sagt, så er @jakob356 ‘s forslag i forhold til Interceptoren som sædvanligt klogt. Dog lige med det problem, at der ikke er noget provenu i Corvetten, der er både købt og solgt billigt. Men det er da synd for Interceptoren, at den startede noget, der dybest set gjorde, at jeg ikke fik kørt i den overhovedet. Næste sæson…

    • Bortset fra det, @skaanning – så tror jeg ikke jeg “ender” med en 996. Men jeg skal “forbi” een, “omkring” een og derefter også “af med” een, det er jeg ret sikker på.

      Her er problemet lidt, at jeg nu egentlig gerne vil have en Turbo. Det giver ingen mening, når Corvetten har lært mig at 345 heste er rigeligt. Men en 996 Turbo, jo – det vil jeg gerne. I en ordentlig farvekombination.

    • Sorry, men jeg kan. Ski ikke rigtig forstaa, at du kan saelge en leasing Bil. . Beklagter det ikke Danske Tastatur

    • Lækker C5, men det er sjovt som mange har så travlt med fortælle at en Porsche 911 jo absolut ikke er noget specielt. Hvorfor så overhovedet bekymre sig om den?

    • Åh, det er også bare for at gøre det forståeligt, @h-p-thygesen : Den leasingtekniske term er at jeg benytter mig af min anvisningsret. Altså finder en, der køber bilen. Det er i sidste ende det samme.

    • Men det er den da, @lucassen – Porsche 911 er “verdens bedste allrounder”, som jeg har skrevet masser af gange. Min pointe er bare, at Corvetten bestemt ikke er ringe, heller ikke i en direkte sammenligning.

      Når det er sagt, så er man simpelthen nødt til at skelne mellem både 911 og Corvette, der igennem årene har været meget forskellige ting. Når jeg sammenligner min C5, så er det med 911/996. Når jeg siger “verdens bedste allrounder”, så er det F- og G-modellerne. Når jeg siger “nej, nu er det blevet for nyt det hele”, så mener jeg 997/991!

    • Må man forsigtigt spørge hvad sådan en kan leases til for os der endnu ikke har sparet det fulde beløb sammen endnu :)

    • Ja, @runep : Noget skal man dog have sparet sammen på forhånd, da der vil være et depositum og en afskrivning på sådan en aftale. Afhængigt af hvordan det ellers bliver skruet sammen vil leasingydelsen ligge omkring 2300 kroner (inkl. moms) per måned ved en 12 måneders aftale. Forskellige selskaber laver det på forskellige måder, så man skal lige se sig for når man sammenligner.

    • Ha, det kan da godt være annonceteksten blev lidt lang! Nu har Biltorvet.dk delt den på deres Facebook-side med denne tekst:

      “”Er du også træt af, at alle dine venner kører Porsche” – sådan starter denne salgsannonce som vel nok kunne gå hen og være den længste i Biltorvets historie”

      Det er alligevel også en slags bedrift, synes jeg.

    • @Claus, flot annonce og gode pointerer hvor du nævner fordele ved at køre “ny-klassiker”.

      Men det bekymrer mig når du skriver ” Men jeg var meget bevidst om det upassende i, at en ViaRETRO-redaktør kørte i den nyeste bil af samtlige deltagere – ” .. hvem er det lige der definere klassiker begrebet og hvordan ?

      I stalden af klassikere ved os er der klassikere i alderen 4 til 44år, og i min optik har de ALLE en berettigelse som klassikere.

      De bliver ALLE luftet, dog med overvægt af de nyere til længere ture, hvilket kun bekræfter “fordelene ved at køre ny-klassiker”

      I mit daglige arbejde pendler jeg mellem Sjælland og Jylland hver uge, så med kørsel til sommerhuset, hvor jeg overnatter, bliver det hurtigt 1.000km på en uge.

      Jeg NYDER at køre i mine klassikere sådan en uge, fordi DE KAN.., og desværre tror jeg ikke at jeg ville gøre det i en 44år gammel bil når det alene er “kedeligt pendler kørsel” der skal “peppes lidt op”.

      Ligeledes er det bare nemmere at få fruen med i en bil, som har “lidt mere komfort” (selvom vi kørte til Mosel i sommer i Morgan’en :-))

      Til møder i MHS og lign. forums er det store spørgsmål “hvad gør vi for at få de unge med” ? … ja, det hjælper i hvert fald IKKE at nedgøre nyere klassikere…

      Et lille regnestykke:
      Drømmebilen er “typisk dem der var nye da vi var omkring 18 år”
      Den officielle definition på en Veteranbil i DK er 35år
      Dvs. at “indstignings alderen til denne fantastiske hobby er 53 år” :-(

      .. og jeg har selv den lykke, at min søn på 34 er godt med (selvom han kører Porsche), startede med Land Rover S3 da han var 18; men vi har heller ALDRIG nedgjort hverken biltyper, bilmærker eller alder på en bil hjemme ved os.

    • @henrik-kusk mon ikke @claus-ebberfelds kommentar om hans køretur på ViaRetro-turen var ment med at glimt i øjet?
      Der er næppe nogen, der som Claus, har argumenteret FOR ny-klassikere, youngtimere, de billige slidere fra 80′ erne og meget andet, som åbner for et ganske bredt syn på, hvad en klassisk bil kan være.
      Dette brede syn og denne brede accept kan meget vel gøre, at flere f.eks. yngre mennesker hopper med på vores hobby. Når en klassisk bil ikke kun er en MGB eller en boble, men også en Toyota MR2 mk3 eller en Opel Calibra, står døren i hvert fald åben for mange nye mennesker og generationer.

    • @claus-ebberfeld det har du har ret i. Det er en fantastisk allrounder, og så er de relativt simpelt at holde ved lige for en amatører som mig.

    • @lucassen , “Go for it”, som de siger!

      Det behøver ikke bekymre dig, @henrik-kusk , for dels VAR jeg jo med på sensommerturen i den (ikke mindst på grund af targataget, dog) og fik vist flaget, dels er selve bilen jo mit sociale eksperiment i forhold til at afklare, hvad den slags biler kan bibringe en klassikerentusiast som mig (og dermed indirekte andre som mig).

      Ingen skal være i tvivl om at eksperimentet er særdeles vellykket, vel? Det har været (og er stadig: I dag står der igen strandtur uden tag på programmet) en kæmpe fornøjelse, og det bliver som sagt heller ikke min sidste, da den tiltænkte afløser er omtrent samme alder.

      Du vil ved nærlæsning også bemærke, at jeg ikke nedgør dem, faktisk decideret det modsatte: Det er jo klart, at youngtimers som biler er meget bedre end gamle klassikere.

      Men nu er jeg jo også redaktør på ViaRETRO, der i den grad hylder klassikeren og alt det en gammel en af slagsen kan bibringe det moderne menneske på både det praktiske og mentale plan. Og HER kommer en youngtimer simpelthen til kort: De ligner, kører og kan stort set det samme som en moderne bil – heldigvis stadigvæk på en lidt sjovere (og billigere) måde. Men det er NEMT, meget nemt og i den nemhed mangler der noget: Det vil jo ikke være det samme at køre til eksempelvis Alsace i en Corvette C5 som i en gammel Morgan – selvom det er LANGT federe end at gøre det i en BMW 320d!

      Og når det handler om at formidle sagen til den helt brede befolkning (men egentlig ikke de yngre entusiaster, som du nævner), så tror jeg også de nyere fejler. Nu kørte jeg bag ved en Porsche 911/996 (der jo er allevegne :-)) i helt almindelig bytrafik i går, og den lignede i sin firmabilsfarve en typisk moderne bil, og bidrager derfor ikke til klassikersagen på samme måde, som hvis det havde været en skinnede blank tresser- eller halvfjerdsersag, der havde åbnet andre trafikanters øjne i trafikken.

      Så selvom det er skrevet med et glimt i øjet, som @skaanning så rigtigt påpeger, så er der også alvor bag: Det havde været mere rigtigt at køre i Volvoen fra 1956 med firmalogo på og det hele. Den kan bare p.t. ikke rigtigt starte når den er varm, så det havde været lidt FOR meget gammelbilsoplevelse!

    • @henrik-kusk , jeg glemte forresten at spørge til hvilken fire år gammel klassiker du refererer til?

    • @claus, langt hen af vejen er vi nok enige og i de fleste young-timere er der nok mere komfort end i en veteranbil, dog undtaget biler som Lotus Elise (som iøvrigt netop er rundet 25år siden lanceringen).
      Min primære pointe er, at det vigtigste er, at der bliver KØRT i bilerne.
      . . og lige et billede af en 4-årig klassiker, bare rolig jeg har også en gul der er 40 år ældre :-)

    • SÅ forstår jeg hvad du mente, @henrik-kusk :-)

    • Hvad er status?

    • Jeg har den endnu, @kai-andersen :-). Der har været flere oprigtigt interesserede, og sagen er ikke slut endnu. Men her i weekenden kører vi lige lidt i den igen!

    • Langt om længe fik jeg lov at prøve min brors Ferrari-røde Corvette C5 Z06 med opgraderet undervogn. Hold da op, smidig motor til hverdagskørsel og kraftoverskud og moment til den mere friske kørsel. Det moment kan man blive afhængig af. Jeg er jo mest til italienske sportsvogne, men jeg må indrømme den er sjov og kører glimrende – så mine fordomme faldt også – i virkeligheden :-)

    • @alfahahn dejligt! Det er altid dejligt at komme af med fordomme! Man bliver så glad bagefter :)

    • @stefan Nemlig. Normalt et jeg ikke så fordomsfuld. Tænker faktisk på at få en amerikaner, lige nu er der en 1965 Plymouth Satellite, der spøger. En bredere horisont giver større muligheder og oplevelser, og det kan man jo kun være glad for :-)

    • Pas nu på, @alfahahn : “Power corrupts”, som de siger. Og jeg er stadig ikke kommet mig over sommerens skub fra en C6 Z06 med 500 prærieheste …men den virkelige øjenåbner er jo så, når sådan en amerikaner så også kan køre om hjørner. Og det kan de.

    • @claus-ebberfeld Ja, det kan de! Tror der er 513 HK og 0-100 er 3,8 sek. – så det går hurtigt, – også rundt på Ring Djursland, hvor min bror kørte sin C5 mod den nyeste C7. Han kunne ikke helt holde trit med C7’eren i svingene, hvor han var ude i sandet i forsøget på at hænge på. C7’eren har jo alskens moderne teknik og styring, men måtte holde ind efter kun 10 omgange for at køle af. C5’eren med den mere gammeldags mekanik, tog så lige 30 omgange dertil. En US V8 skal da nok i garagen engang, og den behøver ikke være helt så voldsom.

    • @claus-ebberfeld Hvem fik du til at lave dataerklæring og EU-lys ? Er ved at importere en 1999 C5 FRC (Fixed Roof Coupe)

  • Hent mere