Medlem Claus Ebberfeld

Og den MÅ have en lavere samlet belastning af verden end i8, @jakob356. Hvis det ellers er det det handler om…

Det lyder til at @Claus havde en god aften-gåtur i Kensington. Jeg har nu aldrig set London som et sted med mange klassiske biler. Derimod synes jeg at man ser mange (brugs-) klassiker i Berlin. Mest VW busser, Mercedes coupe og Porsche 924 og 944.

Da vi var i London i vinterferien, så jeg denne en aften i Chelsea.

En BMW i8 er en rigtig flot bil. Kan man leve med at vennerne ikke synes 3 cylindre er nok i en sportsvogn, så byder den på meget bil for pengene, da afskrivningerne har taget et ordentligt hug af prisen.
Grunden til dette er at kun få specialister kan afhjælpe problemer med den avancerede teknik. Ligeledes er der heller ikke så mange fora, der kan hjælpe ejeren.
Mangler man reservedele, er der ofte kun nye BMW-dele fra de officielle kilder. Forventeligt vil der med tiden opstå mangler, som man feks. kender fra Opel Speedster.
Der er en del på youtube, hvor optimister kæmper kampen.

En i8 er altså en fed vogn, lidt som et rumskib indvendig. Meget futuristisk da den kom. Masser af kulfiber, og så de sjove vippe-døre.
Jeg havde fornøjelsen af at køre sådan en fra Zurich til Frankfurt en sen aftentime, da den lige var kommet frem. Det regnede desværre en del, så jeg kunne ikke rigtig teste den ordentligt. Dagen efter kørte vi hjem i solskin, da var ejeren selv bag rattet. Det gik mellem 220 og 250 hele vejen. Vi holdt flere småpauser undervejs, og der var meget hype omkring bilen. Jeg husker at jeg prøvede at kravle ind og ud af den, som om at det havde jeg da gjort 100 gange før. Den har en høj dørstolpe, så det er lidt specielt.
Den kunne afgjort være et emne som ny firmabil, @Claus. Men enig, det kan blive problematisk med reservedele i fremtiden.
Nææ, det bliver nok en XJ6 :-)

@peter, det kan virkelig anbefales med sådan en gåtur i Kensington. Nogle gange kommer man endda hurtigere frem til fods end dem i bil :-)

i8 er virkelig en fræk bil, og jeg glemmer aldrig da jeg så og hørte een første gang: Det var dengang jeg var til Grossglocker Grand Prix, og pludselig hørte en fed motorlyd på vej op af bjerget – der ikke lød som nogle af de gamle racere, men bestemt heller ikke låd ringe. Stort chok, da den futuriske i8 kom til syne – og parkerede i en snedrive, hvorpå den glade ejer steg ud og kiggede på det klassiske hillclimb.

Den historie kan man i øvrigt læse her: https://viaretro.dk/2015/11/grossglockner-grand-prix-100-racerbiler-paa-glatis/

Overraskende kommentarer fra dig angående i8 @ce.

Personligt forstår jeg dig ikke.

Den er både hybrid og proppet med elektronik. Men hver sin smag.

Det mener jeg sådan set ikke i sig selv udelukker en bil fra at være fræk og lækker, @claus-n? Selvom statistikken er imod genren, hvilket jeg er helt med på.

Havde i8 haft en manuel gearkasse, så havde det været ultra-cool!

Opel klubben har en fin modeloversigt med produktionstal, motorstørrelse og meget andet for modellerne fra 35 til 63:
http://historisk-opelklub.dk/wp-content/uploads/2012/07/Modeloversigt-Olympia_Rekord.pdf

Da jeg var dreng havde vi flere Opel Rekord, først en P1, derefter P2, og så Rekord A modellen fra 1964. Jeg husker, at den sidste havde ratgear og sofasæde, så vi kunne sagtes være 3-4 knægte ved siden af min far ved rattet. :-)

Through the ’50’s, ’60’s, ’70’s and early ’80’s, Opel made some very cool cars – my personal favourites include the Manta A, GT and Commodore, and the Rekord is indeed another cool Opel, especially as a coupe, but from the mid-’80’s onwards I would have to agree that they have become anonymous to the point of being virtually invisible – with the sole exception of the Calibra – a real shame.

Hmm, @ondemand, så er det gået MEGET langsomt: Jeg mener faktisk Rekorden illustrerer det meget godt, for først med E-modellen fra 1977 synes jeg de mistede den omtalte mojo. De andre Rekorder er på hver deres måde dejlige klassiske biler – og som coupéer især.

@asgeir-hoffart, I stand corrected! På grund af trykket har jeg ALTID taget “sedan” som et fransk ord, men nu har jeg læst på lektien og du har vist ret, så tak.

Sedan er jo navnet på en by i Frankrig. Jeg fik en gang forklaret, at der i denne by var en karetmagervirksomhed, der byggede lukkede kareter, som derfor blev kaldt “sedan”. “Berline”, der bruges i Frankrig i dag, hentyder til, at denne karrosseritype/karettype stammer fra – ja, naturligvis – Berlin. Men hvorfor franskmændene har taget denne betegnelse til sig, ved jeg ikke – nogen bud?
Men i dag er det som sagt primært USAnerne – og skandinaverne, vel – der bruger betegnelsen sedan om en bil med lukket karrosseri.

Dét var en god historietime, @giraf37. Er det for søgt at udlede, at Berlin-traditionen må have været vigtigere end Sedan-traditionen, da både Frankrig og Italien tog det til sig? Eller er det omvendt, fordi Amerikansk og skandinavisk er mere forskellige sprog? Eller hov, hedder det overhovedet sedan i Norge og Sverige også?!?

Som lærling i 1973 havde jeg en 4 dørs Opel Rekord A 2.6 En rimelig hurtig bil dengang Men nok en optimistisk speedometer som var af rulletypen som stoppede såvidt jeg husker ved 200 som den også fik lov til at vise adskillige gange Desværre så enten den med venstre dørstolpe mod et træ Måske det sted bilen var stærkest til den type kollision

Jeg havde fornøjelse også at besøge Bologna messen. Og jeg er enig: Stor flot og imponerende, og jeg kommer også næste år, ikke mindst fordi byen Bologna også er en oplevelse i sig selv. Jeg var også glad for Padova messen, som jeg egentlig synes var mere uformel og måske med et større udbud af private biler til salg. Men jeg hører jo også til typen, der synes at alt var bedre i gamle dage.

Og så kan jeg genkende mig selv i redaktørens bemærkning om besøg af mange ViaRETRO medlemmer på SCL-standen uden at de købte noget af ham. Men så må han jo bare medbringe biler i et mere realistisk prisleje næste år!

Der er mange og gode billeder af bilerne på messen, så jeg bringer blot et billede af en af Bolognas seværdigheder: Sirenerne i Neptun springvandet.

Tak for den fine reportage med masser af fine billeder. Jeg har været i Essen en gang (overvældende) og på Retromobile flere gange (men mest for landets biler). Når man så mest er til italienske, så må det være næste mål. Jeg noteret mig de mange Zagato og Ercole Spadas seneste initiativ Spadaconcepts Codatronca. Var den til salg?

Jep, @sport – Codatroncaen var til salg. Frit efter hukommelsen kostede den godt 300.000 Euro. Der var i ASI-området så vidt jeg husker en stand, der kun handlede om Spada, men jeg tog ingen billeder af den. Jeg regner med at vi ses næste år, for jeg kan høre at Auto e Moto dÉpoca er messen for dig.

@peter, jeg beklager at der kom kunder, og det var sådan dét jeg mente: Det er ligesom dem jeg var ansat for at tage mig af, og derfor må jeg prioritere dem frem for anden hyggelig bilsnak – og jeg er der bestemt IKKE for at sælge noget til ViaRETRO-læsere :-). Selvom jeg kender nogle stykker, der ville passe fint ind i en Lamborghini Jarama S fra 1973 der er helt realistisk prissat.

Det ser virkelig godt ud, Claus. Tak for tippet. Det vil klart være på listen til næste år.
Og Bologna har jo som storby den fordel, at man kan sende kone og børn i et eller andet rædsomt legeland, mens man selv brænder en hel dag af på messen!
Mht Jamara’en I har til salg, så fat mod. Hørte en af herrerne fra Bilklubben Podcast omtale den som “den fedeste Lambo ever”. Så det glade budskab er sendt ud i landet!
Siger jeg til folk “kom hjem og se min Lambo”, vil de nok lidt skuffede, hvis der mødte dem en Jamara. Men det er kun fordi Opel Corsa er opium for folket og at en Lambo i folkets verden kun kan være en Diablo.
Men kenderne….uha…

Fornøjelsen var helt på min side, @skaanning.

Angående Jaramaen så citerer en gammel artikel Ferruccio Lamborghini for at have sagt, at det er den Lamborghini man skal have, hvis man kun skal have een :-). Så vidt jeg ved at citatet endda sandt…

Jeg drømte lige præcis om et T90, @peter-uttrup – men måtte nøjes med et T70.

Og ja, han var noget HELT specielt, og det er måske også problemet: De fleste designere ender jo med at tone deres grundidéer lidt ned, men det gjorde Colani aldrig. Alt ligner undslupne prototyper – og forblev ofte sådan.