Aktivitet

hmmm jeg ved ikke helt hvad der er bedst/værst

i virkeligheden ødelægger man jo 30 års historie med 2 biler for at genskabe nogle få års historie med 1 bil ?

hvis den bare ender på et museum alligevel – havde det egentlig været sjovere – og måske en bedre historie ?, at parkere de 2 ved siden af hinanden og selv lade museumsgæsterne bedømme

“Brændstoffet” der holder klassiske biler kørende er en blanding af benzin og historie – og i nogle tilfælde også blyerstatningsadditiv. På benzin alene ville de slet ikke kunne køre …
Vi behøver også bare at se på alle de kræfter, bilfabrikanterne lægger i at fortælle deres historie, i det omfang de har en at fortælle.
Når det er sagt, vil jeg da heller ikke selv betale ekstra (af økonomiske grunde) for en klassisk bil med en særlig historie, men nøjes med den overordnede historie.

Hvad Jaguar D-type i særdeleshed angår, vil jeg nævne, at jeg selv var henne at lægge en finger på en, for at modtage noget af dens magi så sent som i går.
Benyt selv lejligheden til at se en Jaguar D-type i virkeligheden på Sommers Automobile Museum i Nærum http://www.sommersautomobilemuseum.dk/
Gør det gerne inden d. 24 marts, 2019, for indtil da, er D-typen også i selskab med et fint udvalg af XJ-modeller i anledning af 50-års dagen for introduktionen.
Og husk i Ole Sommers ånd, at det hedder en Djaguar …

Jeg skal indrømme, at jeg selv havde tænkt den tanke, @jensen – og jeg tror faktisk også at @johnny-b-goode-rasmussen tidligere har været inde på det med, at når en-eller-anden renovering, ombygning eller hvad det er selv er 50 år gammel, så ER den faktisk også historisk i sig selv.

Men det ændrer jo faktisk ikke på den pointe, som Herr B Goode skriver i dag – og som også var min: Historien er vigtig.

Nu er @michael-s-lund så inde på en meget rimelig årsag til at at betale ekstra for en god historie på en given bil – nemlig ikke at ville. Og det er jo fair nok. Men hvis jeg KUNNE, så ville jeg da gerne have en D-type. Og helst en af de tre vindere, det er klart (jeg har også noget med Ecurie Ecosse-biler…) – og SKULLE jeg jo betale ekstra, det giver jo sig selv. Men det er en meget hypotetisk snak.

Derimod ville jeg ikke betale ekstra for en eks-McQueen-film Trans Am. Men det er OGSÅ meget hypotetisk – mest fordi der er hundrede biler jeg skal have før en Trans Am.

Den ex-Blachman-CX som blev omtalt i kommentarerne til Sørens McQueenhistorie – ja, den SKULLE jeg derimod have købt. Det har jeg faktisk fortrudt. Men sådan er der så meget.

Hov, @jensen , “bare på museum”? Louwman er faktisk ret gode til at få deres historier ud – billedet her er Evert Louwman bag rattet af D-typen til nogle demonstrationsomgange på Goodwood i 2014.

historien ER vigtig – selvfølgelig.

men jeg mener måske bare at den havde været bedre fortalt ved at lade de 2 forblive 2 biler.
men rent økonomisk er det da sikkert bedre at have “den ægte” vare i 1.

Jeg fik ikke udtrykt mig præcist nok, for jeg går op i både den individuelle bils autencitet og historik. Det er “kendiseffekten” jeg ikke vil betale for.
Bilen behøver ikke at have tilhørt Marilyn Monroe, jeg kan godt leve med, at “Maren i kæret” har haft den.
Ligeledes kommer jeg heller ikke til at synes mere om Pontiac Trans Am, selvom jeg nu får at vide, at McQueen har optrådt i en.

Trist at endnu en bil ender som mumie på et museum (mausoleum) – eller hos en investor.
Lad os dog se bilerne i deres naturlige miljø på racerbanerne.
Respekt for f.eks. Porsche-museet, Matra-museet, Lotus Heritage og le Mans-museet, der lader deres udstillede biler strække ben ved specielle lejligheder.

@claus-ebberfeld ham der den læser, du citerer i din fine artikel, vil – hvis jeg ellers kender ham ret – med glæde pege på @michael-s-lunds seneste indlæg i denne tråd. Her fremlægger Michael det med vanelig præcision:
.”….jeg går op i både den individuelle bils autencitet og historik. Det er “kendiseffekten” jeg ikke vil betale for.
Bilen behøver ikke at have tilhørt Marilyn Monroe, jeg kan godt leve med, at “Maren i kæret” har haft den”

Den omtalte læser deler 100% dette synspunkt – selv om det måske ikke stod knivskarp i det indlæg, du citerede fra.

SELVFØLGELIG er historie (- r) som f.eks. den om D-typen spændende, og gør bilen til noget særligt. Klart. Og det er en del af romantikken og mytologien om gamle biler.
Men dagens historie er også i en definitivt anden liga, end at forsøge at gøre drama og penge ud af, at en bil engang har været ejet af Stig Lommer, Mogens Lykketoft eller Thomas Blachmann.
Men disse ting er heldigvis subjektive!
Mvh
En bekendt af læseren.

@claus-ebberfeld – det er nemlig en rigtig fantastisk god historie Claus. Tænk at være den umådeligt priviligerede person, der kunne købe begge biler op og beslutte at bygge en fantastisk bil ud af to gode. Man kunne også have valgt at beholde de to lækre patinerede D-typer sammen i garagen, og så begrænse diskutionen om who-is-who til familiemiddagen..?
@njal-h-fredhave – jeg skal også se Bullit på K…

Bullit ja tak!

Du kender den omtalte læser rigtigt godt, @skaanning :-). Tak for inspiration.

Og selvfølgelig er en Le Mans-sejr i den højeste kategori af kendis- eller glorie-effekt, men det var bare for at understrege min pointe: Den gælder jo i virkeligheden hele vejen ned til Maren i Kæret: Utallige ejere af finere vogne finder jo behag i at fortælle historien om dens fortid som direktionsvogn hos Brüel og Kjaer, B&O eller at ejeren engang lånte den ud til kongehuset for at hente Dronning Ingrid – og så videre.

@michael-s-lund , tænk hvis du rent faktisk kunne finde den Renault 4 som Maren i Kæret faktisk engang ejede?!? Dén ville altså være en merpris værd frem for en udbanket postbil kørt af to hundrede forskellige mekanikígnoranter.

Jeg betragter med andre ord historie ligesom det her med klassiker eller ej: Det er ikke et ja eller nej, men en glidende skala fra “nå” til “wow!”.

@the-real-stig , se lige billedet af bilen i kommentarfeltet igen: Den KOMMER skam ud.

Tak, @johnny-b-goode-rasmussen : Jeg havde selv svært ved at fange konceptet, men kan jo godt se du har ret. Tak for tippet om bogen om D-typerne, i øvrigt – jeg sætter den på mit pensum.

Det er da alt andet lige sjovere hvis en bil har haft en kendt person som første eje eller den har været brugt i en film, end den bare har været ejet af en ukendt Hr. Jensen. Om den enkelte historie så betyder noget for den pågældende bils værdi skal markedet noget nok finde ud af.

Jeg er i øvrigt enig i at en gammel bil ikke nødvendigvis bliver mere interessant ved at blive renoveret tilbage til fabriks original. Man fjerne den ægte histore til fordel for en mere eller mindre vellignende replika af noget der var engang.

@westmus -jeg er grundlæggende helt enig Westmus. Så en gang en af Steve McQueens gamle amerikanske pickups til salg for en formue. Den var fuldstændigt topgejlet. Det giver ingen mening! Da McQueen kørte i den, var det en halvramponeret pickup han brugte på sin farm. Han kørte i sine sene år rundt i cowboytøj, med langt hår og skæg, og tro mig, han har sikkert også sluppet en vind eller to i de slidte sæder? Hvor er den historie henne? Bilen er blevet restaureret op til en helt almindelig pickup…

Bestemt ikke for at nedgøre Steve McQueen og hans sidste film, men kombinationen Pontiac Firebird Trans Am og en kendt skuespiller, blev da udødeliggjort flere år inden 1980.
Her spillede bilen faktisk også en betydeligt større rolle, end den fik lov til i The Hunter.

Ja den her er for langt ude, men med den hype der er om Steve McQueen skal den nok blive dyr.
Jeg ved hvor der står en sølvfarvet Jaguar E-type i Schweiz, der var Steve McQueens dagligbil mens han la ede filmen LeMans. Han gav den bagefter til kokken på sættet, der har den endnu.
Ærgerligt at jeg har mistet det schweiziske Jaguar klubblad hvor historien stod i…

Selv om jeg går virkelig meget op i at have komplet historik på min biler, har jeg aldrig haft den fjeneste interesse i, om bilen har haft en eller anden kendt ejer eller kører.Og da slet ikke i at betale ekstra af den grund.
For et par år siden var der i MotorClassic en bil til salg (en Mercedes mener jeg), hvor teksten anførte “tidligere ejet af Stig Lommer”. Fred med Hr. Lommer, men er det virkelig et salgsargument for nogen..?
Men jeg forstår, at andre har det anderledes. Så fair nok. Og der er da også forskel på Lommer og McQueen. Med al respekt.
Men personligt er jeg 100% ligeglad med den slags.

En Trans Am bliver for grov og bølle-agtig for mig under alle omstændigheder. Så McQueen, Reynolds eller Hr. Jensen fra Sdr.Omme: Sådan en kommer ikke til at stå i mit værksted.
Men når jeg ind imellem ser en på landevejen, kigger jeg da efter den. Mere hellig er jeg ikke.

Jeg sætter i modsætning til Skaaning stor pris på en god historie. Det hjælper bare ikke meget når jeg ikke kendte filmen og derfor ikke anede noget om bilen (bilerNE?) heller. McQueen er for mig forbundet med et par Porscher, en hel del Ferrari, et par Jaguarer og en vis Ford Mustang.

Trans Am er der en anden stor sjæl der har sat sig på.

Men i foråret 2018 så jeg hans køredragt og hjelm fra filmen Le Mans blive solgt for 48,000 Euro i Monaco, så der findes helt bestemt en Steve McQueen-effekt. Der var kraftig for rekvisitten fra hans hovedfilm (for bilentusiaster), men for denne Trans Am? Jeg melder pas, og må indrømme at jeg meget hellere vil have Burt Reynolds’.

Spørgsmålet er vel, hvad der er tilbage af Hunter og McQueens DNA i den bil, når den en dag er bragt tilbage til former glory? Så er den blot en Trans-Am med en hyggelig historie?

God dag

Jeg har ofte kørt Alfa 90 fra 1986 til 1992…
En ok bil i min fars vognpark…han kan så ikke læse med her længere – men Alfist – det var han.
Det var en blæret bil med telefon! – og rust, rust, rust!
På billedet her syner 90, eren meget stor. Sådan husker jeg den ikke.
Den var en lidt forvokset Alfetta.
Mors Alfetta kørte eddermame godt – og stærkt. Den var også naturlig lettet af rust.
Så havde han også en Alfa Bertone GTV 2000 – ok bil , ikke toptrimmet men god til at lave cirkler i. Smadrede den første gang som 12 årig.
Sikke mulighed jeg kunne have haft for at lave sammenlignede Alfa biltests i firserne…
Nåh – men han havde også en VW Golf – formidabelt vogntøj. Tak far.

Godt nytår!

Er enig med Ebberfeld i, at visse af de nævnte biler på en eller anden måde er young-timer-agtige – på trods af, at de i morgen er veteraner.
Måske handler det om, at bilerne i midtfirserne så småt begyndte at ligne nutidens biler? Glatte og aerodynamiske…
Det handler måske også om, at firserne var farvel til krom og træ – noget som i den grad forbindes med en “rigtig” veteranbil. Det sorte plastik, som var firsernes mantra, lugter billigt og uromantisk.
Hvis jeg i morgen kører forbi en Mercedes 124, og siger til min søn på knap 8 år “se, der kommer en veteranbil”, vil han helt sikkert “det er da ikke en veteranbil”.
Kom vi forbi f.eks. en MGB, ville han af sig selv sige “se, en veteranbil”

Tja, det var bare et par tanker fra konservativ gnavpot.

Claus og alle kommentatorer, hvordan kan I overse at Lancia Thema er på listen. Hvis jeg skulle have en fra årgangen (har haft Volvo 740 og kørt i Testarossa) så er det kun Lancia Thema der kommer i betragtning. Understated italiensk 80’er elegance. Sådan én drømte jeg om i flere år, men ventede så længe at det endte med at blive efterfølgeren Kappa, en af de bedste biler jeg har haft.

@ole-jagmann – Ja, men en Lancia der deler konstruktion – helt ned til dørene – med Fiat Croma, er vel ikke ligefrem den oplagte “Make Lancia Great Again” model.
Når det så er sagt, kører den ganske fint, og udstyret med den turboladede Fiat motor er den endda rigtigt god.
Som 8.32 har den også potentiale til noget større, selv om den senere LX med Busso motor faktisk gjorde det lige så godt – til langt mindre i både anskaffelse og vedligehold.
For mig var Kappa faktisk langt mere “Lancia” end Thema – men det varer jo mange år endnu før den komme på listen.

@klaus-r Platform tankegangen var fremsynet og har vundet stor udbredelse. Lancia kunne jo ikke blive ved med at tabe penge på ingeniørmæssige mesterværker i små serier. Thema er vel lige så meget Lancia som 9000 er Saab, Chroma er Fiat og 164 er Alfa Romeo. Det er mit indtryk at Thema blev en af de mest populære Lanciaer i nyere tid.

Hvad der så er overgået Lancia og Thema navnet i dette årtusinde er en skandale!

@ole-jagmann Platform tankegangen var gammel allerede dengang – bare tænk på hvor fantastisk Alfa Romeo udførte den med Tipo 105 modellerne i starten af 60’erne – fire meget forskellige biler på samme platform.
For Thema er der dog næsten tale om en ombygget Fiat Croma – samme platform, deler flere karrosseridele, og samme drivline. Dermed er Lancia næsten reduceret til en re-badged Fiat. At det kan give en ganske hæderlig bil, er så helt fint.
Re-badging konceptet blev så helt gennemført da Lancia emblemerne røg på det samlede Chrysler program – hvilket nok beseglede mærkets skæbne.

Hold da op!… Der lægges hårdt ud med en Samara? En gudsjammerlig kasse af rang.
Ud over Modena’s Finest og MR2, så var der sgu ikke meget at råbe hurra for i midt-firserne..
Den gennemgående streg emmer af hvidløgssalt og dødsyghed…

JA TAK til Ferrari 288 GTO (hvis likvide midler var ubegrænset). Jeg er ganske enkelt vild med den ! Uagtet at Testarossa sikkert er bedre og har 12 cyl. så har jeg det stramt med designet. Gællerne er for voldsomme og fronten mangler karakter ifht. resten af bilens design IMHO.
Toyota MR2 kunne jeg godt se i garagen på et tidspunkt.
Godt Nytår.
Anders

Jeg stemmer også for en MR2. Den er SÅ overgjort firser-agtig, at bøtten vendes på hovedet, og det hele bliver charmerende.
Desuden er jeg af den opfattelse, at enhver bilfreak mindst 1 gang i livet skal eje (eller bare køre) en åben bil med centermotor og baghjulstræk. Den ultimative opskrift på dynamik og køreglæde!
Espace er også flot på sin måde. Men om sådan en kan holdes kørende uden uendelige reparationer, er jeg i tvivl om. Kvaliteten var skræmmende dårlig ab fabrik…

Som veteranbil til at køre i, vælger jeg Toyota MR2 – helt upåvirket af om Toyota allerede har vundet eller vil vinde i Le Mans …
I MR2 kommer den fine 4A-GE motor til sin ret, og er med til – helt bogstaveligt – at få den til at rykke fra FIAT X 1/9.

Som design trendsetter vælger jeg Renault Espace.

Produktionsteknisk vælger jeg “tvillingerne” Lancia Thema og SAAB 9000, fordi de på brilliant vis var med til at vise værdien af platform-deling.

Ellers er jeg meget enig med @skaanning i, at bilerne fra midtfirserne i form og materialer lagde udgangspunket i mange år frem, for hvordan en moderne bil skal se ud – måske udviklingen har stået i stampe siden …

Apropos form, så havde vi på min daværende arbejdsplads en Ferrari Testarossa holdende på bordet (i model forstås) i et af mødelokalerne – vi var stolte af at have solgt måleudstyr til netop optimering af aerodynamik til brug i Pininfarina’s vindtunnel.

Der er mange fine emner – ikke mellem de anførte som er førstegangs veteraner rent modelmæssigt – men imellem de modelserier der allerede er veteraner så nu er det 84’er capri’er, Manta’er, Porsche 924/944/928/911, Corvette, Sierra XR4i, allesammen et år yngre men nu veteraner. Dem der allerede er de glade indehavere af ovenstående kan glæde sig over at afgiften pr. automatik falder til det kvarte. Om deres forsikring også falder afhænger af helt andre faktorer. Syn kan udsydes til hvert 8. år, men det er vist også noget man selv skal få ordnet.

Mht. SAAB 9000 (og senere modeller), synes jeg at jeg ser flere af dem, i nutidens gadebillede, end for 10-15 år siden.
Er der blevet skovlet SAAB’er ind i landet, efter fabrikken lukkede, eller har jeg bare drukket af natpotten?

Har du haft OTTE Volvo 740, @bernt-clausen ?!? Det er godt nok interessant. Især set i lyset af, at den jo på mange måder allerede var gammeldags/konservativ som ny – eksempelvis sammenlignet med SAAB 9000.

@ole-jagmann , jeg har sådan set ikke overset Lancia Thema på listen, men jeg har altid set den som det svageste led i det firebils-samarbejde den var en del af. Designet er trebokset på den brutale måde, interiøret lignede noget fra en SAAB (…), og motorerne og det meste andet kunne fås billigere i en Croma. Ja, faktisk så er sidstnævnte i dag meget mere sjælden (og kønnere) også, så som klassiker vil jeg faktisk foretrække den!

Efter min mening er det bedste man kan sige om Thema, at det er ordentlige mennesker der kører i dem.

Det har det ikke altid været med Toyota MR2, hvorfor den i dag er rigtigt svær at finde i god stand. Men dén kunne meget vel også være mit valg, hvis jeg kun skulle vælge én fra årgangen – og det ikke måtte være en Ferrari. MR2 er en fabelagtig sportsvogn, simpelthen.

Nu skal i nyde ny-veteranerne, for det er snart slut. Kommende veteraner har højstyrkestål og kompliceret el-netværk, som vil gøre det meget udfordrende at holde dem kørende.
Forestil jer en bil fra slut-firserne med lysende ABS-lampe, hvor knowhow og reservedele er fordampet.
Nå, men jeg vælger GTO, Fiero og MR2 – det er de eneste med vippelygter/centermotor.
Isdera må dog gerne stå i garagen også.

Jeg tror ikke køen til en Lada serie 2 er særlig lang. På den anden side, så tror jeg ikke at udbuddet vil være særligt stort (hvis der er nogen, som kan istandsættes).
Men ellers er der mange, som vil attraktive og efterspurgte, blandt de andre interessante årgang1984 debutanter. Der er flere som jeg kunne ønske, hvis jeg skulle vælge.

Alle, der kaster penge efter en klasisker, tænker vel over de 2 store faktorer: 1) Stand 2) Pris.
I tilfældet MR2 serie 1 må en 3. faktor med 99,9 % sikkerhed også med. Nemlig udgiften til og muligheden for at føre bilen fra cirkus-bil tilbage til original.
Hvor svært det er, ved jeg ikke, men penge koster det. Sikkert mange.
Mht Lancia Thema er jeg på hold med @claus-ebberfeld. Særligt bagenden er ramt ved siden af designmæssigt, og i forhold til SAAB’en virker den i det hele taget for ordinær. Beklager, alle I rare lancia-fans!
Croma’en siger også nej til.
Sjælden? Ja. Spændende? Nej. Byggekvalitet? …..uha…

Det kan godt være skræmmende at blive jagtet af en Capri…

Grunden til at vi i Danmark i tresserne mest så de englske udgaver af Ford var vel at vi, sammen med England var med i handelsalliancen EFTA. Først i start halvfjerdserne kom vi med i EF hvor Tyskland jo var i forvejen. Min Capri oplevelse er en tur i en metalbrun 1300 Capri mk1 med lille bagklap. Turen gik til åbningsløbet på Vojens speedway hos vores allesammens Ole Olsen.

Lader er godt, @jakob356 . Det er det bare. Men ja, det er et interessant begreb, det der med “overfladerust”. Det kendes jo udmærket fra metallader, i øvrigt – når overfladen har fået en ridse i lakken. SÅ kommer det vitterligt udefra.

@claus-ebberfeld nu hvor du spørger om Capri oplevelser, så regner du vel med ar jeg også melder ind. Her er et billede af min Capri som jeg havde et lille års tid.
Fantastisk sjov bil som levede helt op til de beskrivelser der findes – let bagende, god lyd fra V6-eren, lækker instrumentering, lang potensforlængende kølerhjelm med bule og så for mit vedkommende, sænket og med tidstypisk pprnoindtræk.

Og så lige indtrækket

@jakob356 “overfladerust i panelerne” – ja den er fan’me god Jakob :-)
Jeg ser det også tit i annoncer for gamle biler. Min erfaring siger mig nu at langt det meste af det udvendige rust starter som en lille uskyldig bobbel, der er resultatet af rust startende indefra, der nu er tæret igennem tyndpladen..! Og så i panelerne, der er en del af den bærende konstruktion..? Så hvis I overvejer at købe den ellers søde lille FIAT,
(Min far nåede at have tre af dem) så husk at budgetter med lidt svejse og malearbejde på et tidspunkt.

Ægte bengalsk Tony the tiger-indtræk :-O

Apropos overfladerust, så har bilernes karosserier jo gennem tiden være lavet af mange forskellig stålkvaliteter. På nogle biler støder man på plade der tilsyneladende på rekord tid kan forvandle sig til en konsistens der mest minder om en Marie-kiks, mens andet plade kan have været ræverød af rust i meget lang tid og stadigt kun være lettere arret i overfladen når man fjerner rusten.

@holmen.. Jøsses?!? Pimp my ride…;-)

@jakob356 , jeg har ikke engang fantasi til at forestille mig en hermetisk tæt metallade :-).

Mallorca 1975 – én aften i lumumbaens tegn…..har heller ikke rørt det stads siden – pøjft!

@njal-h-fredhave Det er næppe mig og min grønmetallic ‘79 Capri 2,3 S Ghia du tænker på. Jeg havde den mens jeg var i militæret og den var med i Viborg og Oksbøl. Det var omkring 86-88. Med 6 cylindre, sænket og med skørter og spoilere både for og bag og hvidt imiteret lammeulds sædeovertræk synes jeg den var konge dengang. I dag knapt så meget. Den kørte fint indtil motoren brændte af. Det var min egen skyld. Ung, dum og fuld af gå-på mod.

Dejlig læsning om Ford Capri. Fik mig straks tilbage til 1989 hvor jeg købte min første af flere Capri’er. Det var en flot istandsat 1977 2,3S model. Altså Mk. II modellen med de firkantede lygter og de små smalle baglygter. Købte den af en autoforhandler i Nordsjælland, som havde bygget den til sin søn, men han nåede aldrig ud at køre i den, da forhandleren fik en Porsche 924 ind i bytte for en anden bil, som sønnen straks forelskede sig i. Så Capri’en blev sat til salg. Jeg solgte min 1976 Opel Ascona 1,6S i en fart, og smed de 39.000 kr som Capri’en kostede.
Caprien og jeg var sammen i et års tid, indtil den blev byttet ud med en 1964 Buick Skylark. Senere vendte der dog flere Capri’er tilbage i garagen. Bl.a en fin orange 1979 2,3S mk. III

@tor-soerdal-brink Flot Capri – Men du må huske forkert angående årgang. I 1978 kom mk. III som fik de dobbelte forlygter samt større baglygter. Den grønne mk. II er fra 1974-77. Samme model som min den røde, jeg har postet et billede af.
Her et billede af min 1979 Mk. III 2,3S ved siden af min 1972 Buick Skylark. ´Ligner en Matchboxbil i forhold til den store flyder.

Min far har en del projekter bag sig – bl.a. en E-type, som var helt væk i bunden, hvor han måtte svejse en ny een i. Han siger at mht rust skal man forestille sig det værste – og så gange det med TO !
Omvendt – hvem ville købe en gammel bil uden at gå den efter for (især) rust??
FIAT var jo nærmest kendt for at være rustne allerede inden de havde forladt forhandleren. Alle biler fra den æra ruster jo – Lotus ruster i chassiset. Men den lille søde FIAT har vel fortjent en runde mere med kun 72000km – nye paneler og så leve med den patina den nu engang har…

@ole-jagmann , Caprien, du har liggende i slipstrømmen, kan da vist ikke være så hårdt sat op, den krænger nærmest som en båd, der har vinden ind foran for tværs🌬

@audifirs , du har ret, det var først efter 1972, hvor vi kom i EF, at tysk producerede Caprier dukkede op i Danmark. Inden var vi sammen med bl.a. UK og Sverige i EFTA. Det var også derfor, Volvo i midten af 1960erne lagde en fabrik i Gent i Belgien for også at have produktion indenfor EF.

@holmen, farveafstemningen var helt i top i din Capri. Ikke engang pornogrossereren kunne matche det i sin, men han var som sagt også lidt bogholderagtig …

Fede fælge I havde på jeres Caprier, @tor-soerdal-brink og @heine-hansen – totalt autentiske torve-racere som jeg husker dem fra provinsen. I min optik SKAL en Capri have seks cylindre, men det er faktisk mest for lyden. Jeg har altid syntes MkIII’eren var fræk, selvom den allerede da den var ny var gammeldags. Den havde bare noget.

I gennemgangen af Capri glemmer du helt V8 udgaverne, som Ford byggede i samarbejde med f.eks Basil Green :-D Vi har faktisk en Capri V8 her i lokalområdet bygget over samme koncept som Capri Perana. Topfart Capri Perana 230km/t og 0-100 på under 7 sekunder, det var i 1970…

Capri er lidt af en drømmebil og Vicky er også lidt af en drømmekvinde ( køn, sød, intelligent og biltosse – hvordan ka’ hun være andet?? 🤗)

Verden er ond og dum. Og vi er fanget i vores erfaringer. Det gælder også Capri. Sådan en brun serie 1 er uomtvisteligt en dejlig bil. Men som tilhørende det yngre segment her på Viaretro, ligger det bare så indgroet i mig, at en Capri er en brian-bil. Alle tosserne med affarvet limahl-frisure have en pimpet Capri eller Manta. Komplet med bæverhale og fartstriber.
Fejlen er min, jeg ved det, men det er svært at se ud over sin egen historiske næsetip.
Men en Capri er for altid et no-go for mig. Associationerne er for mange og voldsomme. Det er unfair over for bilen, men logik indtager ikke altid førstepladsen.

Hvor er det nødvendige billede skønt. Det var tider man godt kan drømme tilbage til selvom det nok var sjovest i 50’erne på solsiden. Buick Centurion 1956 er en af de skønneste prototyper i tidens jet stream design. I bør hellige en hel artikel til denne bil hvis ikke det er gjort. Her lige bilen i farver det bliver stemningen ikke ringere af.

Hej.

Jeg har slet ikke læst alle indlæggende, men kom Ford Capri ikke allerede i 1961? Ford Consul 315 Coupé hedder da Capri. Men det er måske ikke en rigtig Capri?

@skaanning

Limahl-frisure 😂😂😂

Ja, @sorensen, hvis man så sådan ud i 1985, og havde en “fikset” Capri eller Manta med Brazil-fælge, kunne man få sig en omgang med Karina, Lone og Betina nede fra Jønnes Grill i Haderslev, hvor jeg er vokset op. Var kun 10 år, men kan huske stemningen, når min ældre var indlagt til at slæbe mig med ud i verden som børnepasser.
@lars-d den Buick er da fantastisk! Kendte den ikke. Er ikke så meget inde i US-biler… Hvad koster sådan et kræ?

I forhold til snakken om rust er der vel kun een ting at sige: Det er ALTID værre, end du tror. Af samme årsag er der kun eet godt råd: Giv 30k mere, og køb en rustfri bil. Så sparer du 30k eller mere i den anden ende….

2,3 S udgaven ser ud til at have været den foretrukne Capri herinde. Det er vel heller ikke så mærkeligt, for en Capri skal have 6-cylindre, hvad der var ret unikt i klassen. Hvilke andre kunne ellers præstere det til den pris? Godt gået Ford!
Drugs er ikke godt sammen med biler, men det må vel så være rimeligt at sige, at der var masser af sex and rock ‘n’ roll i Ford Capri – sådan var den tænkt.

@kurt , du har ret: Ford Capri var ikke den første Capri i Ford sammenhæng, men den tredje, som jeg skriver i artiklen. Men den var den første og sidste af de tre, der blev en salgssucces.

@claus-ebberfeld – De 3 egerede ATS fælge i str. 7×13″ var en meget brugt fælg til Ford Capri i den periode. Havde flere “Capri venner” og de fleste havde disse fælge monteret. Prøv at søg “Ford Capri ATS wheel” på google med billeder, så skal du se… ;-)

Den på Tor’s fine Mk. II er originale Caprifælge fra 2,8i modellen.

Nå, nu vil jeg ryge på Youtube og se et par afsnit af “The Professionals”

Jeg havde planlagt en 127 som min første bil, da jeg synes den var fin og billig. Lige inden jeg skulle investere fandt jeg ud af at en Ascona b 2,0 kostede det samme i forsikring. Så blev det sådan en i stedet. Jeg er dog stadig glad for små Fiat’er. Kunne denne egentlig ikke også været ugens fund? https://www.dba.dk/fiat-uno-10-45-benzin/id-1050184733/

Det var lige præcis den TV-Serie, der for evigt imprægnerede mig med opfattelsen af, at MkIII Capri er den fede, @heine-hansen – Pokkers, nu skal jeg også lige google dén!

Lækker Uno, @stefan – en skam den ikke kan køre…

@skaanning , det er den barske sandhed om rust du kommer med dér – den de færreste af os vil høre.

@claus-ebberfeld mon ikke manglende tænding kan løses? Med din bilpark kan det vel næppe skræmme.

@stefan , en bil mere kan godt skræmme mig lidt :-)

Den sidste Ford Capri jeg havde var en mk 3 3000 med en Rover 3.5 liter motor Købt af Arne Riis Fik den aldrig lavet solgte den til en oppe i Himmerland Den var godkendt med v8 motor

Øh…. Claus,
Toyota vandt godt nok Le Mans 2018 – Fernando Alonso, Nakajima og Buemi – husker du nok.

Det er faktisk noget af et bagkatalog Toyota har.
Men grunden til at klassikerne har potentiale er at nutidens Toyotaer ser sådan her ud.
Det må altså være svært at sælge en bil fra Transformers til et pensionist ægtepar der skal have Corollaen skiftet ud…

Eller endnu være Transformers:
Den ville jeg altså være flov over at køre til bageren i…

Måske lidt off topic, men er det ikke sådan, at stort set alle asiatiske biler i disse år får bagende og baglygter, der leder tanken hen på en samuraikriger tegnet i Manga streg.

Ja, jeg tror faktisk du lægger for meget i det, Ebberfeld. Jeg tror ikke, at ret mange tænker ” Det var en racer fra Toyota, som vandt Le Mans, så nu må jeg bare have en klassisk Toyota”. Af samme årsag tror jeg således heller ikke, en sejr vil påvirke priserne.
Når det er sagt, vil jeg skynde mig at sige, at der er mange fine biler blandt de gamle Toyota’er.

Mht Le Mans er det vel ved at op over, at man skulle kigge på de klasser. Det er da i hvert fald trist, at der ingen konkurrence er i den hurtige klasse. DEt kunne være fint med noget a la CanAm. Få regler så lidt flere kunne være med??

Jeg har tydeligvis overvurderet effekten af en Le Mans-sejr, @henrik-kjaer . Hvilket jeg kan vurdere ved at jeg faktisk havde glemt (eller bare ikke vidste?) at de vandt i 2018. Næ – Alonso. Altså ham fra Formel 1? Det er da flot. Næsten ligeså flot som hvis Saturo Nakajima stadig er aktiv.

@niklas-majgaard , jeg var nødt til at google hvad en AE100 er. Jeg troede jeg købte verdens kedeligste vinterbil for et par år siden, men dén der Toyota er næsten kedeligere! Og det er selvfølgelig godt for priserne. Chromfaktor har den dog ikke meget af.

Ud over GT2000, tidlige Celica GT samt Supra, så er der i min optik ikke meget at komme efter i den klassiske afdeling hos Toyota.. Corolla og Carina må være til det segment der også ynder at bære sokker i sandaler og bælte-etui til deres mobil..?
Så en dejlig Datsun Fairlady Roadster komme fræsende ned af 5th Ave, den lyste op i blandt alle hybriderne fra Nissan..
Sådan én ville jeg gerne eje…

@claus-ebberfeld, du skrev selv en artikel efter Toyotas seneste sejr. Hvis du har glemt det, viser det måske hvor lidt den sejr betyder.
I min verden betyder den (og den kommende) stort set intet, da der reelt ingen konkurrence var/er.
De bliver også nødt til at have et mere spændende og sportsligt modeludvalg hvis sejren skal give mersalg af nye biler. Det er jo kun røvsyge kedelige fornuftige biler de sælger. Det tror jeg heller ikke fremmer interessen for klassikerne.
Dengang de begyndte på 12 ventil- og 16 ventilmotorer og havde MR2, Celica, Supra og Corolla Coupé på programmet, da var de ved at få et image det ville have passet godt til en sejr i Le Mans. Havde de fortsat på samme måde, tror jeg at de nævnte modeller havde været langt mere eftertragtede i dag. Hvilket igen ville smitte af på de endnu ældre modeller.
Nu er det bare kedelige grimme biler til pensionister og leasingflåder.

@kim-nielsen , du glemte “hjemmehjælpere” i kundegruppen! Efter din kommentar var jeg lige i arkiverne, og du har helt ret i at jeg (åbenbart?!?! – kan min konto være blevet hacket?) HAR skrevet om Toyotas sejr i 2018, så et kort sekund har det alligevel gjort indtryk på mig.

Det gjorde dog LANGT større indtryk på mig, da jeg var på Le Mans Classic – og HER var der så vidt jeg husker kun Nissan, men hverken Toyota eller Mazda.

I øvrigt er jeg enig med dig om firkløveret MR2, Celica, Supra og Corolla Coupé i midtfirserne: Det var Toyotas sportslige højdepunkt.

Hver gang Toyota har ramt rigtigt f.eks. med Celica, Supra, MR2, Corolla GT mfl.
…så har opfølgeren som regel fjernet sig så meget fra det oprindelige, rene koncept, at de er blevet aldeles uinteressante og for tunge.
Nogen gange skal ledelsen have så megen selvtillid, at de IKKE spørger i salgsafdelingen, hvad den næste model skal indeholde.

Supraer er store og mangler noget star quality.
Den eneste Supra, som har lidt af det er den her. Især fordi den er i arbejdstøjet.

Hvis den smider arbejdstøjet dukker der …trylleryllekylle..en Celica op.

God dag

Ude i den store verden hed den vel Celica Supra……. :)

Gjorde den det, @morten ? Mig bekendt var det først de senere.

Men bortset fra det så mangler den viste Celica (?) i mine øjne bestemt ikke star quality, men er tværtimod en af de allerflotteste klassiske Toyota.

Supra kan jeg nu også godt lide: Allesammen. Dog mest 1984’eren med de brede skærme, bred velour og flere skærme i instrumenteringen.