Medlem Claus Ebberfeld

Han skal følge med tidsånden og have en folkelig elbil med plads til hele familien. Jeg foreslår VW Buzz i royal mørkeblå så er der også plads til løbesko og dykkerudstyr. Med den rigtige planlægning af opladningen kan den endda diskret køre på udflugt til Madrid skulle han føle behovet.
Maseratien er lækker som altid med det mærke og jeg elsker den tid hvor det betød noget at skrive Iniezione bag på bilerne. Min nøjes med SE -Special Equipment og lidt VM vinder lir.

Vor Kronprins Frederik behøver ikke investere i flere italienske biler. Han har siden 1994 haft en fin af slagsen i garagen. Nemlig en Lancia Delta Integrale EVO 2 i farven Blu Lagos. Og i den er der plads på bagsædet til et par af børnene.

Ja ja, nok om Maserati, han skal vel have en el-bil? Og ellers var hans første bil en Volvo, så…
For øvrigt var det HMS og Ole Marcussen, der var så strategisk godt tænkende, at de samlede ind til en racerbil, som de så forærede Joachim i forbi deles med et af de første racerløb i København Det hed vel CCC dengang? Men har givet megen goodwill siden…

@lars-d, jeg er lodret uenig: Hvad er det for en konge, der “skal følge med tidsånden” og have en “folkelig” bil? Så pøbelen skal diktere hvad han skal køre i? Nej, aldrig i livet. Og en konge skal vel heller ikke bare “følge med”? Det der Royal Run virker som et skoleeksempel på hvad han kan bidrage med, så jeg ser frem til næste gear a la King’s Kickboxing eller Rex Racing eller hvad han nu kan finde på.

Din Buzz kan livvagterne få at døjes med.

@torben er mere inde på det rigtige spor, og det er Kronprins Frederik jo som sagt også: Hans Lancia Delta Intregrale er en fed vogn – men jo også ligesom af samme støbning og på samme niveau som en M3. Det er prinsebiler, ikke kongebiler. Jeg vil mene, at han på grund af firehjulstrækket kan bruge Integralen som en stilig vinterbil (han står da også på ski, ikke?), men derudover må den rigtige kongebil så være den nye gamle 5000 GT.

@soren-w, selvfølgelig skal han (også) have en el-bil, men det er jo af politiske årsager (jeg går ud fra, at han er fritaget for firmabilsbeskatning, for ellers vil det også være en grund til at hoppe på toget – eller at hoppe af firmabilsordningen, men det er så en anden snak).

Personligt ville jeg have den STØRSTE respekt for, hvis Kong Frederik bevidst fravælger en elbil (som jo ville være valgt af politiske årsager) med det argument, at han som konge formodes at være apolitisk. Det giver jo mening.

Rent fornuftsmæssigt er det også soleklart for alle, at hans egne biler ikke flytter et decimalkomma nogen som helst steder – og livvagterne kører jo i @lars-d‘s Buzz, så der er jo allerede kryds i nyforbrugsboksen. Men både jeg og den kommende konge er selvfølgelig udmærket klar over, at dette betændte emne slet ikke handler om fornuft længere, og det er faktisk også derfor jeg mener, at han som konge med sådan et valg kan bidrage til debatten om, hvor fornuften er henne? Hvormed jeg ikke kun mener i denne sag, men i det store samfundsperspektiv.

Så er jeg jo helt klar over, at der vil komme et hylekor om “hvorfor vi (RED: Pøbelen) skal køre i elbiler, når han ikke skal?”, men det er jo nemt at besvare: Han er konge, ikkesandt? Jeg må indrømme, at jeg ville synes det ville være fedt, hvis jeg kunne få ham til at udtale, at “I andre kan læse mere om hvad I kan køre i på https://www.viaretro.dk” :-). Så vil jeg gøre mit bedste til at leve op til at være Kongelig Hofleverandør af gode klassikerråd!

Nu er der jo ingen af os der SKAL køre elbil (endnu). De prøver at presse os til det ved at hæve benzinpriser og ejerafgifter, men vi har stadig ret til at køre benzinbil. Også de kongelige.

Selvom man ikke skal tro på alt, hvad der står i Ekstra Bladet, hævder denne artikel, at Kronprinsen ud over en Quattroporte også har ejet/ejer en Maserati Spyder fra 1961.
https://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article4823717.ece
Jeg mener også, at den kongelige bilpark på et tidspunkt talte en rød Fiat 124 Spider.

@jakob356, jeg mener der findes en staldmester eller noget lignede, der tager sig af den kongelige vognpark. Med kongetitlen følger således det privilegium, at man bare kan ringe og bede om at få kørt Maseratien frem – så han kan komme standsmæssigt ud på AJ Tanken eller noget. Det bøvl der måtte følge med før og efter er ikke kongens problem.

Må jeg foreslå en af følgende passende biler:
Daimler Sovereign
Toyota Crown
Mercury Monarch
Humber Sceptre
Vauxhall Royale
Innocenti Regent
Reliant Regal
Bugatti Royale

Flere??
Har faktisk haft en Mercury Monarch tilbage i 80’erne, købt i LA og solgt i Chicago. Den gjorde det godt, hvid lakering og meget grøn indvendig. Den havde sofa forsæde så perfekt til den Kongelige familie.

Frit efter hukommelsen, @jensby, så blev Kronprinsen vist kørt i Bugatti Royale efter brylluppet? Udmærket valg for det er en YDERST kongelig bil.

Jeg holder dog fast i min anbefaling om Maserati 5000 GT, da den er noget mere moderne, hurtigere og for den sags skyld (lidt afhængigt af karosseri, dog) smukkere.

Det var HKH der kørte Royale til sit andet bryllup.
Men åbenbart har den kommende konge faktisk en Bugatti😳 det må være en god baggrund for et interview og en køretur

Stort tillykke med fødselsdagen til RS, og rigtigt fed artikel Claus, din begejstring lyser ud af hvert et ord! Jeg har desværre aldrig kørt i en 2,7 RS. Jeg har selv ejet en standard 2,7S, men ville gerne prøve forskellen. Som du lister det op, så er det jo fantastisk hvad de små ændringer har gjort, og hvor hverdagsduelig sådan en kapabel banebil kan være. Værdien er nok den største ulempe i dag, for der burde jo stå sådan en i enhver klassiker garage..! Og set i historisk perspektiv er det jo også vildt, hvad lige netop RS har gjort for Porsche med spoilere, aerodynamik, racergrafik m.m. Det lever jo videre i enhver Porsche 911 idag. Vildt at tænke på at man få år senere var ved at aflive 911 som et forældet koncept, der skulle erstattes af 924 og 928! Tænk, hvis vi er ved at lave den samme fejl med elbiler kontra fossile biler i dag?

Race on sunday, drive to work on Monday. (Min 911 på Sjællandsringen 2018).

Amen.

Amen!

Den står nok øverst i min drømmegarage.

An excellent piece about a fabulous car, Claus. I’m very envious that you drove an RS – at least I can enjoy some of the RS’s DNA in my “cooking” 911T.

Tak, @tony-wawryk. Well, alle 911’ere er dejlige biler, og jeg har også set T’ere blive brugt i motorsport dengang. Og du har en permanent! Jeg må bare køre hvad der nu kommer ind i forretningen :-)

Stor tak, Claus. Fremragende artikel og fremragende emne. Jeg melder mig under FAN-fanerne. 911’eren beviser, hvor vigtigt det er at starte med det rigtige KONCEPT, når noget nyt skal konstrueres. Hvis konceptet er rigtigt, er produktet næsten færdigt. Man kan se, at nogle har tænkt over, hvad der var robuste løsninger og som kunne opfyldte kravene til lethed, køreegenskaber og høj ydelse. For mig er det nok det mest spændende ved vores interesse for gamle biler. Hvorledes kreative, dygtige og vidende mennesker kunne konstruere mekanik, som kunne det, tingene var tiltænkt til og ofte langt mere. Derfor er jeg helt enig med Soren W’s kommentar om el-biler.

Velbekomme, @erik-kvistgaard.

Det er en meget interessant ting, det med 911’erens koncept, og det transcenderer jo i virkeligheden sig selv over tid. I 1963 var hækmotorer alment udbredte, og det gav mening for det tyske firma at bygge 911’eren efter dette princip. Og det fungerede – ligesom også den her hyldede og lovpriste Carrera RS med al tydelighed viste, at det også fungerede ti år senere.

Men 25 år senere? Jo, her bliver det jo interessant, for de fleste vil nok sige, at der ville man være bedre stillet med en centermotor eller en frontmotor. Men ikke desto mindre, da Porsche tog det første rigtigt store skridt i 911-udviklingen med den (sagde de selv) 85% nye 964 fra 1989, så holdt de fast i hækmotoren og det har de som bekendt gjort lige siden.

Jeg tror ikke selv på, at man kan sige at konceptet i dag er forkert eller har overlevet sig selv – for det er ikke mindst hækmotoren, der gør det muligt med bagsæder i en sportsvogn, og det var OGSÅ en del af 911’erens koncept fra starten. Og så er der også det indlysende rigtige i at bygge biler, der er skabt til at blive brugt og kørt i, som Porsche også har holdt fast i over årene, men som de mere eksotiske producenter først for nyligt har fået øjnene op for…

Kære Claus

Som du har set på dit besøg her hos mine drenge og mig – kan man godt have en meget “bred” smag i sin samling af biler. Selv “Firserpinligheden” fra Chrysler, som du beskriver til slut, kan på sin egen måde have en vis charme, selvom den nok ikke kan betragtes som nogen ædel bil. Det er vel et meget typisk firserdesign? Og der er “skub” i den.

@ce – I think you already answered the question, Claus. Take your example of the SD1 – no less durable than almost any Alfa or Lancia from the 1970s and ’80s, yet many of them are considered desirable classic cars even so. Indeed, if durability or reliability were a requirement, we would be excluding a whole host of cars we all consider classics today – Triumph Stags, Jaguar XJ6’s, many Italian cars that dissolved in rain, etc etc. Even a Morris Ital is considered an “unexceptional” classic, and I would venture to suggest that this may also apply to the Chrysler Maserati. It’s not a car for me, but I can think of worse. It’s not bad looking, for a start. As for the Real Stig’s dilemma – if he likes the car enough, and the import costs are within reason (something only he can decide), then he should bring it over. If not, arrange to sell it in the US.

Det rent monetære regnestykke er nemlig een ting, @henning-thomsen, og normalt klart det nemmeste.

Men selv det er jo ikke nemt i The-Real-Stigs tilfælde, for han ejer jo allerede bilen – den står bare udenfor EU. Nu ved vi ikke hvor god den er i standen (= hvor meget den er værd), men sådan en i fin stand koster vel omkring 10.000 dollars derovre. Men der står et par stykker til salg i Europa lige nu til knap 2.500 Euro! Helt sikkert nogle møgkasser, men prisniveauet antyder jo min anbefaling: Glem det.

Hvis transporten og tolden/momsen (også af transporten…) er så stor en andel af bilens endelige værdi, så er det jo rent finansielt ikke umagen værd. Men hvis den konkrete bil på grund af affektionsværdi betyder mere end kun pengene for manden, så er der jo noget helt andet i spil. Og da jeg var i Polen i sommer så jeg faktisk en Polonez, der var restaureret: Mange vil spørge “hvorfor?”, men man kan jo aldrig udelukke at der findes et formuftigt svar derpå.

@poul, Som du nok ved synes jeg “firserpinligheden” var dejlig kitsch – og det kommer fra een, der lige har kigget på et kakkelbord til sin stue. Men sagt nej – ligesom til Le Baron :-).

@tony-wawryk, jeg tror faktisk en Morris Ital er væsentligt mere sjælden end den noget nyere Chrysler-Maserati, og alene af den årsag er en bedre “investering”. Men enig: Chrysler-Maserati ser bedre ud!

Hvis jeg skal slutte med det finansielle aspekt igen: Tilsyneladende har Chrysler-Maseratien fået sit et ry som en solid fiasko. Med rette! Den slags er det bare svært at slippe ud af, og derfor vil dens værdi formentlig altid blive holdt i skak af dens ry. Så selv hvis The Real Stigs V6 er den bedste i verden, så bliver den aldrig mange penge værd . Så det SKAL efter min mening være følelserne der afgør, om han kan se “mening” i at tage den hjem.

Og så ville det jo være rart at kunne støtte sig til relativt fornuftige argumenter som “den er en fornøjelse at køre i”. Menøh – det kan nok også godt blive et problem for en køreglad Lotus-ejer…

Fantastisk at høre en GOD historie fra virkelighedens verden, @jens-orla-rimmer: Tak!

@skaanning, der tror jeg du på mange måder rammer hovedet på sømmet. Især i forhold til de to nævnte yderpunkter, der jo begge var gode eller endda fremragende biler i deres koncept. De fejl der så måtte komme med i ligningen kan man, helt som du skriver, så selv prøve at rette eller man kan købe en, der ER i orden.

Men hvad vil du så gøre, hvis du køber en bil som en Chrysler-Maserati, der jo egentlig ikke var noget rigtigt katastrofalt dårligt ved? Den var bare middelmådig. Dét tror jeg faktisk er meget mere omfattende at komme til livs!

Før vi kan fastsætte om en klassisk bil behøver at være en god bil, eller om det måske ligefrem kan være en decideret dårlig bil, så skal vi vel først definere, hvad er en god bil? – eller en dårlig bil for den sags skyld.

For at eksemplificere dette, så kunne vi forsåvidt bruge en hvilken som helst gammel bil som eksempel, men for nemheds skyld, så vælger jeg at bruge min egen BMW 2002 som udgangspunkt.

Er en BMW 2002 så en god bil? Der er næppe nogen som bliver overrasket over, at jeg vil mene, at det er den. Jeg har jo trods alt valgt at eje den i 31 år nu, og jeg er stadig lige begejstret for den. Men bevares, selv jeg kan jo godt se at den ikke er perfekt. Som det meste andet fra den tid, så ruster 02’erne også for et godt ord. De rammeløse sideruder gør at man har temmelig meget vindstøj. Forlygterne er notorisk ringe. Vinduesviskerne er heller ikke synderligt imponerende. Selv ergonomien i den fine tysker er ikke fejlfri, for er du høj og har brug for at køre førersædet helt tilbage, så sidder gearstangen faktisk lige lovligt langt fremme i kabinen, således at man skal strække sig lidt for at nå 1. og 3. gear. Alfister påpeger dertil også jævnligt at den jo mangler en knastaksel. Er disse fejl og mangler så nok til at gøre en 02 til en dårlig bil? Altså, for mig er svaret et klingende NEJ. Men andre vil muligvis svare ja.

Og deri ligger hele udfordringen. Det hele er jo enormt subjektivt, og der findes vel ikke en eneste bil som er 100% perfekt i et og alt. Alle tekniske, mekaniske og designmæssige løsninger er jo i bund og grund en opvejning af kompromiser. Disse kompromiser vil én entusiast nemt kunne se bort fra mens det vil genere en anden. Og er bilen så god eller ej? Tjaa… jeg ved det ikke!

En klassisk bil er vel god, hvis den får sin ejer (og ikke nødvendigvis nogen som helst andre) til at smile og være glad. Det er nok den eneste målestok som altid holder.

Joeh, @02anders – men så er det vel heller ikke sværere at definere hvor god en bil er? Komfort, lydniveau, pålidelighed, økonomi, præstationer i forhold til pris er da alt sammen ret målbare parametre. Køreegenskaber ligeså – samt bremser, aerodynamik und so weiter. Det bliver straks sværere med udseende, stil og køreegenskaber, men alligevel. Hvis man sammenligner biler i nogenlunde samme klasse og periode, så mener jeg man kan komme langt af objektivitetens vej.

Det bliver straks sværere, hvis man vil afgøre om en Citroën DS er en bedre bil end en Porsche 911! Eller som du selv er inde på: Om en BMW 2002 er en bedre bil end en Alfa Romeo GTV. Men de er uden tvivl begge to gode!

Det er dog en udmærket pointe, at godhed kan være noget andet for en klassisk bil end for en aktuel bil. Typisk har man jo en klassisk bil ved siden af sit rigtige transportmiddel, og så er alt det nødvendige jo dækket ind, hvormed klassikeren kan stå for ren fornøjelse og intet andet.