Medlem Peter Sejersen

Spændende rejsebeskrivelse, tak. Da vi startede på den første Mille Miglia tur, blev bilen gennemgået og flere ting blev opdateret, rettet til, renoveret. På den anden tur var vi lidt mere afslappet. Vi måtte dog justere karburatorer undervejs, sikkert noget med varme og tynd luft i bjergene. Den sidste tur var der ingen problemer, vi hældte vist bare lidt motorolie på. Så enig, forberedelse lønner sig, og så kan man sagtens køre langt.

@AlfaHahn: De lavere tryk i højden (bjergkørsel) giver en federe blanding på karburatormotorer, og derfor soder tændrørene til. Man kan justere karburatoren til en magere blanding, men det er lettere at bruge varmere tændrør. På din Bertone kan du fx. skifte fra NGK B7ES til B6ES. Jeg har også hørt at man blot kan tage luftfilteret ud, og derved opnå en magere blanding, men er jeg vi ikke sikker på har stor nok effekt.

På biler fra 80’erne og fremover er problemet løst med elektronikken i motorstyringen.

@peter, I lyset af en nylig artikel om hvorvidt firehjulstræk er nødvendigt så MÅ jeg spørge: Fik I brugt det på turen eller kunne I reelt være kommet ligesåvel frem i en almindelig forhjulstrukket Panda?

@Claus Ebberfeld: Vi var afsted i maj og juni, og vejene var tørre og fint ryddede i områder, hvor der stadig var sne. Så der vil ikke være problemer i en forhjuls trukket Panda.

Vores hverdagsbil er en tung, baghjulstrukket BMW, så den er absolut ikke egnet i snevejr – heller ikke med vinterdæk. Det oplever vi jævnligt på skiferie, hvor vi hver gang vi ser snevejr, mentalt forbereder os på at skulle have snekæderne frem. Da der var snestorm i Danmark i februar, kunne vi med stor fornøjelse bruge Pandaen. Selv i dyb sne, var det sjældent nødvendigt at tilkoble 4-hjuls trækket. Hemligheden er: Let bil, smalle dæk og forhjuls træk med motoren over de trækkende hjul. Det er vist desværre et koncept, som bilfabrikkerne er ved at vende ryggen til…

Har taget turen til Nordkap 2 gange første gang direkte op igennem Sverige over Finland ved Haparanda Næste gang lige en afstikker på vej hjem fra Kirkeness hvor det Nordlige Finland lagde grusveje til på en del af strækningen ” gange helt ovre ved den Russiske grænse I finland bare en bom over vejen som var 2 hjulspor Lige syd for Kirkeness var gitterporten låst med hængelås på den Norske side så vejen til Murmansk var lukket Lofoten er også besøgt efter en tur på Atlantruten som både omfatter færger broer og kørsel tæt på Atlanterhavet Turen sluttede i Å og kendere ved at der stopper vejen ud på Lofoten Alle turene er klaret i en Iveco med 116 hk til 3500 kg så man behøver ikke en muskelbil for at klare Norske veje Og 8 km pr liter i gennemsnit på Diesel er vel ikke så ringe endda

@peter, Pandaens koncept i det hele taget er noget bilfabrikkerne har glemt. Eller er det i virkeligheden køberne?

@herluf-jensen, kalder du en Panda en muskelbil?!? Men bortset fra det: Flot kørt også i en Iveco! Der jo også er en slags Fiat, ikke?

Glæder mig til næste afsnit ar jeres roadtrip!
Hilsen Henning

Jeg El(g)sker, at den lille Panda har en elgfanger foran! De har virkelig tænkt sig om dengang, FIAT.

For god ordens skyld vil jeg gerne henvise til ViaRETRO-arkiverne, hvor man finder en testkørsel af selvsamme bil – her: https://viaretro.dk/2019/09/fiat-panda-4×4-val-disere-1-liter-ren-livsstil/

Dengang husker jeg dækkene var ret alvorlige terrængående, og lød derefter når man kørte stærkt på asfalt. Måske SKAL man have den slags på når man kører til Nordkap?

Mange tak for at dele turen med os. :-)
Jeg glæder mig også til 2. del.

Øj, havde ellers sat mig til rette i den gode stol – klar på en odysse fra det høje nord. Men skal selvrølgelig kun sove syv gange mere. Jeg er klar.

tak for fortællingen! Til Nordkap i en Panda så er man ikke sart – bravo!

Hej Keld og Peter!Tak for en spændende beretning fra den virkelige verden!
Jeg er måske lidt misundelig! He-He!

Hilsen Henning Hjorth

Dejlig beretning, tak for den !

Sikke et eventyr, tak for beretningen.
Hvad blev Jeres placering?

Spændende rejseberetning :o) – og imponerende få skader på “bjerggeden”. Det bliver en udfordring at finde på det næste eventyr.

What a terrific adventure and report – and well done on successfully completing the event! Your Panda seems to be indestructible!
We have driven across much of Spain and are doing it again in February, but in a modern BMW and on regular roads, which are largely excellent. You are right about the diversity of the landscape and cities, not forgetting the excellent food and drinks. It’s a wonderful country.

@Nold, nej desværre ingen klasse opdeling eller rating.
@Ole, det snakker vi helst ikke om, men vi fik de fleste point, men desværre staffepoint :0 vi fandt først rigtigt ud af tids reglerne på 3 dagen, vi kunne godt have brug et briefing møde inden løbet eller læst på lektie hjemmefra..Men næste gang er vi helt skarpe…

Tak for en fantastiskfortælling om Jeres top Raid Tour…🥰

@Hong kong du kan skrive til kj@viaretro.dk
@sport måske en tur til Marocco http://www.pandaraid.com

Her er en lille video fra løbet .

Klassiske biler bør efter min mening betragtes som rullende skulpturer, og sidestilles med bl.a. fredede bygninger derhen at eksempelvis vederstyggelige vinduesudskiftninger er strengt forbudt. Der er absolut rigelige alternative muligheder for CO2 reduktion af et langt større omfang.

Klassiske biler repræsenterer kulturhistorie, og piller man for meget ved dem, er det ikke længere hverken klassisk eller kulturhistorisk.
FIVA har allerede meldt klart ud, at en elektrificeret klassisk bil ikke længere er en klassisk bil, så den definition er ret klar.
Jeg kan da også komme i tanker om biler, hvor en udskiftning af den originale forbrændingsmotor vil være helligbrøde, der burde høre under en meget omtalt nyligt indført lovgivning.
Noget andet er så, at nogen åbenbart tror at de kan redde hele verden ved at foretage sådan ombytnning. Jeg skal ikke indlede en længere tråd om elbiler fortræffeligheder (eller det modsatte), men med tanke på antallet af kilometer en klassisk bil tilbagelægger årligt, vil der formentlig gå 50-100 år før den miljømæssige belastning ved ombygningen er betalt. Og så siger pragmatikeren i mig, at alle vist er bedre tjent med at bevare sin kulturhistoriske perle i noget der ligner original tilstand.

Engang var det i Italien på mode at ombygge benzinbiler til drift på gas (GPL). I dag er prisen på klassiske biler med gasdrift usælgelige.

Nu er det mode at ombygge biler til drift på el. I morgen er prisen på klassiske biler med el-drift usælgelige.

Fint skriv men mangler vi ikke lidt fakta om det hele ikke bare er markedsføringsstunts. Hvor mange klassikere er blevet og tænkes at blive ombygget? Jeg tænker meget få.
Det giver ingen mening med elklassikere bortset fra frygten for enten ikke at måtte køre bestemte steder eller at man ikke kan købe benzin i fremtiden. En ekstra afgift på brændstoffet klarer vi nok.
Jeg tror vi i fremtiden vil se syntetisk CO2 reduceret benzin på markedet og jeg tænker nok der er et marked for at gøre den egnet i klassiske biler.
På TI og hos bl.a. Volvo arbejder man med at gøre forbrændingsmotorer egnet til ublandet grøn metanoldrift så det er på vej. Jeg ved ikke helt hvad mine ventiler, cylindrer og webere siger til det, men lad os se. Indtil videre kører min Elan på blyfri Shell med lidt tilsætninger blandet i, men det bliver sikkert også snart forbudt.
Lad os i stedet koncentrer os på at forbruge mindre billigt skrammel fra østen og reducere flyrejserne det batter noget mere.

Selvfølgelig er det markedsføringstunts, @lars-d – det er elbilerne jo generelt :-)

For som man OGSÅ kan læse ud af Peters artikel, så kunne man (politikerne eller forbrugene eller hønen eller ægget) have lavet de samme kæmpeinvesteringer andetsteds og have fået mere klima for pengene.

Men ift bilerne: Nu har jeg set flere og flere producenter dukke op på klassikermesser over de seneste to-tre år, og de første elkonverterede klassikere er som nævnt i artiklen også begyndt at dukke op til salg. Så nogle køber dem åbenbart (jeg er godt klar over, at køberne ikke er voldsomt godt repræsenteret på ViaRETRO…), og nogle firmaer lever af det. Det kan sagtens være det er et modefænomen, men så er der jo ingen grund til at hoppe på den som forbruger.

“forbruge mindre billigt skrammel fra østen” er derimod en bæredygtig strategi, som hverken fornuften, følelserne eller de hårde tal kan sige noget dårligt om.

@john-skov-larsen, de gamle gasanlæg er ellers noget nemmere at afmontere end den elkonverteret bil, så dén fejl (hvis det da var det? Gas fejler jo ikke noget som drivmiddel som sådan) kan der for beskedne midler godt rettes op på.

Porsche har lige leveret det stærkeste argument for, at en sportsvogn – endda til 4 personer – skal være på el i fremtiden. Ny Nürburgring rekord for den type på 7:07.55 på kold asfalt. Der er ingen information om dæk mm.
Bevares der er stadig hurtigere omgangstider, men de er sat af “næsten”-banebiler.

Laver du al din mad i mikrobølgeovn, @the-real-stig? Fordi det går hurtigere…

Og derfor gælder det også om at huske politikerne på, at de klassiske biler ikke er transportmidler (hvilket burde fremgå af det gennemsnitlige kilometertal) men kulturbærere, der skal have lov til stadig at køre ind i København og andre steder.

Jeg kan dog sagtens forudse, at diskussionen om hvad der er en klassisk bil vil komme op igen i den sammenhøng. I 2030 vil det jo med den nuværende danske fortolkning være biler ældre end 1995 – og i flere andre EU-lande endda fra 2000.

Flere gode argumenter for ikke at konvertere en klassisk bil til eldrift. Til det kan vi lægge de andre allerede kendte: Klassiske biler udgør højst 2% af omkring 3 mio biler i Danmark og oveni det kommer, at de klassiske biler i gennemsnit ikke kører mere end 2.000 km om året. Ønsker man ikke at lade den klassiske bil øge mængden af CO2 i atmosfæren, kan den uden videre køre på eFuel, som er fremstillet ved indfangning af CO2.
Til gengæld kan det blive et problem at køre i de større byer, da der flere steder er forbud mod kørsel med biler med forbrændingsmotor på vej. I København ser det ud til at blive fra 2030.

Det er her Motorhistorisk Samråd som interesseorganisation må søge at påvirke beslutningstagerne https://motorhistorisk.dk

Og alle vi andre, der er småambassadører og amatørkuratorer for vores egne små rullender museer også, @mslund: Hver eneste gang vi møder et forstandigt menneske er det vigtigt, at vi kommer ud med budskabet om, at fordelene i form af vores (privatbetalte) kulturbevarelse og indsats for menneskehedens mentale helbred overstiger den lille CO2-pris det har, at vi en gang om året kører ind på Rådshuspladsen eller hvor det nu måtte være.

Billedtekst Er det din køretur i totakteren, der giver klimaforandringer? Det er nu en V4 motor fra FORD

@hp-thygesen, måske er den konverteret til totakter :-) ?

En meget detaljeret instruktionsbog og et velassorteret værktøjssæt. Og for Guds skyld et rigtigt reservehjul.

Jeg er helt enig Peter. Din dejlige Spider mangler ikke noget til perfekt sommerkørsel. Jeg tror det eneste ekstra (standard) udstyr jeg har i E-typen er bremseforstærker og to trin på vinduesviskerne. Aircon i åbne klassiske biler giver absolut ikke mening, og jo mindre udstyr, jo mindre kan gå i stykker. Jeg satte en gammel Becker radio i E-typen, da jeg købte den, men jeg har aldrig fået sat strøm til den. Hvad skulle jeg bruge den til. De to lukkede klassikere har heller ikke aircon, jeg ruller bare vinduerne ned! Og i perfekt sol, tager jeg alligevel E-typen. I 308en har den tidligere ejer – Peter Schøtz – sat et opgraderet anlæg i bilen med Bluetooth og det hele. Men hvorfor skulle jeg lytte til radioen, når jeg har en 3 liters V8 lige bag ørerne..? Uh, jeg glæder mig allerede til forår…☺️

Jeg er enig i dine betragtninger Peter. Det er en del af rejsen i en klassisk bil at blive sat tilbage i tiden til da verden var enklere.
Da jeg havde min 1974 Jaguar XJ6 havde den semi-centrallås. Man låste de tre døre på en knap i midterkonsollen og førerdøren skulle låses med nøglen. Bagagerummet skulle aflåses med nøglen. Et splitsekund tænkte jeg over at installere en fjernbetjent centrallås. Men nej, det var en del af fornøjelsen at låse bilen som Jaguar havde tænkt det i 1974.

Hvis vi brugte klassikeren som hverdagsbil ville vi måske ønske lidt mere komfort udstyr. Jeg tænker på et funktionsdygtigt varmeapparat så vi kunne holde ruderne dugfri om vinteren eller en radio, måske endda med håndfri tale til mobiltelefonen. Men kun hvis den bruges til hverdagskørsel!

Hej Peter!
Tak for et meget fint og meningsfyldt indlæg!
Man lærer sin gamle bil at kende på langture, hvor der er tid til at gennemtænke bilens eventuelle mangler og fordele!
En god huskeregel, hvis køretøjet nu skulle strejke: Dont use your brain, use your mobilphone!

Happy motoring!
Henning Hjorth

Jeg er enig, selvom jeg engang imellem har ønsket mig servostyring, ‘tomatgear og aircondition. Det skyldes ønsket om bekvemmelighed, min fremskredne alder og 3x diskusprolaps. Har et par gange kørt i Italiens hede med 45 grader i skyggen, og det er altså ikke sjovt. Det reguleres nu nemt ved at køre i forår og efterår med 20-25 grader. Som redaktøren tænkte jeg også på det luksuriøse ekstraudstyr, det er, at have godt selskab og codriver i passagersædet (eller rundt omkring). Som Peter bemærker, er det væsentlige det, der ikke er der. Det gælder specielt hvis selskabet er kvindeligt, og vi tænker på beklædningen, – hvilket nærmest bekræftes af redaktionens valg af fotodokumentation :-)

SÅ enig i Peters betragtninger; på en Morgan er selv udvendige dørhåndtag ekstra udstyr :-)

Begge mine Morgan’s ER købt med dette, og til den ældste 4/4 fra 1976 er der også tilkøbt 3 viskere i stedet for 2 (3 viskere var standard på +8 dengang) !

.. og JA, det er netop manglen på “alt hjælpeudstyret” der gør forskellen på køkkenbilen og klassikeren; og vel egentlig årsagen til at vi kører på ferie i Morgan’en og ikke køkkenbilen, selvom det ville være meget lettere og komfortabelt.

Når et billede siger mere end 1000 ord…
Jeg kunne godt have lyst til at det ret sjældent tilvalgte NormaleAir aircon var blevet bestilt af første ejer af min DB6, men min nyelige tur til Le Mans Classic i sommers beviste at bilens trekant ruder.er helt tilstrækkelige i sammenhæng med bilens bagerste sideruder Godt man ikke har DB5…😂

Helt enig, det eneste jeg dog eftermonterer i den klassiske bil er et af de vigtigste bidrag (måske det vigtigste …) fra den amerikanske bilindustri, nemlig kopholderen!

Dejligt med nogle duetto billeder. Min nabo Jørn har lige købt en flot rød udgave – jeg er meget misundelig.
Jeg kan føje lidt til listen over spartanske klassikere. Min Elan har ingen radio og heller ingen solskærme i toppen af forruden hvilket er rigtig flot men også lidt blændende i lav sol. Ingen sidespejl i højre side, hvad skal det bruges til men kan jo bare dreje hovedet, ingen nakkestøtter og ingen åbning af motorklap indefra kabinen. Men her stopper festen måske for salige Chapman mente der skulle elektriske ruder i og der er lange diskussioner på Lotus fora hvorfor og om de er lettere eller tungere end traditionelt rudehejs. Det var måske mest for at tilføje lidt luksus til det amerikanske marked.

@Lars D, utroligt der er el-ruder i en Elan, i min Elise er ALT sparet vægt pga. vægt, selv beklædning på de fleste interiør dele (men så kan man også bedre nyde de fine alu-detaljer fra Tønder :-))

Iøvrigt “skræmmende” at se hvordan Elise tager ca. 100kg på ved hver Serie opdatering !

Det der ikke er der, vejer ikke noget og går ikke i stykker.
Ud over alskens elektrisk udstyr er der i min Elise hverken solskærme, tæpper eller støjisolerinig.
Omvendt på min Subaru SVX havde de amerikanske forhandlere krydset af på alt ekstraudstyrsønskelisten. Det ødelagde en ellers fremragende bil. Den blev alt for tung.

Jeg er lidt splittet. Min 2CV er som beskrevet på MVB’s foto, og den er uendeligt driftsikker. Een gang på 38 år har den været på fejeblad med en defekt tandstang…
Mine Jaguarer er helt modsatte. De kan stort set alt hvad man kunne finde på, da de blev produceret, og det er også fedt. Driftsikkerheden er ikke engang synderligt kompromitteret, men der er selvfølgelig altid en liste over småting, der kan fikses.
Klimaanlæg er en af de ting jeg tilstræber skal fungere, men det hænger jo nok sammen med at man faktisk kan holde ud at køre så hurtigt i dem, at vindstøjen fra åbne vinduer er irriterende. Og så selvfølgelig, at der afgives pænt meget varme fra motorrummet til kabinen især i XJ-S’en

Morten det er ikke en Bertone coupé Rattet er for fladt Instrumentbord ligner de første årgange Men sæder er ikke de rigtige så De ligner 1750 bertone men de mangler det rette prægning i midternappaen Det er nok en Italiener men nok en noget dyrere bil

Godt brølt løve. Noget andet er at de moderne LED forlygter kører på eller lidt over grænsen, hvor selv nærlyset blænder modkørende…

@Peter der er ikke noget bedre end at komme af med lidt brok en mandag morgen, der er langt til fredag.
Hvor har du ret, selv mine døtre sidder i bilen og brokker sig over det nymodens lygter. Det allerværste er de tågelygter du nævner der lyser når bilen drejer, og endnu værre blinklys der fremfører dynamiske lysshow. Mine piger spørger ofte HVORFOR? Her er mit svar enkelt: “Fordi det kan lade sig gøre” Dette er drevet af de teknologiske muligheder, mange bilingeniører kender ikke minimalisme og kunsten at beherske sig. Det er lidt ligesom hvis man har lidt maling tilbage på en pensel…

Tak for artiklen @Peter – jeg er også sur!
Volvo, siger jeg bare – hvorfor skal de have de latterlige baglygter, som kører op, ned og er svunget i alle mulige retninger? Er det for, at vi skal kunne identificere en Volvo på en mørk vej? Så er jeg hellere fri.
En anden ting, som har generet mig rigtig meget, er det ualmindelige skarpe lys, som bremselygterne på diverse tyske biler udsender – især Mercedes og om natten. Jeg har ofte måttet holde en hånd hen over øjnene, for at kunne se noget, når de slipper bremsen.
Lygter – både for og bag, og LED lys bør æøre en del af EURO NCAP certificeringen.
God mandag – Henrik K

Endnu en utilfreds trafikant fanget i lyskeglen fra led-lygterne:
Typegodkendelsen af disse lygter må bestemt være udstedt på baggrund af kørsel på Amager/Sydvestjylland, der som bekendt er så flade at man – hvis man slipper en hare løs og stiller sig op på en ølkasse – kan følge haren en uges tid!
Min kørsel til arbejde er kl. mørkt om morgenen via diverse snoede og bakkede veje, og når jeg har mødt de første 3 “Dyrehavsbakke- lignende køretøjer” føler jeg mig faktisk som rådyret, der er fanget i lyskeglen – paralyseret!!
Jeg har på denne baggrund omlagt ruten, således at jeg bevæger mig de 25 km. ad markveje og skovstier for at bevare den smule syn jeg har tilbage!
Indrømmet, min A til B bil har led-striber som kørelys, men de er trods alt vandrette!

Det er desværre ikke kun min yndlingsaversion, alt fra VW, der har lygter i hele bilernes bredde men også hæderkronede Mercedes-Benz, har det nu.

Audi startede vist med det der skrækkelige løbeblinklys og andre er hoppet i med begge ben også.

Jeg bliver aggressiv, når jeg ser det irriterende løbelys. Får lyst til at slå på det med en hammer!

Og Peugeots hvalros-lygter fortjener samme behandling!

Yep, det er mandag!

Upload virker heller ikke!!

Jeg er enig i, at det kunstneriske indtryk er stukket af på mange af lygterne på dagens biler, og de såkaldte løbeblinklys er helt til grin – det holder selv T…. sig for god til, hvor blinklysene bagpå er ganske små.

Når det er sagt, kan jeg lige så godt indrømme, at jeg sætter stor pris på LED-forlygter, hvor fordelingen mellem segmenterne inde i lygten ændrer sig, så de “drejer med” hjulene. Inden da, havde jeg en dagligbil med Xenon-lygter, og de modkørende er for min skyld velkomne til at have det samme, det generer mig ikke. Moderne LED-forlygter med koldt lys, hvor en stor del af 405 nm toppen fra selve LED’en slipper igennem er bare sagen, da vejstriber, vejpæle m.m. træder langt tydeligere frem til gavn for sikkerheden.

Jeg kan godt lide det nye mandagstema !

Jeg har lige monteret uoriginale LED-lygter, men bortset fra at bilen nu kan ses i mørke skal man vide det for at bemærke det

Uden tvivl at de kønsløse dagligdags biler ikke bidrager til noget himmelråbene ud over deres evne til at lyse en stor del af landskabet op ved natte-tide.
Det sagt, så foretrækker jeg mine LED Matrix any day med 170 km/t+ ned af den tyske Autobahn end jeg gider mine H4 på min veteranbil, bevares de virker, meeen lad os nu lige spise brød til.
For største delen af veteranbils-ejere når disse knap nok at opleve noget der hedder kørsel efter mørkets frembrud og slet ikke 6-8 timer i streg?
Jeg var på en formidabel alpetur i efteråret og måtte skammeligt kører i en moderne sportsvogn i feltet af skønne klassikere (Jeg havde fået solgt min daværende klasiske bil) på vejen ned af et af disse pas, var mørket faldet på og tågen havde indfundet sig, da var der mere end én der glædede sig over at kunne lægge sig i kølvandet på mit julelys frem til hotellet…:-)

Hver mand sin smag med hensyn til forlygter. Jeg er til klassisk runde, ikke for store, ikke for lavtsiddende og gerne oppe i flugt med hoftelinjen og afbalanceret i forhold til bagenden. Som på en klassisk Porsche 911.
Jeg er meget enig i betragtningerne i artiklen om moderne bilers lygtederoute men vil dog lige gøre opmærksom på at det mest er på forlygtefronten at klassikerne holder formerne. På baglygterne har designerne også i gamle dage haft noget friere spil og udnyttet det til fulde. Der findes så mange flotte løsninger både på sportsvognene og på hverdagsbilerne. Har altid været vild med de runde 2002 lygter men prøv lige at studere Facel Vegas forskellige løsninger på den perfekt integrerede baglygte.

Jeg ved nu ikke, vi har LED lyskilder hjemme og på værkstederne, hvorfor ikke også i vore gamle biler, og nu elpriserne og oliepriserne stadig er stigende, og de gamle hunde skiftes med nye bliver valgene anderledes. Den eneste pære der ikke bør skiftes til en LED eller en sparerpære på de gamle diagrammer er pæren for lade strøm den lille vigtig funktion som skal have en bestemt modstand for at kredsløbet virker. Det er i øvrigt et mere spændende emne.

Ja, i teorien @jakob356. Virkeligheden er bare ofte en anden.

Det er en smuk teori, @jakob356.

Woop woop. :)

Man kan jo nævne en lang række bilmærker, der er flotte, fede, smukke, elegante, yndige, søde, brutale, sportslige (fortsæt selv listen af superlativer) sådan lige forfra.
Jeg har jo altid syntes, at amerikanerne også kunne noget med front og forlygter i slut-60erne og start-70erne. I hvert fald hvis man kan lide den lidt rå stil.
Fra oven:
Dodge Challenger 1970, Chevy Camaro 1969, Ford Mustang 1969 og min egen Olds Cutlass 1972

Du har ganske ret, Peter. Jeg synes, at det bliver mere og mere ubehageligt at køre i mørke på grund af de mange skærende og blændende for- og baglygter. Og elbilerne sætter ikke bare nye standarder i hæsligt bildesign, men også i lygtedesign.
Nej, der skal ikke noget xenon eller LED-pjat i mine klassikere. Simcaens gule glødepærer gør mørket blødt og varmt og blænder ikke nogen.
At man så som fører ikke kan se skid, inspirerer bare til at køre langsomt.

Interessant mandagsbrok…
Jeg synes nu det var mere lærerigt at høre om hvorfor lygterne på klassikerne er smukkere end på de nye biler. Lidt som Lars D. beskriver det!
Er det ikke ligesom moderne arkitektur? Det rejser sig ved siden af noget kendt og derfor forstyrrer det øjnene indtil vi har vænnet os til det nye udtryk, ikk’?
Spørg de meget omtalte mekanikerlærlinge hvilke lygter de synes er fedest!
En automobilejer med en ’74 Volvo 142, en ’03 Volvo C70 cab og en ’14 C4 Cactus i garagen. Dét er blandede bolsjer i forlygteafdelingen…

Jeg griner lidt i skægget.
Har også bemærket at måle-pik-samtalerne på arbejdet (samme sted, samme kollegaer+en masse nye, i 30 år) har ændret sig fra samtaler om hk og topfart til at næsten kun handle om km/l

@per Jeg er meget enig med. Virkelig.

Men hvor går grænsen for, hvornår en bil er ny og hvornår den ikke er ny. Min egen vogn nærmer sig sit 21. år, men kan den betegnes som ny? Jeg synes det ikke.

Den har heller ikke alt det gejl, som ingen her på ViaRETRO alligevel bryder sig om: vognbaneassistent, touch-skærme, osv. osv..

Men hvornår skifter det egentlig sådan aldersmæssigt? For der findes endnu masser af biler, som endnu ikke er veteraner, youngtimere m.m., og alligevel ikke har alle disse nymodens ligegyldige forbandelser indbygget.

Hvor skiller det henne for, hvornår en bil tilhører den ene og den anden kategori? Er det virkelig ved 25 år, 30 år og 35 år?

Det er ikke for at klandre dig for noget som helst Per, jeg tænker meget over det med aldersgrænsen, og spørgsmålene er faktisk rettet til alle ;-)

Hvordan gik det i grunden til, at nappa, der egentligt er et særligt fint og blødt læder, blev til en lidt negativ betegnelse for kunstlæder?

@Per @Claus N

Det er den evige diskussion, som der sikkert altid har været.
Lad mig starte med at sige at nye biler hverken er ens eller kører ens…..i hvert fald ikke mere end nye biler altid har gjort.
Nye biler har generelt fulgt den gældende mode og minder derfor om hinanden.
Hvis man dømmer ældre biler med samme manglende interesse, som mange har overfor nye biler, ligner de så ikke også hinanden?
Hvad med Ford Taunus, Opel Ascona og Vauxhall Viva? Er de ikke nærmest magen til hinanden og kører de ikke på samme måde? Eller Audi 100 Avant, Austin Princess og Renault 20? Alfa Spider, Fiat 124 Spider, MGB og Renault Caravelle? Og endnu længere tilbage Chevrolet AD, Ford A og Plymouth Q?
Jeg tænker at det hænger lidt sammen med hvornår man udvikler interessen for biler. For mit eget vedkommende var det i 70erne og 80erne og det er disse biler, der ligger mit hjerte nærmest.

Det med at have det sjovt i en bil, synes jeg er lidt sværere at sætte fingeren på. Selv hvis jeg taler af egen erfaring, er det svært da der er mange nuancer.
Min nuværende bil har både benzin- og elmotor, og den kontante kraft fra elmotoren, de mulige g-krafter i sving og de gode bremser gør den sjov at køre.
Jeg har kørt både Renault 4 og Daihatsu Charade Diesel, begge biler med meget begrænsede fartressourcer, men det var alligevel sjovt at lære dem at kende og få det bedste ud af dem. Jeg har haft Renault 5 Alpine non-turbo, en let og temperamentsfyldt sag der elskede omdrejninger. Dertil Land Rover Serie IIa, en lidt tung sag der var virkelig sjov at betjene på både vej og i terræn.
Jeg har kørt Ford A, hvor alt det manuelle arbejde gør det sjovt og udfordrende. Når jeg tænker på hver enkelt af disse biler, får jeg et smil på læberne og kan endda finde på at klukke lidt for mig selv.

Set med Ford A-ejerens øjne er nye biler kedelige og kønsløse. De har jo både hydrauliske bremser, synkroniseret gearkasse, automatisk tændingsforstilling og man kan ikke engang justere strålespidsen fra kabinen. Vorherre bevares.

Sådan en læderfri Volvo C40 Recharge bliver nok heller aldrig en klassiker …
Jeg har det selv lidt svært med en klassisk bil med stofkabine, da duften i den, kan være den mindre charmerende blanding af “kørernes” fordøjelse (gammel prut – sumpgas) og mug. Må jeg bede om en patineret læderstue!

Peter Sejersen – Nappa er forfejlet i almindelighed tale blevet til et udtrykke i kunststof, – der ingen sammenligning har med ægte naturhud.
Nappa er en fin naturgarvet blød hud fra ungdyr der har smidighed og for eksempel bruges til fine handsker, kørehandsker, skotøj og des lige.
Kedelig artikel fra børsen, men det bliver kun værre fremover tænker jeg af flere grunde jeg vil undlade og nævne her på en mandag. Men bekymringerne hober sig op.
Bortset fra den dystre fremtid er der en lys historie i at åbne motorrummet på en metalblå Volvo 164. Tak for det!

Tak for præciseringen omkring begrebet “nappa”, @Njal.

@Stig Hansen: Jeg er ikke enig i dine betragtninger om at ældre biler ligner hinanden i samme grad som nyere biler. Det bygger jeg på personlige oplevelser: Min mor har fortalt at jeg kunne kende forskellige biler fra hinanden, da jeg sad i barnevognen. Volvo, Folkevogn, Saab, Morris osv. Nu har jeg prøve at lære mit 3-årige barnebarn det samme, men jeg kan simpelthen ikke lære hende at kende forskel på en Hyundai E10, en Kia Rio og for den sags skyld en Polo. De ligner altså hinanden i højere grad end f.eks. en Folkevogn og en Saab gjorde i gamle dage.

@stighansen, angående udsagnet at”nye biler hverken er ens eller kører ens…..i hvert fald ikke mere end nye biler altid har gjort.”må jeg også erklære mig uenig.

Selvom det er nogle brandgode eksempler du nævner, så var der jo så skøre ting som Citroën GS eller Renault 16, hvis man ikke ville have en brite eller en tysker. Og de både kørte og så anderledes ud – og motorteknikken, som Peter efterspørger i artiklen: Det vil den dag i kunne kunne trække en hel artikel, hvis man kigger på GS’erens motor. Og jeg er ud af en Volvo-familie, hvor alle jo vidste at en 240 kørte meget anderledes end en 900.

Jeg er sikker på at forskellen på nye biler er meget mindre end på biler i gamle dage. Bare det faktum at det jo grundlæggende ikke er til at opstøve en rigtig dårligt kørende bil længere…

…hvilket jo netop gør, at vi rækker ud efter vores gamle biler. Så på dén måde er det jo fint nok med nye biler, ikke?

Og nu vil Geranium afskaffe kød 🥺
Verden er af lave.
Tak fordi vi har dette retro tilflugtssted, hvor vi i fællesskab kan være enige om at alting var bedre i gamle dage.

Dét tror jeg så de får svært ved, @ole-Jagmann…

Jeg kan ikke liiige huske hvor jeg har læst det – men internettet var ikke bedre i gamle dage:>)

Hej Stig Hansen!Jeg kan kun delvis give dig ret i dine betragtninger om bilers ens køremåder!
Hvis du har prøvet at køre en Alfa Romeo Spider, en Fiat 124 , og en MG B, sammenlignet med en Renault Caravelle,
vil du straks mærke forskellen ! De to Italienere kan måske sammenlignes, hvorimod en MG B kører helt anderledes!
En Renault Caravelle kommer i en helt anden liga, da den har hækmotor! Du har ret i at bilerne har samme koncept, da de alle er kaleschebiler!
Bedste hilsner Henning Hjorth

@peter Det er næppe evidens for, at nye biler ligner hinanden. Jeg er dog ikke uenig i synspunktet :-)

På wikipedia skrives at Nappa er “højkvalitetslæder” fra hovedbyen Napa i Napa county i staten Californien. Sådan må det så jo være.
Hvordan det over tid er blevet forvekslet og sammenlignet med kunstlæder står der intet om.
Men historisk er kunstlæder fra før 1920’erne og et blandingsprodukt sammensat af forskellige produkter og affaldsrester.
Målet har nok været at skabe et billig, og at bruge alt fra restproduktionerne uden noget gik til spilde. Masseproducere af ruller i ensartet kvalitet til billigere penge end dyrehuderne. Men viden om giftigheden og konsekvenserne i brug af de tilsætningsstoffer der blev brugt, kom først senere, ligesom i dag.
Alcantara er et kunstlæder og Mercedes har deres eget MB tex
https://da.wikipedia.org/wiki/Kunstl%C3%A6der
– Udover praktiske årsager, kan man også bruge kunstlæder af etiske eller religiøse årsager, hvis man er f.eks. veganer,[4] buddhist eller hinduist.
Måske er det, det fremtiden lægger optil at blive, med en moderne Volvo, villa og vinkel?