• In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Onsdagsoriginal Rover 3500 Jeg er ankommet til Techno Classica i Essen og i dag står den på biler. I […] Vis

    Det kunne have været mig, @skaanning. Elsker 3500 med farver på.

    Men det var det ikke. Min Rover var en af de få af mine biler, der strandede mig (eller min kone) gentagne gange på ubelejlige steder. Og det er derfor jeg konsekvent siger, at jeg elsker dens koncept og design. Men ikke dens kvalitet.

    Til gengæld var min ret original.

  • Onsdagsoriginal Rover 3500 Jeg er ankommet til Techno Classica i Essen og i dag står den på biler. I […]

    • Ja, den er faktisk u-fiks, hvis jeg (også) skal sige det.

    • Puha, det dur ikke med alt det gøgl på den. Det gør det selvfølgelig heller ikke bedre, at der tilsyneladende er nogle oplysninger om bilen, der ikke helt stemmer. Men det kan jo skyldes mange ting.
      Sådan en 3500 er virkelig cool, men den skal stå originalt. I hvert fald visuelt.
      Var engang tæt på at købe en opkast-grøn en af slagsen. Det er vel 3 år siden. Skøn farve. Men en anden mand slog til hurtigere. Desværre.

    • Det kunne have været mig, @skaanning. Elsker 3500 med farver på.

      Men det var det ikke. Min Rover var en af de få af mine biler, der strandede mig (eller min kone) gentagne gange på ubelejlige steder. Og det er derfor jeg konsekvent siger, at jeg elsker dens koncept og design. Men ikke dens kvalitet.

      Til gengæld var min ret original.

    • Det der er halvhjertet hærværk. Jeg er medlem på et SD1 forum, hvor nogle af de andre har replikaer med Bastos logo, Computervision eller Toshiba osv.
      Det kan jeg forstå. Men det der har jo ikke noget med noget at gøre.
      Det eneste positive, er at grunddesignet er så godt, at det er svært at skjule…

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Den nye firmabil: Alpina C1/2.3 Langfredag aften kom jeg hjem efter næsten tusind kilometer i den nye firmabil: […] Vis

    Godt rip, @juhle: Jeg har ansøgt!

    @carsten-goth, det kan godt passe: Jeg kørte igennem Varde på vej til påskefrokost.

    Tak for rådet, @nold: Jeg har mindst en uge til at tænke over det, da jeg er på messe fra i morgen.

    @sophus, det er meget rosende ord fra dig, der om nogen ved hvordan det er at køre klassiker/youngtimer som primær bil: Tak!

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Den nye firmabil: Alpina C1/2.3 Langfredag aften kom jeg hjem efter næsten tusind kilometer i den nye firmabil: […] Vis

    Jeg mødtes i øvrigt med en tysk ingeniør, der havde med til at udvikle E30-cabrioleten. Han kunne lide min Alpina, og mente det ville være en forbrydelse at lakere bilen – men at den burde få nye striber.

    Hmmmm. Når en pensioneret tysk BMW-ingeniør taler, så lytter man jo og tænker bagefter grundigt over det. Det kan jeg gøre på vejen nordpå igen…

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Den nye firmabil: Alpina C1/2.3 Langfredag aften kom jeg hjem efter næsten tusind kilometer i den nye firmabil: […] Vis

    Tusind tak, allesammen. Da det jo er en firmabil tog jeg den straks på arbejde, og vi har lige været forbi her:

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Corvette: 70 år med den amerikanske drøm På Motorama i New York City i 1953 […] Vis

    Når jeg nu godt kan lide Corvette, @westmus, så kan du sikkert godt forudsige mit svar angående din bladfjederkommentar: “Der er intet galt med bladfjedre” :-)

  • Den nye firmabil: Alpina C1/2.3 Langfredag aften kom jeg hjem efter næsten tusind kilometer i den nye firmabil: […]

    • Uha! Det er da en lækker skude! Tillykke med den. Håber, den kommer til at opføre sig pænt og give stor ejerglæde!

    • Tillykke med den nye firmabil – god og ærlig artikel uden filter.
      Husker også de første udgaver af den serie som vist nok startede med 318iS som var med lettere M-tuning og en hidsig lille 4 cylindrer motor.
      Skulle have købt dengang på Padova for mange år tilbage.

    • Stort tillykke!

      Den er misundelsesværdig, altså på den gode måde :-)

      E30 320i var en af de bedste biler der har været igennem min garage, og din er toppen af hverdags E30’ere (og nej jeg har ikke glemt M3, hvis man skal bruge bilen så vil jeg hellere have din)…

      Håber du har det godt, og nyd din “nye” bil!

      /Madirazza

    • STORT tillykke med bilen. For ca. 35 år siden pendlede jeg lidt mellem København og Århus sammen med en skolekammerat i hans røde 320’er. Den rene luksus i forhold til hvad jeg ellers havde kørt i. Var vældig imponeret over motoren, især moment og lyd. Køreegenskaber var lidt “firkantet” – den var ikke særlig adræt i sving. MEN en rigtig dejlig bil.
      @Claus, nu har du jo arbejdet hos originalpolitiet i mange år, så din bil skal vel også holdes original, … når du nu kan. Du er sikkert fristet til at male den brun, men hold den endelig i hvid !!

      For mange år siden talte jeg firmabil med min chef, og havde fundet en fin 2-dørs sportslig coupé. Dét kunne ikke tillades, fik jeg at vide. Den skulle være bestemt være 4-dørs. Hvorfor? – jeg havde jo sådan set bare brug for 1 dør. Af repræsentative grunde, blev jeg fortalt. For jeg skulle jo være istand til at hente gæster/kunder i lufthavnen, køre dem til hotellet, og transportere dem til teatret – på anstændig vis. Tror chefen tænkte på damerne på bagsædet. Det løb ud i sandet, jeg fik ikke en præsentabel 4-dørs firmabil, men købte en lille coupé 😎🇮🇹🏁

      Så du mangler 2 døre 🙂

    • Wow, den er “ebbermadme” fed og klart godkendt. Jeg husker også den årgang 320ere som særdeles velkørende. Den må være så meget sjovere end S klassen at køre i? Langturskomforten halter nok lidt, men så må man jo lige dreje ind og drikke en espresso en gang imellem…
      Jeg ville også tænke længe over om originalitet og patina ikke skal bevares… Glæder mig til at høre mere om dine erfaringer. God tur.

    • Tillykke med Alpina’en 🤛🤜

      Skøn vogn og skøn beretning! Hold den Jeg ville nok selv få reppet noget af lakken – om ikke andet i “pletter” hos en maler som kan skydes farven så den er fuldstændig samme farve. Hvad striberne angår… så lad dem for Guds skyld være… De viser netop at bilen har haft et liv… Var det min, ville jeg gå og drømme om at bringe den en tur “hjem” til Japan, og besøge sit første hjem… Men det er nostalgikeren i mig.

      Var med en god ven ude og kigge på Alpina for at par dage siden og de er i sandhed skønne. Tror personligt at skrækken for at få den stjålet ville holde mig fra selv at købe en…

    • Dengang kunne en BMW se godt ud, på trods af et enkelt design og uden overflødige linjer. Det burde de kunne lære noget af nu.
      Tillykke med bilen!

    • Først og fremmest, et kæmpe TILLYKKE med dit nye legetøj!

      Federe køremaskine – uanset alder, markeds-segment og pris – skal man godt nok lede længe efter. Ja, den startede livet som en 323i, men at kalde noget som helst Alpina for indstigningsmodel, beviser kun at man ikke rigtig har forstået hele Alpina konceptet, og at man næppe heller har haft fornøjelsen at køre en. Nu er jeg som bekendt temmelig pjattet med BMW (også indstigningsmodellerne), men selv jeg må tilstå, at det er rystende hvor meget Alpina formåede at forbedre de Bayerske vogne ved brug af ganske traditionel tuning. Og dertil kan jeg tilføje at jeg personligt mener at Alpinas absolute storhedstid var i 80’erne og 90’erne, hvor de ganske enkelt producerede nogle af de mest vidunderlige Driver’s Cars der findes. De slags biler som måske ikke imponerer helt ekstremt på de første 20 kilometer, for det er de simpelthen for helstøbte til. De skal ind under huden. Man skal lære bilen at kende – såden helt i dybden. Først der forstår man til fulde at sætte pris på denne feinschmecker kunst.

      Claus, du har ofte sagt at en klassisk 911 (nok fra ca. samme era som denne Alpina) er verdens bedste all-rounder. Jeg ved at der er mange som vil vende blikket mod himlen over denne næste påstand (og det skal de skam have lov til), men jeg vil mene at en Alpina E30 eller sågar en Alpina E28 er en hård konkurrent til den title. Endnu engang tillykke! :-)

    • Tillykke med den – spændende valg! Her har vi gået og troet, at “Det ender med en Lilly-model(Maserati Biturbo)”.😉
      Med de kilometre den har på bagen, kan den tilmed tåle at køre nogle flere, uden værdien bliver anfægtet synderligt. Jeg synes den skal fremstå med patinaen, den har … men med mekanikken i orden inde bagved.

    • Fin fin vogn tillykke med valget!!

    • Dén er bare skøn. Ikke bare bilen og historien, men også måden du beskriver det på, er totalt “thumbs up” :D
      Husker tydeligt E30’eren fra min tid i gymnasiet, hvor nogle få var så heldige at have adgang til den slags bilnøgle (om end ikke i Alpina udgave).
      Det minder mig også om, jeg ikke nåede at få min BMW trukket ud af vinterhi før påske. Nu glæder jeg mig så meget mere til at holde det fede rat og nyde lyden af den seksbenede, mens sportssædet krammer de rigtige steder ;)

    • Lækker bil, jeg er personligt mere til originalen, men jeg ville bestemt ikke blive ked af at prøve en tur i din.
      Sreten, M539 fra Youtube, har nok et andet indtryk af Alpina end du har, efter at have skruet ret meget på en, en nyere model :-)

    • 3x👍 Herfra! Fedt valg

    • Tusind tak, allesammen. Da det jo er en firmabil tog jeg den straks på arbejde, og vi har lige været forbi her:

    • Jeg mødtes i øvrigt med en tysk ingeniør, der havde med til at udvikle E30-cabrioleten. Han kunne lide min Alpina, og mente det ville være en forbrydelse at lakere bilen – men at den burde få nye striber.

      Hmmmm. Når en pensioneret tysk BMW-ingeniør taler, så lytter man jo og tænker bagefter grundigt over det. Det kan jeg gøre på vejen nordpå igen…

    • Tilyk mæ a bil , den er da ik så ringe 😄
      Mvh
      Fra Nordjylland

    • Velkommen i e30 flokken Claus
      Du må med i https://www.facebook.com/groups/711513942310740/
      og med til e30 træf til August.
      En super fin bil du har købt..

      Juhle

    • Godt rip, @juhle: Jeg har ansøgt!

      @carsten-goth, det kan godt passe: Jeg kørte igennem Varde på vej til påskefrokost.

      Tak for rådet, @nold: Jeg har mindst en uge til at tænke over det, da jeg er på messe fra i morgen.

      @sophus, det er meget rosende ord fra dig, der om nogen ved hvordan det er at køre klassiker/youngtimer som primær bil: Tak!

    • Stort tillykke med Alpina E30eren – et fantastisk køretøj – jeg må iøvrigt melde mig enig med Anders B. en BMW E30 er en fantastisk “all- rounder”. Og den fine M20 motor er bare en perle – og når så Alpina har haft fingrene i den, tjaah så bliver det ikke meget bedre.
      Igen, stort tillykke, håber at se den live på et tidspunkt!

    • Stort tillykke, Claus. Og selvfølgelig skal en klassisk BMW på en pilgrimsrejse til München. Det er netop på sådan en tur, at bil og chauffør får lært hinanden at ordentligt at kende. Jeg er helt enig i de foregående indlæg, der opfordrer til at holde den original.

    • Cool, giv en tur

    • Tillykke Claus, det ser jo ud til at blive et godt ægteskab.

      Som input/ide eller måske irritation kunne det være spændende at høre hvordan livet med en klassiker som daily driver på Mercedes w126 var? Altså har jo læst de fleste indlæg om den men mere med daten und fakten som tyskerne godt kan li`? Gik den hele tiden i stykker, dyr at lave rep på, svær at få dele til, eller var livet bare simpelt og alt spillede osv. Tænkte måske at alle dem som drømmer om en klassiker som daily driver kunne få lidt mere inspiration eller skynde sig endnu mere over i en elbil:-)

    • Tillykke med den Claus. Male den ikke om, lad den blive som den er!

    • Udmærket valg @ce. Selv havde jeg nok valgt en E21 Alpina af en slags. Kan bedre li’ dens design.

      Har kun én gang prøvet en E30’er, det var min kørelærers privatvogn, fordi hans skolevogn, en E28 520i, var på værksted. Husker desværre ikke meget om dem andet end, at E30’eren var satans hurtig på speederen. Meget hurtigere end E28’eren! Var dengang for uerfaren til at sætte pris på det og følte mig usikker.

      Soltag og aircon er et must. Jeg savner meget et soltag i min vogn!

    • Og selvfølgelig tillykke med den nye vogn ;-)

    • @timsteren, her på Techno Classica bliver jeg mere og mere overbevist om, at den skal bevare sin lak i højest mulige grad, ja.

      @peder-carstensen, der er andre der har påtalt sideblinkene, der ganske rigtigt ikke er så elegante som de europæiske. Men det lader til at være sådan de var monteret på mange Japanbiler, så jeg tænker ikke at gøre noget ved dem.

      @claus-n, der var ikke noget at vælge imellem: Den stod i en stor bilsamling, og der var ingen E21 imellem, hverken Alpina eller ej. Til gengæld var der to Mercedes-Benz 450 SEL 6.9. Men dem ville jeg næppe få godkendt som firmabil…

    • That’s a very cool company car, Claus – and I agree with those who say that you should not repaint it. Wishing you many enjoyable and trouble-free kilometres in it!

    • Currently parked up in Essen for the whole week, @tony-wawryk. The car did not put a foot wrong on the trip from Denmark to Munich nor up again from Munich to Essen and after a week full of cars I will be looking forward to driving the Alpina back again.

      Over Belgium. Maybe.

    • Tillykke med Alpinaen, den er mega fed, og hvid var moderne i 80erne og er moderne igen!
      Jeg synes klart at originaliteten skal bevares, selv om det ikke er en samlerbil men en firmabil der vil blive kørt en del kilometer for så at blive skiftet ud.
      Det er i øvrigt et genialt koncept med 80er firmabil. Du kører i en gammel bil til hverdag, og hvis der er problemer bliver det fikset!

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Corvette: 70 år med den amerikanske drøm På Motorama i New York City i 1953 […] Vis

    @HP-thygensen og @mslund, jeg tror I begge mener “Sting Ray”. “Stingray” er en C3.

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Corvette: 70 år med den amerikanske drøm På Motorama i New York City i 1953 […] Vis

    @westmus, sådan var det engang og for nogle, ja. Men sådan har det for eksempel aldrig været for Bugatti – og i mindre grad heller ikke for Lancia. Og der er masser af eksempler på at producenter bevidst har holdt fast i løsninger, der er mindre end optimale – luftkøling, for eksempel. Eller Wankelmotorer. Eller centermotor og mågev…[Læs mere]

  • In reply to: ViaRETRO wrote a new post Weekend Matiné Nr. 449 Save the Manuals. “Hvorfor laver de overhovedet manuelt […] Vis

    @kim, gammeldags? Så er du kommet til det rigtige sted på det store internet…

  • In reply to: ViaRETRO wrote a new post Weekend Matiné Nr. 449 Save the Manuals. “Hvorfor laver de overhovedet manuelt […] Vis

    Flot, flot kontrast, @stefan! Jeg aner at @sport ville finde nogle magnesiumsfælge til 126’eren :-)

    Generelt har jeg det ligesom dig, og der er ganske få biler, som jeg decideret ikke kan lide. Det værste jeg kan svinge mig op til er som regel en udpræget fornemmelse af “nå” – hvilket også sker, når de bliver for nye. Men selv dér kan mit god…[Læs mere]

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Corvette: 70 år med den amerikanske drøm På Motorama i New York City i 1953 […] Vis

    @sport, at “De falder igennem på design” synes jeg er lodret forkert. Corvette har altid stået for et andet designsprog end det italienske, men at sige at en C2, 3 eller 4 falder igennem synes jeg ikke kan stå uimodsagt.

    Som du ved elsker jeg Lancia og deres juvel af en V4-maskine, ligesom jeg altid har været fascineret af fire ove…[Læs mere]

  • In reply to: ViaRETRO wrote a new post Weekend Matiné Nr. 449 Save the Manuals. “Hvorfor laver de overhovedet manuelt […] Vis

    @tony-wawryk, great information. Let me just say that I did not choose the photos of the easter bunnies because of the dancing :-). Love the story on the 2CV journey too!

  • In reply to: ViaRETRO wrote a new post Weekend Matiné Nr. 449 Save the Manuals. “Hvorfor laver de overhovedet manuelt […] Vis

    @holm, fin association, som jeg også er enig i :-)

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Former og Farver i Fredericias forårsmesse Hvilken fornøjelse at konstatere, at også den førende danske klassikermesse er ti […] Vis

    Jeg er sådan set ikke uening, @skaanning, og tænker heller ikke Mondeoen vil fungere efter hensigten på første date. Faktisk tror jeg heller ikke den hvide Sierra XR4i vil være nok, men at man skal helt tilbage til en seksbenet Capri med karburator og ternede stofsæder. Hvilken passer helt overens med mine personlige præferencer. Og det var altså…[Læs mere]

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Corvette: 70 år med den amerikanske drøm På Motorama i New York City i 1953 […] Vis

    I øvrigt finder jeg det tankevækkende, at den bedste bog om Corvettens 70-års-jubilæum bruger en C3 som forsidebillede (det er Richard Princes bog “Corvette 70 years – The One and Only”) – en forside, der også er forside til denne ViaRETRO-artikel.

    Jeg tror det er fordi C3’erens udprægede Coke Bottle-facon for mange mennesker simpelthen er sy…[Læs mere]

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Corvette: 70 år med den amerikanske drøm På Motorama i New York City i 1953 […] Vis

    @niels-v forklarer det så glimrende, @soren-w: Jaguar var inspirationen som koncept, og det har ikke så meget med glasfiber at gøre. TVR fandtes ikke dengang, Lotus var eet år gammelt, Porsche og Ferrari fem! 1953 er altså længe siden.

    Derfor er det også lidt snyd at referere til Nostalgia, der er et nutidigt magasin, der kigger tilbag…[Læs mere]

    • Jeg tror at jeg vil svare: alle
      Skal jeg vælge en fra, bliver det dog C3, jeg forbinder den for meget med flødebolletyper fra min opvækst, meget subjektivt.

    • Jeg forstår ikke helt sammenligningen med Jaguar sportsvognene? De har aldrig lavet en bil i glasfiber! Jeg tænker mere nogle af de små sportsvognsproducenter i England, specielt TVR? Corvette er nok den mest klassiske sportsvogn fra USA, men jeg tror hellere jeg ville have en Mustang Fastback coupé? For øvrigt sjovt hvordan du i teksten starter med Chevrolet Corvette og slutter med Corvette. For undervejs blev Corvette et selvstændigt mærke. Så vidt jeg husker, var det dengang GM overtog Daewoo i Korea og overnight omdøbte dem til Chevrolet. Da blev Corvette skilt fra, da den ikke kunne dele navn med Daewoo…
      En af mine venner gav mig den anden dag et gammelt svensk bilblad han havde fundet ved en marskandiser. Det har en dobbelt test af en tidlig Corvette og en tidlig Jaguar E-type på forsiden. Men som de skriver, kommer Corvette ikke i nærheden af E-typen i elegance…

    • For me, it’s the C2 and C3 that are the most desirable, especially the coupe version of the C2, which is a huge jump from the original car. I’m not keen on the later editions at all, but one of my cousins has a C8 (his 6th or 7th ‘vette, I forget which) and took me out in it last year – while the (over) styling is a taste I shall never acquire, the performance is awesome, and of course it’s full of modern tech. How it compares with other modern high-end sports cars I have no idea, but in and of itself, it’s one hell of a car, and when you’re in it, you can’t see it…

    • Soren W, en Corvette og E typen har vel faktisk netop det tilfælles at deres store succes et godt stykke hen ad vejen var baseret på de var “billige”? Billige som i at de prismæssigt lagde sig under det øvrige udbud af “eksotiske” motorstærke sportsvogne.

    • For mig er det C3 fra før 74. Alene pga. designet. Jeg har dog aldrig kørt en og er bekymret for at blive skuffet. Jeg forestiller mig et knirkende karosseri og et kedeligt interiør ?
      Jeg har dog prøvet en C6 Z06 LS7 med manuelt gear. Motoren trak meget langt ud (over 7000 rpm som jeg umiddelbart husker). Lyden var nærmest skrigende racer. Jeg var høj adskillige dage efter. Jeg husker ejeren hævdede 0-300 på 25 sek og 325 på toppen. Jeg nåede ikke længere end x25 på motorring 3. Det var i en frokostpause…

    • Og ja. Corvette fascinerer mig. Undskyldningen for at lade det blive ved det er størrelse på dem kontra størrelsen på min garage. Og så at der allerede holder en bil i garagen – og bilen skal forhåbentlig blive der i mange år endnu. Afbrudt af køreture naturligvis. Den var på vejen forleden. Alle vinterens arbejder ser ud til at have båret frugt. Især fartpiloten er jeg stolt over at være lykkedes med. Styreboksens min. 75 lodninger blev ‘gen-smeltet’, hvilket ser ud til at have løst problemet.

    • Jeg havde fornøjelsen af at låne chefredaktørens Corvette C5, og jeg må sige at jeg var imponeret: Kører glimrende og sporty, god lyd og oven i købet nogenlunde økonomisk med ca. 10 km/l. Da den holdt i indkørslen, var min kones første bemærkning: “Den sætter jeg mig altså ikke ind i”. Men det synspunkt ændrede hun og medgav senere at den var cool – og dejlig at være chauffør i.

      Er alt bare fantastisk? Nej, interiøret er “tatty” og tilsyneladende hurtigt slidt. Men det glemmer man, så snart man drejer nøglen.

      Jeg ærger mig over at Claus ikke gav mig buddet, før han solgte den.

    • Smuk bil

    • @niels-v forklarer det så glimrende, @soren-w: Jaguar var inspirationen som koncept, og det har ikke så meget med glasfiber at gøre. TVR fandtes ikke dengang, Lotus var eet år gammelt, Porsche og Ferrari fem! 1953 er altså længe siden.

      Derfor er det også lidt snyd at referere til Nostalgia, der er et nutidigt magasin, der kigger tilbage. Og jeg tillader mig at være uenig i det med at “kommer Corvette ikke i nærheden af E-typen i elegance”: Den kommer efter min mening MEGET tæt på – og slår E-typen i modernitet.

      @carsten-goth, jeg har kørt fire generationer Corvette fra C3 til C6, og de har alle overrasket mig positivt. Muligvis også fordi forventningerne var lave, da man altid hører (her i Europa), at “de kan kun køre ligeud”. Men det passer simpelthen ikke. Hvis du har en kort garage, så sæt lige et spejl op over fronten på din kommende C3’er, så du kan se præcis hvor tæt den kommer på endevæggen. Prøv at bemærke hvor mange C3’ere der har tegn efter skader helt ude på den spidse næse – den er UMULIG at se indefra.

      @peter, jeg savner faktisk nogle gange den C5! Men du har helt ret i det med kvaliteten i kabinen: Handskerumslåget kunne sagtens være fra en Daewoo.

    • I øvrigt finder jeg det tankevækkende, at den bedste bog om Corvettens 70-års-jubilæum bruger en C3 som forsidebillede (det er Richard Princes bog “Corvette 70 years – The One and Only”) – en forside, der også er forside til denne ViaRETRO-artikel.

      Jeg tror det er fordi C3’erens udprægede Coke Bottle-facon for mange mennesker simpelthen er synonymt med Corvette – ikke mindst fordi den levede så længe (fra 1968-1982). Og så er jeg igen enig med @niels-v: Sådan een som racerbil – uhauhauha, det er vildt!

    • Jeg havde min C3 fra 71 i 10 år. Den blev solgt fordi der så kunne blive plads til en 911 i garagen i stedet for, sådan havde fruen ønsket sig.
      Som klassiker er den taknemmelig at eje og have. Den er nem at skrue i, stumper er billige, og alt kan fås.
      Min havde power steering og power brakes med skiver hele vejen rundt. Jeg skiftede bøsninger og lejer i undervognen, og da jeg skulle have nye dæk fik jeg samtidig 17″ TT2 fælge på. Havde det været idag, havde jeg brugt de originale 15″ fælge med ringe og centerkåber, det synes jeg bedst om.
      Bilen kørte, styrede og bremsede rigtig godt. Ikke som 911’er gennem små sving, den er lidt tungere i næsen. Men jeg var vild med den og savner den ofte.
      Jeg skal helt sikkert have Corvette igen en dag, men næste gang må det gerne være en C2 coupe fra 66-67. Så hvis nogen vil bytte med en fin 911 coupe fra 76, såååå… :-)

    • Tak for tippet med spejlet Claus ! Selv brugte jeg en ophængt tennisbold dengang garagen var en carport. Da jeg i 2009 kom hjem med min nye Golf gik bagklappen op i udhænget og lavede en bule. Da kom bolden op. Bulen kunne jeg så se på hver dag i flere år !
      Jeg tror C3 forbliver en imaginær drøm. Jeg swinger ikke så meget. Min første MC havde jeg i 22 år og jeg er kun kommet til klassiker nummer to på 7 år. Den seneste er bygget af tyskere med et større blik for gennemarbejdede tekniske løsninger end teknikernes holdning hos Chevrolet. Eller – det kan jeg i hvert godt lide at bilde mig selv ind…,

    • Carsten Goth ,amerikanske køretøjer er generelt velbyggede og driftssikre når det gælder teknikken. Flere europæiske mærker har jo gennem tiden haft store problemer med sælge biler til amerikanerne, da deres biler viste sig ikke at være i stand til at leve op til den gennemsnitlige amerikanske forbrugers minimums forventninger mht hvor problemløst det skal være at ejer en bil.

      At europærer så tit opfatter dem som billigt byggede, kommer sig af sikkert af at de opfatter store veludstyrede biler som værende et luksus produkt, mens f.eks en Chevrolet i dens hjemland er bygget til det præcist samme forbruger segment som f.eks en Opel i Europa. Amerikanerne har motorkraften, udstyret og komforten vi kendet fra europæiske luksus mærker, men normalt ikke de samme dyre materialer eller dyre tekniske løsninger. Mindes i øvrigt Ebberfeld engang om køreturen en lettere kedelige Chevrolet Monte Carlo, skrev følelsen bedst kunne sammenlignes med at køre Rolls Royce.

    • Uha – min yndlings-Corvette?
      Den bliver nem. Ingen af dem faktisk. De falder igennem på design og teknik. Indrømmet – de tilfører kategorien biler noget nyt. Jeg synes bare, at vi er vi er i den lidt kedelige, tunge og simple afdeling. At lade svaret på noget hurtigere blot være et spørgsmål om kubiktommer – det er lidt ideforladt. Jeg vil til enhver tid foretrække de samtidige europæere og deres bagvedliggende filosofi. At Corvetterne så tilmed anses for det 4-hjulede modstykke til en Harley Davidson …. – så er valget ikke så svært. Nej tak herfra.

    • Jeg elsker alle corvetterne – måske lige med undtagelse af den nyeste. De er flotte, “billige”, stærke og lyder godt. Desuden kører i hvert fald de nyere rigtig godt.
      De er naturligvis stigmatiseret, da de er amerikanske. Et faktum der vist har været diskuteret her mange gange.
      @sport jeg kunne godt unde dig et lysere mere nysgerrigt syn på Corvetten. Måske det ville give lidt mere krydderi på “bil-livet”

    • Tak – jeg ville såmænd gerne prøve en, men grundkonceptet appellerer ikke voldsomt i en sammenligning med de måske lidt mere sofistikerede fra Europa. Lyden – der har du nok fat i noget..

    • @sport er sofistikeret lig med godt?

    • @stefan
      Hej Stefan

      Sofistikeret var måske nok en lidt hurtig sammenfatning.

      Se, jeg kan rigtig godt lide, når man kan se, at nogen har gjort sig umage.

      Hvis du ser på fx en motor i en Lancia Fulvia, så syner den ikke af meget. Men når du så ser, hvor meget energi der er lagt i at lave så fin en motor på (i den jeg havde) 1,3 liter med 90 heste, som bare kører godt med en 5 trins gearkasse og skivebremser for og bag. Det aftvinger respekt i min optik. Også respekt for dem, der forstår det.

      Den er altså lavet i 60’erne – fik måske først 5 trins gearkassen sidst i 60’erne men var født med skiver hele vejen rundt i – vel 1963. Når du så kigger i motorrrummet med aluminiumsmotoren og fx vandpumpehus i aluminium. Hold fast det er flot lavet – OG den kører godt. Rigtig godt endda. Tør jeg sige det… – nok bedre end en 1300 Alfa.

      Et andet eksempel er Abarth. De tog måske afsæt en relativt simpel stødstangsmotor fra Fiat men fik noget helt andt ud af det med polerede stødstænger, overliggende knastaksler mv. Alt tjente et formål og var en optimering ikke bare i heste men også vægt vindmodstand o.a.

      Det ser man bare ikke med amerikanske biler. At der tales om landbrug i den forbindelse er jo ikke en tilfældighed. I sammenligning forekommer de “grove”.

      V8 – flot men med stødstænger og tromlebremser og høj vægt. Kører de – jo vist. Men sofitikeret i ordets egentlige forstand er det ikke.

      Det er et andet afsæt, som ikke tiltaler mig. Fred være med amrikanernes evne til at producere i store mængder og til at få det ud til en stor kreds til billige penge. Men det er i min optik ikke en kvalitet. Det svarer lidt til at købe billigt værktøj fra fx Kina. Måske virker det i starten, men i længden vil man hellere have noget, der er lavet i Europa.

      Når det er sagt, så ved jeg godt, at en stor V8 kan være sejlivet som få – og tåler meget mere “mishandling” end en “europæer”. Man kan formentlig også hale flere heste ud af dem (men ikke i forhold til slagvolumen).

      Det er måske her, hvor “sofistikeret” kommer ind i billedet.

    • @sport, at “De falder igennem på design” synes jeg er lodret forkert. Corvette har altid stået for et andet designsprog end det italienske, men at sige at en C2, 3 eller 4 falder igennem synes jeg ikke kan stå uimodsagt.

      Som du ved elsker jeg Lancia og deres juvel af en V4-maskine, ligesom jeg altid har været fascineret af fire overliggende knastaksler og mindst lige så mange (dobbelt)-karburatorer. Men jeg må jo nok sige at min De Tomaso Deauville med dens 5,7 liters V8, ene karburator og 300 hestekræfter har lært mig at holde af enkelheden i dén skole. At levere det samme som eksempelvis Maseratis V8 i Khamsin for en brøkdel af teknikopbuddet kan man jo ikke sige er dumt heller.

      Bevares, jeg vil så stadig hellere have en italiensk V8 for alle andre årsager end de rent praktiske. Hvilket man måske nærmere kan sige er dumt! Nej, spøg til side: Jeg er bare virkelig glad for at have prøvet begge dele, og som sagt vil jeg virkelig gerne omkring en C2 en dag.

      Jeg tror ikke sammenligningen med billigt Kinaværktøj holder heller: @westmus nævnte en Chevrolet Monte Carlo jeg engang kørte, og sandt at sige havde den samme liden fornemmelse af kvalitet i kabinen som min Corvette C5 – men det virkede jo faktisk stadig fyrre år senere.

      Når det er sagt, så husker jeg fornemmelsen af kvalitet i min gamle Lancia Fulvias blinkerarm af metal: Vanvittigt lækkert. Så i min drømmegarage stod der nok både en Corvette C2 og en Lancia Flaminia Touring, og så ville der virkelig være noget at tænke over.

    • Gerne en Corvette C2 Coupé med manuelt gear til mig! Og den behøver ikke at have splitbagrude, der også bare spolerer udsynet bagud, som Zora Arkus-Duntov sagde.

    • I den virkelige verden er dygtigt ingeniørarbejder vist at udtænke enkle og billige løsninger som løser en given opgave. De mindre smarte ingeniører får sig rodet ud i komplicerede løsninger som meget tit viser sig at være ikke specielt holdbare, samt dyre og svære at vedligeholde/reparere.

      Fordomme mod biler er i øvrigt tit baseret på simple uvidenhed og en god portion snobberi. Tror i øvrigt Ebberfeld, Sport og andre skal til at missionere meget kraftigere for det storslåede i sofistikeret italiensk teknik. For som jeg forstår historien så fejlede bilen i videoen her vist ikke det store, men når der ikke kunne findes nogle interesserede købere var løsningen at skrotte: https://www.youtube.com/watch?v=QL2-HMS_N8k

      Minder mig lidt om UpNdown på YT, som vist også har et dilemma med hans Citroen C6. For nu har den kostet mere i reparartioner end den reelt er værd og den er samtidigt for dyr i drift til hverdagsbrug.

    • stingray !

    • Netop! @HP Thygesen

    • @westmus, sådan var det engang og for nogle, ja. Men sådan har det for eksempel aldrig været for Bugatti – og i mindre grad heller ikke for Lancia. Og der er masser af eksempler på at producenter bevidst har holdt fast i løsninger, der er mindre end optimale – luftkøling, for eksempel. Eller Wankelmotorer. Eller centermotor og mågevingedøre. Fordi det giver noget andet.

      En Maserati kan ikke have en amerikansk V8. Men en De Tomaso kan godt. Det gør også den ene mere fuldblods end den anden, og det tror jeg ikke nogen behøver missionere for, for sådan er det bare. Det er klart, at “enhver V8 er bedre end ingen V8”, men jeg vil stadig hellere have een med fire overliggende knastaksler og fire dobbelte karburatorer – og det samme vil mange andre. Hvorfor? Fordi man kan, tror jeg.

    • @HP-thygensen og @mslund, jeg tror I begge mener “Sting Ray”. “Stingray” er en C3.

    • Ebberfeld nu er vi vist allerede kommet langt, når du indrømmer at mange mere fancy løsninger er mest fordi man kan, fordi fimaet har en stivnakket chef, eller at kunderne synes det er sejere og ikke fordi det rent teknisk set nødvendigtvis er den optimale løsning.

      I øvrigt altid interessant når sådan en Fulvia med stiv bagaksel og bladfjedre både for og bag bliver brugt som eksempel på en sofistikeret bil. Hvis samme tekniske valg havde siddet på andre biler, havde de sikkert fået en del hånlige ord med på vejen, uanset hvor godt det ellers fungerede i praksis.

    • Når jeg nu godt kan lide Corvette, @westmus, så kan du sikkert godt forudsige mit svar angående din bladfjederkommentar: “Der er intet galt med bladfjedre” :-)

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Former og Farver i Fredericias forårsmesse Hvilken fornøjelse at konstatere, at også den førende danske klassikermesse er ti […] Vis

    Som nævnt var jeg da heller ikke vild af begejstring over den røde Toyota Starlet af FEMTE generation – men den var solgt, og så er både messen, udstilleren og køberen jo nok ligeglade med hvad jeg mener, @skaanning.

    Og så var der så meget andet. Det er dog meget muligt, at der var færre biler end sidst, men det var i så fald ikke noget je…[Læs mere]

  • In reply to: ViaRETRO wrote a new post Weekend Matiné Nr. 448 Miura.  Så behøver man ikke sige mere, før alle bil […] Vis

    Det er helt korrekt, @claus-n. Den er så også først blevet Ugens Fund her i weekenden.

  • Hent mere