-
Søren Navntoft wrote a new post 6 år siden
Vi har alle noteret os det: De gamle bilmodeller vokser for hver generation som fabrikanterne hitter på. Nogen skønhedsåbenbaring er der sjældent tale om, men der ligger nok også alene snusfornuft bag. […]

-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år siden
Der er ingen grund til at være ked af ikke at kunne rejse udenlands: Danmark er fremragende til bilferie.
Meget bedre end Amerika, for eksempel – hvor kyst til kyst normalt vel tager en uge, hvis man ikke er […]
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Igen i går blev jeg spurgt, om jeg egentlig ikke også kører motorcykel. Og her er svaret jo stadig nej. Efterfulgt af “ikke endnu”.
Det er nylige omstændigheder i og omkring mine garager der gør, at jeg igen i gå […]
-
Gør det! Det er afvekslende fra bilen – uden at erstatte den. Det er ret billigt (afhængigt af, hvad man vælger) og så er det rimelig nemt at lave. Det sviner/fylder/vejer ganske enkelt ikke så meget som bilerne.
Jeg er ihvertfald glad for, at jeg har kastet mig ud i det.
Mht caferacere skal man lige passe på alle reglerne (jeps her er de også) Man kan desværre hurtigt stå med en MC, hvor stel mm er modificeret, så man bliver uvenner med nogen.
Kommer man så ud og køre caferacer skal man passe på alle de ældre herre, der står med knyttet næve, da udstødningerne sjældent er ligeså støjdæmpede som de originale.
Snakker vi to-takt synes jeg altid lydniveauet er højt, så her bliver man måske upopulær nærmest lige meget hvad.Men Claus gør det! Jeg har set mig lun på Moto Guzzi. De er bare fede – især når Laverda er ude af min tegnedrengs formåen
-
Der er mange ældre MC’er der bygges om i disse år. Mange ældre og tunge (også udseende) MC’er får tilført et let og elegant udtryk (som de egentlig havde i MC’ens barndom). Jeg kan lide det, og denne lille MZ klæder det utroligt meget. Gå i dialog med sælgeren, jeg vil tro den kan synes uden de helt store problemer, så længe Den bærende del af stellet er intakt.
-
Jeg er på hold med @jakob356 her… Det er nok bedst at have sælger med i synshallen! Det er en MZ TS 250, som ikke er født med skive på forhjulet; det har den her tydeligvis arvet fra den nyere ETZ250.
Jeg synes faktisk sælger visuelt er sluppet rigtig godt fra ombygningen! Jeg er også meget glad for respektfulde caferacer ombygninger. Jeg er også ret vild med totaktere og MZ, så har selv idéer og stumper til en kraftigt ombygget MZ, baseret på et ældre ES stel. Men indtil garagen er bygget, er det projekt på hold. Heldigvis betyder det også, at hovedpinen omkring godkendelse af ombygningen er udskudt… -
I øvrigt billedet af den emsige tyske politimand er fra ratracer.de bloggen. Martin som har den, har i den grad ombygget sin MZ og beskrevet det grundigt. Han er så også sluppet meget bedre fra det, end de mange af østeuropæiske eksempler jeg har set…
-
Men når du har fået kortet, så skal du ikke forvente, at dine arme bliver trukket lange af vældig acceleration fra de 19-21hk fra MZ motoren…
Martin beskriver det (lidt groft) sådan her:
“Mein Racer ist nicht wirklich mit einem Übermaß an Kraft gesegnet. 21 PS reichen in vielen Situationen nicht, um für spürbare Beschleunigung zu sorgen. Wenn man dann das Gas aufreißt, brüllt zwar der Motor los. Aber sonst passiert nichts. Lärm statt Leistung.
Ich hatte deshalb die witzige Idee, meinen Gasgriff auch optisch zum Lautstärkeregler umzufunktionieren.” -
Det er uden tvivl lækkert at køre motorcykel. Det ser i hvert fald sådan ud.
Men nu må jeg så være en kedelig og far-agtig person. For hvis du, Ebberfeld, har lidt penge på kistebunden, er det så ikke mest fornuftigt at få lavet dine biler i orden? Interceptor, Scimitar osv. Du fortæller løbende om ting, der skal gøres osv. Burde de ikke blive bragt i orden før endnu et nyt eventyr?
Mon du ikke vil blive glad for det i længden?
Tilgiv mig den bondske snusfornuft! -
Hej Claus…
Jeg kan erindre, at emnet med motorcykler jævnligt har været drøftet her på Viaretro. Spørgsmålet er om 2020 bliver året du springer ud som motorcyklist… Spændende emne i fredagens indlæg, absolut ikke det mest oplagte caferacer udgangspunkt, men jeg synes den er vellykket (og det er absolut ikke alle ombygninger der er lige vellykkede, imho). Fsva. det faktum at MZ’eren er en 2-takter føjer blot til charmen – især med en ekspansions-potte på. Jeg savner jævnligt at køre 2-takter, men stille er de altså ikke. Min sidste 2-takter var iøvrigt en Suzuki T500 med de herligste potter på. Som anført, så er synet et vigtigt omdrejningspunkt og alt hvad der hedder afskårne dele af stellet er bare en dealbreaker. Men sørger sælger for et syn, så synes jeg ikke MZeren er uden charme. -
Som den glade ejer af to nyere MZ’er kan jeg kun anbefale dem. It is what it is 😀 en gammel to takt konstruktion. Man behøver ikke spekulere på om det er muligt at overhale på landevejen, det er det ikke. Tilgengæld er kørestilen afslappet og mere gentlemanagtig.
Café racer eller ej? Min erfaring er, at for os over 35 er det ergonomiske langt at foretrække, at køre på en original. Men for Søren kast dig ud i det, køb en original og nyd de smukke veje på Fyn. -
i fordums tid var MZ et fantastisk mærke. VM titler og raceheritage i massevis. var det ikke også MZ der opfandt ekspansionlydpotten; så jeg tror helt bestemt at den fine potte der er monteret stryger lige gennem syn.(smiley)
-
Ideen med at designe gashåndtaget som en volumenkontrol er den bedste :-)
Kørte en del motorcykel i mine tidlige 20’vere.
I dag sætter jeg langt mere pris på et blødere sæde til turene. -
@Claus Ebberfeld. Go for it! Som Jacob356 synes jeg dog også, at femcifre for en MZ er i overkanten. En original MS ES 150 med fast forlygte (“støvsuger” eller “studenterbrød”) var én af mine første motorcykler. Den blev indkøbt for kr. 150, men da min Honda Dax var hurtigere, blev den dog hurtigt solgt igen (en medvirkende faktor var dog også, at jeg endnu ikke havde fået kørekort).
De kan stadig findes for små penge, og så har du også noget, som ingen andre har (og den har mere stil end nogensinde). Så når du trænger til lidt afveksling fra mageligheden i firmavognen, må der en to-hjuler (eller flere) i stald. De har så også den fordel, at de fylder væsentligt mindre end dine øvrige køretøjer.
Jeg glædes fortsat hver gang jeg får trillet en tur på min egen “cafe-racer”, selv om der er tale om en 100% original én af slagsen.
-
@flemming-lohmann-mikkelsen : Spændende projekt. Skulle det være en RD’er, som står bagved?
-
@per-joergensen
Godt set! Det er nemlig en lufkølet RD, som står og gemmer sig lidt i baggrunden.
Og i øvrigt; fin Pantah!@audifirs
Desværre blev det aldrig til en VM titel, da Ernst Degner hoppede af til Vesten ved et grand prix i Sverige. Han tog MZ’s teknologi med til Suzuki og sørgede for at de fik deres første VM titler! Historien er glimrende beskrevet i Mat Oxley’s bog ‘Stealing Speed: The Biggest Spy Scandal in Motorsport History’.
-
-
Søren Navntoft wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Morgan Motor Company endte i sidste uge produktionen af sin klassiske sportsvogn med stålchassis. Afslutningen markerer 84 års kontinuerlig produktion, som på trods af fabrikkens lukninger under 2. verdenskrig og […]

-
Ja, en epoke er forbi men heldigvis er det ikoniske design beholdt.
Som ivrig Morgan kører gennem de sidste 22 år kan jeg kun tilslutte mig Søren’s beskrivelse af køreegenskaberne, de er mange bilers overlegne, trods alderen.
Jeg kører mellem Sjælland og Jylland hver uge grundet mit arbejde, og ofte tager jeg Morgan’en og nyder vinden, solen og ikke mindst kørestilen. Sidste gang tænkte jeg faktisk på, at det var imponerende køreegenskaber for en mere end 80 år gammel konstruktion, nok primært hjulpet af højden (eller mangel på samme) for hele konstruktionen.
Vedhæfter et billede af 80 års jubilæums modellen af 4/4, smukkere kan det vist ikke gøres.
I øvrigt siger rygterne, at VW brugte samme “nummer tankegang” da de introducere 411 modellen, 4 cylindre og 11 år for sent :-) -
Kære Søren Navntoft!
Tak for dit fine indlæg om Morgan!
Er den heldige ejer af en af de 35000 stålchassisrammer! Den bærer karosseriet på min +8 fra 1976!Må dog lige korrigere dig med hensyn til “sliding pillar” konstruktionen! Kingpin er fast en del af chassiet, broncebøssene er monteret i den drejelige del af fortøjet, som således både glider og drejer på kingpin! En sjov detalje, som enhver Morgan ejer kender, er smøring af fortøjet! En lille pedal monteret på firewall, skal betjenes med foden! Dette udløser en tryksmøring af fortøjet med olietryk og olie fra motoren! Dette bør man gøre hver morgen, inden man kører ud af sin garage! Man kan derfor ofte se 2 små oliepletter fra fortøjet på sit garagegulv!
“Why cry on a sunny day, if you can drive your blues away”
Hilsen Henning Hjorth
-
Den her “Det sikrer, at der ikke er nogen ændring af hjulets cambervinkel ved dets vandring op og ned under kørsel.” er lidt sjov. For mig bekendt er (negativ) camber ændring netop godt for mest muligt greb i sving. Som en kompensation for bilens hældning i sving ønsker man at holde yderhjulet lodret i forhold til underlaget, for størst muligt greb.
-
Vendingen “som understøtter vores revolutionerende nye serie af firehjulede produkter” lyder aldeles forkert, når det kommer fra Morgan. Hvis Morgan skal til at revolutionere noget, så står verden ikke længere.
@westmus , det er jo en uhyre kompleks ting, det med camber og de øvrige hjulvinkler, der ikke bare kan optimeres i forhold til eksempelvis greb i sving. Det meste af tiden kører en bil jo trods alt lige ud. Det hele kompliceres yderligere når vejen heller ikke er glat som et billardbord, for så sker der under ind- og udfjedring ting og sager i langt de fleste hjulophæng, herunder ofte ændringer i cambervinklerne. Nogle gange vil man gerne have de ændringer, andre gange ikke.
Et andet hjulophæng, der ikke giver camberændringer, har været kendt endnu længere end Morgans “sliding pillar”: Den stive aksel! Men den har så andre ulemper – ligesom Morgans har.
Jeg har altid set Morgans fastholdelse af systemet som en parallel til Porsche fastholdelse af de sekscylindrede boxer bag bagakslen: Det er sådan en Morgan hhv en Porsche skal være.
-
@claus-ebberfeld , hvis Morgans ældgamle forhjulsophængs design skulle være super godt, er det jo underligt noget der mindede om det vist sidst blev brugt af Lancia engang i 50’erne. Forhjulsophænget på den nye Morgan undervogn ligner i øvrigt dobbelt wishbone, hvis fordele over f.eks McPearson netop er at man har mulighed for en “aktiv” camber vinkel. Min kommentar var bare fordi man vist skal noget langt tilbage i fortiden for at fast camber vinkel ligefrem blev set som en fordel til en sporty bil.
-
@kim , Det er ligesom salt jo kan få maden til at smage bedre… hvis det altså bruges sammen med de rigtige ting, i den rigtige mængde. Brugt forkert smadre det alt.
En Alfasud var vel en fint eksempel på at negativ camber kan gøre noget godt for evnerne i sving. Den havde hvis jeg husker det rigtigt 1-2 grader statisk . Det var i hvertfald så meget at forhjulene synligt stod skævt, på samme måde som man ser på de fleste racerbiler.
-
@westmus , det er præcis det jeg mener: Morgans forhjulsophæng er jo IKKE løsningen på alle verdens problemer – men det er nu engang Morgans forhjulsophæng, og dét er en god ting. For Morgan og alle Morganentusiaster.
-
@claus-ebberfeld , det er vi helt enige om. Jeg kommenterede jo også bare på at teksten fik det til at lyde som om et ophæng som ikke ændrede camber er den optimale løsning til greb i sving. Det svare vel næsten til at skrive at en hækmotor sikre gode køreegenskaber.
“Det sikrer, at der ikke er nogen ændring af hjulets cambervinkel ved dets vandring op og ned under kørsel. Resultatet er en maksimering af bilens vejbeliggenhed i sving.”
-
Efter en have fået lidt søvn dukkede begrebet “camber gain” op i min hukommelse. Det er det hedder på udenlandsk og som hvis det ellers er designet ind i passende mængde i forhjulsophænget, anses som værende en fordel.
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Efter fem dages feriekørsel i en youngtimer er jeg nået til den konklusion, at det ikke bliver min sidste.
Min Mercedes S-klasse med 1986 på dåbsattesten har simpelthen været en fornøjelse på ferien. Men det va […]
-
Du er ikke galt på den. Problemet synes jeg bare er, at mange af dem er blevet rigtig dyre (så der må være købere?) men så specielle er de trods alt heller ikke?? De fleste biler på dine billeder ligger vel på 50tkr plus? BMW’erne er i min verden et fint eksempel. E30 er stukket af. E36 er ved det og E46 er i min verden ikke så langt fra E36.
E28 er vel også blevet ret dyr? E34 koster også en del (ikke E30 men på vej) og E39 er bare en god bil og igen så kan man nemt få to E39 for en E34. Så meget mere speciel er den bare heller ikke.
Nogle mærker er måske mere oplagte end andre?
Jeg kigger ihvertfald! Der kommer jo altid noget forbi :) -
Jeg bliver ved med at kigge på peugeot 309 (nok fordi det var den første bil jeg kørte efter kørekort) ved godt den ikke er super populær – hvilket er godt for prisen!
Derudover kigger jeg Taunus, Escort (mk3) og de første Fiesta’er. Civic, Prelude og Galant, Sigma, Rekord E eller måske en omega kunne også være fint? Morris er lige uden for mit budget – desværre. -
Den sølvfarvede E28 BMW er jeg med på
Synes faktisk at det er een af de smukkeste BMW-sedans nogensinde – den har alle de klassiske designfeatures med kantet haj-front og lang, slankt karosseri -
Med samme tanke fik veteransynet og hentet plader idag på min “Panzerwagen” klar til sæson 2020+++ – et køretøj du kender om nogen og forbedret til perfektion gennem dets 19 års produktionstid. Vores er fra 1986 med 105.000 km påtælleren og en tidligere ejer! Står originalt.
-
@stefan , der var nemlig et par Preluder i gadebilledet også, men jeg fik bare ikke fotograferet dem. Her kan jeg lide nærmest alle årgange, så det vil blive et svært valg!
Yes, @heine – og den klarede også hele vejen hjem, ved vi: De måtte køre et par dage før os.
Jeg regner med senere at lave en opsummering over de tekniske udfordringer de gamle biler har haft undervejs.
Dit andet spørgsmål er svært at svare kort på!
-
Tillykke, @heine-askaer-jensen – så er det jo bare ud at køre: Den har jo ikke gået stort mere end min 300SE af samme årgang!
-
Youngtimer? Jo, der er da nogle stykker.
Havde jeg haft penge i samme omfang, som jeg har regninger, bekymringer, sure opstød og irritation over den moderne verden, ville jeg gerne købe en Peugeot 406 coupe. Og en Fiat Coupe. Og en Volvo 760. Og en Mazda 626 glx coupe serie 2 fra 84. Mon der ikke også kunne være hjerterum til en MB 190 i en morfar-farve med hjulkapsler? En XM 3.0 tager jeg også.
Når det kommer til youngtimers står MB klart bedre end BMW, synes jeg. En ældre (men ikke helt gammel) BMW lider desværre under et image, der indebærer for mange omvendte kasketter og for mange indkøb hos THansen. Ærgerligt, for det er jo gode biler. MB har ikke samme problemer. Og der findes stadig pæne 124 til lave priser. Dejlig bil med tidløst design. -
@heine-askaer-jensen
Tillykke med den
– min far har en 450sl også i rød – det er SÅ lækkert vogntøj ! -
Youngtimer, er det mellem 25 og 35 år?
Eller er det en mere flydende grænse mellem modelserier og den slags? -
CX’eren bekræfter min grundregel om, at jeg bedst kan lide youngtimers med solide rødder i halvfjerdserne, @jakob356.
-
Kom til at tænke nærmere på overskriften: Den billige fornøjelse! Min MB500SL kostede i 1986 godt en million. Idag vil ¼ gøre det. Var millionen efterladt i et hus i Gentofte skal der 40 af disse skønne klassikere til for at få tag over hovedet! I det billede er bilen særdeles billig idag men faktisk en ringe investering. Samme for BMW, Saab, etc – hvor måske kun Porsche har holdt skansen – dog uanset model ikke fulgt pristallet. Fornøjelse ja (oftest) men billig ? God dag.
-
@heine jo, en standard BMW er naturligvis altid en fin bil (bortset fra compact-modellen!), og jeg synes, det er ærgerligt, at så fint et mærke er indfanget af et skidt image. Vi taler her selvfølgelig kun de modeller, der er inden for “plastikkirurgernes” rækkevidde og interessesfære. Hvilket typisk er biler med 10 – 20 år på bagen.
@jakob356 sikke en laber bil! Og en dejlig og sjælden farve… -
Ved ikke om det hører til her, men….
Hvad blev det til med historien om den unge mand, og hurtigt syn af hans Citroen CX -
@thuing , motorcykler har i forvejen deres egne regler og har f.eks ikke periodisk syn. Syn er kun noget der kræves i forbindelse med ejerskifte.
-
@thuing , tvivler på periodisksyn ville gøre nogen forskel på motorcyklernes udstødning. Er sikker på synsreglerne er baseret på erfaringer med hvilke og hvor store sikkerhedsmæssige problemer de forskellige typer køretøjer har. En motorcykel kører generelt væsentlig færre kilometre end bilerne og de får heller ikke på samme måde som biler kritiske fejl som det kræver en lift for at opdage. Modsat er det jo f.eks fundet nødvendigt at lastbiler synes hvert år.
Jeg er heldigvis ikke blevet så gammel at jeg ikke kan nyde et godt motorbrøl. Dem er der masse af hvor jeg bor, incl lyden af motorcykler som vikelige får vredet håndtaget op at bakken væk herfra. 😍
Så I øvrigt en supersej famile på ferietur i går. Kastede et blik ud af vinduet da mine øre kunne høre noget god V-motor lyd. Det var en familie på 4, på 2 store 650 kubik 4 hjuls ATVer, pakket så de lignede en mindre jordomrejse. Der er et par unger der får en ferieoplevelse de ikke lige glemmer igen. 👍 -
@thuing åh nej ikke mere kontrol. Har vi ikke rigeligt med kontrol? Hvor bor du henne siden du har så stort et problem med larmende motorcykler?
Jeg kører selv mc. Udstødningen er ikke original (det behøver den forhåbentlig heller ikke at være?) den larmer dog meget lidt mere end en std.
Nu du efterspørger kontrol vil jeg foreslå nultolerance (aflivning?) af folk, der overser motorcykler eller “besøger” vores bane, når de skal betjene deres mobilos, mens de kører.
Nu er jeg som sagt ikke fan af mere kontrol/opdragelse af os der færdes i trafikken, men måske en orienterende køreprøve hver femte år kunne være en ide? Der er ihvertfald nogen i trafikken, hvor det er meget længe siden de har taget kørekort. Dem (og de unge tøser) er jeg mest bange for, når jeg køre MC. Måske udstødningen skal pilles af min MC, så alle kan høre mig – nu de ikke altid ser mig?? -
@stefan , måske @thuing bor på Fyn? Her hører jeg i hvert fald også mange larmende motorcykler. Og ja, jeg skriver “larm”, for det har det med at være nogle dunkende V2-motorer, der ikke rigtigt glimrer ved deres musikalske evner. Hvis de så bare kørte hurtigt, så de også kunne være hurtigt væk igen – men nej, det gør de heller ikke.
Er det et stort problem? Næ. Ikke i forhold til corona, misforståede krænkelser, politisk overkorrekthed, verdens overbefolkning, overforbrug, elbilssubsidiering samt miljøfanatisme. Men det er træls alligevel :-)
Og har i øvrigt intet med youngtimers at gøre – udover at jeg til enhver tid hellere vil have en original youngtimer end en larmende kværn.
-
Jo ældre vi bliver jo yngre synes bilerne at blive. En 25 årig synes ikke særlig klassisk med aircon, elektriske stole og sidespejle, airbags, centrallås osv – personligt finder jeg youngtimer klassen mere en kategori af brugsbiler der dog spreder en masse glæder for ejere og folk med benzin i blodet. Det er godt – men klassisk nej – det kommer kun til at gælde for de få udsøgte modeller hvoraf der er få. Veteran og klassiske var en anden tid hvor man selv kunne skrue uden anden uddannelse end instruktions og den medfølgende reparations manuel. Mine youngtimers må jeg til de profesionelle med men mine veteraner klares med største glæde derhjemme i garagen. Her kan man forstå hvad det sker! Jeg synes det ville passe skat at de også fulgte afgiftsmæssigt de gængse 30 års regler for veteraner i EU. Man bør ikke straffe unødvendigt de mange der glædes ved at passe godt på tingene. Når bilen har kørt i 30 år har den såmænd betalt nok til fællesskabet!
-
@claus-ebberfeld , hvis du er utilfreds med “larmende” motorcykler i dit eget område, burde du vel heller ikke gå ind for ting som CCRA og CHGP? Bl.a i Århus har der da vist været en del utilfredshed fra beboere i området som ABSOLUT ikke kan se noget positivt i lyden fra de gamle racerbiler, for dem er unødig larm.
-
@westmus , racermotorer er ikke larm, for de SKAL lyde som de gør og der er en årsag til det.
@stefan, du kender mig godt nok til at vide, at jeg bestemt ikke mener at alting skal laves om – nærmere tværtimod! Enig, mange V2’er lyder bedre end rækkefirere. Uden at jeg dog vil forbyde rækkefirere af den årsag.
Så jo, jeg kan godt se hvad I andre mener. Og det var det jeg prøvede at relativere med at nævne en håndfuld ting, der er værre end larm. Min pointe var, at jeg lever med det hele.
-
@claus-ebberfeld ,” at jeg lever med det hele.” er et forrygende godt koncept. Hvis vi kunne sprede den grundtanke til alle danskere, ville vi alle blive meget lykkeligere. Men det er nok lige rigelige forventninger, i en verden hvor navnet på en ispind kan skabe ballade.
-
Københavnerstang…..?
-
@peter-plys-karlsen , smut en tur til Thyborøn, der har de en populær isbod der hedder “Fjams og Kugler”! Det er rart der stadigt findes afslappede folk med humor…den har i øvrigt kvindelig ejer. 👍
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Tirsdag morgen stævnede vi ud på bilferie, og fire dage senere er her en kort status fra Rügen.
Meget kort, da jeg er på ferie. Men heldigvis KAN det også siges meget kort: Bilferie holder stadig og man skal gøre […]
-
Ebberfeld, din MB er gammel nok til at blive taget alvorligt som klassiker. Bare rolig. Den passer fint ind i billedet. Og glem ikke…den er GULDfarvet! Det henter points.
Den grønne Alfa er dælme fin. Grøn med brunt indtræk dur bare altid. Lidt som Monica Bellucci. Hun dur også altid. Og Alfa’ en står på de perfekte fælge. Både hvad angår model og størrelse. Lækkert fartøj!
God tur! -
Jeg ska’ oss’ ha’ mig sådan en køremaskine en dag – gerne een med stjerne ude foran!
-
…men en ISO Rivolta ville nu heller ikke være så skidt – hold da op, den er lækker!
-
Ser ud til at i har besøgt”Prototyp Museum” i Hamburg på jeres tur!
Kan absolut anbefales!
God tur, selvom de 3 smukke italienere må slæbe rundt på en tung tysker! He-He!Hilsen Henning Hjorth
-
Det med træthed eller ej, du skulle få dig en DS, CX eller sågar en XM, så kan du køre, hvor langt det skal være, uden at blive træt ;)
-
Jeg vil gerne høre mere om Rügen. Det er jo faktisk ret tæt på og måske et overset sted? Der er jo ikke meget om det i beretningen, så måske ikke?
Fortsat god tur!! -
Helt kort, @stefan : Rügen er bestemt ikke overset, men tværtimod et af Tysklands helt klassiske feriesteder. Fabelagtige strande, natur og køreveje, hyggelige småbyer – og masser af turister. Normalt, altså – p.t. er der bedre plads, og vi var nogle af de forholdvis få udlændinge. Perfekt til klassikertur!
-
-
Søren Navntoft wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Vil man i disse dage rejse i bil mellem England og Europa betyder det enten en bådtur eller en tur med biltoget under den engelske kanal.
Men en engang var det var muligt at flyve med sin bil mellen England […]

-
Dét som”The Man with the Golden Gun” havde gang i forkommer jo næsten mere praktisk…
-
Var med Hoovercraft “Princess Anne” i 1979 fra Dover til Calais ,kørende i min Lotus Europa Special!
Sjov oplevelse med afgang fra en betonrampe i Dover og ankomst på en anden rampe i Frankrig! Vi svævede over strand og krat før vi landede! Matroserne tjente en lommeskilling ved at vaske bilen under overfarten !
Hilsen Henning Hjorth
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Den 1. juli var skæringsdatoen hvor jeg stillede min lille BMW og kørte hjem i min nye firmabil: Og hvilken een! I hvert fald for mig, der altid har drømt om en Mercedes S-klasse.
Det med firmabiler er fo […]
-
Bravo – fed vogn! Du kan med garanti nogle federe historier end gennemsnittet, når du en dag (måske) bliver bedstefar. Det er vel det livet i virkeligheden handler om?
Jeg er nået til den alder, hvor man måske begynder at tænke lidt over krydderiet på livet. Hvad skal nåes og hvad er ligegyldigt. Jeg tænker tit på manden på det efterhånden kendte billede med bentley/gruppe c trækket. Ham vil jeg hellere drikke en øl med end med ham, der bor i et typehus/kører A6 i mørk grå og er “fornuftig”.
God dag! -
Lækker, lækker sag! Farverne er blandt de bedste, der gives til den model.
Men det er godt nok ikke lang tid, den forbliver din. Er enig i, at sådan en fin bil ikke skal rulle rundt i salt og sne, men er det ikke bøvlet at skulle til at skille sig af med den, finde ny bil osv allerede til efteråret…? -
Super. Stort tillykke med det. Sådan en stor Mercer er ikke min favorit, men fantastisk farvekombination! Og som firmabil? Ja tak! Jeg var for 20 år siden chef for Lexus i Danmark, og drønede rundt i store spritnye limousiner. Det er fedt uanset mærke og model!
Men specielt som firmabil er det jo nærmest genialt. Billig i anskaffelse og dyr i drift, så beskatningen er nok en meget fordelagtig måde at køre sådan en stor slæde på? Hvorfor ikke køre i den i to-tre år og nyde den hver dag? Som du selv skriver er der produceret mange af dem, så selvom den er velholdt, skal den vel bruges? Nå håber du får lov at fortsætte legen? Dit firma kunne måske gøre forretning ud af også at lease nyklassikeren ud til andre kunder med firmabil?
Eneste ulempe? Hvor meget får du nu kørt i dine egne biler..? -
Damn, så gættede jeg forkert. Mit bud var at al din Porsche snak havde ført til at du skulle have en Youngtimer Porsche 911 som firmabil.
Men tillykke, S-klasse er også en blæret firmabil.
Nu kører du i øvrigt samme hverdagsbil som Thomas Eje der huserer her på Als. Hvis han ikke har fået plader på den Bentley Eight på prøveplader jeg så ham i for nylig.
Jeg er enig med min bror, der er nok af dem, så kør dog noget længere i den. Du skal værdsætte at du arbejder for et eksotisk bilfirma, så du kan få lov til lidt mere end de fleste andre med firmabiler. -
Tak, alle sammen.
Bare rolig, @soren-w , jeg skal nok få kørt i mine egne: Jeg glemte faktisk at skrive, at der jo nu er een mindre, for SLC’eren er nu solgt. Hvilket jeg netop gjorde, fordi jeg vidste at S-klassen kom. Men her til morgen har jeg lige været på rundtur i den 30 år ældre Volvo PV 445, i eftermiddag står den på 1966’er Triumph og jeg er ved at varme op til Interceptor – og jeg elsker dem alle.
@ole-jagmann, tro mig, jeg værdsætter det :-)
@skaanning, jeg har faktisk en helt utroligt passende afløser for S-klassen på hånden, og jeg håber den kan afløse den…
-
@claus-ebberfeld jøsses, du har lige fået ny bil, og så har du allerede den KOMMENDE klar i kulissen!
Din kone må være glad for, at det er biler og ikke KVINDER, du skifter så yppigt og planlagt! -
Herrekøretøj!!!
-
@jakob356 , i virkeligheden synes jeg faktisk at brunt altid er charmerende.
@skaanning , jeg er sikker på at det ville blive vanvittigt meget dyrere, hvis man byttede rundt på de to ting! Og knap så sikker på, at jeg ville kunne skrive offentligt om det. Men jeg tror ærligt talt også, at det her er sjovere.
-
Hvor er den bare über skøn…
Hvis jeg nu hentede svigermor på 80 år i en spritny e-klasse, så ville hun spørge om hvorfor vi skulle køre Taxa.
Hvis hun blev hentet i din bil, så ville hun straks kommentere og spørge ind til mit nyelige job avancement siden vi nu skal køre så fint….Jo – der er stor forskel….
-
Tak, @jimmy-larsen – din svigermor lyder yderst sympatisk :-)
-
@claus-ebberfeld Fin grosserer-Mercedes. Tillykke med den. “Fint ur”, som min gamle nabo ville have betegnet kilometertælleren….
Bag rattet kan du så overveje, om du skal bruge tiden i weekenden på den åbne vogn, der næppe volder frisuren kvaler – eller om du skulle have anskaffet “ingeniør-udgaven” af Interceptoren – en FF med Maxaret bremser (brugt på fly) ……. – en rigtig ingeniør-bil. Kompleks som bare fanden…..
God fornøjelse under alle omstændigheder. -
@claus-ebberfeld tillykke med den store tysker ganger – fint vogntøj!
Som barn af sen-70’erne har man jo set mange amerikanske tjuh-bang-film fra 80’erne og 90’erne, og hér var W126’eren typisk den foretrukne limousine for diverse gangstere. Godt, at der er blevet bygget ca 800.000 af dem, for der er dælme gået mange til i diverse Hollywood-produktioner!Håber også selv en dag at blive “voksen” nok til en stor Mercedes S – gerne en W108. Har altid vrænget lidt af klassikere med automatgear, men efterhånden som man bli’r ældre (og benene sikkert lidt stivere) , bløder man mere op..
Min far har en utroligt smuk 450 SL / en R107 – selvfølgelig med automatgear og dét spiller altså max…
-
@claus-ebberfeld Du har helt ret – efter lidt mere end to årtiers klassiker ejerskab kan jeg kun bekræfte mistanken om at bytte om på swingeriet kun er dyrere den anden vej – trust me.
Men Claus, når du nu skal til at skille dig af med din S-klasse, så skriv lige til mig først.
Den vil klæde min passion for guldfarvede Mercere – jeg har haft en 230E W123 og en 300CE W124, så mon ikke det er på tide at prøve en 300SE W126 … -
Det kan jeg kun bekræfte, @claus-n , for jeg var på en ægte retro tour – og blev meget glad, ja:
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
I weekenden starter Formel 1-sæsonen igen, og det er på den tidligere Österreichring i – ja, Østrig. Et af dens mærkeligste løb fandt sted i 1975.
Österreichring var dengang stadig i sit oprindelige layout […]

-
Ja efter det forsømte forår er oktantallet ved at være lidt lavt. Lad os håbe det bliver et hæderligt løb. Efter de mangelfulde forberedelser fra de ellers højeffektive teams, kan alt vel ske? Jeg sidder i hvert fald klar ved skærmen…
-
Spændende – og for mig ukendt – historie om gorillaen fra Monza. Det var også dejligt at gense nogle af de gamle reklamer på billederne: Semperit, Bosch, Gulf og Beck’s Beer. Beta er vist den eneste, der siden 70’erne har holdt fast i det gamle logo og farverne, hvad det så end fortæller…
-
Mit Beta-værktøj er i hvert fald det bedste jeg har, @peter – men det ved du jo, da du selv brugte det på Volvoen :-)-
-
Når vi skal til Auto Moto d’Epoca i Padova i oktober må vi huske at komme forbi en velassorteret værktøjshandel og få suppleret op med Beta værktøj. Det passer jo godt til os med italienske biler. Porsche ejere skal vel købe Hazet værktøj, Saab ejere Bacho og Corvette ejere må ty til Snap-On. Og de anglofile? Findes der overhoved kvalitetsværktøj fra Det store Kongerige?
-
Som du bemærkede, @peter , så er det meste af mit værktøj jo i tommemål – en gammel arv fra dengang jeg kun havde britiske biler (hvad værre er at det meste stadig står på Djursland…), og grund til at jeg faktisk SKAL have suppleret op snart.
-
Ja, Peter! Jeg har komplette sæt af Britool topnøgler og ring/gaffelnøgler, incl en momentnøgle! Alt i tommer, naturligvis!
Til min italienske bil bruger jeg Usag værktøj!
En hilsen til én der skruer, fra en ditto!
Hilsen Henning Hjorth
-
-
Søren Navntoft wrote a new post 6 år, 1 måned siden
I slutningen af 1950’erne redesignede en af ViaRETROs yndlingsamerikanere Raymond Loewy, idérig og original designer af biler og dagligdagsgenstande, en Lancia Flaminia Coupé efter hans egen stilistiske smag. […]

-
Ham Raemond Loevy! Jeg anerkender at han var en genial industriel designer. Han har designet nogle af mine absolutte favoritter som Coca-Cola flasken og det nuværende Shell logo, og meget andet. Men biler..? Det burde han holde sig fra! Hvordan kan han designe noget så enkelt og klassisk som Shell logoet, og så denne skrækkelige Lancia. Det kan godt være at den har nogle aerodynamiske designelementer, men jeg tænker at hele fedtmule snuden vil lette ved høj fart?
Han gjorde også et forsøg med Jaguar E-type. Shame on him… -
En Avanti ser nu stadig ret foruroligende ud:-)
-
Jeg har det nok lidt med Loewy som jeg har det med Zagato. Der kom nogle sande perler fra deres hånd, men der var dælme også adskillige vederstyggeligheder!
-
@02anders Du kan ikke være bekendt at sammenligne med Zagato. Det her en noget af det allerværste. At han så oven i købet har villet køre rundt i den selv? Der er nok ikke andre der har villet…
-
Gisp..sikke et monstrum! Virkelig ikke pæn. Men Loevy har sikket været ligeglad. Der var andre ting, der betød meget mere.
Vi må håbe, at det også gælder den E-type, som @soren-w viser. For den er dælme heller ikke køn! -
Der må vel være tale om fransk design stil da Hr Loewy jo var født og opvokset i Frankrig. Han var i den franske hær under første verdenskrig. Det er måske også grunden til at der er noget lighed med det f.eks spanske Pegaso frembragte… ja og Zagato. Der er fuld fart på blyanten og kan have lidt tendens til at ligne noget man ville forvente kom fra en tegneserie eller eventyrfilm.
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Sidste uge var absolut fantastisk – men jeg nåede da også lige at få ørerne i maskinen.
Ugens absolutte højdepunkt var jo nummerpladerne på min gamle Volvo PV445: Synet uden anmærkninger (ja, og den bremse […]
-
Altså…jeg bliver så træt og opgivende, når jeg læser om den forargede dames bemærkning. Man skal være BLOTTET for humor og BEVIDST ude på at blive forarget og krænket, hvis man ikke kan se, at dine fotos af pigen ved SLC’en har et enormt glimt i øjet. Jeg forstå godt, du ikke orkede at svare.
Løjerligt; det er tilsyneladende
nedværdigende og respektløst for en kvinde at stå ved en bil. Men det er IKKE nedværdigende og respektløst, når de sidste dages hellige strengt formaner vi andre dødelige om, hvad der er godt og ondt.
Anyway, en tur i den sorte 300 SL ville peppe mit humør lidt op… -
Uha, det bliver ikke let at lave humoristiske annoncer i fremtiden, uden at man risikerer at krænke. Jeg have eller tænkt på, om jeg kunne leje Victoria og hendes leopard-bikini til min næste salgsannonce. Men det vil jo nok bare stemple mig som en privilegie- blind, ældre hvid mand.
-
@njal-fredhave , hjulbolte af engelsk kvalitet. 😁 Hvis man køre med et løst hjul kan de i øvrigt sagtens knække. Mindes engang at være kommet forbi mekanikeren hvor han havde en stor bil holdende, hvor det ene forhjul kun blev holdt på plads af en enkelt løstsiddende bolt, de 4 andre bolte manglede hovedet. Kunden kom med bilen fordi han syntes den kørte lidt underligt….
-
@per-h , den har fået hvide, men kun fordi der er ventetid på de sorte. Den er gammel nok til at få en et-bogstavs-plade, og det er simpelthen så flot på en gammel vogn, at det skal den have.
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Det var min drengedrøm, den var dejlig at leve ud, men nu står der Interceptor på programmet.
I mange år var jeg udelukkende til biler fra tresserne, og jeg startede min efterhånden lange klassikerkarriere i det […]
-
Fedt at kombinere fredag med salgsannonce. Det ser ud til at være meget bil for pengene. Men lidt skræmmende, at du har repareret for 6 kr per kilometer du har kørt i den. 😱
-
Ja, den idé var jeg også selv godt tilfreds med, @ole-jagmann . Jeg skal ærligt sige, at jeg heller ikke havde regnet med at smide så mange penge i bilen, så jeg vil bestemt ikke anbefale andre at købe en ikke-kørende SLC. Jeg troede jeg var på stensikker grund, fordi jeg købte den billigt – men som vi så ofte har skrevet her på ViaRETRO, så er det som regel (økonomisk set)en bedre strategi at købe en god bil fra starten af. Men mit uheld er jo så den nye ejers held.
@per-h , det er emblemtuning: Det sad på da jeg købte den. Det andet er straks værre!! Sælgeren fortalte mig, at bilen var dansk fra ny, og det er en gut jeg kender godt, så det havde aldrig slået mig at tjekke det. Er det en fuld afgift der er betalt i 1982 og hvor kan du se det?
-
@claus-ebberfeld held og lykke med salget! Håber det bedste for dig.
Prisen virker fair. Bilens visuelle stil trækker klart ned, og de 341.000 km skræmmer nok også en del købere.
Omvendt er den store bunke regninger på både motor og rust, noget der trækker op. Og skørter og fælge kan man jo ændre på, hvis man vil…
Jeg har fulgt dine overvejelser om bilens look her på VR, og jeg ved derfor, at du udmærket er klar over, at looket ikke er for alle. Derfor synes jeg, det er en god ide, at du i din annonce gør en sjov dyd ud af, hvad bilen skal ses som. Altså at du giver de potentielle købere en mulighed for at se på bilen fra en anden vinkel end “blot” en SLC der er faret vild i en THansen butik. For auraen af 70′ er diskotek og tysk porno på VHS-bånd har jo trods alt sin egen sære charme!
Håber et salg er lig med, at din Interceptor kommer ud at køre. Jeg kører nemlig gerne hele vejen fra sydvest-jylland til Fyn for høre den motor i bare 2 minutter! -
Ahja, men man kan jo ikke se hvad der er betalt i afgift, @per-h ? Udover @henning-hjorth s eksempel er der jo den teoretiske mulighed, at der faktisk er betalt forskelsafgift af eksempelvis en ombygning til 500SLC. Det vil godt nok undre mig, da motoren ikke er en alublok – men hvad ved jeg. Problemet er nemlig, at jeg ved salget blev lovet en mægtig bunke dokumentation herunder en masse regninger igennem tiden, men de er åbenbart siden bortkommet, så jeg ved reelt intet om bilens forhistorie.
Det hjælper selvfølgelig ikke salget, @skaanning – og kilometertallet er nærmere 346.000. Men omvendt er bilen den billigste SLC jeg lige kan finde til salg med afgift (den er nok cirka 45.000-50.000, vil jeg tro), og blandt de andre er der ligeså visuelt modificerede eksemplarer (med moderne alufælge, uhauha – jeg er jo fuldstændigt overbevist om at min er meget mere stilig…) samt en V8’er, der er bygget om til rækkesekser! Dét sidste havde jeg ligegodt aldrig hørt om før, men det bekræfter mig i, at der nok skal findes en diskokonge til min bil også.
-
Aha, @martin ! Det står der jo netop kun, hvis bilen ER dansk fra ny.
Jo, @per-h , det tror jeg – men det er godt nok en noget mere omstændelig proces end hos eksempelvis Porsche. Jeg har været igennem det med andre Mercedeser for kunder.
Pt. er jeg mest interesseret i hvorfor der er betalt afgift i 1982, og det kunne jeg jo spørge SKAT om. Omend det nok er endnu mere besværligt ar få noget ud af dem end af Mercedes :-)
-
1. Reg. dato står nu nævnt uanset om køretøjet er dansk fra ny eller importeret senere.
-
Rigtigt, @sander-bonde-larsen – men hvis bilen ikke er registreret første gang i DANMARK, så bliver den eksakte dato ikke overført, men bare erstattet af “31/12” det pågældende år. Spørg mig ikke hvorfor, men sådan er det.
Ja,
-
Yderst ærgerligt, nemlig @skaanning . Jeg havde næppe selv turdet købe den hvis ikke det var for den bunke regninger! Men altså, heldigvis var den billig og også så billig, at jeg kunne acceptere en masse fejl – men lige den med de bortkomne papirer havde jeg ikke regnet med.
-
Hmm, @sander-bonde-larsen og andre, der må være ændret praksis. Jeg har lige kontrolleret min Volvo 445 og min Alpine, som jeg jo begge selv har importeret: På Volvoen står 1. reg dato som 31/12 1956, men på Alpinen har SKAT overført den korrekte første reg dato, så der står 1/7 1978.
Så kan man åbenbart ikke bruge den som kontrol mere. Men da SLC’eren er før dette, så vil jeg mene, at den nok alligevel er dansk fra ny. Og nej, det kan sagtens være at det ikke betyder noget for nogen. Personligt gad jeg dog godt vide hvem i Danmark der har købt sådan en luksuslæde i 1972.
Det ved jeg dog at fabrikkerne ikke vil oplyse i dag med GDPR-regler og sager.
-
Claus: 1. registreringsdato for brugtimporterede køretøjer overføres normalt fra bilens udenlandske registreringsattest – hvis den indeholder en dato. Hvis den udenlandske registreringsattest kun angiver årgang (som f.eks. i USA), satte Skat TIDLIGERE 1. reg.dato til 31.12. i det pågældende år, men NU sætter Skat datoen til 01.01. Tidligere kunne det nemlig være et problem for ejere af bilen med kun årgang i originalpapirerne at godtgøre, at bilen ikke skulle opfyldte de krav, der var indført i løbet af det pågældende år, f.eks. fordi den var produceret, solgt og førstegangregistreret i starten af året, og der var indført nye krav i slutningen af året. Den “nye” ordning (ca. et par år gammel) betyder, at køretøjet dermed kun skal opfylde de krav, der var i kraft i begyndelsen af året – ikke evt. skærpede krav, der er kommet i løbet af det pågældende år. Sådan er det nu, ja.
-
@svend-carstensen , tak for uddybningen. Det er utroligt så vidende man bliver, når alle bidrager med deres guldkorn!
@skaanning , jeg vasker i Bilt-Hamber, et virkeligt godt produkt :-)
-
…men puha det er dyrt at være bilsvinger! At købe en “næsten” køreklar bil, og så ofre en hel del penge på at få den til at køre og se ud som man gerne vil have det…
…og så sælge den! Det er dyrt! Og det var jo nu, hvor du er i mål med det, at du skulle køre i den i nogle år, og nyde den, og få nogle billige og problemfrie kilometer. Tænker at du nu går i gang med samme proces med din Jensen, Claus? -
Skats motorregister skal helt generelt tages med mindst et gran salt; det har levet en omtumlet tilværelse med store ambitioner undervejs, konvertering af databaser og meget andet – summa summarum, udover manglerne kan man heller ikke stole ret meget på data der faktisk er opdateret. Fx. er min Ducati med 73kW registreret med 137kW – og det kan ikke rettes før den evt. bliver synet igen …
-
Tanken har slået mig, @soren-w : Men Jensen har nye dæk og kan både starte, køre og bremse, så den burde være (!) tættere på end SLC’eren.
-
Skat er ganske korrekt en rodebutik, og deres oplysninger skal tages med store forbehold. Min gamle Alfa Romeo SS fra 1963 har ab fabrik en oplyst ydelse på 112 HK. Trods dette faktum, er det lykkedes at indføre den i systemet med 112,5 (hvor den halve kommer fra ved ingen) Kilowatt, hvilket så lige afstedkommer en ydelse på 153 HK…..
Til gengæld er det – med meget omfattende dokumentation og argumentation – lykkes at få dem til at accepterer den oprindelige første registreringsdato 6/6-1963 på attesten.
-
-
Søren Navntoft wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Eventyrfolket – og måske mest dem med hang til ekstreme udendørsaktiviteter – kender med garanti bus nummer 142. Den blev en berømthed efter en succesfuld bog og senere en filmatisering, men nu er den fjernet fr […]

-
Busser siger meget ikke noget, men historien handler hele ikke om bussen som fysisk køretøj, men om at et køretøj bliver et symbol på menneskelig stræben og tragedie.
Spændende og tankevækkende historie. Kendte den ikke. Men det gør jeg heldigvis nu.
Tak for indlægget, Navntoft. -
Vi har osse haft ‘Guf’ herhjemme med sin bus:
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2020-06-24-saa-er-de-sidste-spor-vaek-gufs-bus-fjernet-fra-skoven
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
200.000 Norske Kroner står den til. Men den rette køber skal være fiks på fingrene.
Jeg prøver lige igen. OK, denne mandag er det i modsætning til den meget omdiskuterede Porsche 911 fra Weekend Matinéen selvfø […]
-
God info, @per-h . Ovre på facebook sagde en anden, at bilen er en af de licensproducerede (fra spanske FASA), men de er bestemt heller ikke gratis. Den billigste A110 jeg kan finde til salg fra den periode her er også en FASA, men det er kun en 1100 ccm – og den koster stadig over 60.000 Euro.
Det her er sådan et projekt som JEG næsten kunne overveje at binde an med!
-
Som altid, har jeg en svaghed for både Alpine A108 of A110.
Men, on jeg ville investere i en model/udgave som er beskrevet i denne artikel, er jeg ikke sikker på.
Min første tur som passager, var i 1979 i Sydfrankrig og forår og duften af blyholdig benzin, garneret med masser af knirken fra døre og sæder, det glemmer jeg aldrig 👍👍👍👍 -
Måske tager han en A310 V6 i bytte!
-
Den er så allerede solgt. Fælgene er i hvert fald fra en FASA, og motoren er heller ikke en Gordini, og sammen med ovennævnte info tyder det så på at den er spansk.
FASA modellerne ligger lige under den ægte vare i hierarkiet, så prisen er (var) vel god nok – og den røg også hurtigt. -
Peter du må lære det med fotos en dag! Måske er det størrelsen, det driller…
Blev de ikke også produceret i Ungarn?
-
Godaften Ole
Ja,,, Bulgarien Ole,,,Bulgarien, Bulgaralpine. Mexio…Dinalpine.
Jeg prøver igen med billede…drømmerjeg eller er jeg vågen?
-
Hot stuff
-
Jep, kan godt forstå den blev solgt hurtigt: Det var også derfor denne historie ikke kunne vente til på lørdag, for den var virkelig et fund.
Dinalpin er jo noget lidt andet, @per-h , og dem har jeg personligt aldrig rigtigt kigget på: Egentlig sikkert en fin nok bil – men bare ikke en A110. At dén der så åbenbart OGSÅ skal renoveres siger nok lidt om hvor billig den røde i artiklen var.
Men fint den er solgt: Så skal jeg ikke bekymre mig om det! Men sig lige til, hvis det var en ViaRETRO-læser der købte den, ikke?
-
@claus-ebberfeld Bilen er solgt internt i Norge, og jeg kender køberen. Du ved også hvem han er fra din GDW tur i 2014 – Il Dottore med den søde sygeplejerske og den røde Giulia.
-
Ahaaahh @klaus-r : Jamen, den gode doktor har også en uforlignelig smag, og så er det jo bare at sige tillykke med det gode køb!
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Dokumentationen
De store bilprojekter gør store indhug i projektmagerens liv. Med fare for at overdrive lidt, så er det ikke helt ulig at få børn.De store (livs)projekter skaber en indre trang til at doku […]

-
ADVARSEL om ugens fund: Det er værd at advare om at en Porsche med opgraderet motor næppe består Motorstyrelsen krav om originalitet, så hvis den er på Veteran registreringsafgift og ikke har betalt for motoreffekt forøgelsen står man til en regning på flere hundrede tusinde til betaling af ny registreringsafgift. Måske derfor prisen er så rimelig?
Men fed bil, måske man bare skulle gemme den væk indtil der er kommet styr på det med originalitetsreglerne..? -
Tager jeg fejl, eller bliver alle undermotoriserede sportsligt udseende biler ikke kaldt Frisørporsche? Altså en Capri er også en Frisørporsche.
Selv om mange beskylder MGB for at være undermotoriseret, synes jeg aldrig jeg har hørt at de er blevet kaldt Frisørporsche…Søren, vedr. dokumentation af projekter, er det aldrig noget jeg har været god til. Men jeg skrev i mange år dagbog over mine Jaguarer i Jaguaria, klubbladet for Jaguar Club of Denmark. Og efter nogle år, bliver det faktisk til en god dokumentation.
Min bedste dokumentation er nok min MGB GT 1971 tråd ovre i forum. Det kunne være smart hvis I kunne lave en “print” knap, så man f.eks. Kunne udskrive det hele til et pdf dokument, så havde man sin dokumentation samlet.
Måske skulle du bare starte en Landrover tråd ovre i forum? -
@soren-w tænker det samme som dig om den porsche.. Så godt opslaget med den stakkels Porsche ejer, der skulle slippe 240000kr, fordi hans bil var opgraderet til en motor med 0,6 l større slagvolumen.. Only in Denmark
Mht til frisørbiler forstår jeg det som biler, der ligner sportsvogne uden at være det. Toyota Paseo, Mazda MX3 måske Opel GT ? Måske biler kvinder tror er sportsvogne?
Hvis man kan tale om “kvindelighed” inden for bildesign har det vel ikke meget med frisørporscher at gøre? -
Den omtalte orginalitetskrav gælder den ikke “kun” for biler som er importeret inden for en periode af x antal år. Eller sådan har jeg i hvert fald forstået det. Altså, Jeg kan ikke importere en bil som er ændret eller som jeg som vil ændre uden at kunne komme i klemme eller rettere stå til regnskab hos SKAT. Men jeg kan tage en etnisk dansk veteran 🙂 eller en som kom hertil for længe siden og så lave de samme ændringer uden derefter at skulle stå til regnskab.
-
@sander-bonde-larsen , @stefan – Sander, nu har Motorstyrelsen p.t. strammet grebet voldsomt, og tolker originalitetskravet ganske voldsomt, siger rygterne i hvert fald. Dette gælder for biler der er importeret og afgiftsberigtiget som VETERANBIL med en ofte lavere afgift. Det gælder ikke for biler der er dansk indregistreret fra nye, eller afgiftsberigtiget før de blev veteranbil/35 år gamle. De skal dog fortsat overholde regler til godkendte bremser/styretøj m.m. Og man må kun øge motoreffekten 20% uden at skulle betale supplerende afgift. Man må dog godt sænke dem, og sætte store hjul på m.m. Det må man i princippet ikke på en veteranbil (med veteranbilsafgift).
Stefan den omtalte Porsche sag, var ejeren i princippet selv ude om, da han bevidst havde sat en større motor i sin bil. Der var så noget med en ansat hos Motorstyrelsen, der havde meldt sig ind i en Facebook gruppe og luret der, og meldt til politiet at bilen skulle konfiskeres… Det kan man så mene om hvad man vil..? Problemet er, at man kan have købt en veteranbil i troen på at den er original, og så blive knaldet senere, også selvom den har godkendt toldsyn og afgiften er betalt. Så man skal se sig for… -
@soren-w det er jo diskuteret mange gange. Problemet er vel dybest, at man kan købe en bil og blive knaldet for noget man vitterlig ikke ved. Skulle min kone få lyst til en veteranbil har hun jo ikke mulighed for at undersøge om karburatorer, bremser, motorstørrelse er originale.. hun vil bare køre..
Jeg kender ikke noget til den konkrete sag med Porsche ejeren, men hvor kunne det være fedt, hvis den dedikerede medarbejder hos motorstyrelsen fik tilbudt et job, hvor han kunne undersøge hvidvaskning og andre grimme økonomiske sager i en hel anden størrelse. Hans ildhu kunne skaffe os en masse millioner (mia?) tilbage! -
@sander-bonde-larsen , det du skal skælne mellem er biler som er blevet indregistret på den specielle veteranafgift, som følges af særlige krav om originalitet og så biler som er indregistreret på almindelig registreringsafgift. Den særlige veteranafgift er en nymodens opfindelse som kom i? Mig bekendt er der ingen problemer i af betale afgift på en uoriginal veteranbil. Foreskellen er at man så betaler fuld afgift af bilens handelsværdi, hvor der på veteranafgift er der en overlægger der hedder max 40% af bilens nypris.
-
@ole-jagmann , sådan har jeg egentlig også selv set på det indtil for nylig, at en Frisørporsche ikke nødvendigvis skal være en Porsche. Men så var det, at en sagde til mig, at der også findes Frisørferrarier, f.eks. California og Portofino. Så det var bedre at kalde biler, der ser sportslige ud, uden at være det, for frisørbiler.
Men det er jo en kompleks sag, for jeg har heller aldrig hørt en MGB omtalt som en Frisørporsche, men man heller aldrig set mange kvinder bag rattet i en MGB. Men man har godt kunnet se flere kvinder bag rattet i frisørbiler, uden at bilerne i sig selv så feminine ud.Og mens vi er ved Porsche, ville jeg selv gå en stor bue udenom Ugens Fund, der nemt kan vise sig at blive rigtig dyr, da den måske i sidste ende ikke kan registreres som en veteran pga. originalitetskravet. Jeg har som jer andre også fulgt med i en nylig rædselshistorie …
-
Når afgifter bliver vigtigere end biler, selvom det forklædes som en sikring af “originale biler” men kun sikrer bilerne som de var, da de stod hos forhandleren og i virkeligheden er et spørgsmål om at optimere inddrivelsen af penge.
Suk. -
Den konkrete bil er ganske rigtigt importeret, men står som man kan se i Danmark (Horsens, faktisk – fængsel tæt på…), og er på nummerplader. Så indtil videre er der faktisk intet problem. Men den er taget ind på veteranafgift. Måske havde den allerede motoren i 2007? Det vides ikke.
Og seneste nyt i rygterne er jo, at de har droslet tilbage fordi de godt kunne se den nye praksis var gal.
Men sådan groft sagt, så er det vel mellem en fjerdedel og halvdelen af alle importerede veteraner, der ikke opfylder den skrappe fortolkning af reglerne, og der er p.t. to andre meget flotte 911T til salg i Danmark, der er endnu mindre originale – men koster over det dobbelte.
En MGB er ikke en frisørsportsvogn, men en rigtig sportsvogn: Le Mans, rally, utallige baneløb i perioden? Åhjo, den er god nok.
-
Med “de” herover mener jeg SKAT – de har vist fået andet at tænke på også.
-
At der evt ligge et ekstra krav i forbindelse med at få “billig” afgift, er der som sådan ingenting i vejen med. Men at bruge “originalitet” som måleenhed i forbindelsen med gamle brugte biler, kan simpelthen kun være undfanget ved et mødebord omkranset af embedsmænd og politikere uden nogen forbindelsen til den virkelige verden. Man kunne vist næsten ikke finde noget der mindede mere om virkeligheden svar på ministeriet for gakkede gangarter. 😵
-
Men det korte af det lange er, at når sådan en (dejlig) 911er er ugens fund, er det relevant at informere uindviede læsere om problematikken.
Ked af at jeg bragte emnet på bane, da det jo er en kedelig vinkel på den ellers udmærkede matinee. Tilbage til frisør-Porscherne. I glemte Fiat X1/9 og hvad med Karmann Ghia..? -
@soren-w , det skal du ikke være ked af, for du har jo fat i noget. Jeg havde ikke tænkt over det, og det skulle heller ikke afholde mig fra den konkrete bil, hvis den ellers er OK også undgår alle de andre faldgruber med rust mm: Jeg ville jo alligevel bare køre i den seks måneder og så sælge den igen :-)
Når det er sagt, så er det jo en advarsel man kunne bringe ved rigtigt mange biler til salg helt generelt. Med mindre bilen er dansk fra ny. I dé tilfælde har jeg faktisk set det nævnt i salgsannoncerne som noget ekstra positivt, netop fordi man så ikke behøver leve op til originalitetskravet.
-
Mht. frisørbilerne og originalitet: Hvor er det dog synd at de to Mazdaer til allersidst er både overbedækkede og skamsænkede.
Men bortset fra det betragter jeg ikke dem (eller den slags) som frisørsportsvogne: De ER sportslige, men forsøger ikke at udgive sig for at være sportsvogne som sådan. Det mener jeg er et kendetegn for en rigtig frisørsportsvogn – deraf navnet. Ellers må man begynde at underinddele i “frisørcoupé” og “frisør-GT”. Men det fører nok alligevel for vidt.
-
Vi befinder os stadig i et limbo, hvad originalitetsbegrebet angår, og så længe det er sådan, kan vi lige så godt gå ud fra, at det skal tages meget bogstaveligt. Det gibbede også lidt i mig, da jeg så, at det var en 911, @soren-w
-
Jeg tilslutter mig straks, at både FIAT X1/9 og VW Karmann Ghia er frisørbiler. Jeg havde i øvrigt den store glæde forleden, netop at se en Karmann Ghia med en yngre kvinde og et barn i. Dejligt med en aldersspredning i vores hobby!
@ondemand , det glæder mig, at du ikke synes, at en Volvo 1800S er en frisørbil, det synes jeg heller ikke selv – for få kriterier er opfyldt.
Til.gengæld synes jeg, at Ford Capri både kan være en Brian- og frisørbil – der er ikke meget “Brian” i en Capri 1300, ved jeg. Men Brianbiler (jeg kender i øvrigt flere, der hedder Brian, som er meget ok!) kan være emnet i en kommende artikel. -
@jakob356 – Frisør Porsche er jo et begreb, de er opstået før vi blev overforskrækkede i 2019-2020, og ikke må Kalle nogen eller noget et karakteristisk navn uden at blive anklaget for i bedste fald blot politisk ukorrekthed. (Jeg bliver løbende belært af min teenagedatter om at jeg er en af de værste – hvis mand i 50’erne, jeg skal bare holde kæft). Her er vi Retro og må vel godt? Men jeg vil give dig ret, det klæder os bedst at lave en journalistisk afdækning af hvordan begrebet opstod, og hvad det dækkede? Michael kommer vel næsten i mål, men vi skal jo som bilelskere holde os på den elegante side af stregen, og undlade udtryk som Brian-biler m.m. Men lad det nu ikke blive for metoo agtigt…
-
@jakob356 , der er jeg godt nok uenig: Vi kan ikke skrive historien om, og når et ungt menneske om føje år støder på udtryk som frisør-Porsche og ludertrappe, hvor skal de så gå hen og blive oplyst? Hvis det endelig skal snakkes ihjel, så er begge udtryk vel mere nedsættende overfor det erhverv de peger på end overfor selve objektet.
Jeg ved ærligt talt ikke om jeg skal grine eller græde, når nogen nu insisterer på at kalde Pippis far for “pirat-faren”, for det var jo ikke det han var. Og så har jeg helt utroligt svært ved at se, at det på nogen måde skulle være bedre at være pirat end at være negerkonge?
Så jeg giver @soren-w helt ret: @michael-s-lund kommer fuldstændigt sobert omkring et emne, som ER en historie værd og i øvrigt også vil være det om tredive år, stadig uden at være forældet.
-
Og jeg er forresten også enig med @skaanning : En Fiat X1/9 ser jeg heller ikke som en Frisør-Porsche eller noget andet. Uden helt at kunne pege på hvorfor, da den jo på mange måder minder meget om Porsche 924. Den har måske bare (ligesom eks. Smart Roadster) så meget knivskarpt design og livsglæde og viser det med fuldt overlæg, at den ikke udgiver sig for andet end en for-sjov-bil. Og ER sjov.
-
Ovre på Facebook er der endnu een, der har advaret mod Porschen og dens forbrydelse mod veteranstatussen og afgiftberigtigelsen i 2007. Men holder det i byretten, at hvis SKAT oprindeligt har godkendt en bil på en bestemt afgift og den siden har skiftet ejer, at det så er den til enhver tid siddende ejer, der kan gøres ansvarlig for miseren? Loven som sådan har jo ikke ændret sig, kun fortolkningen.
-
Det offentlige har i øvrigt både computere og internet som de ivrigt bruger til at jagte “forbrydere”. Så man skal altid overveje hvilke informationer og billeder man ligger derud, også selv om det måske er på en “lukket” gruppe. Det er ligesom med de unge kvinders afklædte privat billeder der lige pludseligt dukker de op et uventet sted.
Det er i øvrigt kun få dage siden Ebberfeld herinde skrev om noget han havde gjort for nylig, som de fleste kloge næppe ville have nævnt på en offentlig internet side.
-
Meningen med artiklen var at skabe en debat om frisørbiler, både som begreb og hvilke biler, det kan passe på. Debatten – for ikke at sige polemikken – synes jeg har været god.
ViaRETRO handler jo i sagens natur om biler fra i “forgårs”, der helt bogstaveligt er produkter af en anden tid, hvor verden så anderledes ud.
Netop “historien” er noget jeg selv går op i. I dag er der en stigende tendens til, at historien skal være selektiv. Noget som kan være kontroversielt i dag, men som var helt almindeligt i anden tid, må der ikke tales om. Statuer kastes i floden, skal vi også snart hente unikke klassiske biler ud af samlingerne og kaste dem i skrotpressen, fordi de blev ejet af de formastelige …
Tag f.eks. “The Bentley Boys”, hvor en af dem, Woolf Bernato, ligefrem overtog firmaet – familien havde tjent sin formue på diamant- og guldminedrift i Sydafrika. -
Frisørporscher er i min verden en åben bil med for lidt ydelse, både mht motor og køreegenskaber. De fleste af dem jeg tænker på er nok fra 80’erne og 90’erne
Mht originalitetskravet var jeg i dialog med MHS hen over vinteren. Dengang var det deres opfattelse, at alle biler på reduceret afgift skulle være originale.
Det slemme kommer her: De fortolkede det sådan, at reduceret vægtafgift, som ALLE biler over 35 år er tvunget over på, også talte som reduceret afgift. Enhver bil over 35 år skulle dermed være original.
Det er fuldstændig grotesk, hvis dette er (eller var) Motorstyrelsens fortolkning, men det var den besked jeg fik, og MHS fastholdt dette, da jeg stillede spørgsmålstegn ved det… -
Vi er nået frem til, at en MGB ikke er en frisørbil og aldrig bliver det – det samme gælder lillesøsteren, Midget (var i tvivl om jeg turde skrive navnet).
Til gengæld er efterfølgeren MG F en frisørbil, synes jeg (passer også på @leo-jensen definition).
-
Det var fiktion!
-
Går det ikke altid galt når Viaretros bogholdersegment vil opdele biler i nøje afmålte kasser? Hvad blev egentlig resultat på diskutionen om hvad en klassiker er? 😁
Michael S. Lund’s oplevelse med at have set en Karmann Ghia håndteret af en yngre kvinde, burde i øvrigt ikke overraske, da netop gamle VW og bl.a også Opel, jo tydeligvis er populærer i yngre bilentusiast kredse.
-
At man skattemæssigt ikke må ombygge en bil så den fremstår som en nyere eller dyrere variant er jo gamle kendte danske regler, som på en eller anden måde giver mening. Men at det skulle være fuldstændigt det samme som at den så skal fremstå helt originalt?
-
Jeg siger mange tak for uddybningerne og eksemplerne, @johnny-b-goode-rasmussen – omend du har helt ret i, at det ikke er hyggelæsning. Det lyder som om Die Endlösung (det må man godt skrive, tror jeg) lader noget vente på sig, således at svaret på @westmus ‘ opfølgende spørgsmål må være “ikke nødvendigvis”.
Det er virkelig ikke nemt at navigere i. Og det værste er, at jeg stadig synes Ugens Fund er en fed Porsche.
-
@claus-ebberfeld , min kommentar var rettet mod B. Goode’s “Kan I se slutresultatet bliver det samme?”. For det kan jeg faktisk ikke. Så længe du ellers overholder synsregulativet, må du sovse en almindelig bil ind i uoriginalt udstyr. Du må også inden for visse regler tune, eller helt udbytte motoren, uden at det betyder ny afgift. Men du har aldrig måttet bygge en Alfa 2.0 GTV og til at være som en 2.5. da det jo åbner en ladeport til “snyde” staten for afgiftspenge.
-
Hvad med den kvarte vægtafgift? Til den er der jo også knyttet et originalitetskrav. Gad vide hvordan Motorstyrelsen/SKAT vil håndtere det fremadrettet nu de er begyndt at fortolke loven noget skrappere? Man har så vidt jeg ved ikke mulighed for selv at ‘slippe for’ den kvarte vægtafgift – det kommer jo helt automatisk.
-
Jamen det må du da for min skyld gerne mene @westmus, Motorstyrelsen er måske bare ikke enig med dig. Der er to udsagn du må tage med dig A) Sådan var det en gang B) Sådan er det ikke altid.
Du kan jo læse teksten igen, nærmere bestemt eksemplet med Escort’en. Der er det ikke det ikke de ting du nævner, der der er inden for rammerne, slet ikke. Der kan to ekstralygter være godt nok. Men 4 fjernprojektører, så er du kriminel, og skylder til staten. -
Det har du helt ret i @jewer. Manbkan ikke vælge den kvarte vægtafgift og betegnelsen i vægtafgiftsloven “en betingelse at køretøjet fremstår som ved første registrering fra, uanset om køreyøjetver originalt eller ikke. Faktisk er det vores argumentation at Motorstyrelsens strikse tolkning af lovteksten er nyopfunden, trods loven er 30 år gammel, og deres tolkning ikke tager udgangspunkt i lovens oprindelige intention.
Hvordan nu det? Jo hvis politikerne nu egentlig oprindeligt ville det her detaljerede originalitetsstyre, så havde de nok valgt et option til den kvarte vægtafgift. Det gjorde man ikke for tanken var ikke dem gang, at staten skulle styre det her Veteranbilsområdet stramt, tanken var at skabe lempeligere vilkår for veteraner. Det fik vi, indtil man opfandt Motorstyrelsen, og man ansatte nogle nye medarbejdere, der ikke “gad” tjekke intentionen i lovforarbejdet fra 1990, men kun forholdt sig til lovteksten.
-
Ja HAR kørt 924 og Fuego – og bliver hjemmeklippet !!!!
-
Scenarie: Man kommer trillende ud af landevejen i sin ikke helt originale veteranbil – der naturligvis af samme årsager er registreret som almindelig bil – fordi man lissom ikke rigtigt gider noget øf . Finn Færdselsbetjent spotter dig og stopper dig da han kan se at bilen ikke er helt original. Du kan nu argumentere hérfra og til hævle at man jo ikke kan ændre den kvarte vægtafgift. Mon det hjælper? Et stykke tid senere lander der en regning fra SKAT i Eboks – en regning på det du har betalt for lidt i vægtafgift i den tid bilen har været veteranregistreret. Bumbummelum…..
-
@thuing – autoriserede forhandlere som eksperter? Det er der dælme mange af dem der ikke er
-
@johnny-b-goode-rasmussen
Du skriver staten har destrueret bevismateriale? Vil det sige at hvis nogle personer har fået synet/afgiftsbestemt en fx omlakeret bil, med andre hjul, andre sæder, tagsænket, forkortet, forlænget eller hvad ved jeg.
Så har staten valgt at smide deres egen godkendelse væk (hvor man må formode at de ovennævnte ting står). 25 år senere stoppes ejeren (nr 1, 2, 5 eller 20) og bliver flået.
Når ejeren så spørger motorstyrelsen om ikke bilen er godkendt sådan? Er svaret så: “det ved vi ikke, for vi har smidt det væk” – “du skal dog bevise at bilen er original”
Jeg håber jeg har misforstået dig @johnny-b-goode-rasmussen -
Det er desværre ikke misforstået @stefan. Dit tænkte scenarie vil sagtens kunne udspille sig, du skal dog have med at du ikke skal bevise den er original idag, som måske ville være en opgave man kunne løfte, men at den var original ved importen.
-
Jeg håber at interesseorganisationerne finder en egnet sag, hvor ejeren ikke er i ond tro, og så kører en retssag helt til EU domstolen? Jeg giver gerne en skilling til den gode sag. Og så tror jeg at de gamle biler skal i garagen igen og klargøres til vinteren. Bare for en sikkerheds skyld…
:-( -
@johnny-b-goode-rasmussen det lyder som noget helt kuk kuk. Det kan jo ikke lade sig gøre at bevise, at noget VAR originalt for 25 år siden? Når myndighederne så endda har smidt godkendelsespapirerne væk?
Dit BBR eksempel ovenfor kan så omskrives til at, teknisk forvaltning (eller hvem der godkender) måske en gang har sagt ja til indretning af 1. sal (ligesom ved vores registreringssyn)
Nu vil man så sælge sit hus og der er noget, der ikke passer med byggereglementet.
Så er det hele pludselig ulovligt, og man burde have sat sig ind i bygningsreglementet mm, da man købte huset/fik godkendt ombygningen for myndighedernes godkendelse er blevet væk. Nu skal du så bevise det var lovligt til at starte med? SELVOM MYNDIGHEDERNE STARTEDE MED AT GODKENDE DET HELE?
Jeg melder mig med en skilling ligesom @soren-w , hvis nogen skal kæmpe mod overmagten -
@johnny-b-goode-rasmussen , jeg bliver mere og mere forvirret. Siger du der i dag i statens øjne ingen foreskel er på “normale” biler og så dem der er afgiftet som veteran? Altså at min nabo skal forvente at skulle betale ny afgift, hvis han sætter 4 ekstra lygter og et par smart staferinger på hans Kia Rio?
-
Nej @westmus det er faktisk ikke det jeg siger. Jeg siger der er forskel fra bil til bil. Der er ingen facitliste, eller forr den sags skyld bare en rettesnor. Hvad der går for din nabos Rio, går måske fint nok, men skal man tage Motorstyrelsens ord for gode varer, og det er man jo nød til i de her sager, der er jo ingen andre, så har de et eksempel med 4 fjernprojektører på en Escort, som er nok til at der mister man afgiften. Hvor grænsen går ved andre køretøjer vides ikke, når vi spørger får vi svaret at det beror på en konkret vurdering fra sag til sag.
-
@johnny-b-goode-rasmussen , hvis Motorstyrelsen virkeligt tumler med planer om generelt at indføre en praksis hvor de nærmest slår terning om et eller andet uoriginalt udstyr på en bil skal afstedkomme bøder og ny registreringsafgift og der er folk der vidende om dette, undre det mig at det ikke bliver skreget ud i pressen. Det lyder som noget lovudøvelse man kun ville forvente at opleve i en bananstat.
-
Hej @westmus. Måske det bare er mig, men det lyder som om du ikke helt tror på det jeg beretter. Jeg må henvise til min indledende forklaring, om at det her er svært at kapere, og så tilføje at du roligt kan stole på min beretning, for jeg har ingen grund til at give dig en anden end den rigtige.
Med hensyn til pressen, eller måske bare spørgsmålet om metoder, som ligger deri, så er det jo sådan at det (heldigvis) ikke er pressen der ændre love, det gør politikere. Det er derfor vores indsats primært er rettet mod politikere og de embedsfolk der skal rådgive nævnte politikere.
Det er en svær opgave, og det er muligt du ikke har hørt om arbejdet for at fjernet originalitetskravet før nu, men på min pind har fyldt 75% af alle arbejdsuger de seneste par år, måske lidt mere.
Heldigvis har vi jo et rygstøtte i vores medlemmer der alle betaler 23 kroner for et års medlemskab… Det var treogtyve, og det 1 helt år… Vi i MhS er dog ikke helt tunge nok, derfor er vi også glade for at alle organisationerne i branchen står sammen med os om det her.
Vi bruger naturligvis pressen, og hvis man følger med, så er kampen og sagen nævnt et utal af gange i de relaterede trykte magasiner, senest i den nyeste udgave af MotorClassic. Jeg mener at vide, at dette gode medie ViaRETRO også har vendt emnet et par gange.
Nuvel. Som status er, så har Motorstyrelsen malet dig op i et hjørne med deres vejledning, som tydeligt påviste hvor skævt de arbejdede (eller arbejder, for intet er ændret endnu). Det har ført til at ministeren har lovet at se på en løsning, det er præcis det vi har arbejdet hen imod, efter vi fik en ny regering, da vi faktisk fik konstrueret en aftale med den tidligere, men som aldrig blev realiseret. Vi kan kun håbe på den nye aftale bliver så god som den anden.
Vi gør hvad vi kan med de midler vi har. Husk at sige til kammeraterne de skal melde sig under fanerne. AJ tanken, Facebook grupper og gratis online communities er fedt nok, men de betaler ikke meget af regningen.
-
@westmus , lyder godt, at der er flere yngre bilentusiaster. Men tror det afhænger meget af, hvor i landet man er. Jeg bor selv i nabokommunen til 2100 Ø, hvor biler ikke er i så høj kurs. Mens pladsen til biltrafik bliver mindre og mindre, bliver cykelstierne tilsvarende bredere – to Christianiacykler kan ubesværet køre side om side flere steder. Flere unge mænd – herunder min svigersøn – har ikke kørekort (min datter har) …
-
@johnny-b-goode-rasmussen , jeg tror mest på at en ny ledelse i en ny styrelse’s vigtigste tanke er at vise hvor vigtig de er. Der skal fanges nogle forbrydere og hentes nogle penge hjem og snedig som de er, starter de med at gå efter segmenter hvor størstedelens at befolkningen tænker ..ha, det har de godt af de rige svin. Kombineret med at fortælle hvor dialogvillige de skam er, køre de den på alle violinerne.
Min tanke var bare at hvis man ved de har planer om at original “tosseriet” skal udvides til at gælde over hele linien, er det fjollet at kæmpe alene, for så er ejerne af “almindelige” biler jo de næste ofre på listen, De ved det bare ikke endnu. De hører kun om razziaer der hvor de rige svin mødes i deres gamle Porscher og amerikanerbiler. Harleyerne er jo ligeså et let offer, for det er jo bare rockere der har sådan en.
-
@michael-s-lund , Det med de yngre ejere til visse mærker af gamle biler er en generel observation. Der har jo også tidligere herinde være artikler om at alle de gamle VW busser tilsyneladende kører rundt på knækkede fjedre. 😁
-
Nu er den meget omdiskuterede Porsche, der startede hele den spændende debat om originalitet, simpelthen solgt. Det har nu altid været en god målestok for hvor godt et fund Ugens Fund egentligt er – solgt på få dage, så var den billig.
Send endelig jeres bedste bud ind til ugensfund@viaretro.dk – men først få dage før deadline fredag, så de ikke bliver solgt inden lørdagens Matiné udkommer!
-
@thuing – Udfordringen er blot, at man kunne forvente, at der ville være en bagatelgrænse. Det er der sikkert, men den er ikke veldefineret, og det ser også ud til at den er temmelig striks.
Jeg har hørt om en, der har monteret elektrisk sprinklerpumpe i sin 2CV i stedet for den manuelt betjente. Det kunne de fleste nok finde på, men det er ikke originalt.
Der findes også galvaniserede 2CV’er. De ældste har sikkert kørt i DK i 50 år. Man vil nok ikke kunne argumentere for at de er som da de kom fra fabrikken.
Hvor mange har den originale radio monteret ? Må den mon fjernes, hvis den ikke virker ? Blev bilen overhovedet leveret med radio ?
Sideblinklys. Dem eftermonterer man på importbiler for at kunne syne dem, men er de som da de kom fra fabrikken ? Næ… -
Hvis jeg har forstået MHS ret gælder det her skam ikke kun for importerede biler.
Biler der er solgt fra ny i DK skal også være originale efter deres 35-års fødselsdag, og det gælder for alle biler, da alle automatisk betaler reduceret vægtafgift, når de runder 35 år. Motorstyrelsen nævner ikke noget om at det kun gælder biler importeret på reduceret registreringsafgift.
Forældelsesfrist tror jeg heller ikke på der er. Det ville slet ikke stemme med de øvrige groteske detaljer inden for området… -
Ja, jeg ved ikke om det er den rigtige tråd at anvende, men inspireret af Michael S. Lund om at en MG-F er en Frisør Porsche (i Michael øjne) syntes jeg lige I skal have et foto af hvordan der så ud hjemme i indkørslen i går – 3 centermotor sportsvogne samlet; alle fordi de havde været brugt til “kørsel på arbejde” og nu skulle vi lige klippe hæk :-)
.. nu er det godt nok en MG-TF, tror vist ikke Michael har prøvet hvordan den kører.. :-)
-
Kære alle her på tråden. Jeg beklager at jeg ikke har haft tid til at give mine input til de mange kommentarer der er givet her. Jeg vil godt give mit bidrag med, beklager hvis det bliver lidt langt.
@per-h skriver noget om nedskrevet ekstraudstyr. Den parameter har vi i MhS også haft fat i, og fremfør overfor Motorstyrelsen. Men, og det har de jo ret i, det handler jo i princippet ikke om udstyrets værdi, men om hvorvidt udstyret er hvor det aldrig har været der (ved køretøjer på veteranafgift) eller det ændrer på modellen (ved køretøjer på fuld afgift). Man vil således også blive dømt ude ved at have mindre udstyr end oprindeligt. Det har vi set ved en sag om en Morgan +8, hvor den oprindelige motor var erstattet af en 4-cylindret.
@ole-jagmann spørger til den omvendte bevisbyrde. Det er faktisk ganske almindeligt i skattesager af alle slags, at der er omvendt bevisbyrde. Der har vi måtte oplyse Motorstyrelsen om legalitetsprincippet i offentlig forvaltning, der beskriver at ”Omvendt bevisbyrde” kræver udtrykkelig lovhjemmel, det er der i vores optik ikke at finde her.
@jakob356 fremfører det ofte brugte udsagn med at sideblink således også er en ændring i forhold til ”fremstår som ved første registrering”. Der vælger Motorstyrelsen (som det gamle SKAT i øvrigt) at sige, at køretøjet skal fremstå som ved første registrering, hvis den registrering var i Danmark. Det er jo en tolkning af lovens bogstav, og det er således også en tolkning af at nogle gange kan myndigheden tolke noget ind i lovteksten der ikke står der, og i andre tilfælde der tolker man lovteksten præcis som den står. Myndigheden tolker tydeligvis altid til fordel for indtægterne til statskassen.
@leo-jensen spørger til en bagatelgrænse. Det var faktisk der vi så en stor mulighed i den vejledning som Motorstyrelsen ville udkomme med her til foråret. Det var netop tanken at den et langt skridt hen ad vejen ville rydde op i misforståelser og gøre visse ændringer rimelige. Da de så endelig var klar til at udgive den, efter vi og andre organisationer havde givet input, så var intet ændret i forhold til deres første oplæg. Alt strittede i alle retninger, og læseren blev mere forvirret end oplyst. Endelig så ville det give myndigheden carte blance til for alvor at kontrollere og opkræve nye afgifter, på baggrund af deres egen nye tolkning af den gamle lovtekst. Så vi kender til en bagatelgrænse, og vi ved at de også gerne så der var en. Den må også vente på en kommende ny lovtekst.
Endelig så spørger @per-h, hvad MhS ville gøre anderledes med dobbelt så mange medlemmer, og så spørges der også til vores regnskab. Til det sidste spørgsmål der skal jeg beklage at det er lidt svært med adgangen til vores hjemmeside for tiden, den har været hårdt ramt af nedbrud og hackerangreb, men en ny er på vej inden sommerferien. Men vores årsmøde referater (som altid indeholder regnskab og budget) er at hente på hjemmesiden. Her er et direkte link til det seneste: https://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2020/02/MhS_Referat_Aarsmoede2019.pdf
At vi skulle kunne være dobbelt så mange er nok en kende ambitiøst, vi er trods alt 33.000 enkelt medlemmer i vores medlemsklubber. Men flere medlemmer ville blandt andet kunne give mere tid til sekretariatet, eller vi kunne indhyre professionelle skribenter til enkeltstående opgaver. Som beskrevet andet sted, så er det min vurdering at originalitetskravet har fyldt ¾-del af sekretariats tid. Det har sin naturlige konsekvens, at der så må bruges mindre tid på andre opgaver. Vi har i samme periode haft en ambition der svarer til vores svenske broderland, hvor man taler om historiske køretøjer som kulturarv, og ikke som transportmidler. Det er en opgave vi længes efter at komme i gang med, og den ville i et stort omfang kunne erstatte mange af de problemstillinger der er med originalitetskravet. Vi når bare ikke dertil når hele vores åbningstid bruges på at slukke ildebrande, i stedet for at sikre det her ikke er et område der kan gå ild i.
-
En sidste kommentar fra min side til dig @johnny-b-goode-rasmussen: Er der ingen der påtaler overfor motorstyrelsen problemet i, at skat/motorstyrelsen har smidt dokumentationen væk fra da bilerne blev indregistreret og godkendt som veteranbiler? Altså det at hr og fru Olsen har købt en morris mascot. Kørt den til toldsyn/registreringssyn eller hvad det nu hedder. Fået myndighedernes stempel på, at bilen lever op til reglerne, samtidigt med at diverse udstyr, transmission, bremser, farve osv er blevet noteret. Nu er bilen ude hos 5. ejer. Bilen kontrolleres ved en “razzia”, men ingen kan kontrollere, hvordan bilen er registreret ved indførsel i DK for papirerne er væk?
Pludselig er de fem tidligere ejere “kriminelle” på trods af, at alt (måske) blev noteret ved første registrering/toldsyn/registreringssyn. Er det rigtig forstået, at det er sådan det foregår her i landet? mvh Stefan og tak for dine svar!
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 1 måned siden
Halvfjerdserne gav os nogle af bilhistoriens bedste stafferinger, og Toyota var med helt fremme.
Og det mener jeg helt bogstaveligt: Fordelen ved Pace Cars er nemlig, at de altid kører foran feltet, og det kan […]
-
Sjovt, jeg mindes ikke at de striber har fundet vej til Toyotas gadebiler? Der har der ikke været meget spræl, så de har ikke fået så meget ud af deres sponsoraktiviteter..?
-
Pace cars er jo et amerikansk fænomen, @soren-w , og derovre kunne de skam godt købes.
-
Og her mener jeg Celica med fartstriber i den friske afdeling, Pace Car Editions. I det øvrige modelprogram var det sjovt nok firehjulstrækkerne, der fik de allerfedeste farver og striber:
-
-
Søren Navntoft wrote a new post 6 år, 2 måneder siden
Hun elskede at køre bil og gerne hurtigt. I en bog nævner hun, at hun gennemsnitligt kørte ca. 650 km om ugen i billismens absolutte barndom. Det er mere end de fleste mennesker kører i dag.
Dorothy Eli […]

-
Dorothy! Sikken en kvinde, (bortset fra at hun øjensynligt ikke var til mænd?) hvis man ellers tør nævne disse iagttagelser i disse så forskrækkede tider..?
…og så maler hun sit racernummer på i hånden. Det kan jeg li’… -
Der er flere billeder og film med hende på goe gamle Youtube: https://m.youtube.com/watch?v=gF3fOHFxvJs
Hun må have været et interessant bekendtskab. Også, når man tænker på, at det var Carl Benz’ frue, der via en laaang tur i hans bil få år før, viste at automobilen var brugbar for alle. -
En rigtig powerkvinde, hende Dorothy! Hun må vel være den engelske pendant til Amelia Earhart, da hun også interesserede sig for flyvning.
Min mormor kørte også bil i 1920’erne, nemlig bag rattet i en Citroën Type C i “kløverbladsudgaven” med tre sæder (den viste er 2-sædet).
Min morfar lærte først at køre bil langt senere, så han var under tøflen. -
Superfin og spændende historie. Den i begyndelsen nævnte forretningsmand med motorsportsinteresser S. F. Kanten må vist være S. F. Edge, der har været en tur gennem Google Translate :-D
Han er i øvrigt også en historie værd, til en begyndelse kan man jo læse om ham på wiki:
https://en.wikipedia.org/wiki/Selwyn_Edge -
ÆV ja, den er nu rettet Jens
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 2 måneder siden
Glæden ved at se min Volvo 445 holde inde på gårdspladsen overraskede også mig selv. Jeg var nærmest rørt, faktisk.
Det skete i går, søndag eftermiddag, efter at Volvoen var kørt ved egen kraft fra Aarhus. […]
-
Den gamle Volvo klæder rigtigt nok det gamle landhus, Ebberfeld. Eller er det huset der klæder bilen…?
Ud fra billederne ser det ud som om, dine garager ikke er kommet så langt endnu. Korrekt? -
Nej hvor dejligt. Tillykke med det, og tak til Peter for at gøre det, vi andre har talt om længe, men aldrig fået gjort! Man af os gamle ViaRETRO læsere føler jo også lidt ejerskab for Volvoen, så jeg tænker at det er en stor dag for os alle…
-
Panel-vans er seje, glæder mig til at møde den igen
-
Glæder mig til at gense den på ViaRETRO standen til CHGP.
Peter en vist en rigtig god ven, flot klaret.
-
Jo, @jakob356 , det er faktisk planen med en rigtig gammel nummerplade. Det vil virkelig klæde den. Men det bliver ikke en papegøjeplade, for min Volvo er en hvidpladebil. Det er en ret sjælden variant af kassevognen (skåpbil, som svenskerne siger), og selvom der ikke er sideruder bagi, så er der faktisk et bagsæde. Der selvfølgelig kan lægges ned, hvilket det stort set har været permanent siden jeg købte bilen.
@skaanning , huset kom først, så det må være bilen der klæder huset. Garagerne…mjah, det kommer an på, hvordan man ser på det. De mure jeg er ved at pudse var der slet ikke under Løvfaldsturen 2019, og der var heller ingen port ind i garage to. Så noget er der sket, og alle biler er under tag. Når ikke lige jeg arbejder derinde. Dét er et stort fremskridt. Men derudover har du ret. Der mangler en masse ting. Når det er sagt, så tror jeg ikke rigtigt disse garager er af en art, der nogensinde bliver sådan “rigtigt” færdige…
@soren-w , Peter nævnte også at han jo får så meget fornøjelse ud af ViaRETRO, at han syntes det var en måde at give noget tilbage. Hvis der er andre der har det sådan, så har jeg føromtalte garageprojekt. Og en gavl der skal pudses. Nogle skorstene, der skal repareres. Vægge, der skal kalkes. Bindingsværk, der skal repareres. Noget el, der skal trækkes. Og den slags :-)
-
Jep, @ole-jagmann, han har fortjent en ferie! Den tager vi sammen, men vi kører dog ikke i Volvoen :-).
Helt og aldeles enig, @peter-vang!
Hov, glemte lige et billede, @skaanning : Så vidt jeg kan se er der 18 biler på gårdspladsen herunder – og nogle mure og porte der mangler i forhold til i dag…
-
@claus-ebberfeld jo, jeg kan godt se, at der faktisk er sket en del. Og det er jo godt, for et godt og rart værksted, hvor bilen/-erne kan stå, er en vigtig del af bil-hobbyen, synes jeg.
Men jeg kan se, at du må være gået bort fra ideen om at bygge de to garager sammen. Mener, du for 3-4 måneder omtalte netop sådan en mulighed….? -
Ja, det gik jeg bort fra, @skaanning : For det første var det et langt større projekt, og for det anden ville tilgangen (med biler) til den bagerste del af bygningerne blive mere besværlig af det. Men det er een af årsagerne til, at jeg tænker jeg aldrig bliver færdig: Sammenbygningen var den oprindelige, originale konstruktion, og dermed per defintion “den rigtige” løsning. Måske engang om føje år?
-
-
Søren Navntoft wrote a new post 6 år, 2 måneder siden
Når du køber nye dæk til din bil, er der flere faktorer, der skal overvejes, end bare den rette størrelse. Skal man bestille sæson- eller helårsdæk? Dem til tøffehastigheder eller nogen som kan præstere noget? H […]

-
Det kan være noget af en udfordring at finde dæk til sin klassiker. Forskellige størrelser for/bag og tophastighed på >240 km/t i størrelse 15” gør det umuligt at finde passende dæk – slet ikke, hvis det skal være samme mærke for/bag. Så radial/diagonal-spørgsmålet er slet ikke aktuelt.
-
En vigtig detalje er at de to typer kræver forskellig indstilling af styrtøjet for at køre optimalt. Den måde diagonal dæk deformere mod vejen under kørsel betyder de har en slags “indbygget” positiv caster der giver ligeud stabilitet og selvopretning. Med radial dæk skal samme egenskaber ligge i styrtøjets justering.
-
Forskellen på radial- og diagonaldæk er sidstnævntes vidunderlige evne til at pibe og fløjte selv på løst sand og grus. Ingen ældre amerikansk film uden disse lydeffekter, selv i de mere afslappede biljagter.
Min fars Simca Aronde Etoile havde disse dæk og der var ikke det hjørne, der gik ram forbi med høje hyl, når jeg lånte bilen.
I dag med radialdæk på alt, er der ikke meget lydbillede tilbage… -
Diagonaldækket er et meget, meget, MEGET dårligere dæk på stort set alle områder, så jeg tænker at som oftest vil det være et dårligere valg Fremfor et moderne radialdæk, med mindre man gerne vil have at dækkene skrider udramatisk i sving ved selv lave hastigheder..?
-
Det lyder næsten lige så dumt, som ham der skrev til mig i går og spurgte om han mon kunne få sin nyrestaurerede E-type synet uden sidespejl, da han ikke kunne nænne at bore i den nylakerede karosse. Hvem har lyst til at køre rundt uden sidespejl i en gammel bil..?
-
Jeg synes ingen af delene lyder dumt, @soren-w : Få ting ser værre ud end forkerte dæk på eks en Healey eller en E-type, og pt kæmper jeg med at finde sidespejle til en Maserati Bora, der IKKE ødelægger Giugiaros skønne design. Den slags detaljer skal tages meget alvorligt.
-
De Dunlop Racing-dæk, som alle historiske 65-biler skal køre med, er diagonaldæk. Og der mærker man godt nok en forskel, når man så sætter et mere moderne dæk på – eller går den anden vej. Jeg havde to sæt til Spitfiren (i dag kan jeg simpelthen ikke huske hvor det ekstra sæt er henne – det er da utroligt, at man kan miste fire fælge med dæk?!?!), og der var dælme stor forskel.
Men jeg kunne bedst lidt at køre på det gammeldags dæk, selvom det var langsommere og stod ringe fast i regn. Det føltes mere rigtigt til bilen.
-
I disse tider, hvor man bliver offentlig udskammet, hvis man ikke hoster i ærmet, spritter eller holder afstand er det jo egentlig en sjov diskussion. Diagonal dæk er som @soren-w skriver nærmest dårligere til alt i forhold til radialdækket. Derfor er det jo sjovt, at man med vilje vælger det og kører ud til de andre i trafikken. Eneste sted jeg har hørt diagonaldækket skulle have en “berettigelse” skulle være på hængeren på lastbiler (tror jeg det hedder) efter sigende skulle de hjælpe på brændstoføkonomien?
Personligt mener jeg folk skal køre på det de vil. Jeg har dog ikke kørt på diagonaldæk, men jeg har også valgt nogle lidt mere moderne dimensioner -
Min farfar sagde at Volvo 445/210 blev en meget bedre bil af at der kom radial dæk på. Jeg tænker, at den som de første Amazon hgv kørte med 6.40×15 svarende til 185/80-R15.
Harry Motor beskrev engang, at da han kørte en længere strækning med høj hastighed i en Volvo med diagonal dæk, begyndte dækkene at voble, tror jeg det var han kaldte det. Hvad mente han med det. -
@per-h googler man dæk til E-typen står der følgende.
The 185VR15 Pirelli Cinturato HS CA67 is the tyre that Jaguar offered as a radial option on the Series 1 E-type. 640H15 Dunlop RS5 Crossply Original equipment on Jaguars throughout the late 50’s and 60’s.
Min betragtning om dit spg til @claus-ebberfeld er at der vælges lavere dæk end original.
185/80 er et højt dæk så muligheden er der. Men nogen ser at deres bil ser bedre ud med lavere dæk. Jeg kørte 185/80 på min Amazon hgv. fordi jeg tænkte, at det blev den leveret med og fordi den opvejer noget af den lavere gearing som stationcars havde. Men æstetikken kan man diskutere, men når så har mange andre valgt 165/80 på deres hgv. så blev af den grund også et særsyn med mine høje dæk. -
Hov jeg postede inden korrektur. Undskyld
@per-h googler man dæk til E-typen står der følgende.
The 185VR15 Pirelli Cinturato HS CA67 is the tyre that Jaguar offered as a radial option on the Series 1 E-type. 640H15 Dunlop RS5 Crossply Original equipment on Jaguars throughout the late 50’s and 60’s.
Min betragtning vedrørende dit spg til @claus-ebberfeld er, at der vælges lavere dæk end original.
185/80 er et højt dæk så muligheden er der. Men nogen ser, at deres bil ser bedre ud med lavere dæk. Jeg kørte 185/80R15 mod vanligt 165/80R15 på min Amazon hgv. fordi jeg tænkte, det blev den leveret med og fordi dækket opvejer noget af den lavere gearing som stationcars havde. Men æstetikken kan man diskutere, men når mange andre har valgt 165/80 på deres hgv. så blev det, af den grund også et særsyn med mine høje dæk. -
For en del år siden kørte jeg af og til i en 1954 Ford Anglia på diagonaldæk. Det er den værste bil jeg nogensinde har kørt i. Og selvom jeg heller ikke var specielt begejstret for Angliaen, så tillægger jeg dækkene størst indflydelse på den dårlige oplevelse. Skulle man krydse en vejstribe var det med frygt for at vælte.
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 2 måneder siden
Aston Martin er i problemer. Igen. Men de har 70 års Vantage med i bagagen, og det bør redde dem. Igen.
Intet nyt under solen, for briterne elsker tradtioner. Og at Aston Martin er i økonomiske problemer er en æl […]
-
Jaja. @jakob356, men os kan de jo ikke snyde. Uden Ford havde Aston nok været døde en gang mere, så også dét kom der jo noget godt ud af.
-
Min favorit?
Helt klart den oprindelige DB2 Vantage. Konservativ og stilren men stadig med noget attitude. Indbegrebet af en Gentleman’s Express. -
Ej, det må blive en DBS Vantage med trådhjul. (Så går jeg ud fra at den er 6 cylindret..?)
-
1 stk. Vantage X-pack, tak.
-
V8 Vantage… Men det skal være en mindre hidsig farve, end den røde. Rødbrun ville være favorit, men faktisk ville jeg heller nøjes med en “alm”V8. Dét er den ultimative drømmebil!
Mht. Ford grillen, så plejer jeg at plædere for, at det er et slags genoptryk af deres eget design fra Zephyr og Anglia…
-
@soren-w , DBS Vantage var nemlig sekscylindret, mens V8’eren ikke kom som Vantage overhovedet. Jeg synes endda jeg kan huske noget med, at det IKKE kostede ekstra med Vantage, men at det bare var et valg som kunderne skulle tage – økonomi eller power?
Ja, jeg glemte at skrive, at min V8 Vantage Zagato ideelt set heller ikke skulle være rød, men gerne metalgrøn eller noget i den dur. Jeg mener ikke den blev lavet i Astons meget smukke metalgrøn fra DBR-1 og lignende, men det ville have været konge. Mindre kan dog også gøre det. Og jeg KUNNE faktisk godt leve med en rød, hvis det absolut skulle være…
-
Ja, DBS V8 kunne købes fra 1969, og må have været væsentligt hurtigere end en DBS Vantage..?
-
Jeg tager den lille V8 (2005-2017), selvom det måske er kættersk, når det nu skal handle om klassikere. På den anden side er det en kommede klassiker.
I forhold til en tysker i spidsen for Aston-Martin, tror jeg det er rigtig godt for mærkets fremtid @claus-ebberfeld . Når tyskere går ind i noget, går de all-in. Tyskere, der vil være britiske, bliver mere britiske end briterne selv. Bare tag Rollls-Royce, hvor Torsten Müller-Ötvös (det hedder han virkelig) har været i spidsen siden 2010. For ikke at tale om Jaguar/Land-Rover, hvor Ralf Speth – nu om dage Sir Ralf – også har været i spidsen siden 2010. Især det sidste må siges at have gået godt ret godt, indtil fornylig.
-
Ja, min favorit Vantage er nu den DB7 Vantage der holder ude i garagen :-)
Desværre er det ikke nyt at Aston ikke tjener penge, men det ændrer jo ikke på brand`ets værdi der er enorm.Mht. Ford indflydelse i Aston, ledte jeg uden held efter et foto fra sidste sommer hvor junior`s Porsche Cayman var fotograferet ved siden af Aston`en… der kunne det tydeligt ses at Porsche er en videreudvikling af VW type 1 :-)
Jeg her kørt meget sportsvogn (gør det heldigvis stadig); men det er først når man prøver an Aston man forstår hvad begrebet “GT” indeholder.
-
@michael-s-lund , den lille V8 er jeg helt med på, og jeg har kigget på dem flere gange. Med de danske afgifter er selv et 12 år gammelt eksemplar desværre stadig en ret dyr bil , så jeg nøjedes med Corvetten i denne omgang. Og ja, den lille V8 bliver jo en klassiker på samme måde som DB7, så vil jeg tro. Selvom der er bygget dobbelt så mange af dem.
Og så har du helt ret med de tyskere: De kan jo noget som briterne ikke kan. Kunsten er bare, at de to parter skal holde sig til det de er gode til.
@henrik-kusk , GT er en sindstilstand :-)
-
Fravalget af de andre er det sværeste.
-
- Hent mere
Tja, og de er ikke bare vokset fysisk. Nogle er også vokset ind i andre segmenter. En Golf 1 eller en Civic 1 var dengang biler for de ikke så velbeslåede. Nu er de vel til den øvre middelklasse. En 500 var en lille praktisk bil. Nu er den en statement-bil, der skal sige noget om, hvor spændende ejeren er nede på caféen.
Det hår den gale vej..
Humøret bliver ikke bedre af at læse denne annonce, som jeg så tidligere i dag. En tidlig 911 G-model beskrives som “den ultimative hipsterbil”. Stakkels 911-ejere… En hipsterbil? Skulle det være et positivt salgs-argument..?
Jøsses…
https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/porsche/911/27-s-2d/4758493
Det er da meget naturligt, at bilerne bli’r større. De følger mennesket. Til vores teatergarderobe har vi ofte fået tøj fra halvtredserne og tresserne foræret af velmenende forældre. De unge mennesker i dag er bare for store, rent kropsmæssigt, så de kan ikke passe kostumerne. Jeg var osse højere end min far, såvel som min sønnike er flere numre større end mig. Heldigvis tævede jeg ham ikke som lille. Ellers kunne han let tage revanche nu.
Men ellers, hvis jeg parkerer min firedørs, fire-fem personers MG ved siden af en moderne SUV, er der godt nok forskel i størrelsen. Til gengæld er MG’en mere tørstig.
Skoda’s microbil vs XJ-S
Alt bliver latterlig meget større. Det gælder huse, lejligheder,biler, drikkevarer (husker da 1l var det største). Motorcykler har rundet 200hk for længe siden. Jeg har 90 men mangler talent osv til at bruge dem… Hvorfor bliver alt så voldsomt?
Hvem er det der efterspørger at ALT skal blive større??
Det er vel marketingsfolkene og nervøse ledelser der driver de store størrelser frem. Man har sikkert spurgt tusindvis af kunder hvad de vægter højest mellem størrelse, motorkraft, køreegenskaber og design. Størrelsen betyder bare noget for menigmand også med biler. Alt for høje biler i forhold til bredde og længde og store hjuludskæringer og frihøjder på biler der aldrig forlader asfalten, måske det er til at klare kantstenen hjemme på parcellen. Vi er slet ikke færdige endnu med at se biler der har hævet for længe inden de er blevet bagt. Så lige en forvokset Fiat 500 i dag, gyseligt syn fra et firma der engang havde dygtige designere ansat.
Nå, jeg drømmer mig tilbage tilbage til de ligeglade 60ere hvor biler var symboler på…….
Her er et billede på noget af det bedste tredserne har skabt og det er ikke størrelsen der gør det.
Leos billede er godt nok helt vildt at se på.
Nu har du sikkert parkeret bilen varmt og godt, for resten af vinteren, ellers kunne det være sjovt med nogen flere af den slags billeder, fra en helt almindelig P-plads, Jaguar ved siden af nutidsbiler.