Medlem Niels Birkemose

Jeg så også bilen på Facebook i weekenden Claus, og tænkte et øjeblik som dig. “Det var godt nok en billig vej til en Dino” – men med lidt koldt vand i blodet, så ryger der jo hurtigt 400.000 oveni, og hvorfor så ikke købe en færdig bil. Den bil er nu så eksotisk og sjælden at delene ikke ligger på hylden længere, vil jeg tro.
Pladearbejdet er vel det samme som på alle mulige andre biler, hvis man kan banke pladedelene ud selv? Men mekanik og interiør? (Håber at Dan vil kommentere lidt mere kvalificeret senere?)
Jeg tror primært projektet er af “barnfind” typen, hvor det kræver en velhavende entusiast, der er lidt ligeglad med pengene, men som gerne vil stå for at styre projektet og slutresultatet selv. Men så ville lidt kendis faktor have gavnet. Tænk hvis første ejer havde været Gina Lolobrigida havde været første ejer..?

Niels V – Nu bliver sådan et projekt ikke lavet på vilje, tålmodighed og er nul-budget alene, uanset hvordan man vælger at gribe det an, så kommer det til at koste rigtig mange penge, så kan man vælge at fordele udgiften ud på 10-20 år, men bundlinien bliver stort set den samme, tror jeg..

Uhauha, det er en kold spand vand i hovedet på drømmene om den billige luksus-GT, d’herrer!
I kendere mener simpelthen, at den kommer til at koste 400.000 oveni købssummen at renovere?

Så er det godt nok heldigt, at jeg ikke fik sendt beskeden med “bytte med velholdt Jaguar XJ12?”…

@niels-v, jeg er enig med dig i, at alt jo kan laves – om ikke andet fra bunden af. Men det er de andre vel egentlig også – så det handler mest om prisen.

Hvis man har trangen til at lave sådan en Dino, så er det jo lige før man både skulle købe en fin færdig bil – OG denne projektbil: Så har man altid en reference ved hånden samt noget at køre i, hvis projektet bliver alt for surt :-)

Claus Ebberfeld, når tilgangen til reservedele er partiel, så bliver sådan et projekt ekstremt omfattende, så med mindre du mestre pladearbejde, sadelmageri og motor renovering, så er det altsammen noget der skal andre ind over og dermed løber økonomien stærkt..

@niels-v – for 0,5 mill. kan du købe en perfekt bil – endda serie 2. Hvorfor dog så kaste sig ud i en årelang kamp med restaurering og fremskafning af korrekte dele (hvis overhovedet muligt)

@jakob356 – de der originale Cromodora fælge er en magnesiumlegering. Har de stået i en lade i 30 år uden nogen form for beskyttelse, er de vel nærmest ved at disintegrere. Nye replikaer kan dog skaffes, men i alu.
OSI og Audi Coupe er da fine, men det er – som du også skriver – lidt som at sammenligne pærer og bananer.

@claus-ebberfeld – Vi vil dig bare det bedste, og du har vist allerede et ellers meget overskueligt svensk projekt holdende i garagen på femte år, ikk’?

Mit bedste råd må fortsat være at finde en komplet og original bil. Hvilket med garanti også bliver billigere end det her projekt ender med at koste – selv når veteranafgiften er betalt. Og så er man jo kørende allerede til foråret.

Jeg så den også på Facebook, og tænkte et splitsekund over at det var en genvej til en fed bil.
Men da jeg har læst Dans tråd om et ellers velholdt eksemplar, så tør jeg ikke røre ved den.
Hvid det havde været en Jaguar E-type til den pris, turde jeg godt. Den er eksotisk, men ikke så eksotisk ;-)

@ole-jagmann – Tror der kan diskes op med flere skrækhistorier om Jaguar, en der findes om Dinoer
Serie 2 med støbejernsmotoren betegnes faktisk som både solid og ret sejlivet. Men eksempler på uheldige hændelser findes der jo altid……….

Ofte har man læst i diverse tests, at der er rynket på næsen over anvendelsen af dele fra masseproduktion, hvilket med snob-effekt skulle gøre bilen mindre eksklusiv.
Her er der lige præcis konsekvensen af, at der er anvend specifikke dele. De er ikke længere til at grave op – eller koster en formue.

Jeg skal understrege at bilen i sig selv er formidabel og er en kørermaskine.
Jeg blev ramt af uheldige omstændigheder, men det er jo ikke fællesnævneren for modellen.
Nu er motoren i de rigtige hænder og den bliver bedre end ny, når den engang er klar..
Man kan følge udviklingen på denne blog
https://dino-coupe-com.webnode.dk/l/back-together-again/

en helt anden vinkel på det kunne jo også være at købe projektet så billigt som muligt, slagte motoren og andre dyre dele og lave en rigtig low budget dino med motor gearkasse fra en hugger fx an alfa v6 eller et eller andet billigt, gerne penselmalet og grimt karosseriarbejde.
du kan have en kørende dino for 50.000 !
kunne være en show stopper – hvis man har modet til alle de spændende samtaler man får med folk der syntes det er synd osv.

@dw : Damn! Hvor er din coupe dog smuk. Ser frem til, at den bliver vakt til live igen. Hatten af for din ved- og udholdenhed.

Skulle overskriften måske have været “Mareridtsbilen mange har råd til”, @dw ? :-)

@jensen , en restomod ud af denne bil?!? Ovenikøbet een, hvor man fjerner den ene del, der giver bilen navn? Så står verden ikke længere. Dino OG Enzo ville rotere i hver deres grav med 8000 o/min…

Personligt kan jeg nu godt lide, at den her er en Serie 1, @klaus-r : Alu-motoren er den “rigtige” i den sammenhæng, som mange ser Dinoens værdi i. At den er mere besværlig, bilen ringere, og så videre ville jeg sådan set bare tage med i handlen. Tror jeg nok. I den hypotetiske situation, at jeg stod i valget.

Claus Ebberfeld. Taget ud af kontekst, så er svaret ja..
Hvem er jeg, der tillader mig at skyde drømme om et billig Fiat Dino i sænk? Hvis man har mod på sådan, så bare giv den gas og hvem ved, måske er alle tvivlerne gjort til skamme om 5-10 år?
Måske lige gøre sig den ulejlighed at gå ind på dette link:
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2180003485586646&id=1847465105507154
Som giver et udemærket øjebliksbillede af, hvad spareskillingerne skal bruges til fremadrettet…

Vi burde vel takke “drømmerne”, hvis verden ikke altid er så fornufts og regnearks drevet. De har til eftertidens glæde reddet masser af gamle biler og reservedele fra at ende i jernhandlerens skrotdynge. Langt hovedparten af alle biler rammer i deres liv punktet hvor deres værdi ikke retfærdiggør større reparationer, det er her “tosserne” bliver redningsmanden. Uden en sådan en i ovenstående Fiat’s liv havde folk slet behøvet at diskuterer om den nu bør reddes eller bruges som reservedele, for så havde den forlængst være smeltet om til nye konservesdåser. Der bliver også smidt masser at nye reservedele ud fordi der er minimal efterspørgsel på dem og regnearket siger at så er det dumt at bruge lagerplads på dem.

En nyrenoveret 2.0 i testbænken inden afsendelse til en forventningsfuld Dino ejer

For mange år siden var jeg ejer af en frontskadet Fiat Dino Coupé og en donorkarrosseri. Den Danske skadede blev solgt sammen med fronten af den anden Og er blevet lavet og kører her i landet Resten af den anden blev solgt som gammel jern som det var dengang i 1987 Idag hvis den var blevet opbevaret korrekt ville det være guld værd Men sådan blev mange klenodier jo behandlet dengang ja jeg har også sendt nogle Alfa Romeo samme vej Men det gør jo de overlevende værdifulde Kan være jeg skal gøre det samme ved min Moretti som er meget mere sjælden ifølge Wikipedia er der kun lavet 5 stk og hvor mange mon der har overlevet og er det projekter ligesom min

En tur til alperne med det overordnede formål at køre i bjergpas er altid en god ide!
Fotoet viser os på vej til at bestige Stelvio passet på vej til Italien i +8 eren!
Er i gang med at planlægge endnu en alpetur til sensommeren! Denne gang i 308 eren! (nej det er IKKE en Peugeot!)
Hilsen og god weekend!

Henning Hjorth

Claus,
Fornem beskrivelse, der satte tankerne på flugt, og gav et flash back til vor egen oplevelse i Alperne.
Du nævner din TR6PI, og vor TR6PI strandede bogstavelig talt ved 1600 meters højde. Vor vacuum regulerede benzinfordeler stod helt af, så vi måtte vende, og rulle ned og rense tændrør (elektroderne var nærmest usynlige pga. sod) og skifte motorolien, der var kulsort.

Hvordan klarede din TR6PI højderne??

Mvh.

Peter T. Böwadt

For at gøre det originalt nok, skal det vel gennemføres i en VW boble, en 1100, fra ikke senere end midt-tresserne…

Jeg har kørt 2 alpeture hvert år de sidste 10 år. 1 gang i familie peugeot på vej til Cannes, og som regel ad Gran National Route, og 1 gang om året i gammel Porsche sammen med 3-5 andre Porscher. 2 forskellige ture pga. selskab og hastighed. Det er fantastisk at stå på toppen, men vi finder ofte en “sidevej” opad og kører så langt vi kan komme og bare ned igen. Der er ofte ingen trafik og oplevelsen faktisk større. Sidste kørte vi en rundtur flere gange fra begge sider. Det var Furka pass, Grimsel pass og Sustenpass. Turen, som tog et par timer, blev bedre og bedre hver gang. Vi boede i Hasliberg den dag. Et år boede vi i uvernet-Fours og der udgår veje til 3 forskellige pas.

Men @dw, taler det ikke for at dele 15 pas lidt op? 6-8 timer “i sadlen” lyder alligevel af ret meget. Og jeg tager normalt heller ikke på ferie for at have en stram tidsplan at leve op til :-)

@peter-t-bowadt , min 2.5PI kunne ikke gå i tomgang oppe i de største højder, men ellers var der ingen problemer. Første gang det skete blev jeg noget forskrækket, men når man kom ned i normale højder igen, så kørte den også normalt igen.

@iwan , jeg læste faktisk om en af jeres ture i et gammelt Porsche klubblad i går: Snekæder blev nævnt som et ønskværdigt ekstraudstyr – det var lidt udenfor sæsonen…men spændende lød det bestemt til.

@claus-ebberfeld, jeg vil anbefale at dele dem op, med mindre du og fruen, planlægger 2-3 uger i Alperne..
Tro det eller ej, men det er faktisk udmattende at køre sådanne pas, så planlæg dem i vil køre og tag resten en anden god gang..
De har alle deres at byde på, stærkest for mig, står turen til Col de Turini, som var helt i en kategori for sig selv…

forrige år havde vi en overnatning i Livigno. Da vi kørte derfra spruttede og hakkede min bil og jeg var klar til at skubbe dem hjem til DK. Det viste sig at de 2 andre der var fristet at noget ekstrem billigt benzin i Livigno, havde samme oplevelse og det forsvandt da vi fik plads til noget ordentlig benzin, men tankevækkende at der virkelig sælges benzin som ikke duer. Så tank kun på ordentlige stationer.

Jeg var det lidt forrige år i min 159’er, (som måske en model der kunne gå hen at blive klassisk), her var den store kørefornøjelse primært i de pas hvor trafikken ikke var for slem.
Ellers var jeg på denne tur tilbage i 2002 i en E34 M5 sammen med 8 andre biler.
https://www.m5board.com/vbulletin/race-stories/19770-e34-m5-meeting-swiss-alps-5-7-july-part-1-a.html hvor vi faktisk overnattede på Hotel Belvedere på sidste aftenen
(Billedet er ikke fra denne tur)
Skal man holde pauser er det min erfaring der er for at spise, drikke, eller se noget. F.eks. et slot, en vinbonde eller lign. Et motorløb er også et godkendt afbræk som regel.

(P.S klø på, alle pas skal køres, men bo evt. tæt på Stelvio en af dagene så I kan nå en tur op og ned inden morgenmaden)

Jeg takker for input, d’herrer. Som jeg tolker jeres historier så er den almene holdning, at fire dage med femten pas ud i een køre er i overkanten til en ferietur af denne slags.

Jeg skal i tænkeboks, kan jeg høre. Måske kan vi tage to dage med pas i starten og to dage med pas i slutningen af en ferie? Der er noget at arbejde med, så tak!

Overvej at tage og køre et par dage, tag derefter til en fransk eller Italiensk by og nyd lidt kultur (bilmuseum/teater/mad/SPA) og tag et par pas på retur vejen.

Eksempelvis kunne man tage nogle gode pas og suse til italien. Opleve Alfa museet f.eks. Tage til Genova og opleve lidt hverdags italien i Columbus’ fødeby, og få noget Pasta med Pesto Genovese, Derefter til Venedig (Bo i Mestre på et sted med parkering, og tag bussen til Venedig – klart billigst!)

Efterfølgene tager I til Dolomitterne via San Boldo.
Herefter kan I tage den mod øst via Berchtesgaden og Salzburg, eller lige op via schloss neuswanstein.(og evt. Nördlingen og Rotenburg ob der tauber)

BONUS:
Tager I forbi Berchtesgaden og Kehsteinhaus. Så glem ikke https://www.rossfeldpanoramastrasse.de/en/
Og evt. også https://www.schwarzwald-panoramastrasse.de/Karte

Nogle af køretøjerne må være svære at manøvrere rundt på bjergvejene😊

I dag er det vel nærmest kun Red Bull, der bruger den slags reklamebilledet..?

Enig Claus, jeg ville tage den brune Ferrari hele dagen lang. Nothing beats an original…

Ja jeg ville ikke være i tvivl, hvor pengene skulle hen, hvis valget stod mellem de to. Et stk. Ferrari til mig tak. Aaahmen bare kommandobroen på sådan en 400, må være et helt fantastisk sted at sætte nøglen ind – og lægge sine Ray Ban Aviator (med gult glas naturligvis). Jeg kan levende forstille mig, køre sydpå med V12’eren let bumlende ude foran. Lancia’en er dog heller ikke uden evner, og man ville jo være publikum-favorit til samtlige havne-biltræf rundt om i landet. Jeg synes når replikaen er så godt lavet, af en så sjælden bil, så giver det mening for mig.

Dén Ferrari er simpelthen bare for lækker! 😋

Jeg ved ikke om jeg ville kunne leve med en replica, for man vil unægteligt støde på nogle som ville være i stand til at gennemskue eens “bluff”. Forøvrigt også ærgerligt at en så sjælden bil som en Beta Monte Carlo er blevet ødelagt for at lave den. Værst er det med de tåber, som ville have en Ferrari 250 GTO og så skærer en 250 GTE eller 330 GTS op – dén slags burde være forbudt!
Det kunne evt give mening, hvis eens drømmebil var en DeLorean, som jo var elendigt bygget ab fabrik. Hér kunne man jo lave den perfekte selv..

@sorensen Jeg læste den anden dag at nogen vil til at bygge Delorean igen. Om det så skal betragtes som en original, en recreation eller en replika ved jeg ikke?
Vedr. Dagens emne, jeg tager til enhver tid også en brunmetallic original frem for en hvid replika.

Jeg står med et ben i hver lejr, og kan lide dem begge. Personligt vil jeg nok ikke få brugt Lancia’en særligt meget, og kan bedre se mig selv køre til Italien i Ferrari’en – så i sidste ende jeg vælger anvendeligheden og specielt V12 motoren :-)

Har det afslappet med replika’er – bare de er lavet tilpas ordentligt og “taler” til mig.

Original Ferrari !!

@henrik jeg undrer mig også over Strøjers mange kopier. Han har vel sine grunde, men jeg synes nu, det er lidt “snyd”.

Ferrarien er utrolig lækker – og særligt i brun. Har set en håndfuld af dem i virkeligheden, og de fremstår noget mere potente og barske, end hvad de ovenstående fotos giver udtryk for.
Ville gerne eje en – også selv den nok er ganske dyr at holde rullende…

Fidusen med replikaer er vel tit at man modsat med originalen, så har en bil man tør bruge. Støjer som flere nævner er nok mere til at have meget legetøj der må bruges, end til at eje nogle få meget kostbare museumsgenstande.

Altså hvis nogen her kan bygge mig en replika til rimelige penge af en Maserati 450S Zagato uden at ødelægge en original 450S , så vil jeg godt gå i banken og spørge om jeg må låne til en ny bil.
I det her tilfælde så synes jeg at man skal udnytte at original her betyder billigst og helt sikkert også bedst, med mindre man kører “replika-rally” (findes sådan noget egentlig?)….

Læste det som om at Ferrarien var 20000 Euro billigere og det er den ikke. Ved ikke om det er en 90000 Euro bil, men man skal nok overveje det grundigt for der skal ikke meget rysten på hænderne på børserne til før den er halveret i pris over night.

Ferrarien er så tidlig og så lækker jeg aldrig ville få tvivlen.
Den skulle stå ved siden af en SM i Drømmegaragen og så kunne jeg tvivle inden turen til Italien 😀

Det med replikaer har vel også noget med tradition og mærker at gøre.
Der er næppe mange, der rynker på næsen af en Cobra-replika. De er jo stort set alle replikaer. Og alverdens custom-kits er “tilladt”. Som jeg forstår det, går snakken i de kredse mere på, hvilket firma der laver de bedste kopier, end hvorvidt man skal køre original Cobra eller replika.
Der findes også en række Porsche 356-kopier. Her deles vandene nok lidt mere, men kopi-bilerne har deres segment trods alt.
Men forestil jer en Rolls Royce kopi. Er det ikke utænkeligt?
Så det afhænger måske også af mærket, dets historie osv.
Nå, jeg må videre i værkstedet med min Berlingo-replika!

Ferrari 365 GT4 2+2; den første Ferrari jeg mødte in the flesh. Jeg har vel været en 10 år gammel, og dér i Algade, Aalborg på p-pladsen ved Danske Bank, stod den! Også brun og på svenske plader. Jeg gik flere omgang om den. Et ægte wauu øjeblik, og det er det stadig. Kongevogn!

Jeg kørte nu gerne, som Benjamin, til havnetræf i Monte Carloen. Den udgiver sig ikke for at være en original 037er, det er for åbentlyst. Jeg ser det som lidt spoiler/sticker tuning der har taget fart. Jeg mindes at have set almindelige Opel Mantaer med i200 stafferinger, og der er også sat guldfælge på en del Subaru Imprezaer. Det er i den kategori jeg ser Lanciaen….helt ude på fløjen vel at mærke.
Claus, Totip bemaling til mig, tak ;-)

@skaanning, Cobra’en findes jo også som original replika. De er bygget i moderne tid og er udstyret med autoriseret Shelby stelnummer.
Det er vel stort set kun eftertragtede sportsvogn og racerbiler man ser replikaer af? 356 speedster blev jo så kraftigt hjulpet af at den kunne bygges oven på en gammel boble.

En man som Jay Leno som vist ellers har penge nok til gamle biler og er yderst interesseret i det historiske omkring bilerne taler faktisk positivt for replika’er: https://www.hagerty.com/articles-videos/articles/2019/01/10/jay-leno-says-enjoy-true-replicas

Er en Caterham en Replica, en Continuation eller helt sin egen?
“Original” dækker i hvert fald både over bil og ejer.

Har en god og kær kollega, som bruge mottoet

Heller original, end en dårlig kopi !

@henrik så er en Foreman P4 også sin egen og slet ikke en Ferrari P4.

Whatever rocks your boat. Nogen foretrækker originale, andre foretrækker replikaer feks pga pris, tilgænglighed eller anvendelighed. Personlig ejer jeg både originale og en replika. Glæden ved at køre i min Porsche 914/6 “replika” er ikke mindre blot fordi den engang var 4 cylindret. Til gengæld har jeg +500k (som er differencen mellem replika og en original) jeg så kan bruge på andet legetøj. At replikaer kan hidse folk så meget op at de mener det er en skændsel og bør forbydes er egentlig kun morsomt…
Personligt foretrækker jeg Lancia’en af de to, når jeg nu ikke har råd til en (original) Fiat 131 Abarth Gr4

Der er flere opfattelser af originalt og replika, men jeg mener at have skrevet det før i dette forum: en replika eller rekreation kan aldrig blive til den originale vare. Henrik beskriver det meget korrekt som Rolex ved Gardasøen og jeg plejer at sige, hvis jeg skulle se Mona Lisa maleri på Louvre ville jeg ikke lade mig spise af med at se på en fotostat som der efterfølgende også kan købes ved udgangen for 15 eur. Det SKAL være den ægte vare og derfor kommer jeg heller ikke længere på Hr. Strøjers museum pga. for mange kopier. Har man ikke råd til den ægte Rolex så lad være at købe den i Thailand ( eller Gardasøen ).

Jo, jeg kunne godt nyde at se godt håndværk for en replica, men det afgørende er, at man bliver informeret om at det ikke er den ægte vare og det glemmes i nogle tilfælde f.eks. på et kendt fynsk museum/udstilling af biler. Jeg ville gerne se den Lancia 037 og tror også at fabrikken Pur Sang fremstiller meget fine biler, men igen, jeg vil vide at jeg kigger på noget nyere kopi. Bliver du tilbudt et Rolex for 100 eur. er du nok straks klar over at den er helt gal og en hjemløs med en Vuitton taske får også lamper til at blinke.

Til dem med de meget firkantede meninger omkring original- og replikabiler, hvor meget må en original bil så være restaureret/repareret før det ikke længere er en original bil? Personligt er jeg positiv omkring replika biler, men heller samtidigt stærkt mod “It’s only original once”. Hvor meget af lærredet på Mona Liza må der være udskiftet og hvor meget af billedet være ny opmalet før det ikke er den originale Mona Liza mere, men mere er blevet til en kopi?

Så fornyligt en igangværende restaurering af en veteran, hvor stortset det eneste man havde valgt at genbruge fra den originale bil var instrumentbrædt og det øverste del af topedovæggen. Resten blev smidt væk og erstattet af nye dele/dele fra andre biler. Uanset hvor perfekt den kommer til at ligne en fabriksny bil, er det så en original bil?

Jeg mener godt at sammenligningen med Rolex kan bruges fordi en kopi/replika af bil er en forfalskning hvis den skal forestille at være en original og ejeren IKKE oplyser bedraget. Men Westmus, det er en gråzone og selv de lærde i det velanskrevne italienske bilblad Ruoteclassiche er ikke enige. Jeg har fulgt deres skriverier omkring det punkt og de har ingen facitliste. De spørger om den er original blot stelnummer forefindes og derefter opbygges af nye dele osv. men intet klart svar.

@torben-evo, facit er vel netop at “original” mht gamle biler er lidt som at sælge elastik i metermål. Der findes en lille mængde biler som er HELT urørte og står 100% som da de forlod fabrikken, de har som regel ekstremt få km på tælleren. Resten er elastikker …..

Sammenligning med billig Rolex kopi holder ikke. Replikaer ofte er optimeret i forhold til originalen, tag feks Cobra og GT40, og som iøvrigt er produceret i så få eksemplarer at de ikke kan købes for menneskepenge. Jeg tror nu også at der er langt de færreste ejere af replika biler som er ude på at snyde, fortie eller bedrage.

Det ER en gråzone, som flere har sagt.
En Porsche 356 bygget på en boble er ren replika. Det er IKKE en Porsche, og bliver det aldrig. Men kan da helt sikker have sjov med bilen alligevel.
En Porsche 914/4 med en 6 cyl motor er en “uægte” og ombygget bil. Men en replika synes jeg ikke, det er. For det er jo som udgangspunkt vitterlig en Porsche 914.
Bytter man f.eks. snekker ud med rack i en 50’er bil, er den i min verden stadig “ægte”. Den bare gjort lidt lettere at leve med.
Sådan lyder min 25-øres-visdom…!

I dette tilfælde er der jo intet at være i tvivl om – originalen til enhver tid.
Skøn klassisk GT Ferrari V12 i en pragtkombination af eksteriør og interiør.
Stillet op mod en tam (om end flot udført) kopi af et rally-ikon, er sagen afgjort omgående. Skal man endelig køre kopi, skal den da læne sig væsentligt mere op ad den ægte vare, hvilket den her jo slet ikke engang forsøger.

Jeg er jo så heldig at have en 99,5% original 1973 Porsche 911S og en 99% Uoriginal 1973 911RS replica – og må tilstå at jeg har laaaangt mere glæde af min replika. Nok mest fordi jeg kører den og bruger den præcis som har lyst. Og fordi jeg ændrer og opgraderer på den konstant som jeg har lyst – og måske fordi den efterhånden af netop samme grund snart er blevet mere “original” og speciel – end min originale…som jeg hidtil næsten ikke turde/nænne at bruge som den fortjener (det bliver dog heldigvis ændret i næste sæsson) ..Mao: Replica = frihed til at gøre som du har lyst. Originalitet = fastlås og med kronisk frygt for at spolere et klenodie.

Der mangler lige et ‘Jaguarer’ efter 2-tallet i forrige post.

Jeg forsøger at lave det meste selv, men nogen gange kommer jeg til kort. Min succesrate mht. bremser og karburatorer er ikke særlig god. Så bliver bilerne sendt ned til min lokale mekanikker, der er en af de få med hjertet det rigtige sted. Desuden kører han Formel Renault. I sommers skruede han på en GT 40.
Resten af skrueriet kan nu klares i min isolerede garage, hvor jeg har plads til 3 biler. Slut med at være perlegrusmekanikker.

Jeg har helt fra jeg startede med minSuzuki K50B knallert skruet selv. Jeg bruger alle mine penge på at købe bilerne, og så må jeg så selv skrue. Og det kan jeg rigtigt godt lide. Så for mig er det en stor del af charmen ved at rode med gamle biler…

Jeg forsøger ihærdigt at udføre det meste vedligeholdelse selv men melder mig i samme kor som @the-real-stig at det ikke er alt som evnerne el. mængden af (special) værktøj strækker sig til. Begge dele er naturligvis der råd for da det mest kan læres, men jeg overvejer bestemt hvad jeg synes der er værd selv at give sig i kast med.
I maskinrummet klarer jeg rigtig meget, men lejer i bagtøj og differantiale..- not so much.

Jeg tænker tit på om det nu var en god ide at gå igang med mit store renoverings projekt (Lotus Elite). Hvad om jeg havde smidt 100K fra starten og så fået en kørende bil? Så havde jeg kunnet køre klassiker i 8-10 år og blot lave det mest nødvendige. Nu har jeg så haft en ikke kørende klassiker i de år. Men jeg tror (håber!) alligevel at glæden bliver tilsvarende større når jeg endelig får den på gaden. Herefter vil det så være underligt at sende den på værksted. Jeg laver alt selv som jeg har værktøj til eller som jeg kan købe eller lave værktøj til, indenfor fornuftige økonomiske rammer. Jeg bliver konstant udfordret, jeg lærer hele tiden nye færdigheder, det inspirer mig og giver mig mod på mere.

Og så lige et billede af det seneste arbejde….

Jeg ser det ikke som en nødvendighed at man skal kunne skrue selv, for at være fuldgyldig klassiker ejer, men det kan betragtes som værende en fordel?
Uanset tilgangen en klassisk bil, bifalder jeg kærligheden og interessen i bilen, mærket og dens historie, uanfægtet om her er tale om eksotiske modeller eller ej, det er gejsten hos den enkelte jeg anerkender, så kan mekaniker-delen komme som noget sekundært, efterhånden som man får lidt mere blod på tanden, det vigtigste er vel at det giver et og andet som modvægt til det daglige hamster-hjul?
Personligt er jeg på projekt siden og det at spendere tid i garagen, i langt højere grad end selve køreoplevelsen som jeg finder ganske uinteressant.

Jeg harførst og fremmest mine biler for at køre i dem. Men det er både en nødvendighed (ellers havde jeg ikke råd) og en fornøjelse at skrue i dem. Når jeg køber en “ny” bil, holder jeg først rigtig af den, når jeg har skruet på den. Lige så irriterende det kan være når noget går i stykker, lige så tilfredsstillende er det når man har repareret det.

Jeg tænker det lidt ligesom at købe bolig. Bør man købe et gammelt hus, hvis man ikke kan lave noget selv? Hvis man har gå på mod kan man måske prøve. Jeg har købt et gammelt hus og har kun tommelfingre inden for byggeri. Det gælder sig så bare om at kende sine begrænsninger.
Mht bil har jeg endnu ikke prøvet at køre en på værksted. Når jeg bliver så gammel at jeg ikke kan lave veteranbil, så dropper jeg den…
Jeg kunne faktisk godt tænke mig et klassikerværksted. Jeg tror bare jeg er for dårlig købmand

Hvis man ikke kan eller gider skrue selv, kan man lære lidt af @bjoern-steggers indlæg. Man må overveje, hvor kompleks bilen er at arbejde på.
Enhver ældre mekaniker kan fikse en MG, VW, Triumph osv. Så den slags skal man nok ikke frygte. Men en delikat Lancia kan den lokale mekaniker næppe hitte ud af.
Hvis man selv kan skrue bør man overveje det samme, synes jeg.
Der findes givetvis folk, der synes, det er sjovt at bruge 3 måneder på at opstøve en eller anden obskur del til bilen, mens den så må holde stille.
Men personligt hælder jeg nu mest til det lette og billige liv, som de mere gængse biler giver.

Der efterlyses et klassiker-værksted. Jeg kan varmt anbefale Ib Rasmussen, som har et fint værksted kaldet Auto-Hallen. Det er en fordel selv at skaffe reservedele, men det går som regel også nemt ved hjælp af internetnettet.

Og så er der stadig det med tiden……

Dejlig video, der giver nogle gode billeder til bogen om Enzo Ferrari..
Ex Porsche 912 ejeren er ikke længere aktiv i Viaretro.

@per-h Tak for interessen omkring den grønne MGB GT. Status er at den pt. Ikke vil starte. Jeg har endnu ikke fundet ud af om det er karburator eller tænding. Det er lidt koldt i garagen.
Ellers er det planen at afmontere bagkofangeren og tilpasse og montere det Sebring panel jeg har haft liggende i et par år.
Derudover skal den have et stort service så den er klar til en ny sæson med hillclimb og MG Sport.

Fra den skønne tid da Men were Men, og quinder var Femme Fatale. Super skøn

Min favorit er jo italienske biler fra `60erne, men nu er 20-30erne kommet til, fantastisk video.

Tja, jeg synes måske at filmen er lidt for opstillet og dramaet er lidt teatralsk..? Stemningen, de fede biler og stilen fejler dog ikke noget. Men som @alfahahn også indikerer, så har de gamle biler en fascination som er mere basic end de 60’er biler de fleste af os leger med.
Måske skulle man i sit “bil-liv” prøve sådan en gammel racer. Budgettet rækker nok desværre ikke til en Bugatti eller Alfa Romeo, men en Gammel MG eller Riley kan vel også gøre det..?
…tænk at lave en ViaRETRO lejr på Rømø til motorfestivallen, og så stille op blandt alle de amerikanske hotrods i en flok engelske, franske og italienske racere..? Det gad jeg godt…

Ja i år SKAL jeg til Rømø Motorfestival, de fotos de deler på Instagram oser langt væk af 20’erne på den fedeste måde.
Hvem kender vi der har en hotrod vi kan være pitcrew for?

Jeg tænker at en Austin Seven er den billigste entrébillet. Men man vinder nok ikke præmier…

her en du selv kan nå at lave klar til Rømø.

dansk historie og sikkert kørt som “hot rod” i 60 erne – se pin-up på dashboard og lettere nedslidt bagdæk

eller en ready to race:

https://www.750mc.co.uk/classifieds,complete-austin-seven-racing-package10000_5837.htm

hov linket til den danske faldt ud:

https://www.guloggratis.dk/biler/personbiler/veteranbiler/anden-model/annonce/billeder/42807741-austin-seven

de kan godt tage omdrejninger:

Hvis ikke I allerede allesammen har dem, kan jeg på det varmeste anbefale Alfa Romeo og Maserati DVD’erne fra Victory by Design serien med Alain de Cadenet som vært og kører. Alene optagelserne med hans kørsel og kommentarer til alle de Alfa 6C og ikke mindst 8C modeller, han prøvekører, er ganske fantastiske. Man får virkelig for alvor et billede af, hvor ganske fabelagtige disse Vittorio Jano-mesterværker var – og er. Og hvorfor de igennem et årti var faste abonnenter på sejrene i Targa Florio, Mille Miglia og Le Mans. Og så følger historien om Enzo Ferrari og Tazio Nuvolari med fortalt med en begejstring som kun Alain de Cadenet kan mønstre…..

https://www.guloggratis.dk/biler/personbiler/veteranbiler/anden-model/annonce/billeder/42807741-austin-seven

@soren-w Jeg tænker også på Rømø og en Austin 7 racer som billigste entrébillet. Det kunne være sjovt. Den må gerne være rustik og simpel med masser af patina.

Billeder af rullefeltsmålinger før og efter, @thomas !

Nåja, det burde jeg måske have skrevet, @jakob356 : Spitfiren har et originalt Stage 2-topstykke med fire indsugningsporte mod normalt to på 1147-motorerne. Det er også meget højere komprimeret – og så er der to dobbelte Webere, bananmanifold, anden knast og andre ventiler. Og SÅ var den på 85 hestekræfter. Senere fik den en vildere knast og ydede så 101. Det var ikke uden problemer, så nu er knasten lidt mildere igen, men jeg har ikke fået bilen målt siden, så ved ikke hvad den yder. De eksperimenter jeg har lavet med udstødninger har stort set ikke gjort nogen forskel – udover at dem der skulle formode at give mere effekt larmer!

Men jeg ved i hvert fald i dag, at en ordentlig (analog og gammeldags) motortuning ikke bare er sådan lige…

…mere moderne motorer med digital styring har jeg ingen erfaring med. Men hér kan man vel ikke ikke bare få 10% med en anden udstødning?

Nu er det jo ikke sikkert, at udstødningen er flaskehalsen i det konkrete tilfælde.
En standard motor har afstemte komponenter. Når man piller ved elementer, ændrer man på balancen. Kunsten er, at sætte ind, hvor man får det forventede udbytte.
Hvis man vil tune trinvis, skal man lægge en plan – helst baseret på andres dyrekøbte erfaringer.

@claus-ebberfeld Jeg melder mig i koret af gentlemen. Såvel @thomas og @the-real-stig har på få linier fat i det væsentlige.
En Sportudstødning kan vel i enkelte tilfælde godt give en effektforøglse på 10%, men det er ikke eksakt videnskab.
Eks. På min 1971 Opel GT vil det IKKE give 10% ekstra effekt udstødningsmanifolden ersærdelse effektiv på de gamle CIH motorer, mens den restriktive del primært ligge
begravet i indsugningsmanifolden.
Jeg tror lyden giver en perception af flere kræfter og synes man lyden lækker og står udstødningen alligevel til en udskiftning så bevares, men flere kræfter..- Not so much.

En ViaRETRO læser, det må så være mig, havde lagt XK8 annoncen op. Mest som svar på den trætte XJ-S, der havde fundet vej til ugens fund???
Nu har jeg selv haft en Jaguar XK8 magen til den i annoncen. Sådan en XK8 er ikke en sportsvogn, men en smuk GT vogn med komfortabel undervogn, blød V8er og automatgear. Og den mangler på ingenmåde den påståede 10% forøgelse af effekten. Men hvis man skal sige noget negativt om XK8 er det at den næsten er for lydløs og afdæmpet mht. udstødningslyd. (Efterfølgeren XK fik meget mere knald på lyden)
Så grunden til at skifte til sportsudstødning skulle efter min mening være for at få mere lyd. Måske kan den mindre dæmpning også give mere effekt, men så er det nok i forbindelse med en justering af motorstyringen, så den passer med den mindre modstand i potterne..? Anyway, pointen bør være federe lyd…

Moderne bil: min nye Giulia kan “chiptunes” til +80hk og så kan man sætte dobbelte lydpotter på for syns og lyds skyld.
Klassisk bil: min gamle Giulia får kun flere heste ved at få mere benzin og luft gennem motoren, med andre knaster, justering af karburatorer og tænding mv. Hvis man så skaber bedre mulighed for også at komme ordentlig af med luften igen, kan det godt give 10 HK mere.

Nu er jeg ikke ekspert, men min tidligere klassiker (Triumph TR6 PI CR) var monteret et såkaldt Triumph Stage 2 set-up. Det betyder, at hele udstødningen fra og MED manifold havde lidt større diameter, blødere sving og 2 potter ude bagerst.
Har prøvet flere andre PI CR-biler, og der ikke tvivl om, at min havde mere power. Ikke voldsomt, men klart mærkbart.
Ham der købte bilen konstaterede da også efter få kilometers kørsel, at bilen var den hurtigste TR6, han havde prøvet.
Udstødningssystemet sad på, da jeg købte den, så jeg ved ikke, hvordan den gik med det originale.
Men noget tyder på, at det i hvert fald på denne og med dette system faktisk har en effekt. Men systemet selvfølgelig også mere end bare et par potter…
Men generelt tror jeg, man skal være træde varsomt. Der er mange dele og indstillinger, der skal danse i takt, før en mulig effekt. Og der er sikkert lige så mange dubiøse producenter, der lover guld og grønne skove…

…beklager lidt manglende bi-ord m.m. i mit indlæg. Børn på skødet osv….
@ulrik er det mig, du spørger?

@skaanning , et Stage Two-topstykke til en Spitfire 1147 er noget andet end de tuningstopstykker, som forskellige (britiske) firmaer tilbyder modificeret i Stage One, Two og så videre: Det er et helt andet topstykke – som jeg skrev herover har det fire indsugningsporte i stedet for to. Det HEDDER Stage Two og kunne købes som tilbehør ab fabrik omkring 1964, da fabrikken skulle have det godkendt til deres Le Mans-motorer. Det er skrevet ind i homologeringsattesten for en Spitfire til 1965-klassen.

Der er lavet omkring hundrede af de topstykker topstykker og dét at min bil havde det var den primære årsag til at jeg købte den. Nogle ganske, ganske få af dem var i aluminium – dét er det mest sjældne stykke tuningsgrej til en rigtig historisk Spitfire.

@claus-ebberfeld Forstår skam godt, at du måtte have den så! Og jeg håber da meget, at bemeldte bil får nogle kilometer på dækkene snart.
Når jeg taler Stage 2 osv. handler det om de kits, som Moss, Revington osv. nu til dags sælger. Og der er vi (som du ved) ikke inde og pille i topstykket. Her taler vi kun manifold og udstødning.
Men måske begrebet blev forstået anderledes før i tiden..?

Ja, det er jo en af de ting som jeg overvejer for 2019, @skaanning :-).

Moss solgte i sin tid TriumphTune, der også havde noget der hed Stage Two-topstykker: De var modificeret med portning og måske også større ventiler – det husker jeg ikke helt præcist, men de var helt sikkert ikke standard. Så det kan “Stage Two” OGSÅ betyde. Forvirringen er selvfølgelig total, når fabrikken lavede et helt eget topstykke med samme benævnelse.

Ja, @claus-ebberfeld, Triumph Tune var dengang også en mulighed. Den 3. ejer af min forhenværende bil fik i 1982 en omgang Triumph Tune i motoren. Hele turen. Rullefelt viste 179 hk. Men den motor var naturligvis umulig at leve med og døde efter 5 år. Efterfølgende kom der en standard CR-motor med de omtalte Stage 2 ændringer i. Så blev alt godt og harmonisk igen. Så, ja, det er forvirrende.
Håber for dig, at du kan få ræset i din sjældne Spit i år. Det fortjener den vel? Og en Spit er jo den perfekte cocktail i forhold til en ret lille motor og en alligevel heftig kørsel.
Midt mellem 12 cyl-Jaguar og guldfælge på din MB, må du ikke glemme din fine Spitfire!

Da jeg købte min TR6 var den udstyret med 3 stk Weber 40 DCOE, sportsknast, K&N luftfiltre og rustfri bananmanifold… – og den gik ad helvede til!
Min er en årg ‘74 med den lave kompression, og det dur altså ikke bare at spule ekstra benzin ind i systemet, hvis ikke man har tilpasset resten af motoren til det, så den ikke brækker sig. Det har krævet mange ærgrelser, fejlslagne forsøg og investeringer at få den til at køre. Løsningen blev: UD med Webere, bananmanifold, sportsknast og på med 2 stk SU HS6 og nu virker skidtet. Bevares, hurtig er den ikke, men i en klassiker er turen mellem A og B jo vigtigere end hvor hurtigt man kommer fra A til B.
@claus-ebberfeld Een af mine go’e venner har en Spitfire. Han havde også læst om sportsudstødning, K&N luftfilter osv, som ku’ gi’ 10 HK mere… – men som han endte med at konkludere, ville det måske være mere effektivt, hvis han bare tabte sig 10 kg istedet…😂😂😂

Her er der Phil Collins toner, for dem der ønsker kvindelig hjælp til at komme i tilbagelænet fredags stemmning. Nærmest musikalsk “simplify, then add lightness”.

Fra nu af vil jeg kun tænke på BMW 325 Touring, når jeg hører det nummer, @westmus …

Da jeg købte min Peugeot 504 coupe automatique årgang 1972 i 1976 søgte jeg lidt på historien bag bilen, da der på det tidspunkt kun var ca. 10 af den slags modeller i Danmark – og kun en med automatgear – nemlig min :-) Der fandt jeg ud af at bilen var solgt på grænseplader som ny til cykelrytteren Ole Ritter, men om det påvirkede prisen tror jeg nu ikke :-)
Billedet forestiller ikke min bil, men en tilsvarende.

Larkin Poe er kraftigt anbefalelsesværdige!

Til den bil kan det da kun være “You can’t Harry love” (som selvfølgelig ikke er et oprindeligt Phil Collins nummer, men bare passer godt til bilen).

God weekend

Cyrry, Hairy, Harry, Hurry (jeg er træt af bedrevidende æbleprodukter!)

Jeg vil hellere have 2CV’en

Den er sikkert også flere penge værd, @leo-jensen – din snu spekulant :-).

Næ, det er muligt at den omtalte kendiseffekt simpelthen ikke virker i Danmark, @wentzel: Hvis ikke Ole Ritter i 1976 kunne, hvem kunne så? Jeg kender faktisk ingen eksempler på danske kendisser, hvis bil er solgt dyrere på grund af deres ejerskab.

@claus-ebberfeld, nu har Danmark også en ret begrænset mængde verdensstjerner. Hvis jeg ikke har misforstået det, blev Olsenbanden bilen da vist handlet til “overpris” sidst den skiftede ejer.

I denne musikvideo kører han i en Anglia? Den er fra hans egen samling.

Tænk at Lexus nu er gammel nok til at lande på ViaRETRO..!
Jeg var i 3 år, vist nok fra 1998 til 2001 salgs- og marketingchef for Lexus hos importøren Toyota Danmark. Så jeg kender de tidlige modeller indgående. Nu har jeg jo præferencer for andre mærker, men jeg må blankt erkende at jeg aldrig har oplevet et andet brand med samme kvalitetsniveau. Og toppen var LS400. Firkantet og uinspirerende i designet. Men køreoplevelsen var ubetinget luksus. Man kunne simpelthen ikke mærke hvor hurtigt man kørte, man var helt isoleret fra omverdenen. Den mindre GS300 var også bygget i samme kaliber, og da den kom i en GS400 version med 4,0 liters V8 begyndte det at ligne noget. Problemet i starten var at Lexus endnu ikke havde fundet en designlinie, så det flaksede lidt rundt. Det er de blevet bedre til.
…om de tidlige LS400 bliver klassikere..? Helt sikkert, hvis ellers 90er biler kan blive klassikere..?

Dengang Lexus var ny på markedet, havde min mekaniker een holdende på værkstedet med en front-skade. Der skulle en ny kofanger på. Den indeholdt 4 afstandssensorer til parkeringshjælp. Reservedelspris 70.000 kr. Det svarede til nyprisen på en lille bil.
Det var måske ikke helt i ånd med den afsluttende bemærkning i videoen, at bilen kun skulle røre sjælen. I dette tilfælde også bankkontoen.

Jeg er fuldstændigt enig med @njal-h-fredhave : Giv mig ægte klassisk. Men når det er sagt, så har jeg stor respekt for Lexus og deres tilgang til biler.

Om de bliver klassikere? Ja, det tror jeg – alene af den årsag, at der jo også skal være et alternativ til BMW og Mercedes, når vi taler klassikere af de kommende generationer.

@claus-ebberfeld – Klassikerstatus….. Lad os tage den om 10-15 år, hvis vi lever længe nok.
Jeg tror ikke på den, og baserer det på flere årsager. En af dem kunne f.eks. være, at japanerne aldrig har været ret gode til at levere reservedele til deres biler, når disse udgår af produktion. Lexus var fyldt med elektronik og automatik, og allerede de første LS400 kostede kassen af få repareret – og i stykker går skidtet altså på et eller andet tidspunkt. Har selv haft et par bekendte, der måtte kaste håndklædet på den baggrund.
En mere lavpraktisk betragtning kunne så være, at den bare ikke er interessant. I hvert fald ikke som andet end transportmiddel. Men så er vi vist næsten ovre i den med at alle biler bliver veteraner, men ikke nødvendigvis klassikere……

Lexus er meget populært i arabien og asien, men lider ligesom andre luksusbiler fra den tid (A8, BMW7, MB S-klasse) under at man kan købe mindst en ny bil om året for det som det koster at holde den kørende ..
Lexus er tydeligvis bygget til folk der ikke bryder sig om at køre bil, det skal bare være så komfortabelt som muligt – gerne med chauffør, så man slipper for at forholde sig trafikken også.
Så givetvis et fortræffeligt transportmiddel, men inderligt uinteressant som automobil og helt irrelevant som klassiker. 2 ton dumt jern :-(

Arabien… :-)
Lexus og klatten, uanset om man syntes om den eller ej, kommer vi ikke uden om at der er tale om luksus i japaner-klasse.
Hvorvidt den nogensinde bliver en klassiker, tænker jeg kun bliver i en snæver kreds?
Men hvilke biler/modeller bliver de næste klassikere og hvad tillægges der for at opnå titlen og dermed blåstempling?

Ja, jeg mente sådan set også som @dw skriver “klassiker i en snæver kredse”, for Lexus har jo vitterligt ingen bred appel og prestigemæssigt løber BMW og Mercedes bare med al æren. Og det er nok sådan noget som “prestige” og “interessant”, der kommer til at trække læsset.

Men jeg fornemmer at vi med “interessant” primært taler design? Dét er kedeligt på den store Lexus – men teknisk synes jeg faktisk den ER interessant.

Så længe det virker, @klaus-r : Derefter vil jeg nok også hurtigt miste interessen. En billig klassiker, der er dyr at reparere – dén kan få et meget kort liv.

flere info ønskes:

skal der kunne køres mange km – også motorvej m.m. eller er det hyggeture på småveje herhjemme i DK.

hvor mange penge er man villig til at tabe pr. år både i værditab-ejerafgift og evt. værksted regninger – eller er man DIY ?

umiddelbart tænkte jeg Audi80 eller Opel Twintop eller saab 900, men alle disse koster jo fra 10K/år bare i afgift og forsikring og er så nye at man overvejer at sende dem på værksted, så er de der veteraner jo noget billigere at eje – også i værditab.

Saab 900 desværre uden afgift, men det er nok ikke så slemt:
https://www.dba.dk/saab-900-25-v6-se-cabriolet/id-1046997622/

Troede egentlig vi snakkede 50 kilo inkl afgift ?

En Talbot Samba vil jeg mene ryger forbi fimse-skalaen på samme måde som en Morris Mascot. At det er et forsvundet bilmærke bliver den jo ikke mindre historisk sjov af. Til 20.000,- som nedenstående, bliver det vist at finde en bedre er-en-gammel-åben-bil-noget-for-os tester.

https://www.dba.dk/talbot-samba-14-cabriolet/id-1045395878/

Jeg har en Peugeot 306 cabriolet fra 1994 med 120HK. Lidt blødere at køre i end en GTI af samme årgang.
Design af Pinin Farina.

Den havde jeg planlagt at sætte til salg til forsommeren for netop 50.000

Jeg stemmer klart også for en Alfa Spider

Jeg svarer lige på mandens vegne: 50.000 er for en kørende bil på plader, så objekter der straks skal postes reparationer, afgift eller tilbehør i er ikke rigtige svar på hans spørgsmål.

Han kan godt nogle ting selv – har haft (og har vist stadig) flere rigtige klassikere. Men som så ofte i denne verden er den virkelige begrænsning nok tid – især fordi han jo også skal passe sine andre biler.

ja den lille SAMBA er jo både billig og på plader og veteran – bliver svær, at slå

Helt klart en Alfa Spider eller en lille Talbot, de andre nævnte hører i min optik ind under Berlingo-segmentet…

Hvis jeg manglede en cabriolet, så er den alfa spider turbo ovenover da ret interessant, og i en smuk farve. Vel heller ikke så dyr i ejerafgift som den 6-cylindrede udgave?
Hvis veteran: Jeg synes at jeg erindrer både triumph herald og peugeot 203 udbudt herhjemme til 50.000kr, og dem finder jeg gode ift det ret begrænsede økonomiske råderum.

Det afhænger jo også af, om den omtalte mand “bare” vil nyde kørsel i åben bil, eller han også vil have fart over feltet.
Hvis det er det første, tænker jeg som flere andre en Alfa Spider 2.0 TS.
Hurtig er den ikke, og designet er ikke for alle, men kørslen er god. Ab fabrik var kvaliteten ikke imponerende, så et godt eksemplar er påkrævet.
Hvad med en Escort XR3i cabrio? Kan sådan en ikke købes til omkring de 50k? Har ikke tid til at undersøge det lige nu. Den er ikke fimset. Fra samme tid er der også Kadett GSI cabrio.
Begge de nævnte biler findes også i en mere afdæmpede udgaver, men stadig uden tag på. Sådan husker jeg det i hvert fald.
Hvis targa er nok, er der jo også nogle varianter af Toyota MR2, som kunne komme på tale.

Jeg er enig med @brian og der er en til salg i Vejle uden alt for mange km : https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/renault/megane-ii/16-16v-cc/4125246?utm_source=BilBasen_SearchAgent&utm_medium=email&utm_content=CarURL1&utm_campaign=CLM

Måske for flimset, men dælme svær at slå på pris:
Man skal hente den lidt syd for Berlin – mon ikke den kan fåes for 1000 EUR ?
Efter bulen er trukket ud, skal der erlægges afgift på 12.000 DKK
Dermed kan man have en registreret Punto Cab inkl. bulereperation for 23.000 DKK.

https://suchen.mobile.de/fahrzeuge/details.html?id=248948596&categories=Cabrio&cn=DE&damageUnrepaired=NO_DAMAGE_UNREPAIRED&isSearchRequest=true&makeModelVariant1.makeId=8800&makeModelVariant1.modelId=30&maxMileage=150000&pageNumber=1&scopeId=C&sfmr=false&sortOption.sortBy=searchNetGrossPrice&sortOption.sortOrder=ASCENDING&searchId=dbf482de-1f8b-ff41-8f1c-5df05a89e91d

Her er måske en kommende klassiker:
Fiat Barchetta. Eksportpris ca. 1.200 EUR = 9.000 DKK
Afgift. = 35.000 DKK

https://suchen.mobile.de/fahrzeuge/details.html?id=270618404&categories=Cabrio&cn=DE&damageUnrepaired=NO_DAMAGE_UNREPAIRED&isSearchRequest=true&makeModelVariant1.makeId=8800&makeModelVariant1.modelId=10&maxMileage=150000&pageNumber=1&scopeId=C&sfmr=false&sortOption.sortBy=searchNetGrossPrice&sortOption.sortOrder=ASCENDING&searchId=441eb98e-0617-bd32-8044-6b60c086c4db

Renaulten er da fin, men var ønsket ikke en åben bil, på plader og afgift !

@the-real-stig det er egentlig et god bud. Pt. er det en bil, som hverken er fugl eller fisk i forholdet mellem gammel bil og youngtimer. Men i denne kontekst er det måske heller ikke så vigtigt.
Og den er garanteret let og billig at eje.
Ikke en bil, jeg selv ville eje, men nu handler det jo heller ikke om mig/os, men om den omtalte mand.
Kunne måske være noget for ham.

Gode bud, d’herrer – jeg har selvfølgelig advaret manden om at det ville blive dagens emne, så jeg håber han læser med og får inspiration. Hans egne kandidater ER også blevet nævnt.

I HAR bemærket, at den viste Alfa Spider er med en eftermonteret turbolader og skulle have 218 hk, ikke? Det er vel ikke nødvendigvis et problem – men der er da i hvert fald en ting mere der kan gå i stykker. Ligesom den ekstra kraft vride endnu mere i smadder i periferien.

@dw , den med at Samba er OK og en del af de andre er i Berlingo-kategorien forstår jeg ikke: Er Samba ikke den af de nævnte biler, der reelt er nærest beslægtet med en Berlingo?

@the-real-stig , jeg er helt med på en Barchetta, som jeg altid har syntes godt om. Har endda set dem i dejlige farvekombinationer. 1500 Euro?!? Nu har du også fået MIG til at kigge efter en sommerbil!

Efter to års erfaring med en Barchetta – som vi absolut ikke har lyst til at sælge – kan jeg kun anbefale den. Kan man få den på danske plader til under 50.000 kr. er det en god forretning. Priserne herhjemme ligger en del højere.

Hvis det i øvrigt var et seriøst spørgsmål, ville der bl.a også være information om bilens forventede anvendelse. Jo mere præcist man spørger, jo bedre svar får man som regel også.

Alfa 916 Spider er et rigtigt godt bud, og den viste ser endda fin ud. Den er dog meget langt fra standard, hvilket prisen også delvist afspejler – den er i hvert lidt i gråzonen hvad angår drift og reparationer.
Fruen i husstanden har igennem mange år kørt en 2,0 TS 916 Spider som hverdagsbil, og finder man et godt eksemplar – og passer den med service, tandrem, husker at tjekke olie jævnligt m.m., er det en forbløffende stabil sag. Hun elsker bilen højere end stanglakrids, og har flere gange takket nej til efterfølgeren, der heller ikke byder på hverken samme stilfulde design eller gode køreegenskaber.
Modellen har (som alle andre biler) nogle svagheder, men ikke noget der påvirker daglig drift. Dog har jeg et par gange oplevet, at skulle lede lidt efter specielle dele, og glem ALT om at køre til aut. værksted med den.
Måske man lige skal finde en der koster lidt mere, for at få det bedste, men prisen kan der jo altid forhandles om.

Endnu en Alfa Spider – ikke fejlfri – men 45.000
https://www.dba.dk/alfa-romeo-spider-20-ts/id-1049933091/

Det er tankevækkende, at den nyere og oprindeligt både dyrere, hurtigere og “finere” Alfa Romeo Spider (916) i dag er billigere end en Mazda MX-5 (Mk1) – er det udtryk for, at japaneren er nået længere på sin vej imod klassikerstatus end italieneren?

@h-p-thygesen, fin Alfa Spider. Jeg har aldrig set en hvid før, men det klæder den egentlig meget godt. Resten af modifikationerne kan man diskutere.

@westmus, jeg er ikke i tvivl om at det er et seriøst ment spørgsmål, og at formålet er “sommerkørsel”. Jeg synes ikke selv der er så stor varians i mulighederne at det er nødvendigt med meget mere information: Det er jo ikke fordi nogen af de nævnte kandidater er kompromisløse sportsvogne og andre helt tilbagelænede cruisere.

Jeg håber jeg senere kan rapportere tilbage fra et vellykket køb. Måske med en test? Hvis det er en bil jeg gider køre i :-).

Den hvide 916 er heller ikke original, og man bør nok starte sine overvejelser med hvad det er man går efter. I min optik er den her ikke meget værd, og når 916 begynder at blive interessant for entusiasterne, vil disse gå langt uden om sådan en.

MX-5 er da et godt bud – den er solid og kører rigtigt godt. Så må man bare leve med, at der også står en omkring næste gadehjørne.

Håber at få slutningen på eftersøgningen, så vi kan se hvad der kom ud af overvejelserne.

@westmus , “ældre bil uden tag” er jo fuldstændigt ligeså upræcist som “ældre bil med stor bagklap”. “Sommerkørsel” er jo også et rimeligt vidt begreb. Er det mest små korte “is-ture”, eller længere udflugter. For 1 person, 2, eller må der også gerne være et brugbart bagsæde så børn/børnebørn kan komme med på is-turen? Er man mest til store eller små biler, sportlige eller komfortable osv. Det er jo kun de max 50,000,- der gøre at der ikke er blevet svaret alt fra en ’59 Cadillac til en Lotus 7 på spørgsmålet

@westmus , har lige spurgt spørgeren: Han siger tak for forslag, men har ikke bestemt sig endnu.

Brugen er mere end hyggesommerkørsel: Den skal kunne bruges som hverdagsbil.

hmmm jeg ved ikke helt hvad der er bedst/værst

i virkeligheden ødelægger man jo 30 års historie med 2 biler for at genskabe nogle få års historie med 1 bil ?

hvis den bare ender på et museum alligevel – havde det egentlig været sjovere – og måske en bedre historie ?, at parkere de 2 ved siden af hinanden og selv lade museumsgæsterne bedømme

“Brændstoffet” der holder klassiske biler kørende er en blanding af benzin og historie – og i nogle tilfælde også blyerstatningsadditiv. På benzin alene ville de slet ikke kunne køre …
Vi behøver også bare at se på alle de kræfter, bilfabrikanterne lægger i at fortælle deres historie, i det omfang de har en at fortælle.
Når det er sagt, vil jeg da heller ikke selv betale ekstra (af økonomiske grunde) for en klassisk bil med en særlig historie, men nøjes med den overordnede historie.

Hvad Jaguar D-type i særdeleshed angår, vil jeg nævne, at jeg selv var henne at lægge en finger på en, for at modtage noget af dens magi så sent som i går.
Benyt selv lejligheden til at se en Jaguar D-type i virkeligheden på Sommers Automobile Museum i Nærum http://www.sommersautomobilemuseum.dk/
Gør det gerne inden d. 24 marts, 2019, for indtil da, er D-typen også i selskab med et fint udvalg af XJ-modeller i anledning af 50-års dagen for introduktionen.
Og husk i Ole Sommers ånd, at det hedder en Djaguar …

Jeg skal indrømme, at jeg selv havde tænkt den tanke, @jensen – og jeg tror faktisk også at @johnny-b-goode-rasmussen tidligere har været inde på det med, at når en-eller-anden renovering, ombygning eller hvad det er selv er 50 år gammel, så ER den faktisk også historisk i sig selv.

Men det ændrer jo faktisk ikke på den pointe, som Herr B Goode skriver i dag – og som også var min: Historien er vigtig.

Nu er @michael-s-lund så inde på en meget rimelig årsag til at at betale ekstra for en god historie på en given bil – nemlig ikke at ville. Og det er jo fair nok. Men hvis jeg KUNNE, så ville jeg da gerne have en D-type. Og helst en af de tre vindere, det er klart (jeg har også noget med Ecurie Ecosse-biler…) – og SKULLE jeg jo betale ekstra, det giver jo sig selv. Men det er en meget hypotetisk snak.

Derimod ville jeg ikke betale ekstra for en eks-McQueen-film Trans Am. Men det er OGSÅ meget hypotetisk – mest fordi der er hundrede biler jeg skal have før en Trans Am.

Den ex-Blachman-CX som blev omtalt i kommentarerne til Sørens McQueenhistorie – ja, den SKULLE jeg derimod have købt. Det har jeg faktisk fortrudt. Men sådan er der så meget.

Hov, @jensen , “bare på museum”? Louwman er faktisk ret gode til at få deres historier ud – billedet her er Evert Louwman bag rattet af D-typen til nogle demonstrationsomgange på Goodwood i 2014.

historien ER vigtig – selvfølgelig.

men jeg mener måske bare at den havde været bedre fortalt ved at lade de 2 forblive 2 biler.
men rent økonomisk er det da sikkert bedre at have “den ægte” vare i 1.

Jeg fik ikke udtrykt mig præcist nok, for jeg går op i både den individuelle bils autencitet og historik. Det er “kendiseffekten” jeg ikke vil betale for.
Bilen behøver ikke at have tilhørt Marilyn Monroe, jeg kan godt leve med, at “Maren i kæret” har haft den.
Ligeledes kommer jeg heller ikke til at synes mere om Pontiac Trans Am, selvom jeg nu får at vide, at McQueen har optrådt i en.

Trist at endnu en bil ender som mumie på et museum (mausoleum) – eller hos en investor.
Lad os dog se bilerne i deres naturlige miljø på racerbanerne.
Respekt for f.eks. Porsche-museet, Matra-museet, Lotus Heritage og le Mans-museet, der lader deres udstillede biler strække ben ved specielle lejligheder.

@claus-ebberfeld ham der den læser, du citerer i din fine artikel, vil – hvis jeg ellers kender ham ret – med glæde pege på @michael-s-lunds seneste indlæg i denne tråd. Her fremlægger Michael det med vanelig præcision:
.”….jeg går op i både den individuelle bils autencitet og historik. Det er “kendiseffekten” jeg ikke vil betale for.
Bilen behøver ikke at have tilhørt Marilyn Monroe, jeg kan godt leve med, at “Maren i kæret” har haft den”

Den omtalte læser deler 100% dette synspunkt – selv om det måske ikke stod knivskarp i det indlæg, du citerede fra.

SELVFØLGELIG er historie (- r) som f.eks. den om D-typen spændende, og gør bilen til noget særligt. Klart. Og det er en del af romantikken og mytologien om gamle biler.
Men dagens historie er også i en definitivt anden liga, end at forsøge at gøre drama og penge ud af, at en bil engang har været ejet af Stig Lommer, Mogens Lykketoft eller Thomas Blachmann.
Men disse ting er heldigvis subjektive!
Mvh
En bekendt af læseren.

@claus-ebberfeld – det er nemlig en rigtig fantastisk god historie Claus. Tænk at være den umådeligt priviligerede person, der kunne købe begge biler op og beslutte at bygge en fantastisk bil ud af to gode. Man kunne også have valgt at beholde de to lækre patinerede D-typer sammen i garagen, og så begrænse diskutionen om who-is-who til familiemiddagen..?
@njal-h-fredhave – jeg skal også se Bullit på K…

Bullit ja tak!

Du kender den omtalte læser rigtigt godt, @skaanning :-). Tak for inspiration.

Og selvfølgelig er en Le Mans-sejr i den højeste kategori af kendis- eller glorie-effekt, men det var bare for at understrege min pointe: Den gælder jo i virkeligheden hele vejen ned til Maren i Kæret: Utallige ejere af finere vogne finder jo behag i at fortælle historien om dens fortid som direktionsvogn hos Brüel og Kjaer, B&O eller at ejeren engang lånte den ud til kongehuset for at hente Dronning Ingrid – og så videre.

@michael-s-lund , tænk hvis du rent faktisk kunne finde den Renault 4 som Maren i Kæret faktisk engang ejede?!? Dén ville altså være en merpris værd frem for en udbanket postbil kørt af to hundrede forskellige mekanikígnoranter.

Jeg betragter med andre ord historie ligesom det her med klassiker eller ej: Det er ikke et ja eller nej, men en glidende skala fra “nå” til “wow!”.

@the-real-stig , se lige billedet af bilen i kommentarfeltet igen: Den KOMMER skam ud.

Tak, @johnny-b-goode-rasmussen : Jeg havde selv svært ved at fange konceptet, men kan jo godt se du har ret. Tak for tippet om bogen om D-typerne, i øvrigt – jeg sætter den på mit pensum.

Det er da alt andet lige sjovere hvis en bil har haft en kendt person som første eje eller den har været brugt i en film, end den bare har været ejet af en ukendt Hr. Jensen. Om den enkelte historie så betyder noget for den pågældende bils værdi skal markedet noget nok finde ud af.

Jeg er i øvrigt enig i at en gammel bil ikke nødvendigvis bliver mere interessant ved at blive renoveret tilbage til fabriks original. Man fjerne den ægte histore til fordel for en mere eller mindre vellignende replika af noget der var engang.

@westmus -jeg er grundlæggende helt enig Westmus. Så en gang en af Steve McQueens gamle amerikanske pickups til salg for en formue. Den var fuldstændigt topgejlet. Det giver ingen mening! Da McQueen kørte i den, var det en halvramponeret pickup han brugte på sin farm. Han kørte i sine sene år rundt i cowboytøj, med langt hår og skæg, og tro mig, han har sikkert også sluppet en vind eller to i de slidte sæder? Hvor er den historie henne? Bilen er blevet restaureret op til en helt almindelig pickup…

Bestemt ikke for at nedgøre Steve McQueen og hans sidste film, men kombinationen Pontiac Firebird Trans Am og en kendt skuespiller, blev da udødeliggjort flere år inden 1980.
Her spillede bilen faktisk også en betydeligt større rolle, end den fik lov til i The Hunter.

Ja den her er for langt ude, men med den hype der er om Steve McQueen skal den nok blive dyr.
Jeg ved hvor der står en sølvfarvet Jaguar E-type i Schweiz, der var Steve McQueens dagligbil mens han la ede filmen LeMans. Han gav den bagefter til kokken på sættet, der har den endnu.
Ærgerligt at jeg har mistet det schweiziske Jaguar klubblad hvor historien stod i…

Selv om jeg går virkelig meget op i at have komplet historik på min biler, har jeg aldrig haft den fjeneste interesse i, om bilen har haft en eller anden kendt ejer eller kører.Og da slet ikke i at betale ekstra af den grund.
For et par år siden var der i MotorClassic en bil til salg (en Mercedes mener jeg), hvor teksten anførte “tidligere ejet af Stig Lommer”. Fred med Hr. Lommer, men er det virkelig et salgsargument for nogen..?
Men jeg forstår, at andre har det anderledes. Så fair nok. Og der er da også forskel på Lommer og McQueen. Med al respekt.
Men personligt er jeg 100% ligeglad med den slags.

En Trans Am bliver for grov og bølle-agtig for mig under alle omstændigheder. Så McQueen, Reynolds eller Hr. Jensen fra Sdr.Omme: Sådan en kommer ikke til at stå i mit værksted.
Men når jeg ind imellem ser en på landevejen, kigger jeg da efter den. Mere hellig er jeg ikke.

Jeg sætter i modsætning til Skaaning stor pris på en god historie. Det hjælper bare ikke meget når jeg ikke kendte filmen og derfor ikke anede noget om bilen (bilerNE?) heller. McQueen er for mig forbundet med et par Porscher, en hel del Ferrari, et par Jaguarer og en vis Ford Mustang.

Trans Am er der en anden stor sjæl der har sat sig på.

Men i foråret 2018 så jeg hans køredragt og hjelm fra filmen Le Mans blive solgt for 48,000 Euro i Monaco, så der findes helt bestemt en Steve McQueen-effekt. Der var kraftig for rekvisitten fra hans hovedfilm (for bilentusiaster), men for denne Trans Am? Jeg melder pas, og må indrømme at jeg meget hellere vil have Burt Reynolds’.

Spørgsmålet er vel, hvad der er tilbage af Hunter og McQueens DNA i den bil, når den en dag er bragt tilbage til former glory? Så er den blot en Trans-Am med en hyggelig historie?

God dag

Jeg har ofte kørt Alfa 90 fra 1986 til 1992…
En ok bil i min fars vognpark…han kan så ikke læse med her længere – men Alfist – det var han.
Det var en blæret bil med telefon! – og rust, rust, rust!
På billedet her syner 90, eren meget stor. Sådan husker jeg den ikke.
Den var en lidt forvokset Alfetta.
Mors Alfetta kørte eddermame godt – og stærkt. Den var også naturlig lettet af rust.
Så havde han også en Alfa Bertone GTV 2000 – ok bil , ikke toptrimmet men god til at lave cirkler i. Smadrede den første gang som 12 årig.
Sikke mulighed jeg kunne have haft for at lave sammenlignede Alfa biltests i firserne…
Nåh – men han havde også en VW Golf – formidabelt vogntøj. Tak far.

Godt nytår!

Er enig med Ebberfeld i, at visse af de nævnte biler på en eller anden måde er young-timer-agtige – på trods af, at de i morgen er veteraner.
Måske handler det om, at bilerne i midtfirserne så småt begyndte at ligne nutidens biler? Glatte og aerodynamiske…
Det handler måske også om, at firserne var farvel til krom og træ – noget som i den grad forbindes med en “rigtig” veteranbil. Det sorte plastik, som var firsernes mantra, lugter billigt og uromantisk.
Hvis jeg i morgen kører forbi en Mercedes 124, og siger til min søn på knap 8 år “se, der kommer en veteranbil”, vil han helt sikkert “det er da ikke en veteranbil”.
Kom vi forbi f.eks. en MGB, ville han af sig selv sige “se, en veteranbil”

Tja, det var bare et par tanker fra konservativ gnavpot.

Claus og alle kommentatorer, hvordan kan I overse at Lancia Thema er på listen. Hvis jeg skulle have en fra årgangen (har haft Volvo 740 og kørt i Testarossa) så er det kun Lancia Thema der kommer i betragtning. Understated italiensk 80’er elegance. Sådan én drømte jeg om i flere år, men ventede så længe at det endte med at blive efterfølgeren Kappa, en af de bedste biler jeg har haft.

@ole-jagmann – Ja, men en Lancia der deler konstruktion – helt ned til dørene – med Fiat Croma, er vel ikke ligefrem den oplagte “Make Lancia Great Again” model.
Når det så er sagt, kører den ganske fint, og udstyret med den turboladede Fiat motor er den endda rigtigt god.
Som 8.32 har den også potentiale til noget større, selv om den senere LX med Busso motor faktisk gjorde det lige så godt – til langt mindre i både anskaffelse og vedligehold.
For mig var Kappa faktisk langt mere “Lancia” end Thema – men det varer jo mange år endnu før den komme på listen.

@klaus-r Platform tankegangen var fremsynet og har vundet stor udbredelse. Lancia kunne jo ikke blive ved med at tabe penge på ingeniørmæssige mesterværker i små serier. Thema er vel lige så meget Lancia som 9000 er Saab, Chroma er Fiat og 164 er Alfa Romeo. Det er mit indtryk at Thema blev en af de mest populære Lanciaer i nyere tid.

Hvad der så er overgået Lancia og Thema navnet i dette årtusinde er en skandale!

@ole-jagmann Platform tankegangen var gammel allerede dengang – bare tænk på hvor fantastisk Alfa Romeo udførte den med Tipo 105 modellerne i starten af 60’erne – fire meget forskellige biler på samme platform.
For Thema er der dog næsten tale om en ombygget Fiat Croma – samme platform, deler flere karrosseridele, og samme drivline. Dermed er Lancia næsten reduceret til en re-badged Fiat. At det kan give en ganske hæderlig bil, er så helt fint.
Re-badging konceptet blev så helt gennemført da Lancia emblemerne røg på det samlede Chrysler program – hvilket nok beseglede mærkets skæbne.

Hold da op!… Der lægges hårdt ud med en Samara? En gudsjammerlig kasse af rang.
Ud over Modena’s Finest og MR2, så var der sgu ikke meget at råbe hurra for i midt-firserne..
Den gennemgående streg emmer af hvidløgssalt og dødsyghed…

JA TAK til Ferrari 288 GTO (hvis likvide midler var ubegrænset). Jeg er ganske enkelt vild med den ! Uagtet at Testarossa sikkert er bedre og har 12 cyl. så har jeg det stramt med designet. Gællerne er for voldsomme og fronten mangler karakter ifht. resten af bilens design IMHO.
Toyota MR2 kunne jeg godt se i garagen på et tidspunkt.
Godt Nytår.
Anders

Jeg stemmer også for en MR2. Den er SÅ overgjort firser-agtig, at bøtten vendes på hovedet, og det hele bliver charmerende.
Desuden er jeg af den opfattelse, at enhver bilfreak mindst 1 gang i livet skal eje (eller bare køre) en åben bil med centermotor og baghjulstræk. Den ultimative opskrift på dynamik og køreglæde!
Espace er også flot på sin måde. Men om sådan en kan holdes kørende uden uendelige reparationer, er jeg i tvivl om. Kvaliteten var skræmmende dårlig ab fabrik…

Som veteranbil til at køre i, vælger jeg Toyota MR2 – helt upåvirket af om Toyota allerede har vundet eller vil vinde i Le Mans …
I MR2 kommer den fine 4A-GE motor til sin ret, og er med til – helt bogstaveligt – at få den til at rykke fra FIAT X 1/9.

Som design trendsetter vælger jeg Renault Espace.

Produktionsteknisk vælger jeg “tvillingerne” Lancia Thema og SAAB 9000, fordi de på brilliant vis var med til at vise værdien af platform-deling.

Ellers er jeg meget enig med @skaanning i, at bilerne fra midtfirserne i form og materialer lagde udgangspunket i mange år frem, for hvordan en moderne bil skal se ud – måske udviklingen har stået i stampe siden …

Apropos form, så havde vi på min daværende arbejdsplads en Ferrari Testarossa holdende på bordet (i model forstås) i et af mødelokalerne – vi var stolte af at have solgt måleudstyr til netop optimering af aerodynamik til brug i Pininfarina’s vindtunnel.

Der er mange fine emner – ikke mellem de anførte som er førstegangs veteraner rent modelmæssigt – men imellem de modelserier der allerede er veteraner så nu er det 84’er capri’er, Manta’er, Porsche 924/944/928/911, Corvette, Sierra XR4i, allesammen et år yngre men nu veteraner. Dem der allerede er de glade indehavere af ovenstående kan glæde sig over at afgiften pr. automatik falder til det kvarte. Om deres forsikring også falder afhænger af helt andre faktorer. Syn kan udsydes til hvert 8. år, men det er vist også noget man selv skal få ordnet.

Mht. SAAB 9000 (og senere modeller), synes jeg at jeg ser flere af dem, i nutidens gadebillede, end for 10-15 år siden.
Er der blevet skovlet SAAB’er ind i landet, efter fabrikken lukkede, eller har jeg bare drukket af natpotten?

Har du haft OTTE Volvo 740, @bernt-clausen ?!? Det er godt nok interessant. Især set i lyset af, at den jo på mange måder allerede var gammeldags/konservativ som ny – eksempelvis sammenlignet med SAAB 9000.

@ole-jagmann , jeg har sådan set ikke overset Lancia Thema på listen, men jeg har altid set den som det svageste led i det firebils-samarbejde den var en del af. Designet er trebokset på den brutale måde, interiøret lignede noget fra en SAAB (…), og motorerne og det meste andet kunne fås billigere i en Croma. Ja, faktisk så er sidstnævnte i dag meget mere sjælden (og kønnere) også, så som klassiker vil jeg faktisk foretrække den!

Efter min mening er det bedste man kan sige om Thema, at det er ordentlige mennesker der kører i dem.

Det har det ikke altid været med Toyota MR2, hvorfor den i dag er rigtigt svær at finde i god stand. Men dén kunne meget vel også være mit valg, hvis jeg kun skulle vælge én fra årgangen – og det ikke måtte være en Ferrari. MR2 er en fabelagtig sportsvogn, simpelthen.

Nu skal i nyde ny-veteranerne, for det er snart slut. Kommende veteraner har højstyrkestål og kompliceret el-netværk, som vil gøre det meget udfordrende at holde dem kørende.
Forestil jer en bil fra slut-firserne med lysende ABS-lampe, hvor knowhow og reservedele er fordampet.
Nå, men jeg vælger GTO, Fiero og MR2 – det er de eneste med vippelygter/centermotor.
Isdera må dog gerne stå i garagen også.

Jeg tror ikke køen til en Lada serie 2 er særlig lang. På den anden side, så tror jeg ikke at udbuddet vil være særligt stort (hvis der er nogen, som kan istandsættes).
Men ellers er der mange, som vil attraktive og efterspurgte, blandt de andre interessante årgang1984 debutanter. Der er flere som jeg kunne ønske, hvis jeg skulle vælge.

Alle, der kaster penge efter en klasisker, tænker vel over de 2 store faktorer: 1) Stand 2) Pris.
I tilfældet MR2 serie 1 må en 3. faktor med 99,9 % sikkerhed også med. Nemlig udgiften til og muligheden for at føre bilen fra cirkus-bil tilbage til original.
Hvor svært det er, ved jeg ikke, men penge koster det. Sikkert mange.
Mht Lancia Thema er jeg på hold med @claus-ebberfeld. Særligt bagenden er ramt ved siden af designmæssigt, og i forhold til SAAB’en virker den i det hele taget for ordinær. Beklager, alle I rare lancia-fans!
Croma’en siger også nej til.
Sjælden? Ja. Spændende? Nej. Byggekvalitet? …..uha…

Øh…. Claus,
Toyota vandt godt nok Le Mans 2018 – Fernando Alonso, Nakajima og Buemi – husker du nok.

Det er faktisk noget af et bagkatalog Toyota har.
Men grunden til at klassikerne har potentiale er at nutidens Toyotaer ser sådan her ud.
Det må altså være svært at sælge en bil fra Transformers til et pensionist ægtepar der skal have Corollaen skiftet ud…

Eller endnu være Transformers:
Den ville jeg altså være flov over at køre til bageren i…

Måske lidt off topic, men er det ikke sådan, at stort set alle asiatiske biler i disse år får bagende og baglygter, der leder tanken hen på en samuraikriger tegnet i Manga streg.

Ja, jeg tror faktisk du lægger for meget i det, Ebberfeld. Jeg tror ikke, at ret mange tænker ” Det var en racer fra Toyota, som vandt Le Mans, så nu må jeg bare have en klassisk Toyota”. Af samme årsag tror jeg således heller ikke, en sejr vil påvirke priserne.
Når det er sagt, vil jeg skynde mig at sige, at der er mange fine biler blandt de gamle Toyota’er.

Mht Le Mans er det vel ved at op over, at man skulle kigge på de klasser. Det er da i hvert fald trist, at der ingen konkurrence er i den hurtige klasse. DEt kunne være fint med noget a la CanAm. Få regler så lidt flere kunne være med??

Jeg har tydeligvis overvurderet effekten af en Le Mans-sejr, @henrik-kjaer . Hvilket jeg kan vurdere ved at jeg faktisk havde glemt (eller bare ikke vidste?) at de vandt i 2018. Næ – Alonso. Altså ham fra Formel 1? Det er da flot. Næsten ligeså flot som hvis Saturo Nakajima stadig er aktiv.

@niklas-majgaard , jeg var nødt til at google hvad en AE100 er. Jeg troede jeg købte verdens kedeligste vinterbil for et par år siden, men dén der Toyota er næsten kedeligere! Og det er selvfølgelig godt for priserne. Chromfaktor har den dog ikke meget af.

Ud over GT2000, tidlige Celica GT samt Supra, så er der i min optik ikke meget at komme efter i den klassiske afdeling hos Toyota.. Corolla og Carina må være til det segment der også ynder at bære sokker i sandaler og bælte-etui til deres mobil..?
Så en dejlig Datsun Fairlady Roadster komme fræsende ned af 5th Ave, den lyste op i blandt alle hybriderne fra Nissan..
Sådan én ville jeg gerne eje…

@claus-ebberfeld, du skrev selv en artikel efter Toyotas seneste sejr. Hvis du har glemt det, viser det måske hvor lidt den sejr betyder.
I min verden betyder den (og den kommende) stort set intet, da der reelt ingen konkurrence var/er.
De bliver også nødt til at have et mere spændende og sportsligt modeludvalg hvis sejren skal give mersalg af nye biler. Det er jo kun røvsyge kedelige fornuftige biler de sælger. Det tror jeg heller ikke fremmer interessen for klassikerne.
Dengang de begyndte på 12 ventil- og 16 ventilmotorer og havde MR2, Celica, Supra og Corolla Coupé på programmet, da var de ved at få et image det ville have passet godt til en sejr i Le Mans. Havde de fortsat på samme måde, tror jeg at de nævnte modeller havde været langt mere eftertragtede i dag. Hvilket igen ville smitte af på de endnu ældre modeller.
Nu er det bare kedelige grimme biler til pensionister og leasingflåder.

@kim-nielsen , du glemte “hjemmehjælpere” i kundegruppen! Efter din kommentar var jeg lige i arkiverne, og du har helt ret i at jeg (åbenbart?!?! – kan min konto være blevet hacket?) HAR skrevet om Toyotas sejr i 2018, så et kort sekund har det alligevel gjort indtryk på mig.

Det gjorde dog LANGT større indtryk på mig, da jeg var på Le Mans Classic – og HER var der så vidt jeg husker kun Nissan, men hverken Toyota eller Mazda.

I øvrigt er jeg enig med dig om firkløveret MR2, Celica, Supra og Corolla Coupé i midtfirserne: Det var Toyotas sportslige højdepunkt.

Hver gang Toyota har ramt rigtigt f.eks. med Celica, Supra, MR2, Corolla GT mfl.
…så har opfølgeren som regel fjernet sig så meget fra det oprindelige, rene koncept, at de er blevet aldeles uinteressante og for tunge.
Nogen gange skal ledelsen have så megen selvtillid, at de IKKE spørger i salgsafdelingen, hvad den næste model skal indeholde.

Supraer er store og mangler noget star quality.
Den eneste Supra, som har lidt af det er den her. Især fordi den er i arbejdstøjet.

Hvis den smider arbejdstøjet dukker der …trylleryllekylle..en Celica op.

God dag

Ude i den store verden hed den vel Celica Supra……. :)

Gjorde den det, @morten ? Mig bekendt var det først de senere.

Men bortset fra det så mangler den viste Celica (?) i mine øjne bestemt ikke star quality, men er tværtimod en af de allerflotteste klassiske Toyota.

Supra kan jeg nu også godt lide: Allesammen. Dog mest 1984’eren med de brede skærme, bred velour og flere skærme i instrumenteringen.

Smukt !

Jeg synes det skinner igennem, at det er de karaktergivende detaljer og det smukke design han har fotograferet.
Det som har en æstetisk værdi.

Kunne have været virkelig interessant, hvis der havde været en ærketeknisk ingeniør tilstede, også udrustet med et kamera.

Hvilke forskelle der ville være i valg af motiver og ikke mindst, hvor der ville være et sammenfald.

Havde jeg været chef havde jeg helt sikkert haft den tilgang :-)

Fede billeder med den helt rigtige farvetone fra den gang.
…jeg fik en smule bilrelaterede gaver. Jeg glæder mig til nytårsaften, hvor jeg skal have smokingskjorten på. Indrømmet min søn fik hjælp til at købe den perfekte gave til sin far….

…og som en bonus julegave fik jeg lov til at male min grønne læderstol om. Glædelig jul…

Fedeste billeder i farver! Og hvor det er detaljen, der er lagt vægt på.
Jeg har tit undret mig over, hvordan det lykkes designerne at slippe afsted med at kigge ved andre, for senere at indkooperere detaljer i deres egne designs. Feks har jeg undret mig over, hvor snuden til min er hugget fra, men Maseratihjelmen for oven ligner da til forveksling min?

Dejlig gave at få, hvilket overflødighedshorn af oplevelser den udstilling må have været. Tidligere har man skulle fantasere on, hvordan introduktionen af Citroën DS mon var. Det har bestemt også en værdi, men sådan lige at få det vist i velbevarede farver, er som at have været der selv.

Apropos julegave og Citroën DS, så fik jeg faktisk en af katten sammen med den gule Porsche 911 Targa F-model til de skiftende udstillinger i herreværelset.

Ja dejlige fotos, selv har jeg måttet nøjes med deltagerbiler fra Ringkøbingløbet. Når man nu har en interesse i biler og deres design, så er det sjovt at vandre rundt med kameraet. Hvorfor jeg lige har fokuseret på det jeg har, ved jeg ikke helt. Vel ret spontant og uden totalfotos, da der så kommer for meget uvedkommende og rod med. Og en stor fornøjelse at gå rundt blandt disse kørende kunstværker. Her er et link til mine fotos af biler; de fleste fra Ringkøbing. Så tag endelig et kig!
http://www.fotograferikballe.dk/galleri/biler/

Vh Erik.

Helt enig i forhold til sæderne. Ud med dem og nogle mindre sports sæder eller et par originale sæder. En Midget i Old English White havde rødt interiør.
En rigtig sjov lille sportsvogn på små sogneveje. jeg havde nogle stykker i mine unge dage hvor jeg var elev i en DOMI forhandling.

Fin lille Midget, og kun 5 km fra hvor jeg bor. Den skal nok sælges i dag for at få maks pris for rensdyrskindet ;-)

Ser sædebetrækket ikke ud som om det er alcantara?

Nåda – så blev det sandelig fredag igen. Og denne gang med alle de rigtige lumre undertoner, og tilmed fra en tid fra før verden gik helt af lave.
Nydelige modeller – specielt dem uden hjul – der sagtens kunne få mig til at overveje det der camping, som ellers aldrig har fænget hos mig.

For lige at trykke ekstra hårdt på lummerknappen, vil du tage både konen OG sekretæren med på turen. En yderst tiltalende ide, som jeg dog ville være marginalt nervøs ved at præsentere fruen for på en så ligefrem måde, selv om 70’erne jo fra noget mere frisindede end dagens tilknappede puritister er.

Dejligt – lummer fredag er tilbage for næsten fuld kraft.

Jeg ved ikke hvorfor de øjensynligt camperer i en gammel grusgrav, men aldrig har en kabale været så udfordrende…

Tilbage i 80´erne trak jeg også afsted med et sådan soveværelse på hjul efter 6 cylindrede Taunus modeller så jeg kender godt fornøjelserne.
Dog vil jeg tilråde de yndige piger på foto at skrue støttebenene ned på campingvognen FØR de begynder på eventulle horizontale udskejelser. Alt andet kunne blive pinligt.

Ps.: selvom foto kan distrahere, HAR jeg bemærket boogiehjulene, men i det nævnte årti kunne meget forekomme og hvis flere gutter fra grusgraven samtidig forlod deres Caterpillar og andet materiel sååååå

Ikke noget som Glampung – anno 1976. Går også under navnet “The Love Nest”

Men den eneste udenfor familen, der har taget ophold i den – er en velnæret revisor (hankøn) på Smukfest. En ganske anden helhedsoplevelse…

Glamping….

Fedest! Herlig fredag på årets korteste og grå dag med solskin, tøser og en campingvogn, jeg godt gad have på en lun sommeraften! Med indhold…
Jeg har haft mange forskellige ældre vogne til at løbe bag den gamle bil. Der er altid masser af glade mennesker på campingpladserne, der gerne osse taler om deres for længst hedengangne vogne og drømmer sig tilbage til deres. En tilbød sågar at bytte lige over med vores ældre træk og hans spritnye ditto. Men vejret var nu osse suverænt den dag!
Lad os få flere artikler om datidens campingvogne med køretøjer og tilsvarende påklædning!

Til gengæld har jeg ligget på camping i slutningen af firserne i en lille rød Jaguar E-type serie 1 og et blåt spidstelt. Der var ikke een af fastliggerne, der værdigede ekvipagen et blik. Åbenbart er en retrocampingvogn mere interessant end en gammel sportsvogn.

Søren W. Campingfolket på den tid var helt ligeglade om det var en serie 1, 2 , rød eller grå. De så kun efter andres campingvogne og hvilke biler som skulle trække dem. Det var tider for Volvo 242 o. lign.

Jeg var faktisk med i det blå spidstelt i Hornbæk i 1988 og overhørte campisterne. Det var den manglende plads til anhængertræk der gjorde E-typen uinteressant.

Ellers et dejligt inspirerende retro indslag fra dengang en mand og en kvinde ikke behøvede at indgå en kontrakt før de lagde kabale sammen… Ja hashtags fandtes ikke engang.

@soren-w , kabalen er nok også mit yndlingsoptrin hér – på trods af at jeg aldrig har lagt een. Men jeg ville gerne hjælpe med til dén her.

Nej, mere lummert var det ikke.
Det var mere afslappet og naturligt og der var ikke lige så mange som skulle promovere deres sidste nye FutureX-eXtremeSuper et-eller-andet Tec Gadget 3000, og alt behørigt trukket af et eller andet personlighedsløst SUV kæmpemonster, som alene fylder mere end den samlede opstilling af “Opel + Campingsvogn” gjorde i 70’erne.
Men finder man nogle i de lidt mindre og ældre campingvogne og villatelte, så er der ofte basis for hygge, billig øl, slavevin og grillmad over grillkul.
Så kan det såmænd sagtens blive lummert i sommernatten ;-)
På vejene hader jeg dog alle typer af campingvogne, uden undtagelse !!!