Medlem Ole Wichmann

Den er fed.
Et eller andet får mig til at tænke på Citroën DS – hvis man forestiller sig, at Henri Chapron havde lavet en trehjulet udgave.

Der findes en gennemgang af bilen på nettet med Jay Leno. De afprøver om man kan sidde 4 mænd i bilen og køre afsted komfortabel. Hmm tænker lige på 2+2 artiklen

Det minder lidt derhenad dengang vi var 8 unge i en Fiat 127 incl. pladsen i bagagerummet.

Åh! Så er der altså håb. Min holder her og er kun lige i starten af nøjagtigt samme øvelse. På plussiden gav det anledning til at tage pladerne af, hvilket afslørede de gamle franske håndmalede nummerplader indenunder.

Altså! Dæleme da godt at læse, at do har fået gudinden ud at køre igen. Det er positiv læsning!
Med hensyn til toppakninger har jeg, i min karriere, ødelagt så mange efterhånden, at jeg ikke længere har tal på dem. Der har ikke meget med at tjekke kølervæske i tide og utide, men mere om at motoren nu har bestemt sig til at gøre en kølerslange eller vandpumpen utæt. Eller bare bestemme sig for – bare – at være på tværs. Men det sker altid, når det er mest ubelejligt, når man er på ferie, om natten, eller når man er ude at køre med gæster, der ikke har en døjt forstand på gamle biler. Og ikke undlader at gøre opmærksom på, at det absolut havde været langt bedre at tage toget, flyve eller sejle. Eller tage dagligbilen, ‘for den plejer da altid at køre’…
I min gamle yndlingsbil investerede jeg for et par år siden i et sæt ARP-bolte og en genbrugelig trelags rustfri toppakning. Det var dyrt, og den er endnu ikke sprængt, men så finder bilen nok på noget helt tredje…

Jens hvordan hulen, får du hængt en gudinde op på vægen ? Karlsons klister ….

Skønt din dejlige Citroën har fået liv i hjertet igen :-)

Har vi ikke alle prøvet at aflive en motor på den måde ?

For mit vedkommende startede problemet, da en vandpumpe rotor, fremstillet i ægte Italiensk vandopløseligt plastik, gik i stykker.
Jeg opdagede så først at der var et reelt problem, da motoren på få sekunder nærmest eksploderede i en dampsky og derefter ikke ville rokke sig ud af stedet.
Når man sidder der og nyder kørslen, kan jeg godt være lidt distræt…, åbenbart.
At motoren ikke rigtig ville trække ordentligt og den gustne lugt burde have været et vink med en familliepizza.

Først da, kiggede jeg på temperaturmåleren, som var helt ude over enden af skalaen og pegede på “Vesuv temperatur”.

Det blev rigtig dyrt !

I en Italiensk bil er summen af fejl altid den samme, så mens motoren var brudt sammen, virkede alle lys og kontakter perfekt, selv den ellers drilske dørlås og rudehejsene.

“Aldrig mere glemme kølervæske.” burde der ikke nærmere hedde “aldrig køre i meget gamle biler med gamle kølerslanger i kendt tilstand” ? Synes at huske at synderen til det forsvundne kølervand var en utæt kølerslange. Altså en dyr og træls timet skade der nok kunne have være undgået med lidt rettidig omhu. En driftsikker klassiker kræver vedligholdelse og eftersyn. Ulempen med gamle biler er jo desværre at alting bliver meget ældre end kontruktøren/fabrikken har planlagt. :)

til en bådmotor kan man få en dims som lukkker for strøm når temperaturen overstiger 100 grader. Kan man ikke sætte sådan en i for at minimere skadens omfang. Jeg kører luftkølet og kender ikke problemet :)

Tillykke med det Søren, der er ikke noget som at stille biler væk, der er i orden :-)

Disse gudinder overheder slet ikke, men det er jo nok bare film:

Men man bll’r i godt humør af dem…

@jakob356. Jeg tog fejl af rapporten fra mekanikeren. Jeg havde heller ikke hørt om sagen om strømfordeleren før, og det giver jo så mening, fordi der blev ikke skiftet noget dér. Derimod blev der skiftet en tomgangsdyse, da den gamle på forunderlig vis var forsvundet. Mekanikeren brugte udtrykke: “Den er nok danset ud”
Men han skiftede klodserne på – og her kommer det så – CENTRIFUGALREGULATOREN. Den har jeg heller ikke hørt om før. Måske det er ligesom med kørneprikker?

@westmus. Du husker rigtigt. Synderen var en lille revne i en kølerslange. Alle slanger er nu udskiftet til nogle lækre bløde af slagsen.

@per-h Du skriver: “Hvorfor blev bilen transporteret til netop Fårvang? Vil du løfte sløret for vinterplanerne? Kan man forvente reportage fra dit værksted?”

Bilen blev fragtet til Roy i Fårvang fordi han som den eneste Citroënspecialist – som jeg kender – var hjemme til at tage imod bilen, da de andre var på ferie. Han er iøvrigt også en dygtig mand.

Mine vinterplaner bliver opbygning af min Land Rover og jo, der kommer da beretninger fra mit nye lille værksted i om den sag.

@soeren-navntoft, der sidder jo noget “centrifugal” mekanik der skal flytte tændingen i forhold til omdrejningstallet i alle strømfordelere. Dette kunne tænkes at være slidt eller defekt. Det kan faktisk også sidde fast pga manglende vedligeholdelse. Jeg kender en som engang nærmest fordoblede motorkraften på en nyindkøbt klassisker ved at løsne samme mekanik med et par dråber olie fra smørrekanden og lidt motion. Det har sansynligvis også givet en målbar forbedring af brændstoføkonomien på samme køretøj. 😀

Min Volvo 122S køre hele året rundt , de er ikke lavet til at kun at køre i solskin de skal da bruges hele året rundt , dem jeg kende som køre i deres veteranbiler året rundt har ikke noge problemer med dem overhovedet , men hver man sit , glædelig jul allesammen.

Tag den til Danmark, få plader på og transporter den tilbage til UK, så skulle der ikke være problemer med told etc. i UK.

Jeg er helt på linje med både AlfaHahn og du Claus.
Få krabaten til DK, få den fortoldet, og gjort køreklar (evt. synet.)
Herefter kan man lade bilen transportere til UK, for det helt store service.

Har netop foretaget en sammenlignelig operation, hvor jeg har hentet en Jensen Interceptor hjem fra USA, og fortoldet den i DK.
Umiddelbart herefter, sendte jeg bilen til den billige del af EU, for at få lavet krom og lakeringsarbejde. Afhentning april/maj 2020

Han skal have fat i en speditør, og så få lavet et Carnet på den. Så sørger speditøren for sikkerhedsstillelsen som en meget almindelig del af proceduren. Sådan gjorde vi før Det indre Marked, når vi skulle flytte rundt på uindregistgrerede biler, og det var slet ikke noget stort nummer.

Fik helt lyst til en Allegro.

Tror jeg sætter mig over i hjørnet, til anfaldet er gået over…

En sjælden idelse, @ib-erik. Heldigvis.
God bedring.

Kan han ikke importere den BELGISKE udgave af bilen ? Ingen told, det kræver vel blot” de flamske reg.papirer

Jeg har ikke forstand på det med import, men umiddelbart virker det meget omstændigt. Hvis det ikke kan være anderledes, end at drømmebilen står i USA, ville jeg betale mig fra hele skidtet – altså hyre et af de her importfirmaer. Så kan DE rode med tingene.
Glæder mig til.at høre, hvad det er for en bil. For kan man ikke finde et godt eksemplar af stort set alle biler her i EU? Det ville da være lettere, ikke? Af sted med en autotrailer, se bilen før pengene skifter hænder, hjem igen, toldsyne og registre og så vupti er alt klaret.

Hej
KA også tolkes som egoismens sejr rammer bredt.
Med vanskeligheder for alle, og helt uden et behov for det, og de påførte idiotier, som følgerne.
Desværre sarkastisk, go arbejdslyst, bliver spændende med opfølgningen for os alle, der er biltosset og biltosser.

Et-eller-andet sted kan man også spekulere i, om det ikke giver det samme resultat i sidste ende. For hvis Brexit påvirker alle de her ting på den måde, påvirker det så ikke også selve bilens værdi, og den lader til at være købt allerede? Så det man ikke taber i kurstab taber man bare et andet sted. Nu går jeg ud fra, at den USA-importerede brite er venstrestyret, og at det er en af årsagerne til at den er fundet derovre – men hvis alle de britiske (som jo er højrestyrede) falder i værdi, så påvirker det vel også de andre? Medmindre bilen er ekstremt sjælden, måske.

Jeg er enig med de andre: Hjem til Danmark med den, orden på tolden, og så til UK bagefter. Hvis det går helt skidt med det der Brexit, så bliver arbejdslønnen jo relativt billigere!

Jeg er enig med medskribenterne her, jeg vil også få den hjem til DK i en helvedes fart, med een af de velkendte drenge i branchen der gør sig udi transport og spedition…. så vil jeg fortolde den og køre den til syn og derefter stille den væk herhjemme i tiden det tager at få sorte plader, dersom den opfylder kriterierne derfor?… og så til UK med transport igen for videre service eller så som ejeren ønsker….
ellers kan ejeren sikkert risikere at blive fanget i no man’s land i både økonomisk og bureaukratisk regi måske…. Kh. M

Jeg er altså mest facineret af at der snakkes om at bilen skal “service” og at det af artiklen fremgår at dette åbenbart forventes at tage 6 måneder på et professionelt værksted. 😁

@westmus – Det er det der hedder stort service…

Den grinede jeg også lidt af, @westmus! Og det er også den slags der får mig til at sige, at det lyder som noget der bliver dyrt uanset hvordan man griber det an.

Så jeg er allermest spændt på hvilken bil det egentlig handler om!

Bravo Søren. Et særdeles vigtigt og givende indlæg. Det er godt set! Af samme årsag (bla) er min bil slidt – det kan du selv se på lørdag.. når folk spørger om jeg ikke skal have den malet osv plejer jeg at sige, at jeg pt hellere vil bruge pengene på benzin og oplevelser sammen med mine børn. Det giver værdi for mig !!

Glemmer man elefanten i rummet?
Det er da meget fint at vi som forælder kan anspore vores børn.
Delagtiggøre dem i hvad vi synes om.
Men er der en fremtid for dem med egne indkøb med det system, som vi har i dag?
Jeg ved hvilke kommentarer og himmelvendte øjne jeg får, når jeg fortæller, hvor meget man skal erlægge for at rulle nogle få km med plader på.
Hvad siger jeres unge mennesker til det?
Snakker I med jeres børn?

Hvorfor ikke også far og datter?
Jeg har haft min datter med helt fra hun var “Spunk”. I Matra’en kunne hun sidde i det midterste sæde i barnestol, og tage en middagslur på den flade vognbund to passagersæder efterlader – alt imens nysgerrige kiggede ind af ruderne på Gavnø.
I mange år har hun nydt at være med på Lotus-turene om tirsdagen.
Nu hvor hun er flyttet hjemmefra, har vi udstyret hende med en Fiat Barchetta. Den er billig i drift og forsikring, og afskrivningen er meget beskeden.
Senest har vi sammen foretaget en reparation af forreste blinklys. Da hun siddende i skrædderstilling satte hjulet på igen, kunne jeg med glæde konstatere, at hun har “mekaniker-røv”.
Mission accomplished – returning to base.

Egentlig er jeg ikke så bekymret for, hvad der skal blive af vores hobby. Selv ser jeg ikke så få yngre mennesker derude, som interesserer sig for gamle biler.
Der skal nok være noget om, at interessen går i arv – selvom det for mit eget vedkommende ikke er noget, jeg har med hjemmefra.
Interessen er nok hoppet en generation over, for min morfar var levende interesseret i teknik.
Interesser grundlægges vel ofte ved, at det forbindes med en feel good oplevelse.

God aften

“Interessen er nok hoppet en generation over, for min morfar var levende interesseret i teknik.”

Citat Michael S. Lund

Så er der også håb for mine børnebørn…

Til alle i gamle Via Retro folk med børnebørn…det bliver forhåbentlig også jeres tur engang

God aften

Hej Søren, den artikel fra Wikipedia, som du baserer din omtale på, har fået bilens konfiguration galt i halsen – Lightburn Zeta har hækmotor og baghjulstræk. Allerede fra billedet af bilen fra siden havde jeg vanskeligt ved at tro på det med forhjulstræk – personerne skal jo have plads til ben og fødder, og det kan kun være der, hvor motor/transmission skulle være til forhjulstræk.
En videreudviklet version fik også et kraftige drivaggregat, fra FMR Tiger 500, også kendt som “den firehjulede Messerschmidt-kabinescooter”.
Se hvad en anden kilde (Classic Wheels) skriver, både om motorplaceringen og motoren: “The rear-mounted 498cc, two-stroke twin unit with four-speed gearbox was sourced from FMR’s Messerschmitt-based Tg500 Tiger. (…).The air-cooled FMR made 14.5kW and 33.4Nm, giving a claimed 0-50mph (80km/h) in 12 seconds, a standing quarter-mile (400m) in 20 seconds, and a 120km/h V-max”.

Sjov lille bil at se på.
Tænker tit på hvor meget energi der blev brugt på at lave Microbiler i 50 og 60erne.Og markedsføre dem. Blot for at nå det samme resultat, at man egentlig ikke kunne bruge dem til en skid.
Monti.

@monti , scootere og motorcykler var jo en udbredt transportform dengang, fordi en bil stadigt var noget meget dyrt for mange almindelige mennesker. Mikro-bilerne var så et lille trin op fra de to hjulede, hvor man kunne komme under tag i noget som selv kunne holde balancen. Det er en del af historien fra den spæde start af velfærds- og forbrugssamfundet. Fiat 500, Mini’en og tilsvarende biler var der jo også masser af i trafikken

Her er en rigtig og pæn Zeta med mange billeder:
http://www.microcarmuseum.com/tour/zeta.html

Det er en Lotus Elite uden proportioner og præstationer.

I følge Carsten W’s link blev vidunderet solgt gennem Alfa Romeo forhandlere. 😁

Ja, der er kun 9 år til at Smart Roadster bliver youngtimer… Måske lige lidt tidligt ude med denne artikel. ;-)

En almindelig Smart har mange fordele – bl.a. koster det kun motorcykeltakst at kommer over Storebæltsbroen :-)
En Brabus udgave af Smart Fortwo er det nærmeste man kan komme en go-kart til gadebrug!

Jeg havde på et tidspunkt en kontakt, der købte billige hengemte biler op billigt, og solgte dem videre billigt. Han tømte et lager for Mercedes i Sverige og tilbød mig en spritny (hengemt) roadster for vist omkring 80.000 på plader. Jeg sagde top, men noget gik galt for handlen gik aldrig igennem. Til gengæld fandt han en ny Alfa 156 Q4 sportswagon i brunmetal i Norge, som han tilbød mig til vennepris, men den gad min kone ikke køre i… :-(

Smart Roadster og Coupe er bestemt sjove biler, og de har (eller får) helt sikkert et publikum. Det bliver ikke mig, da jeg ikke er pjattet med biler, man kan putte i baglommen.
Og så er jeg enig med @peter-hostrup: Når der i artiklen står at Smart “inden længe” bliver youngtimer, er det nok at stramme tingene for meget. 9 år er sgu mere end “inden længe”. Meget mere.
Men det er indiskutabelt redaktørernes beslutning, hvad der skal skrives om på Viaretro. Og det er kun godt.

Jeg kan lide den. Og så behøver man jo egentlig ikke meget mere grund.

Omvendt har jeg jo i forvejen en Triumph Spitfire, som den her bliver sammenlignet med. Og så er spørgsmålet, hvad jeg skulle med en Smart Roadster.

Apropos størrelse, så er det faktisk så pudsigt, at Smart Roadster er væsentligt større end den almindelige Smart, og derfor ikke er på lav takst over broen, ej heller er så nem at parkere – men til gengæld er den mindre indeni. Det er også lidt af et designmesterstykke!

Der sker ikke noget ved at være på forkant, og denne her holder hele vejen – et underholdende bekendtskab.

Det er det nok alligevel et par profeter, der vil være uenige i, @michael-s-lund :-).

Helt enig, biler er lavet til at blive brugt, og det bliver mine. At de så ikke alle var veteran da vi var afsted gjorde ikke oplevelsen ret meget mindre…

Langture er fedt. Jeg kørte med Cadillac Eldorado Convertible til Beligien for at få monteret originalt “trunk pull down” af en specialist dernede. Bilen opførte sig eksemplarisk, hvilket var godt for jeg havde ikke så meget som en skruetrækker med. Det var over 30 grader midt på dagen, og Tyskland bød – sædvanen tro – på lidt køkørsel, men alt spillede som sagt. Jeg fik mere respekt for bilen på den tur, da jeg ikke var specielt træt, da jeg ankom til Antwerpen efter mere end 800 kilometers kørsel.

Ugen efter jeg kom hjem, skulle en kammerat køre bilen fra Tilst til Århus Havn… og her sprang så en kølerslange :-)

Siden dengang har jeg kørt med værktøj, kølerslager osv med, men aldrig rigtig haft brug for det.

Det bli’r nok lidt smådyrt at restaurere denne:
https://www.ebay.co.uk/itm/1926-or-1929-Rolls-Royce-for-FULL-restoration-4-door-saloon-20-h-p/254349931747?hash=item3b386ff4e3:g:LeoAAOSwjDJdb5jX&redirect=mobile
Men så at køre standsmæssigt til Nordkap til sommer i den til sommer ku godt friste…

@njal-fredhave – En stor V8 kan lave meget varme, og i øvrigt skulle det undre mig, hvis en Rolls ikke har A/C, som jo trækker eventuel fugt ud af luften.

Der er en meget simpel måde, hvormed ejere af klassiske biler kan køre fremtiden sikkert, og CO2-neutralt i møde. Hvis fremstilling af bio-metanol sættes i system, kan det substituere benzin 1:1 – og sågar med et oktantal på omkring 110!

Fremstillingen af bio-metanol er en kompleks kemisk process, men grundingredienserne er: vind- eller solbaseret elektricitet + hydrogen + CO2 = bio-metanol. Mængden af CO2 som frigives ved forbrænding af metanolen, er tidligere optaget ifm. fremstilling af produktet. Derved vil processen være CO2 neutral.

Derved skulle både regeringer, ejere af klassiske biler, samt energiselskaber kunne stilles tilfreds…

@morten-k – ‘Der er en meget simpel måde, ..’
Arh, det er vist mere en god gang politisk ønsketænkning når du hævder at udskiftning fra fossiler til træsprit kan hæves til 1:1
Ligeledes udelader du den vigtigste grundingrediens i din opskrift – nemlig biomassen som skal forgasses – som i praksis efter danske forhold består af halm.
–
iflg. rapport fra Energistyrelsen:
“Der er et specifikt udviklingsbehov at adressere inden for dele af produktions-processen, nærmere bestemt efter forgasnings-processen og før metanol-syntesen, hvor støv- og røgrensning af produktgassen samt tar-reforming er et ømt punkt. Der er desuden behov for mere viden om metanol som motorbrændstof, herunder hvad grænsen er for iblanding af metanol i benzin til gængse Otto-motorer, men også hvor god virkningsgraden er. Dertil kommer andre forhold som blandbarhed, påfyldningsforhold, toxiditet, opbevaring, etc. ”
….
“Blandt væsentlige ulemper ved metanol bør det fremhæves, at der er koldstartsproblemer i forbindelse med fase-separation af metanol-benzin, korrosion af materialer som metaller og nedbrydning af polymerer, risiko for aflejringer og defekter i brændstofsystemet, samt smøringsproblemer. Derudover fremhæves metanols lave energi-indhold, som er ca. det halve af benzins. Derudover bør det fremhæves, at metanol er giftigt, hvilket ikke er et problem ved lavere iblandingsprocenter (fx 3%), men kræver særlig påfyldningsstruktur ved høje iblandingsprocenter.”

kilde: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Forskning_og_udvikling/teknologivurdering_biomethanol_2014.pdf

Det er muligt at videre forskning ville kunne gøre methanol mere attraktivt som brændstof i fremtiden, men for nuværende er der altså stadig en række problemer som ovenfor beskrevet.
Jo, der findes nye biler fra Kina bl.a. som kan køre på ren methanol, færger som (efter kraftig motorombygning) drives på et højt indhold af methanol og de første tankstationer udelukkende med methanol er vist også skudt op – men, men, men denne artikkels hovedpointe handler om hvordan de gamle motorer enten kan køre videre klimakønsløst eller erstattes – og er der nogen som helst idé i at sætte en topmoderne dertil indrettet træspritsmotor i en veteran?

Simpelt Sanity Check. Moderne motorer er efterhånden optimale mht til at minimere partikeludledning og forbrug. Eksempel: nuværende havnebusser forbruger 11 liter diesel pr. time i almindelig drift. De erstattes nu af såkaldte CO2 neutrale færger med økologisk, grøn, bæredygtig og politisk korrekte el-drevne motorer, der forbruger energi tilsvarende 42 liter diesel i timen. Dertil kommer ombygning af anløbspladser, etablering af ladestationer og transformatorer, så de kan oplades fra land. Og selve færgen skal jo også bygges på ny. Giver det overhovedet mening?

Hvis nogen vil gøre noget seriøst burde de spekulere i hvordan vi fremad rettet begrænser vores “nødvendige” transport. Mængen af transport stiger stadigt eksplosivt over det meste af verdenen. El-biler hjælper meget lidt når alle folk alligevel ender med at holde i lange køer på en klode der er dækket af asfalt.

“Lydløs forandring” er i øvrigt sjov, for oppe i lidt fart er størstedelen af lyd fra en bil reelt dækstøj. En bil på fossilt brændstof behøver ikke at sige ret meget fra udstødning. Selv i gamle dage skulle man nærmest spidse øre for at høre motorlyd fra limousiner og lignende luksusbiler. Nogle moderne biler er blevet så lidt larmende at fabrikkerne er begyndt at tilsætter kunstig lyd både ind- og udvendigt.

Bare lige en detalje, Søren. Den “Brunswick”, der nævnes i redegørelsen om den elektriske Folkevognsboble”, er såmænd byen Braunschweig, hvor VW har en produktion af batterisystemer. Den ligger ikke så langt fra hovedsædet i Wolfsburg. Ofte er de engelske betegnelser for mange tyske stednavne ret forskellige fra de tyske.

Meanwhile, in another department at VAG:

Det er endda sket med Per Einarssons startnummer. Akja, verden er af lave.

Jeg tror @westmus har fat i den helt lange ende her: “Hvis nogen vil gøre noget seriøst”. Men det er der meget få der vil.

Derfor er der så nogen der i stedet TVINGER noget igennem – og som @alfahahns eksempel viser, så bliver det ikke nødvendigvis bedre af det.

Imens bliver motorvejsnettet så udbygget rundt omkring.

Jeg tror det bliver vigtigere og vigtigere, at vi viser vores klassiske biler som det de er: Motorkultur. Som faktisk interesserer mange og er en del af vores fælles samfundshistorie. De mennesker herunder kigger ikke på elmotorer:

@westmus Trump er ved at gøre noget ved al den transport. Lidt toldbarrierer, så er det slut med frihandel og det nedsætter alt andet lige behovet for at få sejlet containere, stykgods og alt muligt crap halvvejs rundt om jorden. Måske er der i virkeligheden lidt af en klimatosse gemt godt derinde bag selvbruneren :)

Jeg synes det lyder lidt hult, når mændene der drevet af griskhed snød deres kunder og myndighederne i dieselgate, nu (stadig drevet af griskhed) forsøger at pudse glorien og omskrive historien ved at elektrificere den klassiske Volkswagen.
De kunne passende udvise anger ved at udvikle en prisbillig elmotorpakke til at erstatte de osende dieselmotorer, de narrede hundredetusinder af kunder til at købe med falske løfter.

Hvis man vil se en fin rød 1900 Touring Super Sprint “Three Window” Coupé, kan man besøge Sommer’s Automobile Museum i Nærum. Museumsbilen fra 1956 er originalt dansk og med de smukke Borrani fælge som klæder den så godt. Jeg er helt enig i at “Three Window” Coupé’en er en af de allersmukkeste Alfa’er, der nogensinde er produceret. Og det siger jo ikke så lidt! Utroligt avanceret i midten af halvtredserne, både teknisk og designmæssigt. Og et forbillede f.eks. for Volvo Amazon. 2 overliggende knastaksler, 2 dobbelte Weber, 5 trins gearkasse. Fantastiske specs. i 1955. Og den succesrige teknik-opskrift for Alfa de næste mange år…. Ægte fuldblod til en væsentlig lavere pris end førkrigs Alfa’erne.

Nogen har åbenbart været friske, for det lader ikke til at bilen er til salg længere.

“Budkrig for professionelle” har køberen dog næppe undgået, for sælgeren VAR en professionel forhandler /restaureringsvirksomhed. Mit sparsomme fransk synes at afkode, at de har lavet bilen delvist færdig, og så sælger den – måske færdiglavet efter købers ønske.

Mine evner rækker ikke til den slags og min lyst heller ikke – hvilket passer fint nok med at min økonomi formentlig heller ikke gør.

Men en fin bil, utvivlsomt – eller rettere: Det kan det blive.

Det er lidt af en præstation af skuespilleren. Imponerende fremført.
Det må være hans kongedisciplin, nu han gerne gentager den.
God humor!

Det begynder alt sammen med lærlingen der henter en spand kørnerprikker…

Det er humor på højt plan.

Ligesom den stokastiske rapportgenerator.

:-D

Det er sådan jeg har det når mine kolleger snakker om nye bilers teknik.

Det er blot et andet ord for en forchromet mellemgasfordeler!

Jeg syntes omdrejningstælleren er vigtig… Vigtigere end speedometeret i mine klassiske bil…

Det skal dog siges at de fleste af dem er raceorienteret. Jeg vil hellere undvære et speedometer og så lære hvor hurtigt bilen kører ved et omdrejningstal…

Selv om jeg ligger nede bag i 65 feltet, så kan man vel godt kalde mig amatør racerkører. Jeg bruger omdrejningstælleren når der er tid på de lige stykker, og lytter til motoren hvis det er et sted på banen, hvor jeg ikke har tid til at kigge. Så ca. 50/50….

Speedometeret virker ikke i racebilen, og nu har jeg lige taget det ud, da jeg ikke finder det vigtigt…

/Madirazza

Omdrejningstælleren er aldeles uundværlig i min Midget – især fordi speedometeret ikke virker. :-) Bruger den også jævnligt, hvis jeg kører “lidt friskt” for ikke at overdreje motoren. Når det kun sker en gang imellem (og jeg i øvrigt får brugt bilen for lidt), kan det være svært at høre om man lige er på 5500 eller 6000 omdrejninger.
God weekend for fulde omdrejninger!

En bil uden en omdrejningstæller, er ikke en bil… Basta!
Uanfægtet om man benytter den til at redde skildpadder eller i mere professionelt øjemed…

Jeg føler mig nøgen, hvis jeg har en bil uden omdrejningstæller.
Omdrejningstælleren er bilens lille glade logrende hale.

Det er jo vigtigt at se, hvornår de 3000 nås og det bliver lidt sjovere.
Bruger det meget til at køre økonomikørsel.

Selv mine skodbiler vælger jeg med omdrejningstæller…

Min R4 har ingen, så der klares den på lyden eller ud fra hvornår stødstængerne begynder at svæve 😉 På min mz er der rødt felt fra 0-5500 rpm, fordi de istedet indikerer det omtimale omdrejningsområde, hvor motorskader undgås. På min volvo bruger jeg tælleren dagligt til økokørsel og på min CB400f bruger jeg det til at optimere gearskiftene!

En omdrejningstæller er især af betydning i en bil man ikke kender. Og hvor man ikke umiddelbart kan vurdere omdrejningstallet eller kender det max. anbefalede omd.tal. Er det éns egen bil eller en bil, man tit kører, kan man ganske let køre den til omdrejningsgrænsen på lydbilledet og på den måde, effekten afleveres på. Men selvfølgelig er det lækkert at have omdrejningstæller i bilen, fordi den er dekorativ.

I vores 2 CV har vi en ganske unik omdrejningstæller, som er fremstillet for mange, mange år siden af en tysk/amerikansk 2 CV fanatiker. Den er udformet som en 2 CV silhuet udført af små dioder i forskellige farver. Og den starter til venstre ved forhjulet og slutter til højre ved baghjulet. Den er endda progressiv, så det vigtigste omdrejningsområde er det mest synlige og detaljerede.

Omdrejningstælleren passer lige ind i venstre side af ventilationskanalen, så den ikke ødelægger 2 CV’ens originale interiørdesign.

Når der kommer tænding på bilen og motoren startes, begynder det herligste lysshow. Og jo længere ud i gearene, man kører 2 CV’en, jo bedre bliver det!

Heldigvis er en 2 CV motor jo bygget til konstant at få fuld hammer hele tiden, så der er altid totalt gang i lysshowet!

@ib-erik: “Omdrejningstælleren er bilens lille glade logrende hale.”

Det er jo enestående god poesi. Den sætning ville jeg gerne have fundet på.

God aften

Hvad ville den kloge ældre mand mon så placere istedet i den her lille æske?

God aften

I mine automatgearsbiler er omdrejningstælleren instrumentet, der afslører hvis motoren ikke er helt skarp, for så skiftes der før tid ved kickdown. Ellers bruger jeg den ikke til andet end til at indikere hastigheden i XJ-S’en som trænger til nyt speedometerkabel….
I 2CV’en er der ikke en, og den ville være ligegyldig. Man kan høre og fornemme hvornår der skal skiftes, og den kan vist ikke overdrejes. Jeg har haft monteret et par 30mm Mikuni på korte studse, og der gik den 125 km/t på toppen i både 3. og 4. Det er vist godt 8000 o/m i 3. gearet…
I hverdagspotten er den ligesom i 2CV’en ligegyldig. Gearskiftindikatoren udfylder samme funktion.

Den er ret vigtig i min Mazda RX-7 Elford Turbo! Det er temmeligt svært at høre hvor mange omdrejninger en Wankelmotor løber med, og det bliver ikke nemmere med en turbolader på.

Tak for fint billede bl. a. af omdrejningstæller fra en Aston Martin DB6’s interiør også….

Jeg glæder mig til snart at få egne øjne på en sådan urskive i egen bil….

Kh. M

Der fornemmes en del religion omkring det der flagrende instrument. Selv ville jeg dog ikke undvære det, og garagens biler tilhører vel ret beset også den type, hvor sådan en er en naturlig ingrediens.
To af dem drejer til 8.000 omdr., og så er det faktisk rart at kunne følge med – også selv om mange km’s kørsel alene på lyden, giver en ret god ide om, hvor vi er henne på skalaen.
Klassiske biler er jo også mere involverende hvor det drejer meget om at KØRE bil, og her er alle informationer fra mekanikken velkomne – temperaturer, tryk, og omdrejninger.
De eneste biler hvor sådan en principielt har været fuldstændig idiotisk og nytteløs, er faktisk de forskellige nye firmaracere jeg har været udstyret med. Med den ene eller anden form for aut.gear, har man jo alligevel overhovedet ingen indflydelse på hvordan det spiller ude foran, og har – i disse fartforskrækkede ATK tider – egentlig kun brug for et speedometer.

Korrrektion: jeg kom til at skrive noget vrøvl: “rulleradius for et dæk er faktisk ikke det samme som dækkes omkreds”.
Nej, naturligvis ikke.
Jeg mente, at “rulleradius for et dæk er ikke den radius, der beregnes ud fra dækkes omkreds (i ubelastet tilstand)”.
Undskyld forvirringen.

Jeg kan kun give Søren ret i alt han skriver, i dag.

Så kan man ikke forlange mere! Jeg har dog ikke fjernsyn, så jeg har heller ikke den HBO-kanal. Men jeg vil stadig gerne have en Lada Niva.

Claus
Fjernsyn…..det er sgu da retro..
Hedder det ikke fladskærms tv eller lign. i dagens Danmark
Lars

Jeg er enig med Claus, en Lada Niva kunne også godt være noget for mig.
Det med de tisgule nuancer hænger også sammen med den knap så gode plast, de anvendte i Østeuropa på den tid. Den var meget UV-følsom, og første trin var gulfarvningen, inden det blev sprødt og smuldrede væk. Jeg husker også, at der lugtede meget “kemisk”, når man satte sig ind i en østeuropæisk bil.
Der var en arbejdsdeling i den daværende Østblok, hvor meget af plasten kom fra DDR med VEB Buna Chemische Werke, som det vel mest kendte. Man lavede simpelthen en barter, hvor Russerne leverede olien som råmateriale og fik plast til gengæld. Reklamer var der ikke mange af i Østblokken, men Buna-reklamen nedenfor var en af dem.
Jeg må se at få set den serie.

Jeg har lige været i Rusland, der så jeg bilen på billedet. Den kunne jeg godt køre i!! Nogen der ved hvad det er for en? Mærket består af fire russiske bogstaver

Fælgene må i hvert fald være fra vesten, @stefan .

@juhle , det er fordi jeg ikke har haft det i mange år!

Med til de store proportioner hører at totalhøjden var 144 cm…

Tusind tak for beretningen. Og tusind tak for at I ofte skriver om amerikanske biler fra dengang de var amerikanske. Det er ikke bare bilhistorie. Det er kulturhistorie fra dengang biler virkelig havde nationalt særpræg. I dag kan man jo dårligt nok købe en amerikansk full-size sedan. De er stort set udryddet. Da vi var på ferie sidste år på østkysten, var vi så heldige at blive gratis opgraderet til en Chrysler 300 Limited. Det var sgu for fedt at køre rundt i sådan én på Long Island og ned ad Manhattan. Jeg håber, at amerikanerne kommer på bedre tanker, dropper SUV’erne og pick-up’perne – og vender tilbage til full-size sedans og de store stationwagons med imiteret træ på siderne. Men det er nok en meget naiv drøm, desværre …..

Forlygter, kølergrill og motorhjelm ligner meget Ford Fairlane 1957 :-)

@axel. Jeg have skrevet et fejlagtigt højdemål i indlægget som du har bemærket og det er nu rettet. Dog er det ikke 144 cm., men derimod 133 cm. Den producerede Firenza havde rigtigt nok 144 cm. til taget, men XP Prototypen var noget lavere (133 cm).

Lækkert nok i sig selv, men i min verden er den i afdelingen for fjollerier, måske på grund af kedsomhed eller for mange penge? Hvad skal den bruges til? Den får vel ikke lov til at køre klassisk ræs?

@soren-w det falder nok ind under kategorien “hvis det kan lade sig gøre, skal det gøres”. Lidt som at bestige Mount Everest osv. Det er der heller ikke meget rationale i. Men det bliver alligevel gjort.
Og det er måske også godt nok…

Den er godtnok smuk fra mange vinkler, undtagen set ovenfra hvor det enorme bagudhæng synes en anelse tumpet. Bruges til? – tjah, hvis jeg var tumpet nok til at have det formentlig enorme beløb at bruge på en så smuk og tumpet bil, så ville jeg sikkert også være tumpet nok til at placere den på en drejelig sokkel og finde en god stol og sidde og bare kigge tumpet på den dagen lang – det vil helt sikkert være mere spændende end et moderne Le Mans
:-)

Den er jeg eddermame lunken overfor. Det er jo Monkey 47 og andre produkter der er tilknyttet en eventyrfortælling, om igen.
Produktet er jo fint nok men hvorfor denne hvis og hvis og hvis historie?
Der er sgu folk der tager det for sandhed, og det er så ærgeligt syntes jeg.

I sidste uge var jeg til træf, og der stod en herre og fortalte 2 ungersvende at der var en Lamborghini motor i hans Dodge Viper. De slugte det råt. Jeg var på nippet til at spørge hvilken Lamborghini der kom med denne motor, men det ville jo være ufint, ikke?

Lad os nu holde os til sandheden, den er evigt gældende

Halvvejs slår ikke manden af hesten (tyren) og så lidt alligevel…
Yes, at the time Chrysler owned Lamborghini and it tasked the Italian supercar maker with creating the Viper’s V-10 engine. Dodge handed over its cast-iron block V-10, which was designed for trucks, and told Lamborghini engineers to make it suitable for a sports car. The Italian brand worked its magic and recast the block and heads in aluminum, and thus, the 8.0-liter V-10 was born. It was two liters larger than the Diablo’s engine and was built at a quarter of the price.

@dan-wils Jeg er ved godt at Lamborghini bidrog med ekspertise til udviklingen af V10eren til Viper. Det gør det ikke til en Lambo motor i min bog.
Eller hvad med Seat Ibiza, der stod Porsche på motoren da den kom frem 😉

@Anders Prip, Jeg er ikke uenig med dig…

Hvis den opfylder alting fra 1969, så skal der godt nok en del held til hvis den skal kunne indregistreres i dag. Omvendt så kan den heller ikke bruges i historisk race, da den jo aldrig fandtes. Så Ecurie Ecosse er kommet dem der spekulerer på hvad de skulle bruge den til i forkøbet. @flemming-nielsen s idé med en sokkel er udmærket!

Måske skulle man lige sørge for at den var nem at få ned, når man skulle have den på trackdays engang imellem…

Gad vide om man ikke kunne finde en bane, hvor man kunne give den lidt gas en gang imellem, selvom den ikke må deltage i noget? Hvis det betyder noget køber man vel bare en rigtig baneracer fra tresserne istedet. Tænker at man har råd til lidt af hvert, hvis man køber den her. Det er bare en fornemmelse….

Jojo, @lars-m-thomsen – det er jo præcis de trackdays jeg mener: Her kan den godt være med og det er ikke engang dyrt. Ja, faktisk er det måske ikke dyrt NOK for ejerne af sådanne. Men da kan den jo flyves til Dubai, Spanien eller Californien.

Hæhæ, ja det kan sagtens være at det bare ikke er dyrt NOK.

Der var store visioner i slutningen af 50’erne, og en ikke mindre stor tro på fremtiden.
Visionerne døde – på begge sider af Atlanten – i den stigende forbrugsfest, der krævede en mere praktisk, realistisk, og løsningsorienteret tilgang. Selv Ford Thunderbird smed raketbaglygterne i starten af 60’erne, og alting blev lidt mere mainstream.
Simca havde vist lidt forbindelser til den anden side af Atlanten i de år, så måske der er hentet inspiration der fra? Under alle omstændigheder er den fed og fremadskuende, og her mange år senere, er store dele af visionen faktisk ved at udmønte sig til virkelighed.

Ja Søren, du har helt ret i overskriften. Dengang var der ikke det samme hysteri omkring elbiler, som alt ellers drejer om i dag.
Og ellers er det fantastiske ‘features’ Simca kunne udtænke dengang, og som i dag er realiteter.

Det var især på jagerfly under WW2 at trykladning slog igennem. Derved kunne motorerne også yde i høje luftlag. Sidst i krigen var der en endda boost-knap med vandindsprøjtning der i nogle sekunder kunne bringe piloten ud af en knibe.
Turbo giver variabel kompression ind ad bagvejen. Dermed kan man få et meget større dynamikområde, hvor motoren arbejder effektivt.
Ford bruger meget små Ecoboost-motorer til forholdvis tunge biler f.eks. en 3 cyl 1,5 med 200HK med en litereffekt på 133 HK. I gamle dage krævede det en 3,0 V6. Den kører stadigt 18 km/l.
Literydelsen bliver dog overgået af AMG 2,0 med 421 HK med en litereffekt på 211 HK – på en gadebil med lav emission.
I F1 har BMW stadig rekorden med 1400 HK på en 1,5.

Der er ikke noget som en stor turbo af den gamle skole hvor man får et ordentligt los i r…. når der rundes de 3.000 o/m. Jeg elsker det.

Jeg mindes min Evo – og savner den …
Måske en Evo motor i min Berlina

The Real Stig
Ford laver jo faktisk også en 1.0 Ecoboost med 140hk, og deraf også samme litereffekt.

Men det er jo generelt fremtiden med små motorer med turboladere, da hvis man kører pænt, så kører de langt på literen

@njal-h-fredhave Turbo virker fint med Dellorto-karburatorer på en Lotus 2,2, men de skal være tryksikre.

Min erfaring med (moderne) turbo er, at de der italienere, som 70% af læserne er vilde med, ikke er så dygtige til at sørge for at der kommer olie frem til turboen, og så ender det sådan her. Akslen har en diameter på 4.3mm !

Italienske biler skal ikke have turbolader, @leo-jensen . Bortset lige fra en Maserati Biturbo, hvor det ligesom er hele pointen. Nåja, og så Ferrari F40 og firser-GTO’en. Men altså, så er der heller ikke flere.

Turboladning er for franske biler, som @klaus-r er inde på. Og et par svenske og tyske.

Min Renault 5 GT Turbo havde jo stort set samme basismotor som Klaus’ 5 Turbo, men med noget lavere effekt – vistnok 115 HK fra 1,4’eren. Og stadig med karburator, i øvrigt. På dén synes jeg rygterne om dens turbotøven var vildt overdrevne: Efter 3.000 omdrejninger vågnede den op, og så var den virkelig sjov. Under det var den bare behagelig, men jeg syntes aldrig den var helt død. Og den lød faktisk meget godt oven-i-hatten.

En væsentlig grund til, at italienske biler tidligere fik turboladede motorer skyldtes det særlige afgiftssystem de havde i Italien. Motorer over 2000 cc blev beskattet voldsomt og så var det en nem måde at hente flere hk ud af maskinen. Maserati havde 2 ltr. biturbo motorer men også en 2,8 ltr.V6 hovedsagelig til eksportmarkedet. I dagens Italien er der beskatning/afgift efter motorens KW og myndigheder er på vagt overfor tunede motorer.

@torben-evo – Alfa havde også en 2-liters Busso med turbo, nok af samme grund
@claus-ebberfeld – Min italienske 1.4 havde 170 HK, så turboen gjorde bestemt noget godt, før den gik i stykker. Og det var da også ganske lærerigt at skrue den af, sende den til renovering, finde fejlkilden (tilkokset olieforsyning) og så få den ud at køre igen. Problemet var bare, at bilen havde rollen som den fornuftige og driftssikre bil i vores bilpark, og det var den ikke god til…

@leo-jensen Moderne turboladere betragtes som sliddele. De er produceret billigt, skal være små og lette for at spinne hurtigt op, og relativt få producenter leverer til næsten alle fabrikker.
Lige præcis tilførslen af olie er jo ret vigtig, men er også en af hovedårsagerne til nedbrud. Helt generelt kan man sige, at rigtigt mange nedbrud rent faktisk kan henføres til manglende vedligehold, mangelfuldt udført service, eller brug af forkert olie.
Der ydes i mange tilfælde kulance fra fabrik eller importør, såfremt en turbolader “knækker sig” som din, inden for en given årrække eller antal kørte km.
Jeg har arbejdet med eftermarked hos importører der dækker næsten halvdelen af den danske vognpark, og mønstret er ret ens. Helt typisk forstærkes problemerne når der går “perlegrus” i de regelmæssige service, og alle anvisninger omkring disse ikke følges, eller er kendte for den der udfører arbejdet.

@claus-ebberfeld Der er rigtigt mange italienske biler med turbo – Fiats lækre 2,0 motor med turbo er vel noget af det bedste, og fandtes i Coupe Fiat, Lancia Delta/Thema, Alfa 155 Q4 m.fl.
Ferrari startede allerede turboæraen for deres standardmodeller med 308 modellen som 2,0 Turbo til hjemmemarkedet, og når Busso motoren hedder “TB” er den reduceret til 2,0, og har turbo.
Den første serieproducere bil med turbo var i øvrigt en Oldsmobile med Turbo-Rocket der kom i 1962, og lidt efter kom Corvair også med turbo. De har faktisk været ret langs fremme i skoene Over There, og der skulle faktisk gå 10 år før europæerne km rigtigt med på den vogn.

@klaus-r – Jeg brugte korrekt Selenia olie (skiftet i perlegruset), men servicelappen fra sidste olieskift med forrige ejer pegede på, at hans lokale mekaniker slet ikke vidste hvad det handlede om.
Jeg skiftede derfor olien så snart jeg fandt ud af at den var kritisk, men 10-15.000 km senere gik den så alligevel til. Der var absolut ingen gennemgang i olierøret, men jeg synes nu også at det er et sjusket design at lægge røret helt tæt op af udstødningsturbinens bagvæg, så olien skal kunne håndtere nogle temperaturer, man nemt ville kunne have undgået.
Mit råd til folk der køber Alfa med turbo er derfor lige at linde let på olierørets banjobolt med motoren i tomgang. Der SKAL komme olie ud i rimelige mængder…

@leo-jensen Den konstruktion er Alfa langt fra ene om, så rådet bør benyttes af alle der køber brugt moderne bil.