Medlem Soren W

Jeg hørte første gang om mærket Hispano-Suiza da jeg i halvtredserne begyndte at næse “knaldromanerne” om den engelske helt Norman Conquest der i trediverne kørte netop Hispano-Suiza, senere blev det til en specialbygget halvracer af mærket “Pace Super” og senere Mercedes-Benz 300 og en hidsig Ford Mustang medens hans kone kørte Alvis og Jaguar :-)

Det hører med til historien om den hæderkronede Hispano-Suiza, model H6 – at produktionen også blev udført på licens hos Skoda i Tjekkoslovakiet…
På Sommers Automobile Museum kan opleves en flamboyant Hispano-Suiza, Model 64 Coupe.

@axel – I indlægget, som jeg linker til i artiklen, ligger en video hvor Niels Birkemose og jeg var på besøg hos Sommer og var med til at starte museets Hispano-Suiza Model 64 Coupe op. Den havde stået stille i umindelige tider.

Mærket blev faktisk genoplivet i 1997 på en statsligt ejet fabrik i Syditalien. Den var forsynet med en Audi A8 motor, men i et smukt, stramt designet karosseri, kun lidt større end en Audi A4. Se Bilrevyen 1997 for dokumentation

Ford A (3 dørs coupe eller roadster) er vel snart mere kendt som hodrod end som original. Så det er jo en væsentlig del af den models historie, så fred være med det. Det er jo heller ikke synde at nogle gamle VW bobler har måttet lade livet for at blive bygget om til Beach Buggies… Det er jo også en væsentlig del af VW historien nu.
Jeg har aldrig selv interesseret mig for disse ombygninger, men på det seneste gad jeg altså godt have en oldstyle “radrot” Ford A, så jeg kunne deltage i Rømø Motor Festival, (suk, men det har jeg ikke)…

Så længe man ikke roder med sjældenheder, eller biler som er helt urørte og stadigt i god stand, er jeg til det hele. Det betyder dog ikke at alt falder i min personlige smag. Modificeringer og ombygning har altid været en del af bilhistorien og ikke noget man sådan kan sortere i kasser.

Apropos ombyggede Ford’s i Danmark, så er der jo f.eks Robert Nellemann’s gamle racer som blev kraftigt ombygget i ’45 (fra lukket 4 dørs til roadster). Jeg har også set et billed fra de tidlige 60’ere af en åben ’32 Ford på danske plader, som tydeligvis var blevet ombygget til den tids amerikanske hotrod mode.

Gamle ford’s som mest bruges til hotrods er der stadigt nok af. Der er stadigt rigeligt af “vrag” som bare står og til de mest efterspurgte udgaver kan nærmest alt fåes nyt, incl komplette karosserier.

Måtte lige dykke ned i rodekassen, billedet her skulle være taget i ’62 i Viborg. Den jyske version af en amerikansk hotrod har både stænklapper og rævehale i antennen. Mon er nogle at dem der kører på Rømø der har det?

Det er vel naturligt, at interessen for de helt gamle biler forsvinder. Medmindre man er 90 år, har man jo ikke nogen relation til dem.
Husker, at Viaretros egen boheme, Claus Ebberfeld, skrev om, at dette fænomen (måske) allerede kunne mærkes blandt de klassiske, engelske roadsters fra 60′ erne. Og da jeg har huseret i netop det bil-miljø i 10 år, kan jeg bekræfte, at 95% af “tilhængerne” var måske 30-35 år ældre end undertegnede. Så måske det er sandt.
Omvendt har Læborg Auto altid helt gamle biler til salg, og de øvrige klassikerforhandlere får stadig “nye” engelske roadsters ind. Så de må jo kunne sælges. Men det er nok en stakket frist.
Hvis ombygninger af disse biler kan bevare en eller znden form for interesse i dem, siger jeg ok til det. Underforstået, at alternativet er rust-døden og en masse ejere, der står med usælgelige biler.

P.S. “Boheme” er i den grad positivt ment!

Hotrods kan jo i øvrigt handle ligeså meget om det historiske, som de originale biler. Der ud over handler det om at have det sjovt.

Selvom vi har haft fem 2 CV’er og har fået den ene sat i stand til at fornøje vores otium, gik jeg da totalt i selvsving over den utroligt fine Renault 4, der var ugens fund forrige lørdag:

https://www.facebook.com/groups/1392208181069799/permalink/2065925687031375/?sale_post_id=2065925687031375&__tn__=CH-R

Og selvom vi altid har syntes, at 2 CV’en har en million gange mere charme end en R4, så er der alligevel en ganske fantastisk atmosfære i den dér 1962 Renault R4. Både dét, at det er én af de første fra anden årgang med mange fine detaljer (kofangerne, bakspejlet, sæderne mmm.) – og så dét, at den er så ufatteligt original og velbevaret – og at den er hér i Danmark. Jeg håber, at den har fundet/finder en ny dansk ejer, som vil værne om den de næste 57 år. Hvor finder man ellers et stykke fransk kulturhistorie/savoir-de-vivre i den næsten originale stand til den pris? Ikke engang hos specialisterne i Frankrig vil det være nemt. Og i så fald vil vi komme op (langt) over € 12.000,-

Langt de fleste af de Renault 4, man ser til salg i Frankrig og Holland er de sene modeller med alt for meget plastik, grimme, ordinære kofangere, grimt rat, grimme sæder med Pampers-betræk, grimt instrumentbræt, grimme hjul og grimme plastik-planker på siderne. Hvis det skal være en Renault 4, så én af de første årgange – tak, inden de begyndte at udvande konceptet.

Dyrk bare dét originale trekantede bakspejl og den synlige viskermotor. Det er fransk, når det er bedst!!!

Berlingokørere i deres store rummelige kasser er genstand for en del fordomme. Jeg lavede endda statistik på, hvor langt tid der gik, inden man igen hang i køen bag en sådan skude.
Min teori er, da bilen er exceptionel rummelig, så er førerens univers INDE i bilen. Man behøver ikke kigge i spejlene – og derved opdage, at der faktisk befinder sig 7 utålmodige biler bag en.
Som plaster på såret, så er den god at ligge på hjul af. Man sparer noget CO2.

Jeg har altid været en snob. Det kan jeg godt se nu. Mine erfaringer med emnet begrænser sig til en R6 1974 (samme som R4 men med anden karrosse) med foldetag. Det blæste som regel op ved passage af et lastvognstog pga. undertrykket. Men en trofast bil i studietiden. Den blev afløst af en Dyane6 1978 (samme som 2CV men med anden karosse) , også en herlig bil med den rette livsstil. Den blev krøllet sammen mod en Taunus et par år efter. Siden hen stak det helt af for mig med BX, Xantia C5, Renault Espace etc. The rest is history.

Berlingo’en opnåede den ære at blive del af kunstværket Sculptures By the Sea i Aarhus for nogle år siden.

Ud over de indebyggede særheder, som f.eks. at de er garanteret utætte, kan det have sine sider at køre R4 (jeg er p.t. i gang med nr. 5), f.eks.: Hvor hurtigt kører jeg nu?

Min ene datter har lagt sig mand, to hunde, to katte, fem høns og to børn til. De mangler nu en daglig bil med plads til hele familien.
“Far! Altså! Du får os alll-drig til at købe en Berlingo! Jeg ved godt, du siger, at den er praktisk! Men vi bliver gift med den bil og kan så aldrig slippe af med den igen! Og desuden er den grim!” (Citat slut)
Foreløbig har jeg tilbudt at lave bremserne eller reparere hornet på deres Skoda…

Berlingo/Partner er fantastiske biler.
De er bestemt fortsættelsen af AZU/AK udgaven. De fås endda med to fløjdøre.
Selvfølgelig er der ting, som ikke er perfekte og de første (indtil 2003) var noget stive og ikke specielt komfortable, men med faceliftet blev det noget bedre.
De blev også noget mere støjsvage.
Faktisk blev de så gode og behagelige, at de kommer ret tæt på andre familiebiler.
Efter 2008 er der kommet noget mere gær i dejen og de er vokset til en virkelig praktisk, men også noget klodset udseende familiecontainer.
Jeg er faktisk mest begejstret for den 2003-2008 aftapningen.
De er også generelt ret problemfrie, dog med undtagelse af dem med den såkaldte “modustop”, en plastikbalje med vinduer og allehånde aflægsrum, som desværre har det med at blive mere end almindeligt utætte, hvilket ikke gør noget godt for el og elektronik i bilen……

2cv er klart flottere og mere charmerende end en 4. Som gamle konstruktioner vil der bøvl med dem begge. Så hvilken der er mest “reliable” er nok en skin-problematik.
Har selv ejet en Berlingo med blomster-indtræk og klapdøre bagerst. Ja, det var noget med børn. Havde dog en TR6 PI ved siden af. Så helt nosser-løs var jeg ikke!
Jeg tror, at Berlingo af første aftapning bliver en klassiker om 15 år. Sikkert for hipsterne i Kbh…

Jeg vil gerne have en R4 som pendlerbil – eller en Panda 4×4

Jeg elsker denne sætning: Min teori er, da bilen er exceptionel rummelig, så er førerens univers INDE i bilen. Man behøver ikke kigge i spejlene – og derved opdage, at der faktisk befinder sig 7 utålmodige biler bag en.
Jeg bor et sted hvor der holder rigtig mange microbiler, og det virker som at førers parkeringsevner er bygget op på samme måde, universet er inde i bilen, så måske er det ikke kun størrelsen, der laver det afgrænsede univers.

@carsten-w De kan jo købe sig en Renault Kangoo i stedet, så er de ikke mainstream og slipper desuden for Berlingo-syndromet.
I min tid som barnefar tilbage i 00-erne havde jeg en skriggul 2000-model Kangoo med den allermindste 1,2-motor og asymetriske bagdøre. Ingen andre havde en så grim og høj bil. Den stak op som et fyrtårn på Bilka-parkeringspladsen – jeg spottede den på et splitsekund – alle de andre børneforældre gik hvileløst rundt på p-pladsen og bippede med sine tændingsnøgler for at at se om de kunne finde deres sorte eller grå bil blandt de 1000 andre sorte eller grå.

@skaanning jeg har i de sidste 25år brugt de små Citroner som pendlerbiler, og har haft nyere biler ved siden som pendlerbiler..Ja en 2cv skal jo passes, men, med reservedele af en ordentlig kvalitet (som der desværre bliver længere og længere imellem) og et basalt kendskab til opbygningen af bilen er en 2cv ganske pålidelig som hverdags transport. Ja den skal smøres hver 2500km og olien skiftes hver 6000, og med et ganske billigt elektronisk tændings anlæg (300kr) så kører den bare. Om den er billig i drift tja bumbum, et stort service koster langt under 5000kr, og en renoveret motor koster en brøkdel af hvad det koster at renovere et Berlingo topstykke. (16 ventiler..12.000kr bum). fire gode helårsdæk kan fås for under 1800kr hvis ikke man hænger sig i om der står Michelin på dem.. Vægtafgiften for en ikke veteran 2cv er dog dyrere end for en moderne mikrobil. Så er der sikkerhed, selvom 2CV klarede sig godt (ja det skrev han) i crashtest fra 70erne sammenlignet med lignende størrelse biler så er der sket en kæmpe udvikling siden. Hver gang jeg sætter mig ind i min bil, er det kalkuleret risiko. Mange sukker efter en “ny 2cv”, i stil med det VW, Fiat og BMW (MINI) har bedrevet..Jamen vi kan med det samme udelukke en 2cv bygget op som den gamle..Så er det vi skal gøre os det klart om vi ønsker en “2cv nuttet” bil, dvs en som ligner en 2cv men dobbelt så stor (lex: MINI) med PSA (Peugeot) undervogn, med en tværliggende vandvarmer foran og torsionstænger bagtil, eller en 2cv lignende bil, med 4 langsgående svingarme og skruefjedre for føre den rigtige arv vidre..Eller man skal lave en bil i 2CV ånden, dvs praktisk, ikke særlig køn, uden pynt og dikkedarer, en antipotensforlænger hvis formål er at fragte folk fra A til B på den mest praktiske måde.. Så er vi henne ved Berlingo første aftapning eller en Nemo..

Da jeg i 1997 i en af de første berlingoer holdt i kø ved færgerne i sommerferien, kom alle familiefædre hen for at kigge ind. Og de sagde alle både ihh og åhh. Ingen rynkede på næsen. Jeg havde den i ti år. Og iøvrigt så er de bagvedkørende jo netop bagved!!!

En af mine ungdomsvenner´s forældre havde en 4, som vi lå og krydsede Veddinge Bakker tynde i om sommeren, det var helt fantastisk.
Min første bil, var en 2CV købt hos en forhandler ved Vintappersøen i Lyngby for kr. 9.800,00, hvid med safari gitter og et stort 49 der fyldte det meste af bagklappen, 22 år og hele verdenen lå foran én…
Berlingo, Kangaroo, Partner osv… Undlader jeg af gode grunde, at kommentere på, så får man ikke trådt nogle over tæerne?

Min bekendt, Alex, kører hillclimb med pæn succes i sin 2cv. Den har så en 1150cc BMW motor smækket på 2cv gearkassen..trykladet naturligvis. 154hk på forhjulene, 200km/t..værsgo https://youtu.be/57e3Q_uopvk

Nogle af køretøjerne må være svære at manøvrere rundt på bjergvejene😊

I dag er det vel nærmest kun Red Bull, der bruger den slags reklamebilledet..?

Der mangler lige et ‘Jaguarer’ efter 2-tallet i forrige post.

Jeg forsøger at lave det meste selv, men nogen gange kommer jeg til kort. Min succesrate mht. bremser og karburatorer er ikke særlig god. Så bliver bilerne sendt ned til min lokale mekanikker, der er en af de få med hjertet det rigtige sted. Desuden kører han Formel Renault. I sommers skruede han på en GT 40.
Resten af skrueriet kan nu klares i min isolerede garage, hvor jeg har plads til 3 biler. Slut med at være perlegrusmekanikker.

Jeg har helt fra jeg startede med minSuzuki K50B knallert skruet selv. Jeg bruger alle mine penge på at købe bilerne, og så må jeg så selv skrue. Og det kan jeg rigtigt godt lide. Så for mig er det en stor del af charmen ved at rode med gamle biler…

Jeg forsøger ihærdigt at udføre det meste vedligeholdelse selv men melder mig i samme kor som @the-real-stig at det ikke er alt som evnerne el. mængden af (special) værktøj strækker sig til. Begge dele er naturligvis der råd for da det mest kan læres, men jeg overvejer bestemt hvad jeg synes der er værd selv at give sig i kast med.
I maskinrummet klarer jeg rigtig meget, men lejer i bagtøj og differantiale..- not so much.

Jeg tænker tit på om det nu var en god ide at gå igang med mit store renoverings projekt (Lotus Elite). Hvad om jeg havde smidt 100K fra starten og så fået en kørende bil? Så havde jeg kunnet køre klassiker i 8-10 år og blot lave det mest nødvendige. Nu har jeg så haft en ikke kørende klassiker i de år. Men jeg tror (håber!) alligevel at glæden bliver tilsvarende større når jeg endelig får den på gaden. Herefter vil det så være underligt at sende den på værksted. Jeg laver alt selv som jeg har værktøj til eller som jeg kan købe eller lave værktøj til, indenfor fornuftige økonomiske rammer. Jeg bliver konstant udfordret, jeg lærer hele tiden nye færdigheder, det inspirer mig og giver mig mod på mere.

Og så lige et billede af det seneste arbejde….

Jeg ser det ikke som en nødvendighed at man skal kunne skrue selv, for at være fuldgyldig klassiker ejer, men det kan betragtes som værende en fordel?
Uanset tilgangen en klassisk bil, bifalder jeg kærligheden og interessen i bilen, mærket og dens historie, uanfægtet om her er tale om eksotiske modeller eller ej, det er gejsten hos den enkelte jeg anerkender, så kan mekaniker-delen komme som noget sekundært, efterhånden som man får lidt mere blod på tanden, det vigtigste er vel at det giver et og andet som modvægt til det daglige hamster-hjul?
Personligt er jeg på projekt siden og det at spendere tid i garagen, i langt højere grad end selve køreoplevelsen som jeg finder ganske uinteressant.

Jeg harførst og fremmest mine biler for at køre i dem. Men det er både en nødvendighed (ellers havde jeg ikke råd) og en fornøjelse at skrue i dem. Når jeg køber en “ny” bil, holder jeg først rigtig af den, når jeg har skruet på den. Lige så irriterende det kan være når noget går i stykker, lige så tilfredsstillende er det når man har repareret det.

Jeg tænker det lidt ligesom at købe bolig. Bør man købe et gammelt hus, hvis man ikke kan lave noget selv? Hvis man har gå på mod kan man måske prøve. Jeg har købt et gammelt hus og har kun tommelfingre inden for byggeri. Det gælder sig så bare om at kende sine begrænsninger.
Mht bil har jeg endnu ikke prøvet at køre en på værksted. Når jeg bliver så gammel at jeg ikke kan lave veteranbil, så dropper jeg den…
Jeg kunne faktisk godt tænke mig et klassikerværksted. Jeg tror bare jeg er for dårlig købmand

Hvis man ikke kan eller gider skrue selv, kan man lære lidt af @bjoern-steggers indlæg. Man må overveje, hvor kompleks bilen er at arbejde på.
Enhver ældre mekaniker kan fikse en MG, VW, Triumph osv. Så den slags skal man nok ikke frygte. Men en delikat Lancia kan den lokale mekaniker næppe hitte ud af.
Hvis man selv kan skrue bør man overveje det samme, synes jeg.
Der findes givetvis folk, der synes, det er sjovt at bruge 3 måneder på at opstøve en eller anden obskur del til bilen, mens den så må holde stille.
Men personligt hælder jeg nu mest til det lette og billige liv, som de mere gængse biler giver.

Der efterlyses et klassiker-værksted. Jeg kan varmt anbefale Ib Rasmussen, som har et fint værksted kaldet Auto-Hallen. Det er en fordel selv at skaffe reservedele, men det går som regel også nemt ved hjælp af internetnettet.

Og så er der stadig det med tiden……

Dejlig video, der giver nogle gode billeder til bogen om Enzo Ferrari..
Ex Porsche 912 ejeren er ikke længere aktiv i Viaretro.

@per-h Tak for interessen omkring den grønne MGB GT. Status er at den pt. Ikke vil starte. Jeg har endnu ikke fundet ud af om det er karburator eller tænding. Det er lidt koldt i garagen.
Ellers er det planen at afmontere bagkofangeren og tilpasse og montere det Sebring panel jeg har haft liggende i et par år.
Derudover skal den have et stort service så den er klar til en ny sæson med hillclimb og MG Sport.

Fra den skønne tid da Men were Men, og quinder var Femme Fatale. Super skøn

Min favorit er jo italienske biler fra `60erne, men nu er 20-30erne kommet til, fantastisk video.

Tja, jeg synes måske at filmen er lidt for opstillet og dramaet er lidt teatralsk..? Stemningen, de fede biler og stilen fejler dog ikke noget. Men som @alfahahn også indikerer, så har de gamle biler en fascination som er mere basic end de 60’er biler de fleste af os leger med.
Måske skulle man i sit “bil-liv” prøve sådan en gammel racer. Budgettet rækker nok desværre ikke til en Bugatti eller Alfa Romeo, men en Gammel MG eller Riley kan vel også gøre det..?
…tænk at lave en ViaRETRO lejr på Rømø til motorfestivallen, og så stille op blandt alle de amerikanske hotrods i en flok engelske, franske og italienske racere..? Det gad jeg godt…

Ja i år SKAL jeg til Rømø Motorfestival, de fotos de deler på Instagram oser langt væk af 20’erne på den fedeste måde.
Hvem kender vi der har en hotrod vi kan være pitcrew for?

Jeg tænker at en Austin Seven er den billigste entrébillet. Men man vinder nok ikke præmier…

her en du selv kan nå at lave klar til Rømø.

dansk historie og sikkert kørt som “hot rod” i 60 erne – se pin-up på dashboard og lettere nedslidt bagdæk

eller en ready to race:

https://www.750mc.co.uk/classifieds,complete-austin-seven-racing-package10000_5837.htm

hov linket til den danske faldt ud:

https://www.guloggratis.dk/biler/personbiler/veteranbiler/anden-model/annonce/billeder/42807741-austin-seven

de kan godt tage omdrejninger:

Hvis ikke I allerede allesammen har dem, kan jeg på det varmeste anbefale Alfa Romeo og Maserati DVD’erne fra Victory by Design serien med Alain de Cadenet som vært og kører. Alene optagelserne med hans kørsel og kommentarer til alle de Alfa 6C og ikke mindst 8C modeller, han prøvekører, er ganske fantastiske. Man får virkelig for alvor et billede af, hvor ganske fabelagtige disse Vittorio Jano-mesterværker var – og er. Og hvorfor de igennem et årti var faste abonnenter på sejrene i Targa Florio, Mille Miglia og Le Mans. Og så følger historien om Enzo Ferrari og Tazio Nuvolari med fortalt med en begejstring som kun Alain de Cadenet kan mønstre…..

https://www.guloggratis.dk/biler/personbiler/veteranbiler/anden-model/annonce/billeder/42807741-austin-seven

@soren-w Jeg tænker også på Rømø og en Austin 7 racer som billigste entrébillet. Det kunne være sjovt. Den må gerne være rustik og simpel med masser af patina.

Tænk at Lexus nu er gammel nok til at lande på ViaRETRO..!
Jeg var i 3 år, vist nok fra 1998 til 2001 salgs- og marketingchef for Lexus hos importøren Toyota Danmark. Så jeg kender de tidlige modeller indgående. Nu har jeg jo præferencer for andre mærker, men jeg må blankt erkende at jeg aldrig har oplevet et andet brand med samme kvalitetsniveau. Og toppen var LS400. Firkantet og uinspirerende i designet. Men køreoplevelsen var ubetinget luksus. Man kunne simpelthen ikke mærke hvor hurtigt man kørte, man var helt isoleret fra omverdenen. Den mindre GS300 var også bygget i samme kaliber, og da den kom i en GS400 version med 4,0 liters V8 begyndte det at ligne noget. Problemet i starten var at Lexus endnu ikke havde fundet en designlinie, så det flaksede lidt rundt. Det er de blevet bedre til.
…om de tidlige LS400 bliver klassikere..? Helt sikkert, hvis ellers 90er biler kan blive klassikere..?

Dengang Lexus var ny på markedet, havde min mekaniker een holdende på værkstedet med en front-skade. Der skulle en ny kofanger på. Den indeholdt 4 afstandssensorer til parkeringshjælp. Reservedelspris 70.000 kr. Det svarede til nyprisen på en lille bil.
Det var måske ikke helt i ånd med den afsluttende bemærkning i videoen, at bilen kun skulle røre sjælen. I dette tilfælde også bankkontoen.

Jeg er fuldstændigt enig med @njal-h-fredhave : Giv mig ægte klassisk. Men når det er sagt, så har jeg stor respekt for Lexus og deres tilgang til biler.

Om de bliver klassikere? Ja, det tror jeg – alene af den årsag, at der jo også skal være et alternativ til BMW og Mercedes, når vi taler klassikere af de kommende generationer.

@claus-ebberfeld – Klassikerstatus….. Lad os tage den om 10-15 år, hvis vi lever længe nok.
Jeg tror ikke på den, og baserer det på flere årsager. En af dem kunne f.eks. være, at japanerne aldrig har været ret gode til at levere reservedele til deres biler, når disse udgår af produktion. Lexus var fyldt med elektronik og automatik, og allerede de første LS400 kostede kassen af få repareret – og i stykker går skidtet altså på et eller andet tidspunkt. Har selv haft et par bekendte, der måtte kaste håndklædet på den baggrund.
En mere lavpraktisk betragtning kunne så være, at den bare ikke er interessant. I hvert fald ikke som andet end transportmiddel. Men så er vi vist næsten ovre i den med at alle biler bliver veteraner, men ikke nødvendigvis klassikere……

Lexus er meget populært i arabien og asien, men lider ligesom andre luksusbiler fra den tid (A8, BMW7, MB S-klasse) under at man kan købe mindst en ny bil om året for det som det koster at holde den kørende ..
Lexus er tydeligvis bygget til folk der ikke bryder sig om at køre bil, det skal bare være så komfortabelt som muligt – gerne med chauffør, så man slipper for at forholde sig trafikken også.
Så givetvis et fortræffeligt transportmiddel, men inderligt uinteressant som automobil og helt irrelevant som klassiker. 2 ton dumt jern :-(

Arabien… :-)
Lexus og klatten, uanset om man syntes om den eller ej, kommer vi ikke uden om at der er tale om luksus i japaner-klasse.
Hvorvidt den nogensinde bliver en klassiker, tænker jeg kun bliver i en snæver kreds?
Men hvilke biler/modeller bliver de næste klassikere og hvad tillægges der for at opnå titlen og dermed blåstempling?

Ja, jeg mente sådan set også som @dw skriver “klassiker i en snæver kredse”, for Lexus har jo vitterligt ingen bred appel og prestigemæssigt løber BMW og Mercedes bare med al æren. Og det er nok sådan noget som “prestige” og “interessant”, der kommer til at trække læsset.

Men jeg fornemmer at vi med “interessant” primært taler design? Dét er kedeligt på den store Lexus – men teknisk synes jeg faktisk den ER interessant.

Så længe det virker, @klaus-r : Derefter vil jeg nok også hurtigt miste interessen. En billig klassiker, der er dyr at reparere – dén kan få et meget kort liv.

Bestemt ikke for at nedgøre Steve McQueen og hans sidste film, men kombinationen Pontiac Firebird Trans Am og en kendt skuespiller, blev da udødeliggjort flere år inden 1980.
Her spillede bilen faktisk også en betydeligt større rolle, end den fik lov til i The Hunter.

Ja den her er for langt ude, men med den hype der er om Steve McQueen skal den nok blive dyr.
Jeg ved hvor der står en sølvfarvet Jaguar E-type i Schweiz, der var Steve McQueens dagligbil mens han la ede filmen LeMans. Han gav den bagefter til kokken på sættet, der har den endnu.
Ærgerligt at jeg har mistet det schweiziske Jaguar klubblad hvor historien stod i…

Selv om jeg går virkelig meget op i at have komplet historik på min biler, har jeg aldrig haft den fjeneste interesse i, om bilen har haft en eller anden kendt ejer eller kører.Og da slet ikke i at betale ekstra af den grund.
For et par år siden var der i MotorClassic en bil til salg (en Mercedes mener jeg), hvor teksten anførte “tidligere ejet af Stig Lommer”. Fred med Hr. Lommer, men er det virkelig et salgsargument for nogen..?
Men jeg forstår, at andre har det anderledes. Så fair nok. Og der er da også forskel på Lommer og McQueen. Med al respekt.
Men personligt er jeg 100% ligeglad med den slags.

En Trans Am bliver for grov og bølle-agtig for mig under alle omstændigheder. Så McQueen, Reynolds eller Hr. Jensen fra Sdr.Omme: Sådan en kommer ikke til at stå i mit værksted.
Men når jeg ind imellem ser en på landevejen, kigger jeg da efter den. Mere hellig er jeg ikke.

Jeg sætter i modsætning til Skaaning stor pris på en god historie. Det hjælper bare ikke meget når jeg ikke kendte filmen og derfor ikke anede noget om bilen (bilerNE?) heller. McQueen er for mig forbundet med et par Porscher, en hel del Ferrari, et par Jaguarer og en vis Ford Mustang.

Trans Am er der en anden stor sjæl der har sat sig på.

Men i foråret 2018 så jeg hans køredragt og hjelm fra filmen Le Mans blive solgt for 48,000 Euro i Monaco, så der findes helt bestemt en Steve McQueen-effekt. Der var kraftig for rekvisitten fra hans hovedfilm (for bilentusiaster), men for denne Trans Am? Jeg melder pas, og må indrømme at jeg meget hellere vil have Burt Reynolds’.

Spørgsmålet er vel, hvad der er tilbage af Hunter og McQueens DNA i den bil, når den en dag er bragt tilbage til former glory? Så er den blot en Trans-Am med en hyggelig historie?

Smukt !

Jeg synes det skinner igennem, at det er de karaktergivende detaljer og det smukke design han har fotograferet.
Det som har en æstetisk værdi.

Kunne have været virkelig interessant, hvis der havde været en ærketeknisk ingeniør tilstede, også udrustet med et kamera.

Hvilke forskelle der ville være i valg af motiver og ikke mindst, hvor der ville være et sammenfald.

Havde jeg været chef havde jeg helt sikkert haft den tilgang :-)

Fede billeder med den helt rigtige farvetone fra den gang.
…jeg fik en smule bilrelaterede gaver. Jeg glæder mig til nytårsaften, hvor jeg skal have smokingskjorten på. Indrømmet min søn fik hjælp til at købe den perfekte gave til sin far….

…og som en bonus julegave fik jeg lov til at male min grønne læderstol om. Glædelig jul…

Fedeste billeder i farver! Og hvor det er detaljen, der er lagt vægt på.
Jeg har tit undret mig over, hvordan det lykkes designerne at slippe afsted med at kigge ved andre, for senere at indkooperere detaljer i deres egne designs. Feks har jeg undret mig over, hvor snuden til min er hugget fra, men Maseratihjelmen for oven ligner da til forveksling min?

Dejlig gave at få, hvilket overflødighedshorn af oplevelser den udstilling må have været. Tidligere har man skulle fantasere on, hvordan introduktionen af Citroën DS mon var. Det har bestemt også en værdi, men sådan lige at få det vist i velbevarede farver, er som at have været der selv.

Apropos julegave og Citroën DS, så fik jeg faktisk en af katten sammen med den gule Porsche 911 Targa F-model til de skiftende udstillinger i herreværelset.

Ja dejlige fotos, selv har jeg måttet nøjes med deltagerbiler fra Ringkøbingløbet. Når man nu har en interesse i biler og deres design, så er det sjovt at vandre rundt med kameraet. Hvorfor jeg lige har fokuseret på det jeg har, ved jeg ikke helt. Vel ret spontant og uden totalfotos, da der så kommer for meget uvedkommende og rod med. Og en stor fornøjelse at gå rundt blandt disse kørende kunstværker. Her er et link til mine fotos af biler; de fleste fra Ringkøbing. Så tag endelig et kig!
http://www.fotograferikballe.dk/galleri/biler/

Vh Erik.

Bring a Trailer har haft to stk til salg indenfor de sidste par måneder – denne https://bringatrailer.com/listing/1951-muntz-jet/ og en “projektbil”, som indbragte ca ½-delen

Bilen er egentlig meget elegant og enkel i sit udtryk (allermest på den tegnede illustration). Men det er da gået helt galt for kofangerne..?

Man må håbe at bilen primært er bygget på standard komponenter, ellers må den være ekstremt svær at vedligeholde…

Dagens indlæg fik mig igen til at sammenligne køreglæden i min tidligere Spitfire med ca. 60 HK og 800 kilo med min nuværende 928 med 300 HK og 1500 kilo.
Det skulle ikke gå ret hurtigt, før det var skide skægt i Triumph’en. Den kunne slå med halen på en regnvåd vej, og støjen, vibrationerne og den kendsgerning at man var noget udsat, hvis det skulle ende galt, gjorde at man blev temmelig opstemt selv ved lave hastigheder.
Porschen er en helt anden bil, som “desværre” kræver noget højere hastigheder for at give den samme følelse. Jeg mener stadigvæk at vi passer godt sammen, men måske man skulle supplere med en ældre åben vogn, så endorfin-rusen kan genfindes på den lovlige side af hastighedsgrænserne.

På samme måde med min gamle 2CV, 600 kg og 29 HK. Den kunne være sjov op ad en snoet bjergvej, så længe den havde nok omdrejninger. Knap så sjovt var det, hvis man kom til at hænge bag en langsomt kørende. Så kunne være den være en langsom død at få i gang igen.

Ja, tak for i går – og godt at føle sig som en af de yngre trods min fremskredne alder ;-)
Og helt rigtigt set, ift fornemmelse af fart og glæden ved at køre hurtigt. Det hurtigste jeg har kørt er 240+ km/t på Silverstone i en Audi RS4 – og det var godt nok en del mere kedeligt end at køre den halve, eller en tredjedel af den hastighed i en af mine mange klassikere.
Senest er det min tidligere Sunbeam Alpine – at sidde lavt, med lugten af benzin- og oliedampe og et inferno af larm med en del mindre end de originale 90 heste fra 1.494 kubik tungt jern og aluminium i en bil der vejer lidt over et ton, ja så føltes alle ture sjove, fornemmelse af fart, uanset vind og vejr, over snoede bjergveje i Süd Harzen eller smalle landevej i Nordsjælland – tjah, det er bare herligt.
Længe leve benzindrevne klassiske motorkøretøjer – kom frem forår – jeg savner dig …

Fart er noget underligt noget – over 200 km/t i en Aston Martin DB5 er spændende – især når man overhaler en nyere Volvo :-), men mindre kan også gøre det, men som man jo kan læse ud af de tidligere beskrivelser er det altså sjovere at køre “stærkt” i en ældre bil, da det jo føles af meget mere end i en ny og moderne bil.
Min bedste – og sjoveste – oplevelse i den retning var når min hustru og jeg kørte i vores Vauxhall 23/60 1923 og overhalede andre biler på motorvejen med lidt over 100 km/t – det vakte berettiget opsigt, Vauxhall’en var på sine gode dage god for 140 km/t :-)

God aften

Nåede desværre ikke gløggen igår, men håber i hyggede jer godt.

Altid dejligt at se billeder af en rigtig Alpine …Alpine Renault i sit rette miljø …sne – men det skal ligge på vejene for at møde grænserne før fartgrænserne ;-)

Selv på en pendlertur til Roskilde kan man føle grænsen…i en Alpine

Nåh billedet kom ikke med…der er grænser for størrelse på billeder her- og grænse
for mine evner i IT. Jeg prøver igen- her er det:

500 meter efter fotografen havde taget billedet stod grænsen…

Turen tog lidt længere end ventet…sne, is, olie og sæbe er en kombination, der sætter grænsen laaaaaaang tid før hastighedsgrænsen…kør forsigtigt.

God aften

Jeg mistede forreste nummerplade i bunden…

Jeg er sgu´ så glad for den bil

God aften

Tja, jeg bor så midt imellem Skovshoved og Djursland på det skønne Sydfyn, så ingen gløgg til mig…
…til gengæld lever vi evigt…

@peter-plys-karlsen , det forstås. Sådan er det vist med Alpinekørere – de er så glade for deres bil.

Al den relativitetsteori herover er jeg naturligvis enig i. Ja, har faktisk forsket en del i det selv. Den holder 100%.

@soren-w , det med geografien er vist ingen forklaring i sig selv: På Djursland havde vi en gløgger, der var kørende fra Sjælland.

Du får eet gæt med hensyn til hvilket bilmærke han var kørende i…

@claus-ebberfeld – uh et gæt, når det nu er dig, fristes jeg til at sige Maserati, men det er jo nok det mærke, der binder os sammen p.t..? JAGUAR..?

Det lyder mere hyggeligt end det faglige arrangement, som jeg var til. Må prøve gløggen til næste år. Glædelig jul og godt nytår!

Nejda, @soren-w : Det var mærket bag “verdens bedste allrounder” og meget mere – Porsche! Det er altså som om, at Porschekørere er lige 40% hårdere end andre klassikerkørere.

I hvert fald nogle af dem :-)

Hvor kan vi lige se den ?? Tænker det kunne måske være en fin adventsgave…

Som XJ40-ejer gennem mange år har jeg både oplevet hvor god en bil det faktisk er samt folks fordomme.
Der er virkelig mange, der mener at vide meget om driftsikkerhed og kvalitet på disse modeller, men når det kommer til stykket har de formentlig ikke engang været tæt på at sidde i en. Jeg kan kun tale for min egen 1992’er, men den har trillet 13 år og 160.000km hos mig, og det er først de sidste par år, at der har været reparationer af betydning.
Modellen er ved at være sjælden, de internationale priser er stigende især på LHD og Danmark er fyldt med sure, gamle mænd.
Mit bedste bud er at eksportere den. Skat mener formentlig stadig at enhver Jaguar er kostbar, så man vil nok endda kunne få en del afgift retur.
Herunder de firkantede linier i en anden vinkel fra en lille tur til Toscana.

Hm kender ikke helt nok til XJ40 til at kunne kloge mig på, hvorfor det er svært at komme af med sådan en svend. Umiddelbart må det jo være en BEDRE bil end end serie I og II – men er det en bedre klassiker som vi ofte nævner her?

Jeg tror ikke det er et problem kun for XJ40, da man også kan købe en BMW 7-serie (E32) og Mercedes S-klasse 140 for ret små penge. Bilerne er måske for nye til at klassikerfolket synes de er sjove – og de købere der gerne vil have noget specielt, men ikke kan gå total på kompromis med anvendeligheden, kigger ikke den vej, pga. benzinøkonomi, driftsomkostninger og et måske lidt kedeligt udseende.

Leo har ret, Danmark er fuldt af sure gamle mænd.

Jeg har haft 2 XJ40 som hverdagsbil, og det er fantastiske biler, meget bedre bygget end de tidligere serier men med meget mere elektronik. Jeg oplevede dog mest fejl på de mekaniske sliddele og rust.
Det kantede 80er design var ikke populært i starten men har vundet ved at blive ældre. XJ40 var noget så sjældent som en fremadskuende Jaguar, hvor de senere modeller blev retro.
Hvis den virkelig er mint og med dansk afgift, bør den koste over 100K.
Men hvor er der et link til en annonce på den aktuelle bil?

For 10 år siden eksporterede jeg en 1986er 3.6. De grim lak og fik 54000 tilbage i afgift. Så slap jeg for de sure gamle mænd…

Hvor dælen er den sat til salg henne? En nær mint Jaguar XJ40 til 20.000 kr lyder slet ikke som værende usælgelig – men det kommer selvfølgelig an på, om der er dansk registreringsafgift på bilen, så er det en hel anden sag.

Men hvis ingen andre er interesseret, så synes jeg det lyder som en handel, jeg gerne ville gøre – kontakt mig gerne!

Billeder og flere oplysninger vil garanteret fremme salget :-)

Skønt køretøj til en god pris !

@ole-jagmann ja det er faktisk ret morsomt at se Jaguars XJ-serie design igennem årene. Efter XJ40 laver de jo nærmest en kopi af XJ serie I. Det er nærmest det samme design frem til x358 som lukker og slukker i 2009. Det er jo en periode på over 40 år. Det viser naturligvis hvor godt designet den oprindelige XJ-serie egentlig var når man kan beholde grundtegningen i så mange år. På den måde kan man sige at XJ40 var den “specielle” og først fik en egentlig efterfølge i den nyest XJ-serie der dog godt nok savner den elegante stil fra de tidlige XJ-serier.

Hvis med plader/kørende – så kan jeg godt tage den, hvis den er så fin.

Nå – og jeg der lige skulle til at melde mig i koret af potentielle liebhavere………

Egentlig er jeg jo ikke gammel nok til Jaguar i almindelighed, men sådan en kunne vel sagtens overtage tjansen som hverdagsbil, eller??? (her må de kyndige lige byde ind)

Men 60-90K ændrer jo situationen lidt, om end det stadig ligner utroligt meget bil for pengene, selv om den anslåede værdi spænder over +/- 50%-33%. Og hvad har sådan en kørt af km, når den fortsat er mint?

Jeg kan kun sige at man helt klart bliver et bedre menneske af at køre Jaguar. Det gælder sikkert også XJ40-varianten, som tiden har været nådig ved.

Dens stærke side er efter min mening interiøret, der blev opdateret i den bedste firserstil og langt overgår både BMW og Mercedes i luksusfornemmelse.

Den konkrete salgsproces’ svage side er de mange uklarheder: Hvad er det for en bil, hvad er “tæt på mint” udover en smag, hvad koster den og er den i det hele taget til salg eller ikke? Vi spørger tit til diverse mangler i Ugens Fund-annoncer, og i dette tilfælde er der mange – ja, faktisk er der jo ikke engang en annonce.

Jeg må tilstå at jeg også misforstod mailen fra Nikolaj – men da jeg HAR en Jaguar, så tænkte jeg ikke mere over det.

Men som sagt: Enhver Jaguar er bedre end ingen Jaguar. Og fakta om bilen er bedre end ingen fakta.

Jeg ved godt at der er delte meninger om xj 40, men jeg synes, at det er den smukkeste jaguar xj model, og at den har et ganske tidsløst design. Hvor en xj serie3 blev en grim kantet serie 1 har Xj 40 et smukt afrundet kantet design. Solgte desværre min 92’er for et par år siden til den latterlige sum af 27.000 kr. nysynet. Hvorefter, den blev “eksporteret”, og den nye ejer fik 66.000 kr. tilbage i afgift. Et skatte hul, der forhåbentlig er lukket.

Jeg havde min til salg et halvt år til 35.000 kr, inden der kom en for at se på den. Så de er svære at sælge, ligesom andre større biler der ikke har opnået veteranstatus.

Hovhov, @janc ! Når du skriver “Hvor en xj serie3 blev en grim kantet serie 1” så må jeg protestere!

Jeg er enig i, at Serie 1 og 2 er endnu smukkere, men det gør i mine øjne bestemt ikke en Serie 3 grim. Og jeg PRØVER her at være objektiv og se bort fra min egen Serie 3…

En kantet formulering, mener faktisk ikke at en serie 3 er grim, kun at det var en mindre heldig opdatering af de forrige modeller.

Så må jeg protestere igen, @janc – nu mod brugen af formuleringen “mindre heldig” :-)

Til dem der ikke har hørt om det så har Sommer’s museum i Nærum en særudstilling om Jaguar XJ6. Absolut et besøg værd.

http://www.sommersautomobilemuseum.dk/saerudstillinger/

@bernt-clausen, tak for dine kommentarer. Der er mange fine informationer at hente.

For nogle år siden så jeg på Fredericia-messen en Cadillac fra 1925, som ejeren havde fundet som vrag og sat i stand, så den stod som ny. Af de finesser, han viste mig, var blandt andet en elektrisk cigartænder (med et par meter ledning) så man blot kunne række ind ad det åbne vindue, hvis men befandt sig uden for vognen og skulle have ild på sin smøg. Endvidere havde den en kompressor med forbindelse ud til hvert hjul, så man til enhver tid kunne pumpe luft i dækkene. Kompressoren blev aktiveret ved, at man med tændt motor koblede ud og indrykkede gearstangen i et særligt gear. Den var endvidere tyverisikret ved, at man ved parkering låste gearstangen fast i bakgear, når man fjernede startnøglen – en finesse, som SAAB som bekendt brugte mange år senere.

Man kan også få dem mere i firkant, som en Volvo 745 TD serie.
Har haft sådan en siden december 1989. Nu står den på lager indtil den bliver veteran, da dens brugsafgifter er af en anden verden.
Selv om nogen mener at folk står i kø for at hellige sig sådan en til hverdagsbrug…………
Gud hvor jeg dog savner den bil….. 🙄
Flyttede den for et par år siden.
Var bare at starte og at køre.

Mvh