-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 4 måneder siden
Ja, det sagde han faktisk, min gode ven og langvarige og flittige ViaRETRO-kommentator. Og han har ret.
Ved første øjekast virker det ellers som en overfladisk grænsende til dumsmart bemærkning, synes jeg. Men […]
-
stefan svarede til emnet Jeg er primitiv og jeg keder mig. i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 6 år, 4 måneder siden
Njal. Det er en gammel diskussion. Banerne ligger der ikke pga af støj. Dem der trods alt er der bliver vel med tiden kvalt af endnu mere krav om støjdæmpning (folk vil have ro i deres alt for dyre hus) og miljø? Man skal køre ordentligt, men det tænker jeg også langt de fleste gør?
Svenskerne har baner alle vegne, men de har også plads. Her komm…[Læs mere] -
Jensby svarede til emnet Jeg er primitiv og jeg keder mig. i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 6 år, 4 måneder siden
Dejligt at høre Stefan, hold barnligheden højt
Jeg var tilfældigvis ude at køre i min 42 hestes raket den dag der faldt en hulens masse hagl i København, så præsterede at kunne sætte forhjulene rundt i 3 gear for fulde omdrejninger – fantastisk.
Ellers er det jo en dejlig ting at køre en undermotoriseret bil da man næsten altid kører med klampe…[Læs mere] -
Søren Navntoft wrote a new post 6 år, 4 måneder siden
Audi har ét, VW har ét, Honda ligeså. JA alle bilmærkerne har et, eller flere velklingende slogans. “The best or nothing”, “Small wonder”, “The Power of Dreams” eller “The Ultimate Driving Machine”. Også Skod […]

-
Der er mange sjove/gode slogans for biler, tænk bar på: “Vær kritisk – kør Britisk” – der måske ikke var det mest velfunderede efterhånmden som britiske fagforeninger fik ødelagt den engelske bilindustri.
Da jeg var ansat hos Hans Lystrup A/S i Pile Alle solgte vi bl.a. Peugeot der lancerede en varevognsudgave af 504 stationcar/break og et lyst hoved i firmaet fanmdt på en god annoncetekst: “Peugeot 504 – den er vantastisk”. Enkelt, simpelt og genialt – og det virkede, vi solgte utroligt mange 504 Van. -
Per H – Den har jeg ikke hørt før
-
Lotus’ motto: Simplify, then add lightness.
Det er måske mere C. Chapmans designfilosofi, men ikke desto mindre præger det alle modeller – måske mest i Elise, hvor synlige, ekstruderede alu-profiler demonstrerer dette. -
Fiats klassiker: Jeg er Fiat fan – hva’ fan er du?
-
Når nu artiklen omtaler både skilsmisser og slogans er den her reklame vel passende? 😀
-
Jeg kan godt lide MG’s slogan, der gik igennem som annoncetema: “Your mother wouldn’t like it…”
-
– og du mener så @søren at en Skoda skulle være noget som dine midtvejskriseramte venner skulle kigge på?
Hvorfor dog det? En glorværdig fortid før 2. verdenskrig, derefter et for det meste forfærdeligt jerntæppevrag og senest badgeenginered folkevogne. Det lyder simply not clever! – (sorry ;-)
Den lille video med tragtlåget mangler ligesom et klimaks – at der f.eks. bliver hældt noget væske i….‘Ford for fremtiden’ var da heller ikke så ringe – en skam det nu er fortid.
-
Hvis en bilfabrikant (Skoda) bliver “clever” på grund af en paraplyholder og en holder til en sneskraber, er vi vist alle “clever” på en eller anden måde – lidt som @jakob356 er inde på.
Selv har jeg sat et hvidt stykke tape på spande, der kun må være rent vand i i forhold til bilvask. Jeg er simply clever, og forventer da også en Nobelpris for det.
Gad vide hvilket slogan Wartburg pg Dacia havde…? -
Jeg får nervøse trækninger af at se den vaskesvamp på den fine BMW’s lak. Alle ved da de muligvis er fine til en babynumse, men IKKE en billak: Aaaargh!!!
-
Jeg ville gerne vide hvilke veteranbiler de to “ungersvende” har haft, og hvilke nye biler de har erstattet dem med?
Slogan: Jaguars “Grace, pace and space”!
-
@skaanning – wartburg: Det Der eR, måske?
-
Når hus, bil, stil og motto går op i en højere enhed.
-
Jeg vil gerne vide det samme som @ole-wichmann .
@skaanning ‘s trick med hvid tape på hvide spande til rent vand: Jamen, det er “simply clever”, og bliver straks indført her på matriklen også!
-
@ole-wichmann. Den ene fra Jaguar XJ12 til moderne sportslig BMW. Den anden fra Porsche 911 1972 til Porsche 997.
-
Uha, de to må være blevet gamle, @soeren-navntoft – jeg vidste slet ikke vi havde så gamle læsere. Eller – det har vi så heller ikke mere.
Minder de på nogen måde om de to gamle fra Muppet Show?
-
Nix. De er yngre end dig @claus-ebberfeld
-
Verden er af lave, @soeren-navntoft . Men altså, omvendt er der også grænser for hvor unge mennesker der kan køre Jaguar XJ12, som jeg mener man SKAL være halvtreds for at få kørekort til.
-
Det er lidt af en udmelding Claus Ebberfeld – altså at skulle være fyldt 50 år for at køre Jaguar XJ12 – jeg havde en i 1974 og da var jeg ca. 23 år :-)
-
@claus-ebberfeld , er 50 år ikke lidt højt sat? Jeg har godt kunnet se mig selv i sådan en siden jeg var 30-35 år.
Husker også at have malet en XJ12 for en gut som højst var 40 på det tidspunkt. Det var ikke sådan at jeg syntes han skulle vente 10 år med at køre i den. -
XJ12 (DDS VdP) var min første “rigtige bil” i 1995.
Jeg var 21 år – og ZZ-Top nøglering! Havde den i 12 år mener jeg.
@claus-ebberfeld vrøvler vil jeg -
Her er et par bagrude slogans fra ”gode gamle dage”. Den ældste er fra Ranault Dauphine ”Pas på – 4 skivebremser”. Og så var der ”Fantastiske Toyota”. FDM kunne også være med i bagruderæset: ”Ingen bil uden MOTOR”.
-
@lars-t-madsen har ret igen!
-
@claus-ebberfeld – ja, ja – så længe jeg ikke har lokaliseret”edit function” så vrøvler jeg også i det skriftlige :)
-
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 4 måneder siden
Første og sidste gang Stirling Moss var langsom var på vej i døden.
Han var et af de største naturtalenter bag et rat nogensinde, en af de største sportsmænd overhovedet og selvom det er 59 år siden han sidst […]
-
Stirling Moss har altid været en fremtrædende person i racing miljøet, og jeg tror, at alle som er kommet til motorløb de seneste 50 år, på et eller andet tidspunkt har mødt ham.
For mit vedkommende så jeg ham første gang køre en D-type på Le Mans i midten af 70’erne. Siden så jeg ham køre en Audi i et standardvogns race på Jyllands Ringen i 80’erne.
Det helt store og rigtige møde var på Goodwood i 2000, hvor fredagstræningen druknede i regn. Vores selskab søgte tilflugt i Aston Martons marquee, og efter en fortræffelig middag, fik vi the og scones med the Duke og Stirling Moss. Det var lige den dag mit kamera valgte at strejke……
En af mine største helte – Altid en gentleman – Gode minder. -
Ja Sir Stirling Moss var en af de største, sikke et liv han har haft.
-
Nu handler Viaretro jo ikke om filosofi og eksistens, men lad mig alligevel kortfattet sige en enkelt ting om Moss. Man kan beundre hans kørestil, hans mange sejre og hans rendyrkede racer-sjæl. Ingen tvivl der.
Men som jeg kender til ham, er det mest hans evne og vilje til.at få noget ud af livet, der imponerer. Fra vugge til grav levede han aktivt, gjorde noget, var noget, mente noget, tog initiativ til ting, mødte mennesker, engagerede sig osv.
Så som menneske var han, som jeg forstår det, også en “racer” og ikke bare en “driver”.
Kip med flaget for et godt og brugt liv! -
Det fremgik måske ikke klart, men det er det samme jeg mener, @skaanning : Tydeligst nok illustreret ved, at Moss jo på ingen måde gik ned i kadence eller med flaget efter at have indstillet karrieren som 33-årig i 1962. Ved nærmere eftertanke tror jeg heller aldrig jeg har hørt ham bruge ordet “fortryde”.
-
-
Claus Ebberfeld svarede til emnet le mans classic 2020 i forummet Arrangementer/Rejser: Hvor, hvornår, hvem og hvordan? 6 år, 4 måneder siden
Hold fast i dem, Stefan.
Le Mans Classic vil også i 2021 være en kæmpe oplevelse, og deres egen forklaring på udsættelsen er jo også, at de ikke ville kunne levere det de ønsker, hvis de holdt fast i (og fik lov til/mulighed for) at afvikle løbet i juli 2020. Det er jeg sådan set sikker på, at de har ret i. Også selvom jeg personligt hellere så…[Læs mere]
-
Ole Wichmann svarede til emnet MGB GT 1971 i forummet Hvad sker der i garagerne og værkstederne? 6 år, 4 måneder siden
Hej Nicolai, ja det giver det giver den bedste forståelse at skille ad og samle igen. Især hvis det lykkes.
Jeg er konkurrencemand, men ikke hardcore :-) Så vidt jeg kan vurdere, var det de originale stempler der sad i, motoren er ikke boret op og stemplerne ikke i overstørrelse. Da cylindrene ser OK ud, har jeg valgt at hone dem og sætte stan…[Læs mere] -
ViaRETRO wrote a new post 6 år, 4 måneder siden
Blyanten som dræber vindstøj
Er der én ting som jeg synes bør fremhæves, som en positiv effekt af tidens ugunst, så er det al den plads den manglende hverdagstrafik har efterladt på vores landeveje. Det mi […]

-
Du har selvfølgelig ret i, at bilknusning for sjov er plat @jakob356, men Suzuki Liana er absolut et godt bud.
Selv snupper jeg lige yderligere en GM-bil, som et eksempel på en forbryderisk dårligt designet bil fra samme koncern: Pontiac Aztek -
Sideruder i en klassiker fungere næppe som da bilen var fabriksny, med mindre det hele er 100% gennemrenoveret. Gummilister blive gamle og stive, rudemekanikken bliver slidt , dørene hænger måske lidt pga slidte hængslerne eller andet . Er det så oven i købet rammeløst så bliver ekstra sjovt.
Det er sikkert også et punkt hvor man oplever forskellen på kvaliteten og soliditeten af den original konstruktion. Nogle biler bliver ved med at lyde som et pengeskab når døren smækkes, mens andre på et tidspunkt nærmere begynder at lyde som en væltet værktøjskasse. 😁 -
Jeg har engang hørt den påstand, at et af de områder, hvor der er sket allerstørst fremskridt i bilproduktion er indenfor gummilister, og at det er en af årsagerne til, at modernere biler har mindre vindstøj end ældre modeller.
I netop Citroën DS’s tilfælde har vi jo samtidig fat i en af de bilmodeller, der løbende scorer allerhøjest i min lille fetish for panelgab, og jeg tænker at et af de bedste midler til at reducere vindstøj i den vil være det gamle trick med tape. Jeg skrev om det her: https://viaretro.dk/2018/10/ugens-tip-verdens-nemmeste-topfartstuning/
Det var godt nok i forhold til at forbedre topfarten, men det vil også reducere vindstøjen. Til en DS skal man huske at købe den brede tape.
-
Jeg undrer mig i øvrigt over, at billedet af den Pontiac Astek slap igennem spamfilteret? Den er storstyg!
-
Flot Matine, ikke mindst Michael`s flotte Saab historie.
Kørte selv den sidste generation af 9-3 som firmabil (180.000 km på 3år) og måske den bedste bil jeg nogensinde har haft.
Mener den hed “DITT”, de 2 “TT” stod for Twin Turbo og det er 10-12 år siden, med Hirsch tuning var der ikke mange Audi`er der ikke måtte vige i ydersporet på Autobahn :-)
Mener faktisk, at denne motor endte i Opel`s Diesel topmodeller efter Saab lukkede ned.
God Påske herfra. -
Kørte en hvid 96 fra 1966 med påskriften på området mellem dør og skærm #100% GM free# finder desværre ikke pt et billede, sorry
-
Tusind tak @henrik-kusk, som @per-h skriver, kom motoren fra FIAT.
For GM-rædselshistorien fortsatte. Dieselmotorer i personbiler blev mere og mere populære i Europa op gennem 90’erne. Naturligvis også på det største marked i Tyskland, hvor Opel som et af de store mærker kom i den situation, at de ikke havde en tidssvarende dieselmotor – deres talentløse ejere i USA ville ikke investere i udviklingen.
I stedet indgik GM en alliance med FIAT-koncernen, som godt kunne lave dieselmotorer. Det skete så sent som i 2000, så i mellemtiden blev der tabt markedsandele …
En sjov krølle på historien er i øvrigt, at Alfa Romeos 3,2 liter V6, som afløste Busso-motoren, er baseret på en GM-blok med top udviklet af Alfa Romeo. -
@michael-s-lund , mht. “deres talentløse ejere i USA ville ikke investere i udviklingen.” var de måske bare endnu engang på forkant med udviklingen. Siden er det jo blevet helt normalt at købe motorer fra konkurrenten, i stedet for selv at smide milliarder i udvikling af ens helt egen. Folk i fortiden ville jo ha’ troet du var komplet idiot, hvis du dengang havde påstået at f.eks Mercedes og Renault ude i fremtiden ville dele motorer.
-
@westmus, GM var på ingen måde “1st mover” i den henseende, allerede i 1998 (to år tidligere) havde Ford indgået samarbejde med PSA-koncernen om dieselmotorer.
Til gengæld har du totalt ret i, at brugen af konkurrenternes dele foregår i et omfang i dag, som man ikke kunne forestille sig dengang. Jeg tror det hænger sammen med, at fødekæden i bilindustrien er meget anderledes i dag, fordi de såkaldte Tier-1 leverandører har langt større indflydelse i udviklingsforløbet end tidligere – de er blevet systemleverandører og leverer til alle. -
@michael-s-lund , en ting er jo også at bilerne uden at være blevet dyrere, med tiden er blevet mere og mere kompliceret teknisk og dermed også dyrere at udvikle. Samtidigt med at konkurrencen er benhård.
Har Saab biler i øvrigt nogensinde været en god forretning? Saab 600 og 9000 var vel netop “delebiler” fordi Saab ikke selv havde nok penge i kassen til nyudvikle en bil fra bunden. En 900 var vel egentlig heller ikke en helt ny bil, men baseret på den gamle 99. Hvis der allerede tilbage i 70’erne var for lidt penge i kassen, er der næppe noget at sige til hvis det blev rigtigt svært at holde mærket kørende i nyere tid.
-
@per-h – ja 2,2 benzineren i min Brera er også en GM blok med Alfa top. En børnesygdom var at knastkæden strakte sig, så motoren kom ud af takt. Havde en 159er, der brugte 3 kæder på 100.000 km. Alfa Romeo betalte dog to af dem. Min nuværende Brera er en af de sidste, og der har de øjensynligt fået løst problemet. Den træge 6 trins gearkasser er vist også fra GM.
For øvrigt er ugens fund måske den kedeligste Celica nogensinde produceret? Måske derfor ingen har nævnt den før nu? -
Enig @westmus. Der ingen tvivl om, at der leveres meget mere teknologi for de samme penge i nyere tid. Det kan kun lade sig gøre, ved at producere smartere og i højere volumen.
Du rører også ved et ømt punkt i forhold til indtjeningen i SAAB – der var underskud en stor del af tiden, bl.a. fordi volumenet var for lille. Men så var det, at GM skulle have hældt flere penge i foretagendet. Hvis man sammenligner med Ford, som overtog Volvo PV også i 2000, så investerede de i et helt andet omfang – Volvo lancerede mange nye modeller til sammenligning i de tidsrum. Ford gjorde det også i Jaguar.
Om både GM og Ford må vi så sige, at deres ejerskaber af hhv. SAAB og Volvo PV, Jaguar og Land Rover blev knækket af finanskrisen i 2008.@per-h : MagnetiMarelli var pioner på common rail indsprøjtning i dieselmotorer til person biler, og det nød Alfa Romeo og FIAT godt af. Jeg ved det, fordi jeg selv var på besøg hos en forskningsgruppe på ETH i Zürich i 1990. De arbejdede med common rail og deres projekt var finansieret af MagnetiMarelli.
-
Åh ja SAAB det er sgu sørgeligt. Kørte lige en tur til nordjylland i påsken i min SAAB 95 2.3 T som min datter nu har overtaget og den kører stadig som en drøm og alt fungerer som det skal og så er den stor som en to værelses lejlighed hvilket er godt når der feriepakkes.
Biler jeg gerne så hejst op i en kran og tabt er der mange af f.eks alle Audier, men en type jeg aldrig har synes om er de BMWer der hedder noget med x i navnet, de er stort set alle gumpetunge designet især over bagdelen – lad falde…..
-
@lars-d , jeg er heller ikke den store fan af Audi. Til gengæld er jeg imponeret af, hvordan VW-koncernen målbevidst er lykkedes med at bygge Audi op som mærke. Det samme kan man i øvrigt sige om Skoda.
Tænk hvis GM på samme måde var lykkedes med SAAB. …SUV’erne – inkl. de nævnte BMW-modeller – fortjener at ryge til jorden eller direkte direkte i pressen som den blå Lincoln Continental (det burde dog ikke være sket med den!) som i klippet fra Goldfinger https://youtu.be/fyvDbUd3A2I
Det slår mig i øvrigt med SUV’erne, de popper altid op lige før og ender som malplacerede dinosaurer i en efterfølgende krise. Sådan var det også ved finanskrisen i 2008, hvor en VW Touareg V10 fra det ene øjeblik til det andet blev til noget af i forgårs. -
@niels-v : Som jeg skrev, har det noget med mennesker at gøre, som er der på det rette tidspunkt.
Ca. samtidig med underskuddene i SAAB, så det f.eks. også skidt ud for Jaguar – det kostede Ford rigtig mange penge. Men alligevel blev de ved, og da Ford ikke kunne/ville længere, fandt de en køber (Tata), som havde viljen til at fortsætte.Lige nu er vi vidne til en moderne parallel tragedie, som jeg ser det – Alfa Romeo.
De lancerede den – på mange måder – attraktive nye Giulia og tilmed SUV’en Stelvio. Men siden er der ikke rigtig sket noget. Der skulle følges op med varianter: En Sport Wagon, en Coupé, hybrid teknologi m.m
Der sker rent ud sagt ikke en skid! Og salget falder – Alfa Romeo “kører” i hegnet!
Om få år vil Alfisterne have det til fælles med SAABisterne: De tilbeder et dødt mærke (er jeg bange for) … -
@michael-s-lund , der sker ikke så meget hos Alfa fordi lortet ikke sælger. Der er næppe en stor ivrighed efter smide en formue i en masse mere nyt, når det man allerede har sat i søen skuffer. Gætter på det var det måske var det samme der skete mht GM og Saab.
Personligt tvivler jeg på at Alfa kan blive noget stort igen. Det ligger alt for langt tilbage at de lavede gode biler. 156 endte lidt som det afgørende søm til kisten.
-
@lars-d , det er generelt en uskik at hejse biler op i en kran og “tabe” dem bagefter, og jeg havde faktisk aldrig troet jeg skulle høre det fra en SAAB-kører. Jeg foretrækker generelt bare at ignorere dem jeg ikke kan lide, og jeg ville i hvert fald aldrig spilde kranenergi på den slags.
Angående Audi vs. SAAB: Tyskerne har i min bog lavet cirka ligeså mange forskellige interessante modeller som svenskerne – en lille håndfuld, vel?
Angående BMW’er med X i navnet: 325 iX har jeg altid godt kunnet lide, og den er bestemt ikke gumpetung over bagenden. Ikke engang som Touring, faktisk.
@niels-v, det ville i mine øjne have hjulpet på GM’s eftermæle som kurator for SAAB-mærket, hvis de havde tilladt SAAB at lave nogle bedre biler. “NG” SAAB 900 var lige knap SAAB-navnet værdig (og i øvrigt gumpetung at se på), og det som @michael-s-lund påpeger med de “gamle” platforme som basis for det hæderkronede ex-fly-firmas biler var da heller ikke for fint i kanten.
Det er da ironisk, at netop den ærkesvenske konkurrent Volvo har klaret at finde sig en sengepartner, hvor det fungerer. Og det på trods af, at de også laver gumpetunge biler.
SUV? Jeg fatter det stadig ikke, men folk køber dem jo åbenbart.
-
Vi der bruger en gammel Saab som dagligdagsbil må jo blot sørge for at holde liv i dem. Foreløbig er det meget nemt for den går jo aldrig i stykker:>)
-
-
Erik II svarede til emnet MGB GT 1971 i forummet Hvad sker der i garagerne og værkstederne? 6 år, 4 måneder siden
Flot arbejde!
Hvor har du købt stemplerne? -
Nicolai85 svarede til emnet MGB GT 1971 i forummet Hvad sker der i garagerne og værkstederne? 6 år, 4 måneder siden
Hej Ole
Det ser super spændende ud. Jeg gad godt være med til afskillelse og samling af en simpel klassisk motor, for det ville give mig så meget mere forståelse for teknikken.
Nu er du jo hardcore konkurrencemand, så jeg tænker på om der skal standard dele i maskinen igen eller om den får lidt performance parts, nu hvor den er skilt ad? Min…[Læs mere]
-
Ole Wichmann svarede til emnet MGB GT 1971 i forummet Hvad sker der i garagerne og værkstederne? 6 år, 4 måneder siden
Stemplerne på min MG er vist det der hedder semi-flydende. Det betyder at krydspinden er presset i plejlstangen, mens stemplet kan flyde sideværts. Jeg skulle derfor bruge en presse for at få de gamle krydspinde ud og de gamle stempler af.
For at skåne stemplerne, presser man ikke de nye krydspinde i, når de nye stempler monteres.
Processen er a…[Læs mere] -
Ole Wichmann svarede til emnet MGB GT 1971 i forummet Hvad sker der i garagerne og værkstederne? 6 år, 4 måneder siden
Det har været juleaften, julemanden kom med nye stempler og pakningssæt. Jeg har derfor kløet på og fået honet cylindrene. Nu skal der så en grundig rengøring til inden motoren samles.
-
Michael Sehested Lund svarede til emnet Jeg er primitiv og jeg keder mig. i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 6 år, 4 måneder siden
Godt at se, at andre også kan “falde i synd”. Selv kan jeg ikke nære mig – en gang imellem – for at fyre hækmotorbilen af ud ad rundkørsler og tilkørselsbaner til motorveje.
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 6 år, 4 måneder siden
I hvert fald når det gælder biler og helt sikkert i denne tid.
“Gammel” er næsten ligeså relativt som “godt”, men jeg mener faktisk at alle andre nyheder er bedre end dem vi p.t. dagligt bliver udsat for. Nyh […]
-
Sort/hvid-fotoet i midten af galleriet understreger på sørgeligste vis, at jeg er født alt for sent og i en forkert tid.
Pigen ligger lokkende henslængt i bilens døråbning med gennemsigtigt tøj på. Det ville jo aldrig ske nu om stunder.
Jeg må se at få bygget den tidsmaskine og komme tilbage til dengang alting var godt! -
Jeg håber maskinen bliver stor nok til flere personer, @skaanning .
Nu har omtalte pige dog valgt at lægge sig i døråbningen på en Iso Grifo, og det er nok ikke det bedste sted, hvis HUN vil have opmærksomheden…
-
Fuldstændig enig, @skaanning. Jeg melder mig til tjeneste som 2. pilot på din tidsmaskine. 🚀📆
Der er for øvrigt et enkelt billede, som skiller sig lidt ud imellem alle de nostalgiske indslag. Den med Audi Q7 tingen og R8 prototypen er da vist oppe i nullerne, ikke? -
@claus-ebberfeld. Det er en lækker sag med et super design. Man ville nok ikke lægge mærke til så meget andet, hvis man stod der i levende live. Både fronten, midter-sektionen og bagenden er labert lavet. Gad godt have en tur i sådan en. Bare en halv time med hænderne på styrtøjet.
Men, jo, bevares, Iso’en er da også lækker.
@bisgaard du er også velkommen i tidsmaskinen. Den er færdig nu. I bedste H.G. Wells stil. Der er plads til 3 personer, men maskinen kan kun medbringe personer, der afskyr sorte/sølv/hvide audi-firmabiler, og har et klart mishag mod det postmoderne samfund!! -
@bisgaard – den dér Audi R8 er en Audi Avus der blev præsenteret i…..1991 :>)
-
Det er Audi “billed” skal i nok ikke gå alt for højt op i for det er da vist rent computer grafik.
-
En rød Chevette og gamle mænd.
-
Audi R8, tihi! Men den røde Chevette kan jeg godt få øje på :-)
-
-
stefan svarede til emnet le mans classic 2020 i forummet Arrangementer/Rejser: Hvor, hvornår, hvem og hvordan? 6 år, 4 måneder siden
Tja jeg har købt billetter (og paddock og camping) nu er det dog udsat til 2021 https://www.lemansclassic.com/language/en/2021-le-mans-classic/?fbclid=IwAR2U7vBlPzW5uXdrTa3tx1bSFRE96Q70FZ6vB_csxo5JdV9ePC8j43EFDAc
-
Søren Navntoft wrote a new post 6 år, 4 måneder siden
Vi har talt om DeLorean før, og altid deles der to grupperinger op. Dem som synes om bilen, og så den voksende gruppe af dem som afskyr den. Den sidste gruppe får herunder lidt flere argumenter at “skyde” me […]

-
Mine øjne vil aldrig lære at kunne lide de proportioner.
Og den smagløse guldfarve kan vist kun appellere til sheiker eller den totale dandy. -
Det er også langtfra den dårligste målgruppe at have, @skaanning !
Når det er sagt, så tror jeg der er en fejl i underrubrikken, nemlig i linien “den voksende gruppe af dem som afskyr den”. Det er tværtimod mit indtryk, at DeLorean DMC12 er vokset i anseelse de seneste år?
-
@claus-ebberfeld hvis du allerede har investeret i en engelsk charmeklud til brug i din Interceptor, er du måske en af dem, der kan bære at køre guldfarvet DeLorean!! Selv er jeg alt for bondsk og uflamboyant. Desværre…
-
DeLorean er en rullende joke, og et statement på hvor elendig en bil man kan bygge. Kvaliteten får en Maserati Bi-Turbo til at ligne et tysk kvalitetsprodukt, designet er tungt og klodset, og præstationerne er nærmest latterlige.
Turen fra ide på tegnebrættet og til produktionsklar bil, bærer præg af en økonomi der tilsagde så mange kompromisser, at det næsten er et under, nogen af bilerne overhovedet kom på gaden.
Til gengæld rummer historien bag bilen så alt det der skal til for en Hollywood film, og netop en sådan har gjort bilen kendt og næsten mytologisk. Uden “Back to the Future” filmene ville meget få formentlig kende til bilen i dag. At den så næsten ikke formåede at ramme den krævede hastighed for at flytte tiden, er en helt anden sag.
På en eller anden måde får @claus-ebberfeld alligevel nok ret, når han hævder at der er stigende interesse for DeLorean. Så megen elendighed VIL bare tiltrække opmærksomhed – måske en form for Morris Marina syndrom……. -
Jeg synes en std delorean er sjov. Jeg ville aldrig selv investere i sådan en, men den skiller sig i den grad ud, hvilket gør den interessant i min bog.
Jeg har godt læst om alle manglerne osv. omvendt har jeg arbejdet hos et kæmpe firma (alfa Romeo), hvor biler under tre år skulle have nye paneler.. på denne side af årtusindskiftet. Så er jeg lidt overbærende med en “ildsjæl”, der med få midler har skabt en klassiker. Og jo det er den om man kan lide den eller ej. I guld bliver det bare plat -
Min påstand – som Claus henviser til – er baseret på, at vi er en hel generation som er vokset op med filmen – som Klaus skriver om – og dermed har fået fascinationen af DeLorean ind ad den vej. Efterfølgende generationer får ikke dette forærende og så påstår jeg at bilen får det svært med tiden.
Jeg personligt, synes en DMC-12 er interessant og mindst lige så fantastisk som en Opel Manta eller en Volvo Amazon. Den “kedelige” motor passer perfekt til verdenen efter Corona og nye klimatiltag. Om den har ordentlig plads i bagagerummet ved jeg ikke, men den kunne måske alligevel være god til langtur?
-
Den motor som folk kritiserer i DeLorean, er det ikke den samme som gør det udemærket i Alpine A310?
Det er nok hele konceptet det er galt med.
Synd at Kina ikke var så langt fremme med deres kapitalistiske facade dengang, ellers havde guldmodellerne nemt kunnet sælges i Kina. -
Jeg synes en Delorean er en fantastisk bil – og selve historien om bilen lige så fantastisk. Hvor mange der kritiserer den har rent faktisk kørt i bilen? Jeg tænker at der kommer til at stå en i min samling på et tidspunkt – og hvis ikke det – så i det mindste en Bricklin SV-1 – som har mange fællestræk med en Delorean (…og jeg tror det er ret klart hvor John Delorean fik sin inspiration fra). Om en Delorean kan være i guld..helt klart!!
-
-
westmus svarede til emnet Jeg er primitiv og jeg keder mig. i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 6 år, 4 måneder siden
Bare rolig det er ikke nødvendigvis noget man vokser fra, det der med dækrøg og motorlarm. Køretøjet her har haft samme ejer siden ’68 . 🤘
-
stefan svarede til emnet Jeg er primitiv og jeg keder mig. i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 6 år, 4 måneder siden
Hov hov lømler og motorbøller?🙂 Interessant med ordet “seriøse” . Hvad betyder det egentlig i vores klassikerverden? Jeg vil mene det er ganske seriøst at trække en V8’er i hallen og se om man kan holde sig i sadlen? Jeg er forresten i sommerhus i Søllested ude i enden af Lolland. Jeg skulle lige se om pizzamanden tør holde åbent i coronaland. S…[Læs mere]
-
westmus svarede til emnet Jeg er primitiv og jeg keder mig. i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 6 år, 4 måneder siden
Uha ..seriøse Viaretro er blevet invaderet at lømler og motorbøller der vil køre dørtræk. På den anden siden er det vist nærmest historisk korrekt. “Nåede de færgen” er jo fra 1948. Amerikanerne havde også film i datiden der advarede mod hotrodderne og deres hensynsløse kørsel på offentlig vej. Også alle de borede knallereter, uha uha verden har…[Læs mere]
-
Leo Jensen svarede til emnet Jeg er primitiv og jeg keder mig. i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 6 år, 4 måneder siden
Lidt primitive er vi vel allesammen. Hvis man har bilen, der kan den slags, er det nemt at ‘falde i’.
- Hent mere
Jeg er ret enig i den filosofi! For 10-15 år siden fik jeg en tur i hvad jeg tror er lige netop den bil? Oplevelsen sidder stadigvæk i min krop. Det var samme farve, men husker at motoren var sprit ny ford v8 med ca. 380 hk? Chaufføren Jens var dygtig og accelerationen på landvej helt sindsyg. Det er muligt at en Tesla er hurtigere, men hele sanseapparatet var aktiveret i den lille TVR. Lyd, vibrationer, fart, g-kræfter føltes vildt i den meget kompakte kabine hvor der sad to velvoksne på knap 2 meter. Fantastisk oplevelse og tak for turen endnu en gang.
@niels-v
Det kan sagtens være du har ret – mener også det var en Tuscan nu du siger det. Undrer mig bare at der er to så sjældne og næsten identiske biler herhjemme i den farve. Herlige biler er de uanset hvad.
Så sådan en Griffith sidst jeg var til 6 timers på Spa. Den er tåbelig hurtig. Der var godt nok ikke mange, der kom forbi den (undtagelsen er selvfølgelig GT40). Men en bil lige efter min smag! Jeg har forresten aldrig helt forstået “overmotoriseret” som et problem. Bevares vægten kan blive et problem, men for mange kræfter??
Som indehaver af en amerikansk bil er jeg vant til, at motoren måske kan lidt mere end bilen – særligt i nogle situationer. Er man af en støbning, der ikke kan leve med, at man ikke kan køre med fuld gas hele tiden, så er en US-bil ala pony/muscle car i hvert fald ikke den rigtige vej at gå.. Så er det måske mere Fiat 126 :) Sådan en har jeg haft – elskede den!!
@stefan , du berører jo netop en andet småfilosofisk emne og spørgsmål: Bare fordi man bør have/bør prøve een type bil betyder det jo ikke, at man skal hade alle andre.
Når man har accepteret, at ingen bil kan alt, så ligger svaret jo lige for.
Jo, tro det eller ej, men man KAN faktisk godt have for mange kræfter. Overmotoriseret er i min fortolkning, når en given bil er hurtigere med MINDRE motorkraft – og jeg skrev om et meget tydeligt eksempel her: https://viaretro.dk/2012/10/porsche-917-16-nar-mere-er-for-meget/
Derudover husker jeg tydeligt, hvordan jeg i regnvejr på Jyllandsringen overhalede Corvette Bigblock og Ford Mustang i min lille 1147 kubiks Spitfire. Fordi jeg kunne bruge forholdvistmæssigt flere af mine få hestekræfter end de kunne af deres mange.
@claus-ebberfeld jeg anerkender ikke din Jyllandsring-sammenligning. Jeg er sikker på du var kommet noget hurtigere forbi dem med flere kræfter, såfremt vægt / balance havde været den samme. Jeg har dog hørt tidligere at kun profesionelle var hurtigere i gt40/Cobra med den store motor ? “Almindelige mennesker” havde svært ved at tøjle den store. Det er jo bare ikke motorens skyld, at chaufføren har svært ved at styre den?? De profesionelle kunne jo godt
@niels-v one big happy family :)
Helt enig i at flere kræfter ville have sendt mig hurtigere forbi, @stefan – men det er vel også fordi der er et meget, meget langt stykke vej fra mine dengang 85 hestekræfter til “overmotoriseret”?
Bortset fra det har du selvfølgelig ret i, at der er mange andre faktorer end selve motoren i den ligning.
Og Mark Donohue havde faktisk en godt citat:
“No, it will never have enough power until I can spin the wheels at the end of the straightaway in high gear. Too much power is never enough.”
Men han var jo også en af verdens bedste racerkørere, så jeg tror også du har ret i, at det er forskelligt fra kører til kører.
Det minder mig om de vilde tider på Viaretro hvor en vis (påstået) djævlsk hurtig Tiger var et næsten dagligt debat emne i kommentarene. 😁
Synes @stefan har en vis pointe i, at mange hk og meget power jo ikke nødvendigvis er det samme som, at vi alle bliver racerkørere. Selv ville jeg efter al sandsynlighed ikke kunne udnytte em bil med f.eks. 500 hk fuldt ud. Det er jeg simpelthen ikke kvalificeret til. Meget afhænger naturligvis af bil- og motortype, vægt, balance etc. Men stadig: Kan mange ikke bruge de mange krafter, fordi det bliver for vanvittigt at folde dem ud, gider jeg ikke betale for dem.
En relativt let sportsvogn med på 2-3 liter med 200-250 hk er rigeligt.
US-biler skal nok have mere, men de jo også en anden dyreart.
Når det er sagt, ville jeg da gerne prøve en af de nyere TVR – en Tuscan eller en Grif. Et rumskib på hjul. Anderledes og lækkert!
@westmus , hvis jeg må komme med et andet citat: Don’t mention the war !
Nej, den historie kendte jeg ikke, @niels-v : Det var mere fordi Mark Donohue kørte nogle af verdens stærkeste racerbiler nogensinde. God krølle på historien, ellers.
Det er vel ikke anderledes end at eje f.eks en Countach? Hvor mange ejere af sådan en kører jævnligt med topfart, hvis de da overhovedet nogensinde har været over 200 km/t i den? At eje en bil med en virkeligt kraftfuld motor handler ikke så meget om at kunne kører med spederen i bund, som at have noget som bringer en smule eventyr ind i ens ellers fornuftige hverdag. Der er f.eks også folk der bruger fritiden på at springe i faldskærm, hvilket rationelt set heller ikke er særligt fornuftigt eller brugbart.
Mjoh, det tror jeg faktisk det er, @westmus : En Countach er jo faktisk ikke meget stærkere end en Griffith, men den er væsentligt tungere og har meget bedre dæk og undervogn. I min bog betyder overmotoriseret for eksempel, at bilen har flere kræfter end vejgreb, og eksempelvis nærmest ikke kan komme afsted fra stilstand for bare hjulspin. Det kan en Countach.
Men ellers er jeg da enig med @christianv og dig: Det handler slet ikke om farten som sådan.
@claus-ebberfeld , min kommentar drejede sig ikke om at en Countach skulle være overmotoriseret, men om at eje et køretøj som kan mere end man reelt kan/skal bruge.
Det burde jo nærmest være god “sport” når det er mere chaufførens evner end motorkraften der afgør hvor stærkt det går. Modsat er rigtigt hurtige biler næppe for folk der ikke erkender deres egen begrænsninger.
Det har jeg også, @niels-v , og jeg giver dig helt ret i begge dele. @westmus har også ret!
Endnu engang betyder det jo bare, at én bil ikke kan dække alle behov. Ikke engang en overmotoriseret sportsvogn.
@njal-h-fredhave – En overmotoriseret V12 sportsvogn betyder du skal kigge mod Italien, men hvis du bare vil have en overlegen V12 kan du nøjes med at kigge efter en Jaguar. Det er en fest at have sådan en. Kompliceret mekanik, men alligevel overskueligt, og det er lavet solidt !
Den største udfordring efter du har indhentet alle tidligere ejeres forsømmelser er sådan set at der er 2-3 gange så mange af alting :)
Min XJ-S (3-trins automatgear og 2.88 diff) kan ikke engang sætte baghjulene rundt ved acceleration, men den har et overordentlig godt overskud ved almindelig kørsel mellem 60 og 180 km/t. Sikkert også ved højere hastighed, det er ikke afprøvet…