• Han stod bag et (eller to?) af verdens mest sexede bildesigns nogensinde – og en fed autocamper. Men sexet? Njah, ikke rigtigt.
    Lawrence Kiyoshi Shinoda er helt klart mest kendt for sit arbejde på anden […]

    • Hvis jeg skulle have en Corvette, (OG DET SKAL JEG IKKE), så skulle det klart være sådan en sølvfarvet C2 Stingray Coupé med 2-delt bagrude. (men det er vist også noget af det mest eftertragtede Corvette man kan gå efter?). Og så ikke et ord om de der campere…

    • En Stingray med en Airstream efter, er meget bedre / mere sexet end hvilken som helst autocamper.

    • Dimentrale modsætninger, må man sige… Fra den über-sexet C2 til en kumme-fryser på hjul…?
      Men hvor er det spændende, at se hvordan der blev “leget” og fundet på dengang…
      For en god ordens skyld, så er fisken på billedet en Manta-Ray og den lever af plankton, hvorimod en Sting-Ray er et rovdyr…):-)

    • En Phoenix Camper Van har noget 70’er sexet over sig.

      Men det er måske også fordi den er så 70’er agtig, at man ligesom forventer trompetbukser, minimale bikinier og plys… ?

    • Jeg vidste bare, at jeg ville træde i spinaten med de fisk, @klaus-r og @dan-wils : Jeg er bilmand, ikke fiskemand.

    • Stingray regnes som et rovdyr, da den spiser bl.a muslinger og skaldyr på havbunden. Ud over piggen på halen er den ret uskadelig. Og så ikke et ord mere om fisk.
      Eller….. Der var vist også et andet firma fra det store land der havde en svaghed for den slags. Barracuda hed den vist.

    • @ondemand Jeg citerer lige hvad jeg skrev: “ud over piggen på halen”.
      Der er vist ikke mange registrerede dødsfald, og Steve Irwins dødsfald – forårsaget af netop en pilerokke – er vist det nyeste, og i hvert fald det mest kendte. Han svømmede vist også lige hen over et større eksemplar af racen, hvilket vist er lige præcis det eksperterne ellers fraråder.

    • Men det passer jo bare perfekt i mytologien, @klaus-r og @ondemand : Nu skulle Corvette jo være en sportsvogn, sexet, fræk og farlig – så havde det jo ikke nyttet noget at kalde den eksempelvis “Chevrolet Corvette Pussycat”. Så det taler jo netop til navnets fordel, at det er et dyr der kan slå mennesker ihjel. Dét er der da power bag.

      Jeg er nærmest skuffet over at en Manta-Ray lever af plankton, for det er der ved Gud ikke meget sex i: Niveauet lige over amøber, så vidt jeg forstår? Men nu har jeg jo allerede trådt ved siden af een gang, så jeg tror bare jeg holder mig til bilerne.

    • Claus Ebberfeld, Manta’en er faktisk ret intelligent og meget nysgerrig..
      Har været så heldig at dykke med nogle af dem på Maldiverne… Imponerende dyr og pænt store, 4-5 m hen over vingerne…
      Nok om fisk… Tilbage til bilerne..

    • Nok om fisk – men alligevel…..Hér er 2 stk. Manta Rays fra den automotive verden. Bemærk hvor den sidste artikel kommer fra:>): https://www.hemmings.com/blog/2016/02/08/unseen-for-more-than-60-years-the-one-off-manta-ray-will-once-again-return-to-the-spotlight/

      Manta med en ekstra dosis A-vitaminer

  • Dækvalg har aldrig været ligegyldigt, det er et spørgsmål om sikkerhed. På veteranbiler handler det tilmed også om æstetik. Mange vægrer sig ved at købe moderne dæk til en klassisk bil, alene fordi det ser åndsv […]

    • I højere grad end på moderne biler, er/var efter sigende, dækket en del af affjedringen på bilen?
      En del producenter af klassiske dæk, tilgodeser både look og moderne teknologi, med den stigende interesse for de klassiske biler og deres pernitengrynede ejere, har de øjnet et marked?
      Personligt er jeg temmelig original, hvad den slags ting angår og min holdning er at det med det relative store udbud af klassiske dæk, er det muligt for enhver pengepung at sætte dette på bilen.
      Der er sat periode rigtige dæk på både det ene og det andet, sågar er der blevet fundet de korrekte til det sidste nye skud, om de erhverves er en helt anden snak?
      For nogen er den periode rigtige radio et must-have, for andre noget tredie…
      Men igen, det er jo et holdningsspørgsmål og det ene er ikke mere rigtigt end det andet!

    • Det er nok lidt en tro sag men jeg lytter til kloge folk og de siger at moderen dæk kan være hårde ved styretøjet…Selv synes jeg at det kan se forkert ud med et moderen dæk mønster på en gammel bil og elsker det smalle/tynde look fra den gang …Jeg deltog i et foredrag hos Pirelli og fik respekten for deres arbejde med at udvikle retro dæk/mønster som ikke er nemme at fabrikkerne idag .De havde en seperat afd der forskede i at lave original dæk mønster men det var gummiblanding der var sværeste at ramme, de kunne ikke bare bruge moderne opskrift.

    • Man skal også huske på, at mange klassiske biler og veteranbiler er født med diagonaldæk og vil opføre sig meget anderledes med moderne radialdæk – og det er ikke altid til det bedre. Jeg har kørt med en Chevrolet Corvette fra sluttresseerne der var monteret med brede lavprofil radialdæk i stedet for de originale diagonaldæk og det var absolut ingen fornøjelse, den kunne ikke rette op efter sving og den var uhyggelig tung i styretøjet og en anden bil jeg havde – Morris Oxford 1960 – blev monteret med radialdæk og var ligeledes aldeles ubehagelig at køre med og dækkene blev hurtigt skiftet til diagonaldæk.

    • Jeg kan ikke bidrage med eksakt viden, men de Pirelli CN36 som jeg monterde på GT’
      sidste sommer er trods det “antikverede” dæk-mønster, (sammenlignet med de moderne Falken Sn 828 som de erstattede) laaaangt behageligere at kører med…- og det
      “antikverede” dæk-mønster er estetisk noget af det lækreste der findes (IMHO).

    • Angående @morten-jacobsen ‘s spørgsmål omkring beregning af dæktryk, så har jeg en gang ladet mig fortælle (læst et eller andet sted på Facebook) at det kan beregnes ud fra en angivelse på dækket der hedder “max tryk ved max belastning”, der så omregnes i forhold til din akselvægt delt med 2 (ligelig fordeling af akselvægten per dæk) hvilket skulle give max tryk på dine dæk som en målestok.

      Jeg har imildertid aldrig set dette bekræftet fra en officiel kilde, nogen der kan af-/bekræfte beregningens gyldighed?

    • Det er sjældent, jeg har den luksus at kunne vælge mellem flere typer dæk. Jeg synes, det er svært nok bare at finde den rigtige størrelse med det rigtige hastighedsindeks. Som regel må jeg gå lidt ned i bredde – eller finde uorginale/større fælge.

    • I dag er det primært dæk til lastbiler der kan få mønsteret opskåret. Det vil fremgå af dækkets specifikationer om det er beregnet til dette, typisk ved påskriften “Regroovable”.
      Moderne dæk må man ikke skære dybere riller i, da karkassen derved meget nemt beskadiges.
      De dæk der henvises til i den gamle reklame blev solgt som mønsterløse slicks, beregnet til at lave mønster i.

    • Lige præcis de dæk der reklameres for i den gamle reklame, er vist slicks udelukkende ment til banebrug. For at gøre dem lovlige til gadebrug, kan man så købe noget til at skære mønster. I gamle dage var det også fremgangsmåden når man skulle bruge regnvejrsdæk til race, hvor man i dag fremstiller hhv. slicks og forskellige mønstre afhængig af mængden af regn.
      Hvor blankt et nyt dæk er, afhænger vist af produktionsmetoden. I år har alle de nye dæk for Formel 1 været blanksorte når de var nye, hvorimod de tidligere var matte. Det eneste jeg har kunne læse mig frem til, er at det udelukkende skyldes processen ved fremstillingen.

  • Det kom sig af mit garageombygningsprojekt, hvor det nærmer sig en beslutning om, hvor høje portene skal være. Det viser sig, at de ikke behøver være ret høje.
    I hvert ikke medmindre jeg har overset noget. Og de […]

    • Med lave biler som Lotus Esprit er det muligt at “kompakte” garagen lidt mere. Du kan også sætte en stalddør i, og så kun åbne den nederste del.
      Det er lidt som trekantede whisky-flasker, der også udnytter kasse-volumet lidt bedre.

    • Hej Claus,
      Du skulle være blevet ejer af min Bahama Gold du skrev om for et år siden, eller den Søren skrev om i 2017….
      Min RR kom jo netop til JLR og er ved at blive den 10. Reborn i deres program for slige slæder….
      Og ja det er korrekt m 177 cm uden roof rack. Og ved kyndig Handymand.nu eftermålt højde på en RRC der har båret tagbagebærer siden 1987 da den kørte Camel Trophy så er 209 cm de vise tal fra min indkørsel for 5 min siden…. meeeeen det er custom made Safety Devices svejset roof rack, der har min 4-5 cm frirum mellem overside tag og underside roofrack bars.
      Desuden er Kamelen til salg…..det er dig en anden historie…..
      Så konklusionen er at dine 205 cm er fint og lige nok den dag du kommer til at køre en RR ind inkl tagbagagebærer.
      Til beh info så har Land Rover aldrig udbudt et org tagbagagebærer i udstyrsmodelprogrammet.
      Vi ses derude, til næste år, i nye klæder….. kh. M

    • Da vi havde små børn og barnevognsstellet på tagbagagebæreren, kørte jeg bilen ind i svigerfars carport. Jeg glemmer aldrig lyden, braget, kvasen, rystelserne i bilen samt protesterne fra fruen. Og! Bøvlet med at få de sammenfiltrede rester af stellet og tagbagebæreren frigjort fra bil og spær.
      Uanset hvad, er det heller ikke så meget højden på porten, men ligeså meget bredden! Min er for smal, hvad diverse lakskader og afrevne sidespejle kraftigt understreger…

    • Jamen, højden på drømmebilerne kan vel ikke være særlig vigtig, så længe du bare kan drømme garagen større samtidig, tøhø.
      Godt at se, at din drømmegarage er ved at manifestere sig i virkeligheden. :-)

      Min egen gamle garage er fint dimensioneret til min drømmebil på107cm. Til gengæld har jeg mere end een gang konstateret – og på den hårde måde – at gennemsnitshøjden for personer vist er steget siden garagen blev bygget.

    • Volvo Valp, måske en Niva på steorider, hvis dine drømme er der?

    • Selvfølgelig er 205 cm højt nok. Mindre kan også gøre det. Men en stor rumfornemmelse i et værksted (også porte) er nu alligevel lækkert.
      Ebberfeld, du skrev forleden, at du var “kommet til at købe en bil”. Er det mon en høj bil? Could be.
      Når redaktørerne/skribenterne på dette glimrende site køber eller sælger bil, bliver det oftest indhyllet i unødvendig mystik og kalas. Kan vi ikke bare høre, hvad det drejer sig om? Samme gælder Lunds klassiker nr. 2. Skal det være så hemmeligt drt hele…?

    • Ja, @skaanning : Det er vores variant af “Mand åbnede sin garagedør mandag morgen og fik et chok: Du gætter aldrig over hvad”-overskrifter…

      En Volvo Valp er det i hvert fald ikke. Men som sagt: Du gætter aldrig hvad.

    • Og den bil @michaelv8 omtaler kan man såmænd læse en test af her: https://viaretro.dk/2018/12/bag-rattet-af-range-rover-den-originale-suv/

      Lækker vogn. Faktisk en skam at den blev en Reborn.

    • Utroligt, en Volvo 245L var dyrere end en Range Rover Van i 1978. Så ved jeg godt hvad jeg helst ville…

    • @michaelv8 kom til at skrive handyman(d).nu uden “d” da jeg ville tjekke din hjemmeside. Hvis det var din side, skulle RRen vist have været hvid med rødt indtræk… 😉

    • @skaanning, for min del handler det lidt om, at processen er gået ned i hastighed. Jeg regner ikke med noget, før en autotransporter melder sin ankomst. Lige nu er det noget med ikke at sælge (eller rettere købe …) skindet, før bjørnen er skudt.

    • Hmmm, @michael-sandberg – udmærket pointe. Men her har jeg vist gjort i nælderne, for så brede er mine slet ikke :-). Det kan så være, at I fremover kommer til at læse om smalle biler på ViaRETRO!

      Også en udmærket påmindelse fra din side, @njal-fredhave : Men jeg havde allerede taget stilling til at en eventuel traktor skal have sin egen plads et andet sted – et halvtag eller noget. Ved siden af mine nye campingvogne, hvis de ellers kommer igen.

      Hehehehehehe, @breinbjerg – jeg skulle også lige besøge den handyman-side…

    • @ole-jagmann Er prisforskellen ikke pga afgiften som følge af Range Roverens pris er på gule plader og Volvoen er på hvide.,
      Min far solgte forøvrigt den sidste nye Volvo 245 Van inden hullet blev lukket i slut 70erne.

  • Godt at du har tænkt dig at følge sagen til dørs Steffen !!!

    Den SMS Hans Bo skriver er da helt sort…….

    Billedet af den bærearm ligner ikke en del man bør finde på “en af Danmarks fineste”. Den ser godt nok farlig ud.

    Det kan kun undre at Ankestyrelsen ikke kan tage stilling til sagen ??

  • Det går langsomt fremad, så det er godt vinteren er lang.
    Det er mit garageprojekt, jeg taler om. Selvom det også kunne handle om så meget andet – for eksempel om de biler, der skal stå derinde. Faktisk er det […]

    • Mit vinterprojekt er at få Alpinen ud at køre til foråret men gearkassen lækker olie så den skal pakkes om .Kabinen skal have nye gulvtæpper sæderne er ved saddelmager hvor de får lyst læderbetræk .Motoren er justeret ind og spinder som en mis . Det bliver et godt forår.

    • Tak til Keld Jørgensen for at dele erfaringe og fejltagelser med os andre. Normalt er vi jo bedst til at dele succeshistorierne, men vi lærer vel endnu mere ved også at høre om de dårlige erfaringer? Moralen synes at være at vi må huske of fokusere på kernen i vores hobby: Et eje biler, som gør os glade når vi kører i dem og holder dem vedlige.

      Og vi skal huske at køre i bilerne, og derfor er planlægning af næste sæson et relevant emne allerede nu. Jeg tænker selv på en tur til England, mens min kone er mere stemt for en tur til Nordkap i sin Fiat 500. Det sidste tror jeg dog kræver mere end et par ugers ferie, og så skal tidspunktet fastlægges så mygge-sæsonen undgåes.

    • Ugen grafik
      Så er der lige et billede af min E30, den ikke så ofte set Baur model

    • @skaanning , “serie købere” er der vel 2 slags af. Been there done that typen som åbenbart aldrig kan falde til ro, men konstant er på jagt efter noget nyt. De andre er drømmere med et tit urealistisk forhold til tid. Folk der gladeligt køber endnu en bil til samlingen selv om den i forvejen rummer biler som har stået i årevis og ventet på at der blev tid til rode med dem. Tror jeg skal have spurgt min bror hvilken festivitas jeg kan se frem til, når han vist snart kan holde 30 års jubilæum for hans ældste ufærdige projekt. 😁

    • Lige i dette tilfælde var der ikke tale om en forglemmelse @kim, men en bevidst udeladelse for at “skære” historien til.
      Van Doorne Transmission eller Bosch VDT (som det hedder i dag) kan være stof til et indlæg om transmissioner på et tidspunkt.
      Det med, at VDT ikke fulgte med i Volvo-handlen er faktisk et godt eksempel på en “hollandsk” handel: Det køberen troede fulgte med, gjorde det alligevel ikke, men sælgeren fik en god handel …

    • Uhh, sikke et privilegium at kunne have en projektbil holdende i 30 år, som @westmus skriver om! For ikke at tale om at impulskøbe en klassiker, som Keld Jørgensen levende fortæller.
      Det nærmeste jeg selv kommer på et “barnfind” må være en sort Porsche 356 Cabriolet fra Burago (synes ikke deres modeller er de bedste), der dukkede op bagerst i en kommodeskuffe forleden.
      Som boende i lejlighed eller bag ligusterhæk i parcelhus, er det nærmest umuligt at glemme en klassiker i fuld størrelse, da der tikker leje ind hver måned af størrelsesordenen 1.000 kr. på den i hovedstadsområdet.

      Så her kommer spørgsmålet til en lyn-markedsundersøgelse, hvad ligger lejen på for jer i forhold til, hvor i landet I er?

    • Nu skriver du 1000,- @michael-s-lund.
      Ikke langt fra min gård her i Sønderjylland udlejes en lille hal. Den har støbt og malet gulv, er godt isoleret, har køkken og toilet m.m. Der holder en 6 -7 veterantraktorer i hallen, så helt lille er den ikke. Og den koster netop 1000,- pr. måned, ved jeg.
      Kan man overhovdet få en carport i Rødovre til den pris…?
      @Ebberfeld; hvad får du lavet i dine udbygninger? Sidst du skrev om projektet, virkede du lidt tvivlende om, hvad der skal (kan) gøres…

    • @skaanning, du har ret 1.000 kr./md er ikke nødvendigvis dyrt. Det kan sagtens være dyrere i Rødovre, men i det eksempel jeg kender til, følger der også flere faciliteter med a la eksemplet med hallen, du nævner.

      Et helt almindelig plads i et aflåst garageanlæg på Østerbro – tørt men ellers uden faciliteter er 1.000 kr./md. (sådan én har jeg).

      Lige nu har jeg en bil til vinteropbevaring på Midtsjælland i en større opvarmet hal sammen andre klassiske biler til 660 kr./md. Det er 80 km fra, hvor jeg bor, så det er vinteropbevaring.

      På Sjælland ser det således ud til sagtens at kunne lade sig gøre at få fjernopbevaret en bil til 600 – 700 kr./md.
      1.000 kr./md. i tørt aflåset garageanlæg tættere på.
      1.200 kr./md. i Rødovre med køkken, toilet og andre faciliteter..
      Plads og fælleskab ? kr./md.

      Fyn?

      Jylland?

    • På Fyn er det billigt. Jeg har min Alfa Spider i vinterhi i lunt og tørt lokale med alarm installeret, sammen med 12-14 andre biler for 1.500,- i 6 mdr. Altså 250/md. Lokalet er fyldt op, men har hørt om tilsvarende ved Ørbæk på Østfyn til vistnok 300,- /md.

    • @michael-s-lund det lyder jo faktisk ikke så slemt med de priser, du nævner. Og da slet ikke de priser @torben-evo nævner.
      Men hvad gør du egentligt i sommerhalvåret @michael-s-lund ? Såvidt jeg ved, har du en laber 911, og den holder vel ikke på gaden foran dit hus, vel? Står den også i det omtalte anlæg om sommeren? Sommer eller vinter, er det så ikke lidt træls at skulle “rejse” for at komme til sin bil for at køre – eller fikse småting – tja, eller bare være sammen med den?
      Kan selvfølgelig godt se, at det er svært at finde en anden løsning som bybo.
      Respekt for at byboerne på trods af udgifter til opbevaring, rejsetid til bilen og manglende daglig konrakt til den, alligevel udlever ejerskabet af en klassisk bil. Godt gået.
      Jeg har i dag brokket mig over, at der kun er 14 grader i mit +200 kvm store værksted, som jeg kan gå tørskoet ud i fra entréen. Måske skulle jeg holde min priviligerede mund lukket….

    • Fyn ser ud til at være på halv pris i forhold til Sjælland.

      Gad hvordan det forholder sig i Jylland, svarer Aarhus og trekantsområdet prismæssigt til hovedstadsområdet?

      @skaanning, land slår by med flere længder, når det kommer til klassiske biler. 911’eren plejer at stå på samme sted året rundt, men den er kørt til vinteropbevaring på landet for at gøre plads til en kommende anden klassisk bil ;-)
      Det er kun midlertidigt, så jeg skal have fundet en mere permanent løsning på opbevaringsproblemet inden udgangen af marts.

    • Det var interessant at læse om DAF, idet jeg har lidt kendskab til mærket fra min tid hos Hans Lystrup A/S hvor vi havde DAF, Peugeot og Datsun forhandling i en årrække og min hustru købte en næsten ny DAF 66 Marathon Coupe i 1973 – den var rød med søvstriber – hendes yndlingsfarve :-).
      Den lille DAF med Renault motoren på 1300 ccm og lidt ændringer i udvekslingen i gearet var lynhurtig – den snuppede en BMW 2002 i optrækket – hun prøvede flere gange – men kom til kort på den anden side af lyskurven når BMW-føreren havde skifet gear nogle gange, også Volvo kørere kunne kun se bagenden af Daf’en når hun lettede – til stor irritation for de mange mandlige førere af de andre biler :-). Vi gjorde den total i stand i 1980 da den efterhånden var meget rusten og i forbindelse med renoveringen oplevede jeg flere gange når jeg skulle købe reservedele at det gjaldt om at finde de “gamle” poser hvorder stod på DAF istedet for poser med Volvonavnet. Jeg skulle f.eks. bruge nogle nye reguleringskabler til varmeapparatet og fik 2 stykker – et i en gammel støvet DAF-pose og et i en helt ny Volvo-pose, kablerne var nøjagtigt ens, men prisen for Volvo-udgaven var ti gange dyrere end DAF-udgaven, henholdsvis kr. 65,- og kr. 6,50 !
      Den lille DAF blev erstattet med en Volvo 66 GL stationcar da der kom børn til og den blev flittigt brugt med sædepude på passagersædet foran og 2 barnestole på bagsædet og en tvillingklapvogn på en bagagebærer på anhængertrækket – det vakte opsigt når hun ankom til en parkeringsplads og afmonterede klapvognen, satte tvillingerne i klapvognen og den store i hånden og gik på indkøb. Det var en floy ekvipage.
      I dag savner hun den lille DAF, men de er vist svære at finde i Marathon-udgaven og så i rød! :-)
      En anden kuriositet ved DAF’erne var jo at de – takket være den trinløse transmission – kunne køre lige hurtigt forlæns som baglæns – det krævede dog en hurtigb reaktionsevne at køre hurtigt baglæns, især varevognsudgaven havde tendens til at vælte når man kørte baglæns og drejede for hurtigt, det var let at rejse bilen op igen, men det kostede et sidespejl hver gang.
      Direktøren for Volvo Danmark, Harry Motor, riggede en gang en Volvo 66 til og kørte med i Rally Monte Carlo, men gennemførte desværre ikke og DAF kørte også formel løb med remtrækket i bilerne.

    • Jamen, som skrevet står, @skaanning – det går langsomt fremad: Nøgleordet er “langsomt” :-)

      Jeg kan nu i min fantasi efterhånden forestille mig, at det kan blive rigtigt fedt på den retroagtige måde. Men derfra og så til at varme det op er der så et godt stykke vej endnu.

      Der bliver plads til seks biler på de cirka 150 kvadratmeter, som den ene bygning rummer. Og det bliver IKKE hele bygningen, der bliver isoleret. Når det ellers engang sker. Guderne må vide hvornår det er…der bliver koldt til juleglöggaftenen!

    • Det nødvendige foto får mig til at tænke på den Polski Fiat, som jeg tog kørekort i – kørelæreren var ikke så køn som modellen.. De må være rustet op – bilerne altså.

      Keld skriver om noget, som vi vist alle kan genkende lidt. Er det ikke bare mod?
      Det er jo en balance. Vi kan alle fortælle om de biler, som vi ærgrer os over ikke at have købt. Den slags historie tenderer ofte det lidt kedelige – lidt som de store fisk, der spang af krogen, inden de kom i land.
      Det er Keld da helt og aldeles sluppet for. Men jeg kan godt lide det mod, der ligger bag – overmod er der måske nogle, der vil kalde det. Men hvis man køber fornuftigt, så kan det vel handles igen – større er skaden vel ikke, men det giver lidt forgæves mas, som man nok kan ærgre sig over – og for lidt plads….

    • Den med “Vi kan alle fortælle om de biler, som vi ærgrer os over ikke at have købt. ” synes jeg nok er værd at tænke over, @sport . Jeg kender mange, mange flere folk af dén slags end af folk, der har fortrudt at de HAR købt en klassiker…

    • @wentzel, fin historie. Det der med accelerationen henover krydset med BMW’erne halsende bagefter, er det ikke en typisk automatgear mod manuelt gear ting?
      BMW-køreren sad og ventede på rødt. Lyset skiftede, og inden han får trådt koblingen ned og sat i gear, var DAF’en allerede næsten over krydset … nok til at vække jagtinstinktet!

    • Wow! Dælme noget vovet! Cigaretreklamer!!!

    • Jamen dog, Ebberfeld! Det må da være den mest lumre foto-samling i mands minde – altså her på siden. Virkelig en fredagsartikel!
      Måtte faktisk lukke ned for den et par gange, når kollegaerne kom forbi!
      Tak for en god opstart på weekenden.
      Kan ikke huske, om der var biler med i dagens artikel, men HVIS der var, er jeg ligeglad med dem…

    • …nu hvor mine briller ikke dugger mere.
      Den forgænger, som Tesla Cybertruck låner mest fra, er faktisk dansk. B&O-designeren Jakob Jensen mente, at det kantede design også kunne begå sig på en bil med fleksibel indretning af laddet.
      Logicar:

    • @skaanning , jeg har sorteret de mest behårede fra…

      …og jeg synes også sammenligningen med Logicar er rigtig, @the-real-stig , men rent konceptmæssigt er Teslaen med bagsmæk og det hele dog tættere på den gamle Penthouse-bil.

      Jeg har også svært ved at tro at Jakob Jensen læste mandeblade, da han tydeligvis aldrig var glad for runde former.

    • Den skrå kant ned på ladet er lige så absurd åndsvag i dag på Tesla CyberUgly som på den oprindelige version fra 1978.
      Rent faktisk hænger den gamle bedre sammen visuelt.

      Logicar er også uhyrligt grim, men dog mere intelligent.

      Nogle designere skal bare holde sig til at designe stereoanlæg, kogekedler, skibscontainere og lignende, og holde sig langt væk fra biler !

      Man må medgive, at Musk Rædslen har genereret masser af omtale og også en fuldstændig absurd latterlig tovtrækningskonkurrence med en stakkels Ford.
      Noget som heller ikke på nogen måde har relevans for andet end YouTube-segmentet.

      Men hvor var det dejligt at være et smut tilbage i 1978.
      Bortset fra at cigaretreklamerne er erstattet af mobiltelefonreklamer, er der egentlig ikke sket så meget.
      Og der kommer snart ny Star Wars.

    • Jeg havde fuldstændig glemt hvordan “ting” så ud i 1978. Men bullworkeren den husker jeg: en knallertforgaffel til fitness.

    • Tak, @ondemand : Det er belønningen for timevis af hårdt researcharbejde, sådan en historie. Rart at høre, at nogen sætter pris på det. Tilbage i lønkammeret, så – 1979-årgangen byder måske på lignende afsløringer?

    • OK, @kim-jensen – i halvtredserne. Men derefter gik han ind i en kubistisk periode og kom aldrig ud igen.

      Desuden var Margretheskålen da vist et bestillingsarbejde? Måske har han altid foragtet den!

  • Da jeg fornyligt var på besøg på et Citroën værksted – hvor man stadig tager kærlig hånd om de gamle biler – udtrykte min medfølgende ven sig om en tidlig ID der stod på liften i meget lidt flatterende vendinge […]

    • Hej.
      19 eren gjorde alt det franske, øø(altså bilindustrien) meget tydeliggjort også på den franske gennemførte måde og systemer, til Deres rette tekniske i forhold til stort set al anden bilindustri, som var og tildels er eksisterende, på kloden, indtil nu.
      Men er ikke anerkendt for dette, men igen “kun” sin udstilling af om ikke helt så dog næsten al fransk Øø industri produktion.
      Men desværre måske grundet produktions besværlighederne inkl vedligeholdelse osv.
      Men et herligt brud med konventionerne som stadig hersker… Og som kun franskmændene turde og har virkeliggjort.

    • Du kan godt styre dig, Sune!

    • Jeg vil nærmest kalde det perfekt. Det synes jeg ikke, at Porsches kofangere er, selvom man skal se dem i kontekst af tiden. Lidt som man også skal huske på at gøre, når de her piger med store opsvulmede læber om 20-30 år når den alder, hvor de burde være velbevarede klassikere, men bare er endt som restomods.

    • Enig med Citroenen. Et andet ekstremt vellykket og enkelt facelift er Jaguar XJ6 serie 2, hvor forkofangeren blev løftet nogle få cm, (faktisk på grund af krav fra det amerikanske marked). Det gav bilen et lettere og mere moderne udtryk, der blev genbrugt mange år frem…

    • Jeg er fuldstændig enig med vennen. Men nu har jeg heller aldrig syntes at DS-designet er så guddommeligt, som nogle gør det til. Opron skal man ikke kimse ad, og han gjorde et godt stykke arbejde her.

      Skal det absolut være DS, så bliver det med Oprons lygter til mig, tak.

    • Men altså: Jeg vil hellere have en XJ6, som @soren-w peger på som et andet eksempel på et lykkeligt facelift.

    • @claus-ebberfeld: Hov, der mangler vist nogle ord her og der i min ovenstående kommentar. Håber, pointen alligevel kom frem.
      Sådan går det, når man skriver på Viaretro midt under et møde! Måske jeg skal overveje mine prioriteter? Måske ikke?

    • Jaguar Mk1 blev overgået af…

    • …den smukkere Jaguar Mk2

    • Både Citroën ID/DS, Jaguar Mk.I/II og Porsche 911 er gode eksempler på, at et facelift sagtens kan være så vellykket, at opdateringen er mindst ligeså god – og måske endda bedre – end version 1. I mine øjne gælder det også Citroën CX, som er ligeså stram i mat 80’ertrim, som den er i 70’erudgaven med sølvtøj.
      Selvfølgelig er der også mange slemme eksempler, hvor der er gået Morris Ital i det hele: Fiat 131, Fiat 128 og den værste: Dacia 1300 (hvor man jo så kan diskutere, om der overhovedet var noget at stille op med det originale design…)

    • Flere glimrende eksempler på vellykkede facelifts. Men altså @martin-lindoe-westergaard – den der med Citroen CX holder altså ikke. Den er jo et skrækeksempel på plastik og mainstream. Kofangerne var da langt kønnere på den oprindelige, og den lækre badevægt instrumenteringen afgik ved en sørgelig død sammen med det udvendige plastikindtog.
      Den faceliftede Dacia er jo nærmest tragikomisk, men som du skriver, var det også et lidt vanskeligt udgangspunkt at arbejde videre på. Men rumænerne skal have point for at løse opgaven…….

  • Bliver nok lidt langt, at kære fra Kolding for at klappe den hver lørdag… 😀

  • Der er klassikerspecialister – og så er der moderne racerteams. Husk det, hvis du skal have renoveret din Toyota.
    Det er ikke hundrede procent sikkert, at bilen her er den ældste overlevende racer-Toyota, men d […]

    • Du har helt ret!
      Umiddelbart er den smart, men set i et historisk perspektiv, er den rædselsfuld.

    • Tænk at gå igennem så stor en restaureringsopgave med rusthammer, vinkelsliber, engelskhjul og svejseværk, og så ødelægge det hele med lakeringen..! Man kan håbe på at den blot er malet hvid, og så folieret sort og rød. Jeg tænker, at det er ham her, der har lakeret den? Han ser sgu lidt for dygtig ud…

    • Kan kun undres over stafering m.m.
      Håber da virkelig at det kun er en foliering, så Gazoo kan få noget reklame.

      Sikkerheds espadrillos ? :-D

    • Lækker vogn. Man skulle da mene at Toyota om nogen har muligheden for at gøre tingene rigtigt. Men her har de da pisset ved siden af potten efter min mening.
      Monti.

    • Uanset farve måtte den gerne bo hos mig, og har man råd til at købe den ,har man også råd til at male den om :-) fed bil !

    • Haha, det er virkeligt ikke bare pisset ved siden af potten, men hele vejen ind i garderobeskabet!

    • @njal-h-fredhave , det er sådan set et udmærket spørgsmål, da genopbygninger jo per defintion kompromitterer originaliteten. Men jeg synes omvendt heller aldrig denne genopbygning/renovering af den originale bil kan blive klassificeret som en kopi: Selv hvis vi antager, at 50% af karosseridelene er skiftet, så er der jo stadig 50% tilbage af originalen – og hvor er det lige ånden ligger? Den ligger vel i den basis, at det faktisk er en rigtige bil med den rigtige motor og den rigtige historie.

      Så jeg vil stadig mene, at ovenstående Toyotas bemaling svarer omtrent til at male overskæg på Mona Lisa.

      Og det skal man lade være med.

  • Ethanol gør nu heller ikke noget godt for karburatorer, da det nedbryder gummiet i membraner m.m..
    Til ældre biler – og vores hobbybiler generelt – vil ren benzin være at foretrække. I Norge kan kan f.eks. købe 98 oktan benzin der IKKE inderholder andet end benzin – noget som den norske klassikerorganisation har fået igennem.
    Kravet om E10 benzi…[Læs mere]

  • 4050 Skibby på Sjælland.

  • Der er endnu håb for langsomme veteranbiler

    I Holland planlægger man at blive blandt de langsomste i EU. For i følge en række medier har den hollandske regering nu regnet sig frem til flere initiativer, som […]

    • Pudsigt hvor meget den lille Mathis minder om den dnaske Bünger-bil, som ingeniør Børge Bünger byggede, også i slutningen1940’erne. Jeg kan ikke lige finde et godt billede af den, men hvis I kigger her: http://www.dvtk.dk/images/Artikler/20190330bunker.pdf er der i slutningen kopi af en artikel fra FDMs Motor om den. FDMs Motor Classic har også haft en artikel om Bünger-bilen for ikke så længe siden, nemlig i nr. 61 fra maj-juni 2019. Teknikken er ret forskellig, idet Bünger benyttede en ILO 2-taktsmotor og baghjulstræk. Men formen af de to biler har tydelige fællestræk. Sådan bliver det tit, når to ingeniører løser en given opgave ud fra rationelle principper.

    • Ja, Søren, din vens TR er ikke en raket, men som du siger, har den 6 ben og ikke kun 4 som den ellers populære TR4. Det bliver den ikke hurtigere af sjovt nok, men det er en dejligere motorgang. Og så er 250 jo noget mere sjælden end en TR4. Nu kender jeg ikke prisen og standen på din vens bil, men for samme pris som en pæn 250 kan man jo få en tidlig TR6 PI, og den har jo omkring 40 hk ekstra.
      Men hvis det er 4/5/250-udseendet det handler om, er den pointe jo ligegyldig.
      Men selv en “svag” 250 har den der fantastiske TR-lyd, som kun få andre biler kan matche. Den lyd bliver man aldrig træt af!

    • @svend-carstensen, du har sikkert ret i, at de tilsyneladende ens løsninger, man flere gange har set i (bil)historien skyldes, at der konstrueres ud fra samme rationelle principper på et givet tidspunkt. Dette mindst lige så meget, som direkte kopiering.

      @jakob356, det er helt utroligt, at ønsket om symmetrisk placering af cylindrene har fyldt så meget, at det var nødvendigt med 3 plejlstænger. Bilen skulle i virkeligheden have heddet: VL 3333 😉
      Jeg er enig med dig i, at der er meget mere bil i Mathis VL 333, end i de tyske modstykker, der fremstår noget flimsy i sammenligning.
      På den anden side skyldtes f.eks. det med 3 plejlstænger, 2 vandkølere, 3 hjul og brugen af aluminium, at Citroën 2CV fremstod som vinder. Citroën 2CV var på et tidspunkt i forløbet også i aluminium, men blev ændret til stål. Den havde 4 hjul, og kunne som bekendt transportere en kurv med æg på bagsædet – henover “marken” til markedet – uden de gik i stykker …

    • Jeg elsker, når highlightet i en salgsannonce er “Aldrig svejst” så ved man bare, at alting er godt.
      Lidt ligesom et menu-kort med 150 retter…:-)

    • Ud fra billedet af cockpittet, kunne sælger også have skrevet “aldrig rengjort”.

    • På papiret ser der ud til at være pænt ryk i Renault 25, og som biltype betragtet er den typisk 80’er, hvor større biler godt måtte være hatchbacks. Andre eksempler på typen er Ford Scorpio og SAAB 9000. Som Saabist vil jeg helt klart hellere gå efter en 9000 af første generation. Ganske vist har den “kun” 4 cylindre, men formen – både inde og ude – klarer tidens tand langt bedre end Renault 25, synes jeg.
      Skal det være en Renault, vil jeg hellere have forgængeren Renault 30, som også er med 6-cylindre – den vil alligevel være hurtig nok på de hollandske motorveje i 2020 i dagtimerne!

    • Kan sådan en TR250 ikke forholdsvist let tunes om til at køre som en TR5? Som jeg læser det, skal stromberg karburatorene erstattes af et indsprøjtningsanlæg. (Er de ikke til at købe?) og kompressionen skal hæves fra 8,5:1 til 9,5:1. Er det ikke bare at plane topstykket lidt?
      Alternativt kan man vel montere Webere? Hvad gøres normalt?

    • @soren-w en 250 kan godt laves om til PI-specs, men det er ikke så let endda. Et PI-anlæg finder du ikke nede om hjørnet, og mange forskellige ting skal tilpasses. Der skal også en ny benzinpumpe til med lidt mere psi, og hvis fakta fra TR6 PI kontra karburator også gælder for 250 kontra TR5, skal der også nyt bagtøj til, idet gearingen er anderledes på PI-bilerne.
      Man kan godt sætte 3 vebere i, hvis man ved, hvad man laver, men de ekstra hk kommer på bekostning af en mere ujævn motorgang og tomgang. En bedre manifold og udstødning kan hjælpe, men de færreste tænker så langt. Det hele koster jo.
      PI-systemet er det bedste. Få det en gang for alle justeret af en ekspert, og det kører problemfrit år efter år. Kørte selv små 10 år på 1 justering og 1 omgang nye dyser til ialt 2400,-. Har prøvet flere TR med 3x weber. Ja, de er hurtige, men ikke videre behagelige og omgængelige. Og de skal ofte justeres.
      Tager man hele turen med manifold, udstødning, gearing, øvrig justering osv er 2 kraftige webere nok den bedste vej. Hvis små 15 hk ellers er mange tusind kroner værd….

    • Har ofte kigget langt efter ugens fund, når den kører forbi min hoveddør. Den ser virkelig godt ud. Havde jeg plads ville jeg nok kigge nærmere på den.

    • @skaanning – tænkte nok, at du vidste mere om det Skaaning. Men 15 HK? Er det ikke 39 HK i forskel?

    • @soren-w de omtalte 15 hk (måske 20) er de ekstra hk man få, hvis man smider webere i. Hvis man ellers gør det korrekt.
      Forskellen på en 250/4/6 med karburator og en 5/6PI er ganske rigtigt omkring 45 hk. På papiret. Men både karburator og PI er målt i SAE, og de tidlige PI’er (kaldet CP) havde næppe de lovede 150 hk i praksis. Det gælder også TR5. Senere PI’er (kaldet CR) blev målt i DIN til 125 hk, hvilket de absolut havde. De facto er forskellen mellen de forskellige PI 5/6-modeller minimal.
      Selv en optimal tuning af en 250 vil højst give 15-20 hk ud over de cirka 105 den har, hvis den er justeret godt. Jo, måske kan der presses mere ud, men det vil blive en rædsom bil at køre.
      Det er det, jeg mener, når jeg taler om 15 hk ekstra.

  • Skibby uden for Aarhus?

  • Lidt uden for Skibby. Det er en stor og ret ny maskinhal.

  • Ingen af mine klassiske biler har kopholdere. Og det er et godt tegn.
    I går kørte jeg en stor, moderne Mercedes-Benz. Et enormt tog af en bil. Og dens kopholdere var ligeså store: De ville uden tvivl kunne ta […]

    • Jeg vil delvis give dig ret Hr. Ebberfeld, men, må også indrømme at jeg finder en kopholder ganske praktisk..
      For nogle år siden, kørte jeg til Nürburgring i min røde 911, dette skulle foregå om natten og til dette installerede jeg en kopholder i passager-sædets glideskinne.
      Der kunne stå en mindre termokop, som blev fyldt med en dobbelt espresso, når der ligeledes blev hældt 60 liter 100 Oktan på bilen..
      Det skal nævnes, at ingen af mine klassiske biler (ej heller min nye 928S) har indbygget kopholder, der må pænt holdes ind på diverse tankstationer, hvis der skal nydes kaffe, hvor i mod, der sagtens kan sætten en vandflaske i spænd i mellem sæderne..
      Frygten for at en løs vandflaske ruller rundt i kørebrønden, ligger mig for tæt, grundet en nærdødsoplevelse i mine unge år, så hellere tørste eller holde ind…:-)

    • Kopholdere er geniale.
      Har eftermonteret dem i alle mine Alfa’er og de få andre biler uden.

      Når man sidder der og nyder udsigten ud over et stormende Vesterhav, er det rart at kunne sippe lidt af thermokoppen.
      Desuden et fint sted at smide briller, biletter og asorterede løsdele.

      Når jeg triller ned gennem Germanien, sker det oftest om natten, hvor opskriften så er som @dan-wils beskriver.
      Jeg har endda en særlig kop til bullion.

    • Jeg fortalte lige henkastet min kone, at vi sidder en stak voksne mænd og diskuterer pro og con kopholdere i biler. Jeg fik et blik, der lå lige mellem “Det var en dårlig joke” og “Ikke i aften, skat”.
      En vinglasholder, Ebberfeld? Det lyder godt, synes jeg! Mine biler kører sjovt nok også altid bedre efter en 1/2 flaske amarone!

    • På en klassisk Mercedes-Benz 124 er der to muligheder for at have drikkevarer med under kørsel: Ved manuelle forsæder kan en 1/2 liters flaske sættes i spænd mellem kardantunnellen og forsæderne reguleringshåndtag for længdeindstilling, er der el-indstillelige sæder kræver det, at man har – helst originale – ekstramåtter hvor man så kan klemme en flaske ind mellem det bagest hjørne af måtten og kardantunnellen, ved bagsæderne er der ingen muligheder og det har medført at børn og unge der ikke går ret langt uden en flaske i hånden brokker sig over dette manglende udstyr. Da jeg kørte Volvo 245 kunne man købe et originalt ekstraudtyr i form af et armlæn der kunne skrues fast mellem forsæderne og i dette armlæn var der indbygget to kopholdere for forsædepassagererne og to for bagsædepassagererne, disse kunne trækkes ud af armlænet når det var slået ned, men i modsætning til resten af Volvo’en var armlænet meget spinkelt opbygget og at bruge det som armlæn medførte at det gik løst og ikke kunne bruges!
      Da jeg kørte i Vauxhall 23760 1923 var der ikke behov for at drikke under kørslen – man havde rigeligt at gøre med at styre og køre bilen :-)

    • Kopholdere i klassiske biler er et godt alternativ til klemmetricksne, som vi alle leder efter i de gamle biler. Eller Coca-Cola holderne, som jeg kalder dem, for jeg bryder mig ikke om varme drikke imens jeg kører, (specielt ikke uden kopholdere). Jeg vipper en espresso på rastepladsen, og så må det være det. Specielt hvis man har dåser med, er kopholdere praktiske, så dåsen ikke vælter før den er tom…
      Da jeg kørte Jaguar XK8, var der ingen kopholder! Det fandtes dog som ekstraudstyr til midteramlænet, hvor en sindrig foldemekanisme kunne foldes ud, så der blev plads til 2 kopper! Jeg ledte længe efter et armlæn med kopholder i interiørfarven “Teal”, som var en speciel lysegrøn farve. Mmmmm..? Måske jeg snart skulle have en XK8 igen..?

    • En vigtigere ting at få bedre design på end kopholderne er det elendige plastlåg, der er på mange papkrus. Jeg tror alle har prøvet pludselig at få varm kaffe ned ad sig når låget pludselig smutter af.
      Flotteste kopholderdesign og teknisk ganske fermt udtænkt er den på min SAAB 95. Ligner bare en smal dims i panelet indtil man trykker på den og der vupti folder sig en kopholder ud. Åh hvor jeg savner SAAB tilbage på markedet….indtil da kan jeg glæde mig over en af mine naboer her i Risskov, en ung gut, har købt en SAAB Sonett S3 i grumset gul, godt gået og godt tegn på fremtiden at der stadig er unge mennesker der køber klassikere så det ikke kun er en hobby for seniorer.

    • Hov..her må jeg måske korrigere på først med den ubrugelige version af kopholderen. For den findes også i Lotus Elite Type 75 fra 1974 og frem…oven i købet med plads til at spilde fra hele 4 kopper når man sætter igang…

    • Haha, sikke et arsenal, @thomas-pedersen ! Men nu er det jo en Lotus, så tror du ikke det var meningen at fordybningerne skulle bores hele vejen igennem for at lette handskerumsklappen?

    • Flashback… Det havde jeg da egentligt helt glemt, men der var da også en dedikeret afsætteplads for en kop i mine forældres Volvo 240, når man åbnede handskerummet. Foruden et kollosalt make-up spejl.
      (Jeg antager, at det var til make-up, for det sad i min mors side af bilen.)

    • Jeg kalder det afsætteplads, når det er som i Lotusen, eller som billedet fra den første Voyager. Det er vist et sted man sætter sin kop under stilstand…

  • # Se hvad det betyder for din bil # hvordan er vi gammelbilsfolk kørende fremover, når der fra 2020 hældes en forhøjet andel af biobrædstof i benzinen ? er det bare samme sang som med blyfri ? FDM siger nok så flot, at biler efter 2011 ikke har noget problem, men selv “dagligSAABen “er ældre end 2011 . så hvad med dem fra eks 1971 ? e

  • Steffen,

    For hvad det må være værd håber jeg du er lige så vedholdende som Erik Bossing og at din mission lykkes for det er åbenbart muligt at “presse blod ud af sten” når det kommer til stykket, blot helvedes at man ikke en gang for alle kan få slået en prop i indklagede foretagende!

    Cheers

  • Hej Klaus.
    Hvor ca. i kongeriget taler vi om?
    Mvh. Brian

  • Hans Bo Jacobsen tillod sig efter afgørelsen, at ringe til mig. Jeg tog ikke telefonen, da jeg vil have alt på skrift. Der var en kort korrespondance, som er vedhæftet her.

  • Hent mere