Medlem Søren Navntoft

Sjovt at lære noget nyt – tak Søren!
Fra næse og til B-stolpen inklusiv går det faktisk rigtig fint. Derefter…. ej, ikke rigtigt vel? Som du siger Søren, den er vist mere interessant end den er vellykket. Men teknisk er den da temmelig spændende med en center-placeret 1-liters twincam. Det lyder da som god spass… :-)

Men ift den almindelige 4-dørs Alfa Romeo Dauphine, må jeg spørge hvorfor den skulle være mere interessant end Renaults egen Dauphine? Havde Alfa-udgaven måske en sjovere motor? For hvis ikke, så må jeg da tilstå at jeg heller vil eje den franske original fremfor en bil bygget på licens som en anden Lada…

Renault og Alfa Romeos samarbejde kendte jeg godt til, selv om det vel var lige så oplagt som da man forsøgte sig med Nissan……. Ingen af forsøgene kan vel siges at være decideret vellykkede.
Den her – tilsyneladende one-off? – har jeg aldrig hørt eller læst om. Er der mere om den motor, og hvad den var baseret på? Ud fra størrelsen kunne den stamme fra Renault, men de kørte med sideliggende knast. Har man så bare taget en Renault motor, og sat et AR topstykke på den (udtrykt meget forsimplet), ligesom Cosworth gjorde med den gamle Ford Kent motor?

Kære Klaus R:
Det var Harry Mundy (ex Coventry-Climax) der designede Twin Cam topstykket til Lotus så tidligt som i 1961!
Først på Ford 105 E /109E 997/ 1340 cc blok, senere og i sin mest kendte form på 116 E blokken 1500cc ! Keith Duckworth og Mike Costin havde i mellemtiden stiftet Cosworth engineering, og blev involveret i projektet fra august 1962! Motoren fik sin racerdebut
på Nürburgring ved 1000 km løbet i juni 1962!
Duckworth og Costin var begge tidligere ansatte hos Lotus!

Hilsen Henning Hjorth

Jeg kendte ikke historien om Alfa Romeo Dauphine, så tak for det.
Jeg skulle lige til at skrive at italienerne åbenbart ikke kan finde ud af at lave smarte coupé bagenden når der er hækmotor. Men så kom jeg i tanke om at der er lavet mange smukke coupéer over Fiat 500, 600 og 850.
Den her bagende er i hvert fald frygtelig.

Tak for i går. Det kan godt være at vores gamle biler ikke er perfekte og fejlfri, men det var løgsuppen. I øvrigt akkompagneret af en glimrende rød drue, som forholdet til gældende lovgivning om automobilkørsel på offentlige veje i beruset tilstand, desværre begrænsede indtaget af.

Det der med den stive bagaksel på ynglingsmærket har næsten holdt mig søvnløs hele natten. Tænk at bringe noget sådant på bane, i et ellers hyggeligt selskab. Og så fulgt op af en lovprisning af ældre amerikanske bilers fortræffeligheder og fremsynede mekanik……
Alene dette kunne ellers godt kalde på mere end et enkelt glas af førnævnte røde drue til at skylle ned.

Nu ser vi bare frem til forår og sæsonstart. Vi ses.

Jøps – også tak for i går hérfra – smadderhyggeligt som altid. Og skidt være med den stive bagaksel – det fungerer jo fint:>).
Efter selv at have anskaffet en gammel Såb som dagligdagsøse, er jeg kommet frem til at det rent faktisk er en ret genial tyvesikring det dér med ikke at kunne fjerne tændingsnøglen uden at bilen står i bakgear. Hvorfor er der ikke mange flere biler, der har den feature?

Jeg tror min bils største svaghed er dens benzinforbrug. Mht til stiv bagaksel, så tror jeg den stive aksel med ordentlige støddæmpere, fjedre, dæk mm kan mere end, hvad den gennemsnitlige chauffør evner. Min bil har opgraderet de fleste komponenter, der påvirker styring og bremsning – alt tro mod det oprindelige design. Til de track days jeg har deltaget i har den gjort det fint synes jeg – med en bedre chauffør var det nok gået endnu bedre. Jeg savner den tid hvor jeg var til track days med blandt andet @klaus-r

En aften med lovprisning af amerikansk teknik og opfindelser….. Pokkers – Jeg fornemmer at jeg er gået glip af noget ! Det havde lige været en aften for mig, hvis man ser bort fra suppen. Men man kunne vel have smuglet en “American Club Sandwich” med i lommen.

Dejligt at i havde en hyggelig aften. Fik såmænd skudt sæsonen igang igår med en rask lille Tour de Sydfynske alper i en til UG topjusteret midaldrende coupé. Det ligger implicit i det med UG at et værksted på Fyn har justeret og gjort ved, ikke mig selv. Vejret var endda med mig på de mest spektakulære dele af køreturen, så det blev ikke meget bedre!
De Dion blev da vist nok brugt i 50’erne på modellerne Aurelia og Flaminia af et andet italiensk firma, dog med hovedsæde i Torino. Måske har det været stædig insisteren i Lombardiet på ikke at bruge løsninger som man brugte derovre i Piemonte, eller måske havde Alfa bare lidt mere sans for økonomistyring? Hvem ved?

Deltog ikke i løgsuppe og franske vine, men deltager gerne i debatten om hvorvidt man lever med bilernes personligheder og svagheder?
Mine bilers personligheder er nuanceret og alle skabt på et meget spinkelt grundlag med et begrænset oplæg til følge, de strækker sig lige fra Solens rige, over støvlelandet til det sydlige Tyskland, hver deres historie fra fødsel til grav er spændende og der kan gå farligt meget nørderi, i hver enkelt af bilerne, de benyttede teknikker er både sofistikeret og nuanceret på hver deres måde.
Bilernes største svaghed, må siges at være undertegnet, søgen efter den absolutte perfektion, afsted kommer flere frustrationer som desværre overskygger, det der burde være glæden, hvorfor “projekterne” også ofte ryger ud af klappen, når de står færdige?
Jeg misunder, dem der finder tilstrækkeligheden i deres biler som de nu engang står, jeg forsøger virkelig at stille mig selv dér, men det er hårdt arbejde, at nå dertil?

Vi havde en dejlig aften i Pederstrup. Brød, suppe og selskab var af højeste kvalitet. Selvom vi ikke var ret mange, kunne jeg tælle mig frem til at vi tilsammen ejer et sted mellem 50 og 100 biler. Og det er bestemt ikke min fortjeneste. Snakken kredsede en del om et af tidens hotte emner: Maserati Biturbo. Nogle mente at det er en skod-bil. Andre mente at det er en super-skod bil, og det på trods af at den har uafhængig affjedring på alle fire hjul.

@westmus , jeg var engang til en koncert med et håbefuldt upcoming ekperimenterende rockband, hvor de spillede på et “instrument” af opadrettede lysstråler, som den kvindelige kunstner holdt hånden ind over i forskellige højder for at variere tonerne. Det lød ikke vanvittigt godt, men det var edderbankemig en interessant teknisk løsning!

Så som jeg har prøvet at forklare mange gange: For mig betyder teknikken rigtigt meget. Men det BEHØVER ikke være avanceret: De enkle løsninger kan nogle gange være ligeså interessante og jeg har intet imod stive bagaksler, stødstænger eller tromlebremser.

@peter, jeg hæftede mig med min selektive hørelse ved, at éen af deltagerne på Djursland ikke sagde ret meget negativt om sin Ghibli II. Og ja, det er selvfølgelig en noget anden bil end en Biturbo – og så alligevel ikke. Jeg noterede mig dog også, at han var kørende i en Volvo…

Jeg har desværre ikke tid til at beskrive alle svaghederne ved mine biler lige nu!

Nej jeg var heller ikke afsted til suppe, men jeg har lige betalt vægtafgift på gammel SAABen – men er det virkelig rigtigt, at en 35+ årig lejligvis bil, skal koste mere en en moderne bil – 2 x 440 kr er det normalen ?

@claus-ebberfeld, modsat ser jeg Alfans stive bagaksel, med sin aluminums centerdel og asymmetriske 3-armede ophæng som teknisk interessant. Det ligner fornem ingeniør kunst, med et twist af Colin Chapman tænkning.

Der er langt til Djursland fra Langeland, men det lyder til at have været en interessant aften! Til den lykkelige ejer af omtalte Lotus 7, kan jeg kun sige, at motorcyklisterne giver plads under motorvejsbroerne, hvis regnen bliver for kraftig!
Jeg ejede min Lotus Super Seven sII Cosworth i 21 lykkelige år, og var adskillige gange på langtur i den! Nürburgring, Alsace, Mosel osv! Der findes også udgaver af Lotus 7 med DeDion bagaksel!
Ps. Jeg kan nu godt forstå at MG ejerne klager, hvis de har en bil med tværsliggende Mini-motor, som på fotoet! He-He!
Hilsen Henning Hjorth

Thiamin, kaldte min musikkloge ven den til koncerten. Så vidt jeg kan se er det det samme instrument I mener.

Han påstår i øvrigt at han fik hovedpine af deres stroboskopshow. Det var et rockband, og jeg mener vi drak kulsort øl og whisky til, så det kunne måske også være derfra.

Desværre kunne jeg ikke deltage på Djursland, men læser om dette og andre interessante iagtagelser når modsatrettede synspunkter blandes i et felt af beundring og afsky. Spændingsfeltet jeg taler om her er især bemærkelsesværdig når det foregår samtidigt i hovedet på én og samme person.
Som hos undertegnede når beundringen af min Busso opvejes af det ærgerlige faktum at motorens placering giver – argh, irriterende næsetunghed.
Øv, men man må tage det sure med det søde, og sådan er det jo med så mange ting.
You can’t have the one without the other.

Dog kan jeg ikke lide sammenblandingen her i kommentarsporet af to, ikke vidt forskellige men dog noget teknisk udført forskellige instrumenter. Sagt firkantet er den eneste sammenligning håndbetjeningen som altså igen er meget forskellig. Og hvilke instrumenter betjenes ikke med hænderne, nej vel – bortset fra fodbas.

En Laser harpe, som faktisk intet har med en harpe at gøre, er ikke et ‘rigtigt’ instrument – men sammensat af forskelligt lys og lyd apparatur tilsat programmering for at frembringe illusionen om et instrument – hvilket så lykkes fuldtud og tilmed tilføjer et rimeligt stort showelement, som tydelig ses hos bl.a. ham franskmanden.
Lyden fremkommer ved afbrydelse af en laserstråle og er ikke (i standardudførelsen) følsom for tonehøjde eller volume, den er fikseret i programmeringen.

En Theremin er derimod umulig at styre for amatører, spændingsfeltet som er opbygget elektromagnetisk er ekstrem påvirkelig af den mindste håndbevægelse, hvilket tydeligt ses og høres i @peter-plys-karlsen ‘s fortræffelige link. Hun er godt nok skarp. Sjovt nok rammer du også lige ind i et af mine egne Morricone-favorit-autistiskgrænsende-søgen – så jeg har vel og hørt et par hundrede forskellig udførelser deriblandt også nogle få livekoncerter af forskellige kunstnere, henholdsvis sopransangerinder, savførere og lige netop Theremin. Og så må jeg lige tilføje at intet, absolut intet slår den menneskelige stemme, ok hun kommer godt nok close hende dér Katicia – dog, selv i den tarveligste mp3 gengivelse kan jeg høre tonegeratoren bagved – illusionen er brudt.

God aften

@flemming-nielsen… du var først :-)
Jeg kan heller ikke li´ sammenblandingen af Theremin og Laser Harpe
Ret skal være ret.
@claus-ebberfeld ´s musikkloge ven havde åbenbart drukket andet end saftevand og udtalt “Thiamin”…; et nødvendigt vitamin til behandling af blandt andet stærkt alkoholisrede personer.

Jeg er iøvrigt enig – de bedste menneskelige stemmer kan ikke slås af en tonegenerator. Pt. synes jeg at en mandlig stemme er toppen til samme Morricone nummer.

Lidt tanker flyver forbi…

– kan man være hæmmet af at se/høre/føle flere nuancer – hæmmet af manglende
grænser…?

– Er man mere fri som en-sporet med udpræget tunnelsyn…?

– Hvad er fri?
– Hvad er rummelighed?

Nåh tilbage til biler… God aften

Jeg er egentlig mest til “skæve” Fiatkarosserier med den fine luftkølede 2-cylindret motor. Synes efterhånden desværre bare, at det er svært at følge trafikken og motorstøjen bliver for kraftig.
Ærgerligt – men måske er jeg ved at blive for magelig… Har dog stadig én.

Det er en spændende bil med historie, så vi må da håbe at der kunne være et museum eller lignende der vil bevare bilen for eftertiden.

Sjov lille bil Børge Büller udviklede for De forenede Automobilfabrikker. DfA var på det tidspunkt Austin importør*) og havde den lille Austin A30 og de øvrige Austin modeller.
Det kunne være en god ide, at et dansk bilmuseum købte dette eksemplar, Sommers Automobilmuseum.
*) DfA købte en del køretøjer efter 2. verdenskrig.

Når man ser på mængden af små-biler i efterkrigstiden i Europa, er det da synd der ikke kom en Dansk bil med i det.
Designet er måske nok en smule bagudskuende i 49′ og virker nok Britisk inspireret.
Håber virkelig den kommer til at overleve !

Kan lige gøre opmærksom på at der er kun den ene …
Den der stod på Egeskov er den som jeg har til salg …og det er den eneste der er produceret.

Jeg er helt vild med den. Formen minder om en napoleonshat, og navnet er jo helt fantastisk. @jan-olsen: Hvordan kan det være, at Egeskov har skilt sig af med sådan et unikum?

På mange måder ja, det kunne måske have reddet SAAB hvis de havde lavet en mindre model i “compact”-klassen som Volvo gjorde med 300-400 serien.
SAAB var (og er) jo en bilmærke der satsede meget på sikkerhed, både aktiv og passiv. Det har ikke været billigt at være pionere på den front, og at SAAB samtidig valgte kun at gøre deres modeller større og større har helt sikkert været en medvirkende årsag til deres lukning.
Jeg hørte engang en historie (måske bare hvisken i krogene) at det der endeligt satte SAAB ud af spillet var da det offentlige væsen i Sverige, (Redning og politi) fravalgte SAAB’er i deres flåde pga. den dårlige brændstoføkonomi.
Hvis nu SAAB istedet for at kigge på en kompaktbil havde brugt deres viden om turbo til at udvikle en motor som de der i de seneste år er kommet på markedet med lille volumen og god brændstoføkonomi. Hvordan ville verden (SAAB-verdenen) så have set ud i dag.
Jeg tror måske det kunne have været SAAB’s redning!

Godt at vide, at GM har lavet brølere som FCA derefter følte sig kaldet til at gentage. Sarkasme forekommer!

Var der ikke også noget med en Subaru med SAAB skilte på?

Jeg tror slet ikke at nichebilen Volvo 480 reddede Volvo (der jo blev reddet af kineserne), så ovennævnte SAAB pendant til Volvo 480 havde ikke reddet SAAB.

De prøvede jo med SAAB 600, en søsterbil til Lancia Delta der jo reddede Lancia (også her sarkasme), men det virkede åbenbart ikke…

En lille SAAB… og så bygget på basis af model 9000 – som var den største SAAB der nogensinde var / er bygget

Tja hvis “SAAB 600” havde været ægte SAAB i Golf-klassen (tænk at jeg skriver det…), med SAAB løsninger og sikkerhed, fremfor blot et skilteskift til rigelig høj pris.
Fjord’en ville nok størrelsesmæssigt ramme den nødvendige klasse bedre, men jeg ville nok frygte for hvordan samarbejdet ville forløbe med et Italiensk designhus, så snart talen kom over på sikkerhed og komponentfællesskab til SAAB’s eksisterende linje af køretøjer.
SAAB’s ledelse klumrede i det og foretog en stribe desperate/forkerte valg og aflivede mærket.
Genopstanden SAAB ?
Hvorfor ?

aar 9000 serien er da halv italiensk – – i ved ham der med Golfen !!

Det øverste design-forslag ser da meget lovende ud. I første omgang troede jeg, det var et forslag fra Giugiaro’s hånd.
Det praktiske forslag nedenunder virker tungt. Det har verdenshistoriens mest overflødige hækspoiler.

SAABs undergang lå vel også i, at mærket altid har været lidt “underligt”. Sære løsninger og designs som har levet i sin egen verden. Modsat Citroen, som fik skabr sig en klar identitet som værende den “skæve og eksperimenterende” bil, forblev SAAB bare….ja, bare sær. Man kunne have slået mere på at være særegen og skabt noget opmærksomhed på det, men man fortsatte med at tøffe rundt med skyklapper på. På en måde beundringsværdigt, men en elendig overlevelsesstrategi.
Kører selv SAAB (900 s2) i det daglige. Dejlig bil, synes jeg, men klart ikke en bil for alle.

Jeg er flasket op med SAABer Senest en flot 9.5 2.3 t som min søde datter køre rundt i som daglig bil i Odense. Det er øv at se Volvos succes idag og SAABs deroute. Det er der tusinde grunde til men lad os SAABaholics leve i håbet. Lige som med Minien skulle SAAB måske have lavet en lille cool 92 retrobil.

De skulle have lavet den her til entusiaster…

Lige om et par måneder starter kinesiske NEVS med at producere 9.3 i El udgave i Trollhättan. Der er 750 personer ansatte og de har den kinesiske stat og det største kinesiske boligselskab som hovedselskab. Den adm dir for NEVS har solgt en fantastisk visionær ide til boligselskabet. De vil tilbyde låne biler til deres lejere i stedet for at hver kineser ejer en selv. Derfor skød selskabet 8 Mia i NEVS. De er sikkert igang med at sælge samme ide til selskaber i Europa.
Så denne gang, så kommer der hjul ud at rulle igen med SAAB design i fremtids sikret udgave.

NEVS har IKKE rettigheder til navnet SAAB

Som jeg forstår det, så var de allersidste SAAB’s faktisk gode biler. Jeg husker jeg engang i en tysk (eller hollandsk?) lufthavn så en kæmpe flåde af dem som lufthavnsbiler – vist lige efter at mærket var dødt.

Men det var bare for sent, fordi som een skriver ovenfor – der VAR mærket bare dømt “sært” og dermed ude.

Jeg vil dog tro, at hvis SAAB havde været tidligere ude med at bløde deres image op samt nå et par andre segmenter (især nedefter), så kunne de have stået sig bedre. Og den øverste skitse af en coupé/hatchback er da faktisk ret lækker. Den senere prototype er derimod nøjagtigt så sær som en SAAB.

Men nemt er det jo ikke: De prøvede jo netop tilbage i startfirserne med SAAB-Lancia 600, men den var jo så desværre for TIDLIGT ude, ikke for sent.

En genoplivning med kinesiske elbiler? Hmm, det er vel omtrent ligesom den genoplivning Borgward har prøvet på.

Med andre ord: Giv mig en klassisk SAAB eller intet. Og nej, en klassisk SAAB er ikke Opels andengenerations 900…

Jeg hørte første gang om mærket Hispano-Suiza da jeg i halvtredserne begyndte at næse “knaldromanerne” om den engelske helt Norman Conquest der i trediverne kørte netop Hispano-Suiza, senere blev det til en specialbygget halvracer af mærket “Pace Super” og senere Mercedes-Benz 300 og en hidsig Ford Mustang medens hans kone kørte Alvis og Jaguar :-)

Det hører med til historien om den hæderkronede Hispano-Suiza, model H6 – at produktionen også blev udført på licens hos Skoda i Tjekkoslovakiet…
På Sommers Automobile Museum kan opleves en flamboyant Hispano-Suiza, Model 64 Coupe.

@axel – I indlægget, som jeg linker til i artiklen, ligger en video hvor Niels Birkemose og jeg var på besøg hos Sommer og var med til at starte museets Hispano-Suiza Model 64 Coupe op. Den havde stået stille i umindelige tider.

Mærket blev faktisk genoplivet i 1997 på en statsligt ejet fabrik i Syditalien. Den var forsynet med en Audi A8 motor, men i et smukt, stramt designet karosseri, kun lidt større end en Audi A4. Se Bilrevyen 1997 for dokumentation

Ford A (3 dørs coupe eller roadster) er vel snart mere kendt som hodrod end som original. Så det er jo en væsentlig del af den models historie, så fred være med det. Det er jo heller ikke synde at nogle gamle VW bobler har måttet lade livet for at blive bygget om til Beach Buggies… Det er jo også en væsentlig del af VW historien nu.
Jeg har aldrig selv interesseret mig for disse ombygninger, men på det seneste gad jeg altså godt have en oldstyle “radrot” Ford A, så jeg kunne deltage i Rømø Motor Festival, (suk, men det har jeg ikke)…

Så længe man ikke roder med sjældenheder, eller biler som er helt urørte og stadigt i god stand, er jeg til det hele. Det betyder dog ikke at alt falder i min personlige smag. Modificeringer og ombygning har altid været en del af bilhistorien og ikke noget man sådan kan sortere i kasser.

Apropos ombyggede Ford’s i Danmark, så er der jo f.eks Robert Nellemann’s gamle racer som blev kraftigt ombygget i ’45 (fra lukket 4 dørs til roadster). Jeg har også set et billed fra de tidlige 60’ere af en åben ’32 Ford på danske plader, som tydeligvis var blevet ombygget til den tids amerikanske hotrod mode.

Gamle ford’s som mest bruges til hotrods er der stadigt nok af. Der er stadigt rigeligt af “vrag” som bare står og til de mest efterspurgte udgaver kan nærmest alt fåes nyt, incl komplette karosserier.

Måtte lige dykke ned i rodekassen, billedet her skulle være taget i ’62 i Viborg. Den jyske version af en amerikansk hotrod har både stænklapper og rævehale i antennen. Mon er nogle at dem der kører på Rømø der har det?

Det er vel naturligt, at interessen for de helt gamle biler forsvinder. Medmindre man er 90 år, har man jo ikke nogen relation til dem.
Husker, at Viaretros egen boheme, Claus Ebberfeld, skrev om, at dette fænomen (måske) allerede kunne mærkes blandt de klassiske, engelske roadsters fra 60′ erne. Og da jeg har huseret i netop det bil-miljø i 10 år, kan jeg bekræfte, at 95% af “tilhængerne” var måske 30-35 år ældre end undertegnede. Så måske det er sandt.
Omvendt har Læborg Auto altid helt gamle biler til salg, og de øvrige klassikerforhandlere får stadig “nye” engelske roadsters ind. Så de må jo kunne sælges. Men det er nok en stakket frist.
Hvis ombygninger af disse biler kan bevare en eller znden form for interesse i dem, siger jeg ok til det. Underforstået, at alternativet er rust-døden og en masse ejere, der står med usælgelige biler.

P.S. “Boheme” er i den grad positivt ment!

Hotrods kan jo i øvrigt handle ligeså meget om det historiske, som de originale biler. Der ud over handler det om at have det sjovt.

Selvom vi har haft fem 2 CV’er og har fået den ene sat i stand til at fornøje vores otium, gik jeg da totalt i selvsving over den utroligt fine Renault 4, der var ugens fund forrige lørdag:

https://www.facebook.com/groups/1392208181069799/permalink/2065925687031375/?sale_post_id=2065925687031375&__tn__=CH-R

Og selvom vi altid har syntes, at 2 CV’en har en million gange mere charme end en R4, så er der alligevel en ganske fantastisk atmosfære i den dér 1962 Renault R4. Både dét, at det er én af de første fra anden årgang med mange fine detaljer (kofangerne, bakspejlet, sæderne mmm.) – og så dét, at den er så ufatteligt original og velbevaret – og at den er hér i Danmark. Jeg håber, at den har fundet/finder en ny dansk ejer, som vil værne om den de næste 57 år. Hvor finder man ellers et stykke fransk kulturhistorie/savoir-de-vivre i den næsten originale stand til den pris? Ikke engang hos specialisterne i Frankrig vil det være nemt. Og i så fald vil vi komme op (langt) over € 12.000,-

Langt de fleste af de Renault 4, man ser til salg i Frankrig og Holland er de sene modeller med alt for meget plastik, grimme, ordinære kofangere, grimt rat, grimme sæder med Pampers-betræk, grimt instrumentbræt, grimme hjul og grimme plastik-planker på siderne. Hvis det skal være en Renault 4, så én af de første årgange – tak, inden de begyndte at udvande konceptet.

Dyrk bare dét originale trekantede bakspejl og den synlige viskermotor. Det er fransk, når det er bedst!!!

Berlingokørere i deres store rummelige kasser er genstand for en del fordomme. Jeg lavede endda statistik på, hvor langt tid der gik, inden man igen hang i køen bag en sådan skude.
Min teori er, da bilen er exceptionel rummelig, så er førerens univers INDE i bilen. Man behøver ikke kigge i spejlene – og derved opdage, at der faktisk befinder sig 7 utålmodige biler bag en.
Som plaster på såret, så er den god at ligge på hjul af. Man sparer noget CO2.

Jeg har altid været en snob. Det kan jeg godt se nu. Mine erfaringer med emnet begrænser sig til en R6 1974 (samme som R4 men med anden karrosse) med foldetag. Det blæste som regel op ved passage af et lastvognstog pga. undertrykket. Men en trofast bil i studietiden. Den blev afløst af en Dyane6 1978 (samme som 2CV men med anden karosse) , også en herlig bil med den rette livsstil. Den blev krøllet sammen mod en Taunus et par år efter. Siden hen stak det helt af for mig med BX, Xantia C5, Renault Espace etc. The rest is history.

Berlingo’en opnåede den ære at blive del af kunstværket Sculptures By the Sea i Aarhus for nogle år siden.

Ud over de indebyggede særheder, som f.eks. at de er garanteret utætte, kan det have sine sider at køre R4 (jeg er p.t. i gang med nr. 5), f.eks.: Hvor hurtigt kører jeg nu?

Min ene datter har lagt sig mand, to hunde, to katte, fem høns og to børn til. De mangler nu en daglig bil med plads til hele familien.
“Far! Altså! Du får os alll-drig til at købe en Berlingo! Jeg ved godt, du siger, at den er praktisk! Men vi bliver gift med den bil og kan så aldrig slippe af med den igen! Og desuden er den grim!” (Citat slut)
Foreløbig har jeg tilbudt at lave bremserne eller reparere hornet på deres Skoda…

Berlingo/Partner er fantastiske biler.
De er bestemt fortsættelsen af AZU/AK udgaven. De fås endda med to fløjdøre.
Selvfølgelig er der ting, som ikke er perfekte og de første (indtil 2003) var noget stive og ikke specielt komfortable, men med faceliftet blev det noget bedre.
De blev også noget mere støjsvage.
Faktisk blev de så gode og behagelige, at de kommer ret tæt på andre familiebiler.
Efter 2008 er der kommet noget mere gær i dejen og de er vokset til en virkelig praktisk, men også noget klodset udseende familiecontainer.
Jeg er faktisk mest begejstret for den 2003-2008 aftapningen.
De er også generelt ret problemfrie, dog med undtagelse af dem med den såkaldte “modustop”, en plastikbalje med vinduer og allehånde aflægsrum, som desværre har det med at blive mere end almindeligt utætte, hvilket ikke gør noget godt for el og elektronik i bilen……

2cv er klart flottere og mere charmerende end en 4. Som gamle konstruktioner vil der bøvl med dem begge. Så hvilken der er mest “reliable” er nok en skin-problematik.
Har selv ejet en Berlingo med blomster-indtræk og klapdøre bagerst. Ja, det var noget med børn. Havde dog en TR6 PI ved siden af. Så helt nosser-løs var jeg ikke!
Jeg tror, at Berlingo af første aftapning bliver en klassiker om 15 år. Sikkert for hipsterne i Kbh…

Jeg vil gerne have en R4 som pendlerbil – eller en Panda 4×4

Jeg elsker denne sætning: Min teori er, da bilen er exceptionel rummelig, så er førerens univers INDE i bilen. Man behøver ikke kigge i spejlene – og derved opdage, at der faktisk befinder sig 7 utålmodige biler bag en.
Jeg bor et sted hvor der holder rigtig mange microbiler, og det virker som at førers parkeringsevner er bygget op på samme måde, universet er inde i bilen, så måske er det ikke kun størrelsen, der laver det afgrænsede univers.

@carsten-w De kan jo købe sig en Renault Kangoo i stedet, så er de ikke mainstream og slipper desuden for Berlingo-syndromet.
I min tid som barnefar tilbage i 00-erne havde jeg en skriggul 2000-model Kangoo med den allermindste 1,2-motor og asymetriske bagdøre. Ingen andre havde en så grim og høj bil. Den stak op som et fyrtårn på Bilka-parkeringspladsen – jeg spottede den på et splitsekund – alle de andre børneforældre gik hvileløst rundt på p-pladsen og bippede med sine tændingsnøgler for at at se om de kunne finde deres sorte eller grå bil blandt de 1000 andre sorte eller grå.

@skaanning jeg har i de sidste 25år brugt de små Citroner som pendlerbiler, og har haft nyere biler ved siden som pendlerbiler..Ja en 2cv skal jo passes, men, med reservedele af en ordentlig kvalitet (som der desværre bliver længere og længere imellem) og et basalt kendskab til opbygningen af bilen er en 2cv ganske pålidelig som hverdags transport. Ja den skal smøres hver 2500km og olien skiftes hver 6000, og med et ganske billigt elektronisk tændings anlæg (300kr) så kører den bare. Om den er billig i drift tja bumbum, et stort service koster langt under 5000kr, og en renoveret motor koster en brøkdel af hvad det koster at renovere et Berlingo topstykke. (16 ventiler..12.000kr bum). fire gode helårsdæk kan fås for under 1800kr hvis ikke man hænger sig i om der står Michelin på dem.. Vægtafgiften for en ikke veteran 2cv er dog dyrere end for en moderne mikrobil. Så er der sikkerhed, selvom 2CV klarede sig godt (ja det skrev han) i crashtest fra 70erne sammenlignet med lignende størrelse biler så er der sket en kæmpe udvikling siden. Hver gang jeg sætter mig ind i min bil, er det kalkuleret risiko. Mange sukker efter en “ny 2cv”, i stil med det VW, Fiat og BMW (MINI) har bedrevet..Jamen vi kan med det samme udelukke en 2cv bygget op som den gamle..Så er det vi skal gøre os det klart om vi ønsker en “2cv nuttet” bil, dvs en som ligner en 2cv men dobbelt så stor (lex: MINI) med PSA (Peugeot) undervogn, med en tværliggende vandvarmer foran og torsionstænger bagtil, eller en 2cv lignende bil, med 4 langsgående svingarme og skruefjedre for føre den rigtige arv vidre..Eller man skal lave en bil i 2CV ånden, dvs praktisk, ikke særlig køn, uden pynt og dikkedarer, en antipotensforlænger hvis formål er at fragte folk fra A til B på den mest praktiske måde.. Så er vi henne ved Berlingo første aftapning eller en Nemo..

Da jeg i 1997 i en af de første berlingoer holdt i kø ved færgerne i sommerferien, kom alle familiefædre hen for at kigge ind. Og de sagde alle både ihh og åhh. Ingen rynkede på næsen. Jeg havde den i ti år. Og iøvrigt så er de bagvedkørende jo netop bagved!!!

En af mine ungdomsvenner´s forældre havde en 4, som vi lå og krydsede Veddinge Bakker tynde i om sommeren, det var helt fantastisk.
Min første bil, var en 2CV købt hos en forhandler ved Vintappersøen i Lyngby for kr. 9.800,00, hvid med safari gitter og et stort 49 der fyldte det meste af bagklappen, 22 år og hele verdenen lå foran én…
Berlingo, Kangaroo, Partner osv… Undlader jeg af gode grunde, at kommentere på, så får man ikke trådt nogle over tæerne?

Min bekendt, Alex, kører hillclimb med pæn succes i sin 2cv. Den har så en 1150cc BMW motor smækket på 2cv gearkassen..trykladet naturligvis. 154hk på forhjulene, 200km/t..værsgo https://youtu.be/57e3Q_uopvk