• Fin nostalgisk billedbog fortæller om dengang bilen blev for alle.

    Blandt de forbrugsgoder, som stod højt på den almene danskers ønskeliste i årene efter 2. Verdenskrig, kommer personbilen ind med en mege […]

    • Det er en bog jeg glæder mig til at læse!
      Alene det at §77 – og tidligere §13 – eftersyn omtales, vækker minder: I årene omkring 1970 var der hver tirsdag morgen §13 eftersyn på parkeringspladsen overfor Zoologisk Haves hovedindgang, så gjaldt det om at finde andre veje, når man som jeg skulle på arbejde hos Hans Lystrup A/S i Pile Alle med min Hilman Sunbird 1600 1962, der under ingen omstændigheder kunne klare et eftersyn :-(.
      Hvad angår historien om Hillman Imp’en kan jeg også nikke genkende til den, idet min svoger havde en sådan som sin første bil, det meste vi så til ham dengang var hans fødder der stak ud under bilen da han atter måtte reparere bilen inden han kørte hjem til Dragør fra Herlev :-)

    • Tredje billede fra øverst, venstre side: Den Studebaker 1952 der får vejhjælp er bevis på, at der tidligt var ombyggede amerikanerbiler i DK. Kølerfiguren på hjelmen er væk, sandsynligvis et krav fra synshallen. Til gengæld er bilen b levet forsynet med portholes fra en Buick, og den svungne chromeliste er heller ikke original. Det samme gælder vist for trådfælgene, der ser europæiske ud i design. Robergel måske?
      Deprimerende at tænke på, at bilen af myndighederne i dag ville blive betragtet som en skattemæssig forbrydelse istedet for et stykke kulturarv, der kunne dokumentere dagligt liv i Danmark omkring 1955-60

    • @ondemand , Fredericia er aflyst og resten er faktisk meget nemt: Du kan som udgangspunkt bare regne med, at det også er aflyst. Det giver til gengæld tid i garagerne – både til egne projekter eller til at invitere gæster på besøg eller at besøge andre.

      Bortset fra det er jeg TOTALT forelsket i billedet fra stranden ved den jydske vestkyst: Det er jeg som ud af en campingfamilie vokset op med, først på Rømø og senere ved Vejers – begge strande, som man måtte køre på. Senere Blåvand, men der måtte man parkere væk fra stranden – men dér så jeg så min første BMW M1, så det glemmer jeg heller ikke. Men synet af de hundredevis af glad farvede parasoller, solsenge, læhegn og drager OG biler, der også havde farver – dét glemmer jeg aldrig. Duften af kokosolie dertil og brummen fra en bette propelflyver med et reklamebanner for Trestjernet. Dét var de gode gamle dage for mig.

    • Det har Du helt ret i! Vi havde heller ikke bil da jeg var barn i 1950’erne, men havde nogen bekendte det havde – Hillman Minx 1936 – og turen til sommerhuset i Jylland fra Herlev ved København var en dagsrejse med ventetider ved færgen, kaffe-, tisse- og spise pauser indlagt faste steder hvert år var en stor oplevelse og selvom vi ofte var fire voksne og tre børn i bilen og fuld oppakning på taget var det noget vi alle så frem til hvert år.
      Mine forældre fik aldrig bil, ikke fordi de ikke havde råd, men da jeg selv fik bil klarede vi transporten på den måde og da mine søskende senere også fik deres egne biler var transportproblemerne løst for “de gamle” :-)
      Mine egne børn er , som Du skriver, også vokset op med at der var bil i husstanden og en køretur var ikke noget usædvanligt for dem, men vi har set meget af Danmark og det påskønner de som voksne i dag.

    • Jeg er nu glad for, at organet her er på dansk – jeg bruger engelsk i skrift og tale på arbejde – bogen er også dansk og fotos er af gamle Danmark (i ved brugsforeningen)

    • @per-h
      Godt set Per! Og tænk sig; snart kører der sporvogne igen forbi banegården i Odense.

      Fantastiske billeder i øvrigt. Dem kan jeg ikke få nok af.

  • Overskriften kunne også have været “hvorfor købte JEG ikke den?”.
    Rolls-Royce er en kompliceret størrelse, synes jeg. Engang var det (muligvis) verdens bedste biler, senere blev det verdens mest prestigetunge bil […]

    • Enig med @jakob356 . Det bliver hurtigt en dyr affære. Inden man ruller ud ad vejen i den fine bil, har man nok brugt i alt små 300k til afgift, transport til DK samt diverse småting som ny service osv.
      Læg så de astronomiske udgifter til vedligehold, drift osv.
      Lækker, lækker bil, men til samlet 300k ville jeg hellere vælge en anden.

    • Der er helt nøjagtigt 25% i afslag på afgiften på grund af højrestyringen (dette gælder dog ikke, hvis den afgiftberigtiges som veteran – og det kan den med sin 1983-status godt, men jeg tror man med afslaget står sig bedst ved at gå efter en handelsværdivurdering ). Afslaget svarer efter min erfaring ganske godt til den lavere markedsværdi en højrestyret bil har her på kontinentet.

      Men ellers har I helt ret, den skal ikke koste 300.000 kroner, for det vil være skørt at smide den på dansk afgift. Den skal leases. Afgiften vil næppe heller være 200.000, men nok nærmere 140.000. Så vil den i MEGET runde tal koste 2.500 kroner om måneden at lease.

      Det er 10.000 kroner for fire forårs/sommermåneder. De 10.000 deler vi fire mand – så er vi tilbage på 2.500 kroner :-). Afskrivning? Bilen har kostet 50.000 kroner! Hvor stor kan afskrivningen lige blive?!?! Den skal selvfølgelig sælges tilbage på det britiske marked efter endnt brug. Sådan en bil som den her er PERFEKT til det @jakob356 kalder “leasingcirkus”: Billig bil med stor afgift.

      Serviceomkostninger er en anden sag. Men igen: Harry Metcalfe fik sin fikset for 2.500 britiske pund (jeg fandt tallet et sted i hans optegnelser…), kørte til polarcirklen og hjem igen. Jeg tror han havde sin kone med, men jeg ved ikke om hun decideret betalte halvdelen af gildet…

      …min pointe er helt alvorligt ment, at denne bil med fire eventyrlystne delebilsejere KUNNE være blevet en fantastisk adgangsbillet til oplevelser, der efter endt eventyr (vælg selv) ikke ville have kostet ret meget. Selv i den allerværst tænkelige situation kan en relativt fin Silver Spirit aldrig blive ingenting værd, vil jeg mene.

      Eller er det mig der er tosset?

    • Og Harry Metcalfe fik vinterdæk på sin Rolls i den pris!

    • Sandt, @jakob356 : Jeg kunne ikke se skoven for bare træer.

      Det samme kan man egentligt sige om din kommentar med Renault 4 og Volvo fra 50’erne. Jeg ved ikke om du tænker på noget specielt med den sidste :-)…

      …Søren Navntoft kunne faktisk lave en episk tur fra Malaga til Polarcirklen og tilbage!

    • Er den imaginære Renault 4 gammel nok er den BÅDE rusten OG 3-gears 😄

    • Altså, for min skyld behøver den ikke være rusten, @tom-r . Jeg ved godt vi har haft mange Ugens Fund på det seneste, der kom med rust som standardudstyr, men så er det jo altså heller ikke mere glorværdigt, vel?

      Lad os prøve at se om vi kan finde en uden rust til næste Ugens Fund! I kender adressen: ugensfund@viaretro.dk…

      …og hvis den kan deles af de føromtalte fire eventyrlystne mænd, så er alle glade. Hvis der ellers FINDES hele fire af slagsen blandt vores læsere?

    • Herrekøretøj!!

    • Jeg er åbenbart ikke gammel nok, for jeg fornemmer slet ingen reaktion indvendigt over sådan en færge. Tror vi er ude i noget lidt for pænt, nobelt og kedeligt. Af prisen at dømme er jeg åbenbart ikke den eneste der har det sådan.

    • Eller er det mig der er tosset? @claus-ebberfeld . Næ det er du da slet ikke.
      Jeg kan bare bedre lide Coupe biler. Gælder også Jaguar.
      Kunne sagtens kører til verdens ende i den her.
      Monti.

    • Det er afgjort en dejlig bil. Men er forgængeren bare ikke mere “rigtig” RR?
      Måske det ikke så god en bil, som den @claus-ebberfeld taler om i dag, men med et så særligt og eksklusivt mærke som RR, betyder historik, stil og konnotationer uhyre meget. Den ældre RR lugter af herresæder i det engelske landliv, mens den nyere (Ebberfelds) lugter mere af pengemænd i London. Synes jeg i hvert fald.
      Jeg er med på det vilde i at eje (nej, undskyld…ikke EJE…men LEJE ..leasei) en ægte RR, men efter nogle uger tror jeg, jeg ville have svært ved at se, hvad den skulle bruges til.
      Hvis man er til kortvarigt leje/leasing, kan det sikkert være en sjov ide, hvad Ebberfeld foreslår, men der er noget uperonligt og uengageret i at lease biler.
      Det mangler fordybelse og personligt ansvar. I næste måned er det jo bare noget andet forbipasserende, man vil…
      Ja, jeg er nok gammeldags!!

    • Haha, @ditlev-alexander , først troede jeg du spøgte med et meget hypotetisk spørgsmål, men så kom jeg i tanke om hvad du nok mente. For mig er Storbritannien stadig EU, men er de pludselig udenfor, så sker der selvfølgelig noget. Var det en af de ting de glemte at rydde op efter sig, da de rejste sig fra bordet?

    • @skaanning , den med ” men efter nogle uger tror jeg, jeg ville have svært ved at se, hvad den skulle bruges til.” er jo indirekte et argument for ikke at indbetale 140.000 kroner i afgift på den, ikke?

      Min drøm om en Rolls-Royce handler NETOP om et kortvarigt forhold. Som det også gør med så mange andre biler. “Det er bedre at have elsket og mistet end aldrig at have elsket i det hele taget”, som man siger. Jeg kan og vil ikke have ti, tyve eller tredive biler på een gang – men så er der jo andre metoder.

      Og påstanden om at”der er noget uperonligt og uengageret i at lease biler”? Ja – hvis man leaser upersonlige og uengarende biler, så vil jeg tro du har ret. Men jeg har selv samme fornemmelse af min Mercedes som med min Jensen: Begge er mine.

      Ligesom mit hus. Som er leaset af kreditforeningen :-)

    • Det er en flot bil – pæn i linjerne og alting, og selvom jeg aldrig har kørt i en, så har jeg prøvet at sidde i en, og dér har jeg det godt. Og jo, man kunne lease sig ud af hele det økonomiske problem, hvis man rottede sig sammen med tre andre. Men alligevel: Der er et eller andet forkert ved en Rolls-Royce i en dansk dagligdag. Den er for stor. For pompøs. For majestætisk. På samme måde med en Mercedes-Benz 600 eller 770 Pullmann. De hører ligesom ikke til nogen steder på dansk jord. Og de hører slet ikke til i min verden. At forestille sig en af dem i min indkørsel ville svare til at lægge USS Nimitz i Lundeborg Havn.

    • @claus-ebberfeld selv om jeg står ved mine tanker om det “forgængelige” og “endnu-en-i-rækken”-agtige ved leasing, har jeg da forståelse og respekt for, at du tænker anderledes.
      På den måde kan du jo komme i berøring af flere spændende køretøjer, end jeg gør. Og det er en glæde og kvalitet i livet. Helt sikkert.
      Men tanken om at jeg gældfrit ejer både min gård og mine biler, giver mig en god fornemmelse af råderet. Og ansvar for mine køretøjer. For de er MINE. Ikke lejet af andre. Men hvis du føler at din leasede Interceptor er “din” er det jo bare godt. Blot et forskelligt temperament.
      Fred med det. Klart.

    • Den siger mig ikke noget desværre. En Silver Shadow er mere almindelig ja, men lidt mindre, og meget mere elegant i linierne. Den ligner bare et 80’er facelift, som de yppige designere hos British Leyland kunne have stået bag? Og farven i sig selv er lækker, men en stor limo bude vel have en metallak..? Sorry for that…

    • Hvad så med de lilla tæpper,da – er der heller ingen der kan lide denne frække detalje? Hvis ViaRETRO-læsernes gennemsnitlige reaktion er normen overfor denne prægtige vogn, så begynder jeg da at forstå, at den ikke opnåede en højere pris.

      Så er jeg bare ude af trit med virkeligheden, for jeg synes stadig den er skøn. Én person har i en direkte besked til mig meldt sig som eventuel deltager i sådan et potentielt herreeventyr i en lignende bil – så det lover ikke for godt for drømmen. Altså lige dén drøm…

    • @skaanning , du kommer næppe til at høre Ebberfeld omtale leasing i andet end rosende vendinger. Alt andet kunne sikkert få ham indkaldt til samtale på chefens kontor. 😄

    • Jeg ville være så klar til at kaste mig ud i alt muligt med den bil, hvis jeg måtte køre i venstre side af vejen her. Kan desværre bare ikke se lyset, hvis jeg skal omstille mig hver gang jeg skal køre den.

    • Nej, @westmus , bare rolig: Med @skaannings lange tidsperspektiv er leasing ikke så oplagt – det fungerer klart bedst til sådan nogle projekter som jeg selv kan lide. Som eksempelvis en flirt med en højrestyret Rolls-Royce, der derefter bør sælges tilbage til sit hjemmemarked.

    • Ingenlunde, @njal-h-fredhave : Dén her Rolls-Royce var jo ret original, så det er bare at give den gas!

    • @jakob356 Du har i den grad ret. Der skal handles “ubesindigt” i løbet af 2020, hvis den her plan/drøm skal få vinger. Men er det urealistisk? Er der mon fire eventyrer, her i dette fora, som har mulighed for at binde 12 – 15.000 kr. hver i et år i en Rolls-Royce, som så skal bruges til et episk road trip i 2021? Hvis svaret er “ja” – så opstår næste spørgsmål. Mon ikke der var mulighed for, at en eller flere af deltagerne, kunne bruge en uges (ferie)tid på hjemhentning af køretøjet fra Storbritannien i løbet af sommeren/sensommeren/efteråret? Jeg håber, at svaret er “ja” til begge spørgsmål :-)

      ps. Hvis man skal handle “ubesindigt” så er det vel altid på den “korte bane” – er det ikke? Hvis vi alle er sindige – til enhver tid – så sker der vel ikke så meget ;-) ?

    • Tusind tak @njal-h-fredhave – Jeg håber projektet bliver til noget, for vi bør også leve i nuet. Men lad os se. Jeg vil bl.a. kunne biddrage med hjemhentningen af en Rolls-Royce fra Storbritannien. Hvis presset på økonomi, renter, olieprisen, aktiekurser, Brexit mv. fortsætter, så er jeg nok alligevel i UK for at hente en BMW R1150GS :-)

    • Der er lige et element af planen som jeg vil anbefale at man diskuterer med en hvis portion realisme før man bliver lidt for ubesindige :) Det er nok en god idé at alliere sig med en RR specialist og have en god plan for hvad man gør i tilfælde af en reparation, der beløber sig til RR-priser. Det er den slags, der gør at de her biler handles til spotpris….har jeg hørt :)

    • @claus-ebberfeld Jeg bliver sgu da mere og mere varm på den ide.
      Lidt længere nede på listen kom denne her til 5880£ Sterling.
      Det er ca. 51000 dkk.
      Var det egentlig ikke muligt at holde den på engelske plader, og så bare cruise rundt i Europa. Der må vel findes en eller anden konstellation.
      Monti.

    • Jamen, SÅ dukkede eventyrlysten frem! Tak for det, d’herrer – og @martin-u , vi burde drikke et glas portvin sammen…

      …for det er faktisk præcis dén ånd der jeg mener. Og @monti har da fuldstændigt ret i, at der er andre modeller også. Hvis det omtalte firkløver (hvis vi skal holde os til det) indbefattede en englænder bosat dér stadig, så ville hele sagen ikke kræve andet end en omregistrering i hans navn derovre og vi kunne glemme alt om de kedelige danske afgifter. Det ville blive LIDT dyrere med en tysker (eller hollænder mm.) i bilen om registrering i hans (eller hendes? Nej, dét er nok alligevel utænkeligt…) hjemland, da bilen så ville skulle synes og registreres dér. Men godt tænkt, Monti! Findes der mon aldrig (helst lovlige) modeller?

      Idéen om at vælge en anden bil end en Silver Spirit er da også fuldstændigt valid: Nu fald jeg over denne her Rolls-Royce, fordi mærket er bilernes konge og denne var billig og har en i mine øjne fantastisk farve og stil – og rigeligt plads på bagsædet, hvis ikke de fire entusiaster er basketballspiller-typerne. Men hvis firkløveret er mere trygge ved en Mercedes 300 6.3, så kunne den da også være en kandidat – bortset fra det med de 50.000, dog.

      Men det er da et godt spørgsmål hvor meget selve bilen ville betyde for eventyret: For mig bliver det eventyrlige netop understreget af, at det er en Rolls-Royce. Man kunne også gøre det ien Ford Granada af samme årgang – men det ville ikke være det samme, vel?

      Jeg kom til at tænke på en (i øvrigt fantastisk) sommerferie i 1988, hvor jeg var med to venner på en Europarundrejse i et VW rugbrød T3. På en campingplads i Cannes mødte vi en flok nordmænd, der var på samme slags tur – men i en sort Lincoln Continental, Kennedymodellen med selvmordsdøre og alting. Dét setup kiggede vi danske ungersvende langt efter, og vognen står stadig for mig som et af de ultimative campingpladskøretøjer nogensinde.

      Skal der være fest, så lad der være fest!

    • Mit turforslag ville helt klart være Moskva.
      Monti.

    • @claus-ebberfeld – Jamen, lad os da endelig mødes over et glas portvin. For med de forslag, som også kommer fra @monti, er konturerne til et eventyr vist ved at tegne sig. Jeg er spændt på, om der kommet til at ligge to flasker god vodka fra Monti på forsædet af vognen, når jeg overtager den i Moskva ;-) Only time will tell.

      Men d’herrer – lad os sætte i gang. Jeg er i den grad stadig med på tankerne og idéerne.

    • Værsågod Claus – slå dig løs – den her er hurtigere og billegere at hente – hvis grænserne ellers er åbne https://www.blocket.se/annons/gotland/rolls_royce_silver_spirit/88375133. Bilen har kørt på Gotland, hvor de ikke salter og havet rundt om et tæt på fersk, så sikkert temmelig rustfri, som du kan lide det. Og med rattet i samme side, som bilen du missede. Og så det bedste af det hele – vi er meget tæt på prisen – 55.000 dkr ca :-)

    • Godt fundet, @figaro : Herfra hvor jeg sidder ser den godt nok også ret højrestyret ud, og så står der faktisk (indirekte) at den bør omlakeres. Og skulle man være pernittengryn, så synes jeg ikke farven gør den nogen ret.

      Men den er da helt klart billigere at hente i Sverige, og på en-eller-anden måde stoler jeg også mere på svenske bilsyn end på britiske.

    • Bilmagasinet er nok også blevet inspireret, for chefredaktør Mikkel Thomsager tog skridtet videre end mine spekulationer: https://bilmagasinet.dk/rolls-royce/billig-rolls-royce-til-50-000-kr

      Dog uden at købe, så vidt jeg forstår. Han skriver også, at bilen måske kan vise sig som en god investering, men så skal man nok finde en lidt bedre end den han har fat i med 137.000 miles på tælleren. Som eks. den jeg oprindeligt skrev om herover med 40.000 miles og en mere spændende farve. Dog med forbehold for, at jeg ikke har set den i virkeligheden.

      Men det kan være vi kan få Mikkel med som fjerde mand i projektet? :-)

    • Hvis budgettet skal øges lidt, er der også dette bud:

      https://www.classiccarsforsale.co.uk/rolls-royce/silver+spirit/308195

    • Uhh, der røg jeg i moderatorfilteret – eller spamfilteret 😊
      Så jeg forsøger mig igen …… med lidt færre link …… selv om der er rigelige at tage af.

      Jamen, så kom der gang i de fine overvejelser igen. Hvor godt! Lige så såre vi får mulighed for at bevæge os rundt i Europa, bør dette projekt sættes i værk.
      Der er masser af gode muligheder for at finde en god og passende Rolls-Royce i UK. Både hvis budgettet skal holdes på tkr. 50, og også hvis det øges “lidt”.
      Her er nogle bud – fundet i løbet af kort tid – i en overspringshandling :-)
      https://www.classiccarsforsale.co.uk/rolls-royce/silver+spirit/327518
      https://www.classiccarsforsale.co.uk/rolls-royce/silver+spirit/322336
      https://www.classiccarsforsale.co.uk/rolls-royce/silver+spirit/336525

    • Jeg kan lide den vinrøde og den med rød kabine, @martin-u . Og idéen med Norge virker fin, @jakob356 – det KUNNE jo ligefrem være man kunne finde en venstrestyret. Og det med afgiften kunne vi som før nævnt muligvis komme helt uden om, hvis der var udlændinge med i ejerkredsen.

      Men jeg tror faktisk jeg ville foretrække en højrestyret, der så også engang med tiden og før eller siden og nok nærmere før, hvis det stod til mig, skulle sælges tilbage til øen hvor den kom fra: Her virker de til at have et stabilt publikum, der nok altid vil sætte pris på de kvaliteter en Rolls står for. Hvis vi var fire til at dele risikoen, så ville det dog være mindre vigtigt.

    • @claus-ebberfeld – vi er enige. Der er en grænse for, hvor langt “man” skal gå for en evt. gensalgsværdi …… i forhold til lysbrun/beige/cremehvid ;-) Den med den røde kabine – på auktionen – er et rigtig rigtig godt bud lige her og nu. Det altså forudsat at “vi” kender en i UK, som ville kunne besigtige den. Gør “vi” det? Hvis den ender i den lave ende af intervallet på GBP 4.000 til 6.000 – så er det i den grad en god kandidat. Også hvis der går nogle måneder, inden vi kan hente den “hjem”.

  • Jeg har lige erfaret noget mærkeligt.
    Der har været stille det sidste stykke tid omkring min Sierra. Så lige pludselig bliver jeg ringet op af to potentielle købere. De to herre er sjovt nok næsten så langt fra hinanden, som man kan være.
    Hr. nr 1 sad i Løgumkloster og talte et sprog jeg næsten ikke kunne forstå. Det blev dog bedre som samtalen…[Læs mere]

  • Og det helt store spørgsmål: Betyder det noget?
    Jeg kom til at tænke på dette, da jeg så en 1978 Chevrolet Corvette “Limited Edition Indy Pace Car Replica” på Paris’ Retromobile. Igen.

    For sagen er, at de […]

    • Porsche 911, der nu har været i produktion i snart 60 år, er også lavet i et hav af limited edition. Hver gang vi har et årstal der ender på 3, så laver de en jubilæumsmodel, og det ser ud til at samlerne fortsat hopper på det..? Nå, men vedlagte Mitsubishi annoncer viser en bil, der nok er lidt for ny til dig Claus, men det er da en herrevogn til små penge…

    • “Limited Edition” er for mig i størrelsesordenen 0-39 stk. eller 0-49stk.
      Dem har jeg ikke råd til. Næste portion er så 0-99 stk og 0-249stk.
      De er også uden for min rækkevidde. Når tallene bliver højere, er det typisk en model der hænger lidt i salgstallene, som så får udstyr og andet isenkram der ikke nødvendigvis gør noget godt for bilen. Jeg observerer dem altid på afstand, har jeg bemærket.
      Monti.

    • Hvor er den egentlig fed sådan en C3. “pace car” modellen er af samme årgang som jeg. Jeg kan egentlig bedre lide de første.
      Jeg har ikke den store interesse i “limited edition”. Den eneste bil jeg har haft, der bare minder om det var en Opel Ascona B 2,0e sport fra 1981 (den kunne vist kun fås i sort og i 1981?)
      God weekend!!!!

    • For mig er “Limited Edition” eller “jubilæumsudgave” først og fremmest et marketing stunt, der stadig viser sig at virke med jævne mellemrum.
      Det sjoveste eksempel jeg husker, var den med Kähler jubilæumsvasen. Jeg havde nogle familiemedlemmer langt ude, som sammen med mange andre hoppede med på hysteriet. Jeg tillod mig at ironisere lidt over det og blev derefter blokeret af dem på FB – har ikke hørt fra dem siden!
      Så sådan kan man ryge ud i den kolde sne pga. en “Limited Edition” – Cheers!

    • Ofte ligger det specielle bare i fartstriber og lidt ekstra udstyr som gør bilen mere attraktiv såsom mange af Peugeot 205 limited editions. Jeg kommer til at tænke på en limited edition fra min Alfa fortid. En i særklasse grim udgave af spideren da den ikke solgte godt i staterne var den såkaldte Niki Spider som blev lavet i et lille oplag da Niki Lauda skiftede fra Ferrari til Brabham Alfa. Bilen kunne kun fås rød med fartstribe og navn og den kiksede gummilæbe på bagsmækken i karrosserifarven. Til gengæld blev det sagt at Niki selv kørte rundt i den da han var i Los Angeles til Long Beach GP og det borger jo for høj brugtvognspris.

    • Dén Alfa kan der ikke være solgt mange af, @lars-d ! Men uden sidemarkeringslygterne ville jeg (i dag, alt taget i betragtning) faktisk gerne have sådan en. Niki Lauda! Så bliver det ikke større.

    • Jeg blev lige helt nervøs, @per-h , da jeg så dit link var til nogle Alfa GTV’er. Men pyha, det var heldigvis kun de forhjulstrukne! De rigtige GTV’er blev der også lavet noget specielt af, men VAR det så også specielt.

      Porsche: Tjah, de er verdensmestre i det der. Og “kun” 1.960 eksemplarer – ja, dine anførselstegn siger jo alt. Men ligesom med Corvetten her i dag synes jeg næsten det er værre, at de “kun” 1.960 bare adskiller sig fra de andre i detaljer som farver, fælge, udstødninger, en plakette på instrumentbordet og andet gejl – mens essensen er det samme som de hundredetusinder (eller hvor mange det nu er) af andre Boxsters. Jeg ville følge mig snydt. Eller rettere, det ville jeg nok ikke, for jeg hopper ikke på den!

    • .. og billed kommer her, var for stort i første forsøg..

    • God historie, @henrik-kusk : Det turde næsten være overflødigt, men måske er det bare et eksempel på, at selv Morgan er hoppet med på den mode?

    • @claus-ebberfeld , bilfabrikation handler jo grundlæggende om at sælge et produkt. Hvis “limited editions” skaber omtale og hjælper på salget er det vel kun de mest håbløse fabrikanter der ikke benytter sig af dette markedsføringsinstrument. Alle kan jo inderst inde egentlig godt lide at eje noget lidt specielt. Antallet en limited edition så faktisk er lavet i, er vel mindre vigtigt, så længe der er en god historie og man ikke møde 2 af dem samtidigt foran Bilka.
      Skal vi mon forvente en fremtidig artikel om hvor dumme Volvo var med T5-R modellen, da de valgte at følge op på succesen ved at fremstille en ekstra serie biler året efter? En bil der gav en masse “fart og sjov” omtale til et ellers lidt støvet morfar mærke. 😎

    • Man kunne jo også sige at en Lancia Stratos og artiklens Corvette havde præcist samme formål, at skabe opmærksomhed. Om de pågældende modeller så solgte var lidt sekundært, men det er selvfølgelig bonus hvis folk vil betale for at køre rundt i en reklame på hjul. 😀

    • Alfa Romeo 75 twin Spark fandtes også som Limited Edition De havde Recaro sæder foran et andet design på alufælge

  • Ingen bil er perfekt, så langt fra faktisk. Mange kompromisser af både tekniske, men også af økonomiske årsager er indgået i udviklingen. Resultatet er, at man som ejer hovedrystende altid må erkende sin ellers […]

    • Til mig blot en Jaguar XJ12/DaimlerDS. Den har alt, og skal ikke ombygges.

    • Mine engelske biler har været/er en fornøjelse at køre i, de tyske har været godt bygget, bilerne fra støvlelandet har været inspirerende og underholdende. Ingen kan dog overgå min Citroën ID19 fra 1969 i tilfredshedsfaktor.
      Egentligt utroligt, at den samlede bilindustri endnu ikke har formået at frembringe et køretøj, der er gudinden overlegen….
      Jeroen

    • Jeg foretrækker at leve med stort set originale biler, med deres fordele og ulemper på godt og ondt. Dog vil jeg godt bygge servostyring i min serie LandRover, hvis jeg vælger sådan en..?
      …men pas nu på med alle jeres sammenstykninger. MÅSKE LYTTER MOTORSTYRELSEN MED…?

    • Ja, vi embedsmænd er vel nærmest det værste man kan opdrive i dagens DK, og jeg kan godt blive lidt stolt over at vores effektivitet sammenlignes med Stasi, for langt færre procent af BNP!
      (Ironi er ikke kun forbeholdt det enormt effektive og altid moralsk lækkert-korrekte private erhvervsliv) ;-)
      Faktisk hader vi alt, der rimer på selvstændigt initiativ og ændring af det bestående, så jeg vil bare gerne have et godt design, rigeligt af hestekræfter, Især fantastisk gode køreegenskaber og ikke mindst relativt gode reservekomponenter, så jeg ikke skal tænke over om den blev bygget på en mandag eller om jeg tilfældigvis kan finde frem til den selvfede hollandske idiot, der har sat sig på hele markedet til dobbelt pris!
      Svaret rimer sikkert på noget, der ligner en frø, det har jeg sympati for!…Men jeg foretrækker noget andet :)

    • Jeg har været vidt omkring og afprøvet meget forskelligt fra næsten alle verdenshjørner, fra småt, stramt og sportsligt, til blødt, kurvasiøst og komfortabelt til luftigt, ranglet og opmærksomhedskrævende – men er nu landet det rette sted.
      Og det er en perfekt sammensætning og kirsebærsplukning af alt ovenstående.
      Smider lige et billede af min Alfa Berlina 1750

    • Lige præcis, fantastisk bil!!

    • Jeg ville ønske min Fulvia var startet på Audis samlebånd og efter galvanisering fortsat hos Mercedes med montering af kabine og instrumentering, lygter mm. Motoren kunne så passende være Porsches 4 cylindrede boxer fra Cayman.
      Så er den vist klaret, men om charmen er i behold er jeg i tvivl om….

    • @benjamin-n , man smider ikke motoren i en Ferrari 250 ud og erstatter den med noget andet. Det vil være at smide selve Enzo Ferraris sjæl ud. Folk der bare overvejer det er fordømt til en evigt liv i en Audi R8 eller noget i den dur…

    • Første indlæg er skrevet af en klog mand og min mentor ind i Jaguar-verdenens fortræffeligheder, og jeg må medgive, at jeg til fulde deler Hr. Madsens synspunkt om, at en XJ12 er et prægtigt køretøj, og det vil være den rene vandalisme at bygge en sådan om. Det er vel det tætteste, man kan komme på skødesløs kraftudfoldelse.

    • @claus-ebberfeld ok jeg medgiver, at det måske vil være for hårdhændet. Men så vil jeg totalrenovere Colombo-motoren og måske lave lidt let optimering, så jeg stoler så meget på den, at en kan tåle en tur i alperne uden at koge helt over, og hvis man samtidig kunne vifte det meste væk på autobahn-turen derned er jeg tæt på den “perfekte klassiker”. Mine Saab 99 sæder vil nok heller ikke klæder bilen når det kom til stykket, men som hr. Navntoft anførte, så er vi i fantasiens verden, og det vil man således let finde en elegant løsning på.

    • Jeg er retro-romantiker, og holder (gennem +45 år nu) stædigt fast i, at en Alfa Romeo “Bertone coupé” er den perfekte klassiker – for mig.

  • Hej
    Jeg hedder Mikkel og ejer en KIA Picanto.
    Det er en lille bil og vil derfor gerne sælge den og købe en større bil. Jeg tænker på at købe en Audi der har en større motor end den jeg har nu.

    Jeg har min egen tatto salon og vil gerne have lavet noget bilreklame på min bil. Jeg har fået anbefalet dortes-skilte.dk af min kammerat.

    Jeg vil høre…[Læs mere]

  • Den perfekte klassiske bil findes ikke.

    Men hvis det er nogen trøst, så findes den perfekte moderne bil heller ikke. Og det skriver jeg i dag for at mane til besindighed efter min gode redaktørkollegas lø […]

    • Det er fastslået at den perfekte bil er ikke eksisterende, og med gode indlæg desang.

      Men spørgsmålet om HVORFOR DEN ÉR IKKE EKSISTERENDE,,, er mere komprimiløs end via retros læsere vil erkende, Eller beskrive.
      Eks vis stempel motorerne i alle udgaver Og former, er reelt selvdestruktiv, for sig selv og desværre omgivelserne, også i alle led og udformninger.

      Og det sendes mennesker på månen??? Som der dog spindes en del om.
      Men det vi har af muligheder i dagens verden teknik,, er som alle godt ved et stort komprimi, men aldrig for og til hvem dette komprimi er tjeneligt.
      Selvom vi elsker de nuv komprimier og især de ældre “udgaver.

      SÅ er det kravene vi ikke får lov, at formulere og derfor heller ikke iværksætte.
      Eks vis.
      Det er over 100 år siden at biler kunne køre over 20 km/l

      Men først nu endda begrænset, fremføres denne egenskab, som et salgs argument

      Og er der nogen der spørger,,,

      OVERHOVEDET

      ERIK
      GOO WEEKEND TIL ALLE

    • Den ultimativt smagfulde limited edition stribe må være den nedenfor.
      Den fås i mange farvevarianter, og fælge i samme farve, uden at det bliver “Corvette-kikset”. Den blev lavet i omkring 1500 eksemplarer, mest fordi der skulle nogle biler til homologeringen, og så var Porsche vist bange for ikke at kunne sælge dem..?
      …jeg gad godt…

    • Jakob den film om den rustne Jaguar Mk VIIII har jeg også set, og efterfølgende har han også været ude og se på GSeren.

      Den Renault 4 er fristende som klassiker til børnene nu de får kørekort. Men de gider nok ikke køre i så gammel en bil…

    • Jeg indrømmer gerne, at det var mig der kom til at fortælle Claus om den engelske auktion over en markfuld rustne vrag. :-)

      Her er et link til videoen, som må være smuttet i teksten ovenfor:

    • Jeg vil selvfølgelig påstå at den perfekte klassiker er en Lotus Elan men det er sagt med glimt i øjet, skyklapper på og blikket rettet mod egen navle. Nej den perfekte klassiker er for mig en 911 Targa fra ca. 1970 og gerne i grønmetallic og den diskussion har vi haft hundrede gange her på siden. Det er den bil jeg ville købe først hvis jackpotten blev ramt på min lottokupon og det valg er jo bare så kedeligt og ordinært, men alligevel summen af mange overvejelser.

    • For mig er den perfekte klassiker sikret mod rust (efter at have ejet en Fiat X1/9). Det udelukker rigtig mange af bilerne derude.
      Måske er den bedste allround-klassiker, der også kan klare helårsbrug en Lotus Excel.
      Den kan bruges til trackday såvel som en tur ned gennem Europa med baggage.
      Og ja, mange vil rynke på næsen over en Lotus pga. rygter om manglende pålidelighed, men se lige Top Gear i Patagonien og Excel er kendt for god pålidelighed, hvis den serviceres ordentligt.

    • Jeg er tit cyklet forbi ugens fund på Godthåbsvej på Frederiksberg. Men da jeg så den tidligere denne uge, var den uden nummerplader? Lidt sært?
      Desuden føler jeg mig lidt plagieret af det nødvendige foto😊. For et par måneder siden tog jeg vedhæftede foto. Bilen er, som alle selvfølgelig kan se, hovedrolleindehaveren fra filmen Le Mans 66.

    • Den perfekte klassiker findes ikke … men hvordan vurderer man graden af perfektion?
      Vi har før diskuteret, om man ikke kunne sætte en klassiker på formel. Jeg ville fokusere på den sportslige GT bil og inkludere følgende parametre: motorvolumen, HK, antal cylindre, antal døre, acceleration, vægt, kg/hk – og så på en eller anden formel med tæller/nævner få et tal ud i den anden ende, 100 f.eks. er perfekt. Man kunne måske have et andet indeks for familie-klassikeren osv. Men hvordan regner man lige den ud? :-)

    • @soren-w , så vidt jeg ved var Carrera RS ikke begrænset i oplaget. Jeg tror bare ikke de kunne sælge flere. Og/eller så blev RS uaktuel, da G-modellen kom og tog over i 1974.

      @the-real-stig , jeg er meget enig med dig i det med rust. Meget enig. Men omvendt begrænser det jo simpelthen udvalget helt gevaldigt.

    • I øvrigt har jeg altid været ret fascineret af BMW’s eta, som man vel kan sige var en bil der var klogere end køberne. Motoren havde jo fokus på moment, og BMW argumenterede (udover selve brændstoføkonomifordelene), at det i praksis var det der var brug for i dagens (altså midtfirsernes) trafik, med mere og mere køkørsel og mindre og mindre glidende afvikling. Og det havde BMW jo helt ret i.

      Bevares, rigtig økonomisk var eta jo ikke, men BMW gjorde da hvad de kunne: Jeg har altid syntes at det var temmeligt radikalt, at krumtapakslen lå i færre hovedlejer end standardmotorens for at nedsætte den indre friktion, for det har jo krævet ikke bare en helt krumtap, men også ændringer i blokken – to ret dyre ting i BMW’s ellers meget strømlinede motorprogram.

      Og da jeg elsker 5-serien, så kunne jeg sagtens se mig selv i en 525e engang. Havde man bare kunnet få den i stationcar…

    • M20 motoren er generelt bare fed. Den kører godt og lyder fantastisk. I min optik er den federe end M30 maskinen.
      Dog havde jeg engang en kæreste, hvis far havde en E28 535i. Den var fed!!!!!!

    • Hov, dokumentationen smuttede..

    • …tænk at ViaRETRO får os til på årets første rigtige solskinslørdag at sidde og se Youtube med gamle rustne biler i regnvejr og mudder..? Nå, sig det ikke til nogen.
      Og tak til Michael for at berige os med E-et i BMW. De sekscylindrede motorer har altid kørt og lydt fedt. Selvom E for mig betyder noget helt andet, når vi taler biler. E for…

    • Ja, Real Stig! Må give dig ret i din påstand angående Lotus Excel!
      Var selv den lykkelige ejer af en i 90érne! Den var jo ikke veteran dengang, så den var relativ dyr! Men, hvor kørte den fantastisk! (the Lotus way), samtidig med at den så exotisk godt ud!
      Har en kammerat, der dengang ejede en Porsche 911!
      Når de to biler stod parkeret ved siden af hinanden, lignede Porschen jo nærmest et forkølet ottetal! Lotusén var 10 cm lavere og bredere!
      Hilsen og go weekend

      Henning Hjorth

    • Som Claus skriver, havde M20B27 også færre hovedlejer og det gik jo, da den ikke skulle rotere så hurigt. En eta ville have passet godt til mig som dagligbil, deri ligger også, at ingen bil – gammel eller ny – kan opfylde alle behov.
      Desværre lavede BMW aldrig E30 Touring i eta-udgave, ellers ville alt være gået op i en højere enhed for mig. Måske jeg skal have en E30 325i Touring, når den bliver gammel nok – BMW’s første stationcar, som sad i lige i skabet fra første færd!

    • @michael-s-lund jeg lavede engang en E30 touring med en M30b35 fra en e34 535i. Den havde lsd og en rigtig god undervogn. Den må minde om din ide med eta’en ? Den var forresten hurtigere ligeud end en e30 M3 – ikke at det interesserer Viaretro læsere 🙂 den kørte fantastisk den bil. Manglede bare lyden fra M20b25 maskinen den var født med

    • Hæ, jeg synes det lyder rigtig interessant med den motor @stefan ! Troede egentlig, at M30-motoren var for lang i E30. Men godt med ekstra moment og power!

    • @martin-lindoe-westergaard , der mangler en Fiat 1200 Spider, kan jeg se af billedet – men den står måske omme bagved?

      @henning-hjorth , det er også en af Excels styrker: At den ikke er en Porsche!

    • Mig bekendt monterede BMW aldrig selv M30-motoren i den lille BMW, fordi den var for tung og gjorde bilen mindre velkørende end med de lettere M20’ere og M10’ere. Men flere tunere har gjort det igennem tiden, sågar med den 24-ventilede udgave fra M635.

    • Nej, M20-motoren blev lavet med den mindre 3-serie for øje. Men jeg lever gerne med en M20B25 i E30 Touring. Den skal ikke være dagligbil, men klassiker, der kan “danse” på de små veje.

    • Både Alpina og hartge leverede M30 i E30. Min eneste anke mod motoren er, at den er mindre levende end M20. Min gode gamle bil kørte fantastisk (omend som en diesel, hvis det giver mening)
      Tror ellers nærmest alle bmw motorer har ligget i E30. Jeg ville gerne prøve en med en M60. altså V8’eren. Den vejer det samme som M30, hvilket er ca 30 kg mere end M20 efter hvad jeg har kunnet finde.
      @michael-s-lund Den kan lige være der.

    • Af med viskosekoblingen/blæseren. På med en lidt større køler/el-blæser. Ledningsnettet er magen til det gamle, så det er en ganske nem ombygning.

  • Her efter dens 20. udgave må jeg erkende, at messen i Stuttgart simpelthen er min favoritmesse.
    Det er lidt svært at forklare hvorfor, men lad mig prøve: Retro Classics er ligeså stor som Techno Classica, men meg […]

  • Du har fat i det helt rigtige, Njal. Bruger gulerod til at give sødme i sovsen og ikke bare sukker, som Clemenza gør i Godfather, hvor han laver tomatsovs til kødboller og pølser til pastaen. Se ham her i klippet, hvor han kokkererer i Corleone familiens køkken https://youtu.be/jh13Xd2loto

  • ViaRETRO i den friske luft 

    ViaRETRO vil gerne gøre noget for ejere af veteranbiler ude i den virkelige verden, sådan har det været helt fra begyndelsen. Vi har lavet køreture, træf og køremiddage i det grønne […]

    • Jeg siger det samme som @soren-w

    • Vi glæder os allerede til mange hyggelige sammenkomster og happenings. Det behøver ikke nødvendigvis altid at være store organiserede arrangementer, det lyder fint med små uhøjtidelige pop-up træf.

      Hvordan skal det forstås med aprilsnar mht motorstyrelsens event? Er det rent fis, eller har de indbudt til info-arrangement?
      Det kunne jeg da godt finde på at besøge. Men det bliver selvfølgelig i vinterbilen! Klassikerne bliver hjemme den dag, sæt de opdager at jeg kører med uorginale tændrørsledninger…

    • “Havde jeg haft likviderne, så havde jeg selv slået til. ” Det har jeg fadme sagt mange gange rundt omkring til diverse stumpemarkeder, auktioner,+ annoncer på diverse hjemmesider.
      De få gange jeg så har haft cash, har jeg købt noget helt fjerde.
      Monti.

    • @bisgaard : Nej, det er ganske vist med informationen om arrangementerne fra Motorstyrelsen, se også nyhedsbrevet fra MhS https://motorhistorisk.dk/nyhedsbrev/fra-haandsving-til-selvsving/
      Motorstyrelsen stiller op på messen i Fredericia 21.-22. marts og igen forskellige steder 4. april (bl.a. i Aalborg). Om vi så kommer til at synes om, hvad de har at sige er en anden sag.

      Håber vi ses derude i den kommede sæson!

    • Forandring skal der jo nogen gange til, men når det medfører at ViaRetro trækker sig, vækker det ikke just begejstring. Kalenderen bliver forhåbentligt snart fyldt med lidt arrangementer, og for os betalende medlemmer kommer der vel også nogle flere arrangementer – ud over CHGP (og hvad med CRAA?)
      AJ-sæsonen starter i hvert fald den 21/3, og det bliver godt at få banket vinteren ud af systemet, og mødes med de sædvanlige bilnørder – og forhåbentlig en masse nye. Weekenden kan måske afsluttes med en søndagstur til Fredericia.
      Motorstyrelsen arrangement skal da også besøges, og helst i klassisk bil. Jeg har i hvert fald tænkt mig at medbringe den gamle Alfa, der er så original at selv platiner og kondensator fortsat er monteret. Af de sidste meldinger lyder det også som om, at det hele er blæst en anelse op. Men lad os høre hvad der sker, og gerne fra hestens egen mund. Og så håber jeg da at jeg ikke bliver den eneste der kommer i klassikeren.

    • Historien om “Light” bussen kendte jeg ikke @soren-w. Jeg må se at få set Woodstock dokumentaren.
      Til gengæld kender jeg til samtidige amerikanske undergrundstegneserier, hvor en af dem var “The Fabulous Furry Freak Brothers”, der var kørende i en VW T1 bus. Med dagens sprog var det nogle steneren typer med masser af “Sex & Drugs & Rock’n Roll”. Sjovt nok kunne tegneserierne lånes på det lokale bibliotek i 1970’erne – en af mine kammeraters storebror var vild med dem (og vi læste med …).

      Hvis nogle af de igangværende projekter lykkes, skal du nok få mulighed for at få luftet din “Baywindow” T2a eller en af dine andre biler til klassisk bilkørsel og snak på tværs af landet.
      “Baywindow” T2 er i øvrigt den eneste bil, jeg decideret har lært at køre. Som værnepligtig i det daværende Forsvarets Forskningstjeneste skulle jeg kunne køre ud til tjenestestederne i en T2. I Forsvaret kan/kunne man ikke bare sætte sig ind i en bil og køre, uden at være skolet til den. Så jeg fik timer på keglebane i en.

    • @monti , det kan jeg SÅ godt sætte mig ind i, og jeg havde da også allerede på forhånd besluttet at der senere kommer en lille sidehistorie om hvad man ellers kunne få for 7.000 Euro.

    • Bob Hieronimus, der ses her igang med at male “Light-bussen”, fik den også fremstillet i modelbiler sidste år. Den er desværre allerede udsolgt…

    • Læs mere om projektet på http://www.lightvwbus.com, hvor kunstnerne præsenteres…

    • Hhmmm de siger jo “if you remember Woodstock, you weren’t there” – det kan jo være derfor fejringen gik i vasken – ingen kunne huske hvordan man gjorde ;o)

    • Figaro , det er jo også svært at huske når man improviserede og opfandt løsninger undervejs. Det var festivalen hvor absolut INTET gik som planlagt. Hvilket vel nærmest var med til at gøre den så enestående, næsten ½ mil mennesker viste sammenhold og kærlighed i noget der reelt var totalt kaos. Hovedproblemet var at der kom MANGE flere mennesker end forventet.

    • Grunden til at det forløb så roligt var efter sigende at der var hældt stoffer i drikkevandet..?

    • Joken var at alle var “stoned” – om det så var drikkevand eller selv-gjort ;o) – derfor kunne ingen huske noget bagefter…

  • Vi kender jo alle talemåden, der er både sympatisk og – hører vi – rigtig.
    Deres udsendte er på Retro Classics i Stuttgart, en aldeles fremragende bilmesse – og som altid ser man ting, der får en til at tænk […]

    • Det korte (!) svar er: Ja, det kan den sandelig godt!
      De der mikrobiler er noget pjat, synes jeg. Måske funktionel midt i Tokyo, men det er da også det eneste positive at sige…

    • @skaanning – enig, voksne mænd kommer hurtigt til at se sjove ud i for små biler…

    • Sjove biler og man vil da sikkert få sin del opmærksomhed på det lokale havnetræf. En hvid Cappuccino kunne jeg da godt se det fede i, men i virkelighedens verden vil jeg nok nuppe en MR-2, Mx-5 (NA) eller en Fiat Barchetta, hvis jeg var på udkig efter en 2-personers lille sportsvogn. Her får man nogle biler med ca. det dobbelte kræfter og væsentligt mere både sportsvogn og anvendelighed end i de bittesmå Keicars.

    • Ifølge internetter et en Suzuki cappuccino ca 2 cm kortere end en MG Midget

    • Små sportsvogne er lige mig. Husk det er gørrelsen og ikke størrelsen der tæller. Her en lille Mini ved siden af en endnu mindre . Mine 185cm har rigeligt plads i min Elan.

    • Sidste år, på den tyske autobahn, traf vi et par i en Daihatsu Copen, og fulgtes et stykke med dem i Fulviaen.
      Vi skiftede placering en del gang i et frisk tempo.
      Jeg opfattede det som det var til alles store fornøjelse. Jeg var under alle omstændigheder ramt af dens charme.

  • fin bil :-) men pas på med for meget olie i motoren, det vwer er ikke glade for

  • Hvis man skal vælge én varevogn, som har bidraget mest til menneskehedens historie, vil VW Type 2 føre en ret stærk sag for sig selv. Køretøjet, der blev baseret på tankerne fra VW boblen, fik verden over flere […]

    • Ja, tillykke med fødselsdagen VW bus! Jeg meldte mig ind i hippieklubben sidste år. Min er en 1970’ernes, så den fylder også rund i år…
      Min er en “baywindow”, men i den første version med små baglygter som T1, og de kegleformede hjulkapsler/tromlebremser. Så den hedder T2a, og kaldes også “earlybay”. Virkelig en oplevelse at lære at køre i sådan en hækmotoriseret mursten med 48 HK… men alle smiler når de ser den, og det er nok dens største force, dens feel good faktor.
      Den hippiebus du har vist, er en rekreation af den berømte hippiebus fra Woodstock fra 1969. Den blev genskabt sidste år af de oprindelige kunstnere til Woodstock jubilæet. Desværre blev det aflyst, men bussen lever…

    • Da jeg boede i Herning, sidst i 1970’erne var den vist mest kendt som “tyrkerbus”. Bare et billigt rummeligt transportmiddel. I de senere år er jeg kommet til den erkendelse at jeg sagtens kunne forestille mig at eje sådan en, og være glad for det!

    • Svingeren har naturligvis også været forbi en årgang 1960 split window – her set på en af de meget lange træk i sydvest Australien..

    • Og ser lige bagrudeklistermærket –
      “VIRGINS WANTED For rehabilitation”

    • @njal-h-fredhave @holmen – hej Njal og Per. Hvis vi nu kombinerer begge jeres kommentarer, så vil det jo passe spot on på Puch pigerne: Virgins Wanted for rehabilitation..? :-)
      …tænk hvis der også var en gruppe piger, der hed Vespa pigerne, lyder bedre i mine ører…

    • Hver gang jeg ser sådan en VW Type 2, tænker jeg altid mere på Deutsche Bundesbahn end Autobahn. Det bliver den dog ikke ucharmerende af.

    • @soren-w
      Vespa Virgins
      Knaldert Pigerne

    • Man kunne jo udnytte chancen for lige at sprede noget go’ VW stemning:

    • @njal @holmen @soren-w
      Orchestral Manoeuvres In The Dark har lavet en sang med titlen “Tesla Girls”, men det betyder jo noget helt andet…

      Jeg kunne godt tænke mig at vide, om priserne på disse Type2 T1 og T2 ikke snart falder til ro eller har toppet og gerne ligefrem begynder at falde bare lidt??

    • Hej Claus, min T2a er den af mine klassikere, der for mest rosende respons, når jeg kommer rundt. Alle kan lide den. Så hvorfor skulle den falde i pris?

    • @soren-w
      Så ville jeg have større mulighed for, at kunne købe mig en :-D

  • Thomas blev registreret som medlem 6 år, 7 måneder siden

  • Det er klaret Søren! Nu skal regnvejret bare gå væk. Bilen er klar (der er altid noget at lave,,) Nu er det tid til at få gang i den gamle MC. Den er jo italiensk og skal kæles, nuses osv. Tror batteriet er blevet lidt træt. Kones japanske den kører bare – som sædvanligt.

  • Erik Kvistgaard blev registreret som medlem 6 år, 7 måneder siden

  • I år er det tredive år siden, at VW præsenterede svaret på et spørgsmål, som ingen havde stillet.
    Baggrunden var, at firehjulstræk var blevet voldsomt populært i firserne – anført af Audi quattro, der var en b […]

    • Om noget er en succes eller fiasko afhænger vel ikke af antallet i sig selv, men om hvordan det sælger i forhold til fabrikantens egne forventninger. Om f.eks 26000 stk er godt eller skidt afhænger også af om hvor stort det totale marked er for den pågældende type produkt og hvor mange mange andre producenter man deler lige netop det marked med. Synes i øvrigt at mindes at firhjulstrukne personbiler f.eks har haft et særligt marked i de mere bjerg- og snerige egne af Europa og vel også de steder i verdenen hvor man ikke er så forvænt med asfalterede veje.

    • Du behøver såmænd ikke afvente om Golf Country bliver en youngtimer/klassiker – den er det allerede. Bare se på prisudviklingen syd for grænsen, og også her hjemme har den sit publikum – og de vil have den i original højde.

      Min fortid i kompagniet gjorde mig bekendt med denne bil, og jeg er endda belært om, at den med dæk beregnet til formålet, kan blive ganske terrængående. Til gengæld rustede modellen lige så lystigt som en helt almindelig Golf 2, så hvor mange er der mon tilbage?
      Og endelig vil det jo heller ikke være den første bil der startede karrieren som en håbløs fiks ide, der efterfølgende udviklede sig til noget der minder om en klassiker.

    • Tja, joooo…
      Altså, da jeg jo har en vis emotionel svaghed for Niva, så kan sådan en Country Golf da godt virke tiltrækkende.
      Den er da også et trin op, hvis man vil noget lidt større end en Fiat Panda Val d’isere 4×4…
      Med ordentlig dækbestykning kan den da komme omkring på Vejrs Strand.
      Hvis der ligefrem er spær og reduktionsgear, så ville den være anvendelig.

      At give VW skylden for alle de nutidige latterlige vannabe-4×4 ?
      Selvom jeg elsker at VW-bashe, er det nok at tage munden lidt vel fuld, uanset vi snakker om en Tysker, som ønsker verdensdominans.
      Jeg tror ideen om disse look-alike-biler er sevet ind via Amerikansk indflydelse.
      Eller er det virkelig Simca ?

      Flertallet af nymodens 4×4 herhjemme er monteret med lavprofil vejdæk, så den kan se sej ud, når hestetraileren skal luftes.

    • Njah, Ferrari ville selvfølgelig have syntes 7.700 solgte biler var en gigantisk succes, @westmus – men VW? Jeg kunne forestille mig at ham der godkendte Country senere blev fyret!

      Ikke bare solgte den elendigt, den var også ekstraordinært dyr at producere, fordi undervognen/drivlinen blev monteret hos Steyr-Puch i mdsætning til Syncro, som VW selv samlede. Den eneste anden Golf 2 i så små styktal er Rallye, og her var der en mening med det: Den skulle bygges i et vist antal eksemplarer for at kunne blive homologeret til rally – og så måtte de jo se om de kunne sælges bagefter.

      Men jeg har bemærket tendensen, @klaus-r , og forstår også godt at den er mere populær som klassiker: Til dét formål skal den jo bare være “sjov” eller sjælden, og i hvert fald det sidste er Country jo.

      Der er ikke reduktionsgear på en Country, @ib-erik . Og jeg er faktisk også i tvivl om visco-spærret kan spærre 100%? Personligt ville jeg til hver en tid foretrække en Lada Niva OG en Golf II ved siden af – hvilket mageligt kan lade sig gøre økonomisk set.

    • Altså, jeg syntes den er fed. Måtte godt holde hjemme hos mig. Der var et ok fint eksemplar i p-huset i Bremen til salg til 13.900 €.

    • Måske kan vi konkludere, at VW i dag godt kunne sælge flere end 7.700, @tina :-)

    • Kunne den fåes som Vento?

    • Dagens skrækkelige bil fra Stuttgart – bekræfter alt jeg har forestillet mig…

  • Ja det er på tide at komme i gang Stefan, sæsonen starter om 3 uger. Men jeg kender det åh så godt. Må se at komme i garagen i weekenden. Jaguaren starter som den skal, men batteriet på Porschen er klappet, så der skal et nyt til… god arbejdslyst…

  • Det handler om Citroën SM i dag. Af den avancerede slags.
    På ViaRETRO har man meget ofte kunne læse om Citroëns egentlige topmodel, den rigtige gudinde i modelprogrammet, ingen over og ingen ved siden af: SM. Det […]

    • Kaj var min gode kollega og ven. Vi mistede ham desværre i 2019. Kaj var Citroën entusiast og havde på et tidspunkt hele tre SM’er stående i garagen. Jeg husker at det var en skræmmende oplevelse at kigge i morterrummet: Totalt fyldt op med slanger, ledninger og dimser, som lå hulter til bulter.

      Nå, men hvis jeg skulle vælge, ville jeg springe over den dekadente SM og den mindre vellykkede Frua prototype og så hoppe direkte på en Khamsin!

    • Frua’s prototype er da nydelig.
      Men den er ligesom set før, ikke ?

      Jeg kan kun indskyde en bemærkning, at jeg ikke synes det skal være meningen, at en Citroën skal ligne en standard-nydelig Italiensk bil.
      Der er intet ved Frua’en, som fortæller mig, at det er en Citroën.
      Men meget som ville få til at tænke “Maserati”…

      Ja, SM’en har nogle designdetaljer som virker lidt for tunge og ude af proportion, hvis det var et elegant Italiensk sportscoupé design.
      Men de detaljer er vigtige for at bilen får sin helt særlige Citroën-Franske karakter, at den ikke bare er én som de andre, men er noget helt særligt, noget unikt, noget (som burde være) banebrydende.
      Jeg har også stået og stirret ned i motorrummet på en SM og tænkt “Merde!!!”. Det ligner at et antal ingeniørkontorer på skift har smidt deres stumper ned i motorrummet, hvor de nu lige kunne presse det ned, uden hensyntagen til hvad de andre skulle have derned også.
      Har man en smule OCD, giver den slags næseblod af stress.

    • Citroen SM bliver jeg aldrig træt af at se på.
      Den har de fantastiske linier, der gør at man tilgiver det er ikke fungerer.
      Jeg kommer ofte til at tænke på en dolk når jeg ser SMen i profil; der der håndlavede, perfekt balancerede dolk. der ligger som formet i din hånd.
      Og interiøret…..uh la laa!

    • Citroën SM er som en stor Citroën – fra den tid – skal være … og mere til. Naturligvis er der altid en mindre heldig detalje, og her er det den lidt for ornamenterede bagende.
      Frua kreationen forstår jeg ikke, selvom jeg er imponeret af, hvor lav fronten er. Men det skyldes selvfølgelig den “centrale” frontmotor bag forakslen. Derfor er det for mig helt uforståeligt, at den skal se ud som om, den har centralmotor foran bagakslen. Resultatet er en unødvendig lang bagklap, som levner et bagsæde, hvor der højst er plads til “mors lille Ole” eller en cairn terrier.
      Et Nardi-rat er som altid pænt. Det ville jeg pille ud, og i stedet sætte en matchende sort plastikkringle i, inden jeg solgte den videre.

    • En Maserati er fed.
      En Citroën, der har Maserati motor er eksotisk.
      En Citroën med Maserati motor, der ligner en Maserati giver ingen mening, (så vælger de fleste nok en ægte Maserati).
      Så jeg vælger Citroën SM, der på trods af teknikken er en vaskeægte ekscentrisk Citroën…

    • Njal H. Fredhave IKKESÅ SLEM !!!!

    • Michael, jeg er ikke lille og min hund er en Westhighlandwhiteterrier.

      Jeg føler mig ikke værdig til at kritisere noget som helst på Citroën SM, jeg elsker den betingelsesløst.
      Fruaen er “bare” endnu en Maserati (Merak), the real thing til mig tak.

    • Her er den overornamenterede hæk, @njal-h-fredhave : Alt er designet, intet ladt i fred – det er også galt, og øjet finder intetsteds ro.

    • Men bortset fra det synes jeg mange er lidt vel hårde ved Fruas opstramning: Jeg kan stadig godt lide formerne, og sjældenhedsværdien er jo helt i top. En rigtig Khamsin er for mig noget lidt andet igen. Herunder simplthen et mere helstøbt design.

    • Begge er ret dejlige, hver for sig. Hvis jeg nu stiller mig selv spørgsmålet: “Hvilket af de to designs vil jeg helst undvære?” Altså som i hvis det aldrig var blevet til….Jeg ville aldrig stemme SM ud. Den er alt det jeg elsker ved “rigtigt” bildesign. Fantastisk og med de små store fejl, som bare gør det hele endnu mere arrogant og fantastisk. Ja tak!

    • Jeg bliver nysgerrig efter at vide hvilket liv den bil har haft. Er den bygget på bestilling af en “rigtig” privat ejer som har kørt i den? Eller har den stået gemt væk i en kælder altid, bortset fra når den har været udstillet?

    • Tænk hvis de superrige idag fattede noget som helst og fik bygget lækre biler på bestilling? Uanset om de kan godkendes til gaden eller ræs. Tænker at man godt kan betale bøden, hvis man har en milliard eller hundrede i baglommen…Det eneste jeg har set i den retning er at imbecile idioter får lakeret deres latterlige “plastik- og kulfibermobiler” i bladguld og kører rundt i London med 800 hk, der aldrig bliver rørt!

    • Njal H. Fredhave – DET må du meget undskylde, kunne aldrig finde på, at kommentere på stavning. Det var blot ment som kommentar til dit . Den er da ikke så slemt” jo den er netop frygtelig – speciel i den korte version – SORRY igen

    • @claus-ebberfeld – Du har nok ret Claus, vi er lidt hårde ved Fruas design. Nu har jeg kigget på den igen, og det er faktisk en meget elegant sportsvogn, med skarpe linier og bl.a. Elegante små baglygter.
      Problemet, der forstyrrer os mest er nok at den er bygget på en SM. SM’en er jo en dekadentplayboyGTcruiser, designet til at transportere dig og elskerinden hurtigt og komfortabelt på en forlænget weekend til den store Penthouse lejlighed i Monaco. Fruas version ligner mere en fuldblods sportsvogn. Natklub stemningen forsvandt, ikke mindst i interiøret. Så bilen blev noget helt andet. Eller sagt på en anden måde, hvilken en af de to ville du helst smide skødesløst op ad fortovet foran din lokale stripklub, imens du lige gik ind for at få en enkelt Dubbonet fredag aften..?

    • Jamen, jeg ville personligt helst smide Frua-kreationen foran stripklubben, @soren-w : Det er først på vejen hjem at dens mere kedelige interiør bliver et problem :-).

      Og jeg kan egentligt ikke se nogen grund til, at Fruaen skulle køre væsentligt mindre komfortabelt end dens ophav, for der er mig bekendt ikke ændret i undervognen udover at akselafstanden er kortere. Den er lettere end originalen, men det er nok mest et biprodukt af at den er mindre, tænker jeg.

      @kim-nielsen , det er Fruas egen kreation, og jeg mener at baggrunden var, at Maserati (der dengang var ejet af Citroën) i de sene tressere overvejede at bygge en mindre sportsvogn – sikkert ligesom Dino og 911. Det blev så senere til Merak, og dermed et helt andet design – bortset fra stolperne bagud, der på ret genial vis jo definerer en taglinie, der ikke er der.

      Prototypen kom på private hænder kort efter udstillingen i 1972, og har mig bekendt været det siden – den var sidst på auktion hos Bonhams i 2012.

      Jeg fandt i øvrigt en grundigere præsentation af den her – på fransk: https://www.youtube.com/watch?v=lIiCfq5P-NU

    • Fin video, tak for det. Så langt mit franske rækker, lød det til at bilen faktisk er bygget på et forkortet Citroën DS chassis? …med mekanikken fra en SM?
      Bilen ser lidt højbenet ud, når den kører med hydraulikaffjedringen i fuld funktion. Det hjælper så heller ikke, at den nederste del er blevet malet sort på et tidspunkt. Og sikken nogle upassende sidespejle den har fået monteret…

    • @claus-ebberfeld Tak for info. Fin video, selvom jeg ikke får noget særligt ud af det franske.
      Men det ser da ud til at den bliver brugt i et vist omfang. Det er dejligt. Kunne se at kilometertælleren stod på 42000 km (men har ikke flere cifre).
      Sort/hvid-billedet med damen på fronten gav mig associationer til Spanien, sikkert fordi der står San Miguel på bygningen i baggrunden. Det passer åbenbart fint med at den har “boet” i Madrid. Så meget fik jeg da ud af det franske.

    • Næh, vi er jo alle vokset til med tiden @ole-wichmann ;-)
      I og for sig kunne det være sjovt at genoptage den gamle Rogers Søgaard metode i biltests, hvor han altid “satte” sine 183 cm bag sig selv.
      Hvilke klassikere kan tilbyde et ordentligt bagsæde, og hvilke klassikere bør køres af andre end een selv?

  • Lasse Max Nielsen ændrede deres profilbillede 6 år, 8 måneder siden

  • Hent mere