Medlem ruldal

hmmm jeg ved ikke helt hvad der er bedst/værst

i virkeligheden ødelægger man jo 30 års historie med 2 biler for at genskabe nogle få års historie med 1 bil ?

hvis den bare ender på et museum alligevel – havde det egentlig været sjovere – og måske en bedre historie ?, at parkere de 2 ved siden af hinanden og selv lade museumsgæsterne bedømme

“Brændstoffet” der holder klassiske biler kørende er en blanding af benzin og historie – og i nogle tilfælde også blyerstatningsadditiv. På benzin alene ville de slet ikke kunne køre …
Vi behøver også bare at se på alle de kræfter, bilfabrikanterne lægger i at fortælle deres historie, i det omfang de har en at fortælle.
Når det er sagt, vil jeg da heller ikke selv betale ekstra (af økonomiske grunde) for en klassisk bil med en særlig historie, men nøjes med den overordnede historie.

Hvad Jaguar D-type i særdeleshed angår, vil jeg nævne, at jeg selv var henne at lægge en finger på en, for at modtage noget af dens magi så sent som i går.
Benyt selv lejligheden til at se en Jaguar D-type i virkeligheden på Sommers Automobile Museum i Nærum http://www.sommersautomobilemuseum.dk/
Gør det gerne inden d. 24 marts, 2019, for indtil da, er D-typen også i selskab med et fint udvalg af XJ-modeller i anledning af 50-års dagen for introduktionen.
Og husk i Ole Sommers ånd, at det hedder en Djaguar …

Jeg skal indrømme, at jeg selv havde tænkt den tanke, @jensen – og jeg tror faktisk også at @johnny-b-goode-rasmussen tidligere har været inde på det med, at når en-eller-anden renovering, ombygning eller hvad det er selv er 50 år gammel, så ER den faktisk også historisk i sig selv.

Men det ændrer jo faktisk ikke på den pointe, som Herr B Goode skriver i dag – og som også var min: Historien er vigtig.

Nu er @michael-s-lund så inde på en meget rimelig årsag til at at betale ekstra for en god historie på en given bil – nemlig ikke at ville. Og det er jo fair nok. Men hvis jeg KUNNE, så ville jeg da gerne have en D-type. Og helst en af de tre vindere, det er klart (jeg har også noget med Ecurie Ecosse-biler…) – og SKULLE jeg jo betale ekstra, det giver jo sig selv. Men det er en meget hypotetisk snak.

Derimod ville jeg ikke betale ekstra for en eks-McQueen-film Trans Am. Men det er OGSÅ meget hypotetisk – mest fordi der er hundrede biler jeg skal have før en Trans Am.

Den ex-Blachman-CX som blev omtalt i kommentarerne til Sørens McQueenhistorie – ja, den SKULLE jeg derimod have købt. Det har jeg faktisk fortrudt. Men sådan er der så meget.

Hov, @jensen , “bare på museum”? Louwman er faktisk ret gode til at få deres historier ud – billedet her er Evert Louwman bag rattet af D-typen til nogle demonstrationsomgange på Goodwood i 2014.

historien ER vigtig – selvfølgelig.

men jeg mener måske bare at den havde været bedre fortalt ved at lade de 2 forblive 2 biler.
men rent økonomisk er det da sikkert bedre at have “den ægte” vare i 1.

Jeg fik ikke udtrykt mig præcist nok, for jeg går op i både den individuelle bils autencitet og historik. Det er “kendiseffekten” jeg ikke vil betale for.
Bilen behøver ikke at have tilhørt Marilyn Monroe, jeg kan godt leve med, at “Maren i kæret” har haft den.
Ligeledes kommer jeg heller ikke til at synes mere om Pontiac Trans Am, selvom jeg nu får at vide, at McQueen har optrådt i en.

Trist at endnu en bil ender som mumie på et museum (mausoleum) – eller hos en investor.
Lad os dog se bilerne i deres naturlige miljø på racerbanerne.
Respekt for f.eks. Porsche-museet, Matra-museet, Lotus Heritage og le Mans-museet, der lader deres udstillede biler strække ben ved specielle lejligheder.

@claus-ebberfeld ham der den læser, du citerer i din fine artikel, vil – hvis jeg ellers kender ham ret – med glæde pege på @michael-s-lunds seneste indlæg i denne tråd. Her fremlægger Michael det med vanelig præcision:
.”….jeg går op i både den individuelle bils autencitet og historik. Det er “kendiseffekten” jeg ikke vil betale for.
Bilen behøver ikke at have tilhørt Marilyn Monroe, jeg kan godt leve med, at “Maren i kæret” har haft den”

Den omtalte læser deler 100% dette synspunkt – selv om det måske ikke stod knivskarp i det indlæg, du citerede fra.

SELVFØLGELIG er historie (- r) som f.eks. den om D-typen spændende, og gør bilen til noget særligt. Klart. Og det er en del af romantikken og mytologien om gamle biler.
Men dagens historie er også i en definitivt anden liga, end at forsøge at gøre drama og penge ud af, at en bil engang har været ejet af Stig Lommer, Mogens Lykketoft eller Thomas Blachmann.
Men disse ting er heldigvis subjektive!
Mvh
En bekendt af læseren.

@claus-ebberfeld – det er nemlig en rigtig fantastisk god historie Claus. Tænk at være den umådeligt priviligerede person, der kunne købe begge biler op og beslutte at bygge en fantastisk bil ud af to gode. Man kunne også have valgt at beholde de to lækre patinerede D-typer sammen i garagen, og så begrænse diskutionen om who-is-who til familiemiddagen..?
@njal-h-fredhave – jeg skal også se Bullit på K…

Bullit ja tak!

Du kender den omtalte læser rigtigt godt, @skaanning :-). Tak for inspiration.

Og selvfølgelig er en Le Mans-sejr i den højeste kategori af kendis- eller glorie-effekt, men det var bare for at understrege min pointe: Den gælder jo i virkeligheden hele vejen ned til Maren i Kæret: Utallige ejere af finere vogne finder jo behag i at fortælle historien om dens fortid som direktionsvogn hos Brüel og Kjaer, B&O eller at ejeren engang lånte den ud til kongehuset for at hente Dronning Ingrid – og så videre.

@michael-s-lund , tænk hvis du rent faktisk kunne finde den Renault 4 som Maren i Kæret faktisk engang ejede?!? Dén ville altså være en merpris værd frem for en udbanket postbil kørt af to hundrede forskellige mekanikígnoranter.

Jeg betragter med andre ord historie ligesom det her med klassiker eller ej: Det er ikke et ja eller nej, men en glidende skala fra “nå” til “wow!”.

@the-real-stig , se lige billedet af bilen i kommentarfeltet igen: Den KOMMER skam ud.

Tak, @johnny-b-goode-rasmussen : Jeg havde selv svært ved at fange konceptet, men kan jo godt se du har ret. Tak for tippet om bogen om D-typerne, i øvrigt – jeg sætter den på mit pensum.

Det er da alt andet lige sjovere hvis en bil har haft en kendt person som første eje eller den har været brugt i en film, end den bare har været ejet af en ukendt Hr. Jensen. Om den enkelte historie så betyder noget for den pågældende bils værdi skal markedet noget nok finde ud af.

Jeg er i øvrigt enig i at en gammel bil ikke nødvendigvis bliver mere interessant ved at blive renoveret tilbage til fabriks original. Man fjerne den ægte histore til fordel for en mere eller mindre vellignende replika af noget der var engang.

@westmus -jeg er grundlæggende helt enig Westmus. Så en gang en af Steve McQueens gamle amerikanske pickups til salg for en formue. Den var fuldstændigt topgejlet. Det giver ingen mening! Da McQueen kørte i den, var det en halvramponeret pickup han brugte på sin farm. Han kørte i sine sene år rundt i cowboytøj, med langt hår og skæg, og tro mig, han har sikkert også sluppet en vind eller to i de slidte sæder? Hvor er den historie henne? Bilen er blevet restaureret op til en helt almindelig pickup…

Bestemt ikke for at nedgøre Steve McQueen og hans sidste film, men kombinationen Pontiac Firebird Trans Am og en kendt skuespiller, blev da udødeliggjort flere år inden 1980.
Her spillede bilen faktisk også en betydeligt større rolle, end den fik lov til i The Hunter.

Ja den her er for langt ude, men med den hype der er om Steve McQueen skal den nok blive dyr.
Jeg ved hvor der står en sølvfarvet Jaguar E-type i Schweiz, der var Steve McQueens dagligbil mens han la ede filmen LeMans. Han gav den bagefter til kokken på sættet, der har den endnu.
Ærgerligt at jeg har mistet det schweiziske Jaguar klubblad hvor historien stod i…

Selv om jeg går virkelig meget op i at have komplet historik på min biler, har jeg aldrig haft den fjeneste interesse i, om bilen har haft en eller anden kendt ejer eller kører.Og da slet ikke i at betale ekstra af den grund.
For et par år siden var der i MotorClassic en bil til salg (en Mercedes mener jeg), hvor teksten anførte “tidligere ejet af Stig Lommer”. Fred med Hr. Lommer, men er det virkelig et salgsargument for nogen..?
Men jeg forstår, at andre har det anderledes. Så fair nok. Og der er da også forskel på Lommer og McQueen. Med al respekt.
Men personligt er jeg 100% ligeglad med den slags.

En Trans Am bliver for grov og bølle-agtig for mig under alle omstændigheder. Så McQueen, Reynolds eller Hr. Jensen fra Sdr.Omme: Sådan en kommer ikke til at stå i mit værksted.
Men når jeg ind imellem ser en på landevejen, kigger jeg da efter den. Mere hellig er jeg ikke.

Jeg sætter i modsætning til Skaaning stor pris på en god historie. Det hjælper bare ikke meget når jeg ikke kendte filmen og derfor ikke anede noget om bilen (bilerNE?) heller. McQueen er for mig forbundet med et par Porscher, en hel del Ferrari, et par Jaguarer og en vis Ford Mustang.

Trans Am er der en anden stor sjæl der har sat sig på.

Men i foråret 2018 så jeg hans køredragt og hjelm fra filmen Le Mans blive solgt for 48,000 Euro i Monaco, så der findes helt bestemt en Steve McQueen-effekt. Der var kraftig for rekvisitten fra hans hovedfilm (for bilentusiaster), men for denne Trans Am? Jeg melder pas, og må indrømme at jeg meget hellere vil have Burt Reynolds’.

Spørgsmålet er vel, hvad der er tilbage af Hunter og McQueens DNA i den bil, når den en dag er bragt tilbage til former glory? Så er den blot en Trans-Am med en hyggelig historie?

God dag

Jeg har ofte kørt Alfa 90 fra 1986 til 1992…
En ok bil i min fars vognpark…han kan så ikke læse med her længere – men Alfist – det var han.
Det var en blæret bil med telefon! – og rust, rust, rust!
På billedet her syner 90, eren meget stor. Sådan husker jeg den ikke.
Den var en lidt forvokset Alfetta.
Mors Alfetta kørte eddermame godt – og stærkt. Den var også naturlig lettet af rust.
Så havde han også en Alfa Bertone GTV 2000 – ok bil , ikke toptrimmet men god til at lave cirkler i. Smadrede den første gang som 12 årig.
Sikke mulighed jeg kunne have haft for at lave sammenlignede Alfa biltests i firserne…
Nåh – men han havde også en VW Golf – formidabelt vogntøj. Tak far.

Godt nytår!

Er enig med Ebberfeld i, at visse af de nævnte biler på en eller anden måde er young-timer-agtige – på trods af, at de i morgen er veteraner.
Måske handler det om, at bilerne i midtfirserne så småt begyndte at ligne nutidens biler? Glatte og aerodynamiske…
Det handler måske også om, at firserne var farvel til krom og træ – noget som i den grad forbindes med en “rigtig” veteranbil. Det sorte plastik, som var firsernes mantra, lugter billigt og uromantisk.
Hvis jeg i morgen kører forbi en Mercedes 124, og siger til min søn på knap 8 år “se, der kommer en veteranbil”, vil han helt sikkert “det er da ikke en veteranbil”.
Kom vi forbi f.eks. en MGB, ville han af sig selv sige “se, en veteranbil”

Tja, det var bare et par tanker fra konservativ gnavpot.

Claus og alle kommentatorer, hvordan kan I overse at Lancia Thema er på listen. Hvis jeg skulle have en fra årgangen (har haft Volvo 740 og kørt i Testarossa) så er det kun Lancia Thema der kommer i betragtning. Understated italiensk 80’er elegance. Sådan én drømte jeg om i flere år, men ventede så længe at det endte med at blive efterfølgeren Kappa, en af de bedste biler jeg har haft.

@ole-jagmann – Ja, men en Lancia der deler konstruktion – helt ned til dørene – med Fiat Croma, er vel ikke ligefrem den oplagte “Make Lancia Great Again” model.
Når det så er sagt, kører den ganske fint, og udstyret med den turboladede Fiat motor er den endda rigtigt god.
Som 8.32 har den også potentiale til noget større, selv om den senere LX med Busso motor faktisk gjorde det lige så godt – til langt mindre i både anskaffelse og vedligehold.
For mig var Kappa faktisk langt mere “Lancia” end Thema – men det varer jo mange år endnu før den komme på listen.

@klaus-r Platform tankegangen var fremsynet og har vundet stor udbredelse. Lancia kunne jo ikke blive ved med at tabe penge på ingeniørmæssige mesterværker i små serier. Thema er vel lige så meget Lancia som 9000 er Saab, Chroma er Fiat og 164 er Alfa Romeo. Det er mit indtryk at Thema blev en af de mest populære Lanciaer i nyere tid.

Hvad der så er overgået Lancia og Thema navnet i dette årtusinde er en skandale!

@ole-jagmann Platform tankegangen var gammel allerede dengang – bare tænk på hvor fantastisk Alfa Romeo udførte den med Tipo 105 modellerne i starten af 60’erne – fire meget forskellige biler på samme platform.
For Thema er der dog næsten tale om en ombygget Fiat Croma – samme platform, deler flere karrosseridele, og samme drivline. Dermed er Lancia næsten reduceret til en re-badged Fiat. At det kan give en ganske hæderlig bil, er så helt fint.
Re-badging konceptet blev så helt gennemført da Lancia emblemerne røg på det samlede Chrysler program – hvilket nok beseglede mærkets skæbne.

Hold da op!… Der lægges hårdt ud med en Samara? En gudsjammerlig kasse af rang.
Ud over Modena’s Finest og MR2, så var der sgu ikke meget at råbe hurra for i midt-firserne..
Den gennemgående streg emmer af hvidløgssalt og dødsyghed…

JA TAK til Ferrari 288 GTO (hvis likvide midler var ubegrænset). Jeg er ganske enkelt vild med den ! Uagtet at Testarossa sikkert er bedre og har 12 cyl. så har jeg det stramt med designet. Gællerne er for voldsomme og fronten mangler karakter ifht. resten af bilens design IMHO.
Toyota MR2 kunne jeg godt se i garagen på et tidspunkt.
Godt Nytår.
Anders

Jeg stemmer også for en MR2. Den er SÅ overgjort firser-agtig, at bøtten vendes på hovedet, og det hele bliver charmerende.
Desuden er jeg af den opfattelse, at enhver bilfreak mindst 1 gang i livet skal eje (eller bare køre) en åben bil med centermotor og baghjulstræk. Den ultimative opskrift på dynamik og køreglæde!
Espace er også flot på sin måde. Men om sådan en kan holdes kørende uden uendelige reparationer, er jeg i tvivl om. Kvaliteten var skræmmende dårlig ab fabrik…

Som veteranbil til at køre i, vælger jeg Toyota MR2 – helt upåvirket af om Toyota allerede har vundet eller vil vinde i Le Mans …
I MR2 kommer den fine 4A-GE motor til sin ret, og er med til – helt bogstaveligt – at få den til at rykke fra FIAT X 1/9.

Som design trendsetter vælger jeg Renault Espace.

Produktionsteknisk vælger jeg “tvillingerne” Lancia Thema og SAAB 9000, fordi de på brilliant vis var med til at vise værdien af platform-deling.

Ellers er jeg meget enig med @skaanning i, at bilerne fra midtfirserne i form og materialer lagde udgangspunket i mange år frem, for hvordan en moderne bil skal se ud – måske udviklingen har stået i stampe siden …

Apropos form, så havde vi på min daværende arbejdsplads en Ferrari Testarossa holdende på bordet (i model forstås) i et af mødelokalerne – vi var stolte af at have solgt måleudstyr til netop optimering af aerodynamik til brug i Pininfarina’s vindtunnel.

Der er mange fine emner – ikke mellem de anførte som er førstegangs veteraner rent modelmæssigt – men imellem de modelserier der allerede er veteraner så nu er det 84’er capri’er, Manta’er, Porsche 924/944/928/911, Corvette, Sierra XR4i, allesammen et år yngre men nu veteraner. Dem der allerede er de glade indehavere af ovenstående kan glæde sig over at afgiften pr. automatik falder til det kvarte. Om deres forsikring også falder afhænger af helt andre faktorer. Syn kan udsydes til hvert 8. år, men det er vist også noget man selv skal få ordnet.

Mht. SAAB 9000 (og senere modeller), synes jeg at jeg ser flere af dem, i nutidens gadebillede, end for 10-15 år siden.
Er der blevet skovlet SAAB’er ind i landet, efter fabrikken lukkede, eller har jeg bare drukket af natpotten?

Har du haft OTTE Volvo 740, @bernt-clausen ?!? Det er godt nok interessant. Især set i lyset af, at den jo på mange måder allerede var gammeldags/konservativ som ny – eksempelvis sammenlignet med SAAB 9000.

@ole-jagmann , jeg har sådan set ikke overset Lancia Thema på listen, men jeg har altid set den som det svageste led i det firebils-samarbejde den var en del af. Designet er trebokset på den brutale måde, interiøret lignede noget fra en SAAB (…), og motorerne og det meste andet kunne fås billigere i en Croma. Ja, faktisk så er sidstnævnte i dag meget mere sjælden (og kønnere) også, så som klassiker vil jeg faktisk foretrække den!

Efter min mening er det bedste man kan sige om Thema, at det er ordentlige mennesker der kører i dem.

Det har det ikke altid været med Toyota MR2, hvorfor den i dag er rigtigt svær at finde i god stand. Men dén kunne meget vel også være mit valg, hvis jeg kun skulle vælge én fra årgangen – og det ikke måtte være en Ferrari. MR2 er en fabelagtig sportsvogn, simpelthen.

Nu skal i nyde ny-veteranerne, for det er snart slut. Kommende veteraner har højstyrkestål og kompliceret el-netværk, som vil gøre det meget udfordrende at holde dem kørende.
Forestil jer en bil fra slut-firserne med lysende ABS-lampe, hvor knowhow og reservedele er fordampet.
Nå, men jeg vælger GTO, Fiero og MR2 – det er de eneste med vippelygter/centermotor.
Isdera må dog gerne stå i garagen også.

Jeg tror ikke køen til en Lada serie 2 er særlig lang. På den anden side, så tror jeg ikke at udbuddet vil være særligt stort (hvis der er nogen, som kan istandsættes).
Men ellers er der mange, som vil attraktive og efterspurgte, blandt de andre interessante årgang1984 debutanter. Der er flere som jeg kunne ønske, hvis jeg skulle vælge.

Alle, der kaster penge efter en klasisker, tænker vel over de 2 store faktorer: 1) Stand 2) Pris.
I tilfældet MR2 serie 1 må en 3. faktor med 99,9 % sikkerhed også med. Nemlig udgiften til og muligheden for at føre bilen fra cirkus-bil tilbage til original.
Hvor svært det er, ved jeg ikke, men penge koster det. Sikkert mange.
Mht Lancia Thema er jeg på hold med @claus-ebberfeld. Særligt bagenden er ramt ved siden af designmæssigt, og i forhold til SAAB’en virker den i det hele taget for ordinær. Beklager, alle I rare lancia-fans!
Croma’en siger også nej til.
Sjælden? Ja. Spændende? Nej. Byggekvalitet? …..uha…

Øh…. Claus,
Toyota vandt godt nok Le Mans 2018 – Fernando Alonso, Nakajima og Buemi – husker du nok.

Det er faktisk noget af et bagkatalog Toyota har.
Men grunden til at klassikerne har potentiale er at nutidens Toyotaer ser sådan her ud.
Det må altså være svært at sælge en bil fra Transformers til et pensionist ægtepar der skal have Corollaen skiftet ud…

Eller endnu være Transformers:
Den ville jeg altså være flov over at køre til bageren i…

Måske lidt off topic, men er det ikke sådan, at stort set alle asiatiske biler i disse år får bagende og baglygter, der leder tanken hen på en samuraikriger tegnet i Manga streg.

Ja, jeg tror faktisk du lægger for meget i det, Ebberfeld. Jeg tror ikke, at ret mange tænker ” Det var en racer fra Toyota, som vandt Le Mans, så nu må jeg bare have en klassisk Toyota”. Af samme årsag tror jeg således heller ikke, en sejr vil påvirke priserne.
Når det er sagt, vil jeg skynde mig at sige, at der er mange fine biler blandt de gamle Toyota’er.

Mht Le Mans er det vel ved at op over, at man skulle kigge på de klasser. Det er da i hvert fald trist, at der ingen konkurrence er i den hurtige klasse. DEt kunne være fint med noget a la CanAm. Få regler så lidt flere kunne være med??

Jeg har tydeligvis overvurderet effekten af en Le Mans-sejr, @henrik-kjaer . Hvilket jeg kan vurdere ved at jeg faktisk havde glemt (eller bare ikke vidste?) at de vandt i 2018. Næ – Alonso. Altså ham fra Formel 1? Det er da flot. Næsten ligeså flot som hvis Saturo Nakajima stadig er aktiv.

@niklas-majgaard , jeg var nødt til at google hvad en AE100 er. Jeg troede jeg købte verdens kedeligste vinterbil for et par år siden, men dén der Toyota er næsten kedeligere! Og det er selvfølgelig godt for priserne. Chromfaktor har den dog ikke meget af.

Ud over GT2000, tidlige Celica GT samt Supra, så er der i min optik ikke meget at komme efter i den klassiske afdeling hos Toyota.. Corolla og Carina må være til det segment der også ynder at bære sokker i sandaler og bælte-etui til deres mobil..?
Så en dejlig Datsun Fairlady Roadster komme fræsende ned af 5th Ave, den lyste op i blandt alle hybriderne fra Nissan..
Sådan én ville jeg gerne eje…

@claus-ebberfeld, du skrev selv en artikel efter Toyotas seneste sejr. Hvis du har glemt det, viser det måske hvor lidt den sejr betyder.
I min verden betyder den (og den kommende) stort set intet, da der reelt ingen konkurrence var/er.
De bliver også nødt til at have et mere spændende og sportsligt modeludvalg hvis sejren skal give mersalg af nye biler. Det er jo kun røvsyge kedelige fornuftige biler de sælger. Det tror jeg heller ikke fremmer interessen for klassikerne.
Dengang de begyndte på 12 ventil- og 16 ventilmotorer og havde MR2, Celica, Supra og Corolla Coupé på programmet, da var de ved at få et image det ville have passet godt til en sejr i Le Mans. Havde de fortsat på samme måde, tror jeg at de nævnte modeller havde været langt mere eftertragtede i dag. Hvilket igen ville smitte af på de endnu ældre modeller.
Nu er det bare kedelige grimme biler til pensionister og leasingflåder.

@kim-nielsen , du glemte “hjemmehjælpere” i kundegruppen! Efter din kommentar var jeg lige i arkiverne, og du har helt ret i at jeg (åbenbart?!?! – kan min konto være blevet hacket?) HAR skrevet om Toyotas sejr i 2018, så et kort sekund har det alligevel gjort indtryk på mig.

Det gjorde dog LANGT større indtryk på mig, da jeg var på Le Mans Classic – og HER var der så vidt jeg husker kun Nissan, men hverken Toyota eller Mazda.

I øvrigt er jeg enig med dig om firkløveret MR2, Celica, Supra og Corolla Coupé i midtfirserne: Det var Toyotas sportslige højdepunkt.

Hver gang Toyota har ramt rigtigt f.eks. med Celica, Supra, MR2, Corolla GT mfl.
…så har opfølgeren som regel fjernet sig så meget fra det oprindelige, rene koncept, at de er blevet aldeles uinteressante og for tunge.
Nogen gange skal ledelsen have så megen selvtillid, at de IKKE spørger i salgsafdelingen, hvad den næste model skal indeholde.

Supraer er store og mangler noget star quality.
Den eneste Supra, som har lidt af det er den her. Især fordi den er i arbejdstøjet.

Hvis den smider arbejdstøjet dukker der …trylleryllekylle..en Celica op.

God dag

Ude i den store verden hed den vel Celica Supra……. :)

Gjorde den det, @morten ? Mig bekendt var det først de senere.

Men bortset fra det så mangler den viste Celica (?) i mine øjne bestemt ikke star quality, men er tværtimod en af de allerflotteste klassiske Toyota.

Supra kan jeg nu også godt lide: Allesammen. Dog mest 1984’eren med de brede skærme, bred velour og flere skærme i instrumenteringen.

Smukt !

Jeg synes det skinner igennem, at det er de karaktergivende detaljer og det smukke design han har fotograferet.
Det som har en æstetisk værdi.

Kunne have været virkelig interessant, hvis der havde været en ærketeknisk ingeniør tilstede, også udrustet med et kamera.

Hvilke forskelle der ville være i valg af motiver og ikke mindst, hvor der ville være et sammenfald.

Havde jeg været chef havde jeg helt sikkert haft den tilgang :-)

Fede billeder med den helt rigtige farvetone fra den gang.
…jeg fik en smule bilrelaterede gaver. Jeg glæder mig til nytårsaften, hvor jeg skal have smokingskjorten på. Indrømmet min søn fik hjælp til at købe den perfekte gave til sin far….

…og som en bonus julegave fik jeg lov til at male min grønne læderstol om. Glædelig jul…

Fedeste billeder i farver! Og hvor det er detaljen, der er lagt vægt på.
Jeg har tit undret mig over, hvordan det lykkes designerne at slippe afsted med at kigge ved andre, for senere at indkooperere detaljer i deres egne designs. Feks har jeg undret mig over, hvor snuden til min er hugget fra, men Maseratihjelmen for oven ligner da til forveksling min?

Dejlig gave at få, hvilket overflødighedshorn af oplevelser den udstilling må have været. Tidligere har man skulle fantasere on, hvordan introduktionen af Citroën DS mon var. Det har bestemt også en værdi, men sådan lige at få det vist i velbevarede farver, er som at have været der selv.

Apropos julegave og Citroën DS, så fik jeg faktisk en af katten sammen med den gule Porsche 911 Targa F-model til de skiftende udstillinger i herreværelset.

Ja dejlige fotos, selv har jeg måttet nøjes med deltagerbiler fra Ringkøbingløbet. Når man nu har en interesse i biler og deres design, så er det sjovt at vandre rundt med kameraet. Hvorfor jeg lige har fokuseret på det jeg har, ved jeg ikke helt. Vel ret spontant og uden totalfotos, da der så kommer for meget uvedkommende og rod med. Og en stor fornøjelse at gå rundt blandt disse kørende kunstværker. Her er et link til mine fotos af biler; de fleste fra Ringkøbing. Så tag endelig et kig!
http://www.fotograferikballe.dk/galleri/biler/

Vh Erik.

Helt enig i forhold til sæderne. Ud med dem og nogle mindre sports sæder eller et par originale sæder. En Midget i Old English White havde rødt interiør.
En rigtig sjov lille sportsvogn på små sogneveje. jeg havde nogle stykker i mine unge dage hvor jeg var elev i en DOMI forhandling.

Fin lille Midget, og kun 5 km fra hvor jeg bor. Den skal nok sælges i dag for at få maks pris for rensdyrskindet ;-)

Ser sædebetrækket ikke ud som om det er alcantara?

Nåda – så blev det sandelig fredag igen. Og denne gang med alle de rigtige lumre undertoner, og tilmed fra en tid fra før verden gik helt af lave.
Nydelige modeller – specielt dem uden hjul – der sagtens kunne få mig til at overveje det der camping, som ellers aldrig har fænget hos mig.

For lige at trykke ekstra hårdt på lummerknappen, vil du tage både konen OG sekretæren med på turen. En yderst tiltalende ide, som jeg dog ville være marginalt nervøs ved at præsentere fruen for på en så ligefrem måde, selv om 70’erne jo fra noget mere frisindede end dagens tilknappede puritister er.

Dejligt – lummer fredag er tilbage for næsten fuld kraft.

Jeg ved ikke hvorfor de øjensynligt camperer i en gammel grusgrav, men aldrig har en kabale været så udfordrende…

Tilbage i 80´erne trak jeg også afsted med et sådan soveværelse på hjul efter 6 cylindrede Taunus modeller så jeg kender godt fornøjelserne.
Dog vil jeg tilråde de yndige piger på foto at skrue støttebenene ned på campingvognen FØR de begynder på eventulle horizontale udskejelser. Alt andet kunne blive pinligt.

Ps.: selvom foto kan distrahere, HAR jeg bemærket boogiehjulene, men i det nævnte årti kunne meget forekomme og hvis flere gutter fra grusgraven samtidig forlod deres Caterpillar og andet materiel sååååå

Ikke noget som Glampung – anno 1976. Går også under navnet “The Love Nest”

Men den eneste udenfor familen, der har taget ophold i den – er en velnæret revisor (hankøn) på Smukfest. En ganske anden helhedsoplevelse…

Glamping….

Fedest! Herlig fredag på årets korteste og grå dag med solskin, tøser og en campingvogn, jeg godt gad have på en lun sommeraften! Med indhold…
Jeg har haft mange forskellige ældre vogne til at løbe bag den gamle bil. Der er altid masser af glade mennesker på campingpladserne, der gerne osse taler om deres for længst hedengangne vogne og drømmer sig tilbage til deres. En tilbød sågar at bytte lige over med vores ældre træk og hans spritnye ditto. Men vejret var nu osse suverænt den dag!
Lad os få flere artikler om datidens campingvogne med køretøjer og tilsvarende påklædning!

Til gengæld har jeg ligget på camping i slutningen af firserne i en lille rød Jaguar E-type serie 1 og et blåt spidstelt. Der var ikke een af fastliggerne, der værdigede ekvipagen et blik. Åbenbart er en retrocampingvogn mere interessant end en gammel sportsvogn.

Søren W. Campingfolket på den tid var helt ligeglade om det var en serie 1, 2 , rød eller grå. De så kun efter andres campingvogne og hvilke biler som skulle trække dem. Det var tider for Volvo 242 o. lign.

Jeg var faktisk med i det blå spidstelt i Hornbæk i 1988 og overhørte campisterne. Det var den manglende plads til anhængertræk der gjorde E-typen uinteressant.

Ellers et dejligt inspirerende retro indslag fra dengang en mand og en kvinde ikke behøvede at indgå en kontrakt før de lagde kabale sammen… Ja hashtags fandtes ikke engang.

@soren-w , kabalen er nok også mit yndlingsoptrin hér – på trods af at jeg aldrig har lagt een. Men jeg ville gerne hjælpe med til dén her.

Nej, mere lummert var det ikke.
Det var mere afslappet og naturligt og der var ikke lige så mange som skulle promovere deres sidste nye FutureX-eXtremeSuper et-eller-andet Tec Gadget 3000, og alt behørigt trukket af et eller andet personlighedsløst SUV kæmpemonster, som alene fylder mere end den samlede opstilling af “Opel + Campingsvogn” gjorde i 70’erne.
Men finder man nogle i de lidt mindre og ældre campingvogne og villatelte, så er der ofte basis for hygge, billig øl, slavevin og grillmad over grillkul.
Så kan det såmænd sagtens blive lummert i sommernatten ;-)
På vejene hader jeg dog alle typer af campingvogne, uden undtagelse !!!

Bring a Trailer har haft to stk til salg indenfor de sidste par måneder – denne https://bringatrailer.com/listing/1951-muntz-jet/ og en “projektbil”, som indbragte ca ½-delen

Bilen er egentlig meget elegant og enkel i sit udtryk (allermest på den tegnede illustration). Men det er da gået helt galt for kofangerne..?

Man må håbe at bilen primært er bygget på standard komponenter, ellers må den være ekstremt svær at vedligeholde…

John Lennon havde nu ikke en Maxi. Det var en han lånte på vej til Skotland, da Minien de var startet i var lille til dem. Sådan husker jeg i hvert fald historien.

Tja, det er så ikke Paul McCartney bag rattet af den Healey Sprite, men George Harrison…
…bilen er tydeligvis venstrestyret. Norske plader..?

Jeg synes faktisk også at den Maxi er den allersæreste bil i Lennons stald, @kjeld-jensen , men jeg synes nu jeg har læst, at han havde en til eget brug – når han ville være lidt incognito. Man skulle jo mene, at der var plads nok i hans Rolls?

Det med venstrestyringen er jo klart nok, @soren-w : Det var en medvirkende årsag til at han kørte galt!

Pudsigt nok faldt jeg over en eller anden annonce i weekenden, hvor der var en dansker der solgte en ex-beatle ejet bil. Kan dog ikke huske hvad det var for en bil eller hvor jeg fandt den.

Interessant at få forklaringen på det, man altid har haft mistanke om …
Det kan godt være, at John Lennon ikke var så ferm til at køre bil, men som i så meget andet, havde han mere kant i sine bilvalg.
Jeg synes især godt om den 1956 Austin Princess “rustvogn”, han også havde. Den var indrettet med flysæder bagi, hvor han og fru Ono kunne slappe af, mens chaufføren kørte bilen.

Bilerne er vel en sprite (den norske) og en Big på auktion ?

Norge havde fra 1913 og frem til en gang i 1971 nummerplader (“kjennemerker”) med enkelt bogstav. Bogstavet angav amtet (fylket), og nummerserien startede kort og godt med “1”.

Bogstavet G udgik allerede i 1929 og blev ikke anvendt siden, da det nemt kunne tages for et C.

Konklusion: Healy’en er ikke på norske plader.

@nicolai , måske George Harrisons Mercedes 600? Ved ikke hvorfor jeg ikke kan kopiere link, men til salg hos Classic Motor Sales i Vejle.

Billedet med Sprite´n stammer fra et kortvarigt ophold på Gran Canaria i 1963….

Den bil der bandt de fleste Beatles sammen var i hvert fald denne (og nyd i øvrigt billedet, der jo indeholder så mange elementer at man nødvendigvis MÅ få lyst til at være popmusiker i tresserne), som flere af dem havde i forskellige varianter:

@claus-ebberfeld – jeg ser dig ingen damer? Men det er jo også kun mandag…

Taler vi overskæg? Eller metalbriller?
Begge dele kan bedst bæres af landsholdsspillere fra 80′ erne. Ivan Nielsen, Søren Busk osv.
Findes der folk med overskæg i 2018? De må da så køre en US-bil. Eller måske en 80’er Audi 200…

@soren-w , damerne kommer af sig selv på den måde der.

Jeg har altid syntes at Paul McCartney virker mystisk, så historien er måske sand? Jeg kørte gennem Abbey Road i fredags, men så ikke noget mistænkeligt…

DW nr plade er jo fra Grand Canaria det fortæller bogstaverne GC har faktisk en bil stående med nummer plade nr GC-0363-C Og bilen har kørt på øen dernede

@njal-h-fredhave – Sådan en Rolls er en stor bil :>). John Lennon: 1,79, Paul McCartney: 1,80, George Harrison: 1,77 og Ringo Starr: 1,68.

Hvoraf vi kan udlede, @jewer , at den nye og gamle McCartney var lige høje…

Eller – hedder det “lige høj”?

@claus-ebberfeld @njal-h-fredhave – udmærkede konklusioner. Om de er korrekte skal jeg ikke kunne sige :>D

…..der har i øvrigt sikkert været tidspunkter hvor de alle 4 har været lige høje.

Billedet af de fire beatler foran den kæmpestore Rolls er fra 1969. Så det er efter Yoko. To af dem er fra 1940, en fra 1942 og en fra 1943, så hvor gamle er de mon?

Fed bil, fed historie og fed lakering. Er der nogen, der kan lide lumre fredagsartikler og illustrationer? Ja, men her i 2018 tør man jo dårligt sige #metoo….?

Verden er jo fuld af små konkursramte halv-inferiøre engelske bilproducenter, så det er i sig selv ikke den store historie. Lige den her har jo så fået lidt motorsport ind over, hvilket jo hæver interessen – selv om det endte som det gjorde med fabrikken.

Billederne der ledsager bilen, bringer dejlige minder fra en tid inden #metoo, bonerthed, politisk korrekthed, nypuritanisme og krænkelseskultur slog ind over verden.
Det har ganske rigtigt stået ret slapt til med det lumre om fredagen, men måske vi atter får lidt at ser frem til på denne dag…… God weekend derude.

Ja, det lyder jo til at ViaRETRO har fat i noget dér: Måske ikke så meget med Trident, ikke så meget med rally – men med det der bonusgalleri. Jeg går ud fra, at det er helt i orden hvis man kører lummerhed ind som noget historisk korrekt kulturbevaring?

@njal-h-fredhave , det er en fantastisk billede, der der. Er det også fra World Cup Rally i 1970? At dømme efter de to mænds blikke i baggrunden skulle man tro, at damerne heller ikke havde trusser på.

Og der må jeg simpelthen indrømme, at jeg ikke kender den aktuelle folkestemning for eller imod det. Jeg vælger at forholde mig neutralt: Det er i orden, det på billedet. Simpelthen.

Det der generer mig mest er sådan set, at jeg ikke umiddelbart kan genkende bilen?

Er det ikke en Scirocco Claus :-) tror du focuserer på noget andet end bilen

@soren-w Du har ramt det issue “spot on”.

Bilen er vist et VW produkt at dømme efter køredragterne – Scirocco står der i alle fald på hjelmene. @juhle Man må medgive, at blikke kan blive en smule sløret, men det skyldes nok fotografiets alder snarere end synet…. Kønt i alle fald, hvis man synes om det – og så er der her “me too” kommer ind i billedet – @soren-w.

@claus-ebberfeld . Så er der Trident’en. Den nu desværre afdøde redaktør Ole Emil havde sådan en fætter – gul var den. Ikke bare 70’er bleggul men gul som i GUL. Den havde været til salg i Virum, som jeg husker det til 120 tkr. – men det er længe siden. Ole Emil, der ellers var “Fiat-mand” om nogen, kørte en del i den i sine sidste aktive år. Jeg tænkte dengang, at det var “meget” at tage springet fra Fiat til en “lavstammwt englænder”, når man nu var knapt 80 . Men jeg tror, at han havde meget glæde af den. Jeg vil mene, at han er meget savnet – jeg har kun de bedste minder om ham.

Gad vide, hvad der blev af den Trident.

God weekend.

@sport – Prøv at søge på Trident hér på Viaretro, så vil du finde en artikel om netop den gule. :>)

@claus-ebberfeld – Lummerhed er i den grad kulturelt bevaringsværdigt, og bør ophøjes til et fast punkt hos ViaRETRO – Især i disse krænkelsestider.

@klaus-r , er vi ude i, at du finder det krænkende, hvis der ikke er lummerhed nok?

Aaah, jamen, Scirocco er også en flot vogn, @juhle ! Ja, så forstår jeg bedre min reaktion og glæde – det er selvfølgelig min underbevidsthed der genkendte bilen selvom mit bevidste jeg ike gjorde. Sådan er hjernen så pudsig.

Den gule Trident er næsten en del af mine “The one that got away”-anekdoter, @jewer . At jeg så endte med en gul Scimitar i stedet for siger igen noget om de underbevidste præferencer.

@claus-ebberfeld – gul går jo også godt til mange ting. Jeg overvejer selv en gul snude til Julle når nu den – forhåbentlig – snart er klar til en gang lak.

det er i mine rallyarkiver lykkedes at finde et førbillede af de to rallytøser.

Dagens indlæg fik mig igen til at sammenligne køreglæden i min tidligere Spitfire med ca. 60 HK og 800 kilo med min nuværende 928 med 300 HK og 1500 kilo.
Det skulle ikke gå ret hurtigt, før det var skide skægt i Triumph’en. Den kunne slå med halen på en regnvåd vej, og støjen, vibrationerne og den kendsgerning at man var noget udsat, hvis det skulle ende galt, gjorde at man blev temmelig opstemt selv ved lave hastigheder.
Porschen er en helt anden bil, som “desværre” kræver noget højere hastigheder for at give den samme følelse. Jeg mener stadigvæk at vi passer godt sammen, men måske man skulle supplere med en ældre åben vogn, så endorfin-rusen kan genfindes på den lovlige side af hastighedsgrænserne.

På samme måde med min gamle 2CV, 600 kg og 29 HK. Den kunne være sjov op ad en snoet bjergvej, så længe den havde nok omdrejninger. Knap så sjovt var det, hvis man kom til at hænge bag en langsomt kørende. Så kunne være den være en langsom død at få i gang igen.

Ja, tak for i går – og godt at føle sig som en af de yngre trods min fremskredne alder ;-)
Og helt rigtigt set, ift fornemmelse af fart og glæden ved at køre hurtigt. Det hurtigste jeg har kørt er 240+ km/t på Silverstone i en Audi RS4 – og det var godt nok en del mere kedeligt end at køre den halve, eller en tredjedel af den hastighed i en af mine mange klassikere.
Senest er det min tidligere Sunbeam Alpine – at sidde lavt, med lugten af benzin- og oliedampe og et inferno af larm med en del mindre end de originale 90 heste fra 1.494 kubik tungt jern og aluminium i en bil der vejer lidt over et ton, ja så føltes alle ture sjove, fornemmelse af fart, uanset vind og vejr, over snoede bjergveje i Süd Harzen eller smalle landevej i Nordsjælland – tjah, det er bare herligt.
Længe leve benzindrevne klassiske motorkøretøjer – kom frem forår – jeg savner dig …

Fart er noget underligt noget – over 200 km/t i en Aston Martin DB5 er spændende – især når man overhaler en nyere Volvo :-), men mindre kan også gøre det, men som man jo kan læse ud af de tidligere beskrivelser er det altså sjovere at køre “stærkt” i en ældre bil, da det jo føles af meget mere end i en ny og moderne bil.
Min bedste – og sjoveste – oplevelse i den retning var når min hustru og jeg kørte i vores Vauxhall 23/60 1923 og overhalede andre biler på motorvejen med lidt over 100 km/t – det vakte berettiget opsigt, Vauxhall’en var på sine gode dage god for 140 km/t :-)

God aften

Nåede desværre ikke gløggen igår, men håber i hyggede jer godt.

Altid dejligt at se billeder af en rigtig Alpine …Alpine Renault i sit rette miljø …sne – men det skal ligge på vejene for at møde grænserne før fartgrænserne ;-)

Selv på en pendlertur til Roskilde kan man føle grænsen…i en Alpine

Nåh billedet kom ikke med…der er grænser for størrelse på billeder her- og grænse
for mine evner i IT. Jeg prøver igen- her er det:

500 meter efter fotografen havde taget billedet stod grænsen…

Turen tog lidt længere end ventet…sne, is, olie og sæbe er en kombination, der sætter grænsen laaaaaaang tid før hastighedsgrænsen…kør forsigtigt.

God aften

Jeg mistede forreste nummerplade i bunden…

Jeg er sgu´ så glad for den bil

God aften

Tja, jeg bor så midt imellem Skovshoved og Djursland på det skønne Sydfyn, så ingen gløgg til mig…
…til gengæld lever vi evigt…

@peter-plys-karlsen , det forstås. Sådan er det vist med Alpinekørere – de er så glade for deres bil.

Al den relativitetsteori herover er jeg naturligvis enig i. Ja, har faktisk forsket en del i det selv. Den holder 100%.

@soren-w , det med geografien er vist ingen forklaring i sig selv: På Djursland havde vi en gløgger, der var kørende fra Sjælland.

Du får eet gæt med hensyn til hvilket bilmærke han var kørende i…

@claus-ebberfeld – uh et gæt, når det nu er dig, fristes jeg til at sige Maserati, men det er jo nok det mærke, der binder os sammen p.t..? JAGUAR..?

Det lyder mere hyggeligt end det faglige arrangement, som jeg var til. Må prøve gløggen til næste år. Glædelig jul og godt nytår!

Nejda, @soren-w : Det var mærket bag “verdens bedste allrounder” og meget mere – Porsche! Det er altså som om, at Porschekørere er lige 40% hårdere end andre klassikerkørere.

I hvert fald nogle af dem :-)

Tak for den gode artikel om “Verdens bedste bil”!

Første gang jeg så en Range Rover var i tv-serien “De uheldige helte”, hvor bilen blev kørt fra asfaltvejen direkte ind over de tilstødende marker i uforandret tempo! Tror det var i 1972-73!

Tænkte, sådan en måtte jeg eje! Det tog dog lang tid at spare sammen, og først i 1977 kunne jeg sætte mig bag rattet i en Bahamagul bil! Det var dog ikke kun bilen der var gul, men også nummerpladerne! Det hjalp jo noget på prisen!

Har siden da altid kørt Range Rover af -en -eller- anden slags!

Hilsen Henning Hjorth

Det bekræfter jo min teori om at Range Rover-kørere er konservative mennesker, @henning-hjorth ! Tak for rapporten fra den virkelige verden.

Man kan diskutere hvem der kom først med SUV længe og man kan også lade være for det var Jeep Wagoneer – både i form af kombinationen luksus (AC, automatgear, servostyring og el-ruder) og 4×4 og med at bruge “SUV” (Sport Utility Vehicle) i deres reklamer for bilen….og så snakker vi ikke mere om det :-) ….men Range Rover er en fin bil også. Min ynglings Wagoneer er året 1977 (runde lygter og permanent 4×4).

Uhh.. Michaels fantastiske Range Rover!
Mødte på min vej i dag, disse skønne engelske damer…

Land Rover

Haha, @thomas-pedersen – præcis den er jo også en fin kandidat, ligesom IH’en. Kronologien er jo på deres side. Min pointe er bare, at Range Rover rammer tættere på det vi i dag forbinder med en SUV, hvor de andre er firehjulstrukne stationcars på semi-truck basis.

I virkeligheden er det nok tomato-tomato. En talemåde, der fungerer utroligt dårligt på skrift, kan jeg lige se.

Den Jeep du viser er så vidt jeg kan se fra midthalvfjerdserne, hvor bilen var blevet strammet lidt op: Den fra 1965 var knap så funky.

Sådan en havde min onkel i 80’erne. Den kørte på gas og tanken optog en ret stor del af varerummet. Men der var plads til hans trommesæt, hvilket var det krav om rummelighed han havde til den.

Det lyder ikke som om din onkel var i kernemålgruppen, @kim-nielsen . Men han slog måske på trommer til de allerfjerneste halballer?

Det nødvendige foto! (aner ikke hvor det først blev af) af den smukke Range Rover

@claus-ebberfeld Han var helt sikkert ikke din definition på en fra kernemålgruppen. Da han købte den første Range Rover (han havde en rød før den på billedet) var han tømrersvend, boede i et parcelhus og spillede i et firemandsorkester der spillede en blanding af tidens hits, klassikere og dansktop til hal- telt- og krobal, by- og firmafest, større private fester osv. Så jeg vil mene at der normalt var astfalt hele vejen hen til spillestedet.
Han købte den faktisk fordi han mente at den pga sit alu-karrosseri var mere korrosionsbestandig end den Simca 1307 han havde købt forinden. Det må den også have været, for han kørte Range Rover i mange år. Jeg husker dog at den nederste bagklap på den gule blev skiftet på et tidspunkt. Den var egentlig pæn nok udvendigt, men inderdelen som var af stål, var dælme mør.
I øvrigt tror jeg at købergruppen herhjemme var lidt atypisk pga vores afgiftsystem som gav muligheden for at få den på gule plader.

Gas! Det var og er besværligt! Få tankstationer. Anlægget optag megen plads og var ikke altid lige nemt at placerer i bilen. Dårlig og usikker start af motoren, så mage benyttede det trick at starte op på benzin og så slå over når motoren var drift varm. Nedsat motorydelse da det i mange tilfælde var nødvendigt at sænke kompressionen for at undgå tændingsbanken. Mange var ikke trykke ved at suse rund med en stor trykflaske inde i bilen, og sidst men ikke mindst værdi tab på bilen! Ja sådan kunne jeg blive ved.

Jeg har altid haft et indre billede af Roger Moore når jeg ser en Bahamagul Range Rover, og det er der jo næsten redegjort for i et af de første svar.
Lavede han også reklame for den bil, i sin “fritid”?

E-type med eldrift…..never i min levetid som ejer. Aston Martin har lige lavet en hvid RHD Volante om med tilsvarende eldrift og alle org delene i en kasse ved siden af til køber…..
Anyway, min LHD OTS 1971 ser 2, E-type er til salg, med org motor og matching numbers, hvis I savner en rustfri donor til et el projekt eller blot til at nyde som den er…. Telf 23732126 Mvh Michael

Hvis nogen vil købe den for at lave den til eldrift, så ved du jo godt hvad du skal sige, @michaelv8 :-)

Stakkels dem!

Man burde rykke DIREKTE i fængsel for at ødelægge en E-type!! 😡

@jakob356 , den der retrofremtidsmotorcykel virker bekendt, men jeg kan bare ikke lige komme på hvad det er?

@claus-ebberfeld – MZ

Hvor kan vi lige se den ?? Tænker det kunne måske være en fin adventsgave…

Som XJ40-ejer gennem mange år har jeg både oplevet hvor god en bil det faktisk er samt folks fordomme.
Der er virkelig mange, der mener at vide meget om driftsikkerhed og kvalitet på disse modeller, men når det kommer til stykket har de formentlig ikke engang været tæt på at sidde i en. Jeg kan kun tale for min egen 1992’er, men den har trillet 13 år og 160.000km hos mig, og det er først de sidste par år, at der har været reparationer af betydning.
Modellen er ved at være sjælden, de internationale priser er stigende især på LHD og Danmark er fyldt med sure, gamle mænd.
Mit bedste bud er at eksportere den. Skat mener formentlig stadig at enhver Jaguar er kostbar, så man vil nok endda kunne få en del afgift retur.
Herunder de firkantede linier i en anden vinkel fra en lille tur til Toscana.

Hm kender ikke helt nok til XJ40 til at kunne kloge mig på, hvorfor det er svært at komme af med sådan en svend. Umiddelbart må det jo være en BEDRE bil end end serie I og II – men er det en bedre klassiker som vi ofte nævner her?

Jeg tror ikke det er et problem kun for XJ40, da man også kan købe en BMW 7-serie (E32) og Mercedes S-klasse 140 for ret små penge. Bilerne er måske for nye til at klassikerfolket synes de er sjove – og de købere der gerne vil have noget specielt, men ikke kan gå total på kompromis med anvendeligheden, kigger ikke den vej, pga. benzinøkonomi, driftsomkostninger og et måske lidt kedeligt udseende.

Leo har ret, Danmark er fuldt af sure gamle mænd.

Jeg har haft 2 XJ40 som hverdagsbil, og det er fantastiske biler, meget bedre bygget end de tidligere serier men med meget mere elektronik. Jeg oplevede dog mest fejl på de mekaniske sliddele og rust.
Det kantede 80er design var ikke populært i starten men har vundet ved at blive ældre. XJ40 var noget så sjældent som en fremadskuende Jaguar, hvor de senere modeller blev retro.
Hvis den virkelig er mint og med dansk afgift, bør den koste over 100K.
Men hvor er der et link til en annonce på den aktuelle bil?

For 10 år siden eksporterede jeg en 1986er 3.6. De grim lak og fik 54000 tilbage i afgift. Så slap jeg for de sure gamle mænd…

Hvor dælen er den sat til salg henne? En nær mint Jaguar XJ40 til 20.000 kr lyder slet ikke som værende usælgelig – men det kommer selvfølgelig an på, om der er dansk registreringsafgift på bilen, så er det en hel anden sag.

Men hvis ingen andre er interesseret, så synes jeg det lyder som en handel, jeg gerne ville gøre – kontakt mig gerne!

Billeder og flere oplysninger vil garanteret fremme salget :-)

Skønt køretøj til en god pris !

@ole-jagmann ja det er faktisk ret morsomt at se Jaguars XJ-serie design igennem årene. Efter XJ40 laver de jo nærmest en kopi af XJ serie I. Det er nærmest det samme design frem til x358 som lukker og slukker i 2009. Det er jo en periode på over 40 år. Det viser naturligvis hvor godt designet den oprindelige XJ-serie egentlig var når man kan beholde grundtegningen i så mange år. På den måde kan man sige at XJ40 var den “specielle” og først fik en egentlig efterfølge i den nyest XJ-serie der dog godt nok savner den elegante stil fra de tidlige XJ-serier.

Hvis med plader/kørende – så kan jeg godt tage den, hvis den er så fin.

Nå – og jeg der lige skulle til at melde mig i koret af potentielle liebhavere………

Egentlig er jeg jo ikke gammel nok til Jaguar i almindelighed, men sådan en kunne vel sagtens overtage tjansen som hverdagsbil, eller??? (her må de kyndige lige byde ind)

Men 60-90K ændrer jo situationen lidt, om end det stadig ligner utroligt meget bil for pengene, selv om den anslåede værdi spænder over +/- 50%-33%. Og hvad har sådan en kørt af km, når den fortsat er mint?

Jeg kan kun sige at man helt klart bliver et bedre menneske af at køre Jaguar. Det gælder sikkert også XJ40-varianten, som tiden har været nådig ved.

Dens stærke side er efter min mening interiøret, der blev opdateret i den bedste firserstil og langt overgår både BMW og Mercedes i luksusfornemmelse.

Den konkrete salgsproces’ svage side er de mange uklarheder: Hvad er det for en bil, hvad er “tæt på mint” udover en smag, hvad koster den og er den i det hele taget til salg eller ikke? Vi spørger tit til diverse mangler i Ugens Fund-annoncer, og i dette tilfælde er der mange – ja, faktisk er der jo ikke engang en annonce.

Jeg må tilstå at jeg også misforstod mailen fra Nikolaj – men da jeg HAR en Jaguar, så tænkte jeg ikke mere over det.

Men som sagt: Enhver Jaguar er bedre end ingen Jaguar. Og fakta om bilen er bedre end ingen fakta.

Jeg ved godt at der er delte meninger om xj 40, men jeg synes, at det er den smukkeste jaguar xj model, og at den har et ganske tidsløst design. Hvor en xj serie3 blev en grim kantet serie 1 har Xj 40 et smukt afrundet kantet design. Solgte desværre min 92’er for et par år siden til den latterlige sum af 27.000 kr. nysynet. Hvorefter, den blev “eksporteret”, og den nye ejer fik 66.000 kr. tilbage i afgift. Et skatte hul, der forhåbentlig er lukket.

Jeg havde min til salg et halvt år til 35.000 kr, inden der kom en for at se på den. Så de er svære at sælge, ligesom andre større biler der ikke har opnået veteranstatus.

Hovhov, @janc ! Når du skriver “Hvor en xj serie3 blev en grim kantet serie 1” så må jeg protestere!

Jeg er enig i, at Serie 1 og 2 er endnu smukkere, men det gør i mine øjne bestemt ikke en Serie 3 grim. Og jeg PRØVER her at være objektiv og se bort fra min egen Serie 3…

En kantet formulering, mener faktisk ikke at en serie 3 er grim, kun at det var en mindre heldig opdatering af de forrige modeller.

Så må jeg protestere igen, @janc – nu mod brugen af formuleringen “mindre heldig” :-)

Til dem der ikke har hørt om det så har Sommer’s museum i Nærum en særudstilling om Jaguar XJ6. Absolut et besøg værd.

http://www.sommersautomobilemuseum.dk/saerudstillinger/

Hele vores hobby drejer sig om følelser og passion. Man kan have mange personlige grunde til at købe den ene eller den anden model, årgang, familierelationer,første kys……
Hvis fornuften tager over kan vi ligesågodt blive voksen.

Det er umuligt at sammenligne de to biler men ville sælge min sidste år fortrød og tog den tilbage fra forhandleren sad hele vejen hjem og tænkte det gør jeg ikke mere 944er på alle måder en fantastisk køremaskine men den har ikke lyden og eftermælet fra de store sejre men det er en bil man bare nyder at køre .

ubs !!!

Ferdinand Porsche havde jo altid som udgangspunkt for at lave en kvalitets sportsvogn til folket. Det rationale kom de nok for tæt på folket med i form af 924 designet, efter at have gennem årtier opbygget et kvalitets renomme igennem racerløb sejre i LeMans og som reklamen også viser ( en jetset bus med en 911… ikke et rugbrød). 944 derimod løfter kvalitets og ydeevne i design og fremtoning betydeligt… fed bil, men ikke snyg som en 911…928 er bilen der rammer plet igen…

Tja, en god 944 turbo skal man vel efterhånden over 200K for at købe, og en fornuftig 911 fra 70erne kan fås for 350.000 og opefter, så helt dobbelt op behøver det ikke være.
Jeg har godt nok kun en 924, men det er trods alt den, som 944 turbo er baseret på. Jeg har også en 911, og i forhold til den mangler min 924 totalt karisma. Største anke er den kønsløse, men driftssikre motor. Det råder 944 turbo så bod på både med flere HK og mere, der kan gå galt. Men nogen boxer 6er bliver det aldrig. Og så er der hele legenden omkring 911, det har 944 ikke. Det er kun sjældent man bruger topfart og accelerationsevne til fulde, men karisma bruger man hver gang man kører og for den sags skyld bare kigger på bilen. Så Peter: Køb, køb, køb…

911, ingen over og ingen ved siden af – uanset hvad papiret iøvrigt siger.
Min første oplevelse med 911 var en mørkebrun Carrera fra ’76, som tilhørte min windsurfinginstruktør dengang først i 80’erne.
Vi skulle til Mols og surfe, men det var absolut intet problem at få et par 14-årige knægte ind på bagsædet, selvom vi nok sad tæt.
Sikke en oplevelse, ikke mindst da den fik lov til at strække benene – lyd, læder og luksus.
Sidste år var jeg så heldig at få minderne genoplivet i en ’75’er, som en kammerat har investeret i – stadig en intens oplevelse, både ude og inde.

Fantastisk beskrivelse Bjørn,- kan ikke være uenig på nogen måde.
Lyden, lugten og følelsen af en 6 cyl luftkølet boxer er noget af det fedeste.

Fortryder stadig jeg solgte min for 4 år siden.

@bjoern-stegger , det var som at være der selv – tak for historien.

@soren-w , Peter er meget specifik: Det skal være en 3,2 Carrera og endda helst med den nye gearkasse. Den får man ikke for 350 af de lange.

@heine-hansen , tak også for dit kontrapunkt, der netop illustrerer hvor god 944 er.

Sagen er vist bare, at det handler om noget andet :-).

Interessant at læse indlæg fra folk, der normalt ikke skriver så meget her på siden. Tak for det.
Er vi ikke grundlæggende tilbage ved den evige snak? Hvorfor give mange penge for en gammel bil, der skal passes, plejes og fikses i både for og bag, når man kan købe en 120% driftssikker Ford Focus til 180k?
Ja, hvorfor?
Hvorfor skifte en lækker 944 til en 911. Ja, hvorfor?
Fordi rationaliteten heldigvis i ny og næ sættes ud af spil, og følelserne tager over. En 944 er en “super god” bil. Let at holde, kører godt, er stabil osv. En 911 er måske mindre “god” i det daglige, men den er til gengæld “magisk”. Den er…..en 911. Punktum.
Det er lidt som forskellen på en “god” kvinde og en “magisk” kvinde. Den historie kender vi alle til, tror jeg.
Peter skal købe den 911! Men undlad min bil/kvinde-analogi hvis ikke MeToo skal dukke op med fakler!

Enig, @skaanning – og så skal han måske sælge sin 944 Turbo til mig :-). Den tager jeg lige med ham på tomandshånd…

@claus-ebberfeld nu ved jeg ikke, hvor lummer man må være her på Viaretro, men hvis jeg drager en stilfærdig og politisk ukorrekt sammenligning mellem dine biler og kvindetyper, er du så ikke dækket mere end godt ind? Nogle har til gården (Alpine), nogle til gaden (SLC,XJ12) , andre midt imellem. Hvad skal du med en 944? Hvad kan hun…dvs den, som de andre ikke kan dække? Dejlig vogn, men alligevel.
Uha, hvor jeg modsiger mig selv i forhold til min første mail! Men det sagde D.H. Lawrence, at man gerne må….i ny og næ!

Man skal ikke altid købe, det man ønsker – man risikerer at blive slemt skuffet. I værste fald forsvinder interessen.
944 turbo er da helt sikkert en bedre bil. Jeg kan umiddelbart kun finde een fordel til 911’eren – lyden.
Meen (baseret på min egen 924 turbo , og en kort tur i en 944 turbo), en 944 er en GT-bil – ikke en sportsvogn. Fordi undervognen og styretøjet er alt for godmodigt sat op. Det er ikke en bil, man tager en stor omvej på vej hjem, for at finde den store køreoplevelse. Det er ikke en bil, hvor man tilrettelægger et sving med nedbremsning, indstyring, apex, acceleration med en fornemmelse af:”Det gik godtnok stærkt, og bilen forsøgte at slå mig ihjel”. Hjertet banker.
Måske er 911’eren netop på det punkt bedre?

@skaanning , her på ViaRETRO må man være MEGET lummer: Vi er mig bekendt det eneste medie i Danmark, hvor det stadig er tilladt.

@the-real-stig , der er trods alt et par fordele mere: 911 har et absolut fantastisk styretøj, karosseriet er bedre bygget (ifølge testen fra 1985) og faktisk er rullekomforten også bedre i 911, ifølge samme kilde.

Men derudover har du ret i det med motoren, for selvom den luftkølede bokser i 1985 var over tyve år gammelkendt som konstruktion og til dels lydbillede, så dedikerer den gamle test et helt afsnit (ret langt) til at beskrive 3,2-motoren og alle dens dyder frem for turboen: Udover lyden er boxeren også mere økonomisk og “hängt besser am Gas”, som tyskerne siger.

Lige som Bjørns fine førstegangs oplevelse af en 911 blev jeg også bjergtaget i min barndom i Esbjerg hvor jeg som lille knægt brugte tiden med at daske rundt på havnen. Ved Fanøfærgen så jeg første gang en tysk 911 i køen og jeg husker den stadig som værende mørk brun. Senere så jeg dem ofte på Autobahn når de strøg forbi vores SAAB på ferieturen sydpå. Måske Du husker galt med året Bjørn, i min 911er bibel står at første serie løb af samlebåndet september 64 og formentligt først kom til salg i Sverige senere, måtte lige tjekke. Jeg tror min først 911er oplevelse først må have været i 67-68 men det er jo en halv menneskealder siden. Jeg skulle nok have købt en dengang mine frie midler og bilens pris passede bedre sammen nu er afstanden blevet alt for stor, men jeg nyder dem da hvergang jeg ser en til træf eller på messerne.

Lamborghini Countach i sort med guldfælge, ja tak ! En Ferrair 308 GBT el en Maserati Merak tager jeg også gerne i sort.

Hvide biler (specielt nye) har jeg der til gengæld svært med, de minder mig om noget fra hårde hvidevare afdelingen i Fleggaard.

Så kan du se den her musik video og glæde dig over at der bliver en mindre in verden (en sort 944´er lader vist liver her..): og sangen hedder passende “Black car”

(….elsker sorte biler…)

Black Friday? Du er en uge for sent på den. Men jeg er enig i det triste budskab. Jeg har vist kun haft en sort bil såvidt jeg husker? En Alfa 156, som jeg skyndte mig at montere rødt læder i. Det var ikke nok, så jeg solgte den til min bror. Siden har jeg haft 3 røde Alfaer…
Mine klassikere har aldrig været sorte. Gul, rød, grøn, hvid, brun, beige, blå, orange og den slags lækre farver… Men aldrig sorte…

ÅÅÅHHHH Brun BMW 320. Du er savnet.
Monti

Ferrair = Ferrari.
Måske jeg skulle have holdt lidt tilbage med den flaske Gammel Dansk til fredags
morgenmaden ;-)

En af vores lokale autoforhandlere havde en helsides annonce i ugeavisen forleden. Noget med en hel masse leasingbiler, der nu var kommet ind og klar for salg, og som blandt diverse tekniske lovprisninger også fandtes i “masser af lækre farver”. Et hurtigt scan ned over siden viste 20 billeder af stationcars i alle former for sort og koksgrå. Den grinte vi meget af, hjemme ved køkkenbordet.
Men det er da selvfølgelig en tryg fornemmelse, at kunne købe en bil i en af de tre standardfarver, sort, koks og sølv, og vide at der står en anden lemming klar til at overtage den efter 3 år og 99.000km. Men også lidt fattigt, og jeg skal i hvert fald ikke med på den galej.

Overskriften til dagens artikel mindede mig om en tegneserie fra barndommen…

Tak skal du have, @jakob356 – det varmer.

Ovre på Facebook foreslog politibilsentusiasten Heine hvide døre til at live op på rustvognslooket. Så dropper jeg nok guldfælgene.

@monti , det var en fed firmabil.

@soren-w , det er jo et retro-site.

@njal-h-fredhave , hvis en skæv københavner udtaler de to navne, så lyder de også hundrede procent ens.

Jeg har haft to sorte biler, som nævnt ovenfor købte jeg den ene af min bror. Min næste Alfa Romeo blev rød.
Jeg har kun haft én firmabil og den var brunmetal.
Jeg har aldrig haft en sort klassiker og kun to hvide, 1972 Triumph Spitfire og 1962 Jaguar E- type 3.8 OTS.

Kunne du ikke selv bestemme farven?
Men med alle dine km, giver en firmabil så meget mening, sort eller ej…

Ja, alle moderne biler vil det samme, kan det samme og mangler det samme – nemlig charme, personlighed og inddragelsen af føreren. Ja, faktisk er føreren efterhånden blot en statist, der allernådigst får lov at dreje rattet.
Måske er det passende, at disse fartøjer nærmest kun sælges i sort og hvid. For det er sgu en farveløs sort/hvid-verden, de serverer.
Men der er da klassikere, der en gode i sort. Men det kræver, at kabinen ikke er sort. En Lotus Europa er flot i sort. Også Esprit. TR 4 og 5 ligeså. Og 911. Men måske skyldes det, at disse biler har en spektakulær formgivning, der kan klare, at den sorte farve “æder” lidt af linjerne. En Mercedes w116 dur også i sort, hvis man går efter statsmand-looket.
Tog dog trods alt hellere de omtalte biler i andre farver.
Hvid? Nej og atter nej.

Jeg har både en sort firmabil (Mercedes) og en sort klassiker (Mercedes) men er ikke i helt samme selskab som de herrer der nævnes (synes jeg da selv:-) God weekend

Foreløbig 4 sorte hér – ingen af dem firmabiler – men dagligdagsbiler. Lancia Thema 3,0 SW, Alfa 147 GTA, Mercedes 300E-24 W124 og Mercedes 300E W124. Jeg er enig i, at sort er en elendig kulør til en bil – men når man køber brugt og man vil ha’ den der står der, så må man også nappe den i den kulør som den nu en gang har :>). Kunne/Skulle jeg selv vælge helt ny bil, ville jeg aldrig købe en sort – men en rød.

…..Næh, 5 s’gudda! Glemte lige den Mercedes 260E W124 jeg havde en 14 dages tid – indtil jeg fandt ud af at der skulle lidt mere power under hjelmen :>)

Sort kan være smukt på klassikere men det skiller vandene og er vel sjældent originale lakker.

Selv en Fulvia Sport klarer det, men vi har ofte diskuteret om den sorte farve ændre fremtoningen på konvekse og konkave kurver på bilerne. Min personlige teori er at bilerne ser meget forskellige ud på billeder og i virkeligheden så fotokunsten har også en hvis indvirkning på resultatet.
Jeg er nu meget glad for at skifte min sorte hverdagsbil ud med en blå.

Det med sort og konvekse og konkave kurver minder mig om en bil, jeg måske også kunne acceptere i sort, nemlig Countach-konkurrenten Porsche 930 – Turboen er sådan set ond nok til at bære den. Den vil samtidig være en mere fornuftig firmabil end italieneren.

Men igen: Ikke i sort/sort. Aldrig i livet.

Og selvfølgelig har du ret, @ole-jagmann : Det giver rigtig god mening til mit kørselsbehov. Men det har altså haft den effekt, at jeg nu har fået lyst til klassikere i endnu skrappere farver…

I skal bare gå all in. Gult fremhæver linierne.

Sort er Audi-sygen, som har bredt om sig.
Nogle personer opfatter sig som værende stærkere, mere maskuline, intimiderende sorte riddere, når de sidder bag rattet.
De fleste andre er blot fantasiløse.
Hvide kummefryserfarve anser jeg dog stadig for at være nulpunktet.

De eneste som kunne noget med sort lak til bilerne, var Lotus.
Behørigt garneret med guld.
Ikke synderligt smagfuldt, men dengang havde Lotus jo grund til at være prangende og selvsikker.

Sort går fint til en Esprit..

Mit gæt er at firmabiler for 90% vedkommende er tyske stangvarer i sorte eller grå. Er man ubercool, så vælger man sort læder….
Den ultimative kedelighed – sort/sortmen måske tryghedsskabende. Jeg kommer aldrig til at forstå det.

Nemlig @per-lemser , you proved my point :-)

Enig, @per-lemser – Lotus, sort og så lidt guld, dét er der faktisk også meget rigtigt over. Og den er meget billigere i drift end en Countach! Det er vigtigt for en firmabil :-)

@lars-t-madsen , så vidt jeg kan se er Volvo, Renault og alt muligt også sort, så det er vist ikke bare et tysk fænomen. Men nej, jeg forstår det heller ikke.

@claus-ebberfeld – men du ved godt, at du har gjort noget helt galt ikke??? Nu bliver du forvent med moderne køretøj, der kan give varme i kabinen, der som regel starter, viskerne virker, låsene fryser ikke, ingen værksteds- eller benzinregninger (fortsæt selv listen)….

Det er et farligt spor af mageligehed – som kun vil gå ud over klassiker-km….
Taler af bitter erfaring.

Jeg købte min første sorte bil i 1974! En Lotus Europa Special årg 1973!
Midt i halvfjerserne var der ikke mange sorte privatbiler, så denne vakte en del opsigt! (Det gør de fleste Lotus vel!)
Lotus´hovedsponsor i F1 var Players Cigaretter, og det var denne sort/guld bemaling der prydede F1 bilerne fra Lotus! En kobling til gadebilerne førte til denne udgave af Lotus Europa Special!
Bilen blev solgt til udlandet efter 32 år hos mig ! Den kører i dag i Luxembourg!
Stel nr 1246Q
Har siden ejer flere sorte biler, Lotus Esprit Commemorative, Lotus Super 7, Range Rovers, osv! Har i dag kun en sort Ferrari 308 GTS 1978! Efter sigende er der kun solgt 28 stk i denne farve i første serie fra 1977-1980!

Hilsen fra en der elsker at vaske bil…..!
Henning Hjorth

@henning-hjorth , for dælen den er lækker i sort med guld, hvordan kunne du slippe sådan en skønhed ?

Nå, der er Morganen på den nu fjernede High-Speed Curb ved Roulunds i Odense!

(ved afkørsel 50-51)

Indrømmet, @henning-hjorth : Dén udgave af Europa SKAL og må selvfølgelig være sort – og den bærer det med stolthed, ser man jo. Toplækkert, simpelthen.

@lars-t-madsen , jeg HAR tænkt over det samme, men tidspunktet er dog nærmest perfekt valgt: De næste fire-fem måneder ville jeg ikke køre klassiker alligevel. Og jeg er faktisk ved at udtænke en slags strategi for at undgå at falde i den fælde der.

Sjovt tilfælde: På vej for at aflevere en søn i Vejle forleden kom vi til at snakke om farverne på de biler vi så på motorvejen hvor de overvejende var sorte og sølvgrå og sønnen konstaterede tørt, at de så noget kedelige ud! Vi talte så om bilerne før i tiden – ’50’erne, 60’erne og 70’erne hvor der var mere spræl i farverne og endte med at blive enige om at vores metalrøde stationcar fra 1995 egentlig var meget pæn og skilte sig ud fra flokken, bagefter kom jeg i tanker om, at jeg faktisk aldrig har haft en sort bil!
Som et kuriosum kan nævnes, at Peugeot leverede modellerne 404, 504 og 604 i sort mod MERPRIS – ligesom metalfarver, men en sort 404 eller 504 med rødt indtræk var faktisk en flot bil :-)

Synes nu at sort kan klæde en række klassikere – det var også den helt igtoge farve til min Toyota Crown. Iøvrigt med dybt bordeauxrødt indtræk og masser af krom.

@bernt-clausen, tak for dine kommentarer. Der er mange fine informationer at hente.

For nogle år siden så jeg på Fredericia-messen en Cadillac fra 1925, som ejeren havde fundet som vrag og sat i stand, så den stod som ny. Af de finesser, han viste mig, var blandt andet en elektrisk cigartænder (med et par meter ledning) så man blot kunne række ind ad det åbne vindue, hvis men befandt sig uden for vognen og skulle have ild på sin smøg. Endvidere havde den en kompressor med forbindelse ud til hvert hjul, så man til enhver tid kunne pumpe luft i dækkene. Kompressoren blev aktiveret ved, at man med tændt motor koblede ud og indrykkede gearstangen i et særligt gear. Den var endvidere tyverisikret ved, at man ved parkering låste gearstangen fast i bakgear, når man fjernede startnøglen – en finesse, som SAAB som bekendt brugte mange år senere.