• 360 hestekræfter, 1100 kilogram, 297 km/t – og ikke antydningen af elektronik til at hjælpe. Well, man får ikke det hele til den pris. 
    Det var da jeg samlede op på resutaterne fra weekendens auktioner, at det […]

    • Som jeg lige skrev ovre på Facebook, hvor der også var een, der sprugte til den danske registreringsafgift: Jeg kan se at SKAT i august 2018 vurderede en Cerbera 4.2 fra 1996 (med 32.000 kilometer) til 68.995 kroner i registreringsafgift.

      En fin analogi, @jakob356 . Men sin egen motor, denne gang – og dermed jo ægte fuldblod.

    • Sådan én, lige præcis Cerbera’en har jeg drømt om lige siden jeg så Jeremy Clarkson afslutte en 5th. gear med at fyre af ud ad en engelsk countryroad. Havde den dog bare været venstrestyret – jeg har virkelig svært ved at forlige mig med at skifte gear med venstre hånd, især når det skal gå stærkt. Prisen er da helt rigtig, hvis man ellers kan regne med SKAT’s sidste afgiftsforlangende. Jeg har netop tjekket afgift på en 1979 Corvette – 51.000 kr. Så en 96’er Cerbera til 69.000,- ? Der er noget galt – det hænger ikke sammen. Den ene er nemlig veteran og cerberaen er ikke engang 25 år (hvilket i sig selv som bekendt heller ikke udløser nogen som helst form for rabatter fra SKAT).

      Om Blackpool er et fasionabelt sted eller ej er vel en smagssag lidt ligesom om man synes bierfest i Igolstadt er det eller ej. Personligt foretrækker jeg Blackpool…. https://www.visitblackpool.com/

    • Vanvittig fed bil. Den er helt i top på min ønskeliste!!

    • Som den lykkelige ejer af en TVR Griffith 500 samme årgang og 365hk’s 5L V8 af Rover afstamning, med rattet i den rigtige side, dvs venstre, kan jeg fortælle at sådan en naturligvis skal køres rigtigt, og det har jeg i mit snart 3 årige ejerskab endnu ikke oplevet som problematisk. Kør den forkert og det kan ende grueligt galt, helt sikkert. Sådan gælder det vel for alle biler med de præstationer. Ja, folk kan slå sig selv ihjel(eller endnu værre andre) på en lovlig knallert30 eller i den mest bovlamme Volvo 142. Bare kør den dumt nok!
      Pr dags dato er der 41 indregistrerede TVR i DK.

    • Ser lige dit indlæg nu, @peter-hostrup .
      Hvordan ligger landet med ombygning til venstrestyring? Hvor svært og dyrt er det…?

    • @skaaning Desværre har jeg ingen erfaring med ombygning til venstrestyring, min er heldigvis født sådan. Jeg tror faktisk at alle, eller næsten alle, TVR’s modeller findes som både RHD og LHD. LHD er der generelt ret få af. Griffith, som jeg har er der bygget 1.000-1.500 ialt og heraf er ca 100 stk LHD. Andre nyere modeller kan være helt nede i et-cifrede LHD antal. Den nye Griffith er vist bygget i et eksemplar i alt, så der er ingen LHD.

    • @skaaning Desværre har jeg ingen erfaring med ombygning til venstrestyring, min er heldigvis født sådan. Jeg tror faktisk at alle, eller næsten alle, TVR’s modeller findes som både RHD og LHD. LHD er der generelt ret få af. Griffith, som jeg har er der bygget 1.000-1.500 ialt og heraf er ca 100 stk LHD. Andre nyere modeller kan være helt nede i et-cifrede LHD antal. Den nye Griffith er vist bygget i et eksemplar i alt, så der er ingen LHD.
      LHD-udgaverne er noget dyrere, men det betyder bare at RHD er gode køb, hvis man kan finde sig i at sidde inderst ved fortovet, i “røvklappeafstand” til damerne.

    • TVR Chimera er fed og jeg kunne sagtens leve med en højrestyret. Jeg kan skifte gear med begge hænder :-)
      Men Cerbera er for lang og er uharmonisk når man ser den fra siden. Den ekstremt lange dør må da fylde hele nabo parkeringspladsen når man skal ud. Det ville aldrig gå på Bilkas parkeringsplads.

    • En Griffith 500 med Rover motoren til mig. Hvis noget går i stykker, er den nok nemmere og billigere at reparere.
      Ligesom @ole-jagmann, synes jeg, at Chimera er for lang til at være harmonisk.
      Blackpool har jeg ikke andet forhold til end monologen “Fynboen” med Dirch Passer, hvor han arbejder på en tyrestation. Avlstyren er sort og hedder “Blackpool” … ;-)

    • Som tidligere ejer af en Grantura kan jeg bekræfte at udstigning ikke foregik med værdighed via den meget korte dør og i den i hele taget lille kabine.
      Olav’s MK II kan jeg med mine 188 cm ikke fysisk køre i !
      Så hellere en lang dør der åbner direkte mod fortovet og cafe gæsterne der sidder og gætter på hvad der rullede op foran dem.
      TVR er bare gadedreng 💪

    • Dét er en interessant sammenligning, @niels-v : TVR har historisk set ikke haft styr på dørlængder! Det har jeg aldrig tænkt over.

    • @claus-ebberfeld Nåe, det ved jeg nu ikke, “styr på dørlængderne” Grantura og Griffith 200 og 400 har da sådan cirka så lange døre, som kabinens længde tillader. Kig lige på billedet af denne smukke bil, hvor meget større døre kan der komme i?
      Lotus 7 fx har meget lille kabine, så en del vil slet ikke kunne være i bilen.
      Tidligere havde jeg en Marcos 3000 GT Volvo, den var altså også noget besværlig at komme ind i. Det er til at leve med, synes jeg. Vigtigere er til gengæld pladsen i motorrummet. Der kan være en dejlig V8 motor i. Så præstationerne bliver aldeles fremragende…

    • Jeg altid syntes de moderne TVR har et eller andet hjemmebygget kit-car over sig. Modsat er der fedt at den er rustik og upoleret som en Cobra eller Viper. Det bedste er nok den anti-Ebberfeld’ske motor. Ingen fråseri med ventiler og knastaksler bare fordi man kan og det her er endda en moderne nykonstrueret “racer” motor.

    • @westmus Som TVR-ejer må jeg indrømme at kvalitetsniveauet ikke over det hele er på niveau med almindelige biler, men det er vel den pris man må betale for oplevelsen og passionen. Tænk på at TVR var en bilfabrik, der da de toppede lavede langt under hundrede biler om måneden, så de har ikke haft store midler at gøre med. FX Griffith modellen der fra 1991-2002 blev lavet i 1.000-1.500 stk i alt LHD og RHD. Giver i snit en produktion på ca 8 biler om måneden! I modsætning til fx BMW, med en teknisk og kvalitetsmæssig overlegen BMW Z4, der ihvertfald i min søsters 2.5 udgave lader mig fuldstændig kold…

    • @peter-hostrup, mon ikke det er ret generet for alle lavproduktions biler? De vil helt naturligt have flere “håndbyggede” løsninger. Men det jeg tænkte på mht de nyere TVR var mere de ind-og udvendige design løsninger. Det har i mine øjne et twist i retning af en amatør designet “Thansen bil”.

    • @westmus Man kan vel godt sige at efter TVR-modellerne Griffith og Chimaera, lanceret i henholdsvis1991 og 1992, får designerne ret frie hænder. Som så ofte set før, så risikerer man at få på puklen (mere eller mindre retfærdigt) når man vover at gøre noget anderledes. Til gengæld er det ikke så kedeligt eller forudsigeligt, som noget nogen af de andre bilfabrikker kan finde på at lave.
      Ikke alt TVR fandt på var vellykket, helt bestemt. Fx kan man undre sig over at i Griffith sidder de indvendige dørhåndtag ikke i dørene, men derimod i kardantunnellen. Det virker faktisk, og når man først har fundet dem, så er det jo ok…
      Prøv lige at sammenligne med fx en dejlig Ferrari i de samme årgange, måske ikke umiddelbart nogle mærkværdige løsninger, men vent, de skjulte mærkværdige løsninger viser sig fx når Ferrarien skal på værksted og den glade ejer finder ud af hvad det koster at holde sådan en bil kørende. Skal man så tale om dårlig kvalitet, Thansen eller Harald Skrald (nyborg)? :-)

    • @westmus , det indvendige design af disse sidste TVR er een af de ting, der fascinerer mig ved mærket. Ikke nok med at de lavede deres egne motorer, men de turde VIRKELIG også prøve deres egne veje med designet.

      I øvrigt er motorerne bestemt ikke “anti-Ebberfeldske” :-): Jeg er også en stor tilhænger af “keep it simple”-princippet. En paradoksal ting ved TVRs nye motorer er, at den gode gamle Rover V8 faktisk lyder bedre i mange, mange situationer. For eksempel tomgang :-)

  • Alle mand bedes indfinde sig ved deres biler…starten går om et øjeblik.

    I går blev det forår ifølge kalenderen, og minsandten om ikke vejrguderne bekræftede dette ved at give os klar himmel og varme solst […]

    • Claus: sådan hér kører man Maserati !

    • Hvis der nu SKAL Biturbo på bordet, synes jeg, man vælge den “rigtige” 2-dørs. Ugens alternative fund ser sgu lidt kedelig ud – også farven.

      Jeg var ikke klar over, at nogen nu vil piske en stemning op omkring det, vi for et øjeblik siden kaldte brian-gejlede biler. Men ak. Alt det kræver, er, at sige at den slags er morgendagens store ting og så ellers finde på et fikst navn til “genren”.
      Og vips…så er et kunstigt behov skabt.
      Og nej, det er ikke møntet på dig, @Ebberfeld. Jeg ved godt, at du blot videreformidler tingene.
      Opel ramte nogle fine linjer med Calibra – vel kun overgået af Peugeot 406 coupe i den klasse.
      Men det sølvgrå eksemplar fra artiklen er frygtelig at se på, og ligner noget, selv V-Maxs kernelæsere vil synes er vulgært.
      Hvis der ellers er noget om snakken med den trend, håber jeg, at den kommer til at eksistere i et univers langt fra de klassiske bilers.

    • Ja tak til Biturbo, selv om jeg ikke mangler upålideligheden i mit liv….
      Ja tak til Panda. Jeg har overvejet om sådan en Panda var praktisk at have når døtrene får kørekort. Måske er sikkerheden for ringe til at man vil sende sine curlingbørn ud i trafikken i den?

    • Det skal jeg nok, @njal-h-fredhave ! Også selvom det ikke lige bliver dén her. For jeg er egentlig enig med @skaanning – jeg er lidt for kræsen til den firedørs.

      Ja, @jakob356 : Jeg skal nok komme tilbage til det.

    • Hvis jeg nu ligger min personlige holdning til Biturboen væk, synes jeg, at bedste valg må være en 2-dørs i den originale mørkebrune metal med lyst interiør. Og naturligvis på de relativt små og tynde stålfælge.
      En skrig-rød på brede fødder med være det absolutte no-go.
      Og så ville jeg nok sætte mig ind i, hvem der har erfaring med at skrue på sådan en. Selv kender jeg kun Skallebølle Auto på Fyn.

    • Så er det da utroligt heldigt at jeg nu arbejder på Fyn, @skaanning ! Det må være et tegn.

      Jeg har dog ingen forventninger om at min kommende Maserati skal holde ret meget på værksted…

    • @klaus-r , jeg holder mig for ørerne: Jeg tror ikke på det!

      (Men bare lige for at være sikker: Du mener de tidlige karburator-biler, ikke?)

    • @claus-ebberfeld I særdelshed dem, men nu har jeg jo også en fortid hos Hersild & Heggov, hvor vi i midten af 90’erne solgte en hel del Bi-Turbo modeller med indsprøjtning.
      Lad mig bare sige, at jeg har set nok til at fastholde mit synspunkt omkring de modeller.
      Tror faktisk kun jeg har set værre “kvalitet” i min læretid omkring 1980, hvor man fra en af afdelingerne kortvarigt solgte Seat, Zastava og Yugo. Et fast væddemål gik altid på hvor hurtigt kunden kom retur med noget der ikke virkede – eller om bilen kom på et fejeblad næste morgen……

    • Det er brugbar viden du deler ud af @klaus-r. Jeg kan ikke lade være med at grine af din sammenligning med Zastava og Yugo. Det svider i hjertet, at Maserati var SÅ “langt ude”.

    • Jeg kiggede efter 1.-generation Panda for 5-6 år siden uden at finde nogen, og det er formentlig ikke blevet nemmere…
      @claus-ebberfeld : Maseratierne er jo over 18 år gamle, så entusiasterne har haft fingre i de overlevende. Det betyder at dem der faktisk er kørende og har mere end 37.000 km på tælleren har fået fixet de værste fejl. Det er jo det samme med engelske biler fra 70’erne: dem der er tilbage er faktisk ikke så tossede…

    • @holmen Du skulle ha’ købt min Alfetta, så havde du været klar fra dag 1- Nå, men det er jo også for sent nu, da det trods alt lykkedes mig at få den solgt;)
      Tror forøvrigt, at HP i Skallebølle forsat har sin meget fine Maserati til salg…. vist nok en 424?

    • Værkstedsgulvet !
      Lige blevet færdig med at montere støddæmpere foran i begge sider :-)
      Så er det jeg virkelig husker, hvorfor jeg savner Hydropneumatik’en !!! 😊

    • Jeg VÆLGER simpelthen helt bevidst at tro (mest!) på @leo-jensen !

      Men ja, jeg grinede også af @klaus-r ‘s sammenligning med Zastava. Dog kun en lille smule og smånervøst…

    • Jeg synes at Biturbo’en er super-lækker. Og det er lidt fesent, at I bortdømmer den på kvaliteten (eller den manglende…). Tidstypisk sjusk i konstruktion og produktioner jo en del af vores fascination! Hvis ikke vi tålmodigt accepterede, at konstruktørerne i gamle dage var mindre omhyggelige, ville vi alle køre rundt i en VW Type 1, en Pagode eller en youngtimer-Golf. Og sådan er virkeligheden jo ikke: Vi flokkes om Alfa Romeo’er, Lotus’er osv.

      Kom nu ind i kampen: Det må da være den ultimative udfordring at eje en Biturbo, og så bevise at man man restaurere og vedligeholde den, så den bliver driftsikker!

      PS: Som ung ingeniør i 80’erne var jeg i Udine i Italien for at købe maskinudstyr. Rygterne gik på at ejeren havde en Maserati Biturbo, men i lufthavnen blev jeg hentet i en Opel Rekord – Maseratien var på værksted :-(

    • Nu er der blevet talt en del om den Biturbo. Mest imod den via talrige kommentarer om kvalitet, levedygtighed og økonomiske mareridt.
      Hvis der skal siges mere om den, kunne det være interessant at tænke følgende: Ok, @claus-ebberfeld VIL have sådan en bil. Det er nu kundgjort.
      Men hvordan griber den herre så den sag an? Hvad skal der tænkes på, undersøges og tjeckes, når beslutningen nu ER taget?
      Selv om jeg og andre ikke ville købe en Biturbo, kan vi jo godt lægge det til side, og komme med konstruktive indspark til dem der GERNE vil vove pelsen med sådan en bil.
      Håber, I forstår….
      Selv ved jeg ikke nok til at kunne kloge mig på en Biturbo.

    • @peter , den sidste kommentar…

      …men OK, dengang var den jo ny: Nu hvor den er ved at være klassiker er det iflg. @leo-jensens teori blevet bedre!

    • Sikke en flot salgstale, @herluf-jensen !

    • Det er ikke en salgstale bare en historie om hvor galt det kan gå med at reparere folks biler når de selv skal skaffe dele og på en bil som ikke er hverdagskost på værkstedet Men en fin bil som kræver en tålmodig ejer Men det er der nu også andre biler der gør

  • Tal siger ikke alt. I denne sammenhæng siger de faktisk nærmest ingenting.
    ALT peger på Buick’en, hvis man bare kigger på tallene: Den er mere sjælden, der er hurtigere, den er (gætter jeg på) nemmere at holde […]

    • Det her er da virkelig et spørgsmål om pest eller kolera.
      Ud fra mange og lange personlige erfaringer med Bi-Turbo, er jeg selv stor bidragyder til alle myter om dens legendariske ry og rygte for at være en…… erhmm ustabil konstruktion…..
      Sådan en Buick derimod kan vel tåle daglange tæsk og 0-100 accelerationer, uden at disintegrere i løbet af en halv times tid, så den må blive mit valg.
      Imidlertid er jeg helt sikker på, at der MÅ findes alternative møgbiler, der er mere interessante, men tror nu nok at jeg bare lader emnet ligge.

    • Et par kommentarer til artiklen.
      Den Buick har en fætter, Hurst/Olds, som er endnu mere berømt en Buick’en. Den har sit navn efter det specielle arrangement med Hurst gearkasse og gearstængerne. Det var vel det tætteste man kom på en muskelbil fra USA i slut-firserne. Måske var det den man skulle sammenligne med Maserati’en.
      Vedlagt er et billede fra Hurst/Olds interiøret. Den kunne fås i mange nuancer, og med bucket seats, etc. Interiøret i artiklen må være fra den mest flade version, der kunne fås.
      Og så er der lige prisen. Det mangler i den fine sammenligning med alle data på bilen. Jeg kender ikke priserne, men gætter på at Buick/Olds kostede en brøkdel af prisen af en BiTurbo.
      Det må være mest at fair at sammenlige ævler med ævler.

      PS. Jeg vælger Maserati! 

    • Sådan en Biturbo må altså være klassisk mærkesnobberi?

    • @bisgaard , den “endnu mere berømte fætter” fra Olds har jeg aldrig hørt om, så mere berømt er den heller ikke. Men OK, jeg kendte heller ikke meget til GNX. Olds’en er dog MEGET mere spændende i interiøret, enig.

      Mht. priserne så kostede, så vidt jeg lige kan se, en Biturbo 25.000 $ i 1984 og en GNX 29.000 $ i 1987. I dag som klassiker er GNX meget, meget dyrere end Biturbo.

      Jaja, @westmus, det er da DET RENE snobberi og har intet at gøre med at den ene bil er grim og den anden er pæn, når de begge er set igennem brillerne på en skribent, der har fødderne fast plantet i det gamle Europa, elsker både De Tomaso, Maserati og hele Italien og er kendt for ikke nødvendigvis at tage den lige vej imellem to punkter.

      Og jeg er ikke alene, ser det ud til: Sidst jeg kiggede stod der 78% stemmer på Maseratien.

      Men det kan da i øvrigt sagtens være at afstemningen ville være stik modsat i Guds Eget Land.

    • @westmus, Min påstand er at hvis der ikke havde stået Maserati på fronten, så havde der ikke være ret meget ih og åh over “vidunderet”. Buick’en kan i øvrigt heller ikke rigtigt bringe mit pis i kog. Det røde interiør på Bisgaards billed er derimod super fedt.

    • Det er også muligt at tage det bedst/værste af begge verdener:
      Chrysler Maserati TC – nå den kendte du ikke, hva?
      Jeg her en bekendt i USA, der gerne vil sælge. Han har arvet den fra sin far, men han vil hellere køre i sin truck.
      Min svoger besøgte på sin cykeltur på tværs af USA denne specialist:
      http://www.tcparts.com/
      Den er bygget på en Chrysler platform hos Maserati. De fleste har en Chrysler V6, men få er med en 4 cyl 16V Maserati-motor.
      Interiøret er ikke kedeligt, men særdeles opulent henvendt til den velhavende pensionist.

    • Den høje nypris på Buicken kommer sig af at netop GNX modellen var en special lavet i samarbejde McLaren i et meget begrænset antal, vist godt 500 stk. At de nu er efterspurgte og dyre passer vel fint med at de mange unge amerikanske mænd som måtte nøjes med at drømme om sådan en i ’87, nu har fået råd til at købe en. Er det i øvrigt de rigtige GNX spec i artiklen? En GNX var berømt for standard at accelerere hurtigere end en Ferrari F40.

    • Mht ’87 Buick Regal er det med at holde tungen lige i munden for der er “Grand National” og så er der GNX (Grand National Experimental). Det er samme bil, men sidstnævnte er lidt som en AMG Mercedes eller en Lotus Omega, her det bare McLaren der har opgraderet mekanikken.

    • @claus-ebberfeld du har nogle fine biler. Og du har haft nogle fine biler gennem tiden.
      Grundlæggende forstår jeg derfor ikke, hvad du vil med nogen af de 2 biler. Hvilken rolle skal de spille? Jo, de er vel begge en smule eksotiske, men er det argument nok? Nu er det jo lummer-fredag, så lad mig bruge denne analogi: Der findes da eksotiske modeller, som det kunne være sjovt at prøvekøre kortvarigt, men et permanent forhold vil næppe gøre noget godt.
      Buick’ en vil hurtigt kede dig og blive svær at komme af med.
      Biturbo’en vil sandsynligvis hurtigt gøre dig til en lænset sugar daddy, og den vil blive lige så svær at skibe af igen. Du skal finde en ny sugar daddy ude i landskabet.
      Er enig med @westmus i, at det må være navnet Maserati, der trækker. Men er det nu en “rigtig” Maserati? Fra de gode, gamle dage, hvor mærket repræsenterede klasse og kvalitet?
      Tja, hvis nogen sagde til mig “jeg har en Maserati”, vil jeg nok sige “wauv!”. Men når vedkommende så gør opmærksom på, at det er en Biturbo fra mærkets efterårstid, vil jeg nok svare “nååå…okay på DEN måde”. Og være en smule skuffet…

    • Enig med @westmus og @skaanning i deres teori omkring snobberi. Ved Gud hvor biturbo kedelig at kigge på. At dens ry så er som det er gør det ikke bedre. Havde det været en Opel var den blevet smilet ad. Buick’en har jeg altid synes var mega fed på sin egen nascar agtige måde. Nu er jeg heller ikke så intellektuel at det gør noget🙂 Er der nogen der ved om motoren i gnx har noget med de senere syclone/typhoon biler at gøre ?

    • Begge er fine biler, men med hvert sit særpræg. Der er på “Bring A Trailer” idag en Buick Grand National på auktion, den er foreløbig budt op i 102.000 dollars!! Så helt uinteressant kan den ikke være.https://bringatrailer.com/listing/1987-buick-grand-national-17/?utm_source=dailymail&utm_medium=email&utm_campaign=2019-03-01

    • Jeg tager Buick. Den er rå, den er enkel, og ja, No noncense i kabinen.
      Maseratien er skrøbelig og kedelig i designet, og interiøret har altid irriteret mig. Det er bare too much of everything. Det ligner noget David Becham kunne have fået specialmonteret… Buick, Buick, Buick…

    • Oooooh, @skaanning , du stiller årets spørgsmål der: “Grundlæggende forstår jeg derfor ikke, hvad du vil med nogen af de 2 biler. Hvilken rolle skal de spille?”

      Det samme spørgsmål kan man imidlertid stille med omtrent samme ret til samtlige de (klassiske) biler jeg nogensinde har haft! Og svaret – hmm, det er vel bare noget med, at deres rolle er at gøre mig glad. Og det er ikke så svært…

      Det sværeste ved dét er nok nærmere, at der er hundrede andre biler der i min fiktive drømmegarage konkurrerer om at gøre mig glad. Biturbo er derimellem – GNX er ikke. Derfor kan jeg mærke, at jeg SKAL prøve at have en Biturbo. Men det betyder da ikke, at GNX er totalt udelukket: Det stod jo ikke ligefrem skrevet i stjernene, at jeg skulle have en Mazda 626 Coupé (det må være en af de “mange fine biler” du tænker på :-)), vel? Men pludselig var der bare en! Den gjorde mig også glad.

      Det gør en hilsen fra Amerika nu også: Tak til @jesper for et lille indblik fra den anden side. Og sjovt nok, at Biturbo heller ikke derovre er mange penge værd.

      @westmus, data for begge modeller er trukket fra AutomobileCatalogue, og det skulle være for en GNX. 280 heste var det opgivne fra fabrikken, og selvom der er bred enighed om at det var en pessimistisk angivelse og at der var mindst 300 heste hjemme, så giver det ligesom sig selv at det til egenvægten på over 1400 kilo ikke rigtigt rækker til at slå en Ferrari F40 med meget lavere vægt og mange flere heste – og centermotor. Jeg har også læst de nævnte historier, men hvis en standard GNX virkeeig nogensinde har slået en standard F40 så er det nok i disciplinen burnout.

      @wentzel, den viste på Bring A Trailer er en “almindelig” Grand National med 240 heste. Til gengæld har den kørt 27 miles, så på dén måde er den jo en ægte samlerbil. En GNX ville nok bare være dyrere endnu.

      @stefan, jeg kan heldigvis smile ad både en Buick og en Biturbo. Men har I nu også ret i, at der er snobberi over det?

      Maserati har vundet i Formel 1, med store sportsvogne og mindre racerbiler, ja sågar to gange på Indianapolis 500. Mærket tæller konger og sheikher i kundekredsen – mens Buicks mest kendte kunder vel var Al Bundy og Kojak.

      Så på den måde er det vel ikke snobberi: Maserati er af bedre blod end Buick, og det mener jeg er helt indiskutabelt. Til gengæld er Biturbo et lavpunkt i deres historie (bortset fra Chrysler TC, som @the-real-stig skriver – men den skal de ikke selv have skylden for…) mens GNX måske er et af Buicks højdepunkter. Det udligner det bare ikke helt for mig.

      Jeg tror faktisk sammenligningen er totalt fair, @njal-h-fredhave : Så vidt jeg kan se har de kostet cirka det samme da de var nye. Ingen normale mennesker vil dog nogensinde have stået og vaklet mellem de to i en virkelig købssituation – og det er jo i virkeligheden ret interessant. De var altså også forskellige i deres appel dengang, ikke bare i dag.

    • Enig, @soren-w : GNX er den mest rå af de to. Og det er selvfølgelig fint, hvis man vil have en rå bil. Så er jeg meget mere til “for meget af det hele” – inklusiv ventiler og turboladere.

      @niels-v, jeg tror de viste tal i tabellen er teoretiske kalkulationer frem for målinger. Men alligevel, tænk lige over det GNX har 300 heste til 1400 kilo vs. F40 med 478 heste til 1200 kilo. Det går jo bare ikke op at GNX skulle være hurtigere – undtaget i varm luft.

    • Nu har jeg tilegnet mig en viden, som jeg gladeligt kunne leve foruden..
      Buicken minder mig om nogle gevaldige tømmermænd jeg tilranede mig efter nogle døgn på en beverding i Patya, den er lidt lige som fodvorter, du har fået dem, men de skal fjernes, med napalm og eddikesyre..
      Masserati’en er lidt i samme båd, men den vinder lidt på den 70’er dagligstue som man har forsøgt at presse ind på ganske få m3
      Begge hører til i kategorien “bedste sugar-daddy”…

    • @claus-ebberfeld , nu hænger accelerationstider i praksis ikke altid helt sammen med opgivet max effekt kontra vægt. Jeg mindes jo f.eks at Saab turbo er berømt for nogle forbavsende hurtige mellemaccelerationer der er på nærmest supersportsvogns niveau. Ved ikke hvordan tingene hænger sammen mht GNX, om motoren rent faktisk yder mere end opgivet (det er set før i amerkansk bilhistorie). Men historien om GNX’ens overraskende hurtighed kom fra anderkendte bilmagasiner da de lavede nybilstests. En GNX har i øvrigt en specielt baghjulsophæng der er designet af Mclaren

    • Joohh @claus-ebberfeld jeg synes netop den holdning omkring Maseratien tangerer snobberi. Du vil gerne have den FORDI det er en Maserati. Det er lidt ligesom tøserne, der vildt gerne vil have en af de der hæslige Louis Vuitton, tasker selvom de (i mine øjne) er hæslige. Var de fra bilka var de ikke blevet solgt.
      Jeg anerkender fuldt ud, at de to mærkers historie, generelt design og lækkerhed falder ud til Maseratis fordel – det er slet ikke til diskussion.
      Biturboen (og Levante) springer jeg over, derimod æder jeg nærmest alt andet (og deres historie) råt.

    • Hmmm, den her jeg lige tænkt lidt over, @stefan – og jeg var nødt til at slå det op, det med mærkesnobberi. Den Danske Ordbog definerer det som “det at nogen kritikløst foretrække produkter alene på baggrund af deres mærke eller fabrikat”

      Men jeg er ikke kritikløs: Jeg anerkender fuldt ud, at Biturboen har fejl og at den ikke er Maseratis fineste – jeg synes bare STADIG den er fed. Det synes jeg også en Opel Monza er, hvis jeg lige skal finde en Opel fra samme periode. Faktisk er jeg 100% overbevist om, at en Opel Monza også er en bedre bil. Det ændrer bare ingenting: Jeg vil stadig hellere have en Biturbo. Interiør. Motor. Historie. Præstationer. Design. Ja, jeg har bare ALTID godt kunne lide det design. Forstå det hvem der kan :-),

      @westmus, det er jeg udmærket klar over. Men selv Trump vil vel ikke påsta, at det giver mening, at en GNX skulle være hurtigere end en F40? Hmm, jo, forresten – måske HAN vil. Men ingen andre.

      Jo, accelerationstider hænger tæt sammen med vægt og effekt. Ikke lineæret, men tilsæt gearing, moment, aerodynamik, undervogn – så er der ikke mange variable tilbage.

      Jeg kan kun forestille mig, at en GNX kan være hurtigere end en F40, hvis man kører begge ud over en klippeskrænt: Her vil GNX’ens højere vægt formentligt give den en fordel – men det bliver igen modarbejdet af aerodynamik. Dét ville blive et tæt race.

    • https://www.motorauthority.com/news/1113036_the-buick-gnx-ran-the-quarter-mile-quicker-than-a-ferrari-f40

      -jeg ved ikke om det er sandt men de skriver at den er hurtige på 1/4 milen

    • Den grand national på BAT fik hammerslag på USD 105.000 !
      Med 27 miles på tælleren, ren investering og kan reelt ikke køres……
      Jeg ville nok købe noget andet

    • Altså, der er sikkert forskelle på hvad man kan finde rundt omkring, men nu fandt jeg en F40 opgivet til 11,8 sekunder på en quartermile og GNX til 12,9, @jensen

      Men helt ærligt, kig lige på vægten igen, gutter: Over 1400 kilo for den Buick og så med frontmotor og baghjulstræk. Den må altså have været skruet godt op i turbotryk for at kunne køre den tid.

      Jeg kan også læse beretninger om, at Buick underdrev både med effekt og præstationer, fordi en firkantet klods af en Buick Regal ikke måtte være hurtigere end GM’s ukronede konge af en sportsvogn, Corvette. Og det er jo faktisk en sjov og god og åbenbart også sand historie.

      Jeg kan bare stadig bedre lide en Biturbo :-). Det er nok mig, der er noget galt med, @niels-v

      Og for god ordens skyld: HVIS GNX havde været hurtigere end en F40, så ville det HELLER ikke have ændret noget.

    • @niels-v , hvad mener du med “synd der mangler kildehenvisninger”?

    • Ret mig hvis jeg tager fejl, men der var en skuespiller der døde, der havde været med i en masse nyere bilfilms, hvor de kørte Supra og sådan nogen biltyper.
      Var der ikke noget med at han netop havde sådan en Buick, og gjorde den megakendt?
      Jeg mener at jeg har trukket denne historie ud af noget bilhalløj, jeg har set på Netflix, med race mellem ret forskellige biler (altså US-race, ligeud).

    • Jeg er sådan set bedøvende ligeglad med de dér 1/4 mile tider, (og især vids som skal demo den påstand at et lokum slår et bidét) – holy early, rend mig lige netop derhen!!

      Men dette er vigtigt:
      “Jeg vil stadig hellere have en Biturbo. Interiør. Motor. Historie. Præstationer. Design. Ja, jeg har bare ALTID godt kunne lide det design. Forstå det hvem der kan :-),”

      Ja, jeg kan – som een der stadig savner mine gamle Lancia Thema’s med og uden voldsom turbo, men som en alcantara sofa på gokarthjul rent køremæssigt. Og jeg har altid skævet misundeligt på BiTurboen som en mere fancy fætter jeg å’ godt lige ku’ tænke mig at – bare lige smage lidt på, men ak skræmt væk af alle rædselshistorierne.

      Så Claus, keep it as a dream and no more.

    • @kai, det lyder godt nok hverken som Al Bundy eller Kojak.

      @flemming-nielsen , jeg har heller aldrig før i mit liv slået en quartermile-tid op. Det er jo slet ikke noget vi bruger her på fastlandet!

    • Det var ham her, jeg tænkte på, https://www.highratedgabru.com/paul-walker-car-collection-list/
      Jeg er ikke lige til den slags film, så jeg kunne ikke huske titelen.
      Der er ikke nævnt nogen Buick, men jeg “researcher” videre …

    • Mærkesnob er jeg nu ikke i udpræget grad. Ofte det diametralt modsatte !

      Men da jeg har bedre æstetisk sans og skoling end flertallet ( :-D ), anerkender jeg Maseratiens elegante og stilrene, agressive linjer.
      Biler som ligner hippiers forsøg på at forme feminine håndsæber er der alt for mange af.
      Nogle får smækket den store grillrist fra Bauhaus på fronten og bliver døbt Audi.

      Og jeg har intet problem ved at være sugardaddy.

    • Overraskende klar sejer til Buick. Når vi altså fraregner de 70%, inklusiv mig selv, der automatisk stemmer italiensk.
      I den virkelige verden, ville jeg dog springe Biturboen over, og gå efter en Ghibli II GT.
      Så sen som muligt.1995 eller nyere. Altså 2.8 versionen, ikke 2.0, og med manuel 6 trins Getrag gearkasse.
      Som næsten nabo til Skallebølle Auto, ville jeg godt binde an med sådan en.
      Desværre er efterspørgslen høj i forhold til udbuddet. Med andre ord: Det er for sent.
      Den har ellers været på ønskelisten siden jeg læste artiklen: “Fartens rå ansigt”
      af Mikkel Thomsager i det hedengangne magasin: “Sport og Classic”
      Den eneste Youngtimer i min Lotto garage.

  • Nogle vil sikkert tænke: ”Åh nej, nu kommer der igen et hyldestkvad til en eller anden fransk automobil, som kun de mest frankofile kan holde af” … for herefter i protest at tage en speltbolle til morgenk […]

    • Tak for en fin artikel, Michael! Har selv haft flere eksemplarer af nævnte motor i mine Range Rovers! Har endnu en i særdeles køreklar stand i min Morgan +8! Glæder mig til at høre lyden af den 15. Marts!
      Det er jo snart tid til at køre igen!

      Hilsen Henning Hjorth

    • Dejlig historie, jeg kunne den ikke i detaljer, så tak for det…

    • Jeg havde jer egentlig lidt i tankerne, Henning, da jeg skrev den. Tænkte, at Morgan +8’eren vel igen, når sæsonen er i gang, skal rulle en tur sydpå …

    • Ja, Michael, hvis alt går vel, kører vi til Nürburgring d. 9.maj for at deltage i “Adenau Classic” d 10-12! Glæder mig til at få “V-power Racing 101 oktan ” i tanken igen!
      He-He!
      Hilsen Henning Hjorth

    • Ekstra flødeskum til historien er at en fætter til Rover V8 kunne findes i Formel 1. Repco motoren som bl.a hjalp Jack Brabham til et mesterskab i ’66 var baseret på Olds 215″, som havde nogle ændringer/forstærkninger i forhold til Buicks version.

    • Hej

      Fra en bilgal ,,vil i godt hjælpe med en lige så god beskrivelse som i plejer .

      Om en ROVER P 5 coupe,som altid siden jeg var ganske ung ,står stadig som drømmebilen .
      På forhånd tak.

      Erik

    • fin artikel Michael

  • OwnersGarage ændrede deres profilbillede 7 år, 6 måneder siden

  • Fænomenal bog om Ferdinand Porsche og tilblivelsen af Folkevognen

    Ferdinand Porsche er overhovedet blandt de største bilmænd i det 20. århundrede, og denne bog er bestemt ikke den første, der har sat sig for […]

    • #Porsche fik aldrig nogen videregående teknisk uddannelse. #

      # Porsche var som mange andre ingeniører# ???
      Man bliver næppe ingeniør, uden teknisk uddannelse (ved godt titlen ikke er “beskyttet” )

      og hvordan bliver han Dr. ?
      Det var en masse negative vibrationer. Men som sædvane en super fin anmeldelse fra Martin, venter på meget mere fra hans hånd

    • Doktor titlen erhverves i Tyskland (Doktor der Ingenieurwissenschaften) efter ca. 6 års arbejde med eksempelvis udviklingen af en motor etc.
      Porsche var autodidakt og modtog ikke nogen uddannelse, efter sigende sneg han sig som teenager ind til forelæsninger på Wiens Universitet, samme universitet, tildelte ham titlen som Doktor i 1917.
      Han var kun 15 år da han udviklede en mere effektiv og billig generator, der gjorde at almindelige lønmodtagere kunne få elektricitet i deres hjem.

    • Fantastisk Martin.
      Simpelthen fantastisk.

    • Jeg er egentlig ret vild med baggrundshistorierne når vi snakker biler. Man ender tit med en meget bedre forståelse af hvorfor de enkelte bilmodeller er præcis som de er. Hvilke tanker blev der gjort før og under udviklingen, hvad var firmaets sitiuation og hvilke eksterne påvirkninger var der fra samfundet, konkurrenterne osv.

    • Meget spændende historie og fint i tråd med, at begivenhederne fra dengang nu ligger så langt tilbage, at det kan beskrives nøgternt.
      For de store tyske virksomheder gælder jo, at de stort set alle har en længere historie og dermed også en fortid, der rækker tilbage til perioden 1933-1945 – de var alle “fedtet ind” i uhyrlighederne i større eller mindre grad.
      Selv sejrherrerne var repræsenteret, f.eks. General Motors gennem deres ejerskab af Opel, som de ejede 100% allerede fra 1931. Officielt hedder det sig vist, at man tabte kontrollen over datterselskabet gennem krigsårene. Men en kendsgerning er det, at den tyske hær var velforsynet med Opel Blitz lastbiler, der næppe blev leveret af Opel som gaver …

  • Ugens fund i Weekend Matineen fra I går, forsvandt som dug for solen idet en køber kom og nappede den pragtfulde Chevrolet  Styleline Deluxe lige inden publicering. Heldigvis kom en læser os til undsætning med […]

    • Jeg ved at der i Ringkøbing også kører en gul 205 CTI, så hvis det ikke er originalfarve er der da mindst to…

    • Og gule biler ER bare sommerglade og godt for øjne, sjæl og sind. Nu kan billeder og farvegengivelsen på dem sagtens snyde, men jeg synes ikke de to CTI har samme gule nuance? – ser dagens bil ikke lidt mere varm gul ud?

      Måske Ugens Fund er en specialudgave? Jeg kan se den også har en powerbule på hjelmen :-).

    • Fin lille bil, synes jeg. Farven er stærk, ja, men små biler kan bære det. Også gode fælge. Ikke for hidsige.
      Prisen virker fornuftig.
      Tror ikke, det betyder alverden om farven er original. Ikke på sådan en bil i det prisleje.
      Med begrundet frygt for at blive anmeldt til MeToo vil jeg sige, at det ligner en perfekt sommer-bil til min kone. Og jeg ville også tage en tur eller to!

    • Ugens forsvundne fund er dukket op igen, gamle pris gange to…..!!

    • Jep, @ronald , det er dén. Men teksten er en anden, mener jeg -den her er mere lovprisende.

      Det virker i hvert fald som om den VAR Ugens Fund, hvis bilen reelt kan trække 130.000.

  • Jeg har før beskrevet min personlige perfekte drømmegarage som noget á la “bilernes FN”. Men den er i virkeligheden nok noget mere elitær end det.

    Da Forenede Nationer blev dannet efter Anden Verdenskrig var […]

    • Jeg er helt med, @jakob356 – den er selvfølgelig udelukket for mig, da den minder for meget om min Alpine A310 :-).

    • Tja det er omvendt for mig. Jeg synes om rigtig mange amerikanske bil. I min verden spænder amerikanske biler også ud over hele spektret lige fra cheetah letvægteren til de store pickups. Så generaliseringen har jeg aldrig forstået. Omvendt siger ældre franske biler mig tæt på intet (med få undtagelser for at undgå generaliseringen selvfølgelig..) franske biler er for mig glimrende hverdagsslidere. Hurra for vores forskellighed!!!!!

    • Jeg er jo inkarneret (og hårdt prøvet) Nivaholiker, så selvom min US-car interesse selvfølgelig ligger ovre ved f.eks en Cherokee, hvor jeg så foretrækker Niva’en alligevel…, så er der altså også min store svaghed for Fiero’en.
      Ja jeg er mærkelig !
      Men som smart lille bil, “unormal” Amerikaner, klaplygter, m.m., så har den altid begejstret mig.
      Skal fornuften blandes ind i det, vil jeg så råde mig selv til at gå efter en Prelude i stedet for :-D
      Men Fiero’en har absolut min interesse.

    • De store US- biler er vilde, dristige og spektakulære. Og det får de point og respekt for. Men jeg køber aldrig en selv. Der er nemlig også et element af show-off og vulgaritet over mange af dem (synes JEG), og den slags kan måske være sjovt for nogen, men ikke mig.
      Er enig med @claus-ebberfeld i, at Corvette er en sag for sig. Har nu og da kigget på C3, som synes at give meget bil for pengene, men selv en “afdæmpet” udgave uden sidepipes og hvid skrift på dækkene er alligevel ganske svulstig. Skal man ikke have løvefigurer foran et hus med glasseret tag og medlemskab af et motions- og solariecenter for at have sådan en? Ja, det er nok meget fordomsfuldt…
      Grundlæggende tror jeg, at problemet (for MIG) med US-biler ligger i, at det er u-intellektuelle biler – hvis det ellers giver mening. Og, ja, det ER en pisse elitær, højrøvet og barnlig betragtning. Jeg ved det, og hører gerne på argumenter, der kan overbevise mig om andet…

    • Skal jeg nævne et par Amerikanske biler som var frygtindgydende på racerbanerne…?
      Ford Mustang Shelby GT350R, Ford GT40 MK IV, Shelby Daytona Coupé, Cunningham C4R, Corvette L88.
      At kalde US biler for u-intellektuelle, for mig til at stille spørgsmålet, hvad betragtes som værende en intellektuel klassisk bil? Eller er det i virkeligheden ens opfattelse af personerne der kører US biler, der giver næring til fordommene?

    • Jeg tror @skaanning har ret. Det er bare ikke særlig “fint” at kunne lide amerikanerbiler. Så skal brillerne ned på næsen, hatten på skrå og den rigtige vin i glasset, så er det bare ikke Mustang, der skal snakkes om. Ligesom jussi adler Olsen ikke rigtig passer, hvis man er litteraturfeinschmecker??

    • @tor-soerdal-brink hvis du læser mit indlæg igen, vil du (håber jeg), kunne se, at jeg faktisk problematisere mit eget synspunkt, og stiller spørgsmål ved det, jeg er blevet vant til at tænke i forhold til US-biler.
      Mit indlæg skal langt hen ad vejen læses som et spørgsmål til mig selv og andre, der af uransagelige årsager ikke kan komme på bølgelængde med US-biler. Hvad er det, vi ikke kan se og forstå ved disse biler? Er vi bare for forstokkede med alt det italienske, engelske og franske? Ligger vi under for en slags snobberi eller fordomfuldhed? Etc.
      Jeg synes faktisk, at tonen og ordvalget i mit indlæg nogenlunde får videreformidlet disse tanker og spørgsmål.
      Jeg medgiver, at jeg i indlægget er lidt polemisk, men det er der jo tradition for her på siden. Så længe man er ellers argumenterer fornuftigt og høfligt.
      Håber, at du kan se, hvor jeg vil hen, og ikke har yderligere behov for “skælde mig ud”.
      Mvh
      Skaanning

    • Ja fordomme mangler ikke og begge “sider” (USA / EURO) er vist lige gode om det, efter min opfattelse. Vi kunne jo her på ViaRETRO aftale, at vi lades som om disse fordomme ikke findes, og så ellers få talt om alle de dejlige biler der findes – på lige fod.

      Ligesom fordomme og generaliseringer andre steder, så er de nok bedst tjent med at blive tiet ihjel indtil de forsvinder i glemsomhedens mørke.

      Ikke desto mindre, så skal også jeg lige slå en sort papegøje på min ene skulder ihjel. Den taler om rudimentære køreegenskaber, tunge karosserier og bløde affjedringer. Jeg tror den har noget på hjertet omkring amerikanske biler, men det kunne jo egentlig også være om Fiat 2300 eller Opel Kaptajn. Tvivlen må komme den tilgode.

    • @dw det er et par gode spørgsmål, du stiller i dit indlæg.
      Nu ved jeg ikke, om jeg har ramt det rigtige ord/begreb med min hjemmestrikkede term “intellektuel bil” – og “u-intellektuel bil”.
      Men det jeg forsøger at indkredse, er vel noget med, at selv om nogen synes, at en US-bil er noget simpelt, grovkornet for folk med cowboy-hatte og andre folk mener, at en Peugeot 304 cabrio er for fimsede mænd, der ikke kan holde på en hammer, ja, så bør man nok spørge sig selv, hvor rimeligt det er at tænke sådan. Bare fordi man ikke forstår en given ting eller en given præference, er det jo ikke ensbetydende med, at man selv har fundet De Vises Sten. Måske skulle man åbne ørene og lytte til den anden part. Modsat @soeren-navntoft mener jeg ikke, man skal tie tingene ihjel.

    • Den med at amerkanerbilerne er store er jo set efter en meget gammel skala, hvilket er bevist med det billed (postet flere gange) hvor Stefan holder på en almindelig dansk parkeringsplads.
      Det sjove er jo også at langt de fleste europæiske sportsvogne blev solgt i landet med den ellers dårlige bilsmag. De amerikansk biler er på mange måder lidt anderledes, da de er tilpasset amerikanske forhold og kørselsbehov. De er vel nærmest bilverdenens svag på Kim Larsen, simpelt, solidt og underholdende.

      Det kunne måske være et tip til fremtidige Viaretro artikler at dykke ned i fordommene og f.eks ligefrem prøvekøre “uelskede” biler. Evt ligefrem udfordre folk med “had” til et eller andet. Dialog kaffe på 4 hjul. Kan huske jeg tidligere forslog at proppe Ib Erik i en boble. Den og bussen jo nyder kæmpe popularitet i nogle kredse, selv om Ib Erik samdtidig, baseret på barndommens oplevelse, opfatter det som stort set verdens mest elendige bil.

    • @skaanning. OK jeg var måske heller ikke helt klar i min melding. Jeg mener med at tie, at den evindelige diskussion som ofte hersker mellem de “to” lejre jo på et tidspunkt er nødt til at stoppe. Jeg mener, at det er langt mere oplagt at diskutere to bilmodeller fremfor nationale generaliseringer. Det er aldrig slemt her på siden, men et besøg hos Dansk Veteran Klub sidste år afslørede, at det hændte at man ikke talte med folk med amerikanske biler.

      Personligt ville det da ærgre mig hvis nogen ikke ønske at deltage i debat herinde fordi vi ikke har et fordomsfrit forum. Et frit forum mener jeg er ægte bilentusiasme.

      Jeg vil gerne undestrege, at min tidligere kommentar på ingen måde var møntet på nogen i denne tråd – som er sober, men derimod ment som en opfordring på længere sigt.

    • Yes, forstår godt, hvad du mener @soeren-navntoft.

    • @westmus, En serie med “Verden ifølge Ib Erik” ville være smukt. Jeg har altid godt kunne lide Ib’s kontante og skarpt formuleret holdninger og som altid har et dejlig blik i øjnene. Tror jeg én enkelt gang, eller to, har lavet indlæg bare for at få ham i det røde felt.

      Synopsis: Ib Erik ind i biler han hader. Niels Birkemose laver videooptagelserne. Så finder jeg baggrundsmusikken – hvis den behøves.

    • Fordomme har vi vel alle et eller andet sted. Forskellige interesser har vi jo (heldigvis) også. Men ærgeligt når der skabes lejre. Hvis man ikke VIL snakke med nogen fra den anden lejr, så er man jo bare regulær dum. Men er interesserne meget forskellige og har man nok i sig selv, så bliver der jo nemt lejre. Og skal vi være ærlige, så er interessen generelt nok primært på europæiske biler her på Viaretro og det er fint!
      God ide med prøvekørsel af uelskede biler!!

    • @stefan, interessen og præferencerne for europæiske biler på ViaRETRO er nok nær 95 % – husk på, at engang var der én som påstod, at 70 % af ViRETRO læsere var vaccineret med Alfa Romeo.

      Det virker nu også naturligt med den europæiske forfordeling, grundet vores geografiske placering. Til gengæld undrer den næsten totale udeblivelse af US-biler på det amerikansk website Petrolicious.

    • Loewy med Exner på bagsædet, synes jeg var en eminent duo og som inspirerede mange designs i Europa. Det synes jeg Michael S Lund indrammer godt flere steder i sin artikel.

    • Diversiteten, er det ord jeg bruger, når nogle spørger mig, hvad jeg holder mest af, ved lørdagstræf på AJ Tanken.
      Begejstringen ved netop dét bilmærke eller model, der får den stolte ejer, til at fortælle sin historie..
      Jeg er ikke amputeret i min opfattelse af hvad der er go or no i i klassisk bilsmag…

    • Som @westmus skriver, findes der også amerikanere, der synes godt om den europæiske tilgang til sportslige biler. Man kan da snildt køre over f.eks. “The Foothills” i Silicon Valley ned til Santa Cruz, inden man når at blive “træt” af bilen.
      I øvrigt en god idé, den med prøvekørslerne, hvem stiller op med bilen og selskab undervejs?

    • Jeg tror da udmærket jeg forstår @skaanning, når han skriver “u-intellektuelle” og jeg er helt enig og mener da heller ikke det er til diskussion.

      Meget, meget forsimplet sagt er der jo eksempelvis kun to klassiske amerikanske motorer: Fords smallblock og Chevrolets smallblock. Det svarer jo nogenlunde til at Status Quo kun bruger tre akkorder.

      Hvis man nu sammenligner det med eksempelvis Lancia, der engang i tresserne byggede tre V4-motorer med tre forskellige cylindervinkler selvom den samme motor helt klart kunne have klaret opgaven – så tror jeg de fleste kan se forskellen i tilgang. Og så er vi SLET ikke begyndt at tale om undervogne endnu.

      Sagen er jo, at den intellektuelle tilgang ikke kun handler om at løse opgaven, men også om HVORDAN den løses. Se også under Citroën her: Jeg skrev jo for eksempel engang et helt indlæg om hvorfor Citroën som stort set de eneste i verden længe holdt fast i et rat med éen eger. Men det er for så vidt slet ikke svaret på det spørgsmål, der er interessant – det er selve spørgsmålet.

      Så når en amerikaner siger “there ain’t no replacement for displacement” og lignende, så er det jo bare ikke rigtigt. Det er u-intellektuelt – forkert, forsnævret, Trump-agtigt og også bare decideret dumt.

      Jeg elsker den symfoni af mekanik, som eksempelvis en Colombo-V12-motor er. Synkronisering af seks dobbeltkarburatorer, dér er intellektuelt! Motoren komplet – jamen, det er jo ( også) et kunstværk.

      Men når det er sagt, så synes jeg det ER fascinerende, hvor tæt på man kommer det samme slutmål med en god smallblock – OG får en del meget praktiske og kontante fordele med i købet. Det er sidstnævnte, der nærer min forkærlighed for hybridbiler: Italienske, franske eller britiske eksotikere med en smallblock, så ved man da hvad man har. Man kan bare ikke være med i kapløbet om antallet af overliggende knastaksler, karburatorer eller cylindre eller for den sags skyld avanceret teknologi, materialer eller stratosfæriske omdrejningstal.

      Sagen er selvfølgelig, at det behøver man heller ikke. For mig er det altid et interessant (intellektuelt!) paradoks, når tilsyneladende primitive biler faktisk viser sig at fungere rigtigt godt i praksis – og det behøver ikke kun gælde amerikanere: Ville en Ford Cortina have været en bedre bil, hvis den havde haft et uafhængigt baghjulsophæng? Ville en Escort? En Capri? Sandsynligvis ja til dem alle – men havde det været umagen værd?

      Den sande intellektuelle stiller slet ikke det sidste spørgsmål.

      Og nu jeg tænker over det (også efter kommentarerne herover), så er det nok lidt det eksperimenterende og konsekvente og frække, jeg mangler ved amerikanske biler: Amerikansk bilindustri forstod meget tidligt at lave bilen til et kortvarigt forbrugsgode, hvor gammel vin rigtigt tit kom på nye flasker, og hvor de helt bevidst forsøgte at slippe nemmest muligt om ved opgaven. Der er jeg modsat stærkt fascineret af eksempelvis Porsches tilgang – selvfølgeligt tydeligst at se i 911-modellen fra 1963 og uendeligt mange år frem.

      Når jeg lige peger på Buick Reatta, så er det nok netop fordi, at Buick faktisk havde en idé med bilen – og at den virker en smule europæisk og dermed knap så cowboyhat. At den så blev en fiasko er en anden sag.

      I praksis er jeg fuldstændigt enig med @ib-erik : Jeg ville nok være bedre tjent med en Honda Legend eller noget i dén dur i stedet – Mercedes SEC, BMW 850 måske? Men de er på vores breddegrader bare så mangfoldige, at jeg ville ønske mig noget mere eksotisk. Dét er en Reatta.

    • Kunne ikke lade være at slå intellektuel op:

      “At være intellektuel handler ikke nødvendigvis om at være specielt intelligent; det skal mere forstås som en bestemt måde at anvende sin intelligens på i sit møde med verden.”

      Den sande intellektuelle søger at tilpasse sit produkt til omgivelserne. Så hvis man ser på Michael S Lund sidste kommentar, så var de amerikanske biler faktisk helt igennem intellektuelle. Man kunne finde mange europæiske biler som ikke klarede dette.

      @claus-ebberfeld, Miles Davis’ eksempelvis “So What” benytter reelt kun 2 akkorder. Aretha Franklins – “Chain of Fools” kun en enkelt. Det gælder også The Beatles’ – “Tomorrow Never Knows”. Det gør jo Status Quo til de sande virtuoser med hele tre.

    • Det er en interessant debat, der nemt bliver polemisk, fordi der ikke er nogen facitliste. Det handler om følelser, smag og ikke mindst, hvad bilen skal bruges til.
      Amerikanske biler er ikke uintelligente, ej heller de, som har bygget dem. Man skal bare se dem i den rette kontekst.
      Jeg har selv tilbragt mange timer bag rattet i amerikanske biler i USA, som undervejs fik mig til at nikke anerkendende til måden, de var bygget på. Generelt var/er trafikkulturen anderledes i USA. Der køres ikke særligt hurtigt, og hvis man ikke lige tager et fly, kan man nemt tilbringe mange timer i bilen. Vejen går ofte lige ud. og kan ses til den forsvinder i horisonten. Til de forhold er det super rart, at motoren går roligt og afslappet, gearet skifter sig selv, blød affjedring og servostyring, når man skal parkere.

      Jeg kan lige så godt indrømme det, at selvom jeg elsker den hæse lyd fra den luftkølede boksermotor i hækken på min klassiske bil og den direkte føling med vejen, gider jeg ikke køre mere end et par timer i den ad gangen. Jeg fatter rent ud sagt ikke dem, der kører det halve Europa igennem i en bil af den type. Bevares, det kunne da være sjovt at køre den på en bjergvej i Alperne, men så ville jeg få den sendt derned på en autotransporter.
      Jeg ville endnu mindre gide det i en klassisk engelsk bil med den tids lave gearing, beregnet til at køre bag et stengærde eller for den sags skyld, i en samtidig italiensk bil.
      Skulle jeg tage på langtur i en klassisk bil, kunne jeg godt finde flere eksempler på en amerikansk bil, jeg gerne ville tage turen i. Og hvis det absolut skulle være noget fra Europa: En klassisk Mercedes sedan eller Citroën DS/CX.

    • Jeg kan ikke rigtig se mig selv i en Amerikanerbil, eller en Japaner eller…
      Jeg er ret snævertsynet. De fleste af mine biler har været engelske eller italienske. 3 franske og en svensk har der også været.
      Men efter min mening var amerikanerne førende på bildesign i 50’erne, hvor de mere kompakte europæiske biler var nedskalerede kopier af amerikanerne. I 60erne og 70erne var deres design også gennemført og ofte farvekordineret mellem ekstiør og interiør ned til mindste detalje. I 70erne var de verdensmestre i ekstravagante coupeer.
      Fra 80’erne mistede de grebet og blev ligegyldige.
      Nå jeg er til havnetræf nyder jeg ofte design detaljerne på amerikanerbilerne. Selv om jeg ikke kan se mig selv i en sådan en stor flyder, så er det da fedt at andre gider bevare dem og vise dem frem. At nogen ikke vil tale med folk der kører amerikanske biler er jo latterligt, grænsende til racisme.
      Længe leve diversiteten!

    • Jeg tror tiden er kommet til at stille spørgsmålet: Hvad har en bilfabrikant tilfælles med en fabrikant af trusseindlæg?
      Begge er forretninger, som skal give overskud, hvis de også skal eksistere “i morgen”!

      @claus-ebberfeld ‘s eksempel med Lancia og V4’erne med tre cylindervinkler tjener som en god del af forklaringen på, at Lancia endte som en vits – rystende ledelsesmæssig inkompetance. En udviklingsafdeling i totalt anarki. Så galt kan det gå, når der ikke er styr på produktudviklingen.
      Ferrari har kunnet slippe afsted med overdrevent komplicerede løsninger, fordi de samtidig har været dygtige til markedsføring og har skabt en aura, hvor kunderne bare betalte (Lancia var ikke i det segment), så det alligevel løb rundt.
      Alfa Romeo var på sin side langt mere rationelle i det de lavede, hvis vi ser bort fra Sud-eventyret – men det var jo også politisk styret …

      For de amerikanske producenters vedkommende hedder det ofte, at de enten var dumme, eller mere nuanceret, var styret af beancountere. Hvorfor lave en motor med x-antal overliggende knastaksler og y-antal karburatorer, når en small/big-block V8 på den tid leverede næsten det samme …
      Omvendt kan det også gå galt, hvis beancounterne får overtaget, for så er der ingen innovation. Det har vi også set eksempler på hos amerikanske bilfabrikanter.
      Til gengæld har jeg altid haft et godt øje til Ford, som gennem generationer har været i stand til med simple midler at lave biler, der for det meste kører godt. Undervejs har de passende skruet op for teknologien, når det har været nødvendigt. Bagved det hele har der været rigtig dygtige folk, som Ford aldrig har været bange for at ansætte til opgaven at lave biler, som de fleste har råd til at købe.

    • @westmus og @soeren-navntoft jeg har sjældent grint så meget :-D
      Jeg skal lige nævne nogle af mine hadebiler, såsom Lotus Esprit, Jaguar (enhver!), Lancia (også enhver), Saab Finlandia, m.fl.
      LOL.
      Jeg kommer gerne med flere :-)
      Ideen om uelskede biler har rent faktisk potentiale.

      At jeg finder Boblen belastende er jo baseret på faktorer jeg har lagt åbent frem. Havde bilen haft indbygget software, havde VW leveret mig et punkt ekstra ;-)
      Samtidig mener jeg jo så, at selve platformen er aldeles genial til garageprojekter.
      VW havde grundlaget for at kunne have skabt den perfekte “IKEA-bil”.
      Ville en Tysk byggemanual være mere eller mindre pædagogisk/bøvlet end en Svensk ?

      Tror også jeg ville få det vildt dårligt i en SP2 ;-)

    • Der er dem som holder og kører klassiske biler og der er dem der læser klassiske biler…
      Udtalelse sig, om noget man i bund og grund ikke ved særlig meget om, er ikke særlig velovervejet.

    • Nå. Jeg sidder og drikker kaffe og ser vejrudsigt.Jeg tror sgu jeg napper min u-intellektuelle gamle vogn på arbejde i morgen. Foråret er jo kommet!!
      Vi bliver aldrig nogensinde enige om dette emne og det er måske meget godt? Så længe vi kan tale sammen og lade være med at være selvfede, så går det nok. Jeg ynder på arbejdet at tale om “yndlingsbiler”. Jeg har nemlig mange unge mennesker og det bliver hurtigt en sjov diskussion. Modsat politik, så bliver det bare knap så farligt.
      Allerbedst er det at fortælle “fast and furious” generationen, at toyota er for bilverdenen, hvad kartofler er for madkulturen. Det går næsten aldrig galt – til gengæld er de røvkedelige :) Så kigger de på min amerikanerbil, min fiat panda eller min Grand Espace og lader deres våben …

    • Apropos det her med at bruge samme grund motorkonstruktion længe, var både Alfa’s Nord og Jaguars sekser var da vist i produktion i noget der ligner 40 år. Tilsvarende med f.eks Fiat’s Lampredi og Ferrari’s V12’er.

      Apropos fordomme, er mine største nok mod snæversynede “fans” af et eller andet bilmærke. Jeg forsøger selv at kikke på tingene med rationelle og åbne øjne. Jeg høre derfor heller ikke under de 70%, selv om jeg af 2 omgange har kørt Alfa til hverdag.

    • Nemlig, @stefan – vi bliver aldrig enige allesammen på een gang. Og derfor ved jeg at for eksempelvis vi to vil kunne få en super god snak når vi mødes ude i virkeligheden i en Camaro kontra en Mercedes SLC (det jeg har der kommer tættest på…) eller noget.

      Der er ikke ret mange rigtige eller forkerte svar i den her sammenhæng, der jo i virkeligheden er uhyre kompliceret (hvorfor jeg også med vilje oversimplificerer helt uhæmmet, @westmus) . Som @niels-v er inde på, så er der da eksempelvis helt enormt stor forskel på om vi snakker trediverne eller firserne.

      For efter trediverne, lad os sige i efterkrigstriden, begyndte amerikanerne jo netop på det jeg kalder at betragte bilen som et (kortvarigt) forbrugsgode. Det er nok nogenlunde den samme som @westmus kalder “Amerikanerne koncentrerede sig om at bygge biler almindelige menneske havde råd til og som var lette og bilige at holde kørende.”. Det mål nåede de jo så fint med platformsdeling og anvendelse af gode solide løsninger – men jeg mener altså ikke det står til diskussion at det nødvendigvis fører til en mindre spændvidde i de ingeniørmæssige (intellektuelle) løsninger og dermed i sidste ende mindre spænding i udbuddet.

      Hvilket selvfølgelig er FULDSTÆNDIGT ligemeget, hvis man bare går op i, om noget virker eller ej.

      Jeg mener dog roligt vi kan antage, at det ikke er nok for en eneste af ViaRETROs læsere – og det er det i hvert fald ikke for mig.

      Der er hundredevis af ting der kan begejstre mig ved en bil, og teknikken er nu engang een af dem, forskellighed en anden. Derfor foretrækker jeg eksempelvis en Wankel frem for en smallblock – selvom man givetvis kan argumentere for, at den sidste faktisk er “den bedste”. Det er i den rent intellektuelle sammenhæng ligemeget.

    • @per-h våde drømme om Bo Lidegaard? Hmm…måske skal jeg droppe planerne om en Citroen CX!!

    • Niels V. Cleveland og Windsor motorerne fra Ford, er blot navngivet fra lokationerne hvor motorerne er bygget, Ontario og Ohio.
      Der er forskel på de 2 motorer, eksempelvis er Windsor motoren 289 K kode den som ligger i en Shelby GT350
      Så der ikke fjollet rundt…

    • Hvis der er ét amerikansk mærke, der er ligetil at kunne lide som europæer, så må det være Studebaker. Især deres Hawk modeller, den sidste hed endda Gran Turismo Hawk, det lyder jo som the real deal! Og det er det nok også. Jeg har indrømmet en svaghed for mærkeligt designede biler, er muligvis den eneste der kan lide Lancia Flavias berlinamodel fra starten af tresserne. Men den her har bare gode linie, på trods af de der halefinner! https://youtu.be/qXbvMElH–s

    • Og den her har endda mistet finnerne, sååååå
      http://significantcars.com/cars/1964studebaker/

    • @niels-v, der var skam sund fornuft bag Fords to 351″. Windsor var en forstørret udgave af det gamle small-block design, mens Cleveland var baseret på den nyeste viden inden for motordesign og derfor bl.a havde et MEGET mere effektivt topstykke design. Cleveland var tænkt som Fords fremtidige “sports” motor.
      Virkeligheden spændte dog pludseligt ben for de planer, da det hele først i 70’erne pludseligt drejede sig om de nye skrappe amerikanske miljøregler samt en oliekrise. Forsikringsselskaberne havde også svaret kraftigt igen på de mange skader med motorstærke muskelbiler og fået efterspørgselen hos forhandlerne lagt næsten død. En masse spændende nye projekter i de amerikanske udviklingsafdelinger røg i jerndyngen på det alter, incl f.eks prototyperne til Chryslers 3. gen. af Hemi motoren.

    • @claus-ebberfeld, man kan sagtens være fasineret af kompliceret teknik. Men det er ikke nødvendigvis stor ingeniørkunst bare fordi der der brugt en hulens masse skruer og møtrikker til at løse opgaven. Ligesom et godt bildesign ikke er målbart på antallet af karosserilinjer presset i pladen eller kromlister.

      Da bilen som udgangspunkt ikke er en pyntegenstand, er det ret afgørende at den virker og jo længere tid jo bedre. Der er gennem tiden flere bilfabrikanter der har taget lidt let på dette. Det har vist endnu ikke vist sig som en langsigtet succes strategi.

    • @niels-v , enig. Ser vi stort set mener det samme, bare med forskellige ord.

    • http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=301518

      til salg igen

      den er dog steget “lidt”

    • Fordi jeg synes det er en frygtelig bil, @niels-v – alt for amerikansk.

      Jeg er derimod helt med på @lars-t ‘s Studebaker!

      Og helt enig, @westmus : Det er faktisk den geniale enkelhed, der fascinerer mig ved en Wankelmotor.

      Tolv cylindre slår bare alt – også en Wankel :-)

    • Men seksten cylindre lyder bedst i verden !!!

      Formel 1 motorer er vel at betragte som sublim ingeniørkunst.
      Alligevel lykkes det visse motorkonstruktørteams at kreere en måske nok teknisk betagende motor, men som ikke kan klare det arbejde den som sin absolutte førsteprioritet: At gennemføre et løb !
      Så dumper man som ingeniør (bliver ansat ved Honda ?).
      Oplevede Amerikanerne rustfælder lig Alfasud’en, eller motorhavarier som VAG’s motorer ?
      Hvis ja, hvilke konsekvenser havde det så ?
      Jeg har ikke så tæt et kendskab til det Amerikanske bilsamfund, at jeg kan vide noget reelt om, hvordan de enkelte modeller var at leve med og hvilke særheder de havde.
      Det tror jeg også er gældende for ret mange ViaRetro læsere.
      I virkeligheden ville vi nok have rigtig godt af et stort detaljeboost angående de Amerikanske biler.

  • En lille detalje inden testkørsel…

    Et utæthed på fordelerrøret til de to kalibre på højre forhjul gav et smule bremsevæske på gulvet.

    Svært at opdage uden tryk og måske en følge af at tingene har været demonteret og bukket frem og tilbage.

    Kølersmeden kunne dog let lodde et par friske rør på og med nye omløbere var alt tæt igen.

  • Ikke MIN udgave af det, i hvert fald. Det hed i gamle dage Tour de France Automobile og i dag Tour Auto – og cykelløbet af næsten samme navn er en slags efterligning af det.
    Og jo, den er god nok: Billøbet ER æl […]

    • Fredag er det….. og billederne her af alle de lækre tredser og halvfjerdser biler fra Tour Auto (De France) er et rigtigrigtigt godt alternativ til det obligatoriske billede……. i spændt forventning…. kh. M

    • Sæt du bare i gang Ebberfeld! Jeg stiller op, vi har nok et eller andet i garagen der dur!

    • Claus, jeg giver gerne en hånd. Det ved du. Sæt i gang.

    • Uanset sikkerhed, så er der sikkert døde flere i Cykel Tour de France af overdreven vitaminindtag – end i Bil Tour de France.

    • Minder mig om at jeg vist tidligere har linket til netop en video fra netop en moderne Tour Auto. Videoen var absolut ikke egnet til sarte veteranbilssjæle. Det lignede race for folk der har råd og hjerte til ikke at bekymre sig om de fik en brugbar klassiker med hjem igen.

    • @sportschefen , jeg vidste jeg kunne regne med dig :-)

    • Altid Claus. Altid.

    • @westmus , arrangør Peter Auto har faktisk selv lavet en film om 2018-udgaven, inklusiv interview med Patrick Peter om tankerne med løbet. En fin 26 minutter lang sag med masser af baggrund om det hele. Den kan ses her: https://youtu.be/9oWEO0vHOFE

      Men ingen tvivl om, at der er blevet prestige i at vinde den historiske udgave af det også, og at de forreste derfor går virkelig til stålet. Jeg synes dog det er et sympatisk træk fra arrangørens side, at løbet kun kan vindes af en pre-1966-bil: Det sikrer jo, at løbet ikke bliver rendt over ende af de nyere og hurtigere biler, der dog stadig er med i deres egne klassekampe.

  • Det er snart forår så bilerne kan komme på gaden og blive luftet. Det er i hvert fald positivt. Corvetten skal snart klargøres med service, ny starter og batteri. Vi ses på AJ.

    Folketinget skal vist snart tage stilling til om der skal være 12 måneders garanti på brugte biler.

    Hvis det vedtages skal man som sælger vide hvad man sælger !!

    Købe…[Læs mere]

  • Prøvekørt.

    Forbavsende letkørt og kvik.

    Naturligvis støjende uden interiør.

    Hårdhed på støddæmpere kan justeres og det kan mærkes.

    En stor dag at kunne prøvekøre bilen efter måneders arbejde.

  • I en ikke bilproducerende nation, vækker selv det mindste initiativ til at bygge en producerbar bil opsigt. Jeg faldt over denne lille perle, som jeg aldrig har set før eller hørt om, selvom den har været til off […]

    • Det er en spændende bil med historie, så vi må da håbe at der kunne være et museum eller lignende der vil bevare bilen for eftertiden.

    • Sjov lille bil Børge Büller udviklede for De forenede Automobilfabrikker. DfA var på det tidspunkt Austin importør*) og havde den lille Austin A30 og de øvrige Austin modeller.
      Det kunne være en god ide, at et dansk bilmuseum købte dette eksemplar, Sommers Automobilmuseum.
      *) DfA købte en del køretøjer efter 2. verdenskrig.

    • Når man ser på mængden af små-biler i efterkrigstiden i Europa, er det da synd der ikke kom en Dansk bil med i det.
      Designet er måske nok en smule bagudskuende i 49′ og virker nok Britisk inspireret.
      Håber virkelig den kommer til at overleve !

    • Kan lige gøre opmærksom på at der er kun den ene …
      Den der stod på Egeskov er den som jeg har til salg …og det er den eneste der er produceret.

    • Jeg er helt vild med den. Formen minder om en napoleonshat, og navnet er jo helt fantastisk. @jan-olsen: Hvordan kan det være, at Egeskov har skilt sig af med sådan et unikum?

  • Videoen virkede ikke…. Den viste FB indlæg med mit spørgsmål, før og efter det blev fjernet (uden at være besvaret…)

    Andre end mig har undret sig over hvordan kalkulationerne kan hænge sammen – se i tråden om Copenhagen Classic Garage, hvor der ogzå fortsat er indlæg fra folk med penge tilgode.

    Copenhagen Classic Garage forsøger sig med a…[Læs mere]

  • Når man ikke kan lide FB kommentarer, så fjerner man dem bare….
    Før/efter video – håber den virker….

    IMG_2399.mov

  • Den var bare lidt for tidligt ude. Simpelthen.
    Jeg har altid godt kunne lide Ellerten. Den kom frem midt i firserne, inden jeg havde fået mit kørekort. Udover at jeg også dengang var ret interesseret i biler, så […]

    • Høh spot on!
      99 % vil gerne være hellige men vil ikke ofre noget. – vil ikke ses i en ellert el lign.
      Men købe økologiske æbler (fra Spanien) mens der ligger tonsvis af nedfaldsfrugt i folks haver og rådner Det er god stil..

      Der mangler simpelthen vilje til at ændre gennemgående i tingene kun noget der er godt for en selv og ens ego bliver gennemført

    • Jeg ønsker mig en Ellert eller Kewet Buddy. Det må være fremtidens veteranbil.

    • “Markedet (politikerne) vil have grønne biler!” Ja, det er så rigtigt som det er skrevet. Og det undrer mig at der i den offentlige debat ikke bliver stillet spørgsmålstegn omkring den manglende klimagevinst ved elbiler. Ganske vist kommer 40% af vores strøm fra vind, og resten kommer fra kul og biobrændsel. Og så er der jo tab i batterierne samtid med at man skal slæbe rundt på flere hundrede kilo dødvægt. Det gælder jo i særdeleshed for plug-in hybrid biler, som både har en konventionel motor samt batterier.

      På grafen kan man se den faktisk klimagevinst. Der er en gevinst i Norge og i Frankrig, hvor elforsyningen er hhv. vandkraft og atomkraft. Samtid ved vi at klimapåvirkningen fra vores huse er langt større end fra transport, så måske kunne vi bare lægge 100mm mere rockwool på loftet eller skifte vinduerne? Og så slippe for alt den ståhej omkring elbiler? Men det er sikkert et for kedeligt budskab for politikerne.

    • I forhold til hvad der ellers var blevet udgydt af elektriske kreationer, selv årtier efter…, var Ellerten måske at betragte som genial.
      Men barren var godt nok også sat meget lavt !
      Jeg ledte dengang efter det geniale og fandt det ikke.
      Og finder det stadig ikke.
      Sikkerhed, nej.
      Batteriteknologisk nyskabende, nej.
      Produktionsmæssigt nyskabende, nej.
      Designmæssigt nyskabende, nej.
      Men jeg var også meget krævende efter at have skammet mig på nationalt plan over Hope og den der elendighed af en skørteiklædt forgrimmet XM og anden middelmådighed, som den Danske presse pustede op til at skulle være noget helt fantastisk.
      Jeg mistede som ung enhver respekt og tiltro til at Dansk Design og Know How skulle være noget særligt uden for vores egen andedam og så det mest som et udslag af uvidenhed over hvad resten af verden præsterede.
      Det har såmænd ikke ændret sig synderligt :-D

      Nu vi snakker el-biler:
      https://newatlas.com/swind-e-classic-mini/58499/

    • @ib-erik , så vidt jeg husker er du en flittig bruger af det allermest geniale transportmiddel til de her omtalte “korte afstande i byerne” og den slags: Cyklen!

      Det VIRKELIG geniale er, at cyklen også vil løse et helt andet omsiggribende problem – vægten. Og her taler jeg ikke om køretøjernes, men om førernes vægt…

    • På debut-tidspunktet arbejdede jeg på Amager lige ved siden af Sommer-Volvo. De havde lige fået een af de første Ellerter hjem og fået nummerplade på.
      Jeg fik lov til en prøvetur. Dermed kom jeg til at køre den første Ellert i Københans trafik. Det var en fornøjelig tur, som gav megen interesse fra den øvrige trafik. Det var ikke en god ide at pille næse ved trafiklysene, da man var ret overbegloet gennem acryl-kuplen.

    • Omfatsvejenes Christiania-cykel..? Det primære problem ved Ellerten, design eller ej, er jo at den ikke passer ind i trafikflowet. Den er jo ikke en bil, men skal køre på vejen blandt biler, og skaber kø som en traktor i morgentrafikken. Samtidig er den så lille og spinkel, at det er med livet som indsats, at man kører rundt og spærrer, så med mindre at ALLE kører Ellert, kommer det aldrig til at fungere. Samtid er det jo også grotesk at En Tesla S kaldes miljøvenlig. En flere tons tung slæde, men en kæmpe batteripakke og brede 20 tommer fælge, der oftest kun fragter en person (læs erhvervsleder) rundt i hvert monstrum. Det er vist ikke energieffektivt. Eldrift eller ej…

    • Grøn energi!

    • Ellert er fed. Især med en 15hk. Evinrude på hækken.
      Monti.

    • Det her er genialt…køretøj
      Så slipper vi for de sk… robotklippere…dyredræbere
      Det sidste nye…havecyklen
      – kommet for at blive….

    • For at blive… Genialt

    • Den veloklipper gad jeg godt. @peter-plys-karlsen :-)
      Så kan man lige klare græsrabatten på vej til arbejde og også holde vægten nede, som @claus-ebberfeld påpeger :-D
      Og kommunen sparer penge. Det er win-win-win.

      En mere moderne Ellert, bredere, en-personers med et regulært sikkerhedsbadekar og styrtbøjle, to-delt låg (kabine/bagagerum), højt placeret baglygtegruppe, varmehindrende glasparti og sikkert nogle flere småting og en moderne batteripakke/motor, så kunne den måske blive et salgbart produkt.
      Men det vil jo være i skarp konkurrence med microbiler, hvor prisen så skal være superduper billig.
      Men hvorfor så ikke bare købe en lille klassisk Fiat 500/600/127 eller en Autobianchi og få ekstra livsglæde med i købet ?
      Ellerten har dog det overtag, at den nok er bedre bevendt i vinterperioden !

    • Jeg mener ikke, at Ellertfolkene nogensinde selv kaldte Ellerten for en “bil”, @njal-h-fredhave – den var noget andet.

      @ib-erik , moderne folk ville nok sige, ar Ellerten var “disruption”. Hvoraf vi kan lære, at disruption kun virker indenfor visse rammer…

    • Er køretøjet, nogensinde, blevet solgt som Ellert ?

    • Ja, @h-p-thygesen – på dba.dk og den slags steder :-)

    • Sjovt nok har ingen rigtig kommenteret på nutidens City-el her i forummet. Men reservedele og den slags er ikke noget problem iflg. ham her:
      https://cityel.dk/webshop/
      Her fremgår det også, at man kan få det hele opgraderet, så den side af sagen også er i orden.
      Om jeg ku tænke mig en? For en del år siden satte jeg mig ned i Ellerten hos Henry Borks Automobilforretning i Haderslev. Det var en følelse af et meget let køretøj, der virkede meget ustabilt selv i stilstand. Henry sagde: Do ska da ha en tur i så’en jen!
      Og så grinte han.
      Så jeg fik ikke rigtig prøvet tingesten af…

    • Problemet lå nok i, at den blev forsøgt solgt som en bil. Hvilket den tydeligvis ikke var. Havde man lanceret den som en fancy scooter til datidens udgave af hipstere, var det måske gået anderledes…

    • Jeg er begyndt at pendle på en moderne elcykel. 13 km hver vej det tager ca. 27 min og man får lidt motion uden sved og masser af frisk luft. Der er ikke noget en elcykel ikke kan som en Ellert gør bedre hvis vi ser bort fra det at sidde inde i en osteklokke. Medens en lille elbil holder i de lange køer ind til Århus suser elcyklen forbi på cykelstien. Jeg fatter ikke der ikke er mange flere der tager den løsning i stedet for at tage bilen på korte ture. Jeg har selvfølgelig respekt for dem der pendler på almindelig cykel men det er nu egentligt meget sjovt at suse afsted på en elcykel.

    • Det var i så fald ikke noget Ellert-sælgerne selv gjorde, @skaanning : De undgik altid omhyggeligt at kalde den en bil – for at undgå sammmenligningen og så fordi det ikke VAR en bil, selvfølgelig.

      Jeg vil vende den om og sige, at en elcykel ikke kan noget en almindelig cykel ikke kan, @lars-d : så længe man kan bør man i min optik holde sig til en rigtig cykel.

  • ViaRETRO burde få en gave fra den franske ambassadør i Danmark!

    Vi gør nemlig meget ud af den franske bilindustri for tiden. Mest den hedengange, for den nutidige er der ikke meget at berette om. Vi har ef […]

    • Aldrig har jeg nydt grafikken af en Datsun 240 z så meget…
      Teksterne på LaViaRETRO omkring franske bilers fortræffeligheder er jo efterhånden lige så lange som President Macrons kones skørter er korte..!
      Puha, det fik mig til at springe de lune croissanter over til morgenkaffen. Næh, giv mig Black Pudding og Sauerkraut. Heldigvis er der forår i luften, på Fyn var der op til 12 grader i solen igår. I sidste uge var der masser af regn, så mon ikke saltet er skyllet af vejene. Der er kun 4 uger til sæsonstart, og så skal der køres engelsk og tysk. Startede faktisk en tysker op i går, og tror jeg vil snyde mig til en lille køretur i morgen, bare for at ryste abstinenserne lidt af…
      Søren er fortabt til det franske, men håber at Claus genfinder sin Jaguar, Scimitar og Mercedes, så der kan komme ligevægt i nationernes kamp… Frohes Wochenende…

    • @jakob356 , man skal vist være Citronist eller ditto SAABist helt inde i den inderste kreds, for at mene ydelsen alene er tilstrækkelig, hvis man på den tid ville gøre en premiumbil.
      Opboring og et topstykke i hemi-konfiguration, som i Citroëns tilfælde, giver hverken den gang- eller lydkultur en 6-cylindret motor har, og som den tids kunder til biler i det segment forventede.
      Citroën var også klar over problematikken, da der blev bygget flere 6-cylindrede prototype-motorer i både bokser- og V-konfiguration. At Citroën ikke havde ressourcerne til at føre det til ende, da de valgte at prioritere den 4-cylindrede bokser til GS-modellen, er en anden sag.
      Klogeligt valgte Citroën at satse på det de kunne, som du skriver, men det ændrer ikke på opfattelsen af, at Citroën DS i topmodellerne kunne have fortjent en 6-cylindret motor.
      Sagen bliver sat bliver yderligere på spidsen i Chapron specialmodellerne, der heller ikke fra nye ligefrem var billige, men alligevel kun havde en “four-banger” at byde på.

    • Nej, her er jeg helt på linie med @michael-s-lund , @jakob356 : At “Citroën DS fik aldrig den motor den fortjente” skulle være en vandrehistorie er simpelthen ikke rigtigt.

      Du har for så vidt ret i, at den i praksis klarede sig udmærket med det den nu engang havde, men en bils helhed handler om så meget mere end dens evner i praksis – du kender jo nok (også…) nogle alfister, der fremturer med den evindelige sang om skivebremser, fem gear og dobbelte overliggende knastaksler ved den mindste anledning.

      Jeg mener faktisk, at Citroën indirekte selv bekræftede “vandrehistorien”: Nemlig ved netop at eksperimentere med sekscylindrede motorer.

      Du kan være ganske rolig, @soren-w : Jeg synes stadig det er idealet for min garage, hvis den afspejler FN :-). Jeg glæder mig til de andre også, kan jeg love dig – og har ligesom du overvejet, om ikke man skulle trille en lille tur her i weekenden. Jeg tror jeg starter med en lille brite…

    • Den grafik af 240Z kan den erhverves som plakat?
      Den ville gøre sig godt blandt alle de andre i garagen..

    • Det sidste spørgsmål, @jakob356 – det er sådan et man stiller rent retorisk, efter et sip af sit glas (franske) rødvin, lige ud i luften, der er lidt tåget efter røgen fra pibetobakken.

    • Jeg må desværre ikke ryge, her på lejemålsmatriklen, men ville gerne lige bappe på piben, og pege med en brillestang, og give @claus-ebberfeld ret.

    • Prøv evt at kontakte Thomas Juel som har lavet grafikken vedr plakat. Den gule 240z på billedet holder i min garage:-)

    • Viva La France – Rule Britannia !!! – hvorfor så et foto med en tysk (uha) bil – har kraut spiserne overhovedet nogen andel i Concorde ?

    • @per-lemser det er er dejlig bil, du har der. Også selv om vi kun kan se den oppefra!
      God farve – sammen med grøn vel den bedste….

    • @Skaanning. lidt flere billeder, taget af samme fotograf som har lavet grafikken. Grøn, gul eller orange går alle godt til en 240Z .

    • interiør

    • Fint køretøj! Meget fint.
      Jeg er på ingen måde ekspert i 240, men når jeg i ny og næ har kigget på dem, har jeg tænkt, at valget af fælge er lidt tricky. De originale hjulkapsler, der buer ud ad, ser lidt fesne ud, mens wolfrace (som mange tilsyneladende sætter på) virker lidt brian-agtige. Har også set en med trådfælge, og det bare helt skævt og u-japansk.
      Selv om jeg ikke er pjattet med sorte fælge, synes jeg, at selve designet og størrelsen på dine, er fornuftigt ramt.

    • @claus-ebberfeld – der ER forår i luften…

    • Skaanning.. Langt de fleste 240Z blev solgt på det Nordamerikanske marked og de fleste blev eftermonteret med Wolfrace 14″x 6 som en forhandler option, da bilerne oprindeligt blev leveret med stålfælge og kapsler.

    • Rigtig flot 240z! En bil der kan bære skrappe farver. Jeg synes modellen gør sig fint med den sporty front og bagspoiler og så gerne nogle sorte pølsefælge (panasport eller hvad de hedder). Skru op for lyden og se med her, men det er vanedannende https://petrolicious.com/films/dare-to-be-different-in-a-datsun-240z

    • Hmm, en DS med den motor som den fortjente er vel en SM, der på alle måder er en lækker og charmerende bil ;-)
      Men altså, de Chapron’er kandiderer næsten til betegnelsen gudinde-bespottelse.

  • Denne 1952-Mercedes var en af de mest fascinerede biler på Paris’ Retromobile-messe. Og den var et projekt.
    Jeg plejer jo ikke at være meget for projekter af diverse gode, rationelle årsager: Tid, økonomi og man […]

    • Claus, du har en gang sagt til mig, og jeg glemmer det aldrig, da det er meget vise ord: Hjemmebyg og KIT-cars, har altid en vinkel hvorfra de er total kiksede. Den her har rigtig mange, og sender et klokkeklart signal: “sløjd”
      Et nej fra mig.
      Monti.

    • Vil også lige ønske god weekend, med at forære disse nye bremsedele væk.
      Tror det er håndbremse til E Type. Ring hvis du kan bruge dem, de ligger i Vojens, og har gjort det i mange år.
      Monti.
      21629850

    • Nogen af linjerne på bilen er faktisk ganske gode, men andre ikke. Jeg synes at bilens største problem er at den ikke ligner en Mercedes, men et andet mærke bil, der er påsat Mercedes kølergrill og logoer.

    • Den slags bastarder KAN havde sin charme. Men ikke den her, synes jeg. Den er ikke videre køn, og historisk mangler den noget drama og kulør.
      Jeg ville være nervøs ved at kaste penge efter en renovering. For findes der et køber-segment til den slags bil?
      Ja, den blev jo solgt til 200k, men lad os sige, at man skal bruge 250k mere på at fikse den op. Så er vi på 450k for en Mercedes, der ikke er en Mercedes og næppe vil blive godtaget som en Mercedes blandt eksperterne. Hvem smider 450k for sådan noget?
      Måske er den sjov for en velhavende MB-samler, der allerede har originale biler stående. Men ellers tror jeg ikke den har et reelt publikum.
      Tja, måske er jeg bare en kedelig pessimist…igen.

    • Enig med de andre, det ligner hjemmebyg, der er for mange linier, der ikke passer sammen. Det ligner at der er en, der er kørt op bag i den…
      Hvis den havde været gammel nok til Rømø ræset, kunne man have knaldet en gearkasse i, og brugt den som den er. Ellers kan jeg ikke se hvad man skulle med den…?

    • Som Monti skriver er det (hjemme)sløjd og tilmed sløjt.
      Det kan være den er unik, men det er en grim bastard.
      Det bliver et stort nej tak herfra – men drømmene er gode nok :-)

    • … men i øvrigt er jeg begyndt at se efter projektbiler, – så kan man jo få bilen bygget og modificeret, som man har lyst til. Det er sikkert ikke økonomisk fornuftigt, men måske man kan få udlevet en drøm. Specifikt drømmer jeg om en Alfa Romeo Giulietta Monoposte fra 1956-57.

    • Lad mig for god ordens skyld tilføje, at det altså ikke var mig der købte den!

      Men efter @skaanning‘s kommentar kan jeg nu heller ikke lade være med at tænke, hvem der så egentlig gjorde – og hvorfor.

    • @claus-ebberfeld måske handler det om, at kunne sige “sådan en bil er det kun mig, der har”?
      Sjældenhed er vigtigt for nogle folk her på Viaretro, så måske disse folk kan følge køberen af den besynderlige MB? Også selv om bilen vel ikke kan siges at være en rigtig Mercedes?
      Tja, jeg kan jo også sætte sidespejle fra en Fiesta på min bil og sige “sådan en bil er ingen andre, der har”. Men det holder bare ikke, vel?
      Traf for længe siden i triumph-regi en flink mand, der havde smidt alverdens spoilere og led-lys på sin TR6. Den skulle være unik, som han sagde. Og DET var den! Men efter min mening på en vederstyggelig måde.
      Det særegne og sjældne retfærdiggør ikke for mig, at en bil skal købes. Det bliver den ikke nødvendigvis lækker og attråværdig af.
      Men for andre er det måske netop et turn-on….

    • Jeg kan hundrede procent sætte mig ind i det, @skaanning : Og det er da også den primære attraktion for mig ved den her Mercedes – at man med den kan have noget ingen andre har. Det kan jeg godt lide!

      Men jeg kan også lidt smukt, holdbart og helstøbt design. Dér scorer den knap så mange point…

    • @claus-ebberfeld en helt anden ting, som jeg har ville skrive til dig, men har glemt hidtil.
      Hos Tistrup Auto nær Varde, hvor de arbejder på både klassikere og HELT heftige sportsvogn (Ferrari, Lamborghini,Porsche) så jeg forleden en Alpine 310 som din. Rød med plastik soltag (desværre). Ejet af en mand fra Kastrup. Den skal have lavet nogle karosseri-skader og justeres i karburatorerne.
      Det er vist første gang, jeg har været tæt på sådan en. Jøsses, hvor er den lav og aggressiv at se på! Forstår godt du har købt en. Virkelig en speciel bil. Designmæssigt er den i kabinen noget rodet, men når man kigger på den ude fra, er den virkelig noget særligt.
      Søren Boiskov, som ejer værkstedet, havde julelys i øjnene over bilen og tanken om, at skulle skrue på den.
      Lækker bil. Få den nu ud af det der glasbur, der tales op som en gentlemens club, eller hvad det nu er…
      Dækme en fed bil….

    • Helt enig omkring AlpineA310, @skaanning – og som jeg efterhånden har skrevet flere gange, så er det bedste faktisk at den kører ligeså godt som den ser ud.

      Og bare rolig, den står altså hjemme i min egen garage nu:

    • Lækker sag. Og godt, at spoileren ikke er for voldsom. Den jeg så, havde en noget større, hvilket virkede en smule påklistret.
      Dejlig hal, du har der. Hvordan er det med varme, isolering og luftfugtighed?

    • Tak, @skaanning : Måske har du aldrig læst min introduktion af bilen? Her er der også flere billeder: https://viaretro.dk/2017/08/1250-km-og-lykkelig-min-nye-alpine-a310/

      Hallen er den næstmindste af mine fire bygninger, så det er ikke pladsen der afholder mig fra sådan noget som den dér Mercedes coupé :-)

      Den er isoleret i loftet, men ellers ikke. Den kan (lige netop…) varmes op med brændeovn, og det gør jeg når jeg skal lave noget derude eller har ViaRETRO-arrangement. Ellers er den bare uopvarmet og tør.

    • Jo, har skam læst dine beretninger om 310′ eren. Man følger vel med på Viaretro, ikke sandt?!
      Det har altid været en spændende bil i mine øjne, men efter at have nærstuderet en er jeg blevet ret hook på den. Så længe der ellers ikke er for meget gøgl monteret, du ved…
      Kunne godt tænke mig at køre en en skønne dag.
      Er lidt nysgerrig på din varmekilde. Det er vel noget med skorsten og godkendelse…? Det må da have kostet…? Har selv en kalofer via et pillefyr til 150 kvm isoleret (vægge, loft men ikke gulv) værksted. Sagen er bare, at jeg har svært ved at komme over 13-14 grader om vinteren, så jeg overvejer andre muligheder. Så lidt info vil være meget påskønnet.

    • Værkstedet var indrettet således da jeg flyttede ind, @skaanning , og brændeovnen er registreret og bliver inspiceret. Men bevares, når man varmer et koldt lokale på knap 200 kvadratmeter op kun ved udvalgte lejligheder, så er der altså heller ikke 20 grader i det fjerneste hjørne. Til gengæld er der 40 lige ved ovnen!

      13-14 grader, det er vel cirka det vi har nu, denne skønne februardag? Dér behøver jeg ingen ekstravarme. Men jeg er også hærdet efter mange år med ret kolde garager…

    • Mercedes’en – mit gæt er, at det er en belgisk Jacques Coune “kreation”. Det passer fint med, at det er en bil fra Belgien. Ikke helt uinteressant og sikkert noget værd, når den er sat i stand.

    • @claus-ebberfeld
      Hvor finder du mekaniske stumper til din Alpine? Er der nogen, som du kan anbefale?
      På forhånd tak.

    • Jo!

    • @sport , indtil videre har jeg ikke haft brug for nogle stumper til Alpinen. Oliefilter og olie køber jeg samme sted som til de andre.

    • @sport Reservedele til Alpine er generelt intet problem. Motoren i A310 er basalt set en PRV motor (den med “skæv” krumtap), og deler alle servicedele, og stort set alle reservedele, med den.
      Ellers kan man bare kontakte Autohaus Simon, der kan levere alt til gamle Alpine modeller, og rigtigt mange andre franske klassikere.
      Senere GTA modeller fik i øvrigt PRV motoren med den nye krumtap, der samtidig bragte den op på 2,85 liter, og den motor sad i mange Volvo, Peugeot og Renault modeller.
      Motoren er langt bedre end sit rygte, og blev brugt af rigtigt mange producenter gennem årene. Den sad også i min gamle Alpine Le Mans, der afleverede godt 300 HK og 500 Nm.

    • @njal-h-fredhave
      Fik lige besked om nyt på denne tråd.
      Genlæste min tidligere og bemærkede, at jeg ikke fik linket til siden om Jacques Coune. Nogle har nok se MGB’en omtalt i blade. Linket følger her;
      http://amazoncoune.be/about.html
      Den MG, som du har billede af, er “Wacky” Arnolts bestilling af et større antal biler hos Bertone på basis af MG T-et eller andet. Jeg tror faktisk, at det design hjalp Bertone i gang efter krigen, fordi der kom en decideret serie ud af det. Det er umiskendeligt italiensk. Med Mercedes’en ved jeg ikke rigtigt – det hælder jeg mere til ham belgieren Coune. Jeg tror ikke, at Bertone står bag det design – om end der er flere træk fra italienske design fra den tid – nok mest/flest fra Pininfarina.

    • @njal-h-fredhave
      Spurgte i Belgien – det er ikke en Coune frembringelse – og så må det oplagte alternativ være at spørge på AlfaBB.com under forummet “Other Italian”, hvor man kan række ud til nogen (ikke så mange), der virkelig ved noget. Prøv det.
      God aften.

    • Hej Njal

      Prøv igen på http://www.alfabb.com
      Gå derefter til Miscellaneous Forums
      Gå i undermenuen til Other Italian.

      Har lige checket – det kører i bedste velgående :o)

      Men pas på – du kan bruge timer og atter timer på den lille del af forum’et.

      Og der er så meget at hente, hvis man spørger – og bidrager.

      M.v.h. Sport

  • Det kan godt være, at der er kræfter som arbejder på at få bilmærket Saab på benene igen, men det ser håbløst ud. Siden 2009, hvor Saab først gang gik i betalingsstandsning, er der næsten ikke tal på, hvor […]

    • På mange måder ja, det kunne måske have reddet SAAB hvis de havde lavet en mindre model i “compact”-klassen som Volvo gjorde med 300-400 serien.
      SAAB var (og er) jo en bilmærke der satsede meget på sikkerhed, både aktiv og passiv. Det har ikke været billigt at være pionere på den front, og at SAAB samtidig valgte kun at gøre deres modeller større og større har helt sikkert været en medvirkende årsag til deres lukning.
      Jeg hørte engang en historie (måske bare hvisken i krogene) at det der endeligt satte SAAB ud af spillet var da det offentlige væsen i Sverige, (Redning og politi) fravalgte SAAB’er i deres flåde pga. den dårlige brændstoføkonomi.
      Hvis nu SAAB istedet for at kigge på en kompaktbil havde brugt deres viden om turbo til at udvikle en motor som de der i de seneste år er kommet på markedet med lille volumen og god brændstoføkonomi. Hvordan ville verden (SAAB-verdenen) så have set ud i dag.
      Jeg tror måske det kunne have været SAAB’s redning!

    • Godt at vide, at GM har lavet brølere som FCA derefter følte sig kaldet til at gentage. Sarkasme forekommer!

    • Var der ikke også noget med en Subaru med SAAB skilte på?

      Jeg tror slet ikke at nichebilen Volvo 480 reddede Volvo (der jo blev reddet af kineserne), så ovennævnte SAAB pendant til Volvo 480 havde ikke reddet SAAB.

      De prøvede jo med SAAB 600, en søsterbil til Lancia Delta der jo reddede Lancia (også her sarkasme), men det virkede åbenbart ikke…

    • En lille SAAB… og så bygget på basis af model 9000 – som var den største SAAB der nogensinde var / er bygget

    • Tja hvis “SAAB 600” havde været ægte SAAB i Golf-klassen (tænk at jeg skriver det…), med SAAB løsninger og sikkerhed, fremfor blot et skilteskift til rigelig høj pris.
      Fjord’en ville nok størrelsesmæssigt ramme den nødvendige klasse bedre, men jeg ville nok frygte for hvordan samarbejdet ville forløbe med et Italiensk designhus, så snart talen kom over på sikkerhed og komponentfællesskab til SAAB’s eksisterende linje af køretøjer.
      SAAB’s ledelse klumrede i det og foretog en stribe desperate/forkerte valg og aflivede mærket.
      Genopstanden SAAB ?
      Hvorfor ?

    • aar 9000 serien er da halv italiensk – – i ved ham der med Golfen !!

    • Det øverste design-forslag ser da meget lovende ud. I første omgang troede jeg, det var et forslag fra Giugiaro’s hånd.
      Det praktiske forslag nedenunder virker tungt. Det har verdenshistoriens mest overflødige hækspoiler.

    • SAABs undergang lå vel også i, at mærket altid har været lidt “underligt”. Sære løsninger og designs som har levet i sin egen verden. Modsat Citroen, som fik skabr sig en klar identitet som værende den “skæve og eksperimenterende” bil, forblev SAAB bare….ja, bare sær. Man kunne have slået mere på at være særegen og skabt noget opmærksomhed på det, men man fortsatte med at tøffe rundt med skyklapper på. På en måde beundringsværdigt, men en elendig overlevelsesstrategi.
      Kører selv SAAB (900 s2) i det daglige. Dejlig bil, synes jeg, men klart ikke en bil for alle.

    • Jeg er flasket op med SAABer Senest en flot 9.5 2.3 t som min søde datter køre rundt i som daglig bil i Odense. Det er øv at se Volvos succes idag og SAABs deroute. Det er der tusinde grunde til men lad os SAABaholics leve i håbet. Lige som med Minien skulle SAAB måske have lavet en lille cool 92 retrobil.

    • De skulle have lavet den her til entusiaster…

    • Lige om et par måneder starter kinesiske NEVS med at producere 9.3 i El udgave i Trollhättan. Der er 750 personer ansatte og de har den kinesiske stat og det største kinesiske boligselskab som hovedselskab. Den adm dir for NEVS har solgt en fantastisk visionær ide til boligselskabet. De vil tilbyde låne biler til deres lejere i stedet for at hver kineser ejer en selv. Derfor skød selskabet 8 Mia i NEVS. De er sikkert igang med at sælge samme ide til selskaber i Europa.
      Så denne gang, så kommer der hjul ud at rulle igen med SAAB design i fremtids sikret udgave.

    • NEVS har IKKE rettigheder til navnet SAAB

      • Det er jo ret ligegyldigt. Designen er og så er de på vej ind i fremtiden fra første dag. Imens en masse klassiske bil producenter kæmper imod tiden.

    • Som jeg forstår det, så var de allersidste SAAB’s faktisk gode biler. Jeg husker jeg engang i en tysk (eller hollandsk?) lufthavn så en kæmpe flåde af dem som lufthavnsbiler – vist lige efter at mærket var dødt.

      Men det var bare for sent, fordi som een skriver ovenfor – der VAR mærket bare dømt “sært” og dermed ude.

      Jeg vil dog tro, at hvis SAAB havde været tidligere ude med at bløde deres image op samt nå et par andre segmenter (især nedefter), så kunne de have stået sig bedre. Og den øverste skitse af en coupé/hatchback er da faktisk ret lækker. Den senere prototype er derimod nøjagtigt så sær som en SAAB.

      Men nemt er det jo ikke: De prøvede jo netop tilbage i startfirserne med SAAB-Lancia 600, men den var jo så desværre for TIDLIGT ude, ikke for sent.

      En genoplivning med kinesiske elbiler? Hmm, det er vel omtrent ligesom den genoplivning Borgward har prøvet på.

      Med andre ord: Giv mig en klassisk SAAB eller intet. Og nej, en klassisk SAAB er ikke Opels andengenerations 900…

  • Så er væskebeholderen prøvemonteret, så skal den lige have sættes det helt rigtige sted inden udluftning. Jeg tror ligeledes det måske er en god ide, at give boltene loctite. Den ryster altså lidt sådan en gammel italiensk klassiker. Tidligere beholder sad med noget der mindede om patentbånd. den nye med et fancy beslag, der kan har lidt flere mu…[Læs mere]

  • Hent mere