• Hermed opfordres alle til at støtte nedenstående borgerforslag.

    Afskaffelse af vægtafgift, grøn ejerafgift og privatbenyttelsesafgift

    De nævnte afgifter bør fjernes, og erstattes af øget afgift på brændstof.

    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05479

  • Så blev det alligevel jul for os med veteranbiler.

    Året 2020 vil ikke blive husket for meget andet end en sygdom som begyndte hos et par små flagermus fra den anden side af kloden, og de politiske sk […]

    • Det var da en dejlig nyhed omkring originalitetskravet!! Tænk lige engang. En positiv nyhed for bilelskere, der immervæk er kommet i stand med en socialdemokrat bag rattet. Den havde jeg ikke lige set komme :)
      På de sociale medier kan man (selvfølgelig) allerede se knap så positive reaktioner på originalitetskravets ophævelse. Øjensynligt mener nogle at det er amerikaner-folket, der vinder på bekostning af de “andre”. Jeg mener alle vinder. Alle får etableret bare en smule retsikkerhed, forudsigelighed og gennemskuelighed! – både US folk med udstødninger og brede hjul og ejere af andre vogne med elektronisk eftermonterede tændinger og med håndsyede læderkabiner. Det er sgu da et kæmpe spring fremad!!
      Så stiger afgiften ved import. En fornuftig pris for ophævelsen af de andre tosserier. Selvfølgelig er det ærgeligt at importafgiften stiger, men træerne vokser jo aldrig ind i himlen..
      Afgiften stiger for nogle biler

    • Den Jensen er ret fed. Der står så ikke noget om motoren i teksten, men jeg kan læse ud af the Hairpin Companys annonce at det er en 6.2 liters motor med kompressorer, så den kan flytte sig. Er dog ikke så vil med de 19” fælge i Rostyle look, men det er nok nødvendigt for at få vejbeliggenhed, der passer til de over 500 hk? Jeg havde dog prøvet at beholde den på f.eks. 17” for at se lidt mere klassisk ud. Men tak til Morten Bødskov for det fede tip…

    • Jeg er ikke så positiv omkring afgiftsændringerne, som @stefan er. Frafaldet af originalitetskravet er betalt med en afgiftsstigning fra 40% til 75%. På grund af den progressive registreringsafgift er stigningen endnu større end blot fra 40 to 75. Det får konsekvenser i 100.000 kroners klassen, hvis man vil importere sportsvogne fra 80’erne, f.eks. en Porsche eller en Maserati. Det vil også få større og større konsekvenser, efterhånden som 35 års grænsen flytter sig opad, da nyprisen steg kraftigt i 80’erne og 90’erne. Jeg havde hellere beholdt originalitetskravet og sluppet for afgiftsstigningerne,

    • @peter – Kære Peter og I andre, der beklager jer over den kommende ændring af registreringsafgiftsloven for veteranbiler. Jeg tager den vinkel, at det er overordentligt positivt at originalitetskravet bliver fjernet. Det betyder at lovløsheden for de i Danmark allerede registrerede biler forsvinder. Vi ved nu, hvad vi har med at gøre. Ulempen? Det bliver nu dyrere at importere en klassiker til Danmark, men det er jo stadigvæk billigere end at importere en ny bil. Det der nu mangler at blive indført, er, at man kan få afgiften tilbage ved eksport af veteranbil? Nå, men der er jo allerede en stor flåde af veteranbiler i Danmark, så der burde være noget for enhver smag? Så istedet for at støvsuge annoncer på verdensmarkedet, skal vi nu til primært at kigge på annoncer fra Danmark på registrerede biler. Det er vel til at leve med? Jeg ærgrer mig bare lidt over at jeg ikke byttede mig til en ombygget og racerklar Lotus Elan i foråret. Det var originalitetskravet, der holdt mig tilbage… God weekend, vi ses på vejene i 2021. Vildt meget…

    • Jeg er helt enig med @peter her, @stefan , og har opdateret Matinén med et par priseksempler jeg har kunnet finde på nettet – og min egen knuste drøm om en Ferrari Testarossa som veteran.

      Det er yderligere salt i såret, at den type biler (lad os kalde dem “nyere europæiske sportsvogne”) typisk ingen glæde har af det frafaldne originalitetskrav: De ER jo originale i lovens forstand.

      Havde jeg pengene, så købte jeg simpelthen den Jensen FF og solgte min egen. Da min er en 1973’er vil den danske afgift være lavere på denne 1969’er. Genialt!

    • @peter jeg er med på de bilerne fra 80’erne og 90’erne bliver dyrere. Jeg mener bare det er en “lav pris” at betale for at bilejere ikke bliver slagtet af myndighederne for ting de ikke ved noget om. Det kan aldrig være meningen, at man skal være bilhistoriker for at købe en gammel bil.. Når det så samtidigt er Holdninger/tolkninger, der hersker så er det helt tosset.. Men nu er det slut.
      Mht import af biler 90’erne, så går det nok de bliver dyrere – det er jo nye biler :)

    • @claus-ebberfeld hvis prisen er færre testarossaer på vejene, så må vi prøve at leve med det. Ydermere skal vi huske på, at det ikke er nogens skyld, at andre får ringere vilkår (ikke altid i hvert fald) Har lige hørt at Corona nok runder 330 mia, så tænker jeg også vi kunne have klaret at beholde 40% reglen….
      Så ingen divide and conquer her!

    • Vedr.frafaldet af originalitetskravet på bekostning af en højere afgift ved import af veteraner, synes jeg det er et fremskridt. At ejere af alle de veteranbiler der er i Danmark ikke skal være nervøse for at køre i deres biler og blive knaldet af nidkære toldere er langt vigtigere for mig end prisen ved import af nogle få veteranbiler fra udlandet. Jeg har mest ondt af dem der er i gang med et projekt, der ikke er klar til afgift endnu. Ellers er der jo flexleasing?
      Jeg har haft 2 Jaguar XJ40 som hverdagsbil, og de var (som alle Jaguarer) bedre end deres rygte. Det er de bedste hverdagsbiler jeg har haft, suveræne solide motorvejsædere, et engelsk herreværelse med læder og valnød. Den seneste var med Daimler interiør.
      Forlygterne har intet med årgang at gøre. Basismodellen XJ6 havde to runde forlygter i hver side og Sovereign og Daimler udgaverne den store firkantede. Der kom et kvalitetsmæssigt løft ved facelift i 1990. Jeg ville gerne have en igen…

    • Jeg ville også gerne have en XJ40, @ole-jagmann : Men nu er mit udvalg begrænset til dem der ER i landet på afgift, for afgiften på sådan een er netop steget gevaldigt…

      Jeg ville som sagt gerne se nogle rigtige provenu-beregninger på dette projekt, for netop frafaldet af originalitetskrav KOSTER jo ikke noget, men giver tværtimod besparelser på de omtalte “nidkære” toldere og andre kontrolinstanser.

      Min logik siger mig, at “finansieringen” er pilskæv: Besparelsen på benzinafgiften er nærmest konstant og nede i få tusinde kroner per importeret bil, mens forøgelsen på afgiften vil stige i de kommende år, når nyere og nyere biler (til højere og højere priser) stadig afregnes efter deres nyvognspris i absolutte tal.

    • I forhold til Testarossa-problematikken, @stefan, så har du jo helt ret. På samme måde som man kunne sige at vi da slet ikke behøver klassiske biler, kunstmuseer eller sågar at have historie i skolen :-)

    • Her prøver Harry Metcalfe (EVO) den omtalte Jensen: https://youtu.be/1n46p3JKjwE

    • Jeg er bestemt ikke glad for ændringerne. Det gør biler, som var kostbare som nye, men med (i forhold til nypris) lav markedsværdi meget dyre at importere. Tænk blot en Porsche 928, Mercedes 500 SEC eller Lancia Gamma…. Æv!

    • @søren w:
      Du kan stadig nå at købe min Lotus Elan S3! Den er sat op til track days, hillclimbs osv.
      Tunet motor, hård undervogn, bur osv! Bilen står hos mig med danske plader og veteransyn!

      Hilsen Henning Hjorth

    • Tak for rettelsen og ekstra info om faceliftet i 1990, @ole-jagmann . Hvis det ikke var for de nye regler, som netop vil gøre det betydeligt dyrere at importere sådan en bil, kunne det måske alligevel godt have været en mulighed.

      På den ene side synes jeg det er fint, at originalitetskravet forsvinder. Men som det er skruet sammen, kommer det til at lægge hindringer i vejen for de biler, som bliver veteraner i de kommende år – ikke befordrende for hobbyens fremtid …
      Til gengæld er det værd understrege, at aftalen jo kun er besluttet af regeringsgrundlaget – oppositionen er ikke med. Dermed er den ikke “fredet”, som den ville have været ved et bredt forlig …

    • Jeg sidder lige nu og er rasende over, at jeg skal til at betale 7.000 kr mere i ejerafgift – uden at jet har udledt ét eneste mikrogram CO2.
      Det blev så ikke bedre af, at jeg læste indlægget om afgifter på veteraner.
      Min 1985 Turbo Esprit er lige blevet veteran – den skal jeg passe godt på.
      Skulle det værste ske, kan jeg se frem til en ordentlig slåskamp med forsikringsselskabet. En tilsvarende i UK koster efterhånden 300.000kr – hertil kommer nu 400.000 kr i afgift (oprindeligt var det 87.000 kr). Det er samlet måske dobbelt så meget som markedsværdien i DK.
      Man risikerer, at der ikke er noget selskab, der vil forsikre disse biler.
      Morale – pas godt på jeres 80’er-biler.

    • @michael-s-lund , at aftalen ikke er fredet er ikke nødvendigvis godt. Hellere “dårlige” regler man kan indrette sig efter og planlægge med også på lagt sigt, end regler som ændre sig efter politikernes dagshumør og hvem der nu sidde for bordenden. Det sidste sætter bare tingere i stå. Tænk hvis politikerne ikke konstant småjusterede på alting og danskerne derfor turde bruge deres penge, i stedet for at stable en stadigt stigende mængde milliarder i banken.

    • Det er en omgang venstrehånds arbejde der er blevet udført på baggrund af ganske få eksempler på frafalden originalitet.
      For, hvor mange sager er der efterfølgende rejst på baggrund af sagen i Øster Hurup?
      Prisen for dette er nærmest katastrofalt for det segment af bilentusiaster der står med drømmene fra 80’ernes drengeværelse, de kan se frem til en gevaldig ørefigen, såfremt det skal realiseres? Hvilket nok får en del til at trække sig og finder fiskestangen frem..
      Med en knap 100% stigning er prisen på originalitet og brændstoftillæg dyrt købt og folket jubler som var der opfundet ild?!!!
      Jeg forstår det ikke?
      Men tillykke til dem, der ikke længere skal risle i bleen, af frygt for at øvrigheden skulle finde en Petronix tænding under det originale bakelit fordeler låg…

    • @claus-ebberfeld selvfølgelig har testarossa en plads som andre finkulturelle tilbud. Håber ikke man siger nej til “aftalen” der gør at ALLE med veteranbiler ikke er potentielle forbrydere pga at en Ferrari bliver dyrere… i så fald må det blive svært nogensinde at lave en aftale.
      Umiddelbart virker det som om, at modstanderne af aftalen er folk, der ikke har bilerne, men vil investere i en nyere “klassiker”, mens fortalerne HAR bilerne og godt vil leve med ro i maven?? Modstanderne (investorer/spekulanter) må påvirke en senere blå regering til at gøre deres investering mere profitabel??

    • @stefan Jeg anfører blot et par gevaldige svipsere i aftalen, samt det faktum at den i urimelig grad tilgodeser bestemte typer veteraner – især dem der før blev ramt af brændstoftilæg, og ikke periodemæssigt kommer op i 70’erne.
      Og så fastholder jeg at forhandlingsudvalget i meget høj grad ser ud til at have plejet egne interesser i at få denne aftale igennem. På den anden side har MHS så også meldt klart ud om hvilke interesser i primært varetager – så kan man jo herefter selv tage stilling til om man som klub ønsker at støtte dem.

    • Om man er elitær eller ej skal jeg som simpel automekaniker ikke gøre mig til dommer over. Men umiddelbart er det som om, at mange folk ikke har forstået, at “original” “som køretøjet forlod fabrikken” osv er op til enkelte personers tolkning. At Arne auto lagde en Rolls Royce maskine i sin Taunus har aldrig været diskuteret (det må man heller ikke i forhold til en masse andre regler)
      US-folket har altid været tydlige i deres “appearence” – se bare derover nu. Derfor tænker man at de er synderne og er skyld i at andre skal betale mere i afgift.
      Men lur mig om en semi-autist ansat hos Skat med speciale inden for europæiske biler kunne gøre livet sur for de fleste på AJ Tanken. Husk det er (var heldigvis) op til tolkning om uoriginal tænding, lak, interiør, hjul osv skal gøre bilen original eller ej. Med de briller på er alle pludselig i farezonen.

    • @michael-s-lund tænker en originaltetslov er svær at rulle tilbage ? skaden er vel ligesom sket?
      Jeg tror nu ikke vores hobby er truet. Jo nogle biler bliver dyrere, men ser man på priserne på mange ældre biler, så er de (jo på vej mod) latterlige. Prisen på 911 fx stopper jo tilsyneladende aldrig? om vi snakker 40 eller 75% gør det så stor forskel med de priser flere ældre biler handles til.

    • Stefan..
      Lad mig lige prøve at forstå det ret..?
      Er man i din optik en Investor/Spekulant fordi man syntes biler fra 80’erne er mere interessante end en bil fra 50’erne..?

    • @stefan , jeg tror ingen reelt er interesseret i at rulle originalitetskravet tilbage. Men i forhold til det provenu staten får ind, tror jeg ikke, at progressionen ændrer noget for de dyrere biler fra 80’erne (f.eks. Porsche 928 ), andet end at folk lader være med at købe dem. Godt 60 tkr. ekstra for en Porsche 911 SC kan mange nok acceptere, så i sidste ende bliver det sikkert tæt på provenu-neutralt med det, som spares på de endnu ældre biler.
      Jeg sidder bare med en fornemmelse af, at aftalen er “jantelovs-inficeret”, fordi nogle kunne få ondt i rumpetten, hvis de ser en 35 år gammel Ferrari eller Porsche ude på vejen …

    • Er fuldstændig enig med Klaus R. MHS retorik begynder at ligne på noget, man er blevet blæst i i hovet af, når det kommer til et tvangsaflivet mårdyr.
      Beklager Stefan men det er stendødt.
      Hvorfor har man dog ikke sat afgiften til 100 % i stedet for?
      Eller 200 %…!
      Et par tusind kroner har jo intet at sige når man skal plukke pengetræet.
      Vil min datter købe en veteran?
      Hun synes at den vi lufter på prøveplader ind imellem anno årgang 1977 er cool.
      Men hun græmmes over den afgift der skal erlægges.
      Det er jo en gammel bil siger hun….
      Kom nu MHS. Spørg pænt om en lidt højere afgift.
      Det er jo kun jul en gang om året.

      Mvh.

    • @westmus , jeg er bestemt enig med dig i, at det kræver ro på bagsmækken for at kunne disponere rigtigt i ens privatøkonomi. Jeg synes bare, at prisen for at frafalde originalitetskravet er for høj, for den sætter reelt en udløbsdato på vores hobby.
      Som @dan-wils skriver, ser det ud til, at de med drømmen fra drengeværelset i 80’erne – i mange tilfælde – må lade det blive ved den. De fleste har nu en gang en øvre grænse for, hvor meget de kan/vil bruge på deres hobby. Dermed bliver det mere til adfærdsregulering end øget provenu til staten.
      Med den indgåede aftale bliver der netop ikke ro på bagsmækken, for ingen partier til højre for midten (inkl. et større, som kunne være en garant for holdbarheden) er med i den. Dermed er den smal og ved næste systemskifte, kan den stå til at blive ændret …

    • Soren W. Har en Lotus Elan S3 26R clone jeg overvejer at sælge. Trackday setup med bur, nyrenoveret tunet motor. Send PB hvis det frister.

    • Nu skal vi lige huske, at det ikke er MHS der har lavet det her lovforslag: Det er altså nogle politikere, som nogle borgere har valgt.

      Der står i lovforslaget (som kan læses komplet her: https://fm.dk/media/18300/aftale-om-groen-omstilling-af-vejtransporten.pdf?fbclid=IwAR331EvX2cR7KQXP2ZBfXHW-3ft9ro1Gb4MEVlLII6Kn7b8alUvOPwWo7qs) følgende: “Forslaget skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. årligt, og vil ikke indebære afgiftsforhøjelser for veteranbilerne i gennemsnit. ”

      Det beregning kunne vi jo starte med at få aktindsigt i, @peter. Det passer ikke helt med min fornemmelse, men det er svært at sige uden tal på bordet. Selv med dem er det dog svært at se, hvordan vi kan kæmpe imod en politisk dagsorden, der handler om at udrydde brændstofbiler.

      Når der er så mange der fejrer veteranafgiftændringerne som en sejr, så er det jo nok fordi der ER mange de er fornuftige for. “Veteranfolket” i Danmark er jo rimeligt fragmenteret, og hvis man er til hotrods eller andet saloon-amerikana, førkrigsbiler, gamle Land Rovere, krigsmaterial, brandpumper, gamle vans eller 50-60 eller 70-årige hverdagsbiler, så har man nok grund til at være glad. Og så er der os, der kan lide nyere biler, der var dyre fra ny – av for katten!

      Min Testarossadrøm blev 40 procent dyrere i månedlig leasingydelse, siger mit overslag. Så jeg skal finde en meget, meget ældre italiensk superbil, hvis det skal lykkes.

      Jo, @torben , man har hele tiden kunnet hente en Testarossa til Danmark, men på en handelprisvurdering (dvs. FØR den bliver veteran) koster sådan en mindst 600.000 kroner i afgift, så det gav mening at vente indtil den blev veteran (og 1987’eren havde den laveste listepris, så ville være billigst, da det på pervers vis er den pris man regner ud fra). Så ville afgiften være 300.000 – hvilket jo stadig er tosset mange penge, når man ikke kan få en veteranafgift refunderet. Men det betyder dog mindre, hvis man leaser den, så man jo kun betaler periodeafgift. Det er stadig smidt direkte ud af vinduet, men sådan er reglerne. Eller var: Med de nye regler er veteranafgiften også 600.000. Så det er bare dyrt – og det er nok sådan politikerne vil have det.

      Problemet er vel grundlæggende, at de hersens politikere betragter veteranbiler som transportmidler på nogenlunde linie med nyere biler og får dem ind i et lovsæt, der handler om det – selvom veteranbiler for manges vedkommende er hobby på linie med strik, maleri eller hjemmebrænderi, og de i gennemsnit kører 700-1500 km om året.

      Hvis vi skulle gå efter en forbedring, der kunne være realistisk og ville løse en del af problemet, så er det fæmomenet med, at man ikke kan få en veteranafgift tilbage. Men det tror jeg ikke man behøver gå en politisk vej for: Det er nok nemmere at anlægge sag ved en EU-domstol.

    • “Mindre provenu på ca. 5 mio. kr. årligt, og vil ikke indebære afgiftsforhøjelser for veteranbilerne i gennemsnit. på ca. 5 mio. kr. årligt, og vil ikke indebære afgiftsforhøjelser for veteranbilerne i gennemsnit.”… Citat slut.
      Det er to modstridende oplysninger.
      Måske skal man bare skrotte Volvo 745 fra december 1989 fremstillet i Belgien med sin 6 cylinder TD VW motor.
      Man får jo 5000 kroner for den…..
      Hvem gider en osende kultur arv i disse “rene” tider….
      Så vist jeg kan læse så er det MHS der synes at det er helt ok at pengetræet skal pelses for nogle tusind kroner, som dette medfører for os andre.
      Helt korrekt at der står masser af køretøjer rundt i dk som ikke er registreret.
      Jeg har 3 stk. Overvejer seriøst at få en straks vurdering i posten og få dem afgiftet før man har videre udviklet afgiftsstigningen.

      Mvh.

    • Havde egentlig fået opfattelsen at afgiften på dyre “hobbybiler” efterhånden var blevet lidt uinteressant, da langt hovedparten af folk der anskaffer sådan et køretøj, er så økonomisk beviste at de laver en moderne leasingaftale på køretøjet? At det at købe en dyr bil på gammeldags vis, i dag ger ligeså økonomisk tosset som at have stor opsparing stående i banken til negative renter.

    • Lige en tilføjelsen til min ovenstående kommentar. Ja leasingydelsen bliver nu dyrere på nogle biler, men netop opfindelsen af leasing har vel netop gjort det muligt for mange folk at kører i sjove biler, som med almindelige dansk afgift ellers ville være langt udenfor deres økonomiske formåen. Når regler/afgifter ændres/justeres er der ALTID nogen der i første omgang bliver ramt. Stiger priserne klager folk der endnu ikke har købt, falder de, tuder dem der allerede ejer..

    • @dan-wils
      Nej man er ikke spekulant/investor fordi man kan lide fra 80’erne frem for 50’erne – det gør jeg egentlig også selv selv. Men hvis importafgift/refusion af afgift/leasingydelse osv er ens primære interesser, så er man på vej derhen ad ?

    • Jeg kan egentligt kun lide biler fra før 1975 og i rimelig original stand, alle senere er i mine øjne bare transportmidler i forskellige kvalitet og format, nogle lækre bevars. Lur mig om ikke de stille og roligt bliver udfaset gennem regulativer de kommende 10-15 år. I 2030 kører vi alle uden fossil brændstof og kun veteranbiler må køre på benzin, der sikkert bliver hundedyr, op til et par tusinde km om året. At putte mange penge i en 1987 Mercedes Ferrari eller Porsche er risky business.

    • @jakob356: I lovforslaget står der at veteranbiler er “fritaget” for bundfradraget. Det betyder at veteranbiler, i modsætning til alle andre biler, ikke får glæde af fradraget.

    • Tusind tak for kommentarerne, @johnny-b-goode-rasmussen.

      Ad9) Først og fremmest en undskyldning for at have fejlciteret dig, for det er selvfølgelig ikke i orden: Følelserne har været i spil, tror jeg, og så er der røget et “få” med. Til mit forsvar vil jeg sige, at når jeg nu læser dit korrekte citat i indledningen til teksten i artiklen, så er meningen i min fortolkninge nogenlunde det samme: “Men det er korrekt at når vi skal ud for at bruge 100, 300, 800.000 på en veteranbil, så er der en muligvis en forhøjelse i afgiften på nogle tusinde kroner.”. Hvis nogen . her hvor jeg bor – siger “nogle tusinde kroner”, så forventer man ikke at få en regning på hverken 25, 50 eller flere hundrede tusinde kroner.

      Ad1) Jeg beklager, at MHS i den grad er kommet til at stå på mål for aftalen, som jo netop er politikerne værk. Det burde jeg have tilføjet min redaktionelle tekst, hvis jeg havde været lidt mere forudseende. Eller I jeres pressemeddelelse. Nu er der vel ikke ret mange der ved hvordan de forhandlinger egentlig er foregået (og spørgsmålet er, om man vil vide det…), men med en regering der som principsag ønsker at gøre brændstofbiler dyrere, så er den overordnede tendens jo klar nok.

      Ad2) Aftalegrundlaget viser så vidt jeg kan se kun resultatet af provenuberegningen, ikke selve beregningen bag. Der må være en kompliceret sag, blandt andet baseret på nogle forudsætninger om hvad der BLEV importeret og hvad der fremover BLIVER importeret. Den vil jeg stadig gerne se, om ikke andet af ren nysgerrighed.

      Ad3) Min brug af ordet “pilskæv” er uklar, ja: “Der ER både fordele og ulemper for klassikerfolket ved de nye regler, men så vidt jeg kan se er det pilskævt” og jeg skrev også senere, at det også gælder finansieringen, hvor de ældste bliver lidt billigere og de nyeste bliver dyrere (vi har helt klart brug for flere regneeksempler på dette, som MHS også skriver i pressemeddelelsen). Det jeg mente er, at klassikerfolket og deres biler jo er fordelt over hele bilhistorien, hvilket er nøjagtigt som det bør være i vores kulturbevarende rolle – mens den nye aftales fordele (afskaffelse af originalitetskrav) og ulemper (dyrere nyere dyre-fra-ny biler) er en kæmpe ulempe for sidstnævnte. Det hører selvfølgelig med til historien, at de nyere havde en ulempe i forvejen, der jo netop bunder i at afgiftsberegningen på en veteran i dag 35 år efter sker på baggrund af absolutte tal fra dengang – men den ulempe er så blevet væsentligt værre nu. Men jeg forstår så, at den balance faktisk også er nogenlunde velovervejet fra politikernes side.

      Ad 4) Jeg er helt enig, begge dele skal da være repræsenteret. Men de skal også begge have fornuftige vilkår for at være det. En af de kvindelige politikere på pressemødet om aftalen udtalte noget i stil med at “jeg tror ikke de unge i dag drømmer om Ferrari eller Porsche, jeg tror de drømmer om en Tesla”! Men drømme skal i sagens natur jo netop være om det svære, ambitiøse, næsten uopnåelige – eller, sådan var det i hvert fald før i tiden. Jeg vil tro, at hun som politiker kunne drømme om en skat på drømme? Det er dog spekulation fra min side.

      Ad 5) I har ret i, at det kunne være blevet et problem for hobbyen. Men det kan det jo faktisk stadigvæk, så vidt jeg forstår – medmindre der ligger en styg tilføjelse og venter et sted i papirbunkerne hos politikerne.

      Igen mange tak for kommentarerne, Johnny: Jeg og mange andre venter spændt på nogle flere eksempelberegninger lige fra Honda Civic til Mercedes SEC.

    • @westmus , du har helt ret: For femten år siden var antallet af Ferrari i Danmark meget lavt, i dag er Danmark så vidt jeg ved på højde med Tyskland målt som Ferrari per capita.

      @stefan , du skrev “Men hvis importafgift/refusion af afgift/leasingydelse osv er ens primære interesser, så er man på vej derhen ad ?” (altså til at blive spekulant).

      Sikke noget sludder. Ovenstående er faktorer, man er nødt til at tage i betragtning for at vide, hvad det koster at køre i en given bil, som man drømmer om at importere. Nøjagtigt som jeg gjorde med min Corvette i sommer.

      Hvis man er REN spekulant, så skal man ikke betale afgift af sin bil i Danmark. Den slags biler står der mange af rundt omkring i landet. De er sjovt nok ikke påvirket af den nye aftale, der jo handler om indregistrering og kørsel. Hvis en entusiast derimod har en dyr bil stående nu, som han havde tænkt sig at køre i til foråret 2021, så bliver kørsel nu noget dyrere. Uanset hvordan man gør.

    • @lars-d , skal vi vædde om det med 2030-spådommen :-)?

      Jeg mener i øvrigt stadig at sådan en bil som din Lotus Elan bør fredes i enhver bilsammenhæng og være tvungent pensum i enhver politikeruddannelse.

    • Synes i alle mangler den nuance at beskatningen har fået et knæk.

      Det forhadte brændstoftillæg forsvinder og det nye CO2 tillæg omfatter ikke veteranbiler.
      Originalitetsbestemmelsen forsvinder også!
      Prisen for alt dette var at afgiftsgrundlaget bliver 75% af den oprindelige nypris uden afgift (men inklusive evt (m)oms. Idag er den 40%.
      MEN….. inden der hyles for højt, så er der tillige for alle personbiler indført et nyt knækinterval i satsen, så for afgiftsgrundlag under 65.000 😊 nypris uden afgifter på 87.000 kr eller forhandlerpris dengang på 200-250.000 kr) vil blive pålagt en registreringsafgift på blot 25%! Mellem 65.000 og 202.200 er det 85% og så 150% af resten.
      Det betyder at stort set alle hverdagsbiler over 35 år (ældre end 1985) vil ende i 25% intervallet.

      Og ja for en Testarossa batter det måske ikke så meget, men for rigtig mange andre biler gør det.

    • Av. Når man står midt i et projekt med en importeret Rover 3500 fra 1982, så var det en lidt træls nyhed…
      Man må glæde sig på andres vegne.

    • @lau-mortensen , jaeh, ViaRETRO har også før nævnt netop Rover 3500 som en af de biler, der var hårdt ramt som veteran, fordi den var dyr fra ny og billig i dag, og præcis derfor understreger veteranafgiftens udgangspunkt i nyvognspris som skæv.

      Men veteranafgiften kan itrods alt kke overstige handelsværdiafgiften (SKAT beregner begge dele), så måske bliver det ikke så slemt. Det har sine egne komplikationer (jeg vil håbe, at der ikke står en 1982 Rover 3500 til salg hos en forhandler til 100.000 kroner mens SKAT behandler din sag…), men jeg krydser fingre: Fed bil!

    • God pointe, @jensby og @jakob356 : Vi har helt klart brug for flere regneeksempler.

    • Det er vel ikke noget nyt at der blandt en del af Viaretro folket tilsyneladende er en større mistro til Mhs. På trods af at denne fællesorganisation støttes og styres af vist langt de fleste danske klubber og foretagner inden for hobbyen omkring gamle køretøjer.
      Jeg har som jeg også tidligere har skrevet, personligt ret stor tiltro til at de folk der er sat i spidsen for Mhs har viden + overblikket og arbejder for den bedst mulige fremtid for hobbyen som helhed.

    • @claus-ebberfeld ja kald du det bare sludder. Nu er internettet ikke altid så god til nuancer, som hvis vi stod og sludrede under et af dine æbletræer. Jeg synes bare at jo mere man går op i mine eksempler jo mere nærmer man sig “spekulation” ikke a la danske bank, men derhen ad🙂 men selvfølgelig har det betydning som du skriver. Vi krydser fingre for at ovenstående regneeksempler holder stik, så vi alle kan være nogenlunde glade (minus testarossa ejerek)

    • Enig, @stefan – en snak havde været bedre.

      Men det ændrer ikke ved, at du antyder at hvis man tænker over omkostningerne ved at eje en klassisk bil i en periode, så er man spekulant. Jeg vil hellere vende den om og sige, at hvis man IKKE tænker over det, så er man dum. Men det er selvfølgelig også mere acceptabelt at være det :-). (Indsæt selv æbletræ over hovedet hér)

    • @claus-ebberfeld selvfølgelig er man blank (eller rig) hvis man ikke tænker over omkostningerne – håber ikke du tror jeg er ligeglad. Ikke mere snak om det, før vi ses i virkeligheden.

    • Hold da op, der skal tilsyneladende ske ting og sager indenfor vores fælles hobby! Jeg er begyndt at regne lidt på de konsekvenser det vil få, for det beløb der skal erlægges til staten ved indregistrering som veteran. Det kommer til at tage lidt tid, men håber at have noget til jer senere i dag.

    • Stefan…
      Det er naturligvis forstået, men som Hr. Ebberfeld også skriver, så bør man da bestemt ikke negligere den mulighed der ligger i at ens bil beholder værdien eller sågar stiger ad åre?
      Hr. Ebberfeld…
      En af de kvindelige politikere på pressemødet om aftalen udtalte noget i stil med at “jeg tror ikke de unge i dag drømmer om Ferrari eller Porsche, jeg tror de drømmer om en Tesla”! Den udtalelse viser blot hvor langt den almindelige borger er fra politikernes verdensbillede…
      Desuden er jeg helt enig i den betragtning om at alle biler kører på EL i 2030 som værende ligeså plausibel som at vi alle bære sølvpapirshatte i Januar 2021.

    • @dan-wils , jeg vil dog ikke udelukke en sølvpapirshat 31. december…

      Vi ses, @stefan :-)

      Ohh, @jens-langdahl : Tak igen for hjælp med beregningen på Testarossa. Vi havde bare ikke taget højde for vores fælles julegave!
      Ikke for at lægge pres på dig, men jeg tror netop nogle eksempler er påkrævet, da det med skalaknæk på afgiftsatserne jo ikke er helt så enkelt som at alt nyere bliver dyrere. Jeg tænker sådan nogle biler som Golf II GTI 16V og Renault Clio Williams 16V og Opel Calibra, Honda S2000, Volvo 850T5R, Audi quattro med meget mere er vigtige for fremtidens bilentusiastgenerationer. Og der kan jeg ikke gennemskue om de får fordel eller ulempe ud af det her.

    • Det lyder rigtigt, @frank-neumann : Som jeg skrev havde jeg fundet tallene på nettet hos forskellige mærkeentusiaster, og tog heldigvis forbehold for, at de kunne være forkerte – nu har jeg indføjet med rødt, at nogle af dem ER forkerte. Jeg beklager.

      Og jeg er enig ift. din vurdering af 1978 Porsche 911 SC: Da benzinafgiften falder væk, så er den højere afgift ikke af stor betydning, især ikke ift. den samlede anskaffelsessum for sådan en bil – det passer med min opfattelse af “nogle tusinde kroner”…

    • Helt korrekt Frank. Med knækket ser det slet ikke så slemt ud. Heller ikke op i 70erne og hvor den gamleforbrugsafgift kan være ret høj.

    • Modtaget, @jens-langdahl ! Og det er guld, tusind tak for det. Det bliver morgendagens historie, det giver næsten sig selv…

    • Vi kan ikke nå at lave 28 handelsprisvurderinger inden i morgen tidlig, @rasmus-thrysoee . Og det er jo også en vurderingssag, noget mere omstændelig end en veteranafgiftberegning efter faste regler.

      Men du har ret i, at biler som Astonen nok ender på en højere veteranafgift end den kan bære handelprismæssigt. I det tilfælde tager man den laveste afgift af de to. Efter de gamle regler.

    • @Jens Langdahl – Netop derfor skal du (og alle de andre du har i tankerne) flexlease i stedet. At betale sin brandbeskattede og surt optjente formue til Skat vil være direkte uforsigtigt og uøkonomisk. Og det både før og efter den 18.12. Find en der kan lave en god leasing aftale og få så professionel hjælp til at lade din formue yngle istedet. (måske aktier i Tesla eller DSV!!) så kan du måske købe din næste klassiker allerede om et år eller to. Hos Skat ville du indtil for nyligt i worst case have risikeret at miste dem alle – og under alle omstændigheder – have stavnsbundet dig selv og din bil til det danske marked – for good.

    • @jens-langdahl : Mange tak for grundige beregninger og argumentation, det er værdssat.

      @peter-cocopelli Jeg mener din vurdering af andres økonomiske formåen og dispositioner er fuldstændigt malplaceret. Som det nævnes flere steder er en klassisk bil kulturarv sammenlignelig med kunst, mønter, møbler, vin og hvad folk ellers samler på. Din præmis er tilsyneladende at klassiske biler grundlæggende skal beskattes stærkt progressivt lige som nyere biler (blot med lidt lavere basispris), hvilket har rod i skatte og omfordelingspolitik. Holdningen “har man råd til at købe og vedligeholde en +35 år gammel bil til 500.000, betyder det ikke noget om den koster 150 eller 300.000 i afgift” er jo den samme som grundlaget for afgifterne på nyere biler, fordelingspolitik. Jeg tror mange af os har den holdning at klassiske biler hører til i kategorien samlerobjekter og ikke noget som bør indgå i fordelingspolitikken i samme grad som de nyere. Det har det heller ikke gjort i særligt stor grad, indtil nu.

      Mere generelt: Der er mange måder at bruge sin klassiske bil på. Gennemsnitligt kører ejerne ikke mange kilometer om året men der er nok meget store udsving. Behovet for at opgradere den originale teknik afhænger sandsynligvis mest af: 1. Bilens alder, biler fra 1975 og frem kræver næppe særligt mange ændringer for at være pålidelige ved 1.500-2.500 km om året 2. En teknisk avanceret bil er typisk interessant, netop fordi den var avanceret for sin tid. Derfor vil de færreste begynde at lave tekniske ændringer/opgraderinger i større grad, den oprindelige teknik er det der gør den interessant. Selvfølgelig skal originalitetskrav være rimelige hvad de nok ikke var før men hvis de er for lempelige er man jo tilbage ved at det blot er en bil der logisk bør beskattes som en brugsgenstand = en nyere.

      Det der gør mig vred er at man nu i stor grad har inddraget klassiske biler i samme fordelingspolitiske cirkus som almindelige biler. Samtidig har man lempet på definitionen af en klassisk/veteran bil. For mig er det meget svært at forstå at man gerne må ændre sin klassiker med henblik på dagligdags kørsel men den samtidig ikke beskattes som en almindelig bil. Det er meget svært ikke at tænke: “Vi lægger os ikke ud med alle ejerne af klassiske biler men dem i de store/stærke/dyre skal ikke slippe bare fordi de er blevet 35 år gamle” og da denne gruppe helt naturligt er relativt lille har det været meget let. Den eneste pris har været at slække på definitionen af en klassisk bil, hvilket overhovedet ikke er logisk når man stadig beskatter veteraner lempeligere end brugsbiler.

      Leasing argumentet er svært at forstå, der er jo heller ingen der leaser deres Michael Ancher maleri eller deres Wegner møbler. Andre store udfordringer vil være eventuelle udgifter til renovering/restaurering, du ejer jo ikke bilen ved leasing.

    • @C Lindholm – min eneste reelle hovedpointe her er: at indbetale betale fuld afgift i en størrelse som de dyre biler i beregningerne her er direkte dumt set fra et økonomisk perspektiv – både før og efter ændringerne. Du har flere fordele ved at lease – og bl.a.stadig retten til at købe din bil tilbage. Det politiske forholder jeg mig iøvrigt ikke til – det er for længst helt ude af vore hænder.

    • Ja, @rasmus-thrysoee , du er bestemt også velkommen til at indsende flere beregninger :-)

      I dagens indlæg (altså ikke dette vi kommentarer på her) med de 28 eksempler på veteranafgifter har jeg flere gange skrevet, at handelsprisvurderingen nok vil være lavere. MEN vi ved faktisk ikke, om netop den metode med at vælge den laveste af de to beregninger også gælder i den nye beregningsmodel. Det vil jeg da i min optimisme antage den gør – men jeg har ikke set det bekræftet endnu.

      Jeg har også bemærket, at det har givet anledning til chok blandt ejere af eksempelvis Mercedes 560 SEC, men jeg har som sagt skrevet forbeholdet ind.

    • Rækkefølgen er ligegyldig, @rasmus-thrysoee : SKAT regner efter den nuværende metode begge dele, og man betaler den laveste.

      Jeg vil da tro, at sådan bliver det også efter den nye metode (men jeg har ikke set det nævnt specifikt, og som @jens-langdahl nævner så var det jo ikke noget SKAT selv fandt på oprindeligt, de skulle have hjælp).

      Men uanset hvad, så kunne jeg altså ikke lave 28 handelsprisvurderinger i går aftes – vi er også kun amatører. Hvis nogen kan (og de er troværdige), så formidler vi det gerne. Du eller andre – det var det jeg mente: Det var en invitation.

      Beregningsmetoden for veteranafgiften står i teksten i dagens indlæg. At det er ud fra nypris fremgår af SKATs lovtekst: “Veterankøretøjer værdiansættes til 40% af den oprindelige nypris i danmark incl. moms men eksklusiv afgift.”. Det er de 40%, der nu er hævet til 75%. Men da nedre skalaknæk nu kun er 25%, så bliver billige biler typisk endnu billigere, mens det bibeholdte øverste knæk på 150.000 gør de dyreste biler meget dyrere. Groft sagt.

    • @rasmus-thrysoee , fordi så skal du præcist værdisætte ovennævnte 28 eksempler.

    • Nej, ikke ovennævnte: Dem i DAGENS indlæg.

    • Velbekomme, @rasmus-thrysoee , nu så jeg lige at den lovtekst du citerede tidligere jo ikke gælder veteranbiler.

      Vi har ikke “taget jer den frihed og regnet med nypriser”: Det er som nævnt sådan man regner en veteranafgift og det er det overskriften siger artiklen leverer 28 eksempler på. Og det gør den så.

      Når jeg nu lige løber ned over listen og sjusser en handelsprisafgift, så er der måske en håndfuld biler, hvor den er lavere – hvoraf jeg har nævnt de tre med navns nævnelse. Samt at der er usikkerhed om hvad praksis bliver i den nye aftale.

      Det synes jeg personligt er et godt stykke indenfor videnskabelig redelighed.

      Det kan sagtens være vi kunne have brugt “Lidt mere opmærksomhed”, at noget “måske kunne ændre nogle af tallene markant”, og at “måske godt i kunne have brugt en lige eller to på at forklare bedre”, men så havde hverken du eller andre kunnet læse denne artikel mandag morgen.

      Det stopper jo heller ikke her: Når der kommer nyt i sagen, så følger vi da også op på det.

    • Tak, @dan-wils : Dine erfaringer er nemlig samtidig svar på, hvorfor jeg ikke lige lavede 28 handelsprisvurderinger-

      @rasmus-thrysoee , det står her:
      I.A.1.5.3.2 Værdifastsættelse af veterankøretøjer
      Køretøjer, der er mere end 35 år gamle, bliver defineret som veterankøretøjer. Den afgiftspligtige værdi for veterankøretøjer, der fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Afgiften beregnet efter køretøjets almindelige pris kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift med uden registreringsafgift.

      Se registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4.

      Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringsdato, hvis denne kendes.

      Hvis registreringsmåneden kendes bliver registreringsdatoen af praktiske hensyn regnet fra den førte i måneden.

      Hvis første registreringsdato ikke kendes, bliver et køretøj af praktiske hensyn anset for at overholde 35 års reglen, når anmeldelsesåret minus registreringsåret er minimum 35 år. Hvis registreringsåret ikke kendes, bliver fabrikationsåret brugt.

    • Jo.

      Men faktorernes orden er som bekendt ligegyldig, så om man regner det ene tal først eller det andet tal først – man ender ved det samme resultat, nemlig det laveste.

      Efter den nuværende ordning.

    • @rasmus-thrysoee , søvn – NU!

      Man laver begge dele og tager det laveste tal. Længere er den ikke.

    • Tak for uddybingen, @johnny-b-goode-rasmussen – det var det jeg prøvede at sige.

      Men hør hov: Det gamle indlæg handler specifikt om budgetklassikere mens dette indlæg fokuserer på drømmebiler i den anden ende af skalaen, og de sidstnævnte BLIVER hårdt ramt. Min ærlige vurdering er, at det bliver et problem for hobbyen, især på længere sigt.

      Nu er jeg godt klar over, at forslaget har en politisk dagsorden, og hvis det bliver indført, så kan man sige at det vil bidrage til uligheden, selvom jeg troerede regeringen arbejdede for det modsatte.

      På den energipolitiske front kan man spørge sig selv, hvilke kommende veteranbiler der mon vil bidrage mest til kørsel i de næste år: Mange billige (hverdagsegnede) budgetklassikere eller meget få dyre (hverdagsuegnede) supersportsvogne og luksusbiler?

      Som nævnt flere gange forventer jeg da også at handelsprisen fortsat vil lægge loft over veteranafgiften, men jeg skriver ud fra et princip som vi har hørt til hudløshed i den seneste tid: Forsigtighedsprincippet.

      Loftet ændrer ikke ved, at for eksempel en Porsche 928 og Mercedes SEC vil blive dyrere og dyrere – i hvert fald så længe handelspriserne stiger, og de gør de jo. Selv Roveren stiger jo, omend mindre i absolutte tal.

      Og det ændrer heller ikke ved, at det er en (i forhold til andre veteranbiler) uforholdsmæssigt stor del af bilens værdi, man ved import kommer til at sætte i bilen – og at den er tabt, hvis bilen sælges tilbage til udlandet.

      Jeg noterer mig, at jeg også dengang skrev, at hvis bare man kunne få veteranafgiften tilbage ved eksport så ville meget være reddet. Hvis du nu fortalte mig, at dén passus heller ikke er nævnt, men kommer til at ske, SÅ ville jeg virkelig synes det var jul!

      @rasmus-thrysoee, vi kommer helt klart til at følge op på dette. I mellemtiden kan du bruge bruttotabellerne i artiklen her til at sjusse veteranafgiften og din sunde fornuft til at sjusse handelsværdiafgiften. Og så tage – den laveste…

      Og nu er jeg blevet nysgerrig: Hvilken bil er det egentlig du drømmer om – eller allerede kører? Vi har talt for meget om tal og for lidt om biler!

    • En af de smukkeste VW, @rasmus-thrysoee -! Og så to stik modsatte i drømmegaragen – jeg kender det.

  • Vi mænd siger ofte, at det ikke kommer an på størrelsen, og Diana Rigg viste det: Hun prøvede både store og små.
    Den britiske skuespillerinde er nok mest kendt for sin rolle som Emma Peal i TV-serien The Aveng […]

    • …og her er omtalte bil…

    • Det er for øvrigt den eneste Bond film, hvor Bond bliver gift (med Diana Rigg), men hun bliver skudt i slutningen..!

    • Siger man ‘Avengers’ siger vi i det sønderjyske ‘Mit Schirm Scharm und Melone’, som vi kunne se på tysk fjernsyn. (Med paraply, charme og bowler). Dansk TV sendte den, selvfølgelig, ikke.
      Det var ikke Lotus’en, der havde vores opmærksomhed, men John Steed’s Bentley blower! Se, det var, og er en rigtig mandebil! Til gengæld så Diana Riggs bare rimelig godt ud…

    • Oho, jeg forstod simpelthen ikke @soren-w ‘s kommentar, men det gik op for mig, da jeg kom til at kigge i teksten: Alle billeder manglede – og teksten var vist heller ikke den helt rigtige?!? Jeg beklager, men aner ikke hvad der skete der. Det er i hvert fald rettet nu.

    • Dejlige billeder! Jeg tror at jeg vil gense On Her Majesty’s Secret Service i weekenden, også selvom det er lidt trist, at Tracy mister livet.

    • @peter , jeg smugkiggede også, sådan lidt som research. Det er jo ikke en ringe Bondfilm, faktisk.

    • Derfor hedder min Elan Emma og ja jeg er fra Esbjerg og i den alder hvor vi sat klinet til flimmeren og så mit Schirm Scharm und Melone hver lørdag lige som vi også så Spiel ohne Grenzen hvor tyske landsbyer konkurrerede mod hinanden og så selvfølgelig Bundesliga og hitparade. Dansk fjernsyn så vi sjældent. Georg Lazenby var væsentlig mere galant overfor kvinder end ham der Connery gutten men det er en hel anden historie, jeg er vild med filmen men det er nok mest Dianas skyld.

  • Amager Travbane, som vel nok var en af landets ældste og mest anerkendte travbaner. Den blev grundlagt i 1921, og lå ved Løjtegårdsvej i Tårnby. Det var dog først i år 1922, at banen lagde rammen til dens første […]

    • Dirt track eller på dansk: Dørtræk. I hvert fald da jeg var knægt i Jylland.

    • Som 12-13 årig dreng var jeg på ferie i København hos min farbror, som boede på Østerbro! Der læste jeg i avisen, at der var Stock Car løb på Amager Travbane! Min farbror fortalte mig , hvilke busnumre jeg skulle tage for at komme derud!
      Stock Car løb i Danmark har ikke meget med det amerikanske Stock Car løb at gøre, men var et bule-bils løb, hvor vinderen var den der kunne holde sit køretøj i gang længst muligt i et løb, hvor alle påkørte hinanden! Men jeg husker hvordan man kørte så hårdt , at der stod gnister når man kørt imod de udspændte stålwirer der omgav banen!

      Fangel banen har jeg også besøgt en del gange ! Der blev både kørt med biler og mc!
      De lokale helte Steen Mikkelsen og Arnold Larsen dominerede i deres Fiat 600 Abarth!
      Standard vittigheden fra speakeren var følgende:
      Der er fundet et bundt 100-kronesedler! Elastikken kan afhentes i dommertårnet!
      Det var lige sjovt hver gang!
      Hilsen Henning Hjorth

    • @henning-hjorth , jskønne historier.

      Jeg håber jeg snart skal kommentere noget motorløb igen: Så vil jeg bruge den med det bundt hundredekronesedler…

  • Efter at have fejret 28. november med et dejligt glas kom jeg til at tænke på, hvem der egentlig har begået de bedste debuter i Formel 1-sporten.
    28. november? Jo, for tredive år siden på den eksakte dato så v […]

    • Sjov artikel – tak for den.

      Men du undlader omtale af Kevins super-debut i Australien? Det synes jeg nok fortjener omtale.
      Resultaterne sidenhen stod desværre aldrig mål med debut’en – men husker SuperJohns entusiasme fra den dag – og delte den til fulde.
      Jeg var helt overbevist om, at stortalentet fra Roskilde ville ende som verdensmester en skønne dag.

    • Velbekomme, @soeren-s-pedersen .

      Ja, Kevins debut dukker engang imellem også op på diverse lister over, og den var da også flot. Lidt ligesom Jacques Villeneuves – bare uden et verdensmesterskab og bare knap så stærk i det hele taget. Det er nok derfor jeg lige glemte den.

    • Det beviser blandt andet følgende, @martin-s : Efter årtusindskiftet? Det ved jeg ingenting om!

      Men nogle gode fejl du har fundet der. Og en god pointe at resultater også altid skal ses i relation til hvad konkurrencen var. Samt hvordan løbsafviklingen var. Villeneuve vandt fire løb ud af 16 i 1996, Hamilton fire løb ud af 17 i 2007. Så Villeneuve var faktisk bedst!

  • Jeg kan lide mekanik og håndværk.

    En af mine venner antydede i ugens løb, at jeg var elbilshader. Det er jeg ikke: Jeg har kørt i flere, og det har ikke været ubehagelige oplevelser. 

    Jeg kan bare rigti […]

    • El-biler redder os ikke fra dødsspiralen, hvor vi ønsker at bilerne skal kunne mere og mere, vi vil have flere af dem og køre mere i dem. Samtidigt vokser befolkningsantallet. Selv når det hele i fremtiden er blevet til elbiler, ender vi stadigt med alle at spilde vores liv i daglige køer på 8 sporede motorveje. De gamle klassikere er en dråbe i havet i den sammenligning. At konvertere dem til el er kun et fjollet feel good projekt.

    • Jeg orker ikke el-bilssnakken. Jeg bliver træt og tænker på alle de stakkels afrikanere, der skal indsamle sjældne metaller mm, så vi kan få kæmpe elbilskasser. Og som skrevet vil det blive usædvanlig svært, at få elbilerne til at dække vores behov. Samtidigt bor jeg et sted, hvor man kan følge den gigantiske gasledning, der bliver gravet ned – og der snakkes om nye. (Hvad med udfasning af fossile brænsler??) Det hele styres af elevrådet bag minksagen…
      Meget sjovere er det at tale om Minor. Sådan en skal jeg have på et tidspunkt! Jeg er bare inde i det klassiske dilemma. Mange (de fleste) er for dyre og dårlige.. den dårligste kombination. Det hele kommer selvfølgelig an på øjnene der ser. 40000kr som de fleste ligger omkring er for meget (for mig)
      Bare de ikke aflyser (eller udskyder endnu en gang) Le Mans Classic. Så bliver jeg trist..

    • Tak til Peter Sejersen for en god artikel. Jeg har ikke den fornødne viden til at beregne den slags ting, men at hypen om el-biler, og at de er nøglen til at løse klimaproblemerne, til dels er baseret på over- og underdrevne faglige påstande, kommer ikke bag på mig.
      Men at de er kommet for at blive og formere sig, er nok uomtvisteligt.
      Men hvis ikke andet slipper vi da for at være i lommen på mellemøstens rare konger – som Peter skriver…
      @jakob356 du har en pointe i, at også belastningen fra selve olie/benzin-produktionen skal med, men etableringen af et el-system sviner dælme også. Som du sikkert ved, sviner fremstilling af beton (som vindmøller er bygget af) ekstremt meget. Der gør fremstilling af de kabler, der skal lede strømmen rundt over hele verden, også. Udgravningen, transporten osv. af de materialer batterierne har behov for er også noget værre noget.
      Samlet set er jeg ikke decideret skeptiker, men sandheden om el-bilerne og deres bidrag til reduktion, er nok mere kompleks, end Uffe Elbæk og co. går rundt giver hals om.
      Bilproducenterne skal nok hoppe med på vognen (sorry…kunne ikke lade være). Hvis hele klodens vognpark skal udskiftes på f.eks. 10 år, er der svimlede indtægter i sigte. Selv når udgifterne til omstilling af produktionen er medregnet.
      Og mon vi ikke snart begynder at opleve el-bils-mobning? Det kunne være noget noget med “Nå, du kører stadigt fossilt…? Tager du slet ikke noget ansvar..? Fnys…gad vide, hvad dine naboer tænker..?”

    • Kære Peter! Tak for en meget tankevækkende artikel om el-bils problematik!

      Du har dog glemt den vigtigste faktor til at undlade at ombygge din smukke Alfa til eldrift: Når i er klar til den første ferietur i den elektriske Alfa, og du skal forklare din søde kone, at hun desværre ikke kan få sin kuffert med på turen, da al pladsen er optaget af batterier!
      @skaaning: Elbilsmobning er det jeg foretager mig, når jeg siger til en elbilsejer!
      “Nå, du er nok blevet skattesnyder” Bidrager ikke med skatter og afgifter for at køre på vores veje!

      Hilsen Henning Hjorth

    • Jeg MÅ simpelthen spørge, @peter-boedker : HVORFOR ville du bygge din Ferrari om til eldrift?

    • @peter-boedker: Når man skal sætte el-biler i et godt lys, bruger man gennemsnitsbetragtningen. Det er jo også det du gør i din beregning, og det som politikere og lobbyister gør. Så ser regnestykket meget bedre ud. Men i mit tilfælde taler jeg om at købe/lave en el-bil, som vil komme til at betyde en ekstra belastning af elnettet. Dermed kommer den i overvejende grad til at trække på sort strøm, da den grønne strøm allerede er brugt. Mit regnestykke passer således til min situation.

      Når alt produktion af el på et tidspunkt bliver grøn, vil situtionen være anderledes, og jeg er på dette tidspunkt nødt til at lave en ny beregning.

      PS: Man kan jo købe “vindmøllestrøm” hos sin el-leverandør, men man skal være naiv for at tro at det ændrer på regnestykket: Vindmøllestrømmen bliver under alle omstændigheder brugt, og hvis jeg køber den, er der bare andre som får sort strøm i stedet for. Resultatet er en uforandret udledning af CO2.

    • Haha, @claus-ebberfeld, hvis jeg ellers havde haft en Ferrari, skulle den i hvert fald ikke bygges om til el. Der er jeg alligevel for stor en mekanik-nørd og motornørd. Også selv om den ville få meget bedre præstationer af det.

    • Lige som Peter er jeg stor tilhænger af elmotorer i biler, jeg er bare ikke så begejstret for tidens tunge batteriteknologi med den megen brug af kobolt, 60% kommer fra Congo og udvindes under meget kritisable forhold. Fremtiden ser dog lys ud for udviklingen af højeffektive batterier med organisk indhold, men de kommer nok først på markedet efter 2030. Jeg tænker vi til den tid kører rundt i lette effektive selvkørende elbiler med et meget mindre batteri fyldt med en grøn algesuppe. Vores klassikere derimod bliver nogle vi kun kan se på museer eller må køre i på udvalgte steder på bestemte tidspunkter og med en højbeskattet benzin.

    • @peter, jeg kan godt se dit argument for at din ombyggede Alfa skal bruge marginalberegningen. Men alligevel mener jeg, at den er farlig og gennemsnitsbetragtningen er den rigtige for elbilsdiskussionen generelt.
      Problemet (i mine øjne) med din beregning er jo, at ukritiske læsere går herfra med en fornemmelse af at elbiler generelt sviner lige så meget eller måske endda mere end konventionelle brændstofbiler.
      Dit regnestykke er rigtigt for dit eksempel, men farligt at bruge for andre. Det er i hvert fald vigtigt, at man skal kunne se igennem agendaen og opstille regnestykket selv, inden man fortæller historien videre.

      Det glæder mig, at du skriver, at situationen/beregningen bliver anderledes med grønnere energi. Måske er jeg lidt naiv mht. hvor hurtigt det vil gå, men som sagt er vi allerede kommet et godt stykke med elforsyningen, og hvorfor skulle det stoppe?

      Og selvfølgelig er vi enige om (tror jeg), at køb af “vindmøllestrøm” fra elselskabet er green-washing af værste skuffe. :-)

    • @jakob356 : Du har ret i din kommentar om at miljø-belastningen ved olieudvindingen ikke er med i mine beregning. Jeg vurderede at det ville “gå lige op” med at de samme belastninger heller ikke var indregnet i den sorte energi til elproduktion: Kul, olie og gas.

      Ifølge Equinors Sustainability Report 2019 udledes der “upstream” 9,5 kg CO2 pr boe (boe = en tønde olie svarende til 159 liter).

      https://www.equinor.com/content/dam/statoil/documents/sustainability-reports/2019/sustainability-report-2019.pdf

      Selskabet er det tidligere Norsk Hydro. De 9,5 kg CO2 svarer til 60 gCO2 pr liter, svarende til at at den totale udledning ikke er 2,4 kg/liter men 2,5% højere, altså 2,46 kg/liter. Det er således et bidrag, der er ubetydeligt i forhold til de usikkerheder, der ellers er i beregningerne.

      Et andet bidrag, som jeg heller ikke har medregnet, er lovkravet om iblandingen af 7% biobrændstof i benzin. Hvis man følger samme logik som med biomasse til elproduktion og anser det for klimaneutralt, vil tallene for den fossile løsning blive 7% bedre.

    • Ja, tusind tak for artiklen endnu engang, @peter – som jeg skrev som redaktør til dig, så fik du debatdagsordenen med den tekst! Må den blive god og lødig som vi har tradtion for på ViaRETRO.

      I øvrigt et interessant spørgsmål fra @peter-boedker om du “står helt alene med påstanden, at man ikke skal være bange for elbiler”? Jeg er ikke bange for elbiler – eller for corona eller klimakriser eller den slags: Det er jo bare noget der er der. Lige for tiden.

      Jeg tænker bare lidt over (igen uden dog at være bange, for det sker jo bare), om vores store samfund nu bruger pengene mest fornuftigt i forhold til de mål man gerne vil nå. For det er der ikke ret megen debat om. Især ikke i forhold til, at der bliver brugt helt ufattelige summer lige nu. Det værste ved debatten er næsten, at spørgsmål til strategien mistænkeliggøres i helt uhørt grad, så det næsten ligner en religionskrig.

      Jeg indrømmer gerne at regnestykket muligvis er for kompliceret til at jeg selv forstår det. Det er straks værre, hvis beslutningstagere heller ikke gør. Eller hvis ingen har regnet på det.

    • Endnu en fin Week-end matine med spændende artikler, men hvad angår elbiler, var der så ikke noget om at Porsche i tidernes morgen lavede en bil med en elmotor i hvert hjul?? Jeg mener, at det var et spørgsmål i Kvit eller Dobbelt i TV en gang – vist nok med Svend Draaby.
      Det med kølergitteret er rigtigt, jeg havde en kort overgang en BMW 633 – mener jeg det var – og når man kom i yderbanen på motorvejen var det ikke nødvendigt at blinke med lyset for at få de forankørende til at flytte sig – de nærmest fløj ind til siden inden man overhovedet var i nærheden af dem :-)

    • @jakob356: I forlængelse af mit svar om olieselskabernes miljøbelastning “upstream”, så fandt jeg grafen nedenfor. Den viser hvor kompliceret hele diskussionen er: Der er stor forskel fra land til land. Norges produktion svarer belastningen til 1,8%, mens det er 10% for Canadas vedkommende. Og når man tanker sin bil, får man jo ikke valget om hvor benzinen skal komme fra…

    • Jeg skal i byen nu, så ‘gemmer mig lige’ fra debatten det næste døgns tid.
      Men jeg kan også være lidt bekymret for, om de økonomiske midler nu også bliver brugt, hvor de batter mest. Eller bare, hvor lobbyisterne råber højest.

    • Angående ombygningen af Ferrarien: Så er jeg straks mere rolig, @peter-boedker !

      Jeg er ellers ret sikker på, at nogle faktisk vælger at bygge deres klassiker om til eldrift, fordi de simpelthen synes det er en interessant teknisk udfordring. Måske har de allerede renoveret bilen, så der ikke er mere at lave på den? Så kan man jo altid bygge den om. I gamle dage lagde man så en Rover V8 i en Amazon, i dag får den en batteripakke. Det ville jeg egentlig godt kunne forstå set ud fra byggerens synspunkt. Så mister jeg bare interessen for den bil han startede med. Men det er han jo nok ligeglad med.

    • God tur, @peter-boedker : Et helt døgn, alligevel? Det lyder ikke som om det er veganere du skal med ud og slå til Søren med…

    • Dejlig matine, når vi lige ser bort fra aflysningerne i 2021

      Ingen kommer med det rigtige svar mht reduktion sf CO2-udledning. Det er ellers fantastisk simpelt og indlysende: Der skal køres færre kilometer. Ja, det er selvfølgelig ikke rart for os, der gerne vil køre, men det er den effektive metode.

      En god ting, som vi i øvrigt glemmer ved elbiler, er at de samler energi op ved opbremsning. Det koster ikke det store at accelerere hårdt, da det meste samles op igen når man tager farten af, så el er da en fin løsning i stedet for en anden hverdagsrulleskøjte, som bare skal levere transport uden krav om passion.

    • Uundgåelig pointe du har der @leo-jensen . Ser jeg på min egen kørsel i dagligbil det seneste år er antallet af kørte kilometre gået ned med 25-30 %, sammenlignet med året før. Det skyldes, at jeg har arbejdet hjemme en meget stor del af tiden. Ikke alle jobs gør det muligt, en tømrer skal jo f.eks. kunne komme rundt til sine opgaver. Men for rigtig mange jobs er det spild af energi at køre til en arbejdsplads for at sidde bag en skærm hver dag, man lige så godt kunne sidde bag hjemme.
      I forhold til arbejdsrelaterede rejser regner jeg også med, måske at kunne reducere min rejseaktivitet til næsten af halvdelen fremadrettet – jeg er sikker på, at virtuelle møder er kommet for at blive.

    • Dén her køber jeg så slet ikke, @leo-jensen, som du skrev: “En god ting, som vi i øvrigt glemmer ved elbiler, er at de samler energi op ved opbremsning. Det koster ikke det store at accelerere hårdt, da det meste samles op igen når man tager farten af,”

      Der er for det første et tab ved regenerering af energi (som sædvanligt er intet her i verden jo gratis, hvorfor evighedsmaskinen heller ikke findes), og mens jeg ikke kender tallet, så lad os sætte det til samme 20% som Peter regnede med før – det lyder rimeligt, måske endda for lavt. Men derudover er elbiler, produceret efter den nugældende filosofi med lang rækkevidde og kæmpekræfter, jo meget tungere end en tilsvarende konventionel bil, og kræver derfor mere energi til sin acceleration. Skal vi sige 30% tungere? Dermed taber de hurtigt lige halvdelen af fordelen ved regenerering.

      Så kan man selvfølgelig sige, at jo tungere bil, desto mere energi kan man regenerere. Men det svarer lidt til at sige, at jo flere øl man drikker, desto flere flasker kan man få pant for.

      Men super at du bringer selve kørslen op, for det er heller ikke et emne, der indgår i debatten: Det er energimæssigt set bedre slet ikke at køre, uanset hvad man ellers ville have kørt i.

      Ja, noget møg med de aflysninger: Måske skal vi arrangere noget fælleskørsel til de messer, der måske bliver mulighed for i 2021? Jeg kan have fire i S-klassen!

    • Godt set, @morten : Havde ellers tænkt mig at tage hul på 327 næste gang :-)

    • I den nuværende situation køber jeg Peters præmis, at elektriciteten produceret med energi med lavt CO2-udslip (vedvarende energi og A-kraft) på forhånd er brugt til noget andet. Så når den elektriske Duetto ryger i stikkontakten, taler alt for, at der skal fyres op med fossile brændstoffer for at kunne producere energien, der skal til. Så for nuværende giver det slet ingen mening at ombygge en klassisk bil til eldrift – og formentlig heller ikke senere, da klassiske biler intet fylder i det samlede billede.
      Jeg ser ikke noget galt i at sætte mål, det gjorde JFK også, da han lancerede målsætningen om at kunne landsætte en person på månen indenfor et årti. Det kræver til gengæld, at de nødvendige ressourcer bliver stillet til rådighed for forskning og udvikling.
      Men det bliver svært at undgå, at A-kraft kommer til at spille en større rolle – lige den del er politikerne sikkert ikke så glade for at skulle fortælle folk – der er måske en grund til, at Frankrig befinder sig i den grønne del af det viste søjlediagram med et udslip på under 100g CO2/km …

    • Hvis jeg boede på landet og havde masser af plads, tog jeg gerne den grønne Minor fra 1953. Virkelig charmerende inkl. den stansede plade i bilens farve, som @jakob356 nævner. Alec Issigonis havde en god sans for det minimalistiske og et godt øje til Citroën. Sidder netop og kigger på to Citroëner, en DS og en SM, jeg har holdende på drømmeskråparkeringen. I begge er der gjort meget ud af at skjule indtaget til køleluften, så meget som muligt. Tænk netop at kalde de finere modeller DS i dag, og så forsyne dem med et kæmpe gab. Hvor historieløs kan man være …

    • Fin artikel om el-biler, Peter Sejersen. For at yde el-bilerne lidt retfærdighed, skal det nok nævnes, at grafen “The power source of an electric car matters” er data fra 2009. I mange lande er der sket en enorm udvikling i udbredelsen af vedvarende energi over de seneste 11 år i form af vindmøller på havet og på land såvel som solceller, der også er blevet meget konkurrencedygtige på pris de sidste år.

    • Ombygning af klassiker til eldrift er vist en fuser for hvorvil man placere en passende batteripakke uden at ødelægge køreegenskaber For de 500 kg vil fylde godt op i motor rum og bagagerum som er 2 yderpunkter i en bil Og et andet problem er belastning En Spider som Er nævnt har vist Ca 350 kg som lasteevne Elmotor og transmission er måske 100 kg lettere som de fine Aluminiumsmotor og gearkassehus er også Aluminium Og det er vel også umuligt at veteran forsikre for det er kun dem som opfylder originalitet som kan få de vilkår Og det er også slut med at skrue med det gamle værktøj Værksteder har special værktøj til den slags og der skal være en redningsmand til hjælp i tilfælde af evt uheld Og som det sidste men n så skal der vel også laves en køretest af en som har den uddannelse og proffesion

    • Jeg faldt over Harry’s Garages seneste video. I denne analyserer han forskellene i CO2 udledning fra el-biler og fossile biler. Han kommer til samme konklusion som vi kom til i denne Weekend Matiné. Han går et skridt videre og medregner også udledningen ved produktionen af bilen. Konklusionen er at det er langt bedre for den globale opvarmning at køre i sin klassisk bil. Her er udledningen til fremstillingen af bilen nemlig overstået for 50 år siden. Han forklarer det hele på en saglig og letforståelig måde. Se den her:

  • Christian Bundegaard ændrede deres profilbillede 5 år, 10 måneder siden

  • Christian Bundegaard ændrede deres profilbillede 5 år, 10 måneder siden

  • Kortfilm som skal gøre os til bedre trafikanter er uddøde. I virkeligheden har vi i nyere tid kun haft OBS i TV til at gøre os klogere på hvordan vi bør té os i samfundet. I dette indlæg skal vi se på en af de un […]

    • Lyder som en meget syret film, hvis det ikke lige var fordi at vi er i 2020, er blæst bagover af COVID-19 og Trump sidder og klamrer sig til kontorstole i det ovale værelse..?!?

  • Fremragende ny bog om Opels topmodeller

    De store Opelmodeller har alene i kraft af deres autoritetstunge navne haft en særlig aura omkring sig. Kaptajn, Admiral, Diplomat – og måske i mindre grad den sen […]

    • Endnu en fin artikel i den kendte “Lindø” kvalitet. Jeg hører vist i øvrigt til mindretallet herinde der synes at Opel er interessant. Tror lidt jeg er vokset fra alt det her med italienske supersportsvogne og rigmandsbiler.

    • Jeg hører til samme mindretal som @westmus
      De store Opeler er interessante, synes jeg. Eneste model jeg aldrig har haft sympati for er Kadett, og visse årgange Rekord.
      Du nævner noget med krigen 1940-45
      Jeg mener at der var noget med at en masse rester af en Opelfabrik blev flyttet længere ind i Rusland og derved opstod Moskovitch. Den første model kunne vist nok direkte bruge reservedele fra tilsvarende Opel.
      Er der noget om det?

    • Spændende anmeldelse, Martin. Ofte overser man, hvor moderne en bil “Kaptajnen” egentlig var ved lanceringen i flere af detaljerne. Jeg anede ikke, hvor lidt indflydelse Opel havde på designet af bilerne på den tid. Til gengæld har jeg længe haft mistanke om, at både 2,5 og 3,6 liter motorerne ligger meget tæt på Chevrolet Stovebolt-motoren.
      Det kunne også være spændende at dykke nærmere ned i GM’s ageren under Hitlertiden. Jeg vidste godt, at de “tabte” kontrollen over Opel under krigen, men vidste ikke, at de gik så direkte efter at indkassere overskuddet bagefter. Gad vide hvordan det forholdt sig med Ford og deres tyske selskab?

    • @kai: Jo, den er god nok. Sovjetunionen erobrede i 1945 værktøjer og produktionslinjer til Opel Kadett som en form for krigsskadeerstatning, og satte den i produktion som Moskvich 400. Den var i produktion til op i 1950’erne. Jeg var i Leningrad i 1990, og der kørte de endnu rundt i trafikken, bl.a. i en firedørsudgave, som russerne selv havde fundet på.

    • Jeg er ikke vokset fra rigmandsbiler, @westmus , men dem lavede Opel da heldigvis også: En Admiral med V8 var ikke for bønder, og en Monza var også en overklassebil. Diplomat V8 coupé til mig, tak!

  • En artikel ud af serien “Ting man tænker over bag rattet”. 
    Jeg har haft en pragtfuld bilweekend, jotak: Fra basen på Fyn tværs over Jylland i S-klassen, der jo bare er skabt til den slags. Bagagerummet fyldt med […]

    • …Men du drømmer stadigvæk om Mercedes? Hvad med Saab 900 cabriolet, eller Porsche 928 eller Lotus Omega eller…?

    • Som firmabil skal den i min optik være på minimumbeskatning eller tæt på, @soren-w . Det er der desværre ingen af de to sidstnævnte der er – og den første, SAAB 900 Cabriolet, er ikke en sportssaloon, er det?!?

      Lotus Omega er ved nærmere eftertanke måske heller ikke rigtigt en sportssaloon, men måske i stedet den første egentlige super saloon…Men uha, sådan een kan jeg godt lide!

    • Sikke et sammentræf! Med den anden gyldne Mercedes mener jeg…

      En brugbar sportssaloon kunne være en ældre BMW 5-serie. En af de lidt mere hidsige udgaver, tænker jeg.
      En Jag Mk.ll er vel indbegrebet af sportssaloon. Men måske den er for gammel..? Eller måske en Audi Quattro S1..? Ja, det lyder måske lidt skørt, men onde tunger siger, den kan noget på lange autobahn-stræk.
      Anyway, alle de 3 nævnte biler kan både bruges til bjergkørsel og langfart – vil jeg mene.

    • Der er sportsvogne, GT’er, Coupéer og Sports-saloons. Det er meget at spænde ben over, hvis en saloon også skal være en sportsvogn. En sportsvogn er meget mere fokuseret ved udeladelse af alt dét, der ikke bidrager til selve køreoplevelsen – som f.eks. et bagsæde, ekstra døre og andet, der kun er dødvægt. Desuden er en sportsvogn meget lavere, hvilket jeg synes, er et stort aktiv.
      Mange sportssaloons findes i mere ydmyge motorvarianter som taxa’er. Det er de sikkert fremragende til.

    • Hvad med den her? 2.8 V6 Injectoon, baghjulstræk, lidt stivere i undervognen end de mindre udgaver, lidt spoiler-lir, frække fælge osv. Altså ikke helt så meget blød hat som f.eks. en 2.3.
      Er man på budget, og kan man leve med, at termen “Jeg kører sgu Ford Granada” nok ikke er den mest effektive scorereplik, er det da en sjov, glemt og ikke helt langsom bil til små penge.
      Tror, den kan noget både på motor vej og i bjerge.
      Men kan en sportssaloon tage en rigtig sportsvogns plads? Never!

    • Jeg er HELT 150% sikker på, at fotoet af Granada’en er taget i Alperne!!!! Ok…så kun 125%, men de klipper i baggrunden må være et tegn til dig, @claus-ebberfeld ! Du skal til Alperne i en mørkegrøn Granada! God tur.

    • Det var dog et fantastisk bud Skaaning.
      #ikkesporforudindtaget

    • Det er britiske klipper, @skaanning , det ser jeg straks. Eller svenske, måske. Jeg er 95% sikker. Men det er en fed bil, det er jeg 100% sikker på. Det er bare ikke en sportssaloon :-)

      Det mener jeg jo nok de hidsigste udgaver af Jaguar Mk2 er, men de skulle alligevel ikke rigtigt være på hjemmebane i Alperne, så vidt jeg forstår, Men sådan éen havde jeg ellers også selv tænkt på, for det er VIRKELIG en lækker vogn. Et meget, meget billigere alternativ kunne være en Jaguar XJ6 med manuelt gear – det er en meget anden oplevelse end med automat.

      I BMW-verdenen og med tanke på Alperne og den rigtige klassiske køreoplevelse var jeg kommet frem til en 323i af E21-generationen. Dén gad jeg godt, og der har lige være en flot renoveret guldfarvet til salg :-)

    • Lav vægt, lavt tyngdepunkt, et hjul i hvert hjørne,2 døres saloon, sporty momentstæk maskine, legendarisk historie,
      Har lige vækket denne til live efter 36 års dvale.
      https://www.youtube.com/watch?v=_k05JbdvgXw&ab_channel=MagnusM%C3%B8llerJensen

    • Motor vej” i 2 ord? Sorry, kan ikke give stavekontrollen skyld for det.
      @claus-ebberfeld man kunne jo også satse mere på at ramme plet med bjergkørslen alene, og rulle langs i en Alpine 310. Eller gøre det omvendt. Cruise i overklasse ned gennem Tyskland og dernæst køre i Alperne i tilbagelænet stil (hvilket også er…stil). Det kunne man gøre i en Interceptor.
      Man kunne også afhænde de 2 biler og købe sig en 911 g-model i grønmetal og brunt velour, og trække vejret dybt velvidende at man er 100% dækket på alle fronter.
      Den kunne også være guldfarvet eller (den noget oversete) lyseblå metal.
      En 944, som @peer-klit-holm nævner, er heller ikke dum. Men farven på eksteriør og intetiør skal dælme spille før de 2 manglende ben, kan tilgives.
      Nå, jeg køber den Granada 2.8i eller en CX GTI og kommer slaskende bagefter sportsvognene. Mon der ikke er en enkelt tyroler-pige tilbage til mig…?

    • Jeg var på min første alpetur i min Elise for 2 md siden.
      Havde frygtet Autobahn-turen – men det gik faktisk over al forventning med Bluetooth-ørepropper og en overnatning i Garmisch-Partenkirchen.
      Da jeg først var i Alperne, var bilen bare perfekt – megasjov og jeg havde 4 køredage, hvor jeg kørte, som havde jeg stjålet den…
      Jeg har også en XJ8 med “sport suspension”- den havde været en båd i de snævre sving og morskaben havde været til at overse.
      Lavt tyngdepunkt, lav vægt, manuelt gear, levende styring og gode bremser gav den sjove oplevelse (hastighed er næsten underordnet).

      Hvis jeg havde en Alpine i garagen, var der ingen tvivl – den skulle ned til bjergene, og de veje den er skabt til.

      Hvis du på et tidspunkt vil sælge Alpinen, kan du også gøre det vel vidende, at du har prøvet at bruge bilen, som Opron og Team intenderede.
      Det giver en ekstra dimension i ejeroplevelsen og yder konstruktionen retfærdighed.

    • Jeg kan ikke påstå, at det er en film som jeg har set, @lars-s , den med blondinen og ungersvenden, men den lyder som en holdbar sag.

      @peer-klit-holm , så har du jo indirekte svaret på spørgsmålet!

      @soeren-s-pedersen , jeg holder skam også stadig fast i Alpine A310: Havde jo nogle gode bjergture på Le Mans-turen også, og den ER bare enormt sjov i sving.

    • Har en billig Citroen til salg. Du har selv været med til at bjergteste den.

    • Hvis buddet skal være et andet end de sædvanlige tyskere, så mener jeg at en Alfa 75 vil være oplagt.

    • Der er sikkert mange sportssaloons der kører lige så godt som en sportsvogn!
      Men een af sportsvognens største fordele viser sig, når svigermor spørger om hun da ikke kan komme med på turen, og du svarer: “Jamen kære svigermor! Som du jo kan se, er der kun 2 sæder i min bil!”
      Happy motoring!

      Henning Hjorth

    • En Alfa Romeo 75 jeg har været turen nogle gange og i 4 forskellige motor varianter. 2.0 carb 1.8 turbo 2.0 ts og kongen 3.0 v6 både en std og en med andre knaster udstødning og modificeret injektion 7000 omdr og den trak fra de fleste på autobanen og sporsikker i sving på 8 “fælge og er ved at samle en igen med samme specifikation

    • @thrane , er forhjulstrækker i Alperne? Aaaaarh…

      @mich-dyk , kompetent sag, den der: Jeg husker stadig de nordmænd der kom og spurgte hvilken motor der lå i :-)

      @h-p-thygesen , det ved jeg godt. Men INGEN af dem er sportsvogne eller sportssaloons, vel?

      @henning-hjorth , derimod: Han har helt ret!

    • Sportsvogn!!! Da jeg lige havde fået nummerplader på min Midget i 2017, Var jeg på besøg hos min Alsiske ven Harry. Jeg sagde til ham, at sårn en Midget jo ikke var en rejsevogn.!!! Hvortil han svarede” Nå a har da væt åp a Gross Glockner i den der, hvorefter han pegede hen på Herdis Midget. Hmm. Jeg havde ikke lige noget at skyde med. Så har Harry yderligere de sidste 2 somre kørt 7-9000 km. i sin MGA i Norge. Afsted i MG Midget, til byen Florø, hvor lillemor arbejdede, da vi mødtes. Der er ca 1200km derop. Så det gør vi faneme. Norge er ikke Alperne, hverken på kører siden, eller på slalomski.

    • @monti , vel er Norge ikke Alperne, men de har faktisk nogle ruter, der minder en del om det: Udmærket valg. Og ja, i en rigtig sportsvogn som en Midget bliver det hyl!

  • Projekttider

    Tiden er gunstig for hjemmesyslerier. Verden lukker op og ned med en uges varsel og godt nok er der lyse udsigter til vaccinen, men det ser ud som om det er en tendens, at mange kigger på at […]

    • Jeg kigger bredt efter projekter. For klassiske biler kigger jeg efter billige – ikke fuldstændig bortrustne kasser. Mange biler er for dyre i min optik (Niva’en måske?) biler jeg har kigget interesseret den seneste tid på spænder ganske bredt: Alfa 33/155/164/166, taunus, commodore, fiat 126/127/uno, civic, minor, 242. Alle er biler man kan købe og hygge sig med uden at man bruger alle hustandens indtægter

      BRM – den gad jeg godt høre LIVE

      BMW’s tre serie var fin tidligere. Med lidt godt vilje vil jeg sige E46 var den sidste der bare skiller sig en smule ud fra Mercedes. Det bliver kun værre og værre…

    • Det VAR faktisk ikke lige til at finde, men den meget stygge el-BMW (som FDM beskriver som “minimalistisk design?!? Ja, måske hvis man sammenligner med barok eller rokoko) vejer tom 2260 kilo ifølge https://ev-database.org/car/1136/BMW-iX3. Totalvægt over 2,7 tons eller cirka tre hunflodheste.

      Jeg ville nok hellere bare købe den Maserati Indy og få den renoveret. Det ville aldrig kunne betale sig, men så minder projektet da lidt om det med BMW’en, hvis man kan lide den slags. Og den er uendeligt mange gange kønnere.

    • Har i fået ny skribent, ham der skriver om el BMW :-) ?

    • Det er lige før, at man længes efter Chris Bangle, når man ser hvor forfærdeligt de nye BMW’er tager sig ud.
      Så hellere en Lada Niva med originalrust.

    • Mht ugens fund er der nogen der kender denne ? https://m.facebook.com/marketplace/item/252254262849183/

    • Gør endelig det, @jakob356 . Men du må da indrømme at sælgers forsøg på at snakke sig ud af rust fortjener en hædrende omtale.

      Enig, @kai-andersen : Ti den ihjel. iX betyder dog jo interessant i rigtig BMW-sammenhæng, som måske kunne blive en fin vinterbil også. Er der nogle af dem derude?

    • @claus-ebberfeld @michael-s-lund
      Men Michael A Lund er alligevel blevet rettet til Michael S Lund, nu :-)

    • @claus-ebberfeld , BMW har lidt forvirring i nomenklaturen. Dit link er til iX3, som er en elektricificeret udgave af den almindelige X3. Hvorimod iX fra starten er tænkt som en elbil, men det bliver vægten sikkert ikke meget lavere af …
      iX er medlem af den elektriske i-familie, hvor der allerede findes i3 og i8.

    • Jeg misunder Claus den oplevelse på Goodwood, hvor han hørte BRM V16eren. Håber chancerne – for selv at opleve det – bliver forbedret med replikaen.
      Selv lytter jeg indimellem til nedenstående klip, hør især efter 21 sekunder inde i klippet. Jeg forestiller mig, at den kommer ud af svinget lige inden langsiden, hvor kørereren slår centrifugalkompressoren til (vildt) https://youtu.be/4uVLtLqTz8g

    • …det seneste jeg hørte om BMW, var at nyrerne er erstattet af bævertænder…!
      @stefan – du kigger meget bredt. Respekt for det. Jeg synes ofte man kan finde Alfa 164 til rimelige penge, hvis man vil skrue lidt selv. Det er altså en fed vogn. Er du med i Alfatosserne og Alfa køb og salg på FB..?

    • @kai-andersen : Næh, det er nu bare mig … ved siden af klassikerlivet, kender jeg en del til BMW i dagliglivet. Har haft flere af dem – kører også i en nu.
      Tidsmæssigt bliver vi også nødt til at bevæge os op i tiden – nogle gange med en afstikker helt op til nutiden. Det er jo her fremtidens klassikere skal findes …

    • “Originalt rust”…..en fantastisk formulering!
      Sådan en Niva er fin bil, men er små 40k ikke lidt voldsomt for et (sandsynligvis) ret rustent eksemplar..?

    • Jeg lavede dette opslag på facebook for 1/2 år siden, endnu mere aktuelt nu…

    • Nejnej, @michael-s-lund , ingenlunde, det har intet med strøm at gøre, men derimod med rigtig mekanik – den herunder, dét er en ægte iX:

    • @soren-w jo jeg har aldrig været kræsen. Mad bliver også lidt kedeligt, hvis man kun spiser frikadeller i forskellige udførsler 🙂 jeg missede en koksgrå 164 3,0 12v. Den stod til 18000. Jeg ville besøge manden, men der var lige en anden først.. han tog den desværre

    • Du har ret @claus-ebberfeld , den overhovedet første BMW med X-drive var E30 325iX, som blev introduceret i 1985. Selv ville jeg tage en E30 325iX Touring, den blev der kun produceret omkring 3.200 styk af fra 1988, så den må være sjælden …
      Jeg kan lige se for mig, at man havde sådan en og var bosiddende i München. På med lodenfrakken og jægerhatten, og så ned til Kitzbühel en weekend med lidt skiløb. Om aftenen en god schnitzel med en Pinot Noir fra Esterhazy til …

    • BRM V16: YES! Den har jeg også hørt – simpelthen fantastisk!!!
      Af andre gode lyde kan foreslås: Mazda 737 (kan dog forveksles med støj), en Bugatti 8’er række, Astons racer V12, “Remus” og selvfølgelig Matras V12.
      Jeg vil forøvrigt gerne have en smårusten Lada Niva.

    • Henrik Kjær! Det Lada Niva syndrom du har pådraget dig i Skagen må snarest kureres!
      Der skal vist et par flasker cru Classé til!

      Husk også BRM´s egen H 16 ! Hvis der nogensinde er nogen der har hørt den !Jeg har kun set den!
      Hilsen Henning Hjorth

    • Ca 2 minutter inde i denne video https://www.youtube.com/watch?v=hetIqjWHBu8 kan BRM H16 høres.

    • Tak for dejlig underholdning til morgenkaffen, @kai !

      Hilsen Henning Hjorth

    • @ondemand , ser du har haft indtil flere BMWer i stalden, herunder en E92 325i. Meningen med artiklen var at sætte fokus på 30-års fødselaren E36 som 325i. Min egen E90 325i kom egentlig kun på banen, fordi det var en 325i kombineret med muligheden for at fortælle en anekdote. E90 er jo en bil fra 00erne og for ny i ViaRETRO-sammenhæng. Kort fortalt, var det ikke den mest uforglemmelige bil, der har været i husstanden. Både min kone og jeg fortrød, at vi ikke havde taget en E92 som din. Vi syntes, det var en lidt “blød hat” sedan …
      Med din E92 og E30 har du en god kombination af en tidløs bil til daglig og en klassiker, som folk er ved at få øjnene op for igen.

    • Er man ikke mekaniker eller (plade)smed skal man efter min overbevisning holde sig fra projekter, der indeholder (store mængder) rust, for det kræver erfaring/håndelag og en vis viden for, at det bliver lavet ordentligt. Jeg er selv mekaniker og meget rust udelukker mig. Jeg mangler simpelthen viden og erfaring. Desværre er det også forfærdelig dyrt at betale sig fra.. Mekanisk arbejde er tusind gange nemmere (sagde mekanikeren..) for man kan prøve sig frem, spørge en ven, se youtube osv. Selvfølgelig findes der de gutter, der bare kan alt.. og har tiden til det. De ved hvem de er – resten af os skal passe på rust. Det gælder selvfølgelig ikke , hvis man bare kan/vil betale sig fra alt. Så er der ingen problemer :)
      Men som @skaanning skriver, så kan en kilerem være et projekt. Det gør vores hobby sjov og mangfoldig. Jeg er selv i gang med at spartle køkken. Det går ok synes jeg.. En maler ville vende øjne og lave det på den kvarte tid, men for mig er det et projekt :)
      Så tricket må være at finde et hvilket som helst projekt man kan overskue og derved hjælpe vores interesse med nye historier og flere biler på vejene.

  • De første aflysninger har allerede ramt 2021, så vi går efter det sikre i 2021.
    I sidste Weekend Matiné skrev jeg at vi burde køre mere i 2021, og jeg har tænkt over hvordan. I gennemsnit kørte klassi […]

    • Jeg er ved at gøre samme overvejelser, så glæder mig til at se de gode råd. Selvom Mille Miglia kan aflyses, er dato fastlagt til 12-15 maj 2021, og jeg vil gerne køre ruten sammen med feltet. Turen til Brescia kan gå over Alperne på mange måder, og være en del af ferieoplevelser. Glæder mig allerede. Jeg har talt med en dansk journalist, som kan arrangere et møde med “the blue team”, en gruppe ældre herrer der har en samling af klassiske Alfa Romeo’er. Det ville jeg forsøge at få ind i programmet.

    • The Blue team, @alfahahn ? Aldrig hørt om dem, men fortæl gerne mere :-).

      Og ja, du er jo selv ret erfaren nede på de breddegrader.

    • Det hedder Alfa Blue Team, og er åbenbart blevet mere officielt, her med deres hjemmeside:

      Galleria

    • Granturismo laver nogle fine ture, man kan lade sig inspirere af:
      https://www.granturismoevents.com/news-editors-pick-five-great-roads-in-italy/

    • Jeg har været afsted i alle mine klassikere og flere gange kørt hele vejen. Det er sgu bare at komme afsted. Hvad er det værste der kan ske? Bilen går i stykker og bliver transporteret hjem af SOS og man får en lejebil.

    • Det lyder som en glimrende ide, @claus-ebberfeld. Og det er fornuftigt at planlægge så lang tid i forvejen. På den måde får I det optimale ud af turen. Har selv været rundt i Alperne (i alle 4 alpe-lande) en del gange, og nærmest ligegyldigt hvor man kører hen, er det fantastisk for en entusiastisk bilist. Jeg har dog aldrig været der i en klassiker….desværre. Er kun nået til Alpernes lillebitte lillebror, Harzen.
      Vær opmærksom på mulige sprogvanskeligheder. Nu taler jeg selv flydende tysk, men jeg kender rigtig mange, som har været overraskede over, hvor lidt engelsk folk på de egne kan. Særligt uden for byerne, kan jeg forstå. Men hvis I er en flok af sted, er der jo nok nogen, der kan få beskeden igennem, hvis I får brug lokal mekanikerhjælp, vil klage over at øllene kun er på 1 liter eller at tyroler-kjolerne ikke er nedringede nok…
      God tur! Og SELVFØLGELIG skal det være i din Alpine…

    • Som gammel søulk kan jeg anbefale Maritime Alps på hjemvejen, Route de Napoleon :-)

    • Her er god inspiration. Jeg kan anbefale en tur omkring søerne, Como’s vestkyst og Cernobbio/Villa d’Este, Bellagio, Lago Maggiore og ikke mindst Orta san Giulio, et af vores yndlingssteder – en lille by ned til søen, uden trafik, autentisk, hyggeligt.

    • Jo, @sven, men så ombestemte jeg mig: https://viaretro.dk/2020/09/alpine-i-formel-1-jeg-beholder-min/

      Planen er OGSÅ at køre i Jensen i 2021, men ikke på en Alpetur. Der er Alpine i sagens natur sjovere, og den har jo før vist sig at være en glimrende rejsevogn også.

      @anders-prip, der er spalteplads reserveret til dig, hvis du vil: Det kunne være glimrende inspiration, ikke bare til os.

      @dan-wils, det lyder som nogle aldeles pragtfulde ture! Det er sådan noget vi vil, ja :-)

    • Vaske bil? Ikke forstået. Skulle der ikke køres!!
      Vaske bil kan man da når man kommer hjem

    • @mads: En god ven og jeg testede Porsche turen med de 15 pas på 4 dage sidste år: Ja, kan ubetinget anbefales. Efter min mening er Grimsel passet den største oplevelse og endnu bedre end Furka: Med mange og meget regelmæssige/rytmiske hårnålesving. Overnatning på hotellet på toppen af Grimsel kan også anbefales

    • Jeg vil gerne høre mere om og til en organiseret tur der måtte blive planlagt for Sommer 2021, med henblik på deltagelse i den ene af mine 2 nykøbte engelske klassikere. Jeg kan bidrage med et flydende fransk og tysk sprog i både skrift og tale dersom at noget af turen, pas mæssigt måtte blive planlagt til slige områder, hvor de indfødte er for stolte til at tale andet …. kh. M

  • En 2CV Citroen AU Series med vaskebrætsmotorhjelm er set til salg i England for 32.496 bristiske pund.

    Sælgeren, George Moore, har fået feedback, der antyder, at køretøjet er den ældste kendte kørende Fourgo […]

  • Jeg kan ikke holde ude at høre på det mere, så her kommer en mandagsudladning: Lad være med at købe en to tons tung elbil og tro på, at du gør noget godt for nogen. Udover producenter af råstoffer.
    Du skulle […]

    • Tak for et fantastisk godt indlæg! Bliver i helt godt humør af at læse din artikel!
      Der findes jo så alligevel fornuft her i landet! Ku være, at jeg skulle få vinterforsikret min Lotus Elan S3 og få monteret et sæt gode vinterdæk!
      “Imod uvidenhed kæmper selv guderne forgæves”

      Hilsen Henning Hjorth

    • Uha, Claus. Du bevæger dig ind i farligt terræn!

      Som Eldrup-kommissionen konkluderede, findes den største koncentration af elbiler i Nordsjælland. Og her kommer en Tesla virkelig til sin ret. Et sandt Kinderæg med hele tre dejlige ting: Ejeren får aflad for sine mange flyrejser, han kan fortælle sig selv at han er “first mover” og med på beatet, og sidst men ikke mindst signalerer han til sine venner i golfklubben, at han er succesful og har mange penge.

      Der er nok værre for arbejderen på en minkfarm i Nordjylland. Han pendler i en ældre diesel Peugeot, og har ikke udsigt til en lønforhøjelse foreløbig

    • Jeg kører grønt hver dag…

    • …og alle bilerne er lakeret grønne Claus, meget kløgtigt! Men du har SÅ meget ret, og de tunge miljøsyndere betaler hverken ejerafgift eller registreringsafgift (ændres vist lidt i 2021?), men slider de veje vi andre finansierer ned på rekordtid. Og hvad med trafiksikkerheden, hvis man bliver tromlet ned af en toenhalv tons Mercedes i sin lille Lotus, eller sin lille moderne Toyota Aygo..? Jeg er sikker på at en Toyota Aygo er langt mere miljøvenlig end 90% af alle elbilerne på markedet..? Nåh, nu var du lige ved at ødelægge mit mandagshumør også, men god dag til alle…

    • Vigtigst af alt: Første foto til venstre i dagens galleri….en Ferrari i bræk-grøn? DET er fedt! Cool farve, som blæser på det såkaldt “pæne”.

      @peter har en fin vinkel på de velbjergedes letkøbte indgang til at være hellige. Ja, det er let at købe et afladsbrev, når man har pengepungen til det. Så kan ens andre synder nok fejes ind under gulvtæppet, ikke?
      Og den enlige mor med 3 børn kan da også bare købe en Tesla. Hun kan ikke være andet bekendt, vel?

      Sort energi skal naturligvis afvikles. Primært for miljøets skyld, men det ville nu også være rart, at kunne kvitte afhængigheden og lefleriet for en række vanvids-stater i mellemøsten, som vi nu må optræde dobbeltmoralsk over for pga behovet for olie på internationalt plan.
      Spørgsmålet er (som flere andre skriver), om den nuværende produktion/drift af el-biler samlet set er så grøn, som vi går rundt og fortæller hinanden.
      Der skal nok blive fundet en løsning for os med gamle benzin-veteraner, så frygt ikke. Men når det handler om fremtidens biler og miljøet, tror jeg ikke det rigtige og holdbare system er fundet endnu.

    • Brilliant Claus, simply brilliant! Super indlæg :-) Jeg har ikke grinnet så meget i længe tid – fantastisk anvendelse af djurartene og metafor :-) Godt gået!

    • 2500 kg??? Mine to (røde) fritidsbiler vejer mindre tilsammen.
      I forhold til at købe en ny elbil har jeg altså heller ikke dårlig samvittighed over til hverdag at pendle i min 14 år gamle balje drevet af traktorbrændstof. Jeg er helt enig i dine betragtninger, Claus.
      Til gengæld tror jeg faktisk det er superlækkert at køre elbil til hverdag, altså især til og fra arbejde. Trafikken er alligevel så tæt at man ikke kan køre “sjovt”, bilen er altid “tanket” helt op om morgenen, altid varmet op eller kølet ned, støjsvag, letkørt. Men gjorde jeg alvor af det, ville jeg ikke føle at jeg gjorde klimaet en tjeneste. Kun mig selv en tjeneste.

    • Flot indlæg Claus, og desværre er der ikke den store forskel på energiforbruget for en benzin/diesel versus el-drevet Hellerup Traktor på 2,5 ton.
      Jeg har ikke prøvet hverken BMW eller Mercedes el-bil; men derimod Tesla Model S, og bortset fra accelerationen var jeg ikke imponeret.
      .. og hvad med alle Ford Kuga hybrid der er solgt med lav afgift, og pt ikke må bruge batteriet…, det er da helt gak !
      Næeh, så hellere en Lotus Elise; der findes ingen sjovere bil at køre :-)
      Mvh Henrik

    • Adding Lightness since 1948…
      Lav vægt er godt, og Lotus er i særdeleshed et fedt mærke, med en af branchens stærkeste designfilosofier.

      Elise er i det hele taget et fund: genialt design i geniale materialer og uovertrufne køreegenskaber.
      Dertil parret med lave driftsomkostninger (grundet den lave vægt), forbløffende lav anskaffelsespris og negativ afskrivning.

      Alle burde have een…

    • Det sgu godt skrevet Claus. Elmotorer er en genial opfindelse men det er bilbatterier ikke helt, hvis man læser lidt om fremstillingen. Her er lige et af Colins andre citater som jeg tænker på når jeg kører om kap med Tesla folket. Minder om kampen mellem en Elan og en 7 liters Corvette jeg oplevede for nogle år siden.

    • Helårs forsikring, 42 heste og 620 kg – Jeg kører grønt
      Den hænger fint på den københavnske trafik inclusiv motorvej, slider minimalt på vejene, koster 20.000 kr at anskaffe og minimalt i forsikring og “vægtafgift” samt kører ret langt på literen. Det er maximum smiles per dollar

    • Jeg kører Lotus Europa, fordi den er fed at køre i.
      Jeg kører Nissan Leaf, fordi den er fed at køre i.
      Men jeg er nok også lidt speciel, og nok også kun 50% enig med Claus. ;-)

      Her kommer et link, til behagelig oplysning om hvilken andel af strømmen i DK, der kommer fra kul:
      https://energinet.dk/El/Gron-el/Miljoedeklarationer/Hvor-kommer-stroemmen-fra

    • @peter-boedker , ved at vælge en Leaf har du jo også sparet verden for et tons affald i forhold til en EQC eller E-tron, så du har da intet at skamme dig over.

      @henrik-kusk , jeg er glad for at du bruger ordet “energiforbruget”, for det er jo netop dét, det OGSÅ handler om, men som alle lader til at have glemt.

      @skaanning , den grønne Ferrari er en 308 “Vetroresina”, den tidlige glasfiberudgave: Som er den letteste af alle 308’ere, og dermed mest efficient :-).

      @ole-wichmann , den skulle jeg have haft med!

      @peter , nogen skal jo skrive det, og jeg så helst, at det ikke var en retrobilsskribent, der gjorde det. Men jeg var nødt til at reagere, når en “rigtig” motorjournalist sang med på den falske melodi. Næste gang skriver jeg om gamle biler igen, det lover jeg (omend jeg stadig mener at flere burde købe en Elan i stedet for en Tesla – måske hjælper det, hvis flere vidste, at den første Tesla var bygget på en Lotus?).

    • Jakob skrev: Og hvis de ikke prutter/knalder/raller/larmer, der desværre er på mode for tiden på Københavns vestegn og sikkert også andre steder, kunne det også være helt fint.

      Det fik mig til at se helt positivt på elbiler, hvis vi slipper af med vanvittige fænomen. Vil man have kunstig motorlyd er det jo bare at finde en amerikansk film fra 70’erne, Duellen med Dennis der kører lastbil med 500 fremadgående gear er et godt bud.

    • @skaanning “..Ferrari i bræk-grøn..”

      Den korrekte betegnelse er Verde Gemoglio ;-) Lyder lidt mere appetitligt, ikke?
      Den fedeste Ferrari farve ever!

    • Er du sikker på det ord Gemoglio ? Ordet finder jeg ikke i selv de tykkeste italienske ordbøger. Mangler der måske et bogstav eller 2 ?

    • Lidt ekstra søgning fortæller at ordet er Verde Germoglio.

    • @jakob356
      Her i Herlev virker det som at de har begge dele, og en ATV uden udstødning, de kan terrorisere hele byen med, når der er dejligt vejr.

    • Min bror sagde lidt nedladende efter han havde købt en Audi A6 Competition med 313 HK, at “nu kan din lille Elise få baghjul”. Så måtte jeg erindre ham om vægt/kraft-forholdet. Pt. har min Elise S1 160 HK til at flytte 710 kg. Det er 4,4 kg/HK. Lige nu venter jeg på den næste sending fra UK (inden Brexit) med dele, der skal sænke vægten med yderligere nogle kg. Målet er at komme under 700 kg uden at bore ét eneste hul.
      Dermed har jeg en bil, der kan køre 4 – 5 trackdays på det samme sæt dæk og bremseskiver. Til hverdag klarer den snildt 14 km/l.
      Dét gør bilen helt unik.

    • @anders-prip og @claus-ebberfeld tak for info om den korrekte betegnelse for farven på ferrari’en.
      Jeg holder dog for drilleriets skyld fast i “bræk-grøn”!!
      For et par år siden var der en Rover 3500 SDI til salg her i det lyse Jylland. Labert køretøj. Dejlig farve. Da jeg kaldte den “bræk-grøn” fik jeg også tærsk. Men jeg kan holde til det.
      Jeg MÅ bare have en grøn bil en dag. Gerne med grøn kabine…
      Måske en Senator eller Monza. De kunne også leveres med rødt velour, hvilket også er må være skæppeskønt…

    • Vil da lige nævne at min Elise S1 med MMC bremser og lettere hjul, vejer præcist 700kg, og så kan den faktisk på langtur med let fod og 110km/t kører 22 km/l. Til daglig transport, har familien en 19 år gammel Lupo 3L med 366000km på uret, og en Audi A2 3L med 380000km. Solceller på taget, solfanger/pillefyr til opvarmning. Så selvom vi engang imellem kører i vores klassiske biler af mærkerne Mini,MGB, E-type og Mercedes 6.9, så tror jeg ikke vores samlede klimabelastning er så slem.

    • Den 3500 kan jeg godt huske, @skaanning – lækker farve til den!

      @the-real-stig , “A6 Competition”, fniiis – hvilken racerserie er det nu lige den kan køre i? Eller er det en anden form for konkurrence, nogen har tænkt på i den navngivningstest?

      @jakob356 , hvis det kun er en 55’er må de være på overførselsindkomst!

    • @thomasj , Elisen er en genial bil, ingen tvivl om det. INTET ville være mere logisk end at Lotus lavede en ny udgave af den og fik vist, at den nuværende fedmeepedemi (-pandemi?) er ved at køre helt af sporet. I stedet lavede de så en 2000-hestes hyper-el-bil til to millioner dollars. Far er skuffet.

    • Rettelse: ‘…IKKE rigtig har haft den slags folk…’

    • Hmm, @peter-boedker , dine ord fik en klokke til at ringe, og ganske rigtigt: Det er præcist 10 år og en måned siden, at jeg på min første hjemmeside skrev denne artikel:

      Fedme rammer britisk sportsmand

      Heri står blandt andet at læse:
      “…der er så mange tegn i sol og måne på, at det der virkelig er brug for er en ny tilgang til sportslige biler. Alle steder fedter bilproducenter rundt med forsøg på økologi og grønne linier, mens der samtidig er gået inflation i hestekræfter og fedmeepidemien florerer – det hænger jo ikke sammen, for pokker! Jeg venter faktisk på det, der med et fint ord hedder et paradigmeskift, og havde egentligt regnet med, at Lotus var et godt bud på, hvor det kunne komme fra. I stedet hiver de et tungt gevær frem og sigter tilsyneladende på deres egne fødder. Far er ikke sur, far er skuffet.”

      Uhauha! Der er ikke sket en disse – udover at elbiler har gjort basisproblemet en trediedel værre.

    • @claus-ebberfeld i din artikel fra 2010 mener du man skal vente nogle år endnu, for at kunne købe en LHD Elise til 150000kr, Hvordan ser det ud med dine profetier i 2020 :-)

    • @thomasj , mellem 2010 og 2020 er så præcist som det bliver :-).

      @thuing , økonomiministeren (eller rettere: nogle uafhængige økonomieksperter, for ministeren er jo politiker) bør også tages med på råd, for de samfundsmæssige investeringer i det projekt er så enorme, at det er meget relevant at overveje, hvad de penge ellers kunne bruges til. Jeg er da sådan set ikke i tvivl om, at nogen selvfølgelig HAR prøvet at regne på den her enormt komplicerede ligning, men det er forbavsende lidt man hører om det. Og det var da rart nok, synes jeg.

    • @thuing , du lader til at gå meget op i denne problemstilling, så glæd dig til morgendagens Matiné :-)

  • Vi har kørt mindre i 2020. 

    Det viser en undersøgelse fra det schweiziske onlinemagasin Zwischengas.com. Med “vi” mener jeg os bilentusiaster over en bred kam, og det er nærliggende at antage, at det nog […]

    • Først en tak for alle de mange gode historier. Dernæst en enkelt kommentar til Poor Man’s Fiat Abarth: Der er faktisk relevant dansk rallyhistorie for Lada. Se selv:
      https://www.youtube.com/watch?v=1Faand1QbKM. Det kunne da være sjovt at rigge den udbudte bil til fest.

    • Sjov artikel Michael. ViaRETRO på en ny og mere nutidig måde? Japanerne har haft smag for at lave retrobiler som nogle af de første. De har kopieret europæisk stil, da deres egne biler er for anonyme til at give mening at kopiere..? Toyota er måske undtagelsen, de har kopieret deres egen Land Cruiser i en retro version. Og så er der jo skrækken over dem alle, Mitsuoki Viewt på basis af en Nissan Micra. Jeg lader billedet tale…

    • Jeg tror at der er lidt rod med hvem der skal have æren for designet af Fiat 500. Er det Frank Stephenson? Under Fiat 500 klubbens tur til Torino i 2017 i anledning af 60 år jubilæet mødet vi Roberto Giolito på FCA Heritage centeret i Mirafiori fabrikken. Roberto Giolito gav bestemt udtryk for at det var ham, som havde designet den nye Fiat 500. Han er også krediteret for det på museet i Torino (Museo Nazionale dell’Automobile). Nå, men en succes kan jo godt have flere fædre

    • En ældre BMW 3-serie som diesel er en kedelig ting. Hvem gider den slags? Tja, måske en tysk handelsrejsende der kørte 150k km rundt i Vesttyskland i sin tid. Men hvem ellers? Storebror 524 var også en uheldig størrelse. Lidt som en smuk og petit kvinde med en adfærd og stemme som en gammel havnearbejder.
      @soren-w den der rædsel du viser, har da vist kigget lidt til Jaguar Mk.ll, når det gælder fronten, ikke?

      Ugens fund har faktisk en fin farve. Sådan en grunder-grå er ellers noget trist noget. Men her ser det fint ud.

    • Ooohlalaaa, @peter , beklager: Jeg tog simpelthen Franks Stephensons egne ord for pålydende, da han blandt andet har lavet en video om hvordan han designede Fiat 500. Men ja, det er ikke uhørt, at det i realiteten var meget mere gruppearbejde, og det kan da meget vel være tilfældet her også. Og så forstår jeg i særlig grad godt italienernes trang til at tage Fiat 500 under deres egne vinger, da det har vel været en af deres eneste store succeser i nyere tid.

    • Ja, @jens-langdahl , dét er en fantastisk god dansk historie med John Stjærs rally-Lada. Men den må have være en Gruppe 2 (eller 1?)-bil, så den har ikke skærmforøgerne som”Abarth’en” har, og det er lidt en skam, sådan rent visuelt.

    • @peter , ifølge wiki er Roberto Giolito manden bag det orignale design som i første omgang var et concept. Frank Stephenson var efterfølgende styrmand på at tilpasse dette design til en produktions udgave.

    • Det er lige præcis, hvad det er @soren-w , fokus på biler fra slut 80’erne og frem til start 90’erne.. Bilerne fra den tid var, hvad den yngre klassiske bilentusiast omkring de fyrre drømte om som barn. Undlader vi at favne det, støver det til.
      Det er faktisk interessant netop med Toyota Land Cruiseren, som du nævner, at Japan nu er blevet så gammel som bil land, at de nu har deres egne ikoner at kopiere. Det næste må blive Toyota 2000 GT!
      Kan være jeg selv skal snuppe den Mitsuoki Viewt i mellemtiden, en rigtig Mk. 2 er jeg nok for kyllingagtig til nogensinde at anskaffe …

    • @kim , bortset fra baglygterne synes jeg ikke, at Figaro har så meget tilfælles med den viste Fairlady, som på sin side er inspireret af FIAT 1200 Spider.
      Til gengæld havde Naoki Sakai øje på en anden østbil, Wartburg 353, afspejlet i Nissan Rasheen fra 1994.

    • Det KAN faktisk blive mere kedeligt end BMW324td; jeg havde en tysk samarbejdspartner der kørte i Opel Omega med BMW diesel motor..
      God weekend herfra
      Mvh Henrik

    • @michael-s-lund du har altid slået mig som en yderst fornuftig mand. Men nu siger du pludselig, at du er for “kyllingeagtig” til en Mk.ll. Det er da en lækker vogn fra dengang kvaliteten var god. Hvorfor frygter du sådan en fin skude?
      @claus-ebberfeld jeg synes, du mangler at rose sælgeren af Ugens Fund. Du er (med rette) ofte ude efter dybt mangelfulde salgsannoncer, men her har vi god, relevant info og endda også en video, som fanger de vigtige steder/ting på bilen! Ugens Fidusbamse bør gå til sælgeren af den grå Alfa.

      En Opel-kalender med damer? Jo, fint Opel tør i disse tider, meeen…når de tager skridtet, bør de gøre mere definitivt. Mere lummert og sexet tak! Altså som en kontrast til bilerne! Sorry opel-folk…..

    • Hmmm, sandt, @jakob356 : Det er nærmest mystisk. Jeg var lige på fotografens hjemmeside for at tjekke for flere billeder fra kalenderen, men siden er nede. Sikkert på grund af enorm trafik fra Danmark. Men mon ikke de manglende damer på motorhjelmen er på grund af corona?

      @skaanning , jeg er hundrede procent sikker på, at Opel ikke har aktier i den kalender, men står for fotografens egen regning: Den slags seksualisering af biler tør de da ikke!

      Men apropos Fiat 500: Se lige dette koncept, der mig bekendt ikke blev til noget, Fiat 500 “Barbie” edition. Dét er kræs! Lidt ærgerligt med bilen, dog. Gad vide hvem der har udtænkt den – Ken?

    • … og glemte at nævne, at jeg helt sikkert har køre MERE klassiker i år, bedste bud 8.000 – 10.000km.
      Enig med Claus KØR, KØR :-)

    • @claus-ebberfeld ok. Jeg troede i min naivitet, at det var noget officielt fra Opel. Men, tja, så god er verden nok ikke…..længere.
      Eneste lille godbid tidens trend kommer til at give os, er, at vi slipper for det uendelige regiment af sorte Audi 4/6 st.car. For det er vel racsistisk at have en sort bil…?

    • @skaanning , det er helt sikkert derfor, at ingen sort bils farve bare hedder “sort” længere, men altid noget mere – Audis hedder “Mythos Black Metallic”, Mercedes’ “Obsidian Black osv. Personligt kunne jeg dog godt tænke mig en “James Brown Black” eller til en sportsvogn måske “Carl Lewis Black”.

      @henrik-kusk , jeg tror faktisk også mit eget kilometertal har været nogenlunde ligesom sidste år. Hvor det også var for lavt!

    • @skaanning , en Mk. II er absolut en lækker bil. Problemet er bare, at jeg ikke er så imponeret af engelsk mekanik. Jeg har en gang haft en Morris Marina (ADO16), der kørte rigtig godt, men som på det mekaniske havde visse begrænsninger.
      Det sidste havde jeg næsten glemt, indtil jeg blev Volvo 1800-ejer. Volvo shoppede rundt på delene, og det betyder, at der både er Lucas og SU-karburatorer i 1800’eren. Jeg har i denne sæson bl.a. kigget en del på karburatorerne, som fik minderne til at vælde op i mig. Princippet er udmærket tænkt, men udførslen … Sådan ville de aldrig have gjort i Tyskland, Japan og ikke engang i Italien. Italienerne har måske en tendens til at lave mekanik for kompliceret, men det er for det meste veludført.
      Englænderne får ofte gode idéer, men forsømmer ligeså ofte at gøre jobbet færdigt … den får sgu lige et par popnitter – synd og skam.

    • Englænderne er suveræne, når de skal lave 100 biler – skal de lave 10000 går det galt…

    • @skaanning , så du havde aldrig problemer med Lucas indsprøjtningen i din TR6 PI?
      En af mine venner havde en 2.5 PI (en fed bil i øvrigt), som jeg kørte i en gang imellem. Den havde en eller anden chokerlignende start anordning, og jeg havde tit problemer med at starte den. Med en mekanisk Bosch K-Jetronic drejer man bare nøglen …

  • I 1985 valgte Yugo Car Company byen Verplanck i staten New York som testmiljø for deres nye Yugo 45.
    Ovenstående er den allerførste linie, som man bliver præsenteret for i reklamen for filmen “Drowning Mona” fra […]

    • Det er godt nok mange år siden jeg sidst har set en Yugo i USA – og her hjemme. Men i starten af 90’erne kørte der da stadig nogle få stykker i det sydvestlige USA, hvor jeg som regel slår mine folder.
      De var typisk ejet af unge mennesker, der ikke havde forældre der var velhavende nok til at forsyne dem med et sæt ordentlige hjul (som det ofte omtales derovre). Bilen var måske også lidt af et statement, og måske endda oprør, mod de sidste rester af klassiske kæmpebiler, de dårligt bemidlede unge mennesker ellers befærdede sig rundt i – og så kørte den jo en del længere på en gallon, hvilket jo også pludselig var blevet noget man talte om.
      Det kan da godt være at filmen skal ses på et tidspunkt, men i modsætning til Ebberfeld, skal jeg med adskillige 100% sikkerhed aldrig – som i ALDRIG – have en Yugo.

    • Bemærk lige, at jeg skrev “køre en Yugo engang”, @klaus-r – ikke eje. “Prøve” er måske endnu mere præcist, for det rækker nok. Hvorimod jeg gerne vil have originalen, en Fiat 127.

      Men jeg tror der er sket lidt siden du var i Amerika sidst, for det virker som om Yugo er på vej til at blive kult i en-eller-anden meget begrænset del af amerikansk bilkultur. Og det er da fint for den, synes jeg: Yugo er jo nærmest perfekt som modpol til deres hjemmebryggede biler.

    • Når nu Jamie Lee Curtis spæger i kulissen, troede jeg at du havde fundet et højopløsligt billede fra Bossen og Bumsen, præcis der hvor hendes meget smukke barm vises frem.
      Det var tider, da den smule “sex” var nok til at give små drenge varme kinder.

    • Jeg tager en cabriolet 55 med det hele…

    • @kai-andersen jeg er meget enig i, at et sådant foto mangler! Kom så med det!
      Forleden fik jeg i fødselsdagsgave (som hadegave) et glas smørtbart skumfidus til brød. Min søn på knap 10 sagde “Du skal da lige prøve, ikke”?
      Mit svar var ” Det er trods alt ikke alt i livet, der nødvendigvis skal prøves”
      Sådan er der også med Yugo.
      Jeg overlever vist uden.
      Men fin artikel.

    • Jeg blev som ny udlært Fiat Mekaniker (ca 1986) kontaktet af nogle som søgte efter Fiat mekanikere fra Europa og som havde lyst til et eventyr i Amerika som yugo mekanikere.! de lokale mekanikere havde det hvis svært med yugoen i starten.

    • @tim-jensen , Spændende! Tænker du nogensinde, om du kunne være blevet en af de her elite-Yugo-specialister til det amerikanske marked? Måske med ret til at arbejde videre på kommunistbiler efter endt skift :-).

    • Det haster heller ikke, @jakob356 :-)

      Enig, det er en meget fair gennemgang af en Yugo, han laver der: For selvfølgelig kan man ikke bare snakke uden om det faktum, at bilen var billig fra ny, fordi den var bygget til at være billig. OG var bygget på forholdsvis gammel teknik også, så man ikke frådser udviklingsomkostninger væk på en billig bil.

      I princippet må alt der er baseret på Fiat 127 nu engang have en smule charme, ikke?

  • @Claus Ebberfeld

    Du skriver tidligt i denne føljeton følgende:

    Min erfaring: Jeg fik epoxybehandlet min gamle tank i GT6’eren, og den var både tæt og lugtneutral. Og der var ingen problemer i de år jeg havde den derefter.

    Kan du fortælle hvem der udførte opgaven ? Jeg har en forespørgsel fra et Jaguarklub-medlem, hvor en benzintank med indve…[Læs mere]

  • Vi kender alle historien om de kuldsejlede forhandlinger mellem Ford og Ferrari, men nyt for de fleste er, at i slutningen af 1960’erne udtænkte Alejandro De Tomaso en plan for at forsøge at få Ford til at kø […]

    • Hmmmm? Tænker at den ligner det den er. En ufærdig konceptbil. Alle de borede huller for at gøre den lettere ser lidt hjemmelavede ud, og b stolpen med huller ligner et rat, der er skåret i stykker? Bagenden lavede de vist færdig aftenen før den skulle have sin premiere? Og så er det en 1,6 med forhjulstræk..? Så meget jeg end holder af Lancia er jeg ikke særligt imponeret, og forstår også godt at Ford ikke bed på. Ærgerligt, for Fiat har jo ikke forvaltet ejerskabet af Lancia særligt godt..?

    • Det ligner da et slagtilbud: For en god million får du en enkeltstyks prototype med spændende historie og med tråde til nogle af bilhistorens berømtheder. Altså nogenlunde samme pris (give-and-take) som for en Porsche 964 med afgift.

      Ganske vist er designet lidt aparte, men den vil vække opsigt på AJ tanken. Er der ikke en Lancia entusiast mellem læserne, der er frisk?

    • Uha, en grimrian! Er man Lancia-fan med indtægter nord for virkeligheden, må den være fristende. Men det kan vel kun være pga historien bag bilen. For æstetikken er da helt skudt helt ved siden af, ikke?

    • Jeg har altid været ret vild med den bil, @skaanning , og jeg er ret enig med @peter : Hvis man gerne vil have noget sjældent (og det er vi jo mange der gerne vil), så er den her et slagtilbud.

      Hvad historien herover ikke fortæller er, at bilen står til salg (endnu), fordi den “kun” opnåede et højeste bud på cirka 122.000 Euro på en auktion i London på oktobers sidste dag – mens vurderingen lød på mellem 155.000 og 200.000 Euro. Prisen nu svarer vel cirka til den laveste vurdering, og det synes jeg faktisk er særdeles rimeligt for et stykke italiensk bilhistorie, som man faktisk også kan køre i – for en Fulvia kører jo glimrende.

      Udtrykket “unik bil” er for en gangs skyld helt på sin plads!

    • Hov, jeg glemte at sige, at jeg jo har skrevet om den for otte år siden: https://viaretro.dk/2012/04/1969-lancia-vs-toyota/

      Tænk at have en samling af prototyper: Mmmmmmm…

    • Jeg melder ind i “den er fed” koret. Helt unik bil til en (for den slags) ganske overkommelig pris. Ja det er en prototype, og ja den ligner sådan en. Men kig lige på den kileform, og se så på hvordan bilerne kom til at se ud ganske få år senere – selv om Saab ikke helt ramte den rigtigt…….

    • @h-p-thygesen og @klaus-r , det er jo ikke helt tilfældigt, da SAAB Sonett II er delvist tegnet af en italiener. Jeg vælger så at tro, at det er italieneren der står for de pæne linier, mens svenskerne står for resten, herunder især kofangerne.

    • Smag og behag..jeg synes den er sygt fed…som i helt vildt fed. Jeg overvejer om den skal hjem til mig og bo. Den ser dog bedst ud med vingen nede i min optik.

    • Det bedste ved at den kommer ud til @thomas-pedersen vil helt klart være, at så kan jeg se den i virkeligheden og måske endda få lov til at prøve den :-)

      Alvorligt talt, så arbejd endelig videre med tanken: Den er ligeså unik som hver af de tre for nyligt solgte Alfa Romeo BAT-prototyper, der jo gik for 95 millioner kroner. OK, Lanciaen her er heller ikke et ikon på samme måde, men dens praktiske betydning for bildesign var nok nærmest større…og så er den heller ikke for dyr til at køre i!

  • Dagens artikel er dedikeret Søren W.
    Det er nemlig Søren W’s enorme skuffelse over manglende Mazda 323 i Weekendens Matiné nr. 323, der nu fører til, at den lille Mazda må blive mandagens hovedhistorie. Hvil […]

    • Min onkel købte en fabriksny i slut-70erne som afløser for hans VW Type 1. Mazda’en var gul, og så vidt jeg husker hed farven “solskinsgul”, men vi nevøer kaldte den pis-gul. Han tog det dog pænt, og jeg fik flere gange lov til at køre i den. Husker at den var letkørt, venlig og rimelig støjsvag.

    • Jeg takker for opmærksomheden Claus…
      Jeg har ikke specielle minder med Mazda 323 fra min barndom. Vi var en Mascot og Fiat 127 familie, så… Husker den dog som en ret elegant bil af udseende. Var ikke klar over baghjulstrækket, der den gang var gammeldags, men idag vel vil være ganske populært i en klassiker..?
      Jeg kan godt følge Jakobs kommentar, at mange af bilerne her ser ud til at være inspireret af AMC Pacer, dog i mere velproportionerede udgaver…

    • Skulle der stå en 323 til et træf, ville jeg helt sikkert bruge tid på at studere den. En parantes i bilhistorien, jovist, men ikke uden en vis villavejs-nostalgi for os, der er i medio-40’erne.
      Så tak for at huske på den.
      Jeg ville dog aldrig drømme om at købe en. Det er den trods alt for karakterløs til.

    • Den gule stationcar der er faktisk ret fed, @sander-bonde-larsen : De helt rigtige farver og det altafgørende lækre ternede indtræk. Og med træk!

    • Stationcaren er dog ikke nær så smart i designet som den 3 dørs. Jeg synes at det ofte sker? Stationcaren ser i princippet ældre ud?

    • En af mine brødre havde en sølvgrå 78’er som sin første bil, så jeg har gode minder fra sådan en. Tredørs, med ternet indtræk og ægte plastiktræ…
      Det gør det selvfølgelig ikke til hverken en god eller spændende bil, men jeg kunne såmænd godt tænke mig en, og jeg ville helt sikkert bruge lang tid ved den, hvis jeg så en til et træf.

    • Kan godt forstå, at kvinden der på fotoet står og bærer på en sadel, ser skuffet ud!
      I stedet for at finde en “Mustang” ,står der en sølle Mazda! Hvor herre bevare os!

      Hilsen og god aften og spar os for flere elendigheder!

      Henning Hjorth

    • Hun er da bare skuffet, fordi hun indser, at sadlen kan være der, men ikke hesten, @henning-hjorth .

      Men så se hende i den gule T-shirt, hvor den unge (politikerspire?) mand har hånden på hendes knæ: HUN ser forventningsfuld ud og vil helt klart gerne se mere Mazda og ingen elendigheder.

    • @lau-mortensen , det skal siges, at jeg faktisk selv har særdeles ærgerlige minder med en 323: Jeg var passager i en, kørt af min kammerat med et helt nyt kørekort – hvorpå han køre lige ud foran en anden bil og blev torpederet i siden. Bil totalskadet, vi uden en skramme.

      Derefter fik han en Fiat 127, og den var egentlig ikke nær så fin.

    • Vi var involveret i et harmonikasammenstød på Autobahnen, på en ferie til Østrig. Mine brødre og jeg i Mazdaen, vores forældre og søster i Volvo 240 bagefter…
      Der var pludseligt hårde opbremsninger foran os. Vi nåede at bremse, men det gjorde Volvoen ikke. Mazdaen slap nådigt takket være sit anhængertræk. Volvoen hang lidt med næbet, men det var jo trods alt en Volvo, så der skete heller ikke alverden…
      Opelen der kørte op bag i Volvoen endte med motoren halvvejs inde i kabinen, men der var ingen personskader.

      Som jeg husker det, var det lidt noget rod, for min bror endte jo reelt som den foreste, da de andre var kørt videre. Så der var lidt tvivl om, hvorfor vi pludseligt holdt stille midt på vejen.

      Så måske er det i virkeligheden en ulykkesfugl?

    • @lau-mortensen , dælme uheldigt, når der er bygget næsten en million af dem!

  • Hent mere