• Det kom sig af mit garageombygningsprojekt, hvor det nærmer sig en beslutning om, hvor høje portene skal være. Det viser sig, at de ikke behøver være ret høje.
    I hvert ikke medmindre jeg har overset noget. Og de […]

    • Med lave biler som Lotus Esprit er det muligt at “kompakte” garagen lidt mere. Du kan også sætte en stalddør i, og så kun åbne den nederste del.
      Det er lidt som trekantede whisky-flasker, der også udnytter kasse-volumet lidt bedre.

    • Hej Claus,
      Du skulle være blevet ejer af min Bahama Gold du skrev om for et år siden, eller den Søren skrev om i 2017….
      Min RR kom jo netop til JLR og er ved at blive den 10. Reborn i deres program for slige slæder….
      Og ja det er korrekt m 177 cm uden roof rack. Og ved kyndig Handymand.nu eftermålt højde på en RRC der har båret tagbagebærer siden 1987 da den kørte Camel Trophy så er 209 cm de vise tal fra min indkørsel for 5 min siden…. meeeeen det er custom made Safety Devices svejset roof rack, der har min 4-5 cm frirum mellem overside tag og underside roofrack bars.
      Desuden er Kamelen til salg…..det er dig en anden historie…..
      Så konklusionen er at dine 205 cm er fint og lige nok den dag du kommer til at køre en RR ind inkl tagbagagebærer.
      Til beh info så har Land Rover aldrig udbudt et org tagbagagebærer i udstyrsmodelprogrammet.
      Vi ses derude, til næste år, i nye klæder….. kh. M

    • Da vi havde små børn og barnevognsstellet på tagbagagebæreren, kørte jeg bilen ind i svigerfars carport. Jeg glemmer aldrig lyden, braget, kvasen, rystelserne i bilen samt protesterne fra fruen. Og! Bøvlet med at få de sammenfiltrede rester af stellet og tagbagebæreren frigjort fra bil og spær.
      Uanset hvad, er det heller ikke så meget højden på porten, men ligeså meget bredden! Min er for smal, hvad diverse lakskader og afrevne sidespejle kraftigt understreger…

    • Jamen, højden på drømmebilerne kan vel ikke være særlig vigtig, så længe du bare kan drømme garagen større samtidig, tøhø.
      Godt at se, at din drømmegarage er ved at manifestere sig i virkeligheden. :-)

      Min egen gamle garage er fint dimensioneret til min drømmebil på107cm. Til gengæld har jeg mere end een gang konstateret – og på den hårde måde – at gennemsnitshøjden for personer vist er steget siden garagen blev bygget.

    • Volvo Valp, måske en Niva på steorider, hvis dine drømme er der?

    • Selvfølgelig er 205 cm højt nok. Mindre kan også gøre det. Men en stor rumfornemmelse i et værksted (også porte) er nu alligevel lækkert.
      Ebberfeld, du skrev forleden, at du var “kommet til at købe en bil”. Er det mon en høj bil? Could be.
      Når redaktørerne/skribenterne på dette glimrende site køber eller sælger bil, bliver det oftest indhyllet i unødvendig mystik og kalas. Kan vi ikke bare høre, hvad det drejer sig om? Samme gælder Lunds klassiker nr. 2. Skal det være så hemmeligt drt hele…?

    • Ja, @skaanning : Det er vores variant af “Mand åbnede sin garagedør mandag morgen og fik et chok: Du gætter aldrig over hvad”-overskrifter…

      En Volvo Valp er det i hvert fald ikke. Men som sagt: Du gætter aldrig hvad.

    • Og den bil @michaelv8 omtaler kan man såmænd læse en test af her: https://viaretro.dk/2018/12/bag-rattet-af-range-rover-den-originale-suv/

      Lækker vogn. Faktisk en skam at den blev en Reborn.

    • Utroligt, en Volvo 245L var dyrere end en Range Rover Van i 1978. Så ved jeg godt hvad jeg helst ville…

    • @michaelv8 kom til at skrive handyman(d).nu uden “d” da jeg ville tjekke din hjemmeside. Hvis det var din side, skulle RRen vist have været hvid med rødt indtræk… 😉

    • @skaanning, for min del handler det lidt om, at processen er gået ned i hastighed. Jeg regner ikke med noget, før en autotransporter melder sin ankomst. Lige nu er det noget med ikke at sælge (eller rettere købe …) skindet, før bjørnen er skudt.

    • Hmmm, @michael-sandberg – udmærket pointe. Men her har jeg vist gjort i nælderne, for så brede er mine slet ikke :-). Det kan så være, at I fremover kommer til at læse om smalle biler på ViaRETRO!

      Også en udmærket påmindelse fra din side, @njal-fredhave : Men jeg havde allerede taget stilling til at en eventuel traktor skal have sin egen plads et andet sted – et halvtag eller noget. Ved siden af mine nye campingvogne, hvis de ellers kommer igen.

      Hehehehehehe, @breinbjerg – jeg skulle også lige besøge den handyman-side…

    • @ole-jagmann Er prisforskellen ikke pga afgiften som følge af Range Roverens pris er på gule plader og Volvoen er på hvide.,
      Min far solgte forøvrigt den sidste nye Volvo 245 Van inden hullet blev lukket i slut 70erne.

    • Wow! Dælme noget vovet! Cigaretreklamer!!!

    • Jamen dog, Ebberfeld! Det må da være den mest lumre foto-samling i mands minde – altså her på siden. Virkelig en fredagsartikel!
      Måtte faktisk lukke ned for den et par gange, når kollegaerne kom forbi!
      Tak for en god opstart på weekenden.
      Kan ikke huske, om der var biler med i dagens artikel, men HVIS der var, er jeg ligeglad med dem…

    • …nu hvor mine briller ikke dugger mere.
      Den forgænger, som Tesla Cybertruck låner mest fra, er faktisk dansk. B&O-designeren Jakob Jensen mente, at det kantede design også kunne begå sig på en bil med fleksibel indretning af laddet.
      Logicar:

    • @skaanning , jeg har sorteret de mest behårede fra…

      …og jeg synes også sammenligningen med Logicar er rigtig, @the-real-stig , men rent konceptmæssigt er Teslaen med bagsmæk og det hele dog tættere på den gamle Penthouse-bil.

      Jeg har også svært ved at tro at Jakob Jensen læste mandeblade, da han tydeligvis aldrig var glad for runde former.

    • Den skrå kant ned på ladet er lige så absurd åndsvag i dag på Tesla CyberUgly som på den oprindelige version fra 1978.
      Rent faktisk hænger den gamle bedre sammen visuelt.

      Logicar er også uhyrligt grim, men dog mere intelligent.

      Nogle designere skal bare holde sig til at designe stereoanlæg, kogekedler, skibscontainere og lignende, og holde sig langt væk fra biler !

      Man må medgive, at Musk Rædslen har genereret masser af omtale og også en fuldstændig absurd latterlig tovtrækningskonkurrence med en stakkels Ford.
      Noget som heller ikke på nogen måde har relevans for andet end YouTube-segmentet.

      Men hvor var det dejligt at være et smut tilbage i 1978.
      Bortset fra at cigaretreklamerne er erstattet af mobiltelefonreklamer, er der egentlig ikke sket så meget.
      Og der kommer snart ny Star Wars.

    • Jeg havde fuldstændig glemt hvordan “ting” så ud i 1978. Men bullworkeren den husker jeg: en knallertforgaffel til fitness.

    • Tak, @ondemand : Det er belønningen for timevis af hårdt researcharbejde, sådan en historie. Rart at høre, at nogen sætter pris på det. Tilbage i lønkammeret, så – 1979-årgangen byder måske på lignende afsløringer?

    • OK, @kim-jensen – i halvtredserne. Men derefter gik han ind i en kubistisk periode og kom aldrig ud igen.

      Desuden var Margretheskålen da vist et bestillingsarbejde? Måske har han altid foragtet den!

  • Da jeg fornyligt var på besøg på et Citroën værksted – hvor man stadig tager kærlig hånd om de gamle biler – udtrykte min medfølgende ven sig om en tidlig ID der stod på liften i meget lidt flatterende vendinge […]

    • Hej.
      19 eren gjorde alt det franske, øø(altså bilindustrien) meget tydeliggjort også på den franske gennemførte måde og systemer, til Deres rette tekniske i forhold til stort set al anden bilindustri, som var og tildels er eksisterende, på kloden, indtil nu.
      Men er ikke anerkendt for dette, men igen “kun” sin udstilling af om ikke helt så dog næsten al fransk Øø industri produktion.
      Men desværre måske grundet produktions besværlighederne inkl vedligeholdelse osv.
      Men et herligt brud med konventionerne som stadig hersker… Og som kun franskmændene turde og har virkeliggjort.

    • Du kan godt styre dig, Sune!

    • Jeg vil nærmest kalde det perfekt. Det synes jeg ikke, at Porsches kofangere er, selvom man skal se dem i kontekst af tiden. Lidt som man også skal huske på at gøre, når de her piger med store opsvulmede læber om 20-30 år når den alder, hvor de burde være velbevarede klassikere, men bare er endt som restomods.

    • Enig med Citroenen. Et andet ekstremt vellykket og enkelt facelift er Jaguar XJ6 serie 2, hvor forkofangeren blev løftet nogle få cm, (faktisk på grund af krav fra det amerikanske marked). Det gav bilen et lettere og mere moderne udtryk, der blev genbrugt mange år frem…

    • Jeg er fuldstændig enig med vennen. Men nu har jeg heller aldrig syntes at DS-designet er så guddommeligt, som nogle gør det til. Opron skal man ikke kimse ad, og han gjorde et godt stykke arbejde her.

      Skal det absolut være DS, så bliver det med Oprons lygter til mig, tak.

    • Men altså: Jeg vil hellere have en XJ6, som @soren-w peger på som et andet eksempel på et lykkeligt facelift.

    • @claus-ebberfeld: Hov, der mangler vist nogle ord her og der i min ovenstående kommentar. Håber, pointen alligevel kom frem.
      Sådan går det, når man skriver på Viaretro midt under et møde! Måske jeg skal overveje mine prioriteter? Måske ikke?

    • Jaguar Mk1 blev overgået af…

    • …den smukkere Jaguar Mk2

    • Både Citroën ID/DS, Jaguar Mk.I/II og Porsche 911 er gode eksempler på, at et facelift sagtens kan være så vellykket, at opdateringen er mindst ligeså god – og måske endda bedre – end version 1. I mine øjne gælder det også Citroën CX, som er ligeså stram i mat 80’ertrim, som den er i 70’erudgaven med sølvtøj.
      Selvfølgelig er der også mange slemme eksempler, hvor der er gået Morris Ital i det hele: Fiat 131, Fiat 128 og den værste: Dacia 1300 (hvor man jo så kan diskutere, om der overhovedet var noget at stille op med det originale design…)

    • Flere glimrende eksempler på vellykkede facelifts. Men altså @martin-lindoe-westergaard – den der med Citroen CX holder altså ikke. Den er jo et skrækeksempel på plastik og mainstream. Kofangerne var da langt kønnere på den oprindelige, og den lækre badevægt instrumenteringen afgik ved en sørgelig død sammen med det udvendige plastikindtog.
      Den faceliftede Dacia er jo nærmest tragikomisk, men som du skriver, var det også et lidt vanskeligt udgangspunkt at arbejde videre på. Men rumænerne skal have point for at løse opgaven…….

  • Der er klassikerspecialister – og så er der moderne racerteams. Husk det, hvis du skal have renoveret din Toyota.
    Det er ikke hundrede procent sikkert, at bilen her er den ældste overlevende racer-Toyota, men d […]

    • Du har helt ret!
      Umiddelbart er den smart, men set i et historisk perspektiv, er den rædselsfuld.

    • Tænk at gå igennem så stor en restaureringsopgave med rusthammer, vinkelsliber, engelskhjul og svejseværk, og så ødelægge det hele med lakeringen..! Man kan håbe på at den blot er malet hvid, og så folieret sort og rød. Jeg tænker, at det er ham her, der har lakeret den? Han ser sgu lidt for dygtig ud…

    • Kan kun undres over stafering m.m.
      Håber da virkelig at det kun er en foliering, så Gazoo kan få noget reklame.

      Sikkerheds espadrillos ? :-D

    • Lækker vogn. Man skulle da mene at Toyota om nogen har muligheden for at gøre tingene rigtigt. Men her har de da pisset ved siden af potten efter min mening.
      Monti.

    • Uanset farve måtte den gerne bo hos mig, og har man råd til at købe den ,har man også råd til at male den om :-) fed bil !

    • Haha, det er virkeligt ikke bare pisset ved siden af potten, men hele vejen ind i garderobeskabet!

    • @njal-h-fredhave , det er sådan set et udmærket spørgsmål, da genopbygninger jo per defintion kompromitterer originaliteten. Men jeg synes omvendt heller aldrig denne genopbygning/renovering af den originale bil kan blive klassificeret som en kopi: Selv hvis vi antager, at 50% af karosseridelene er skiftet, så er der jo stadig 50% tilbage af originalen – og hvor er det lige ånden ligger? Den ligger vel i den basis, at det faktisk er en rigtige bil med den rigtige motor og den rigtige historie.

      Så jeg vil stadig mene, at ovenstående Toyotas bemaling svarer omtrent til at male overskæg på Mona Lisa.

      Og det skal man lade være med.

  • Ingen af mine klassiske biler har kopholdere. Og det er et godt tegn.
    I går kørte jeg en stor, moderne Mercedes-Benz. Et enormt tog af en bil. Og dens kopholdere var ligeså store: De ville uden tvivl kunne ta […]

    • Jeg vil delvis give dig ret Hr. Ebberfeld, men, må også indrømme at jeg finder en kopholder ganske praktisk..
      For nogle år siden, kørte jeg til Nürburgring i min røde 911, dette skulle foregå om natten og til dette installerede jeg en kopholder i passager-sædets glideskinne.
      Der kunne stå en mindre termokop, som blev fyldt med en dobbelt espresso, når der ligeledes blev hældt 60 liter 100 Oktan på bilen..
      Det skal nævnes, at ingen af mine klassiske biler (ej heller min nye 928S) har indbygget kopholder, der må pænt holdes ind på diverse tankstationer, hvis der skal nydes kaffe, hvor i mod, der sagtens kan sætten en vandflaske i spænd i mellem sæderne..
      Frygten for at en løs vandflaske ruller rundt i kørebrønden, ligger mig for tæt, grundet en nærdødsoplevelse i mine unge år, så hellere tørste eller holde ind…:-)

    • Kopholdere er geniale.
      Har eftermonteret dem i alle mine Alfa’er og de få andre biler uden.

      Når man sidder der og nyder udsigten ud over et stormende Vesterhav, er det rart at kunne sippe lidt af thermokoppen.
      Desuden et fint sted at smide briller, biletter og asorterede løsdele.

      Når jeg triller ned gennem Germanien, sker det oftest om natten, hvor opskriften så er som @dan-wils beskriver.
      Jeg har endda en særlig kop til bullion.

    • Jeg fortalte lige henkastet min kone, at vi sidder en stak voksne mænd og diskuterer pro og con kopholdere i biler. Jeg fik et blik, der lå lige mellem “Det var en dårlig joke” og “Ikke i aften, skat”.
      En vinglasholder, Ebberfeld? Det lyder godt, synes jeg! Mine biler kører sjovt nok også altid bedre efter en 1/2 flaske amarone!

    • På en klassisk Mercedes-Benz 124 er der to muligheder for at have drikkevarer med under kørsel: Ved manuelle forsæder kan en 1/2 liters flaske sættes i spænd mellem kardantunnellen og forsæderne reguleringshåndtag for længdeindstilling, er der el-indstillelige sæder kræver det, at man har – helst originale – ekstramåtter hvor man så kan klemme en flaske ind mellem det bagest hjørne af måtten og kardantunnellen, ved bagsæderne er der ingen muligheder og det har medført at børn og unge der ikke går ret langt uden en flaske i hånden brokker sig over dette manglende udstyr. Da jeg kørte Volvo 245 kunne man købe et originalt ekstraudtyr i form af et armlæn der kunne skrues fast mellem forsæderne og i dette armlæn var der indbygget to kopholdere for forsædepassagererne og to for bagsædepassagererne, disse kunne trækkes ud af armlænet når det var slået ned, men i modsætning til resten af Volvo’en var armlænet meget spinkelt opbygget og at bruge det som armlæn medførte at det gik løst og ikke kunne bruges!
      Da jeg kørte i Vauxhall 23760 1923 var der ikke behov for at drikke under kørslen – man havde rigeligt at gøre med at styre og køre bilen :-)

    • Kopholdere i klassiske biler er et godt alternativ til klemmetricksne, som vi alle leder efter i de gamle biler. Eller Coca-Cola holderne, som jeg kalder dem, for jeg bryder mig ikke om varme drikke imens jeg kører, (specielt ikke uden kopholdere). Jeg vipper en espresso på rastepladsen, og så må det være det. Specielt hvis man har dåser med, er kopholdere praktiske, så dåsen ikke vælter før den er tom…
      Da jeg kørte Jaguar XK8, var der ingen kopholder! Det fandtes dog som ekstraudstyr til midteramlænet, hvor en sindrig foldemekanisme kunne foldes ud, så der blev plads til 2 kopper! Jeg ledte længe efter et armlæn med kopholder i interiørfarven “Teal”, som var en speciel lysegrøn farve. Mmmmm..? Måske jeg snart skulle have en XK8 igen..?

    • En vigtigere ting at få bedre design på end kopholderne er det elendige plastlåg, der er på mange papkrus. Jeg tror alle har prøvet pludselig at få varm kaffe ned ad sig når låget pludselig smutter af.
      Flotteste kopholderdesign og teknisk ganske fermt udtænkt er den på min SAAB 95. Ligner bare en smal dims i panelet indtil man trykker på den og der vupti folder sig en kopholder ud. Åh hvor jeg savner SAAB tilbage på markedet….indtil da kan jeg glæde mig over en af mine naboer her i Risskov, en ung gut, har købt en SAAB Sonett S3 i grumset gul, godt gået og godt tegn på fremtiden at der stadig er unge mennesker der køber klassikere så det ikke kun er en hobby for seniorer.

    • Hov..her må jeg måske korrigere på først med den ubrugelige version af kopholderen. For den findes også i Lotus Elite Type 75 fra 1974 og frem…oven i købet med plads til at spilde fra hele 4 kopper når man sætter igang…

    • Haha, sikke et arsenal, @thomas-pedersen ! Men nu er det jo en Lotus, så tror du ikke det var meningen at fordybningerne skulle bores hele vejen igennem for at lette handskerumsklappen?

    • Flashback… Det havde jeg da egentligt helt glemt, men der var da også en dedikeret afsætteplads for en kop i mine forældres Volvo 240, når man åbnede handskerummet. Foruden et kollosalt make-up spejl.
      (Jeg antager, at det var til make-up, for det sad i min mors side af bilen.)

    • Jeg kalder det afsætteplads, når det er som i Lotusen, eller som billedet fra den første Voyager. Det er vist et sted man sætter sin kop under stilstand…

  • Dem der har rejst i Australien i halvfemserne, eller tidligere, vil enkelte gange være stødt på noget som minder om dagens bil. I landet downunder hedder den Holden Premier. I Japan – som dengang foretrak små bil […]

  • Schweizisk special på italiensk basis set i Belgien: Sbarro Super Eight – automotiv fusionskunst Min rejsekammerat mente jeg måtte være fra forstanden – men jeg elskede den: Sbarro Super Eight var et af højdepunkterne på InterClassics Bruxellesmessen for mig. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at jeg altid har haft et svagt punkt for schweiziske Sbarro. Flosklen “At tænke ud af boksen” virker som noget han kunne have opfundet – men hans resultater viser også managementmantraets begrænsninger: Nogle gange er der en årsag til at andre gør det på en anden måde. Tag nu Ferrari 308. Uden at sætte den lille Ferrari fra 1975 helt op på en piedestal kan man vel godt sige, at den er (endnu) et af Pininfarinas mesterværker, og at den var den første kommercielt set rigtigt succesfulde Ferrari. Jeg er ikke i tvivl om at det skyldes dens kombination af teknik og design, der i netop dette tilfælde gik op i en højere enhed. Stærk V-8-maskine, fine køreegenskaber og så det der svungne karosseri, der fungerer både – undskyld mig – på de store linier og helt ned i detaljerne. Op til 1985 og afløseren 328 (der også kan betegnes som et meget omfattende facelift) blev der bygegt hele 12.000 308. Hvordan kan man forbedre på det? Jamen, det er selvfølgelig svært. Og faktisk er jeg slet ikke sikker på, at ordet “forbedring” indgik i Sbarros opgavebeskrivelse, da han henimod slutningen af 308’erens levetid besluttede at gentænke den noget så radikalt. Ejheller tror jeg egentlig, at der var en opgavebeskrivelse! Men for at springe direkte til resultatet, der blev vist offentligt første gang i 1984: Sbarro Super Eight er faktisk en Ferrari 308 i andre klæder. De klæder er dog så vanvittigt anderledes, at man aldrig ville bemærke det ved bare at se på bilens ydre former. Da jeg så den på InterClassicsmessen i Bruxelles fredag var jeg overbevist om, at den var baseret på en Renault 5 Turbo – det passer da nogenlunde på helhedsfremtoningen? Men et kig ind i bilen og ikke mindst en prøvesidning bag rattet afslører den: Det er ren Ferrari 308, instrumenter, motor og gearkulisse og det hele. Det er faktisk så utroligt, at selv akselafstanden skulle være den samme: Sælgeren forklarede, at han skam havde målt efter, og at undervognen og alt det praktiske på Speed Eight simpelthen skulle være overtaget direkte fra 308’eren – blandt andet som en reaktion på at dens åndelige forgænger Speed Twelve (med to sekscylindrede Kawasaki 1300-motorer…) fra 1982 skulle køre ret udfordrende. For ikke at sige ringe. Eller ligefrem farligt. Sådan skulle det ikke være med Speed Eight, der – hvis alt andet virkelig er lige – burde køre mindst ligesågodt som den 1984 Ferrari 308 den er baseret på. Og accellerere væsentligt hurtigere, i øvrigt, for hvis Sbarros opgivelser holder stik skulle den veje omkring 800 kilo. Nu er det bare ikke alt med Sbarro man skulle tro på, hverken dengang eller nu, så jeg tillader mig at tvivle. Men det er ærligt talt også mindre vigtigt: Her stod jeg overfor Sbarro Speed Eight i egen høje person – og der er kun den ene. Jeg var  ikke bare beæret, men ogsåbetaget over dens provokerende fremtoning blandt messens mange andre juveler. Sandt at sige var der mange, mange smukkere biler. Mere helstøbte, mere gennemtænkte. Og så også lige hurtigere, flottere og dyrere. Men der var ikke mange andre unika. Og da slet ingen med Super Eights markante fremtoning. Måske er den for markant? Måske var den bare ikke i fin nok stand? Eller måske er forklaringen, at den bare er for aparte sådan i al almindelighed? I 1984 har den været radikal – men i dag? Der er som sagt kun lavet den ene, og den kom for første gang i nyere (=internet…) tid til salg i sommeren 2018, hvor den på Ebay blev budt i så vidt jeg ved over 60.000 amerikanske dollars. Den er stadig (eller er det “igen”?) til salg og jeg så den som sagt stadig i Belgien: Nu er det bare hos forhandleren Speed8classics, og prisen fremgår ikke offentligt. Måske forståeligt nok med tanke på Ebay-stuntet i 2018, for den ligger nu på knap 100.000 Euro, for jeg spurgte. Det var måske især da dét tal kom på bordet, at min rejsekammerat mente at min begejstring var fuldstændigt fejlanbragt. Men er den nu også det? Jeg føler jeg har et personligt forhold til netop dén bil, selv uden nogensinde at have set den før: Jeg husker den fra magasinerne, der tilbage i firserne var overproportionalt flittige til at dække kreationer fra den lillebitte specialbilssmedje Sbarro. Og selv i dag, tredive år senere, lignede INTET andet på messen den. Endelig så ER det under de aparte karosseriformer stadig en fremragende Ferrari. Og så er det et unikat i ordets egentlige forstand. Det betyder inklusiv alle ulemper, selvfølgelig: Bilen er således reelt en prototype, og dens karosseri var på klassisk prototypeniveau ikke helt fint i kanten. Lidt ufærdigt, lidt råt, lidt grimt. På den måde er den imidlertid bare den perfekte modvægt til en helt ordinær-smuk svigermors drøm af en Ferrari 308, synes jeg. Og så er der kabinen og guldfælgene, der sætter prikken over i’et. Det brune læderhelvede af et interiør fandt jeg mig særdeles godt tilrette i, og jeg synes faktisk det er Sultan af Brunei-agtigt på den helt fede måde. Jeg mener det! Guldfælge bekender jeg mig dagligt til når jeg vender mig mod min Mercedes SLC, og mens man sagtens kan have en pointe i, at guldfælge per definition bare er for meget – så er netop dét samtidigt det bedste argument for at guldfælge er det perfekte til denne lille Sbarro. Den var ikke i perfekt stand som den første Ebay-annonce påstod, men fin var den altså: Jeg vil sige, at den lignede en prototype fra 1984, der havde overlevet mod alle odds. Og det er jeg mere end glad for. Jeg havde aldrig set den før, men var forelsket ved første blik. Og prisen? Tjah, i samme sekund man siger “unik prototype på Ferrari-basis” plejer speedometeret at tyre direkte op i mange millioner-feltet, men her stopper nålen altså under 100.000 Euro. Jeg vil tro, at Sbarro Super Eight vil dele vandene: Nogle vil sige “løb og køb!” – andre bare “løb!”. Hvad siger ViaRETRO- […]

    • Den kan jeg da huske fra min ungdom – tror det var i det hedengangne Bilen, Motor og Sport jeg har læst om den?
      Jeg var ret fascineret af den, man havde samtidig den der “hvorfor” følelse. Den har jeg stadig, men Franco Sbarro og hans fuldstændigt vanvittige indfald vakte i hvert fald opsigt.
      Man savner virkelig sådan nogle typer i dag, men alt de her designkrav til nye biler – bl.a. fodgængerbeskyttelse – umuliggør vel nærmest den slags i dag? Og hvad fa….. ligner det også at skulle designe en bil ud fra, at der vader en eller anden idiot ud foran den???
      Hvad kostede Sbarro’s lille tossestreg på messen Claus?

    • Som der står kostede den “under 100.000 Euro”, @klaus-r : forhandleren Koen Heutz sagde 95.000, og det er jo virkelig meget sjældenhed for pengene. Frit efter hukommelsen var omtalen i Bilen Motor & Sport af dens forgænger Speed Twelve, men jeg er ikke sikker – det kan også være de dækkede begge, for Sbarro havde da sin andel af forsidehistorier i det hedengangne danske bilmagasin.

      @twb , lov mig at sige til hvis den havner i DK!

    • Kontroversiel er den da.

      Jeg ser den som en blanding af en Scirocco og en Pacer, kraftigt inspireret af Renault 5.
      Normalt er jeg selv ret vild med Sbarro, men med denne er jeg sådan lidt…, splittet.
      Bagerste siderude går for højt op i taget og får det til at “eftermonteret” ud.

      Jeg havde egentlig hellere set en Scirocco eftermonteret med en centralt placeret motor, en Busso, og så 4-hjulstræk.
      Og så designdetaljer som Sbarro’s.

      Interiøret er fint nok, men helst i en anden kulør end slikket flødekaramel, please.

    • Meget speciel bil – min vurdering er en blanding mellem Peugeot 205 GTI og VW Polo/Golf, men absolut ikke uden en vis potentiale, men man kan ikke skjule sig i mængden i en sådan bil :-)

    • Jeg ville aldrig have gættet på, at der var en Ferrari neden under den særprægede påklædning.
      Hvis den var del af en større samling, ville den være et sjovt og spændende indslag. Men hvis man “kun” har mulighed1- 3 biler, er der MEGET andet, jeg hellere ville lægge 100k euro for før dagens bil.
      Men speciel er den da.

    • Nu er Ferrari 308 en af mine drømmebiler. Det bliver sådan en Sbarro Super Eight sgu ALDRIG..!!!

    • Du må endelig give et praj, @klaus-r, hvis du skal have Super Eight i stedet for 308 😉😄

    • @michael-s-lund nu dyrker jeg jo disciplinen “sidde i garagen med et godt glas vin og nyde den automotive kunst”, og har et lille problem med at få Sbarro’s kreation til at passe ind lige der…..
      Tror nu at den lækre 308 bliver holdende lidt endnu ;-)

    • Jeg var vildt facineret af stort set alle Sbarros mærkelige kreationer da jeg var knægt og læste om dem i Bilen, Motor & Sport.
      I dag er min smag nok lidt anderledes og jeg tror også jeg ville blive skuffet over kvaliteten af dem.
      Men det kunne være sjovt at se en eller flere af dem i virkeligheden. Hvad det angår kan jeg godt forså din begejstring, Claus.
      Jeg kom til at se på baglygterne. De er jo helt sikkert “lånt” fra en anden bil og jeg synes de så bekendte ud. Kan det ikke passe de kommer fra første udgave af en Opel Ascona C model?

    • Det er ikke første gang Sbarro
      gennemknepper en Ferrari

    • Som @kim-nielsen anfører, frygter jeg også at kvaliteten af sådan en prototype/kit-car håndbygget sag er skræmmende dårlig. Det vil jo nok reducere nydelsen en del…..

      Tak for billedet af den gennemkneppede Ferrari @ronald. Det er en betydeligt senere kreation, og Sbarro havde bestemt sine bedste stunder i de tidligere år. Den her er jo decideret mislykket, og helt charmeforladt.

      @njal-h-fredhave kabinen er helt sikkert taget fra en 308. Hele instrumentpanelet, midterkonsollen, og det øverste af instrumentbrættet med luftdyserne er flyttet direkte over. Samme er den flydende overgang fra instrumentpanel til dørsiderne, men der er tilført en del træpaneler, og modificeret ved den nederste del af instrumentbrættet. Sæderne derimod er ikke doneret fra den skrællede 308’er – måske fordi man sidder mere oprejst i Sbarro’en?

    • Kvaliteten af kabinen fejlede bestemt intet, @kim-nielsen og @klaus-r – men karosseriet (og det er så resten af Sbarros indsats…) var ikke imponerende: Jeg har ledt efter et nærbillede af netop baglygterne, som jeg mener jeg tog – men åbenbart ikke. Det var ellers tankevækkende, at de ikke helt passede til karosseriet: Som om Sbarro ville have brugt nogle andre, men gik på kompromis.

      Hvis det passer, at der ikke er ændret på hele drivlinien og undervognen, så er det vel ellers fint netop i kvalitetsøjemed: Så burde den jo ikke være værre end en almindelig 308. Men jeg er nu ikke helt sikker: For eksempel sad batteriet lige foran højre baglygte, og der sidder det da ikke i en 308, mener jeg?

      Misforstår mig ikke: Jeg er med på, at den ikke er køn som en Ferrari 308. Men jeg har det bare med Sbarro ligesom @kim-nielsen. Det er nok Flemming Haslunds skyld!

    • Batteriet sidder helt ude foran, under reservehjulet på en 308. Det lader sig i hvert fald ikke gøre på Sbarro bilen. Det hele er rykket ned bagi bilen.
      De må have kæmpet lidt med pladsen til køleren foran, men det er lykkedes, og man kan se de to blæsere og kompressorhornet. Til gengæld har Sbarro slagtet A/C, og hele betjeningsdelen der plejer at sidde i midterkonsollen mangler. Der har helt sikkert heller ikke været plads til kondenseren foran køleren.

      Det nu også mest kvaliteten af karrosseriet jeg havde i tankerne @claus-ebberfeld – kabinen er jo ret nem at få lavet ordentligt. Især når det meste er taget fra donorbilen.

    • Jeg husker også mest Franco Sbarro fra Bilen Motor & Sport for længe, længe siden og hans kritik af 911, der efter hans opfattelse havde stabilitet, der var at sammenligne med et kast med en hammer, hvor skaftet skulle ende forrest…. Ja, spøjst ikke. Nu kommer jeg helt i tvivl om det var Luigi Colani, der udtalte det.
      Nå men, måske er det ikke min smag, men vi mangler en ret vigtig dimension – lyden. Det må være meget underholdende at komme i en vogn, der lidt ligner en modificeret Golf I forfra – ledsaget af lyden fra en 8 cylindret Ferrari. Så jeg trækker lidt på smilebåndet men ville nok aldrig hænge plakaten på væggen. Men PH sagde det jo meget fint; “Der findes kun god smag – og den er dårlig.”

    • ja jeg er een af dem som løber skrigende væk !!!! Og beløbet kan bestemt bruges på én eller flere bedre måder

    • Det første der popper op, når man laver en google søgning på Sbarro, er en amerikansk pizzakæde. Og sådan burde det måske forblive, når det kommer til Sbarro.
      Sbarro havde en sær tiltrækning på det daværende Bilen, Motor og Sport – selv bladede jeg dengang hastigt videre.
      Men Sbarro er stadig på banen – en af de seneste kreationer fra hans hånd, er denne 4×4+2 baseret på håndværkerbilen Porsche Cayenne. Det er ellers svært at forestille sig, hvad der skal til for at få en standard Porsche Cayenne til at fremstå yndefuld, men her er det lykkedes!
      På siden ses et reservehjul, som delvist er faldet ud, men ellers ligner det lidt en terrængående renovationsvogn, hvor man i forbifarten kan kyle et papbæger fra Sbarro’s Pizza i affaldsskakten, der er placeret midt i B-stolpen.

    • @sport, jeg har det på samme måde, for mig gled Sbarro og Luigi Colani også sammen dengang i Bilen, Motor og Sport.
      Colani gjorde det jo til gengæld generelt i organiske former som industriel designer, og det er nok ikke helt fair at sætte ham sammen med Sbarro.
      Colani kan godt minde lidt om Verner Panton, men Panton holdt sig – så vidt jeg ved – væk fra bildesign … sikkert et klogt valg …

    • Hov, hov.
      Til forskel fra Sbarro, var Colani en virkelig dygtig designer.
      Hans førerhus design for Mercedes burde have været indført, da det dels var særdeles aerodynamisk, men også tilbød langt bedre sikkerhed for lastbilføreren og modvirkede at personbiler blot blev knust til støv.
      Selv i dag, 40 år senere er det stadig overlegent.

  • 15. november er skæringsdag for mange danske klassikerentusiaster, hvor veteranforsikringsdækningen ophører. Men jeg stiller i dag spørgsmålet på et noget mere overordnet plan – nemlig med hensyn til min Merce […]

    • Tja, det måtte jo komme Claus, og det der argument med at du har for mange biler, slår naturligvis hårdt. (Jeg har selv lige solgt en gammel bil i weekenden, og er nu nede på tre…) Men nu har du jo endelig fået den til at køre fornuftigt, og du mangler den der weekendtur..! Var det ikke en ide at beholde den indtil du har fået den nye Interceptor på plader og i stabil stand? Ellers ender det med at du skal på weekend i den gamle Volvo igen..?

    • Prisen på de 100k virker bestemt realistisk, når man betænker, at der er lavet vigtige og dyre ting for hele 65k.
      Men grundet bilens særlige udtryk er det nok et begrænset publikum, den henvender sig til, så i den forstand er en lav pris sikkert en god ide.

      Er helt enig med @soren-w . Behold din SLC til Interceptoren er fikset, testet, køreklar og på plader.

    • Jeg er vild med formuleringen : ‘Jeg kom til at købe en bil mere’…
      Den klipper jeg ud og hænger op over sengen. Den er med til at holde humøret oppe her i november!

    • “Nøjes” med en ultra kort tur, når jeg kommer hjem (hverken købt eller solgt)

    • Mim erfaring siger mig, at jeg sjældent fortryder, og (eller måske “fordi”?) ethvert salg giver mulighed for noget andet.

      Men jeg hører jer: Jeg er jo netop glad for den, fordi den bare virker. Varmeapparatet er fantastisk!

      @njal-h-fredhave , ja, farveskiftet er droppet: Hvid er bilens originale farve og projektet er allerede nu urentabelt, så jeg skal ikke videre af den vej.

    • Men hvorfor jeg så kiggede længe på denne store flotte model af en SLC aner jeg ikke…

  • Det første blik verden fik af den nu legendariske amerikanske Corvette, var i januar 1953, til General Motors Motorama-udstilling på Hotel Waldorf Astoria i New York. Vidunderet blev præsenteret som Drø […]

    • – og efter fyraften kunne man lige vaske hænderne i noget xylol.
      Der skete ikke ret meget med produktionsprocesserne – hverken hos Corvette, Matra, Alpine eller Lotus før i starten af 70’erne, hvor Lotus opfandt VARI-processen. Her lægges de tørre måtter i formen. Efter lukning af formhalvdelene evakueres luften og polyesteren sprøjtes ind. Først herfra blev GRP produktionsdueligt i større serier.

    • Hvor langt op i tiden, er de mange forskellige Covetter modeller produceret i glasfiber ?

    • @h-p-thygesen – det mener jeg at de stadig bliver den dag i dag.

    • @jewer , jep plus man i de nyere jo også har dele af kulfiber og andet high-tech materiale. Fra C6 modellen blev hele chassiset og alt forstærkning inde i karossieret lavet i aluminium.

  • Det er klassikerorganisationen FIVA, der repræsenterer 1,5 millioner bilentusiaster i 65 lande, der melder klart ud: De forstår godt at nogle ombygger deres klassikere til eldrift – men så er de bare ikke kl […]

    • Dejligt indlæg Claus.
      Disse ombygninger siger mig intet. Det er nok fordi jeg er hunderæd for strøm. Er i gang med en MGA Coupe, og den får fuld smadder med mekanikken. Det er for mig en gave og den største fornøjelse, at lave et detaljeret motorrum, som repræsenterer bilens tid, både på landevej, og racerbane. Og jeg gør det for min egen skyld.
      Opgraderinger som elektroniske dynamoer, og strømfordelere, vil blive hilst velkommen, men en el-drivline, nej tak. Wheeler Dealer lavede en fin Maserati med sådan noget stads. En tragedie hvis i spørger mig.
      Monti.

    • Hvordan har klassiker begrebet det så med Tesla og en del andre fremtidige el biler. Hvis ydelse kan op og nedgraderes via en opdatering?
      Hvordan har originalitet det med disse flygtige ændringer?
      De første Model S har jo fået uskiftet motorer. Og sikker også batteri til den tid når de når klassiker status.
      Skatteteknisk har den jo ændret identitet….. Så vidt jeg husker hvor man vil hen på det område.
      Det der kritiske indspark vedrørende en miljøgevinst er helt afsporet.
      Det er pænt sagt ikke målbart for andre end den det vedrører.
      Alternativet er at man skal begynde at regne på hvilken effekt det har på miljøet at renovere klassikere til ny bils tilstand.
      Det burde måske også forbydes på grund af den negative effekt på miljøet!
      Fremtidige klassikere bliver trailer Queens.
      Det fremgår klart af punkt 3.
      Hvordan kunne man klare at ødelægge så meget for så få?

      Mvh

    • Originality counts…. miljøzoner eller ej…. men det bliver sateme ikke med el motor på AJ til sommer…. kh. M

    • En god og fornuftig historie i dag. Tak for det…

    • …og så er der Hope Whisper, Kewet og Ellert. De er alle ved at være 30 år.

    • Ib Jacobsen, Det er vel kun et spørgsmål om at få gjort det muligt at foretage sådanne ombygninger, om end det forekommer mig hyklerisk at ville foretage sådan transplantationer i spørgsmålet om at se miljø bevidst ud…

    • God relevant artikel, også i Danmark.
      Hvis man vil have en elbil, hvorfor køber man så ikke en, f.eks. en Ellert.
      Grundlæggende må folk jo gøre med deres biler hvad de vil, men personligt håber jeg at Skat kommer efter dem der bygger deres veteranbilom til el. Ikke fordi jeg holder af Skat, men…

    • Og det er jo dét som FIVA siger, at de godt forstår, @kim . Så er bilen bare ikke en historisk bil længere.

    • Ved årets træf på Wedellslund fotograferede jeg en Ford ombygget til Hot Rod eller nærmere Street Rod og lagde billedet op på Facebook, idet jeg ikke mente at denne bil kunne betegnes som en veteranbil fra 1931, men jeg fik læst og påskrevet og fik klart påpeget, at jeg var en gammel sur mand!
      Jeg mener dog stadig at en bil af denne type ikke burde klassificeres som en original veteranbil og køre på nedsatte afgifter, her er jeg nok for nørdet og striks med originalitet.
      Hvad er ViaRetro’s læseres mnen inger om dette fænomen??

    • @wentzel Jeg kan følge dig i at Forden ikke er en veteranbil fra 1931. Men er den så ikke en hotrod fra 1961?
      Jeg mener vi også skal bevare den kultur hvor bilerne modificeres. Om de biler så skal kunne indregistreres som veteraner, bør vurderes udfra hvilken tid de er tro mod. Det er naturligvis en svær opgave at vurdere dette, er jeg klar over. Det kunne evt. varetages af en overbygning på mærkeklubberne.

    • @wentzel , du vil næppe høre nogen med lidt historisk viden om hotrods kalde køretøjet på billedet for en street rod. Af hvad jeg kan se er det en klassisk hotrod som de blev bygget tidligt i 50’erne, incl. sideventilet motor og diagonaldæk. Få år senere havde de fleste hotrod ejere været været forbi den lokale ophugger for at hente en af de top ventilede v8’ere som nu var blevet en gængs vare.

      @anders-prip , angående indregistrering af hotrods og den slags, er det noget staten har helt styr på og faste regler for. Bl.a arbejder de med en beregnet årgang, baseret på de dele som bilen er bygget op af. Dette bruges i forbindelsen med afgifts beregningen og i synhallen. Ikke et system der ligefrem tilskynder folk til at bruge moderne dele.

  • For mig har det intet med Miami Vice at gøre – men alt med Pininfarina, aerodynamik, teknik og acceptabel komfort: Testarossa er den anvendelige superbil, og den er blevet billig.

    Her er det vigtigt at […]

    • Testarossa? Det eneste jeg så, var Margot Robbie stige ud af en hvid bil ;)

    • Fra BB512i til Testarossa gik der noget Testosteron tabt i processen – den blev en nydelig GT. Helt sikkert lige til målgruppen af ældre velhavere. Dét lider den af i dag.
      Som følge af Testarossa’s signature med køleindtaget i siden blev mange små biler ombygget til lomme-Ferrarier og øjenbæ’er.

    • Det er muligt, at en Testarossa er mere anvendelig end andre af dens søskende, men mon ikke begrebet “anvendelig” alligevel skal tages med forbehold?
      Hvis jeg havde råd til en Ferrari, ville jeg dog slet ikke bekymre mig om anvendelighed, for jeg skal hverken til Jem & Fix eller Nordkap i en Ferrari.
      Nej, det skulle være den kompromisløse vare – altså en 512.
      Medgiver dog, at designet på Testarossa er godt ramt.
      Den første serie af Countach ligner noget fra en anden planet. Og det er positivt! Men de nyere modeller med spoilere og gøgl er rædsomme i deres påtagende opulente og overgjorte æstetik.
      I den kontekst nappede jeg Testarossaen.

    • Jeg har altid haft det ret stramt med det noget overdrevne design på Testarossa, og dens senere aflæggere – især bagenden er simpelthen for bred og ude af proportioner i forhold til forenden. Men smag og behag er jo heldigvis forskellig.

      Modellen tog en kæmpe prismæssig tur opad for nogle år siden, og fordoblede nærmest sin værdi på et par år. Den slags holder som regel ikke, og da den jo ikke ligefrem er en sjældenhed, er priserne nu også nede hvor fra de startede igen.
      Køb nu, for den bliver nok heller ikke billigere, men husk lige på omkostningerne ved at holde den kørene. Og skal den på danske plader, så står SKVAT parat med et af de helt store girokort………

    • Det er med vilje, @anton-kjaer – og der står jo også under billedet, at det er “noget andet”. Det er i øvrigt en GTS.

      Enig et godt stykke af vejen, @the-real-stig og @skaanning : 512 BBi er også mere mig, simpelthen jo fordi den er ældre – og 365 BB er efter samme logik endnu mere mig. Men prismæssigt nærmer vi os så også Countach.

      @klaus-r , angående SKATs andel af festen, så konkluderer jeg jo også, at den skal leases. Medmindre man ønsker at beholde den resten af sit liv.

    • En uhyldet helt som en 308 GT4 tog jeg også gerne, hvis de havde udsogt i 512-butikken.
      En anden type bil, ja, men på sin egen måde en glemt skønhed.
      Lease en sådan bil, @claus-ebberfeld ? Jeg har det ambivalent med den slags. Tror ikke, jeg vil kunne føle, at bilen var min. Det er jo en slags langtids-leje, hvor man betaler dem, der reelt ejer bilen for at låne den.
      Og der må også være begrænsninger på, hvad man må ændre, sætte personligt præg på m.m.
      Nej, jeg fornemmer intuitivt, at jeg personligt aldrig ville kunne opnå en nær relation til en bil, der ikke vitterligt er min og ultimativt mit ansvar.
      Mine biler skal være MINE, købt kontant og uden nogen gæld til banker og andre svindlere.
      Yes, det lyder gammeldags, konservativt og knarvorent. Men det er heldigvis 3 adelsmærker i min pixi-bog…

    • Korrekt @claus-ebberfeld – problemet er jo bare, at SKVAT har sat netop Ferrari til nogle fuldstændigt vanvittige vurderinger de sidste par år, og det smitter jo direkte af på leasingprisen også.
      Men ja, den skal leases. Og det bringer jo din lovede artikel om den slags muligheder med klassiske biler i erindring – hvornår kan vi forvente at læse om dette spændende emne?

    • Lækkert teknik, pakket godt ind! 😀👍
      Leasing eller betale afgiften? Jeg kender flere eksempler på at hvis man beholder bilen i 3-4 år, så har man tjent leasing omkostningerne hjem. Og så bestemmer man selv derefter. Leasing udbyderne tager sig særdeles godt betalt for at afregne din afgift månedsvis hos Skat (selv om der også er konkurrence på det område). Desværre er det jo ikke muligt for private at afregne afgiften på månedsvis.
      Min største bekymring er nok, at med socialistisk styre, så ved man aldrig om afgifterne pludselig bliver lagt helt om. Så det er jo svært at forudsige hvad der er det smarteste.
      Jeg er nu ligeglad om jeg står som ejer af bilen eller ej, bare jeg har brugsretten. Jeg kan sagtens nyde det alligevel. Det er jo også de færreste der køber huset kontant…

    • @klaus-r , der er vurderet en 1989’er med 112.000 km på tælleren til 532.000 kroner her i september 2019. Så hvis man regner med den halve million (som jeg også gør i artiklen), så er det nok ikke helt skævt. Men du har ret: Det er en usikkerhedsmargin, da SKAT ikke er ret konsistente i den slags sager.

    • @jakob356 , det beløb er kun selve afgiften, og resten af bilen skal jo også finansieres jævnfør den danske leasingmodel.

      @bisgaard , jeg er helt enig: Jeg kan ikke mærke nogen forskel på mit forhold til min Alpine, som er leaset – jeg har selv hele ansvaret for bilen og dens stand, og jeg har også selv hele fornøjelsen.

      Ja, jeg må hellere få skrevet den artikel om leasing…

    • Det er godt nok længe siden jeg har kommenteret noget her, men….
      Den mørkeblå er en 512 TR (den har 18″ tommer fælge i stedet for TR som har 16″)
      Det er en keeper, en fed GT og hvis jeg får råd til en Tour De France blå 512 TR med cognac farvet læder, så vil jeg beholde den og bo i en papkasse ;-)

    • Generelt omkring afgiftsberigtigelse. Det er blevet dyrere, siden vejledningen anviser, at man skal tage udgangspunkt i forhandlerpriser (sat til salg) – uagtet, at den indeholder garantiforpligtelser, og bilen næppe sælges til fuld pris.
      Eksempelvis kan der være 3 private Fiat Barchetta til salg til 50 – 70 kkr, men det er den ene, der står til salg hos en forhandler til 130 kkr, der vurderes ud fra.
      Dermed er det blevet meget mere lotteripræget. Man skal holde øje med markedet og slå til, lige når der ikke er nogen til salg hos forhandlere.
      Tidligere kunne man bruge ældre afgiftsberigtigelser som et fingerpeg, men ikke mere.
      Jeg er temmelig sikker på, at den skærpede tolkning af reglerne, ikke er i lovens ånd – men hvem orker at tage en tur i retten?
      For mit vedkommende har jeg importeret den sidste bil.

    • Enig med Skaanning. Det der leasing pjat synes jeg bare er en skattefidus lige som alt andet, der i princippet betyder at alle andre skal betale mere for at få landet til at fungere. Så en artikel derom behøver du ikke skrive for min skyld. Jeg har det også bedst med at eje selv og betale kontant.
      Vi har haft et par Testarossaer i Autogalleriet så jeg har haft god tid til at gå rundt om dem og prøve efter om designet rører mig og nej vi har andre biler jeg står længere tid og glaner ved.

    • @lars-d , angående din kommentar med at leasing af en Ferrari Testarossa skulle være “en skattefidus lige som alt andet, der i princippet betyder at alle andre skal betale mere for at få landet til at fungere” : Hvis nogen leaser en Testarossa i fire måneder, så giver det altså penge i statskassen. Hvis ingen gør det – ja, så giver det ingen penge.

      Fakta er, at hvis man leaser en Testarossa, så gør man landet en tjeneste.

    • Det er rigtigt, @claus-ebberfeld , man gør landet en tjeneste, hvis man leaser en Testarossa. Men man gør sandelig også leasing selskabet en tjeneste, for de tager sig godt betalt for at afregne afgiften med staten.
      Og stinkeren: Hvis man på en eller anden måde er “inde i varmen” hos et selskab så kan man få rabat på omkostninger og gebyrer.
      Jeg har ikke noget imod at det koster noget at køre i Ferrari. Men det skal være samme pris for mig, som for min nabo.
      Derfor: Det skulle være muligt for alle at vælge at afregne afgiften på månedsbasis. Så var problemet løst.
      Så kan Hr og Fru Jensen vælge at betale fuld afgift for deres nye Corolla som de vil beholde i mange år, og direktøren kan vælge at afregne månedsvis på den nye Audi A6.
      Der findes så mange mere eller mindre tvivlsomme tricks indenfor leasing verdenen mht bilafgifter. Og Skat magter jo ikke at checke det…

    • @bisgaard , det er vist ikke anderledes end at man gør slagteren en tjeneste ved at købe hans oksefilet, skomageren ved at få forsålet sine sko eller revisoren ved at få lavet sit regnskab. Medmindre jeg laver velgørende arbejde, så arbejder jeg heller ikke gratis.

      Det med samme pris for alle, uanset om det er en Ferrari, en Opel eller et designkøkken – det er vist en utopi: Alle forretninger vil have de gode kunder, ingen vil have de dårlige. Det gælder realkredit, bilforhandler/bank (to sider af samme sag, oftest) og alle mulige andre steder. Irriterende (hvis man altså ikke er “med”, naturligvis), men et markedsøkonomisk faktum. Måske er det anderledes i Kina? Men så er der nok andre ulemper.

      Når det er sagt, så ER jeg jo “inde i varmen”, men det er på den mest besværligt tænkelige måde: Jeg arbejder sådan et sted! Det kan vi trods alt ikke alle sammen.

      Men her følger så lige et godt råd, helt objektivt og helt gratis: Man SKAL bare ikke betale fuld afgift på en Testarossa medmindre man partout gerne vil af med sine penge. Som reglerne er nu, så kan du eksempelvis betale en halv million på en 1984’er, og hvis du næste år sælger den igen til udlandet, så kan du ikke få den halve million refunderet. Og alle andre end danskere er altså ligeglade med den afgift, så den er bare tabt. Dét gør mig noget mere harm end alt det andet! Så kan man stå der på Fredericiamessen de næste tre år med sin 1,2 millioner kroners Testarossa mens alle andre vil have een til 600.000 kroner uden afgift. Den bliver svær.

    • @claus, du undgår behændigt at kommentere på den sidste del af mit skriv.
      Hvis alle, og ikke kun leasing selskaberne, havde mulighed for at afregne afgiften månedsvis, så var det jo samme pris for alle. Så kan man gå hen til Skat og hente nummerplader til Testarossa’en i 1-2 måneder og betale en pris, som man kan slå op i en prisliste.
      Som reglerne er nu, så skal man sælge bilen til selskabet, lease den tilbage, og så købe den ud igen. En masse overflødig papirarbejde som selvfølgelig koster en masse spillemandspenge.
      Men klart at leasingselskaberne kæmper imod den tanke. Det er jo deres guldæg vi snakker om…

      Slut på dette emne herfra. God søndag til alle ✋☺

    • Ahh, det var ikke bevidst, @bisgaard – jeg forholdt mig bare til reglerne som de er i dag: Jeg skal lige støbe noget mere gulv mens det er lyst, men derefter er jeg nødt til lige at kommentere videre…

    • Jeg tror du tænker på refusion af udbytteskat, @njal-fredhave :-). Biler med deres unikke stelnumre er der vist bedre styr på end så meget andet…

    • Så’en Testarossa er virkelig fed og priserne på dem er som i nævner jo også efterhånden opnåelige for almindelige lønslaver. Men så er det jo at som andre også skriver at SKAT kommer og ødelægger festen. Og det gør den første værkstedsregning nok også når der skal skiftes remme etc på dyret.

      Den fine hvide Testarossa i Miami Vice er i øvrigt en 1972 De Tomaso Pantera med et Ferrari bodykit, i de scener hvor det skal gå rigtig stærkt :-)

  • I en kælder sort som kul – inde midt i hovedstaden – har jeg nu fået mig indrettet til leg og personlig udvikling i mange mange timer under den kommende vinter.

    Da jeg lukkede og forlod mit gamle værksted på […]

    • Fantastisk, flot, god arbejdslyst :-)

    • Tillykke med det nye sted!
      På grund af den begrænsede plads kommer du nok til at planlægge renoveringen af Land Roveren ret nøje. Sådan noget kan jo være meget pladskrævende.

      Hvor har du egentlig dine andre biler? Hvis jeg må spørge..

    • Det med at bruge stuen og andet lignende til renoveringer har jeg også prøvet, men efter at jeg vaskede nogle måtter til en Peugeot 404 Super Luxe – det var stofmåtter – i badekarret blev jeg forment adgang til huset med bildele :-)

    • Det ser rasende hyggeligt ud.. Et perfekt sted til at genføde en Land Rover….

    • Kan især godt lide den Marantz receiver. Go varm lyd!! Lidt nyere Marantz her, men stadig samme gode kvalitet ;)

    • Det se da godt nok møghyggeligt ud Søren. Tænker tit på jer storbyfolk hvordan faen i lige for det stillet an. Er selv parcelhus ejer med kælder,
      og mangler konstant plads. Jeg behøver ikke at slæbe bildele med ind, for at svine, siger min kone. Hun truer med Georginer og andet plante stads, der skal i garagen. Hmprf. En MGA Coupe fylder ad H til, når den bliver skilt ad, så fandt en plads til skærme.
      Monti.

    • @skaanning. Mine biler står i Spanien, Måløv og Bagsværd. Spraglet, men det går.
      Land Roveren kræver planlægning jo. Delene står på fjernlager og kan hentes ind efterhånden som de skal monteres.

      @jakob356. Mit nye sted har 5,25 m. Så det går lige…

    • @monti jeg har tænkt det samme omkring byboere og problemet med plads.
      Men det er jo ikke nogen naturlov, at ens bilhobby skal afgøre, hvor og hvordan man bor. Og så må man jo sno sig, som Søren gør.
      Mine egne år som studerende i København forvandlede mig til et udpræget landmenneske. Blækket på vores eksamenspapir var ikke tørt, da konen og jeg flyttede på landet, og fik rigeligt med udbygninger til biler og dele. Men så enkelt er det som bekendt ikke for alle. Og mon ikke Søren vægter en tur i listige pladebutikker eller små butikker med eksotisk cognac ret højt? Og den slags er der ikke voldsomt meget af her på pløjemarken, kan jeg oplyse.
      Jeg giver gerne byboerne en hjælpende hånd, og har derfor givet et par byboer plads til deres projektbiler. Vederlagsfrit naturligvis.

    • Apropos lille værksted og passende udstyr, så er det her nu en temmelig praktisk dims som ikke fylder meget når den er hængt op på væggen: https://www.rustfribolte.dk/416-rensekar-ny-model-med-lys-og-boerste-14-liter.html

      Kan mindes jeg også er støt på en mindre meget simpel værkstedspresser beregnet til at hænge på væggen.

    • Pas på med at montere store ørkenhjul dernede, @soeren-navntoft – men det har du nok tænkt på i planlægningen: Tillykke med det nye sted! Det ligner jo så småt der hvor vi mødtes for første gang for hundrede år siden – møghyggeligt.

    • Godt med et mindre værksted/hule, her på matriklen 39 m2 , så kan hulen holdes på minimum 16-17 grader varme uden at en selv bliver ruineret. På billedet er vognen til tørre efter en fantastisk og noget regnfuld lørdag, søndag til Fyn. I øvrigt et rigtigt godt arrangement :-)
      @soeren-navntoft du så heldig :-) der er godt med varmerør i loftet :-) Pladesamling og analog anlæg er også en del af det gode liv :-) helst med store højtalere :-) ;-)
      @jesper-loekke Det da en Revox A77 ? det er en skulptur fra jeg var ung :-)
      @claus-ebberfeld – forkæl dig selv med et lille værksted med stabil varme på :-) det er bare en anden fornøjelse :-) næsten lykke bringende i denne sammenhæng ;-)

    • Det ser s’gu godt ud, Søren. Bliver spændende at følge med når du går i gang med Landroveren. Som andre også er inde på, så er det altså en fed gammel Marantz receiver du har stående. Kunne være jeg skulle se om de to gamle Marantz forstærkere jeg har stående stadig virker.

    • Gamle Marantz recivere er overfede, jeg måtte også have en. Den står så i mit (ikke bil) værksted.

    • Søren, det er da ikke småt. 35 m2 er da luksus, når det er inde i byen. Så længe der er plads til en glasmontre med modelbiler og en vandskål til hunden er der jo det, der skal være. Men husk at måle efter om LandRoveren kan komme ud, når den er samlet? Tænker at det kan blive til mange hyggelige søndage nede under København. Kun dig og hunden og en god jazz plade..?

    • @Søren Nej det er ikke en Revox men en Teac 3300SX. Fuld funktionsdygtig og ingen mislyde :)

      Det er denne model:
      https://audiokarma.org/forums/index.php?media/teac-a-3300sx-2t.2178/full&d=1445955062

    • Sjovt at min gamle Marantz 2250B begejstrer, men den er også dejlig. Godt at se ældre HI-FI stadig er interessant.

      @soren-w. Hundeskål er der nu ikke tale om på billedet, men derimod to drypbakker som skal fange regnvand som kommer ned gennem P-dækket ovenfor. Det er nu ved at blive lappet af udlejer.

      Montre med modelbiler er da obligatorisk…er det ikke?

      Min lille hund skal nu også have plads i det lille værksted, men dens drikkeskål bliver MEGET lille…

    • Det gamle Revox fra 70´erne er stadig i brug. Dog er tuner på pension og afløst af DAB modtager. Vintage cykel Colnago har man da stadigvæk. jo jo.

    • Revox foto manglede.

    • Der er mulighed for mange gode timer i den kælder Søren. Du forstår at indrette dig 👍
      Min Fulvia har over vintrene haft dens eget hjørne hos min gode ven Peter. Det har været fine forhold, til smårep via ramper og støttebukke. Vi har talt om mulige emner til en klassisk bil til min ven; CX Pallas, Fiat 130 Coupé, Mustang MK1 bla. Så var Peter med på sæsonafslutningsturen, og der skete noget i ham, da vi kørte bag Lotus Espriten. Så for 2 uger siden hentede han en bil i Snekkersten og sidste weekend satte vi lift op. I dag kom hans englænder så på liften.
      Det bliver en god vinter i værkstedet…

    • Elsker at glo på gammelt hifi og lidt har dit billede da med biler at gøre, for lur mig om ikke pladen i midten af øverste første sektion er en plade med The Cars – Heartbeat City, 1984.

    • Denne her…coveret er et kunstmaleri af Peter Philips som hedder
      Art-O-Matic Loop Di Loop

    • @1750giallo. Forrygende godt spottet!!! Du har ret i at Cars albummet står i reolen.

  • Lækker farve! Og det er jo altid en god start.

  • Efter min mening bliver udtrykket brugt alt for meget om alt for lidt.
    Vi kender det allesammen: En person skal beskrive en-eller-anden bil og slutter triumferende af med “og så har den alt i udstyr”. Javelja: […]

    • Selv om mange knapper og instrumenter tit ser godt ud (hvis de ellers sidder rigtigt), er jeg ikke tilhænger af meget udstyr. Faktisk går jeg altid efter modeller med mindst muligt udstyr. Et eksempel er min nuværende sommerbil, som er fra 1998.
      Den er heldigvis UDEN sædevarme, fartkontrol, navigation, elektronisk dit og dat. Jeg har ikke behov for den slags. Det i min optik ren dødvægt – i mere end en forstand.
      Man kan bare gå rundt og vente på, at det går i stykker, og som bekendt kan elektriske spøgelser være svære at få styr på.
      Så når der står “alt i udstyr” i annoncen, plejer jeg at springe over.

    • “Efter min mening bliver udtrykket brugt alt for meget om alt for lidt”, har Claus – meget passende – valgt som overskrift i dagens artikel.
      Jeg er helt sikker på, at hvis jeg viser artiklen til min kloge datter, vil hun sukke og derefter udbryde: “Det er et First World Problem”.
      Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad et “First World Problem” er, vil jeg lige bringe en kort liste fra Wikipedia (mange steder er listen endnu længere, og man kan også selv lægge noget til …):

      • Slow Internet access
      • Not being able to find items in a shop
      • Bad-tasting fruit
      • Getting a bad haircut
      • Television remote not working
      • Poor mobile-phone coverage
      • Phone battery dying (low-battery anxiety)
      • Misplacing wireless AirPods. Apple Inc. attempted to alleviate this problem, which is its most frequent complaint about AirPods, by introducing a “Find My AirPods” application in 2017.
      • Boring license plates

      Især det sidste er værd at bide mærke i som klassisk bil entusiast!

      Månestøv i lakken, så har jeg hørt det med!
      Gad vide, hvad de vil gøre henne hos autolakereren, hvis den får en skade?
      Selv ville jeg til en start prøve at feje fliserne på have-gangen, og derefter blande lidt af det sammenfejede i den røde farve …

    • Toilet, swimmingpool etc. hører vel næppe under kategorien “bil-udstyr”?
      De klassiske biler som vi nyder, er næppe udstyret med andet end pyntelister m.v. som ekstra udstyr og “det store kryds” har været relativt nemt at komme om ved.
      Dagligdags bilen er en helt anden snak og selv i de billigste skrammelkasser, fås både Air-Play, læderrat og addaptiv fartpilot som standard, man kan ikke engang fravælge skidtet….?
      Da vi i familien, for nylig skulle vælge en ny bil, var der udstyr som var et must-have, nemlig sikkerhed, men det viste sig hurtigt at det ikke var så nemt at vælge en såkaldt lyspakke, uden at der fulgte alt muligt gejl med i denne, som jeg endnu ikke har brugt?

    • Jeg kan fuldt og helt tilslutte mig Ebberfelds meninger om knapper og trykskærme, der er ikke noget bedre end tryk eller vippe knapper – og når der så er lys i knapperne er det ekstra lir :-) Mercedes-Benz og jaguar er eksperter i sådanne – herligt!
      Her fra en Mercedes-Benz S-klasse:

    • Og min egen S124

    • Jae de liberale friheder er mange sidede,,, mens nytten af dem for flertallet, aldrig er til hverken debat, eller bare “efterspørgelser”. ,,, akkurat som frihederne til at IKKE at kunne vælge tv kanaler, i pakkerne, der “produceres,, sørme for vor skyld???”
      SÅDAN ET DER SÅ MANGE MULIGHEDER,,, HVIS ALTSÅ DU HAR PENGE OG UDEN??

      Kun penge formålet opfyldes, ikke nødvendigheden.??

      Men hvem kan fastlægge dem Og den.????

      HER mangler demokratierne, at virke,,, eller bare optræde/MEDVIRKE,,, ELLER .

      Men evt. Standardisering for og til menneskenes behov, eller fælleskabets, kollidere også her.

      ALTIMENS,,, jeg og familie både nyder kræfterne, Cc, klima anlæg mm, når vi køre.

      Mens sikkerheden

      SELVFØLGELIGT Også er inddraget i salgs propagandaen, nærmest også helt uden fælles styring, dog med lidt fra fornuftens sprog,, ang, brugen af sikkerheds udbygninger

    • @njal-fredhave , i min gamle Triumph GT6 fremgik det, at den var leveret med ekstraudstyr i form af et varmeapparat…

      @skaanning , du berører nemlig et paradoks: Bilfabrikanter virker jo helt besatte af omgangstider og præstationer, og her virker enhver form for ekstraudstyr jo modsat!

      @michael-s-lund , jeg er sikker på at Aston Martin opbevarer en smule månestøv til reparationer – ligesom Bentley har nyt træ liggende i humidorer, så det matcher det gamle, hvis der skal skiftes noget.

      @dan-wils , jeg drømmer om at gå ind til en bilforhandler og bestille en ny bil uden elruder…

      “keyless go”, @jakob356 – fnis :-)

    • Før det blev almindeligt med radio i bilen skulle man betale ekstra radiolicens når der var fastmonteret en autoradio, men man skulle ikke betale hvis man tog familiens transistorradio med i bilen – der blev kreeret mange ophæng og sågar en form for kassette med strøm og antenneforbindelse til montering i bilerne således, at man blot kunne sætte transistoren fast i bilen når man skulle ud at køre – en ekstra fordel var at man kunne tage radioen med på stranden hvis turen gik dertil :-)

    • @michael-s-lund : “I-lands problemer” er en fordansket betegnelse for dét, du nævner 😜

    • @michael-s-lund med al respekt for din datters generation, vil jeg henkaset sige, at “first world problems” nok er skyld i, at den næste Søren Kierkegaard eller Niels Bohr ikke venter om hjørnet lige nu og her.
      Jeg arbejder med diagnoticerede unge mennesker, og jeg vil aldrig forkjelne deres problemer. Men verden bliver bare svær, når man forventer, at der er bak-kamera, bibbende sensorer, automatiske viskere, undervogn der styrer sig selv osv. Mon ikke lidt mindre staffage-udstyr og lidt mere analog styring er bedre? Måske ikke så let, men meget mere tilfredsstillende.
      Ja, det var så dagens analogi mellem moderne udstyrsbiler og klassiske biler set fra psykologens side! Jøsses….

    • Apropos varmeapparater som “ekstraudstyr” kan det oplyses, at Peugeot leverede 404 modellen med to forskellige varmeapparater til det europæiske marked: en slags til det sydlige Europa og et andet til det Nordeuropæiske marked, dvs. Sverige, Norge, Finland medens Danmark hørte til det “Sydeuropæiske” marked ! Det blev dog på et vist tidspunkt ændret for Danmarks vedkommende således, at vi også i Danmark fik det kraftigere varmeapparat, jeg er ikke sikker på hvornår det blev ændret med vistnok en gang i slutningen af tresserne. Om de afrikanske modeller kørte uden varmeapparat ved jeg desværre ikke – men muligheden foreligger da.

    • @skaaning, jeg er faktisk enig med dig. Hver generation har sine problemer at slås med, og den påvirkning de har, skal selvfølgelig ses i rette kontekst.
      Det samme gælder bilskriverierne, hvor der er en sammenhæng med de forskellige tidsaldre. Tilbage i 1950’erne var det eksotisk med zebraskind på sæderne, men i dag kan enhver flyve ned til zebraerne, men man kan måske blive dømt for krybskytteri. Derfor er det i dag månestøv i lakken, som gælder, hvis nogle føler behov for at vise deres formåen.
      Når Elon Musk og andre har fået styr på månetrafikken, bliver det sikkert støv fra Saturns ringe (hermed en idé til Audi, hvis de stadig eksisterer engang i fremtiden), der skal til i stedet.
      Selv universet udvider sig jo …

    • Jeg har formastet mig til at indkøbe en helt ny lille befordringskasse.
      Det skal gerne give mere tid til at rode med “den værdige bil”, når jeg ikke skal bruge tid på at holde en 20 år gammel Italiensk familliespand kørende.
      Men altså…
      Den nye bil har overhovedet ikke nogen kølevandstemperaturviser.
      Den har udelukkende et lille blåt lys som er tændt når kølevandet er koldt (hvad det så end svarer til).
      Efter masser af erfaring med motorer hvor kølevandstemperatur har været essentielt at kunne se, gør det mig totalt til angstbider at jeg ikke kan følge opvarmningen, og ikke kan se om der er problem med termostat, ventilator el.l.
      Så på et eller andet tidspunkt bliver min tilføjelse til “alt i udstyr” at montere en analog temperaturviser.

    • For det meste aflæses motorens temperatur som temperaturen på kølevandet et sted i kølesystemet. Men hvad med olietemperaturen? Kan det ikke være bedre at kende den?
      I f.eks. en nyere BMW 3-serie (F30) vises olietemperaturen i stedet for vandtemperaturen. Vi var inde på det i en anden tråd fornylig.

    • I en Alfa Romeo 159 2.2 JTS er der både en temperaturmåler for acqua og oleo.
      Oleo er lidt længere om at blive varm end acqua og ligger lidt højere i temperaturen, specielt hvis bilen får lov at strække ud.

    • Min kære svigermor på 90 er den lykkelige førstegangsejer af en Alfa Romeo 2,2 JTS ! Der er masser af udstyr i denne smukke bil!
      Bilen har snart kørt 60tkm, og jeg kan konstatere at der mangler en alarm for at bruge koblingen som hastighedsregulering! For nylig blev svigermor stoppet i trafikken med kraftig røgudvikling fra koblingen! Det er en større operation at skifte kobling i sådan en Alfa, så da bilen igen var køreklar, blev vi “enig” med svigermor om at lade bilen stå! Så nu er jeg ” ansat” som chauffør!

      Hilsen Henning Hjorth

  • Dejlig bil, Tobias. Et gæt vil være omkring 15.000. Måske mindre, måske mere – men det er næppe det der skal afholde dig fra dit eventyr. Det er vigtigere at du finder den rigtige bil.

  • Åååh, Breinbjerg! Var det bare om en måned…for en Midget har man jo altid plads til :-)

  • I ti år har jeg fortrudt at jeg ikke fik rødt interiør i min gamle Triumph, og jeg kan mærke, at jeg skal have hævn.
    Min 1969 Triumph GT6 var ved anskaffelsen metalblå. En uoriginal farve, men den klædte faktis […]

    • Tja, du svarer jo faktisk selv på spørgsmålet selv. Rødt kan være vildt lækkert, men det skal være i kombination med en passende (lidt afdæmpet) eksteriør-farve, og det skal være den rette røde nuance. Postkasserød KAN fungere i visse tilfælde, men normalt vil en lidt mindre hidsig rød være at foretrække, synes jeg.
      Den værste eksempel på rødt interiør er den “udgave” Porsche havde på programmet i sen-90`erne. Det var sådan en underlig orange-rød farve, der lignede falmet og misfarvet rød. Det så/ser slemt ud, synes jeg.

      De mange fine fotos, du har med denne gang, Ebberfeld, viser også, at rødt læder kan bruges fornuftigt i mange andre sammenhænge!

    • Det røde læder er een af mulighederne på Fiat Barchetta. Hvis det endda sidder i en LE-model, så er det også vaffel-syet. Denne hentede jeg i Tyskland i sommers. Nu kører datteren i den.

    • Well, som du siger Claus: Beggars can´t be choosers, så min første Alfa 156 var sort. Men heldigvis havde den et okseblodsrødt Momo læderindtræk, som livede bilen gevaldigt op…

    • Lige siden jeg var ganske spæd, stod det mig klart at jeg måtte eje en sølgrå Jaguar MK2 3,8ltr på forkromede trådhjul med RØDT læder.
      Som andre påpeger har exteriørfarven stor betydning for, hvorledes det røde interiør gør sig. Sølvgrå og hvid er perfekt til rødt int., hvorimod blå er mindre heldigt og grøn og rød decideret uheldigt efter min opfattelse.
      Sort interiør, som 95% af tyske biler har, synes jeg er utrolig kedeligt og uopfindsomt.

    • Hamper farve…. fra Bond til Bondage… Fedt indslag….mindre cropping…please! Paa et par stykker kunne det vel lade sig gi’ sig… Mercedes Silver Arrow….Alfaerne…Ferrari…Her en P4…m.m.

      Den er fed Stig…Et hej fra Kina!!!

    • Jeg kan godt li’ rød men uh jeg synes man hurtig kommer “over grænsen”. Skulle jeg selv have rød i kabinen så skal det naturligvis passe til den øvrige farve på bilen, den røde farve må gerne være lidt afdæmpet, og til sidst må den røde farve gerne holde sig til sæder og lidt i døren – ikke oppe på instrumentbrættet tak.. Derudover synes jeg også det skal passe til bilen.

      Nogle biler især fra vores tyske naboland er meget “her kommer jeg” i forvejen. Her kan det røde læder være det, der får det til at tippe fra cool/god stil til russisk mafiaboss.

      Denne Alfa GTV rammer det i mine øjne helt perfekt… Bilen er også smuk.

    • Eller denne Alfa Spider fra 1965.

    • @soren-w , det røde læder i din gamle 156’er er vel den samme farve som det i den GTV som jeg fotograferede, men hvor farven i fotoet bare blev helt skæv? Eller måske ikke, for i @benjamin-n ‘s billede f netop en GTV er det MERE rødt end jeg husker det. Havde lille Alfa virkelig TO nuancer af rødt læder? Det ville være pænt ekstravagant.

      @the-real-stig, dét interiør i en Fiat Barchetta ser faktisk ret lækkert ud. Dit foto afslører dog en anden fare ved de røde nuancer: De skal helst passe sammen. Det kan være det igen er lyset der snyder, men det ser ud til at læderet på sæderne og plastikken på panelerne ikke er har ramt helt samme tone?

      Det er ikke helt let. Men når det er rigtigt ramt, så er det MEGET lækkert.

    • @claus-ebberfeld . Det er lyset, der snyder. FIAT snyder derimod ikke. Alt som er rødt, er beklædt med læder – eller kunstlæder i en vinrød farve. Kalechen passer til. Det sorte er plast, sølv er lakeret plast.
      Det er i øvrigt helt normalt, at bruge læder på sæder og kunstlæder på paneler og sæde-bagsider. Således også på konens Jaguar.

    • @the-real-stig , Barchetta er hermed på min liste…

    • Beggars can’t be choosers er grunden til at min sølvfarvede Alfa Romeo 159 har beige læder. Ellers havde den haft rødt læder, det er perfekt til sorte, hvide og sølvfarvede biler.
      Jeg voksede op på bagsædet af en sort Wolseley med vinrødt læder. Selv startede jeg min røde læderkarriere som “chooser”. Jeg bestilte min første Alfa Romeo 156, en Selespeed, i rød med rødt læder, en sjælden kombination. Kort tid efter fulgte en hvid 1962 Jaguar E-type s1 3.8 OTS med rødt læder og senere en 156er mere med rødt læder.

    • Sort er i min optik – kedelighedens farve til et interiør. Beige derimod er så lækkert – men i en grå bil… er rødt interiør så delikat, at det overtrumfet beige.

      Forunderligt nok, vil jeg kun have rødt interiør i klassiske biler…eksteriørfarven uanset. Måske hører rødt interiør fortiden til – eller blot bekymring om gensalgsværdi?

      Har også en sort bil med rødt interiør – men ikke helt det samme.

      Men det måske også bare nedarvet fra @knud-madsen

    • Rødt er lækkert og rødt er sexet.
      Alfa’er med røde lædersæder har man næsten altid kunnet få, når ingen af de Tyske mainstreams havde modet.

    • @claus-ebberfeld, du kan bære det ! Afdæmpet okseblod er god stil, og det skærer ikke i øjnene som porno-postkasserød

    • En del af den disponible vognpark er udstyret med rødt læder:
      Alfa Romeo GTV JTS, Range Rover Evoque Coupe, Jaguar E-Type S1 3,8!
      Har dog også biler med andre farver!

      Hilsen Henning Hjorth

    • Det er helt i orden, @torben – vi kan jo ikke alle køre rundt med rødt interiør, det ville jo også blive for kedeligt. Hvis den omtalte Alfa er af nyere afstamning, så forstår jeg dog godt din undren – det synes jeg ikke nogen af dem kan bære. Men en hvid baghjulstrukket Spider med rødt indtræk, den er jeg helt med på.

      Postkasserødt, nej, der står jeg nok også af. Medmindre… det kræver en Lamborghini Countach, en rockstjerne og coke for at kunne fungere. Ferrarien herover lider også lidt under farvegengivelsen, for den var altså ikke så rød som fotoet viser.

      @henning-hjorth , du satser på rødt!

    • Rødt indtræk er en god kontrastfarve til mange biler! Røde såler på smarte damesko er helt fint! Røde bøffer kan også være godt!

      Men røde politikere er ikke min livret!

      Hilsen Henning Hjorth

    • @michael-hindevad , min erfaring var: Jeg overvejede det også – men jeg gjorde det ikke. Og det har jeg fortrudt.

    • Hej Michael Hindevad!
      Har et komplet sæt (2 forstole+ bagsæde) nyrestaureret og nybetrukket i rødt læder med hvid piping til MGBGT 1967.
      Arbejdet er udført af professionel sadelmager her i DK.

      Kontakt mig, hvis du er interesseret!

      Bedste hilsner
      Henning Hjorth

  • Designerne har altid forsøgt at få bilernes front til at tale til køberne. En bils ansigt kan man kalde det. Gennem tiden har vi set glade biler, triste, smilende med hang til det storgrinende, der har været de […]

    • Ja, den ser sgu noget olm ud!
      Men er sjov bil og spændende som et alternativ til en almindelig Herald.
      Men hvis man skal til Indien for at finde et eksemplar, bliver projektet nok kostbart…

    • Den på billedet viste Standard Herald ligner en Vitesse hvor man har sparet den ene lygte væk.

    • Ja jeg kørte Herald 1200E i gamle dage. Jeg valgte med vilje den høje klassiske front, som jeg synes klæder bilen bedst. Men køreegenskaberne i sådan en er ikke noget at råbe hurra for. Måden de er skruet sammen på som et meccano sæt er dog sjovt. @wentzel – som du skriver ligner fronten de på den første og sidste Gazel noget, der er taget fra først den 6 cylindrene Vitesse og senere Herald 13/60. Som så ofte før bliver designet, der bliver lappet på ude i verden, dog sjældent skarpere. Det skarpeste design er den originale Herald, men det stod Michelotti vist også for…

    • Fandt et billede af det anderledes bagtøj på Standard Gazel.
      For en gangs skyld vil jeg sige at Inderne lavede en forbedring her.

    • Gazel er da en lækker og flot bil !!!
      Maruti kan lære noget…

      Jeg ganske simpelt hader alle de der biler som kører rundt med en eller anden grad af et forlorent smil.
      Det er klamt og Disney-agtigt.
      Muligt det virker for kvinder som ikke er helt fri af puberteten, men virker det virkeligt på voksne, modne mænd?
      Jeg har altid haft opfattelsen, at det især var Japanerne som var/er helt forskruede med at forgrimme biler til dårlige Manga-designs.
      Men Englænderne kan desværre også.
      Så bliver man mere lykkelig for Scudeto’en !

      Jeg har intet imod biler med personlighed, men når en bil ligner en feminin Manga-figur, en klovnemaske eller Fedtmule, så er det for ynkeligt.

      Så langt hellere et stramt og “vredt” design eller en no-nonsence front som på en Volvo 140-serie.

  • Den store efterårsmesse i italienske Padova er en af Europas største klassikermesser, og den er ikke fri for at minde om sidste weekends danske messe i Fredericia – altså bare lige med mere lækker mad, bedre vej […]

    • God historie fra virkelighedens verden, @henrik-kjaer – tak. Men vil det sige, at du mener den farve bilen på forsidebilledet har ikke er den originale fra Maserati?

    • @claus-ebberfeld – umiddelbart ser den for lys ud. Den skal ses i dagslys, og her står den under kunstig belysning.
      Vi skulle have gnedet lidt på en skærm inden den blev malet. Jeg vil sige farven var, det englænderne kalder ‘Hideous’.
      Fantastisk artikel – der skal jeg også ned, men det kan blive dyrt.

    • @henrik-kjaer , jeg vil mene at din Ghibli burde gå mindst 7 på literen på sådan en langtur!

      Men det med farverne er jeg ikke sikker på at vi kan blive helt enige om: Jeg elsker grønmetallic, og vil påstå at jeg ALDRIG har set en grim nuance af slagsen.

    • Billeder er som bekendt taknemmelige, men den Ghibli er da helt og aldeles prrrragtfuld!! Montecarloen er da også helt uimodståelig i den farve.

    • Sikker lyset også, men den grønne farve på Ghiblien får den til at ændre karakter – den ser nærmest Khamsin skarp/kantet ud i den farve.

    • Jamen, vi to er ikke uenige, @per-joergensen – heller ikke i det men Montecarlo i en lignende farve. Den grønne BMW 3.0CSi blev i øvrigt også solgt – “taiga grøn”, fuldstændig skøn farve til en BMW E9.

  • Hent mere