• Svensknøglen bør have et nyt navn.

    Jeg er nemlig sikker på, at mange svenskere føler sig krænket. At kalde en svensknøgle for svensknøgle udstiller nemlig de stakkels beboere i vores naboland som noget de sle […]

    • Modsat gårsdagens emne (Ferrari) ved jeg faktisk noget om Porsche. Og hvis du, Ebberfeld, nu overvejer en 944, kan jeg kun sige, at du får en utrolig dejlig bil. En velholdt 944 er en uhyre velkørende og driftsikker bil, som ikke bare er sporty, men også 100% anvendelig i dagligdagen.
      Har ikke prøvet en turbo, men selv de almindelige 2.5 er klart friske og kvikke. Og styrtøjet er skarpt og hurtigt.
      Jo, jo den har kun 4 cylindre, men det glemmer man fluks, når man ruller afsted!
      Det er muligt, at 911 er den bedste all-rounder, men 944 er lige i hælene!
      Så tøv ikke!

    • Kan man ikke få en eskimo med hvidt overtræk?
      Der var også en københavnerstang. Den havde gult overtræk.
      Er det mon ordet eller kuløren som folk bliver “forulempet” af.
      Man kan ikke lade være med at tænke om “krænkelses kulturen” er et udslag af den verden vi er af pt.
      EU topstyring ud i totalt absurditet.
      Nogen melder sig ud. De andre står og rækker tunge.
      Djøff vældet i det offentlige, som jeg godt nok rystes over, hver eneste gang man er i kontakt med det.
      Flere afgifter og flere “nye borgere” som man ikke må krænkes over.
      Flere nye regler og nye Djøff systemer til at holde tingene i Skak, mens pengene fosser ud af Statskassen, til moms fifleri og diverse skattely.
      Hvis bare nogen kunne fremstille en is og kalde det en færing.
      Gud hvor ville jeg være stolt over det.

    • Når skiftenøglen er fra Sverige er det vel ok at kalde den en svensk nøgle. Ikke at forveksle med en svensknøgle.
      B.A. Hjorth og Co fra før de kalder sig Bahco

    • Fra Retskrivningsordbogen anno 2021:
      Svensknøgle: Udgået og nedsættende betegnelse for objektet der nu hedder “Håndholdt og justerbart aggregat til på- eller afmontering af bolte”. Aggregatet var tidligere et fælleskøn-ord (kendt som “en svensknøgle”), men der er nu valgfrihed i forhold til køn, således at intetkønsformen “et svensknøgle” ville være fuldt ud tilladt såfremt selve ordet svensknøgle stadig var det. Ændringen af kønsform gælder også i forhold til den nuværende og gældende grammatik. Der er derfor valgfrihed mellem “et” og “en” aggregat.
      Ændringen er sket på baggrund af det stigende antal retssager anlagt af tidligere svensknøgler, der har følt sig krænket over at være fastlåst og diskrimineret som et fælleskøn-ord.

    • Papegøjesnak til papegøjetang….

    • Hvad med pattebørnesnak?
      Skal det være “mandlige rødvinspatter-/kvindelige brystmælksbryster-snak”?

      PS. Har altid brudt mig rigtig godt om faconen på den 128, og også om tilsvarende Zastava eller Yugo, eller hvad det var for en?
      PPS. Var der ikke noget med at X1/9 havde mange donordele fra netop 128?

    • Jeg er ikke reserveret!
      Synes at den er fantastisk, mere lækker end den faktisk er, også i de senere afstøbninger.

    • Jeg er ikke helt uimodtagelig overfor den FIAT 128 Rally. Svært at vurdere om prisen er rimelig, men standen ser ud til at være god, og den er sjælden. Med Aurelio Lampredis fine motor er den simpelthen fra FIAT’s guldalder.
      Jeg forstår godt @kai-andersen er reserveret overfor udseendet, men det mener jeg netop skyldes, at 128 fortsatte som Zastava/Yugo. Det samme kan i princippet siges om 124/125, der fortsatte som hhv. Lada og FIAT 125P. I alle tilfælde lavstatus, som har skadet originalerne.

    • Nå, men så er vi enige @kai-andersen . Ikke mindst træder bilen frem ved at se på, hvad der ellers var på markedet på det tidspunkt.
      Kan se, at sælger også har den annonceret til salg på mobile.de. Der er pt. kun den og en coupé spændt op til lir af 128’ere derinde.

    • Jeg kender den 128 Rally, og den er nøjagtigt ligeså fin i virkeligheden som den ser ud til på billederne. Og det siger ikke så lidt.

      @michael-s-lund , jeg er blandt dem, der godt kan lide K70. Eller “også kan lide”, vil jeg sige – for den blegner selvfølgelig totalt i forhold til Ro80, som jeg hellere ville have i min garage. Men hele historien bag den er spændende, og så synes jeg jo, at sådan er skarpt treboksdesign bestemt har sin charme. Med velourkabine og gode farver, så er jeg klar!

      Men derudover er det en meget fin beskrivelse af de praktiske ulemper ved stordriftfordele og gigantfusioner. Jeg har også været konsulent engang, så jeg ved hvad du mener :-). Den gamle talemåde “et er teori, noget andet er praksis” kommer næppe bedre til sin ret end i dén situation.

    • Åhja, @skaanning : Det var slet ikke meningen med øvelsen, men jeg må bare erkende, at den 944 Turbo kører vanvittigt godt. Det værste er næsten, at min kone også er vild med den.

    • Fin ugens fund – havde fornøjelsen af at være med i road-trip til OGP for 2 somre siden hvor den 128 Rallye som står hos Stelvio var med – og endda til salg til 30K mindre.

      Men, men, men – ugens fund kunne da også være en fin Alfa Berlina 1750 – som jeg nu efter små to års ejerskab og over 16.000 kilometer klassiker kørsel nu skal have solgt til ny ejer. Den er som det fremgår af annonceteksten passet og plejet og en af de rigtige gode eksemplarer. Alle de småting som måtte være er fikset og der har kun være problemfrie ture uden et eneste problem. Kom bare an – kan endda være at der kan være en smule forhandling om prisen, selvom den er hver en krone værd.

      Ring bare – 28440098

      https://www.guloggratis.dk/biler/personbiler/alfa-romeo/2000-berlina/annonce/48547345-alfaromeo1750berlina1970?t=1596969360503

    • @claus-ebberfeld så du skal ikke have en 944..? Eller hvordan skal dit svar tolkes..?
      @holmen dejlig bil, du der sælger. Nu skal jeg ikke selv købe noget nyt det næste års tid, så jeg ringer ikke! Men din bil kan mange ting på een gang, så mon den ikke hurtigt bliver solgt..?

    • @skaanning tak skal du have – den er skøn. Og jeg kommer til at fortryde det men skal videre og har set mig lyn på noget nyt og spændende

    • @holmen og hvad er det nye så, hvis jeg må spørge? Håber ikke, det er indhyllet i den sædvanlige (og lidt irriterende og påtagede) ViaRetro-mystik og henholdenhed når det kommer til ny-indkøb…

    • Hvis jeg ikke allerede havde de klassikere, jeg kan have på een gang, gad jeg godt @holmen ‘s bil. Farvesammensætningen er god – den ser i det hele taget godt ud! Der er så også en klækkelig rabat på den i forhold til en coupé.

    • @skaanning en gang swinger, altid swinger. Ingen mystik, blot en lang altid afvekslende liste af ønskebiler.
      Denne gang kunne en Fiat 130 Coupe være det rigtige, men man ved aldring hvad der pludseligt ligger for fødderne af en og tilbyder sig.
      @michael-s-lund Takker – den er også et slagtilbud ift en Bertone Coupe. Man må leve med det noget underspillede design, på ingen må anonymt, snart tværtimod. Den forsvinder ikke i mængden af mainstream klassikere som netop Bertone Coupe eller Porsche 911 for den sags skyld, selvom det også er prægtige klassikere.

    • @skaanning , jeg overvejede det da, det med en 944. Jeg har altid godt kunnet lide designet, og som sagt kørte Turboen fantastisk. Men så kørte jeg en tur i Corvetten…og de to biler er alt for tæt på hinanden til at det giver mening.

  • Salgspris kontra brugbarhed

    Det blev en interessant debat i sidste uge, da Claus skrev om min ven Peters Ferrari 308GT4. Særligt omkring prissætningen kom der flere kommentarer som satte spørgsmål ved sal […]

    • Konebiler behøver ikke altid være grimme og usikre, Pia er lige smuttet ud og handle i MG-TF`en, her i husstanden har konebilen centermotor (og koster IKKE en formue) :-)
      God week-end herfra

    • Nej nej nej, så skete det jeg frygtede. Peugeot 309 blev hovedtema i Weekend Matinee..? (Suk).
      Nå, min kone kører heller ikke i Peugeot 309 til 8.000 kr…

    • Prisen (og ejeren?) på “konebilen” er steget https://www.dba.dk/peugeot-309-14-glx-benzin/id-1069461029/

      Jeg har et godt forhold til 309. Mine forældre købte en helt ny 1,6 XR lige op til jeg fik kørekort. Fantastisk bil med karburator, choker og det hele. Jeg vil gerne have en! Jeg kiggede tidligere på en GTi på DBA. Den var næsten klar til syn og havde stået til salg længe. Sælger skrev den var grim (og det er den også på billederne) Jeg gik ikke videre med det, da sælger umiddelbart virkede kompetent inden for biler, derfor synes jeg det var mærkeligt han ikke bare lavede den… Det har han nu gjort og den står til salg nysynet. Har desværre købt et andet projekt nu, så det må vente til en anden god gang

    • @02anders – så var det jo den man skulle hylde og ikke den lidt kluntede 309 generelt..? Var det ikke en Sunbeam, der blev ændret i sidste øjeblik?

    • Det er heller ingen naturlov, @njal-h-fredhave : En af mine bekendte har lige givet sin kone en Maserati Cabriolet. Men min kones bil er nu heller ikke grim.

    • Min hustrus kusines mands far havde sådan en Sunbeam Tiger, som var restaureret til perfektion – er lige ved at tro at det er dén der er ugens fund..
      Apropos sjældne fugle mødte een sådan hér i det danske sommerland for et par uger siden – en AC Aceca!
      Der er een til salg på mobile – et ladefund til EUR 114.950,-

    • Det er ikke samme 309, @stefan : Den vi prøvede var rød.

    • @02anders , Ups! Men søg lige på Tiger til salg på dba.dk: Der er ikke ret mange!

    • Da jeg arbejde med karting ved Dino først i 90’erne havde vi et samarbejde med en Jørgen Madsen. Vist nok fra Amager. Han arbejde ved en motortuner og lavede sig en frisk motor til sin hvide Peugeot 309 GT.
      Den har 1.9 motor med karburator, og den fik så lidt opboring og slaglængde samt 2 dobbeltkarburatorer og formentlig også både knaster og manifold. Konen havde stillet som betingelse, at den stadig skulle være til at køre i, så den gik helt rent også med let gas og havde standard undervogn.
      Den så dermed overordentlig kedelig ud, men for s…. hvor den rykkede. En sleeper fra før det begreb blev opfundet

    • 309 GTI16 var en ulv i fåreklæder, og teknikken var ikke Sunbeam @soren-w. Den forlængede platform var baseret på Peugeot 205, og motoren en XU med 16 ventiler med minimum 150 hk var også fra Peugeot. Sammenligner man den med, hvad de andre havde at byde på i klassen (Ford Escort XR3i, Opel Kadett E GSi 16V og VW Golf II 16V), er 309 GTI16 klart en vinder. Jeg har ikke kørt den selv som @02anders, men jeg har kørt en “efterfølger” Citroën ZX Volcane 16V, som er meget tæt på at have samme bund. Den kørte klart bedre end nogen af de tre andre!

    • Hvis man er til ulv i fåreklæder, er en Tiger vel det ultimative. Dens visuelle udtryk er lidt “forskrækket” og “tyndbenet”, synes jeg. Men det er naturligvis bare en smagssag. Klart.
      Sjælden er den. Og det tæller jo en del for nogle, men med små 400k i hånden ville jeg bestemt vælge noget andet. Men jeg vil til hver en tid glæde mig over at se en Tiger til et træf!
      Men anyway…hvis prisen normalit ligger pænt over 400k, er det da helt rimeligt, at en fin Tiger til 389k er ugens fund. Go get it!

    • Det er jo meget fint med den megen ros til Peugeot 309 GTI, 16 eller ej – eller for den sags skyld den helt almindelige XR, som vi prøvekørte. Dén kørte godt – og vi undlod egentlig også kun at købe den pga. de forskellige ting, der ikke virkede og så skaderne.

      Men jeg har ærligt talt aldrig kunne lide 309’erens design, der bliver decideret udstillet som mindreværdigt af dens knivskarpe lillebror 205. 309’eren er i en direkte sammenligning med en 205 bare en misformet og uelegant klumpedumpe. Omend jeg var vild med GTI’erens mange ekstralygter!

      @njal-h-fredhave , sikkerhed er nu engang ikke gamle bilers forte. Min kone ville egentlig gerne bare køre i Volvoen fra 1956 – med fire tromlebremser og uden sikkerhedsseler. I det lys tror jeg nok den nye konebil er et væsentligt fremskridt.

    • Den kunne ikke hedde 310 @per-h , for så havde Peugeot brudt deres egen regel med, at der skal være et “0” i midten. Til gengæld kaldte de den 309, for de var kun nået til 305. De pågældende tænkte muligvis: “Vi skubber det så langt ud som muligt, så vi til den tid: enten arbejder et andet sted, eller er gået på pension (lige den del er rent gætværk, men jeg har selv – i en anden sammenhæng – været med til noget lignende) …”
      Oprindelig var det sådan, at Peugeot brugte sidste ciffer til angive, hvilken generation af modelserien, der var tale om. Men nu har Peugeot ændret det hele, så navnekonventionen er:

      * Første ciffer angiver modelserien
      * De næste et til to cifre er:
      # “0”, hvis det er en ikke-SUV
      # “00”, hvis det er en SUV
      * Sidste ciffer er “8” inkl. et eller to nuller foran, fordi det er en Peugeot

      OK, synes jeg, for på den måde løber de ikke tør for numre, som tiden går (og det er genkendeligt som en Peugeot). Til gengæld må de angive, hvilken generation det er på anden måde. BMW bruger jo f.eks. for 3-serien: E21, E30, E36 osv.
      Og ikke mindst, så slipper Peugeot for en “ny” 309 – det nummer, vil de helst glemme …

    • Meget af teknikken kom jo fra 205 @claus-ebberfeld, men hverken 309 (den især) og efterfølgerne er på samme måde et ikon som 205. Visuelt er ekstralygterne nok det mest seje på 309 GTI eller GTI16. Det ene par var tågelygter og det andet fjernprojektører, men begge i den mest billige plastikkvalitet fra Cibie (i dag Valeo), der tættere på ligner noget til en Motobécane Mobylette knallert.

    • Og den nummeringsregel førte så til, at efter 309 kom 306? Jamen, franskmænd er jo bare ikke gode til den slags!

      Jeg tror mest på @michael-s-lund s teori om, at det er opfundet af een, der havde regnet ud at han ville pensioneret inden det blev et problem for ham selv. Men det er selvfølgelig ikke noget man kan læse på Peugeots officielle hjemmeside. Faktisk er 309 slet ikke nævnt her i deres egen historietime: https://www.peugeot.co.uk/peugeot-history/

    • Min første fabriksnye bil var en 309 1,4i, købt i 91. Jeg husker den som en god bil der gjorde hvad den skulle. Men alt vendte omvendt på den i forhold til min gamle Golf og alle andre ikke-franske biler. Håndtaget til at rulle vinduer ned med skulle drejes modsat, visker armen ved rattet skulle nedad for at aktivere vidnerne, og flere andre ting. Irriterende…
      Den blev for øvrigt skiftet til en ny 106 Rallye i 94. Den var rigtig sjov, men alt for hård til 2 små knægte på bagsædet. De var konstant køresyge og kastede op når fatter kastede den rundt i svingene…
      Så en 309 er for mig en brugsbil, men ikke en klassiker…

      Savner for øvrigt stadig en definition på klassiker, youngtimer og de andre kategorier. Hvor mange kategorier arbejder vi egentlig med i ViaRetro regi?

    • Tiger rimer på Kapelmesteren.
      Hvor er han nu, og hvor er hans Tiger?

    • @michael-s-lund – ZX Volcane er 8V. Den 16-ventilede udgave af ZX hed slet og ret ZX 16V:>)

    • Du har ret @jewer , den 16-ventilede hed ikke Volcane, men ZX 16V. Vi havde faktisk en af hver samtidig i familien. Min bror havde en ZX 16V og jeg en ZX Volcane 2.0. Min var en firmabil, som jeg steg over i efter at være blevet børnefamilie. Inden havde jeg haft en AX GT, lidt i samme genre som @bisgaard med Peugeot 106 Rallye.
      PSA havde et forrygende tiår fra midtfirserne og frem med sjove biler, vi er sikkert flere, som har redet (eller rettere kørt!) med på bølgen. Peugeot 309 falder lidt igennem, men det gjorde Citroën Visa GTi egentlig også …

    • Smuk Harrington. – jeg siger det bare …

    • @michael-s-lund – samme historie hér. Vi havde en ’80 Camaro da vi fik vores førstefødte i ’94. En Camaros bagsæde er ikke beregnet til at man kan spænde en lift fast – og Camaroen stod alligevel over for en nogenlunde stor rustreparation, så der blev indkøbt et stk. fabriksny……ZX Volcane 2,0:>)

    • Nu var jeg så venlig i “309-historien” at antyde, at det ville være for nemt at kalde Chryslers ageren i Europa for talentløs. Men med Sunbeam Tiger-forløbet, bliver det sværere at vige udenom. Ganske vist så verden anderlededes ud i 60’erne sammenlignet med nu, hvor selv en Mercedes kan køre med Renault motor. Men helt ærligt, Tiger fik øksen fik øksen, fordi Chrysler ikke selv havde en small block V8, som kunne bruges i stedet for Ford’s Windsor V8! Kunne de ikke bare have fortsat med at købe den af Ford?

  • Ved tallet 308 tænker vi ALLE på det samme, ikke? 

    Den lille Ferrari med den store succes. Naturligvis er det den jeg mener. Hvad i alverden skulle det ellers være? En af verdens mest vellykkede hof […]

    • Glæder mig allerede til Løvfaldsturen! Husker Møn/Bogø blev nævnt sidste gang. Jeg glæder mig til at besøge området (selvom jeg gør det jævnligt) Tæt på parkeringspladsen på Farø ligger “Cafe farø Vad” de åbner godt nok først kl 10 – ellers havde mogenkaffen været oplagt at indtage der. (kommer I på de kanter en anden dag besøg dem!)
      “Møns is” er heller ikke tosset.

      Vi kunne lave et opsamlingssted nær Næstved for folk fra Jylland/Fyn

      Glæder mig til turen!

    • God idé @stefan med et muligt “pitstop” i Næstved for de, som kommer vestfra via Storebælt. En eller anden bil skal måske også lige have efterspændt noget.
      Café Farø Vad var også en mulighed, men pavillonen i Fanefjord har den fordel, at den ligger godt i læ og har en fin skovstemning.

    • @michael-s-lund farø Vad tænkte jeg som mødested – for du har helt ret!

    • Per H.

      GT4´eren blev solgt fra 1973 med Dino emblem, fra ca. Maj 1976 og frem blev de solgt med Ferrari emblem..:-)

      Markedet for klassiske biler ændre sig jo som alt andet (specielt i dette år) og måske står der en ejer af den omtalte Dino GT4 som blot vil have den solgt og derfor vælger at sænke prisen?

      “Der er ikke nogen der kender den korrekte pris, før varen er solgt!”

    • @per-h i den gamle tråd du henviser til, var der flere andre end Levesen, der mente, at bilen måske var en kende højt sat. Og det kunne den nuværende udbudspris da også tyde på. Men Levesen ville give 300k for den, hvilket både dengang og nu er absurd. Så i den forstand kommer han ikke ud som en “vinder” her.
      Desværre blev hans skambud lidt overset pga hans ganske aparte udmeldinger om klassiske biler, hvor han vist var løbet lidt vild i hele ideen med at eje en klassiker.

      Efter selv at have solgt et par biler forstår jeg faktisk godt ham, der sælger de Triumph-biler. Der ER virkelig mange tidsrøvende opkald og mails. Og folk der er uhøflige, uvidende og skambydende. Og manden her skal svare på 8-10 biler!
      Han er kontant i tonen, ja, men han forsøger nok bare at si de væreste “interesserede” fra.

    • 308 et tal med magisk klang på grund af Ferrari. Nok den Ferrari jeg helst ville have, også gerne i GT4 versionen.
      Men jeg er ikke bilswinger, jeg hader nemlig processen med at sælge bil. Der er langt imellem seriøse købere med realistiske forventninger og en høflig dialog.
      Datsun 240Z er i toppen af den korte liste over japanske biler jeg godt gad have.

    • Min liste over japanske biler, jeg godt gad eje, er meget længere end din, @ole-jagmann . Men øverst på den står nok en Z. Faktisk har jeg ofte sagt, at hvis jeg skulle starte helt forfra på den her klassikerhobby, så kunne en Z være et godt bud som den første og eneste. Det står jeg for så vidt ved, for som bil og historie betragtet er en Z lige mig. Bortset lige fra, at de er blevet noget dyrere siden jeg skrev det første gang.

    • 308 GTB er den sidste lækre Ferrari, i min optik, måske lige med undtagelse af Testarossa´en, men det er mere den volume den frembyder.

      Igennem det sidste års tid, har jeg solgt ud af mine biler, af flere årsager, men enslydende er, at der skal kysses mange frøer, før der kommer en prins…?
      Med mindre man er klar til at tage en halv palle Faaborg Labskovs og en rusten plæneklipper i bytte, så kan alt sælges?
      Så er der interesserede der bliver direkte pige-fornærmet, når man ikke vil sælge til 40-50.000 under den annoncerede pris?

      240Z er en fantastisk bil, lav vægt, god performance og en herlig GT langtursbil, med masser af benplads.
      Min egen, har af flere omgange været til salg, men med henvisning til ovenstående, vælger jeg nu at beholde den og måske om nogle år, får den hele kniven..? Medmindre den seriøse dukker op med en nævefuld kontanter…:-)

    • Njal jeg forstår godt din pointe. Som sælger skal man holde tonen positiv og ikke skræmme potentielle købere væk. Uanset hvor mange dårlige oplevelser man måtte have haft.
      Når jeg ser folk der ikke vil sende ting (f.eks.) på eBay tænker jeg at de reducerer køber antallet betragteligt. Jeg har dog også set en tendens til at købere forventer at sælger skal komme til dem og fremvise en bil eller bringe en windsurfer fra Sønderjylland til Sydsjælland. Det synes jeg går for vidt.
      Det værste jeg ved er dem der skambyder i “en hurtig handel”, de er som regel ikke seriøse alligevel, hvis man skulle gå med til deres skambud.
      Uanset om man skal købe eller sælge, skal man altid prøve at holde tonen positiv.
      I de sociale medier figurerer en sælger af især dele til MG, der altid har en negativ tone. Af samme grund har jeg aldrig handlet hos ham.

    • Set dig mæt på GTB’en @alfahahn……….. Du skal vist have foretaget et alvorligt synstjek. Bortset fra 246, er 308 i GTB udgaven en af de absolut mest velproportionerede biler der findes. Alle linjer hænger sammen, og udgør en fuldkommenhed der kun meget sjældent ses (og som det desværre slet ikke lykkedes at få med i den åbne GTS).
      GT4 er dog også ganske vellykket, og med sit Gandini vedge-design nok også mere “fremme i skoene”, uden dog at ramme det niveau hvor man bare sidder i garagen med en god drue i glasset, og nyder formerne på bilen.
      Køredynamisk mangler jeg den direkte sammenligning, men en GTB styrer faktisk aldeles udmærket, og er tilmed ganske let at håndtere på grænsen. Den har slet ikke den berygtede centermotor tendens til at slippe alt, hvis man lige går over grænsen. Det kræver dog, at undervognen er sat korrekt op, og at bøsning m.m. er i orden – hvilket desværre meget ofte IKKE er tilfældet.
      Korrekt justeret er motoren meget smidig, men som Klaus også skriver, så er det en bil der kræver chaufførens opmærksomhed. Til gengæld leverer den så køreglæde retur i stor stil.
      Den her blå GT4 har jeg kendt i mange år, og den kan kun anbefales. Den spiller perfekt, og ejeren fik den på alle måder optimeret, så der formentlig ikke kan findes en bedre af slagsen.

    • Uanset folks rosende omtale af en GT4, har det blå vidunder hvis jeg har forstået det rigtigt været tilsalg i 3 år uden at finde en køber. Det kan vel kun forklares ved, at der enten noget galt med bilen, prisen eller sælgeren.

    • Jeg har været hos Louis Nielsen, så det kan ikke være brillerne, @klaus-r :-) … og jeg kan skam godt se kvaliteterne i designet

    • Jeg regner også med at deltage i sensommerturen. Sidste års løvfaldstur var en stor succes. Jeg har godt 400 km til Møns Klint kan jeg se på GPS, så det er en fin lille weekend udflugt. :-)
      PS. 308 er en gudevogn, både som GTB og GTS. Den står meget højt på min liste…

    • Ovenstående var nu ikke nogen salgsannonce, @alfahahn , men nu du (og andre) bringer det på bane, så forstår jeg faktisk slet ikke, at den blå 308 GT4 ikke er solgt endnu. Den er så lækker, at jeg på et tidspunkt selv overvejede, hvordan jeg kunne skrabe mønterne sammen til den.

      Indtil jeg indså, at min Alpine A310 kørte mindst ligeså godt.

      Men altså. Ligesom enhver mand skal eje en tolvcylindret bil engang, så skal man selvfølgelig også omkring Ferrari. Og den her er bare et godt bud. Men det kan være de potentielle købere p.t. er i gang med de tolvcylindrede?!?

    • @claus-ebberfeld , det er ihvertfald en overordentlig god artikel der roser modellen og fremhæver den specifikke bil, som er til salg :-)

      Hvorfor den ikke er solgt undrer også mig. Måske er det farven og sæderne fra Alfa Romeo. I dag går mange jo op i, at det skal være helt originalt.

    • @michael-s-lund den tyske adel blev afskaffet i 1919, og titler som greve måtte ikke længere benyttes.
      Dog bruges den finte i den tidligere adel at titler som “graf” og “fürst”, antages som en del af navnet. Så kan man sikkert få nogle til at slå hælene sammen.

      Japanerne forholdt sig måske blot til dette faktum……eller sendte en stikpille til “greven”

    • Jeg har læst op på tidligere tråde vedr. 308GT4 og priser – også generelt på klassiske biler. De fleste klassiske biler købes forhåbentlig hjertet og passionen. Nogle vil gerne gøre regnskabet op, og det skal helst kunne betale sig, – og det kan det !!
      KFLII er et luxury index, der følger udviklingen i alternative investering som klassiske biler, ure, smykker, guld, vin etc. Som det ses, kan det godt betale sig at investere i biler. Kan også bruges overfor konen, næste gang hun spørger til det fornuftige i din hobby :-) Jacob Levesen må godt læse med her.

    • @alfahahn Det der må da være det bedste argument for ikke at sælge sine klassiske biler – de bliver statistisk set mere værd jo længere man har dem.
      Moralen må være at beholde dem så længe man kan, og i hvert fald til man ikke længere kan komme ind og ud af dem.

    • @klaus-r Ja, nemlig. Man kan måske tillade sig at skifte lidt ud undervejs og konsolidere, når vi bliver lidt ældre :-)

    • @alfahahn , farven? Det er da den bedste farve til en Ferrari: Ikke-rød! Og artiklen om den konkrete bil skyldes jo, at det var den jeg kørte. Også længere end nogen anden 308 jeg har kørt.

      @niels , det er fordi den rette køber ikke har været der endnu! Det lyder jo banalt, men det er ikke desto mindre rigtigt.

    • Jeg vil gerne have en blå Ferrari – men jeg vil ikke have 2 farvet indtræk.
      Og investeringsgrafikken taler ikke mit sprog – vin bliver sku’ drukket inden der er gået et par uger og bilerne skiftet inden der er gået et par år.
      “But who gives a fuck!” – jeg er ikke i det for pengendes skyld – udelukkende fornøjelsen og det går sku meget godt – jeg er ganske fornøjet

    • Du har ret @anders-prip , men så kunne de have sat det lille “von” foran.
      Men sjovt nok kunne “Graf” godt indgå i navnet på ting både i det 2. og 3. Rige: Luftskibet Graf Zeppelin og lommeslagskibet Admiral Graf Spee.

    • Det er ærgerligt med den 308 GT4. Farven udvendig og standen generelt ser godt ud, men der et problem med farverne i interiøret. Det ser ud til at være rigtig flot lavet, så man næsten heller ikke ville nænne at lave det om.
      Det minder mig om et par, jeg kendte, som en gang tog ud for at se på en villa beliggende lige ned til Gentofte Sø. Udvendigt så alt godt ud og prisen skarp, men stuen med søudsigt var indrettet som en Western Saloon. Alt i fineste kvalitet og stand – men de havde ikke mod på det.

    • Som du viser med flere eksempler @klaus-r , så er selv autenciteten på plads. Det gør det i og for sig endnu mere ærgerligt, tænk hvis interiøret oprindelig havde været i bisquit … så havde der været noget at lave den tilbage til …
      Jeg indrømmer, at ideelt bør man lade hjertet råde, hvad smag angår. Men hos mig kommer bønnetælleren ind først, og så vælger jeg blandt mulighederne, der er tilbage. Jeg ville f.eks. aldrig vælge at købe en Audi A6 (læg mærke til “f.eks.”, jeg vil overhovedet aldrig købe en Audi A6) i rød. Så ville jeg fra starten vide, at det ville tage længere tid at sælge den og prisen lavere – så hellere en kokainhvid ;-)

    • @niels , det er sikkert i forventning om at tiltrække nogle andre end den rette.

      @michael-s-lund, det er sjovt som smag og behag er forskellig: Netop dét interiør i den bil er for mig dens absolut stærkeste side, for det er bare halvfjerdsersmagfuldt på den helt rigtige måde.

    • Mht overnatning i Stege (møn) har jeg altid kigget efter “Hotel Stege Nor”. Det ser virkelig hyggeligt ud med udsigt til vand og det hele. koster 700kr pr nat. Billigt i forhold til det meste på Airbnb (det var ikke meningen var det?)

    • Der er efterhånden mange gode overnatningsmuligheder på Møn @stefan . Hotel Stege Nord er et godt bud og tilmed til en overkommelig pris.

    • Den er rigtigt fin, den 308 GT4, som i overdrevent lækker!

    • @jakob356. I en Matiné tættere på arrangementet vil præcise detaljer om Løvfaldsturen komme. Klubmedlemmer får tilsendt disse informationer personligt.

  • Der var engang…

    Jeg har kigget flere gange på fotoet herunder og hvergang undret mig over motivet. Det synes at være et forsøg på reklame, men hele opstillingen virker lidt overdrevet – med mindre det var pla […]

    • Ugens dobbeltfund er bare så lækre begge to. Åh nej, nu kan jeg gå og tænke over dem hele resten af dagen. Suk! ;-)

    • Af hjertet tak til Søren for at bringe navnet på kranen (Link-Belt HC 48), Volvoen hænger i!
      Hvilke andre magasiner end ViaRETRO bringer dens slags oplysninger, som lige netop rammer vi, der interesserer os for alt drevet af en motor til lands, til vands og i luften (symboliseret i Mercedes stjernen)…
      Svaret er så godt som ingen, eller rettere ingen.

    • Ja Sørens hvide 924 er steget noget i pris på kort tid, men det må være markedsprisen, for den lader til at være solgt. Er det en ViaRETRO læser der har købt den?
      Fin artikel om småproblemerne ved ferieture i klassikere, og Alf og Damerne artiklen er måske det der skal til for at motivere fruerne…
      Lige nu savner jeg min Jaguar XJ6, for den ville være ideel til næste uges roadtrip til Nordsjælland.
      Min MGB har ikke plads til hele familien, ellers kunne det være sjovt at tage på ferie uden nogen form for komfort, men bredt smil hos chaufføren. Men turen må gøres i familiens ældste Alfa Romeo, 14 år er ikke youngtimer, kun halvgammel.
      Til gengæld får MGen lov at blive brugt i august, hvor hillclimb sæsonen 2020 starter for fuld gas. 8. august Munkebjerg Sprint, 9. august Munkebjerg Hillclimb, 22. august Sprint på Sjællandsringen og 23. august MG Sport i Kolding. Vi får dejlig travlt 😎

    • @jakob356. Jeg det går fremad med planerne for følgende arrangementer:

      – Klublejr ved Copenhagen Historic Grand Prix den 9.-11. oktober 2020

      – Sæsonafslutning, køretur på Sjælland

      Tilmelding følger da vi lige skal have de sidste detaljer på plads.

    • @per-h du har ganske ret. Der hersker en vis “hjælpeløshed” nu om dage, hvilket desværre er en del af et større samfundsmæssigt skred i en negativ retning.
      Personligt mener jeg ikke, at alle med gamle biler skal være dygtige mekanikere. Mange vil bare nyde at køre, og overlader det mekaniske til fagfolk. Respekt for det. Og glem ikke at en hjemmemekaniker, der overvurderer egne evner og indsigt, hurtigt kan få lavet dyre ulykker.
      Når det er sagt, vil jeg dog anbefale alle med gamle biler at sætte sig ind i de fundamentale ting. Bare til husbehov. Man kan jo begynde med at tage en manual, åbne motorhjelmen og lære, hvad de forskellige dele hedder, og hvad de gør.

    • Ugens tilbud Den dyreste er tilsyneladende solgt og Mazdaen står stadig til salg sådan var det også på brugt markedet for godt30 år siden Jeg fik en Rx7 i hvid i bytte og endte efter lang tid med at bytte den væk ved en ny startet brugtvognshandler som havde den i laaaaang tid Folk var nok bange for motor og som jeg husker var den storforbruger af benzin

    • amerikanere, også dem der skal promovere sikkerhedsseler, er ikke bange for at løbe en risiko (på andres vegne). entrepreneurship tror jeg det hedder overthere.

    • Til enhver tid en RX over en Porsche !

      Livsgnisten og de fede historier på plejehjemmet skal altid have fortrin.

  • Matching numbers er blevet et magisk kodeord. Men har du tænkt over, hvor meget der er INDEN i en motorblok?
    Tanken slog mig, da jeg flyttede rundt på en Triumph-motorblok forleden, og under oprydning i mit l […]

    • Forstår udmærket din holdning til matching numbers, Claus. Det er på nogle måder et løjerligt fænomen. Meget opreklameret, men vel heller ikke uden en vis relevans. At motor, gearkasse og karosseri har fulgt hinanden gennem mange år, er en rar tanke. Det er på den måde en “hel” bil, hvor familien er samlet uden delvist ubudne gæster
      Omvendt vil jeg ikke tøve med at købe en bil, som har f.eks. en komplet renoveret motor og gearkasse, som ikke er matching frem for en nedslidt matching. Romantikken omkring matching er ok, men i dagligdagen betyder en teknisk god bil mere.
      Det varierer også fra mærke til mærke, hvor vigtigt det er. I en 911 er det vigtigt, men nok mindre i en Citroen CX.
      Jeg gav gerne 350k for en fin ikke-matching 911 frem for en træt matching til 450k. Men ved et videresalg må man jo så også sætte prisen efter det faktum.

    • Celicaen, jeg bliver så fristet, vil virkelig gerne eje sådan et klenodie.
      Jeg er håndværker, men det meste af min dag går med at programmere de rette data, og ellers er levesituationen således at jeg kun kan parkere een bil, så det giver en udfordring.

    • Du har helt ret @njal-h-fredhave , udgangen på Studebaker/Porsche-historien var lidt trist. Alt kan ikke gøres op i penge, så selvom Porsche fik penge (så de kunne bygge nogle flere 356’ere), vil de fleste gerne se, at der kommer noget mere håndgribeligt ud af indsatsen.

      Hvad badekar-designet angår, var det netop Chevrolet Corvair, som var først. Det har jeg skrevet om tidligere i: “Chevrolet Corvair – den undervurderede trendsetter” https://viaretro.dk/2017/12/loerdags-matine-nr-175/

    • Celicaen er en fed bil @kai-andersen , men udfordringen for os, der ikke bor på landet, er netop det med at finde plads. Jo nærmere på København, jo højere er prisen for en plads – regn med størrelsesordenen 1.000 kr/md derinde.
      Hvis du er parat til at rykke længere ud, kan du komme nærmere på det halve. Men vær realistisk: Du får ikke kørt i bilen, hvis det er alt for langt væk!
      Det med at skrue på den – fornemmer jeg til genfæld – er noget du kan gøre selv.

  • Oprydning afsluttet

    Mit nuværende værksted er meget mindre en det jeg havde før – helt præcist 75% mindre. Det har betydet alvorlig sortering og oprydning i al mit habengut. Noget har jeg solgt, andet givet væk […]

    • Puha Søren. Numerologi. Nu sprang I så kækt Peugeot 304 over i sidste weekend, selvom både cabriolet og 3 dørs stationcar har stort klassiker potentiale. Og så forsøger I at gøre det godt igen ved at bringe Peugeot 305. Det er i min verden en af de mest ligegyldige Peugeoter, så hvis der ikke er andre grunde til at bringe den end numerologien, så er det måske bedre at lade være? Håber I springer Peugeot 309 over om 4 uger? Nå, men god weekend…

    • Næh nej @soren-w. 304 var gammel vin, men 305 var helt nyt – mente fabrikken selv.

      Ingen kan love at 309 ikke kommer med. Det er jo først om 4 uger :)

    • Hvordan i alverden kan en ingeniør tage SÅ meget fejl, @soren-w ?!? Jeg fik HELT vildt meget lyst til en 305 Break efter at have set forsidebilledet!

    • Hjemme på Ederlandsvej, omkring 1980, fik min bedste vens far netop sådan en Accord, i stedet for en BMW. Hvor var den dog fed!
      Han var måske ikke ingeniør, men en slags underviser i matematik, og en fed/frisk fyr, der også spillede kontrabas. Hvor jeg dog savner den familie. Moderen kørte noget Citroën i 2cv-typerne, måske noget Dyane.
      Dette billede af alle de Renault 16 får mig til at tænke Simca, der er bestemt ligheder med det godmodige look på fronten.

    • @jakob356 . Der vil blive klubarrangement på årets CHGP. Tilmelding kommer om få dage.

    • Du har helt ret @kim-ornbjerg , 2CV/Dyane/GS var netop ingeniørbiler. Min første chef havde en Dyane i lysegrøn.

    • Begge drenge startede i SAAB og blev ingeniører, så det…
      Jeg har også haft en Lancia som for mig altid har været en ingeniørbil med sine kompromisløse tekniske løsninger.
      Hvad med Porsche, i Tyskland er den vel en ingeniørbil, i Danmark skal ingeniøren nok være chef.
      Jeg har haft 6 Jaguarer og 6 Alfa Romeoer, gør det mig til en atypisk Ingeniør?

      Super med et ViaRETRO arrangement til CHGP, jeg kommer med min MGB GT, jeg tager chancen med mit trærat, selv om Motorstyrelsen måske lusker rundt. Den har fuld afgift men 1/4 vægtafgift. Men måske skulle vi alle, for at signalisere vores frustration, skrue nummerpladerne af når vi parkerer bilerne?

    • Ehm, Lotus var ejet af GM fra 1986 til 1993, så der er forbindelsen måske… ;-)

    • 80’erne var efter min mening japanernes årti @kai-andersen . Japanerne opfandt ikke 4-ventilede motorer, men de gjorde dem tilgængelige, så mange almindelige mennesker kunne være med. Tag f.eks. også 4A-GE-motoren fra Toyota, som bl.a. lå i Corolla GTI. Jeg kendte en, som havde en – også en ingeniør😉

    • I min verden mangler Audi på listen over ingeniørbiler fra 80’erne. I mit første ingeniørjob i start-firserne kørte chefen, som også var ingeniør, i en spritny Audi. Den var med 5-cylindre, indsprøjtning og elruder! Jeg kørte selv i en lidt bedaget Audi 60, så chefens bil var en god motivation til at forfølge en karriere som chef. (Billedet er lånt fra viaretro.com)

    • Citroën CX er helt klart mere en arkitektbil, @heine . Bilerne for arkitekterne vil vi se på ved lejlighed.
      Til gengæld vil jeg nævne endnu et eksempel på en ingeniørbil, NSU RO80. Nærmere betegnet for ingeniøren, som var direktør, for den var ikke billig. Den mindre teknisk interesserede direktør valgte en bil af et mere prestigefyldt mærke.

      @henrik-kusk , jeg synes selv, det er interessant at se, hvad vi som mennesker signalerer bevidst eller ubevidst.
      Kan det passe, at Holger Nielsen med Jaguaren var ansvarlig for produktionen hos B&K?

    • Hej igen

      Ja, fordelingen på B&K var, at Brüel var ansvarlig for salg, Kjær for udvikling og Holger Nielsen for “alt det andet”.
      Vi lærlinge (ca. 70 stk.) tilhørte HN, en god tid og en KANON uddannelse :-)

    • @peter , jeg kan også huske ingeniører, som kørte Audi i 80’erne, men det var der også mange økonomichefer, der gjorde. Til gengæld synes jeg, at Audi A2 var en ingeniørbil (ingeniørerne, der havde konstrueret den, havde virkelig prøvet på at lave noget anderledes), men den er for ny.

      @henrik-kusk , B&K må virkelig have været en god læreplads. Deres mikrofoner og andre transducere er noget af det lækreste mekanik.

      @njal-h-fredhave , jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige om Lada Samara og Skoda Favorit som ingeniørbiler, bortset fra at de var konstrueret af ingeniører. Hvis Svend Carstensen læser med, vil han nok være den rette til at besvare det, tror jeg …

    • @michael-s-lund , A2 er snart ikke for ny længere: Jeg er så småt begyndt at se mig om efter en ny af dem, for jeg var glad for min 3L. Inden jeg har fundet een er den såmænd en youngtimer!

      @njal-h-fredhave , det oplagte svar på dit spørgsmål er jo “en russisk ingeniør”, men selv det tror jeg er for let, da en rigtig feinschmecker nok altid ville forsøge at få fingre i en Tatra i stedet – dét er en ingeniørbil. Og ja, jeg venter også på Svend Carstensens kommentar på dette!

      I mellemtiden vil jeg sige “Skoda”, da den trods alt er fra Tjekkiet og lige på den måde smager lidt af fugl. Den gamle 105/120 -serie havde dog mere tilfælles med de oprindelige Tatra-tanker, men var så vidt jeg husker mere en skolelærerbil. En senere genre til @michaels store sommer-roman, måske?

    • Lotus Omega er bare fed. Det er længe siden jeg har set en, men jeg har altid været kæmpefan. En mandebil ! Kan man egentlig få en rigtig mandebil i dag? Altså en uden hjælp til alt? Det kunne være fedt med en bil som E63 med manuelt gear og ABS analog visere og så slut…. De tider er desværre forbi. Koblingspedalen kommer nok snart på museum.
      Jeg glæder mig til en gennemgang af Peugeot 309 (hvis den kommer) mine forældre havde en 1,6 XR, da jeg fik kørekort. Jeg husker den som rimelig frisk og god til hjulspin.

    • @claus-ebberfeld …skolelærerbil?
      Det skal nok blive sjovt! Der er jo heldigvis en vis aldersspredning her på VR, så der kommer nok mange bud afhængigt af, hvornår man gik i skole.
      Men for os, der uskyldigt ankom første gang i vores jaco-form-sko primo 80′ erne, vil svaret nok overvejende være Lada, Skoda og Zastava!
      Nå, mere om det ved en senere lejlighed.

    • Med din sidste udlægning af ingeniørbilsbegrebet, @sport , skulle frisørbiler således være biler, der var lavet af frisører? Et bud kunne så være Isetta, der godt kan minde lidt om en gammeldags tørrehjelm.

    • @claus-ebberfeld
      Hej Claus.
      Nej, pointen i mit indlæg er netop, at frisører kører i frisør-biler og grosserer i grosserer-biler. Men med ingeniør-biler forholder det sig anderledes – det var der, hvor tråden stak af.

      Mig bekendt kører ingeniører i alle slags biler. Min bror, der er ingeniør, kørte en Fiat 500, en 2CV og en Peugeot 309 – det gør dem ikke til ingeniør-biler.
      Jeg mener – der er vel heller ikke brand i brandbiler vel? – men sådan er der jo så meget. Og jo, der er vel også frisører, der kører i en goggomobil – men det var også i en tid før der kom frisør-biler…

    • @svend-carstensen , mange tak for, at du gik til tasterne – spændende historie. Jeg tror godt, vi kan regne din bror med på ingeniørholdet, så ud fra den betragtning og dit eget indtryk af Skoda, må den være ingeniørbilen fremfor Lada.
      Som du skriver om Tatra, må den vel henregnes til nørdbilerne (hvor der sikkert er en del ingeniører iblandt …), selvom den mest var bilen for pamperne i efterkrigstiden. Jeg er selv, som ingeniør og nørd, fascineret af dens teknik og historie.

    • @sport , jeg hedder ikke Martin, men Michael. Men skal jeg forveksles, og det er med Martin (hvis det er ham, jeg tænker på), så ok.
      Hvordan det med ingeniørbilerne lige skulle stikke af, i forhold til de andre kategorier, har jeg svært ved at se. Selvfølgelig kørte ingeniører (mig selv inklusive i mine unge dage) i andre biler end ingeniørbiler. Det er jo ikke eksakt videnskab det her, så naturligvis falder nogen udenfor kategorierne, der skal da nok være en fra den kreative klasse, som også har kørt SAAB (en 900 Cabriolet måske …).
      Hvordan magtfordelingen var mellem ingeniører og bønnetællere hos den enkelte bilfabrikant, er der ingen af artiklerne, der handler om – højst inddirekte.

    • @michael-s-lund sjovt, jeg havde samme kombi af matematiklære (gymnasium) og statistik professor (DTU) i midt/slut 90´erne 😀. Der kørte de dog Ford Mondeo.

      Mht. ingeniør biler, så er det for mig biler med lidt skæve med gode tekniske løsning. Fx have mine ingeniør far en SAAB 95 da jeg var lille. Husker han var glad for friløb, vinduesviskerne på lygterne og det ekstra opklappelige bagudvendte sæde i bagagerummet.

    • Det med at gå fra Toyota til Alfa vil jeg tror nogen gjorde da 156 kom. Den trak en masse nye kunder til mærket, de forsvandt dog igen efter at have erfaret at kvaliteten ikke var på højde med det de var vant til. At Stefan tidligere har skrevet at nye motorer var fast lagerbeholding hos forhandleren hvor han arbejdede, fortælle egentlig ret meget.

      Iøvrigt køre gammeldags automatgear glimrende, så længe det sidder bagpå en stor motor med noget overarm. Bagpå en 1,6 bliver det hurtigt en lidt rustik oplevelsen. Er sådan en pløre-gearkasse optimeret til race, kan den skifte gear så hurtigt og hårdt at det nærmest bliver ubehageligt.

    • @ranker , det er rigtigt, vores fælles bekendt blev siden professor. Men at de gik over til en Mondeo! Det viser bare, at ikke alle vælger som forventet.
      I dag hedder instituttet Compute, og de er ret gode til billedbehandling mm. Tænk, hvis vi kunne gøre dem interesserede i at lave et neuralt netværk, som kunne læres op. Så kunne vi lade det klare arbejdet med at tygge biler fra flere årtier igennem og vips, vil vi sidde med en liste med biler for direktører, frisører, grosserere, lærere osv.

      @ditlev, interessant vinkel, hvorfor skifter en Toyota ejer ikke til Alfa Romeo og omvendt … det må vi vende tilbage til.
      Hvad automatgear angår er forklaringen, for mit eget vedkommende, at moderne automatgear (traditionel med lock-up eller dobbeltkobling)
      er af en helt anden kaliber end de gamle. De skifter lynhurtigt, og de hænger (tæt på aldrig) i for lavt eller højt gear for længe.

  • Min kammerat spurgte hvad han skulle have med på vores bilferie. Jeg svarede “Badetøj, modetøj, værktøj”. 

    Vi skal nemlig på stranden. Og vi skal også i hippe storbyers centrum. Og endelig kører vi i gamle bi […]

    • Jeg er stærk tilhænger af at have værktøj med på ferien, og man skal også supplere med lidt reservedele. Claus nævnte kilerem, men også lidt tændingsdele og måske en benzinpumpe kunne vise sig at være nyttigt. Det giver ro i sjælen, selvom sandheden jo nok er at man jo alligevel ikke har den reservedel med, som man så får brug for.

      Vi har et par gange været i Italien med Fiat 500 klubben, og der har vi simpelthen medbragt en varevogn med værktøj, reservedele og ikke mindst en top-notch mekaniker. En koblingsreparation (inkl. motor ud af bilen) kunne således klares på to timer på en tysk rasteplads. Det var i øvrigt en general observation på disse ture, at originale biler klarede sig bedst. De “forbedrede” biler havde flest fejl.

    • Jeg havde selv Peugeot 304 i tankerne @per-h . Men da den jo – i princippet – bare er en moderniseret 204, er der ikke så meget at sige om den. Det var var der til gengæld om 204, som vi netop skrev om i Weekend Matiné Nr. 204 i artiklen “Et paradigme skifte – Peugeot 204”, hvor 304 også bliver omtalt https://viaretro.dk/2018/07/weekend-matine-nr-204/
      Faktisk kunne jeg godt på et tidpunkt tænke mig at være delejer af en 304 Cabriolet (som vist på dit billede), sammen med en som har plads til den …

    • Grosserer Brodtgård var den første og eneste person jeg kunne komme i tanke om.
      Hvad mon han kørte i?

    • @kai-andersen , Jeg holder på Brodtgaard kørte i en ældre små rusten Opel Kaptain P2. Et forsøg på at se ud af noget, men så mange penge var der nu alligevel ikke i at sælge legetøj. Der skulle jo også være penge til nogen gode cigarer. 😁

    • Min farfar havde som brugtvognsforhandler nogle af de omtalte grosserbiler som lettere brugte privatbiler, både MB 220s 1961 og SuperSnipe serie 1 1960 som var tidl. ambassadebiler.
      ( hov endnu en betegnelse) Som han købte på ture hos Volvo – Svend Petersen på Jagtvej. Triumph 2000 havde han for en kort bemærkning først i 80’erne. Det køb til sig selv og så købet af en Fiat 126???? på bilauktion i Vejle til at skabe variation i firmaets lager af brugte bile bliver stadig omtalt som 2 unødvendige handler af ringe biler her 40 år efter. Og så oven i at een ringede 25 år efter og spurgte min far om han ikke var interesseret i at købe en 2000 når nu hans far havde haft en 😂 uha
      Jeg kan huske at selvom vi havde blandede brugte biler i udstillingen også Simca 1100 og 1307, Folkevogne, Renault 5, så var der aldrig noget fra BMCL og fra Vauxhall. der blev pænt sagt nej tak og de som alligevel blev taget i bytte var kun til at køre om bag værkstedet.

    • @thuing nævner gode og relevante ting til køreferien. Selv medbringer jeg en kilerem, en vandpumpe, en bezinpumpe plus diverse pakninger og sikringer. Har aldrig haft egentlige nedbrud, men det er rart at vide, at man har de mest “sandsynlige” dele med sig, hvis man må tilkalde SOS-manden. Kontaktspray er heller ikke dumt.
      Ugens Fund ligner en fin bil. En sportsvogn er det ikke. Men den er sjov og vinger mange bokse af. De tidligere modeller ser bedst ud, men mk. 4 er givetvis en bedre konstruktion. Dog ikke så charmerende.
      I @michael-s-lunds artikel er den der flæskefede Granada min favorit. Den ligner en mellemfornøjet bokserhund! Gad godt i de rigtige farver og med 3-liters motor. Men de er jo sjældne…

    • Ugens fund ser ud til, at skal have skiftet pladedelene rundt under bagkofanger og så kommer prisen vel op i den høje ende, sammenlignet med et par stykker annoncerer på Veteranposten

    • @jensen , du kender da min smag! Fin bil, men en SLR ville aldrig tage førstepladsen i min bog over de fedeste firmabiler. Desuden er der lige et vigtigt ord i forbindelse med firmabiler, som jeg vil lære dig: “Beskatningsgrundlag”. Det vil være et-eller-andet sted omkring ti millioner på sådan SLR, og så gælder det vist om at sige op hurtigst muligt inden man bliver ruineret!

      Kontaktspray er faktisk en god pointe, @skaaning. Det vil jeg pakke med denne gang.

    • God idé at inkludere div. tape @thuing . Selv har jeg altid et sæt startkabler, et multimeter og et lille Bahco topnøglesæt med https://www.harald-nyborg.dk/produkt/bahco-topnoeglesaet-33-dele

    • En Kapitän P2 som Brodtgårds er absolut en grossererbil, for ikke at tale om amerikanske biler, som f.eks. Ford Fairlane, Chevrolet Bel Air og Buick Skylark.
      @skaanning , jeg er helt enig, grosserer eller ej: Granada 3.0 GXL Mark I i brun metallic med matchende interiør og sort vinyltag er bare sagen. Ford kunne – med sin amerikanske tilgang til tingene – nå ganske langt sammenlignet med konkurrenterne

    • Hov, jeg så lige at jeg har haft en grossererbil mere, @michael-s-lund : Det er jo min gode gamle Rover 3500 SD1, som du har inkluderet i artiklen. Og det passer 100%: Den tilhørte jo i mange år en mand, der importerede computere (eller noget i den stil) fra England til Danmark – en rigtig grosserer!

      Og den bil understregede fint, hvor spændende genren er: Velkørende, velmotoriserede, komfortable og ofte også flotte biler – så det ser ud af noget, ikke sandt. Og i dag meget tit til at anskaffe for få penge, da de fleste hellere vil have sportsvogne, GT-biler eller cabrioleter, Det er så vores held – os der kan lide grossererbiler.

    • Jeg tror jeg er for ung til begrebet “grossererbil”. Som andre skriver er Granadaen fed, men jeg må indrømme, at Opel rekord/commodore (især coupe) er mine farvoritter. Jeg kan godt se @michael-s-lund pointe med Fords amerikanske tilgang til tingene. Måske er det i virkeligheden derfor jeg foretrækker Opel, der efter min mening læner sig lidt mindre op ad amerikanerne?

      Jeg har kun været på langtur i min veteranbil en gang. Der havde jeg værktøj, strips, lidt slange og et reservehjul med. Det hjalp dog ikke meget på en ødelagt knastaksel…
      Jeg vil gerne lidt mere på langtur. Jeg synes bare det kræver lidt mere tid end jeg har med hjemmeboende børn lige nu. Det skyldes nok, at jeg ikke er kæmpe fan af motorvej/veteranbils kombinationen. Derfor bliver det til en del mere kørsel inden for landet grænser i min gamle bil.

      @claus-ebberfeld
      Jeg gætter på DB7, XK8 eller måske en SL

    • @claus-ebberfeld på den måde du omtaler din nye firmabil, så kan den næsten ikke være ‘ny’, og kigger jeg på lagerlisten hos Selected Car Group, så må det være en Porsche 928!

      Af de nævnte grossererbiler, tror jeg helst jeg ville have en XJ6. Jeg har været tæt på at købe en Citroën CX et par gange, men den ser jeg egentlig mere som en ingeniørbil (nyt tema?).
      Kunne BMW ikke også snige et par modeller ind som grossererbiler? Blandt de tidlige E3 og måske Neu Klasse til junior grossereren og senere burde 5-serien E12 ramme lige i segmentet.

    • Enig med @stefan. Alt for lange stræk på motorvej/autobahn er bare ikke det sjoveste. Det afhænger selvfølgelig lidt af biltypen, men generelt er det ikke det store hit.
      Derfor er det også ærgerligt, at biltoget fra Hamburg er nedlagt.
      Der er dog altid Harzen, hvor man kan køre på utallige små bjergveje med udfordrende sving og stigninger. Og der kan man må ned på 4 timers landevejskørsel fra grænsen.
      Har prøvet det, og kan anbefale det.
      Da jeg sidst var der, så jeg i øvrigt et syn for guder: Op ad en bjergvej kom fræsende en hvid Triumph TR4. Føreren var en yderst lækker ung sild iklædt hvidt tørklæde om hovedet, sorte solbriller, hvid sommerkjole og lange hvide handsker! Se, DET duede bare…

    • I grupperingen af forskellige biler, er der et udtryk i Tyskland, som jeg altid har moret mig over: Zuhälterauto! Så kan i jo gætter hvad det er for en kategori, og hvilke biltyper det drejer sig om!

      Hilsen Henning Hjorth

    • Godt indspark @henning-hjorth … “und so Diskret” – en god start på søndagen!
      Det sidder tilmed indenfor skiven, da der jo er et vist overlap til pornogrosserer. Fandt linket her til Autobild om “Schöne Klaus” og hans biler https://www.autobild.de/klassik/bilder/zuhaelter-und-ihre-karren-die-autos-der-suende-944819.html#bild1
      Jeg hæfter mig ved, at Porsche 911 også er nævnt sammen med “Einsteiger-Hierarchie der “drei C”: Capri, Camaro, Corvette”!

    • Ny firmabil @claus-ebberfeld? Jamen det kan jo ikke være andet end en Aston Martin Vantage V8 fra midt-nullerne. 👍😁 Tillykke med det. 💪
      Men ææhh, bliver C5 så ikke lidt unødvendig?
      Angående medbragt værktøj og reservedele på klassiker turen, så har jeg også lidt standard værktøj med, men ingen reservedele (bortset fra reservehjul). Man rammer aldrig rigtig alligevel.
      Det vil sige ud over standard værktøj har jeg altid min start booster, med 900 A start strøm. Den har reddet mig flere gange når jeg glemmer at slukke lyset.
      En tur ned til Harzen har vi også overvejet, nu når Goodwood og de andre sandsynligvis ikke bliver til noget… 😕

    • Den Aston spøger virkelig, @bisgaard , men bliver alt for dyr som firmabil. Men ellers er det da et godt bud :-). Det samme med @stefan s XK8: Den model kan jeg virkelig også godt lide.

      Fremragende opsummering den dér, @michael-s-lund :“Einsteiger-Hierarchie der “drei C”: Capri, Camaro, Corvette”!. Jeg er bare gået direkte ind i toppen. Gid Countach var det næste!

    • @flemming-lohmann-mikkelsen , du har absolut ret. Både BMW E3 og E12 rammer indenfor segmentet, jeg havde dem faktisk også med i starten, men de er (ufortjent) røget ud under redigeringen af teksten

    • Zuhalter Autos, den var god. Tænker at Claus har en hvid en af slagsen til salg… :-)

    • Jeg har haft Wolseley 300, Peugeot 604 og Mercedes-Benz , men jeg kaldte dem ikke “grossererbiler”, men herrekøretøjer :-)

      Som en kuriositet kan nævnes, at grundlæggeren af Hans Lystrup A/S – hvor jeg arbejdede i mange år – ikke kaldte sig direktør, men altid grosserer!

    • Nåh ja, der har da også været Vauxhall Cresta PC og Volvo 264 GLE – også herrekøretøjer :-)

    • @wentzel , jeg kan godt se, at det med “herrekøretøj” går godt i spænd med grossereren, Hans Lystrup. Han boede på Høvdingsgård ved Mern, som er en herregård https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/hoevdingsgaard

    • Hans Lystrup havde ganske rigtigt Høvdingsgård, men brugte den vist mest som “sommerhus” og investering, idet han boede i forhuset til forretningen Pile 5-7 på Frederiksberg, hvor han og hustruen rådede over to etager og hvor stort det samlede areal af beboelsen var ved jeg ikke, men den var STOR, der var bl. a. en hel sal med malerier fra gulv til loft, der var ægte marmorgulve og ægte tæpper over det hele – det var imponerende og han kunne gå fra sin lejlighed – hvis man kan kalde den det – igennem en vinterhave med eksotiske planter og direkte til sit kontor i administrationsafdelingen – alt i alt meget imponerende.

  • Use it or lose it. 

    Ovenstående er en talemåde, som jeg beklager ikke er på dansk, men jeg mener ikke vi har nogen tilsvarende præcis opsummering af mit dilemma. Helt ordret handler det om at hvis man ikke […]

    • Bobbel er hot, men rust er not.

      Jeg har et alternativ til salg

      http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=331818

    • Du må bare tage en uges ferie i hver af bilerne :-)

    • God artikkel om Volvos første herregårdsvogn, og nogle rigtigt dejlige reklamefilm fra halvtredserne. Jeg kan forstå på filmene, at en Volvo 445 både har en fabelagtig acceleration og at den bremser fantastisk, så det må være et oplagt valg til ferieturen? Og som ekstra bonus, så ligger der ofte søde piger i bagagerummet.

    • Udmærket forslag, @alfahahn !

      @peter , det er godt nok ikke helt sådan som jeg husker min egen 445 – bortset fra det med pigerne. Og i dag er vi gift, akja – der mangler bare en vovhund!

    • “enhetsprisaktiebolaget” så fik jeg opklaret det. jeg har altid funderet lidt over hvad det der SchouEPA betød. tak for det Lund. nå, jeg må videre jeg skal i biffen med hende i Mustangen.

    • @peter , god pointe at fremhæve bremserne i 445. Så ved vi, at der er håb forude for ViaRETRO-445’eren 😉

    • @thuing , jeg er ikke helt stiv ud i Amazon, men i min 67 1800S sidder der en separat Girling bremseforstærker, som vist på billedet. Den sidder til venstre under chokerkablerne, mens reservoir og hovedcylinder sidder til højre – senere blev det en sammenbygget enhed. Da 1800S jo – på godt og ondt – “bare” er en Amazon, er jeg ret sikker på, at de har det samme – i hvert fald dem med to karburatorer.

    • @thuing , Bremseforstærker blev generelt almindelig på biler i forbindelse med overgangen til skivebremser, fordi de i sig selv kræver et mærkbart højere væsketryk end tromler for at levere samme bremseeffekt.

    • @thuing , der findes biler med fire tromler som er født med bremserforstærker og biler med 4 skiver født uden. Bremseforstærker en jo en komfort ting. Selve trykket er jo bestemt af den hydrauliske/mekaniske gearing i bremsesytemet. Det er et kompromis mellem det fysiske tryk der kræves på pedalen og dens vandring. Hvis du vil have lavere pedaltryk får den længere vandingen og omvendt. Med bremseforsærkeren kan man blæse og have mel i munden…..

      @njal-h-fredhave , en mulighed kunne måske være at i havde fået byttet rundt på forreste og bagerste bremsebakke. De er for det meste ikke ens, men det er let at overse hvis man ikke er opmærksom på det.

    • Min firebird fra 67 har ikke bremseforstærker, så der skal man ville stoppe, når man træder på bremsen. Jeg har valgt ikke at eftermontere en bremseforstærker – man må vel heller ikke? Tidligere havde jeg en BMW e32 V8. På den var bremseforstærkeren monteret ude ved forlygten. Det så spøjst ud men det virkede.. ligesom hvad de kære München folk plejer at lave.

    • Min MGB GT har skiver foran og tromler bagved. Den har ingen bremseforstærker, men det kan fås. Jeg synes dog ikke det er noget problem.

    • @claus-ebberfeld hvad skal du køre i?
      Du skal da køre i din Interceptor! Hvis den ikke er køreklar, så få den fikset nu! Den skal laves på et tidspunkt anyway, så hvorfor ikke nu?
      Den passer perfekt til tur til Tyskland, da den jo et skabt til lange stræk ii højt, men afslappet tempo.

      P.S. Jeg ser i Porsche Classic Club Danmarks nyeste klubblad, at du atter lovpriser 911! En dag, hvor du ikke kan komme på flere undskyldninger og forklaringer, køber du en, og mens du sidder der i din brune velur-kabine, vil du sukke dybt af glæde!

    • @thuing Nu er det ikke alle amerikanerbiler, der kører med tromlebremser (især ikke foran) :)
      Jeg havde tidligere en Fiat 126 med fire tromler. Her var der heller ikke behov for bremseforstærker. Hverken hastigheden eller den indbyggede selvforstærkning, der følger med tromlebremserne gjorde det nødvendigt med bremseforstærker.
      Firebirdens skivebremser på forhjulene, som jo gør det meste af arbejdet, ville ikke have skade af bremseforstærkeren. Jeg nøjes dog med at træde til

    • Interessant, at biler som Pontiac Firebird og MGB GT klarer sig uden bremseforstærker, trods skivebremser foran. Min første bil, en Morris Marina 1300 (ADO16), havde skivebremser foran og klarede sig også unden bremseforstærker (her mere forståeligt).

  • Det sære underjordiske liv med biler

    Jeg har fortalt om mit værksted under jorden i København før. Det er jo her mit liv med gamle biler udspringer for tiden. I en af de forrige Matineer fortalte jeg om en u […]

    • Han satte da billeder ind i tråden, af fælgene.

    • Fuldstændigt enig, @stefan : Det sociale aspekt af vores hobby er noget af det vigtigste. Vi kan være meget, meget forskellige mennesker, og så alligevel være fælles om det her med bilerne – og de forskelle og ligheder giver noget.

      Filmsammensætningen i den underjordiske biograf som Søren skriver om i lederen er genial!

      Charger vs. anden-generations-Mustang? Hmm, den er svær. Designmæssigt turde Charger jo mere, men Mustang hænger bare bedre sammen som en helhed. “Magnum”-motoren afgør det nok for mig :-). Jeg ville elske at prøve dem begge i deres helt originale opsætning ab fabrik – men gætter på, at der ikke findes ret mange, der står originalt mere.

    • @stefan, det var skam rigtig hygsomt ved iskiosken i går. ;-) Og det var I det hele taget en helt igennem skøn køretur gennem det sydsjællandske landskab hvor vi i forhold til den lidt våde vejrudsigt blev forkælet med overvejende solskin og blå himmel. Men jeg må dog tilstå at jeg også havde håbet på at støde på lidt flere klassikere derude på vejene end vi gjorde. Men vi nød i fuld drag vores mini-konvoj bestående af en Simca 1200S og en Datsun 240Z og stødte da også på flere andre find klassiker på vejen. Senere på ugen vil I kunne læse en fuld rapport fra dagen ovre på det engelske ViaRETRO…

    • Sjovt jeg har det nærmest omvendt med Bullitt, jeg kan rigtigt godt lide dens sløve tempo, men synes til gengæld selve biljagten er noget overvurderet. I øvrigt er en Charger en noget større bil end en Mustang. Ford’s direkte konkurrent til Dodgen var Torino, som reelt var en bedre udstyret Fairlane.

      Apropos de “forkerte” fælge på den MGB så ligner de da lidt et sæt klassiske Cosmic eller sådan noget fra 70’erne.

    • Præcis, @ole-jagmann : En interesseret køber burde tage sådan en som dig med ud at kigge på den MGB!

    • Jeg fik også spolet 200km på tælleren i går, dejligt at komme ud og køre rigtigt. Det var da blevet til et par aftenture i omegnen, men ikke rigtig noget at køre efter. Så vi var 4 personer (fordelt på 3 generationer) i vores lille Morris, og havde præcis den hyggelige tur, der var lagt op til. Det blev til lidt på den ene rute, lidt improvisation og så retur ad en anden rute. Somme tider med biler man kunne hilse på, og andre tider bare med landskab, der bølgede forbi.

      Her er en video med en gennemgang af en Dodge Charger. Jeg er nok slem til at sortere amerikanerbiler fra, men den her model er fed og det han har gjort ved den kan jeg nu godt se ideen med:

    • pirelli ? måske. men helt bestemt leopard .

    • @peter-boedker , hvis nogen synes Charger ejeren virker bekendt, har de sikkert set Fifth Gear på tv, hvor han er en at værterne. Richard Hammond fra Top Gear trioen er da vist også lykkelig ejer af en gammel Mustang. Et eller andet må den slags biler jo kunne når motorjounalister som ellers har prøvet selv de mest fantastiske biler, mener de selv må eje sådan en.

    • @westmus , problemet var jo, Chrysler først fik deres “ponycar”-modstykke, Challenger, i 1970 – 6 år efter Ford kom med Mustangen. Det var lige før, de kom for sent til båden – fænomenet var så småt begyndt at klinge af.
      Jeg synes simpelthen den Charger er fed (og det skal være 68-modellen). Go´video @peter-boedker !

    • Du slipper fint fra interviewet på JP, @claus-ebberfeld. En udmærket reklame for vores hobby.
      Dog virker det ikke som om herren, du taler med, har nogen videre passion for veteranbiler. Synes, han kredser meget om mulige problemer osv, og ikke giver udtryk for en forståelse af det æstetiske og emotionelle i at køre klassisk bil.
      “Er de gamle biler nu så driftssikre som moderne biler?”, spørger han i runde tal. Hmm… næppe. Men er en smuk murermester-villa fra 20′ erne lige så fejlfri som et sjæleløst typehus fra Eurodan bygget sidste år? Næppe. Men kedeligt og stilløst er det.
      Andy Warhol sagde noget med, at det kræver en indsats at have stil. Jeg giver ham ret.

    • @michael-s-lund , jo jo men at sammeligne Mustang mod Charger er stadigt lidt noget æbler og pærer. Som MGB GT mod Jensen Interceptor. Plymouth havde Barracuda som deres modsvar til Mustangen. Dodge hoppede med ved 3.gen af Barracuda, som de så kaldte Challenger. Men alting gik jo vildt stærkt mht biler overthere i de år, en bilmodel var jo ikke helt ens to år i træk. 3.gen af Barracuda/Challenger fik også en lillebror model baseret på A-body karosseriet, som blev kaldt henholdsvis Plymouth Duster og Dodge Demon.

    • @westmus , point taken med Barracudaen, det var sådan en, de to bad guys burde have været kørende i, når det nu – helt efter bogen – skulle gå galt for dem. I stedet ender en af de fedeste muskelbiler – i den helt rigtige årgang (1969’eren er også ok, men oplægget er bedre) – med at blive kørt af vejen.

    • Altså, jeg tror Charger er rigtigt castet til lige netop dén film: Stor blød slæde kørt af to ældre dudes mod McQueens lone wolf i den “lille” Mustang. Jojo, lige i øjet. Næppe tilfældigt heller, at de jo kommer fra to forskellige bilkoncerner.

      Nu har jeg også genset biljagten på @michael-s-lunds link, og det var da en fornøjelse. Men faktisk synes jeg også om resten af filmen. Dens look, tempo, atmosfære. Den har bare en høj lækkerhedsfaktor, simpelthen. Og så kan det godt være, at noget af den dybere mening er røget i svinget, så at sige, men jeg vil nu allerede hellere se den end de fleste Lars von Trier-film. Bevares, ham kan man ellers sige meget godt om, men det skorter på gode biljagter i hans film. Og lækkerhedsfaktor, for den sags skyld.

    • @michael-s-lund , hvis jeg husker rigtigt skulle skurkene efter planen faktisk have kørt en større Ford, da Ford havde en aftale med filmselskabet om at levere biler til deres film (lige som man så til de gamle Bond film). Men stuntteamet mente ikke de leverede biler var egnet til at hoppe med inde i SF, hvorefter man indkøbte et par Chargere, som blev omlakeret til sort. Mc Queen’s Mustang var jo heller ikke den hurtigste variant der var i produktion det år. Man optog med det man nu havde til rådighed. Under biljagten blev der i øvrigt filmet fra en kraftigt ombygget Corvette, kameravognen var jo nød til at være mindst lige så hurtig som det den skulle filme.

    • Fra wiki “Ford also originally lent two Galaxie sedans for the chase scenes, but the producers found the cars too heavy for the jumps over the hills of San Francisco. They were replaced with two 1968 375 hp 440 Magnum V8-powered Dodge Chargers. The engines in both Dodge Charger models were left largely unmodified, but the suspensions were mildly upgraded to cope with the demands of the stunt work.”

    • Spændende information @westmus , vi må igen konstatere, at Ford gennemgående også har gjort det rigtig godt med product placement. Hvorfor fedte rundt som Jaguar i “Helgenen” og ikke bare give et par biler væk, når de kan komme med i en film og blive eksponeret …
      Jeg kan godt lide den med Corvette-kamerabilen. Kameraet blev selvfølgelig nødt til at sidde på en anden bil, der kunne følge med.

      @claus-ebberfeld , der er helt klart for få biler med i Lars von Trier-film. Jeg kan da hakke af ved nogle von Trier-film, jeg har set og så alligevel ikke, fordi jeg har sovet imens.
      Til gengæld har jeg fået streamet lidt her under Corona-krisen. Bl.a. har jeg set Billions, hvor en af hovedpersonerne er hedgefond ejeren, Bobby Axelrod. Udover Ferrari m.m., som bare er dagligbiler, interesserer han sig også for klassiske biler. Bl.a ser man ham på et tidspunkt i netop en Dodge Charger R/T. Vennerne mødes han af og til med i Classic Car Club Manhattan, som faktisk eksisterer i virkeligheden https://classiccarclubmanhattan.com

    • @michael-s-lund , “Axelrod”! Det må være noget nær filmhistoriens bedste navn til en bilinteresseret – hvis vi undlader animationsfilm, i hvert fald.

    • Egentlig er det en synd at det netop (kun) er biljagten den film er så kendt for – som Claus også beskriver har den en helt speciel atmosfære som bedst nydes hvis man synker helt ned og ind i det adstadige tempo og flyder med fløjten (!) i ‘Song for Cathy’:


      https://www.youtube.com/watch?v=b_9RScMYv4A (samme, men bedre lyd)

    • @michael-s-lund – “Hvorfor fedte rundt som Jaguar i “Helgenen” – jeg har googlet men kan ikke finde ‘fedteriet’ – ligger der en interessant historie bag dit skriv?

      (jeg kan se at Volvo netop ikke fedtede med P 1800 til ‘the Saint’ (den originale) men anede faktisk ikke at der blev lavet et remake (og endnu een mere, men som er for ny og ikke interessant her) hvor Ian Ogilvy medvirker i en Jaguar XJS – sjovt, som jeg synes at hans efternavn passer så godt til netop den Jaguar! ;-)

    • Hi-speed kamera vogn. Der er flere billeder at finde af vidunderet ude på nettet, hvor man også kan se der er siddepladser bagi og mulighed for forskellig kamera placeringer. Så både en fører, instruktøren og en eller flere kamerafolk kunne være med når der blev optaget.

    • Her er et billed hvor Mc Queen også er med.

    • Her samme køretøj tungt lastet. Spielberg er igang med optagelser til Sugarland Express.

    • @flemming-nielsen , historien er, at Jaguar var blevet spurgt først, om de ville stille op med en E-type til Helgenen og takkede nej. Det gav Volvo chancen.

    • Bullit er ren underholdning, en “slow-film” hvor det ikke er svært at følge med, så man har tid til at nyde de lækre detaljer.

      LeMans er endnu mere rendyrket i den genre, der er ikke behov for mange replikker i den film.

    • Præcis det jeg mener med lækkerhedsfaktor, @flemming-nielsen . Og rent filmisk er dén scene da også totalt syret i en slags actionfilm eller thriller.

      For slet ikke at tale om Jacqueline Bisset…meeen det er nok alligevel en anden snak.

    • De Herrer,

      Så er der lagt lidt tekst og ikke mindst billeder fra vores Nationale Køredag i fredags ud på den engelske ViaRETRO side:

      Denmark’s National Drive-it Day is GO!

      Enjoy… ;-)

  • ViaRETRO wrote a new post 6 år siden

    300 km/t! Hvem er ikke fascineret af det?
    Tallet er passende i forbindelse med Matiné Nr. 300, synes jeg – det er jo trods alt også lidt fascinerende i sig selv, 300 matinéer. Men rent fartmæssigt var 300 km/ […]

    • UGENS CHOCK: Claus Ebberfeldt i en Corvette fra 90erne..! ViaRETRO bliver nu til VivaLasVEGAS..??? Kender godt kløen efter ny bil. Men en 90er Corvette..?? Hvad skal der så ske med Interceptoren, Scimitaren, og får vi nogensinde set den gamle Volvo igen, (den kan jo ikke bremse…)
      Du er i sandheden en mand, med en bred smag og uro i glasfiberen Claus..!

    • Ugens chock2 ABBA er gendannet og udgiver nye sange i år!

    • Kai replied 6 år siden

      Jeres gæsteskribenter løfter, endnu engang, nivauet på denne side. Tak til/for dem.
      Tillykke med bilen, Claus.
      Ugens fund, hvordan er dens slægtskab med den Triumph du kørte på ferie i, Claus?

    • Tre glasfiberbiler p.t., @soren-w : Det havde jeg ikke engang selv set komme. Du er nødt til at følge med her for at finde ud af fortsættelsen. Og indtil de læser nyt om den, så hold rigtigt god afstand til den blå Volvo, hvis du ser den i trafikken!

      @troels-kock-nielsen , du kan bare parkere nede på den fjerneste parkeringsplads, så generer din sløve SUV nok ikke nogen. Og så kom ind og se på en hel masse ting, som du så udmærket har råd til.

      Tak, @kai . Dolomiten er en nyere og mindre konstruktion end min gamle 2.5 PI. Og jeg vil også have en Dolomite engang, men det skal nok være en Sprint. Eller en Dolomite forsynet med Spint-motor, som denne giver mulighed for. Her skal man dog lige passe på lovgivningen. Jeg mener hverken den deler gearkasse eller bagaksel med Spitfiren, i øvrigt. Og det er nok en god ting!

    • Puha, @claus-ebberfeld. En C5 er en svær sag. Den er hverken fugl eller fisk, som du er inde på. Ikke en klassiker, ikke en youngtimer, men en bil med en del år på bagen. Det er lidt en her-kommer-jeg-bil for ham, der ikke have råd til en ny model eller en C1 eller C2. Men det er ikke nødvendigvis negativt ment. Bilen kører helt sikkert fedt. Ingen tvivl.
      Det hele handler om æstetikken og udtrykket. Skal man lykkes med sådan en bil, når man ruller ind på den lokale Shell, skal man være en dandy og player i den lidt lumre ende. Både i adfærd og tøjstil. Man skal kunne “bære” sådan en bil. Kan man det, tror jeg, det kan blive godt!
      Tænker lidt Tom Selleck/Magnum-looket med et par tennissokker i bukserne. Gå den vej – så skal det nok gå!

    • Claus i amerikanerbil – og så bliver den rost 🙂 tja tænker ikke, der er så meget at sige. C5’eren er i min optik federe end C6, da den stadig er amerikansk og “lidt for meget” den kører dog formidabelt og motoren er bare fed!! Ikke så mærkeligt at amerikanerne putter den i alt! Men Claus velkommen over i US-verdenen – spred ordet om bilerne, så bilerne kan blive behandlet som de fortjener.

    • @claus-ebberfeld Corvette, den havde jeg ikke set komme! I forlængelse af @skaanning råd omkring stil, så duer tweed nok ikke.
      Men jeg må anerkende at du udøver en meget bred smag i din automobile rejse. Men skal ViaRETROs alderskriterie nu ændres eller er det en leaset undtagelse?
      Jeg kan lide farven både udvendig og indvendig. Patineret rødt læder har sin egen charme.
      Og lyden kan jeg forestille mig er alle pengene værd.

    • @claus-ebberfeld hvis det ikke skinnede helt igennem i mit første indlæg: tillykke med bilen! Jeg synes den er så fed!! Lyd, køreegenskaber, bremser osv er bare i orden.

    • Tillykke med Corvetten, Claus.

      Du kommer vidt omkring hvad biltyper og årgange angår.

      Havde nok ikke regnet med at en Corvette ville blive din første amerikanerbil, men hvorfor ikke?

      Jeg kan lide den og synes det er et fint valg. Flot farvekombination i øvrigt. Normalt er jeg ikke så vild med sølvfarvede biler, da der kører ALT for mange nye hverdagsbiler i den farve.
      Men fordi jeg sjældent ser en Corvette i sølv, synes jeg faktisk det er rigtigt flot. Den kan godt blive lidt “for meget” i gul eller rød. Sølv klæder den virkelig.

    • Gode artikler, tak og så med en positiv fokus på USA, det er jo dejligt til en afveksling.
      Tillykke med Vetten, a bold move må jeg sige. Du jobber jo med leasingfolk så vel naturligt at tage en så “ny” bil den vej, men ja det vil være interessant at høre lidt mere om hvordan det hænger sammen.
      Happy cruising – pyyh der er dælme langt fra 210 til C5 😀
      Jensby
      Ps som Herning dreng varmer det alligevel lidt at høre om Kostalden igen

    • Dejlig matiné, tak for den.

      Og tillykke med Corvetten @claus-ebberfeld
      Din odyssé ud i bilejerskab er i hvertfald ikke kedelig. Tak for du deler den med os.

    • Tak igen, allesammen. I mellemtiden fik jeg så kørt en del i den lørdag, og livet med Corvette virker faktisk ret behageligt, så det skal nok blive godt, omend ikke perfekt – jeg hilste på flere rigtigt klassiske US cabrioleter derude, mens en Mercedes SL-kører (107/”Bobby Ewing”) ikke hilste.

      @skaanning har jo ret: Den er hverken fugl eller fisk i forhold til at være klassiker. Men det er en Porsche 996 jo heller ikke, så det er for mig ligeså meget et spørgsmål om at have overskredet mine egne grænser for hvornår noget egentlig er sjovt, og det lærer jeg så noget af. For eksempel har jeg da allerede lært, at der er meget, MEGET stor forskel på de 345 hestekræfter i Corvetten og de 330 hestekræfter i Interceptoren.

      Men bare rolig, @ole-jagmann : ViaRETROs generelle holdning til alder gælder stadig, og det bliver ikke til ViaLasVegas af denne årsag, @soren-w. Ovenover det hele gælder så også at “enhver klassiker er bedre end ingen klassiker”, og dét mantra kan man jo så diskutere i lyset af en 1998’er hverken-fugl-eller-fisk-bil.

      Ja, @per-h : Det vil jeg gerne vende tilbage til.

      Hovhov, @jensby : Dette handler om en bil fra USA, ikke om USA som sådan!

      @kim-nielsen, Corvetten opfylder en af mine meget gamle drømme om en sølvgrå bil med rødt interiør. Jeg turde ikke forfølge den, dengang jeg fik renoveret min gamle Triumph GT6, men nu er den her, femten år senere. Angående lakfarverne var Corvette i de tidlige årgange ret konservative, og i 1998 kunne man kun vælge mellem nedenstående. Jeg synes Nasaus Blue er fed, men nu var det altså en Sebring Silver, der kom til salg – og den er jeg også godt tilfreds med.

    • Jeg ved ikke hvorfor fascinationen af 300 km/t for en gadebil er så stor? Det giver jo ingen mening, der er jo efterhånden ingen veje, der er egnet til den slags hastigheder, med mindre de er lukkede? Så Volvos stunt med 180 giver faktisk god mening. Alle de unge drenge med deres leasede Audi RS6 køre jo galt for et godt ord i de superbiler, når de tager magten fra dem, og det giver desværre nogle unødvendige dødsfald en gang imellem…
      Nå men tænk at skrive en artikel om firkantede forlygter? Genialt Keld…

    • Det med at hilse på andre er en underlig størrelse. Da jeg i går var ude at lufte MGB GTen mødte jeg en meget gammel amerikaner pickup i rat-look. Den dyttede og hilste. Så mødte jeg en rød Porsche 911 Targa G-model. Han hilste ikke. Så straffede jeg ham ved at følge ham tæt da han accelererede. Den går sgu godt nu den MG.

      Men jeg kan også selv blive hilseforvirret. Når jeg kører i MGBen skaljeg hilse på veteraner og når jeg kører i en af vore Alfa Romeo hverdagsbiler skal jeg hilse på Alfa Romeo. En dag i denne uge mødte jeg et ældre ægtepar i en Alfa Romeo 146 der hilste stort. Jeg nåede ikke at hilse da min hjerne var i veteranbilmode. Det har jeg stadig dårlig samvittighed over. I øvrigt elsker jeg at Alfa Romeo (undtagen på ViaRETRO naturligvis) er så marginalt et enthusiast mærke at vi hilser. Når man har udenforstående med, bliver de meget overraskede over at vi hilser på hinanden. Var det en du kendte?

    • @soren-w , for mit vedkommende var fascinationen af 300 km/t også kun rigtigt stor, dengang man ikke rigtigt vidste om det var en myte eller ej. Og et forsøg krævede fire kilometer tilløb. Og hvor der faktisk FANDTES fire kilometer fri bane.

      Men min fascination var også tæt knyttet til, at det kun var rigtigt fantastiske biler der kunne gøre sig forhåbninger om at nå de 300. Countach, Grifo, BB512. Ja, det var kun italienske biler der kunne!

      Når en tysk kopimaskinesælgerfirmabil kan, så forsvinder det særlige bare.

    • Da jeg var yngre og dummere kørte en kammerat og jeg gennem øresundstunnelen i en C5. Den strakte ben og speedometret sagde 300. Det er vist 20 mere end den “kan”, men det var hurtigt nok.. og ja vi var alene og mødte ikke nogen overhovedet, og ja det var dumt, det ved jeg godt… Så kan pædagogerne sætte sig ned igen 🙂

    • Jeg ka’ sagtens se mig selv i sådan en C5 :-)

      (Men dæleme ikke i sølvgrå !).

      Skønt at se dig i en Amerikaner @claus-ebberfeld og tillykke med den.
      Brug den grundigt !

    • Herlig historie fra din tid som ung i Rødovre, Keld Jørgensen. Den giver mig et deja-vu fra min egen ungdom. En tid hvor politiet kørte Taunus eller Granada.
      Parallelt med Hella, arbejdede Cibié i Frankrig også med firkantede lygter til Citroën Ami – en bil, som jeg må, omend ikke eje, så i det mindste prøve at køre …
      For knallerternes vedkommende var firkantet forlygte lig med en pigeknallert: Cady, Mobylette, Puch Maxi mv.

      Uhh @stefan , det må have lydt godt inde i “røret”. Jeg tror tingene har ændret sig. Fornylig så jeg en sensationshistorie inde i et af formiddagsbladene under overskriften: “Stoppet på knallert med 80 km/t” eller noget i den retning. Meningen var jo, at læserne skulle hensættes i chok. Det blev jeg også lidt selv, for min knallert kunne også køre 80 km/t, og det kørte jeg da tit på den – tænk, hvis det havde været i dag …

    • Det kan godt være du er psykolog, @skaanning – men jeg er økonom (virkelig!), og kan nogle gange komme med flere hundrede tusinde forklaringer på, hvorfor jeg ikke køber en Porsche 930. Men MEGET interessant betragtning ellers – og jeg har også selv tænkt på, om ikke den allermest logiske næste bil ville være en Porsche 996. Og så er svaret ligesom bare – nej.

      Den megen omtale af Porsche skyldes nok også, at de har bygget nogle af verdens bedste biler, tror du ikke? Jeg skrev vist endda engang om verdens tre største bilmærker, som Porsche var et af.

      Hvad siger psykologen, hvis jeg siger at jeg har den dybeste respekt for Porsche, men bare ikke mener det passer til min personlighed? Selvom en 911 er verdens bedste allrounder :-)

    • @claus-ebberfeld Man behøver ikke engang være psykolog for at tænke det @skaanning tænkte. Jeg er ingeniør og økonom og tænkte det samme. Hvis man fjernede alt om Porsche i din Corvette artikel, ville den være meget kort.
      Hvis din personlighed kan rumme en Alpine og en Corvette, så kan den nok også rumme en Porsche. Det ville straks være værre med Ferrari, for det kræver røde bukser. 😂

    • Selvfølgelig er Corvetten en klassiker. Den har jo klaplygter.

    • @skaanning , det er fremragende! Vil du have en fast klumme?

      @the-real-stig , så findes der alligevel objektive kriterier. Det var rart at få på plads.

  • ViaRETRO wrote a new post 6 år siden

    Er forkromning blevet et investeringsobjekt?

    Den unge mand, som er nyeste tilflytter i vores garageanlæg, er begyndt at henvende sig til os “gamle” for at få nogle gode råd. Og os, de omvandrende vi […]

    • Den unge mand bør helt klart købe et sæt brugte Barokfælge i sølvgrå udgave. Hvis hans bil kører på 14 tommer er de ikke ret dyre.

      At ødelægge et sæt originale chrom-barok giver ingen mening i min optik. Og så ender han jo paradoksalt nok netop med noget uoriginalt.

    • marek replied 6 år siden

      Glem alt om at trække krom af alu fælge , “plejer ik at koste” er død selv i polen
      koster hurtigt 100€ pr fælg , og chancen for de slår sig er stor , der til maling
      og man kan ikke sandblæse dem , det kommer krom ikke af, af
      ser i min pusher pris liste 14″ nye barock 750 drk stk + fragt fra tyskland
      og til info i 15″. 1155Dkr dog i repro med med TUV

      M

    • @njal-h-fredhave , mht krom og sandblæsning så er kromen altid hårdere end det materiale det sidder på, så der hvor der er hul på kromen vil sandet æde sig ned i emnet før kromen er væk ved siden af. Alt omkring krom er normalvis dyrt, både fordi der går meget manuel arbejdstid i det, men også pga alle de moderne miliøregler. Forkroming er ikke specielt økologisk. I øvrigt er forkroming vist hovedsagelige fornikling med et super tyndt lag krom på toppen som pynt. Tit med et lag kobber allernederst. På gamle beskadigede dele bruges kobberet som spartel. Det kan ligges “tykt” på og er let at slibe i.

    • Mange tak @njal-h-fredhave . Farven er som sagt ikke original til en 1800, men det er en Volvo-farve. Jeg så fornylig en anden 1800 i samme farve inde i en gruppe. Ejereren mente, at hans var den eneste i verden …
      Men selv Volvo-chefen Gunnar Engellau havde en 1800 som firmabil (som ses nedenfor) i en specialfarve, som sjovt nok blev kaldt Engellau Blå (tyskerene ville have kaldt den Engellau Blau – det lyder faktisk godt).

      Jeg er helt enig med @marek og @claus-ebberfeld , det giver slet ingen mening at iværksætte en renovering af barokfælgene selv. Der findes masser af renoverede sølvgrå derude (især i Tyskland – check bl.a. Ebay) udover Marek’s tilbud, som lyder godt.

    • Jeg er på ingen måde enige med dem som bare vil købe nyt. At den unge mand er på genbrug og istandsættelse synes jeg er prisværdigt. At købe nye dele et sted i verden og få det sendt rundt må være en sidste mulighed.
      Jeg tror på hans projekt med at slibe den afskallede krom af de fælge han allerede har og øve sig i maling. En meget væsentlig del af at holde en veteranbil kørende er netop praktisering af håndens værk.

    • Der er jeg så delvis enig, @soeren-navntoft : Nye kopi (?) barokfælge vil være den allerringeste løsning. Men nu skrev jeg også “brugte”. Hvis han er for fin til at købe brugte fælge andre har renoveret, så kan man sagtens finde brugte barokfælge i urenoveret stand og starte dér: Jeg tror ikke nødvendigvis man slipper billigere i sidste ende, men det giver mere mening at renovere den rigtige type fælg end den forkerte type fælg. Bortset fra det er jeg helt enig i, at en forchromet barokfælg er en vederstyggelig ting – men amerikanerne kunne godt lide dem.

      205 er godt nok også MEGET bredt på en 914, @njal-h-fredhave ? Bridgestone Turanza satte jeg også på min SLC og de var en kæmpe forbedring fra mine gamle Yokohama.

    • @njal-h-fredhave , Vredestein dækkene havde sælger anskaffet, inden jeg købte bilen. De passer på de originale smalle fælge, men mønsteret er med moderne langsgående riller – måske derfor, den styrer så villigt …

    • Jeg går ikke ind for at købe billige nye kopier, men jeg går ind for et kredsløb, hvor Fuchs- og Barokfælge (som i øvrigt også er lavet af Fuchs) købes renoverede af maskinfolk, som kender både materialer og de rigtige værktøjer, mens man selv omvendt sælger sine gamle fælge, så de kan indgå i kredsløbet.
      På samme måde som vand/olietemperaturinstrumentet i Volvoen, hvor det nærmest er en pligt at videresælge det defekte, når man køber et renoveret. Der bliver ikke produceret flere, så det gælder om at bevare så mange som muligt – det kan faktisk lade sig gøre at købe et moderne elektronisk, men uha …

    • @njal-h-fredhave Tror bare meningen var at hvis dækkene kunne holde i 120 mdr, så var udgiften pr dæk/måned forsvindende lille. 😉

    • må jeg lige minde om det; i mine øjne, ikoniske Yardley logo til cafebordene.

    • Dæk er åbenbart et hot emne. Der er en række parameter man kan prioritere efter når man vælger dæk uanset om det er en ny eller gammel bil. Intet er mere rigtigt end noget andet. Nogen går efter pris, andre udseende, andre igen går efter dækkets ydelse. Det sidste kan være alt fra støjniveau til f.eks greb ved hård kørsel. Dæk er et område hvor der altid har være en konstant udvikling, hvorfor vist også meget få biler har fået det præcist samme dæk monteret nå de gamle var slidt op.

      At nye dæk i klassiske designs er væsentlig dyrere end almindelige er jo logisk, da det er dæk der sælges i meget små mængde, hvorfor produktionen bliver dyr pr. dæk.

    • Hov @michael-s-lund Overdrive type D og J på Volvos M41 gearkasser virker kun på 4. gear. Til gengæld blev der på ca 1200 stk standard amazoner ( 121) af 61 årsmodellen monteret M31 som var en 3 gearet gearkasse med overdrive på 2. og på 3. gear.

    • Den Prelude…
      Køb den for pokker !

      Der er ikke meget som slår kvaliteten af de første generationer Honda Prelude.
      Og motorerne er vidunderlige og tilmed stabile og holdbare.

      Sæt i værk !!!

    • @sander-bonde-larsen , du her ret, har lige set det i værkstedsmanualen. Jeg har også kun haft overdrive aktiveret i 4. gear. Men jeg har prøvet gamle Triumphs. hvor det også virkede på de lavere gear.

    • Jeg må hellere identificere mig selv, da jeg er ungersvenden som Søren skriver om.

      Fælgene er ganske rigtigt originale Barock fælge, men er i en ganske forfærdelig stand. Det meste af kromen hænger i skaller, så de skulle restaureres på den ene eller anden måde. Som flere andre pointerer har jeg også overvejet at købe et sæt (ikke forkromede) brugte fælge og få dem pulverlakeret og det er da muligvis også næste skridt (måske til vinter). Indtil da vil jeg forsøge at få det bedste ud af de fælge jeg har på bedste gør-det-selv maner. Det bliver ikke perfekt, men måske det kan holde en sæson eller to.

      Ikke mindst er en gør-det-selv løsning den hurtigste, hvilket lever op til et af de andre råd jeg fik fra @soeren-navntoft og de øvrige vismænd: “se at få den køreklar så du kan nyde den”

      Jeg takker for de gode råd og lover (næsten) at følge dem. Jeg er i gang med slibepapir!

    • @saugstrup , en af de gode ting ved gode råd er, at man ikke behøver følge dem. Held og lykke med projektet.

      Ellers er her fire brugte barokfælge til 2.500 kroner: https://www.facebook.com/marketplace/item/1127599294289960/

    • @claus-ebberfeld, mange tak – forhåbentligt er den på gaden indenfor en uge!

      Har faktisk skrevet på dem og samler dem op næste gang jeg er i Aarhus, hvis ikke jeg kan få et tåleligt resultat af dem jeg har nu.

    • @saugstrup , jeg krydser fingre for dig.

      Mht. fælgene så ligger de jo i et prisleje, hvor det kan være en god idé at købe dem uanset – også fordi de altid vil kunne omsættes igen til omtrent samme pris. Ja, der er ligefrem nogle der samler på dem :-)

    • Jeg købte for nogle år siden Vredestein Classic til Jaguaren, fordi at Pirelli P4000 var udgået i 205/70VR15, og Vredesteinhavde lavet et klassisk mønster og de var til at betale. Men sikken et dårligt dæk til bilen. Carkassen var blød, så bilen sejlede på vejen, og vedhæftningen var dårlig, specielt i vådt føre, så de hylede og skreg som i en amerikansk film fra 70erne. Det eneste positive var, at der ikke var ret mange kilometer i dem! Nu har jeg så ofret Michelin XVX Classic. De var dyre, men det er blevet en helt anden bil. Merprisen per kilometer er det hele værd. Det er min erfaring, på min bil. Jeg har talt med flere, der er glade for deres Vredestein, og dæk opfører sig forskelligt på forskellige biler, så I må bare prøve jer frem…

    • Jeg har heller ikke fortrudt at jeg tvang mig selv til at sætte XAS på min bil, som tilsagt i manualen, selv efter en eksponentiel stigning (næsten) i de øvrige vedligeholdelsesudgifter sidste forår. Det er trods alt der bilen har kontakt med vejen. Er de bedre end de Firestone der sad på da jeg købte den? Nej, de var moderne og komfortable, men de nye har lige den der syngende lyd som jeg husker fra barndommen og giver en supergod fornemmelse af kontrol. Nu har jeg prøvet dem og vil så give resten af undervognen en lignende omgang, når der en dag bliver “tid” til det efter et igangværende projekt topstykke og tænding.

    • En lille opfølgning på de forkromede sataner:
      Jeg har brugt de fleste aftener i løbet af ugen på at slibe og lakere og i dag fik jeg endelig monteret dæk. Det blev absolut ikke perfekt, men er meget flottere end udgangspunktet. Mine bolte er fortsat forkromede, så de skal udskiftes også. Det bliver løsningen for sæsonen og så må vi se om der skal gøres noget andet til vinter.

      God pinse!
      Thomas

    • Og et billede mere..

  • ViaRETRO wrote a new post 6 år siden

    Hvad er sjovest på en racerbane: En fjervægts-Caterham Superlight eller en gammel Porsche 911 G-model?
    I den forgangne uge var jeg så heldig at få køretid på Jyllandsringen bag rattet af to biler, der begge er bl […]

    • Ubegribeligt at man har pillet forkofangeren af dén E-type og så skruet nr pladen ind i kølergitteret! Den ligner en torsk der er ved at fortære en musling – grimt er det!!
      Var engang til træf med fatter i E-typen, hvor den løb voldsomt op i temperatur, hvilket vi undrede os over – indtil vi kom i tanke om at vi havde monteret nr skiltet, vi havde fået udleveret, i hullet til indsugningen…
      Når man åbner motorhjelmen på en E, hviler den på jorden med de forreste kofangerhorn. Denne hér har ingen kofanger og derfor ingen kofangerhorn monteret – så har man ca 100kg motorhjelm flagrende og kun holdt sammen af hængslerne nede i bunden af rørgitteret, som også holder motoren på plads?!?
      Enten er det fordi nogle har dårlig smag og synes det ser fedt ud eller man er for nærig til at indkøbe en kofanger!

    • Kai replied 6 år siden

      Jeg kender udtrykket med Coke-bottle, men mine øjne kan bare ikke finde ligheden. Er der nogen der gider at forklare det, gerne i langsom gengivelse.

    • @kai-andersen. Vi lavede et mere “fordybende” indlæg engang : https://viaretro.dk/2015/12/flaskepost-om-bildesign-og-kvindefigurer/

    • Jeg har for mange år siden prøvet en tidlig Lotus Super 7, og min konklusion var, at nok var det en sjov køremaskine, men derudover var det ret upraktisk. Jeg ville derfor nok også vælge Porschen.

      I forbindelse med aflysninger og udsættelser synes jeg at det er værd at bemærke, at HMS satser på at kunne afvikle Munkebjerg Hillclimb 9. August, om nødvendigt med et begrænset deltagerantal. Der er allerede 54 tilmeldte deltagere, heraf en del prominente ViaRETRO navne. Undertegnede blev tilmeldt som nr. 3, så jeg satser på at være sikker deltager uanset tilladt deltagerantal. Jeg ved vi er nogle der glæder os megt mere end vi længe har glædet os til noget. Vi bliver ligesom nogle økologiske køer der bliver sluppet ud på græsset.

    • En Jaguar E-type i serie 1 eller serie 2 2+2 er den grimme ælling imden smukke familie, da den er for høj i forrude og tag og har for lang dør og akselafstand. Men i Serie 3 med udbyggede skærme og bredere akselafstand, kan den bedre bære det og det bliver til en acceptabel løsning. I øvrigt fandtes serie 3 slet ikke i en 2 personers coupe.
      Da V12 2+2 slet ikke har fulgt de andre E-typers himmelflugt, er den blevet en slags indstigningsmodel. En indstigningsmodel med 12 cylindre, det er faktisk lidt cool.

    • Jeg er den lykkelige ejer af en 1977 911 2.7 165 hk (G model). Og jeg er helt enig med dine betragtninger omkring køreegenskaber.

      For et par år siden tog jeg den med til en trackday for at lære den at kende når man kører mere friskt. Jeg oplevede den meget nemt at forudsige og styre i en udskridning…

      Nu var det tørt, men hvis det ikke er en turbo og ellers ikke er vådt/fedet, så er den altså ikke (overhovedet) så slem som dens rygte :-)

      Per Einarsson var der også i hans fine lille Alfa, som er sat mere op til narrestreger end min helt originale 911. Han havde overhånden ifht. omgangstider, men at dømme efter smilet på vores ansigter så havde jeg det lige så sjovt som Per :-) Vi kørte dog begge hjem på hjulene, men der er lidt mere (læs meget) komfort i Porschen end der er i Alfa’en.

      //Madirazza

    • Mon ikke motorcykelister vil føle sige bedre tilrette i sådan en Caterham end Ebberfeld, hvis referance mere er biler af den mere luksuriøse art. En Caterham er jo stort set en caferacer på 4 hjul.

    • Jeg har også altid hørt at 911 er det eneste rigtige. Jeg har aldrig forstået det, og har stædigt kørt Jaguar. Så købte jeg en 911 G for nogle år siden, me forstod det fortsat ikke helt. Ikke før jeg kom på trackday! For dagligdags kørere af 911 vil det være en åbenbaring at komme på bane. Bilen vågner først rigtigt op over 5000 o/min., og det er ligesom om at selv gearskiftet går bedre. En 911er er bygget til banen, så prøv det!

    • Spændende historie om Renault Floride og konstellationen Ghia/Frua.
      Samtidig med Renault Floride var et andet projekt i gang hos Frua – Volvo P1800. Volvoen er jo kendt for sine “hockeystave”, som går over i halefinnerne, men Renault Floride har dem minsandten også …
      Jeg har altid – bortset fra Pelle Petterson – syntes, at der var mere Ghia end Frua i P1800 og undtagen fronten, gælder det også for Floride.
      Se nedenfor de to Ghia kreationer: Jaguar XK120 Supersonic og Jaguar XK150 Ghia Coupé.

    • Flens replied 6 år siden

      @westmus Du har fuldstændig ret mht. at en Caterham tiltaler ex. motorcykelister. Der er en sammenlignelige fornemmelse ved at køre en 7’er og MC. Når jeg har passagerer med deler de sig i to grupper, dem der vil ud med det samme, og dem er ikke er til at få ud, den er kompromiløs, 7’erne er bygget til bane og derfor ikke sammenlignelig med en 911 der er ombygget til bane. Men OK! jeg har heller aldrig forstået en 911, den er grundlæggende designet forkert.
      mvh Henrik

    • Du har ret @njal-h-fredhave , Porsche 914 kunne godt have været nævnt, som værende med på Colaflaskeholdet. Men det var lidt en balance, for Porsche er allerede nævnt indtil flere gange i denne Matiné.

    • @michael-lund-johansen , din hurtige MGB GT er bygget af en tysker…

    • Og så høber jeg i øvrigt at @michael-s-lund får ret i, at der på et tidspunkt kører en Lancia Stratos ind i mine garager. Men det vil nu ikke løse støbejernsproblemet helt: En Stratos har også støbejern i motoren, nemlig i blokken. Og det gør INGENTING!

    • Flens replied 6 år siden

      @michael-lund-johansen What ever happens Mr Johansen, don’t ever press the red button ;-)

      (Undskylder på forhånd med denne upassende bemærkning, jeg blev fristet over evne)

  • ViaRETRO wrote a new post 6 år siden

    Andres lykke…

    De fleste af os kender følelsen af at man nedslået må konstatere, at man tog munden for fuld dengang man anskaffede sig et bilprojekt. Der er jo intet mere vidunderligt end, at for få pen […]

    • Angående projeker handler det nok også om fokus. Det ryger let i baggrunden hvis man har gang i en masse andet i ens hverdag, døgnet har nu engang kun 24 timer. Kan huske jeg så en video med en der havde løst det på samme måde som andre får gjort noget ved motionen. Ham her havde simpelthen fast garagetid i hans kalender, mener det var 45 min dagligt.
      Det er nok også noget med ikke at sætte flere både i vandet end man rent faktisk reelt har tid til. Hvis drømme og ideer får alt for frit løb, skal man hurtigt til at lede efter en kalender som arbejder med 48 timer i døgnet. 😄

    • Peter replied 6 år siden

      Dejligt at Autostadt er åben for et besøg i sommerferien. Det må udnyttes. Og tak for at gøre opmærksom på ViaRetro indlægget fra 2015 om Autostadt og VW skandalen. Det er underligt at tænke på, at dieselmotoren var udråbt som en del af løsningen på klimaproblemet (lavt forbrug), lige indtil at VW på arrogant vis dummede sig. Nu er en eller fin motorkonstruktion sat i skammekrogen.

      Vi besøgte Autostadt i 2001, året efter indvielsen. Det jeg husker bedst, er at der pludselig og med røg og damp kom en orange Lamborghini ud af væggen på en af bygningerne.

    • HH replied 6 år siden

      Le Mans! Ja, Henrik jeg deler dine bekymringer og føler med dig! Hvordan skal det dog gå! For første gang i over 40 år skal jeg være hjemme på Langeland i den midterste uge juni! Det bliver sikkert traumatisk med mange ledende spørgsmål fra naboer og bekendte!
      Faldskærm?? Ja, hvorfor ikke! Har snart prøvet alle slags transportmidler på turen derned! Første år blev 1977, hvor jeg kørte i min Lotus Europa Special! Dernæst Range Rovers, Rover 3500, MGB,BMW 745, Morgan +8, Ferrari 308,turistbus,diverse autocampere, TGV expressen, privatfly, så cykel eller faldskærm må prøves! Målet helliger midlet!
      Sidste år havde jeg så ondt i mit ben, at jeg måtte bruge en cykel til at komme rundt på banen! Hellere sidde på en bar i Arnage og ha ondt i benet, end sidde hjemme og ha ondt af sig selv!!
      Glæder mig til vi ses dernede!
      Englændernes” Fuck diesel racing” kan jo omskrives til ” Fuck elektro racing! ” Det må jo være som at gå til rock-koncert med høreværn på!

      Hilsen Henning Hjorth

    • “Hellere sidde på en bar i Arnage og ha ondt i benet, end sidde hjemme og ha ondt af sig selv!!”, @henning-hjorth : Du har også fortjent dit Le Mans! Jeg går du fra at du og Henrik møder hinanden i den forbindelse.

      @peter , jeg savner faktisk nogle gange min gamle Audi A2: Den kunne godt nok presse en liter diesel til det yderste, og jeg fatter ærligt talt ikke, at 30 km/l stadig er så langt fra normen nu tyve år senere. Den var i øvrigt i ret pæn stand, den de udstillede i Autostadt.

    • Sport replied 6 år siden

      Zunder – det ser da ud til, at den også deler forklap med Porsche 356…… Aldrig hørt om den.
      LeMans har jeg til gode må jeg med skam melde. Bilerne har først sagt mig noget, når tiden er gået, så man kan jo godt ærge sig over, at man ikke fik gjort noge ved det fra 80’erne og frem (i mit tilfælde). Jeg kunne godt lide Porsches 956, gad godt have set John Nielsen og selvfølgelig vores alles favorit Tom Kristensen.
      Ghibli motoriseret på den måde – ja, jeg får ikke kaffen galt i halsen men godt lyder det ikke med mine ører. På den ene side rynker man ikke på næsten over en ISO Grifo eller en Gordon Keeble – med amerikansk motor. På den anden side er jeg helt enig – men hvis du læser annoncen til ende, så tilbydes bilen også med den rigtige motor fra Maserati. Og så kan historien ende godt. Den motor levede jo længe i senere modeller.
      AJ Tanken – ved vi om det bliver cafe-møde på lørdag eller om det anses for en forsamling på mere end 10 personer???
      God weekend.

    • @sport, nu er de nævnte hybrider jo netop FØDT med en Chevy-motor, så selvfølgelig rynker ingen på næsen af det. Men prøv at sælge en Iso med eksempelvis en BMW-motor, så skal der nok blive diskuteret.

      Løsningen på dit Le Mans-problem er lige til højrebenet: Det hedder Le Mans Classic. Tro mig, det vil du ALDRIG fortryde at besøge.

    • Projekter er ofte på en rejser gemmen de forkerte hænder eller drømme og forladt af mange.Jeg er selv blevet fristet mange med og uden succes, køb kun hvad du total brænder for og lad dig ikke friste af”mange nye dele”og 99% complet.. Noget andet projekter også kan bidrage til, er at man bliver utålmodig i processen og kommer til at købe en anden bil der er færdig og køre klar, så er man pludselig sat helt tilbage og mangler plads.
      Zunder havde jeg ikke hørt om, tænker udgangspunktet har været maritimt glasfiber fabrik ligner en kahyt på hjul.

    • Det er kloge ord, @keld-joergensen , og jeg er selv en af dem, der har haft flere forkerte hænder af flere omgange. Ingen var mere overrasket end jeg selv, da jeg fem år efter salget af to projektbiler erfarede, at de ikke var kommet videre – en barsk historie: https://viaretro.dk/2014/12/kun-en-taabe-frygter-ikke-projekter-fem-aar-fire-ejere-to-biler-nul-fremdrift/

      “Køb kun hvad du total brænder for” er et fremragende råd: Så KAN man ikke andet end blive lykkelig.

    • @jakob356 , du mener simpelthen, at de to brødre designmæssigt var forud for deres tid … Zunder 1500 blev ikke vurderet som fortjent ;-)

      Bilen var jo i “plastik”, så frontklappen var – uanset hvad – ikke fra en 356.
      Verden og Porsche befandt sig i en helt anden tid. Svært at forstille sig, at Porsche ville sættes i forbindelse med sådan en kreation i dag.
      For ikke at tale om hele industrimotorprogrammet, hvor mange af delene var fælles – det er måske en af grundene til “matching number” hysteriet i dag …

  • ViaRETRO wrote a new post 6 år siden

    Mercedes SLC byttes med havetraktor og penge min vej.
    Når man bliver spurgt om sine biler og glemmer een, så bør man vide, at det nok har taget overhånd. Sådan havde jeg det i ugens løb, da een spurgte til vognp […]

    • Tak for tippet med podcasten! Den glæder jeg mig til at høre :-)

      En anden motorsportsports podcast er “beyond the grid” som laves af F1. Det er godt nok et mix af retro historier og mere moderne, alt efter hvem gæsten er. De er lavet af Tom Clakson, og produktion holder en rigtig høj standard, som er afgørende i min verden for at en podcast er til at holde ud at høre på…
      Rigtig god podcast som får mine varmeste anbefalinger!

      //Madirazza

    • Tak til Keld Jørgensen for Zagato artiklen. Det er dejligt, at få en artikel fra en der ikke er blandt de ‘etablerede’ skribenter.
      Michael S Lund har også begået et godt teknisk indlæg, som passer præcis til en regnfuld lørdag.

    • jewer replied 6 år siden

      Haha – den Packard på Grafikken ligner noget der ville kunne bruges i en tegnefilm af Tex Avery:>)
      Apropos Ugens Ikke Grafik. Hvad er det illustratoren ikke aner om biler? Den er ikke feset ind hér.

    • Sport replied 6 år siden

      En stor tak til Keld for den fine artikel om en yderst mindeværdig tur. Rent bortset fra præstationen at kaste sig ud i langturskørsel trukket af 1,2 l. – og så i øvrigt vende hjem som planlagt. Hatten af for det – måtte alles klassikere kunne lige netop det. Det er en bedrift i sig selv.
      Der er stof til en hel aftens fortælling om den tur. At være sammen med henved 100 Zagato-nørder er selvfølgelig ikke noget, der indtræffer hvert år. Og så finder man ud af, at de fleste har et væld af andet holdende – yderst interessant.

    • Som altid god weekend læsning. 😁
      Igen god artikel fra Michael S Lind (-må jo have været ved numerolog) med meget god teori omkring cw værdier, etc. Kunne dog ikke lige kapere det i aften, nærlæser igen i morgen. ☺
      Og fed artikel om Zagato turen til Italien. En tur til vores favoritmærkes højborg, hvem drømmer ikke om det? Men tør vi tage den lange tur i klassikeren? Holder grejet til det? Vi var nogle stykker der drømte om Goodwood Revival i år, men nu bliver det jo nok ved drømmen…
      Ja @Claus, du mangler en lille traktor. Det kan man ikke undvære når man bor i dejlige landlige omgivelser. Sig til, så finder vi den rigtige model til dig. 😉

    • Jeg ved du er fuldbefaren i italienske eksotikere og veterantraktorer, @bisgaard ! Men der skal lige en Mercedes SLC med i handlen, og det bliver det ikke nødvendigvis nemmere af.

      @jewer , illustratoren har valgt en halvfemserudgave af Alfa Spider som baggrund til en picnickscene fra fyrre år tidligere. Den er da helt gal, og det overrasker mig at DU af alle ikke så det. Men du så måske slet ikke der var en bil med ? :-)

      Det er en udmærket pointe, @skaanning , men hvis der var komplet historie på bilen, så kostede den helt sikkert heller ikke de penge: Der er vist andetsteds i Danmark en ligeså tidlig 928 (med manuelt gear og dermed dyrere) til cirka den dobbelte pris. Men det er klart, at den “billige” her skal gås grundigt efter inden man afleverer pengene. Men det skal man jo også med en MGB, MX5 og en hvilkensomhelst Maserati – samt alle andre biler, der ikke er nye eller næsten-nye.

      Og forresten, @bisgaard : Revial håber jeg sandelig da bliver til noget – det er for pokker da i september, udendørs og så skal man huske på, at god tweed afværger alt det grimme i verden!

    • Sikke en historie, Keld Jørgensen. Med den indlevelse er det næsten, som at have været der selv!
      Interessant, at Lancia Fulvia Sport – med bare 7.000 eksemplarer – er en bil for “masserne”. Indtil nu har jeg gået og troet, at Alfa Junior Z var produceret i flere eksemplarer.
      Gad godt have været med som fotograf.

    • jewer replied 6 år siden

      @claus-ebberfeld – haha, det er nok nærmere fordi jeg var så fokuseret på at finde ud af hvad der er galt med den Spider, at jeg overhovedet ikke skænkede det en tanke, at det skulle illustrere en 40 år gammel picnic:>)

    • @michael-s-lund ah men hvilken helt ny og overraskende service her på viaretro. Skriv et spørgsmål og vupti dagen efter ligger der en forklaring. Jeg synes aerodynamik er et meget undervurderet emne som bør tages mere op i forklaring af bilers design og præstationer. Tak for en intro til emnet, som jeg finder meget interessant.

  • ViaRETRO wrote a new post 6 år, 1 måned siden

    Grøn bølge og elektriske stød

    Noget af det bedste jeg kan sige om den nuværende samfundssituation er, at der er længere mellem hverdagstrafikanterne på vejene. Dette gælder i særhed for trafikken i vores b […]

    • Min første bil var en 1966 Jaguar E-type 1966 FHC i pale primrose, nøjagtig magen til ugens fund der smuttede. Det er den ideelle årgang E-type, stadig det klassiske look med glas over forlygterne, men med bedre sæder, fuldsynkoniseret gearkasse og motoren er boret op til 4.2 liter. Instrumentbrættet er sort, alu forsvandt med indførslen af 4.2 medellen i oktober 1964. nøj den bil ville jeg gerne have. Og ikke som investering, den skulle være til at køre i.

    • Michael det er sjovt at du nævner det med fascinationen af at motoren med stempler og ventiler i samarbejde med en mekanisk karburator kan få en motor til at summe som en symaskine. jeg har netop tænkt over dette i denne uge, mens jeg har nyd min MGB GT, hvor jeg lige har haft både motor og karburator skilt ad. Når jeg ser SU karburatoren, savner jeg den næsten. Jeg har haft SU karburator på diverse engelske biler i 35 år, men for et par år skiftede jeg SUerne på min MG ud med en Weber. SUen er smukkere og mere benzinøkonomisk, men jeg elsker lyden Og dramaet (OK beskedent på en MGB men alligevel) når Weberen åbner andet kammer.

    • Jeg glemte desværre at indsende mit ugens fund, måske ubevidst fordi jeg ikke ville dele.
      Jeg lå søvnløs over den i nat, men nåede frem til at jeg ikke ved hvad jeg skulle bruge den til. Den er for gammel til at være hverdagsbil, men for ny til at være klassikeren. Men jeg har altid drømt den bil, åh hvor ville jeg gerne have den.
      Det er en Lancia Kappa Coupé, gråmetal med rødt læder, til kun 25.000 kr!

    • Wow garage 229 Claus Ebberfeldt. Jeg har lige fået støbt fundament til min nye 60 m2 garage i går. Nu kan jeg da ikke vente til dens står færdig og skal indrettes…! Tror dog jeg holder mig til “barn-look”? Dels bliver bilerne meget mere værd, hvis de står der inde længe, og dels har jeg jo ikke 2000 m2 og 8 meter til loftet, men klar fantastisk inspiration. Der kunne jeg også godt bo, hvis jeg var ungkarl…

    • Statisk elektricitet er værst her i forårsmånederne, hvor luftfugtigheden er ekstrem lav!
      Man kan minimere virkningen af denne statiske elektricitet ved at undgå at bruge påklædning af kunstststoffer! Det er når din kunststofbeklædning arbejder imod sædets betræk, at disse spændingsforskelle opstår! Hvis du bærer sko med lædersåler, vil du nemmere blive afladet, når du sætter fødderne på jorden!
      (enhver Citroen-kører går vel i fodtøj med lædersåler, samt silkestrømper!) Grimme tykke gummisålesko isolerer dig, og så får du netop stød, når du rører bilens karosseri!
      Den gummistrop du omtaler, er jo en joke! Strøm går som bekendt ikke igennem gummi! Troen flytter bjerge!
      Man skulle hellere forsøge sig med en stump metalkæde fra bilens karosseri til vejbanen!
      Hilsen Henning Hjorth

    • Jeg har også for nyligt anskaffet mig en englænder med en SU, så artiklen her i dag er meget kærkommen; den er lidt svær at starte når den er varm, så jeg skal lige have lært hvordan det dersens SU fungerer.

      Princippet kender jeg udmærket fra min anden englænder, som er begavet med to stk. Zenith Stromberg CD175. CD står i øvrigt for ‘Constant Depression’ som dog vistnok refererer mere til undertryk end ejerens/mekanikerens sindstilstand.

      I øvrigt meget interessant, hvor meget den rette nåleprofil og/eller slid på samme betyder for motorens effektudvikling. Bare lige, til hvis nogen trænger til en ekstra hobby.

    • Jeg forstår godt, du er glad for det interiør, Navntoft! Det ser SÅ lækkert ud! Dejlige farver og former…

    • @per-h , ingenlunde, men jeg mente i klassen og som reelt alternativ til Boblen. Den billigste Boble kostede i 1973 24.000, den billigste Passat 36.000 og en K70 45.000. Type 3 kunne jeg ikke finde en pris på, men var den ikke også udgået på det tidspunkt?

    • Det er bestemt et lækkert værksted, du har besøgt @claus-ebberfeld. Og du har naturligvis ret i, at selv om bilerne er det vigtigste, så har de fysiske faciliteter, som bilerne opbevares i, en stor betydning.
      Med gode pladsforhold og god atmosfære osv. er man bare mere tilbøjelig til at bruge tid på “samvær” med bilerne – alt fra pudsning til reparationer. Hvem gider pudse bil i en kold og fugtig carport på 18kvm?
      Er du kommet videre med dit garage-projekt? Som jeg husker det, var der mange ubesvarede spørgsmål sidst, du skrev om det….

    • Ja, jeg er imponeret af, hvor velreguleret karbureringen kan være under de fleste forhold i en bil med SU karburator, hvis den er indstillet rigtigt @ole-jagmann . Det sidste er de pt. ikke i Volvoen, blandingen er alt for fed. Så det skal jeg have gjort noget ved.

      Jeg tænkte det samme som dig @peter-boedker , om “constant depression” mon hentyder til stemningen hos ejeren/mekanikeren af biler med SU/Stromberg karburator. Men vi ved jo, at de snarere bidrager til at løfte stemningen, fordi de er så nemme at have med gøre.

    • Søren jeg har altid brugt nøglen til tage stødet. Bare hold nøglen mod karrossen og så kommer strømmen væk. Ja interiøret er blevet noget flottere end da jeg havde bilen. Jeg savner dog de små ægte tæpper som ekstramåtter. Dem havde Prins Henrik altid i sine Citroen DS og CX – typisk ekstravagant og derved i god tråd med resten af bilen! Nå bortset fra det håber jeg virkelig at vi snart kan mødes til nogle Via Retro arrangementer igen. Tanken om en sommer uden er forfærdelig!!

    • Glæder mig til ved lejlighed at se Søren N stige ud af sin DS, imens han klamrer sig til tagrenden med en stålgaffel imens han slår i jorden med en gummipisk…
      Det nødvendige foto: Sådan en Citroën Ami med Ford Anglia bagrude er bare SÅ funky…

    • Det her med statisk elektricitet er jo en klassiker ligesom bilerne. I gamle dage tog man en glasstang og gned den med et katteskind – det sidste bryder jeg mig som katteelsker/ejer ikke rigtig om. Men faktum er, at det ind imellem også knitrer, når jeg stryger katten – så kigger vi lidt på hinanden og fortsætter.
      Det fine nye indtræk i Citroënen kan jo gøre det ud for katten, så måske det hjælper at sidde lidt mere roligt i sædet – lad være med at kaste den rundt i svingene på Åboulevarden i den grønne bølge …

    • Uhh, det Stuttgart værksted ville jeg gerne være medanpartshaver af. Jeg er især vild med værkførerkontoret med de skrå vinduer, der ligger som en anden kommandopost oppe på førstesalen. Mon det var der, @claus-ebberfeld skulle have sit chefredaktør hjørnekontor …

    • Præcis min tanke, @michael-s-lund : Tænk at sidde deroppe og skue ud over en forsamling af dejlige klassiske biler. Det ville man da blive inspireret af i dén grad.

    • En een ting mere: Hvis man ikke går med lædersåler, så har man da fortjent et elektrisk stød?

    • Jeg har nu lavet syv udstigninger af bilen og benyttet @jakob356‘s råd med at tage fat i den blanke trekant øverst på forruderammen. Det virker…ingen ZAP.
      Jeg skal bare huske en klud, så kan kan fjerne fedtfingre fra tid til anden.

      Lædersåler på sko er ganske fint, men de herrer synes at glemme, at kører man Citroën DS, så er det mest klædeligt med ruskindssko med rågummisål. Det forstærker det intellektuelle image.

    • Jeg har brugt samme trick (og tak for det) i min mito. Her er det dig hængslet i b-stolpen. Alt andet er malet .. jeg leder dog videre efter et mere egnet sted

    • Et svar til dit spørgsmål i SU artiklen @michael-s-lund er Daimler V8

    • Nemlig @sander-bonde-larsen , Edward Turners 2,5 liter hemi-V8!
      Bl.a. sad den i SP250, som kan ses og lyttes til i klippet fra Jay Leno’s Garage https://youtu.be/lpzudBhWap0
      Desværre har Leno fået SU’erne taget ud. Selvom sådan en SP250 måske objektivt set ikke er så pæn, kunne jeg godt leve med en. Ses nedenfor i politi-udgave.

    • Det er rigtigt, at man i 1960’erne havde en gummistrop med en stålwire indeni skruet fast under bilen for at aflede for statisk elektricitet og køresyge – det var vist et ekstraudstyr som så meget andet, men nogen troede på det så den var god nok for dem. Tankbiler der kørte med benzin og olieprodukter havde også før i tiden en metalkæde hængende under bilen af samme årsag – dog nok ikke køresyge.
      Engelske V8-motorer med SU-karburatorer?? Hvad med Rolls-Royce og Bentley modellerne ??

    • Jep @wentzel, også RR-V8’eren!
      En anden engelsk V8, den i Triumph Stag, havde Zenith Stromberg karburatorer.

  • ViaRETRO wrote a new post 6 år, 1 måned siden

    Hvad er en speciel bil?

    Jeg kan personligt fascineres af mange, mange køretøjer, og jo mere specielle des mere fascination. Som hovedregel. Nogle kan trods alt blive så specielle, at hovedreglen bliver til en […]

    • Clio 16v er nok en af de biler, jeg fortryder mest, jeg ikke har haft da den var “lærlingebil” Altså billig.. Nu synes jeg de er blevet ret dyre. Og så kommer der et klassisk dilemma for mig. Når biler er fede, men bare er blevet for dyre (blevet – ikke altid har været) i forhold til hvor fede de er. Så bliver jeg onkel joakim og tænker naarrhh. Det gælder biler som 205 Gti, E30, 190 2,3 16v, Ascona B, (Celica)Supra, Corolla GT osv osv Det er faktisk lidt irriterende for der er mange fede biler derude. Jeg er bare for nærig.
      Spa 6 hours vil jeg virkelig godt. Det bliver bare ikke i år. Det bliver garanteret aflyst (Belgien er jo ret hårdt ramt) derudover er jeg startet i nyt job, hvilket gør de feriedage arrangementet kræver lidt bøvlede. Det kunne nok lade sig gøre, men det må vente til næste år. God weekend!

    • Ugens fund: Sådan en Spitfire er usædvanligt nok væsentligt pænere i mk IV end originalt. Den længere “Michelotti” bagende klæder bilen, der syner lidt større. Rystende at konen synes bilen tiltrækker for megen opmærksomhed fra det modsatte køn..? Min erfaring er at når jeg kører op ved siden af en Spitfire i E-typen, og Spitfire “Piloten” har en kvindelig codriver med, så sidder de og flirter og laver kyssemund til mig, og flere gange har de skrevet deres telefonnummer på min siderude med deres læbestift… Men det er måske bare mig..?

      Ja I år bliver de små ture på de danske veje, og hvis alt andet bliver aflyst, må vi ty til ViaRETRO køreture. I år står den på garagebyggeri, (en lidt større mundfuld end Ebberfeldts), men måske kan vi indvie byggeriet i ViaRETRO regi i 2021..?

    • Det er jo det evige problem, @stefan.
      Overgangen fra bare at være en gammel spand til at være en efterspurgt youngtimer kan være hurtig. Ingen gider købe en gammel spand, som ikke har aura og sjæl. Men pludselig vendes tingene på hovedet, og så er spanden steget i pris, fået stil og pondus, og man ærger sig over, at man ikke så det komme, og slog til i tide.
      Ja, det får jeg ingen medaljer for at sige, for det ved vi jo alle.
      Men tør man satse og tage en chance, kan man ende med at være heldig. Tag et kig i krystalkuglen. Måske du kan regne ud, hvad morgendagens stjerner bliver. Køb så bilen og vent i spændning!
      Jeg har faktisk forsøgt selv. Købte sidste år en Boxster 986 fra 98. De bliver ikke billigere end de er nu, og lider (uberettiget) under at være den “billige” Porsche. Der er ikke sket prisstigninger endnu, men det kommer nok en dag. Der bliver skrottet mange i Tyskland i disse år, da de første Boxstere er for fesne for velhaverne, mens fattigrøvene nok har penge til at løbe, men ikke vedligeholde. Så det tynder ud i rækkerne og snart er de youngtimere. Og Porschefabrikken har dem allerede i deres klasdisker-division.
      Nu kan man sige, at jeg måske er en kylling, og at der ikke er meget “chance” i mit køb, for nærmest enhver (sporty) Porsche ender jo med en eller anden værdi og efterspørgsel. Men ideen med at købe før andre har jeg da udlevet.
      Bare jeg havde gjort det med F eller G modellerne! Men så snu var jeg ikke…
      Men tag en chance!

    • @soren-w du har lige givet mig det afgørende argument for at købe en E-type!!!

    • Den forskellige tilgang til mærker man ser fra GM og Ford hænger vel meget sammen med hvad firmaerne er baseret på. Ford var grundlagt af en mand ville skabe sin egen bil. GM opstod da en succesfuld hestevognsproducent først opkøbte Buick og efterfølgende flere bilmærker. Chervrolet kom efterfølgende ind fra siden, mens den oprindelige grundlægger af både GM og Chevrolet blev sendt ud i kulden.

    • Apropos hver der sker med bilmærkerne i moderne tid hænger det jo nok også sammen med at bilverdenen har ændret sig kraftigt. Det europæiske marked mister sin styrke og interesse, fordi andre kontinenter bliver stadigt rigere og dermed er begyndt at købe MANGE flere biler. Hvis jeg ikke tager fejl er Kina i dag det land i verdenen hvor der sælges flest nye biler. Vist nærmest det dobbelte af det totale europæiske bilsalg. Men forandringer i bilverdenen er jo ikke noget nyt og masser af bilmærker er gennem tiden kommet til og andre forsvndet siden bilens spæde barndom.

    • Tiderne må have ændret sig. Omkring 1993 havde jeg både en rød Jaguar E-type og en hvid Triumph Spitfire. De unge damer kommenterede aldrig min E-type, men Spitfiren synes de var sød.
      Nå jeg håber at få tid til at komme i garagen til den MGB GT min kone ikke kan lide, men først skal hendes plantekasser samles…
      Se evt. mere i min MGB GT tråd ovre på Forum.

    • @ole-jagmann Husk: happy wife – happy life…😉

    • Og den Spitfire har heller ikke dobbeltkarburator, men to enkelte karburatorer, som man tydeligt kan se på billederne. Hverken sælger eller hans kone virker som nogle der tuner, synes jeg forsigtigt at kunne læse mellem linierne.

      Jeg er ikke helt enig i at den opdaterede MkIV og 1500-karosse er decideret pænere end den oprindelige, @soren-w, men det kan selvfølgelig diskuteres. Jeg synes derimod det var rigtigt fin modernisering med få midler, for pludselig lignede Spitfiren jo en halvfjerdserbil, og designet holdt derefter næsten ti år mere – på et i forvejen otte år gammelt design.

      Nogen har så forsøgt at modernisere det yderligere med karosserifarvede kofangere og sorte chromlister, hvilket jeg personligt ikke bryder mig om. Men prisen er der ikke noget at sige til, og en Spitfire koster nærmest ingenting at holde vedlige: Der er mange gode smil per krone i den bil der.

    • fantastisk stemning på billedet fra Honduras, men det jeg lægger mærke til er at der på billedet er for mindst 50000 kr. tagbagagebærere i dagens mønt.

    • Som sædvanlig en god artikel fra Michael Lund og denne gang om et af mine favoritmærker – Vauxhall – et i Danmark nu meget overset mærke, men i 1950’erne faktisk den meste solgte bil i Danmark! Der går mange historier om kvaliteten af Vauxhall bilerne og man må konstatere, at mange af dem er sande, fra midttresserne og til slut dalede kvaliteten kraftigt, især inden de blev forklædte Opel’er. Den meget moderne Viva HB blev i specialudgaven Viva GT stoppet i salget i Danmark af importøren grundet alt for mange fejl og mangler, den ligeledes meget moderne Victor FD med den nye og dengang meget avancerede motor led også af mange fejl – men den store årsag var faktisk de engelske fagforeninger der nedlagde arbejdet og stoppede produktionen utallige gange i den engelske bilindustri – der var endda rygter om decideret sabotage mod fabrikkernes samlebånd, men det er aldrig blevet bekræftet officielt.
      Der knytter sig en speciel historie til Cresta PC der også led af mange fejl, især på motoren, men her var årsagen, at værktøjerne og maskinerne der fremstillede motorerne simpelthen var slidt op således, at tolerancerne blev alt for stor og motorerne brugte næsten lige så meget olie som benzin, men når de virkede var den et herrekøretøj. Man lagde også den store 3,3 liters motor i luksusudgaven af Victor – Ventora’en – men her kunne motoren ikke holde til de mange omdrejninger som chaufførerne udsatte dem for og motorerne brød simpelthen sammen – man havde ikke helt taget højde for at selve konstruktionen stammede fra den 6-cylindrede Chevrolet-motor fra starten af trediverne, det var også den samme motor der lå i flere udgaver af Bedford lastbilerne – bl.a. Tuborgs distributionsbiler. Det danske postvæsen var også storaftagere af Bedford vare- og lastbiler, især var de glade for Bedford CF varevognen med skydedør i førersiden og automatgear, her kunne postbudene ikke ødelægge gearkasser og motorer ved køre for hårdt :-).
      Vauxhall/Bedford lånte dog også dele fra andre GM-mærker, idet de første dieselmodeller af CF var udstyret med Opels 2,0 dieselmotor.
      Jeg har selv haft flere Vauxhall biler: 23760 Kington Tourer 1923, Viva Ha, Victor F, VX 4/90 FCH, Cresta PA og PC, Bedford CF 1750, men kan stadig godt tænke mig en Viscount med hele udstyret :-)

    • De er overalt….bøverne “hva er der særligt ved den…”
      Peugeot 205 Roland Garros er speciel nok til mig. Hvornår har du senest set en eller en Clio 16V?

    • @westmus : Enig, der er tale om to vidt forkellige virksomheder lige fra starten af. Og selv op gennem tiden, er der tale om en ejerledet virksomhed for Fords vedkommende. Der kunne godt køres race i GM-biler, men der var slet ikke det samme engagement som hos Ford. Der skulle ikke mindst en Henry Ford II til for, at slagsmålet med Ferrari kunne opstå.
      “Race on Sunday, Sell on Monday” får mig altid til at tænke på Ford.

    • @wentzel , så den 6 cylindrede Cresta motor var afledt af William Knudsens “Stovebolt”? Det mener jeg også, at motoren i Opels Super Six var …
      Jeg kan godt huske Ventora. Så det du siger er noget retning af, at der på det tidspunkt var gået gået for meget “BMW” i den, eller måske ligefrem Opel Commodore. Commodorens CIH-motor kunne bedre tåle mosten …

      • Vauxhall Ventora blev lanceret som en “Gentleman Ekspres” med fuld instrumentering – incl. omdrejningstæller -overgear på 3. og 4. gear eller 3-trins automatgear og en topfart over 200 km/t, men grundet motorens gammeldags konstruktion kunne den ikke holde til de h’øje omdrejninger, hvorimod en Vauxhall Cresta ikke lagde op til den samme kørselskultur.
        Som et lille kuriosum kan fortælles, at Rigspolitiet indkøbte 2 stk. Vauxhall Ventora 3,3 til brug for motorvejspatruljering – idet der var begyndt at dukke nogle BMW’er og Mercedes’er op der kunne køre stærkt og det kunne politiets Ford Taunus’er ikke hamle op med og man mente derfor fra Politiets side, at Ventora’en kunne løbe BMW’erne op – det kunne den også, men BMW’ens motor kunne holde til den høje fart, desværre kunne Ventora’ens ikke sååå…..
        Der blev ikke indkøbt flere Vauxhall Ventora til politiets tjeneste, til gengæld fik Københavns Kommunes Kørsels Afdeling en meget fin mørkeblå Vauxhall Victor 3300 Estate – en model der ikke var ret mange af i Danmark.

    • Ha, @anders-prip ! Jeg har også kigget på 205 Roland Garros, for den er også speciel nok til mig – og min kone :-). Og noget nemmere at finde end en Clio Baccara…

    • @wentzel : Vauxhall Ventora som “politi-eftersætter”, interessant! Måske overskriften på reklamen nedenfor passede bedre til dens temperament …
      Den gamle 6 cylindrene motor havde det nok bedst i den mere tilbagelænede Cresta, som du skriver.
      Hjemme på vejen var der en, som havde en Cresta PB – hvid damp fra de to udstødningsrør og knasen under dækkene fra perlegruset, når den rullede ud.
      Ejeren var medlem af direktionen i Wright, Thomsen & Kier – entreprenørfirmaet, som lidt for velvilligt byggede for tyskerne under besættelsen. Måske han netop havde en engelsk bil, for at slå en streg over fortiden …

    • Interessant med politiets “højfarts” Vauxhall, hvordan mod de tidsmæssigt passer ind med de Mustangs politiets også havde? Mindes at have set billed af en ’65 og vist en ’71, der blev brugt til at jagte fartbøller.

    • Mørkeblå Victor 3300 Estate, @wentzel ?! Du behøver næsten ikke sige mere før jeg får en usigelig lyst til sådan en. Det lyder også som om den vil passe fint til min kørestil.

    • Westmus: Jeg mener, at det var omkring 1973/74 de omtalte Ventora’er blev indkøbt, de blev solgt fra Hans Lystrup A/S’s Pile Alle afdeling – det var hovedsædet – inden afdelingen lukkede i 1974rog hovedsædet blev flyttet til Herlev.

      Claus Ebberfeld: Det forstår jeg fuldt ud – jeg ville også gerne have en sådan i dag :-)

    • @wentzel , så kunne en Ventora måske have været et forsøg på at finde en mere praktisk afløser. Kan huske at have læst at politiet senere igen fik et par Ford Capri i den største motorvariant.

    • Vauxhall-nørder bør besøge vintage Farm i Brørup. Michael har en forkærlighed for mærket og brugte en-eller-anden stor Vauxhall-slæde som hverdagsbil mens vi arbejdede sammen ved Brenderup Trailers sidst i 90’erne. Han har den (vistnok) stadig
      https://www.facebook.com/vintagefarm.dk/

    • Undskyld jeg bringer en 3/4 år gammel tråd frem…

      @njal-fredhave Tror ikke man kan nøjes med at gange med 2,5 og så få prisen i nutidige penge.

      https://www.inflationtool.com/danish-krone/1974-to-present-value?amount=42741

    • Og hvad er den grå vogn, fra Hindsholm-turen, egentlig for en?
      Kan ikke tyde den…

    • @claus-n – Iso Rivolta.

    • Tak @jewer. Den ser lige så lækker ud, som den er sjælden. Jeg er imponeret!

    • @claus-n det betyder at bilen enten er usælgelig eller (hvis vi tager inflationsberegningen med), og hvis den medtages efter dit link er der i det et par gode ugens fund der ude.😊

  • ViaRETRO wrote a new post 6 år, 1 måned siden

    Blyanten som dræber vindstøj

    Er der én ting som jeg synes bør fremhæves, som en positiv effekt af tidens ugunst, så er det al den plads den manglende hverdagstrafik har efterladt på vores landeveje. Det mi […]

    • Du har selvfølgelig ret i, at bilknusning for sjov er plat @jakob356, men Suzuki Liana er absolut et godt bud.
      Selv snupper jeg lige yderligere en GM-bil, som et eksempel på en forbryderisk dårligt designet bil fra samme koncern: Pontiac Aztek

    • Sideruder i en klassiker fungere næppe som da bilen var fabriksny, med mindre det hele er 100% gennemrenoveret. Gummilister blive gamle og stive, rudemekanikken bliver slidt , dørene hænger måske lidt pga slidte hængslerne eller andet . Er det så oven i købet rammeløst så bliver ekstra sjovt.
      Det er sikkert også et punkt hvor man oplever forskellen på kvaliteten og soliditeten af den original konstruktion. Nogle biler bliver ved med at lyde som et pengeskab når døren smækkes, mens andre på et tidspunkt nærmere begynder at lyde som en væltet værktøjskasse. 😁

    • Jeg har engang hørt den påstand, at et af de områder, hvor der er sket allerstørst fremskridt i bilproduktion er indenfor gummilister, og at det er en af årsagerne til, at modernere biler har mindre vindstøj end ældre modeller.

      I netop Citroën DS’s tilfælde har vi jo samtidig fat i en af de bilmodeller, der løbende scorer allerhøjest i min lille fetish for panelgab, og jeg tænker at et af de bedste midler til at reducere vindstøj i den vil være det gamle trick med tape. Jeg skrev om det her: https://viaretro.dk/2018/10/ugens-tip-verdens-nemmeste-topfartstuning/

      Det var godt nok i forhold til at forbedre topfarten, men det vil også reducere vindstøjen. Til en DS skal man huske at købe den brede tape.

    • Jeg undrer mig i øvrigt over, at billedet af den Pontiac Astek slap igennem spamfilteret? Den er storstyg!

    • Flot Matine, ikke mindst Michael`s flotte Saab historie.
      Kørte selv den sidste generation af 9-3 som firmabil (180.000 km på 3år) og måske den bedste bil jeg nogensinde har haft.
      Mener den hed “DITT”, de 2 “TT” stod for Twin Turbo og det er 10-12 år siden, med Hirsch tuning var der ikke mange Audi`er der ikke måtte vige i ydersporet på Autobahn :-)
      Mener faktisk, at denne motor endte i Opel`s Diesel topmodeller efter Saab lukkede ned.
      God Påske herfra.

    • Kørte en hvid 96 fra 1966 med påskriften på området mellem dør og skærm #100% GM free# finder desværre ikke pt et billede, sorry

    • Tusind tak @henrik-kusk, som @per-h skriver, kom motoren fra FIAT.
      For GM-rædselshistorien fortsatte. Dieselmotorer i personbiler blev mere og mere populære i Europa op gennem 90’erne. Naturligvis også på det største marked i Tyskland, hvor Opel som et af de store mærker kom i den situation, at de ikke havde en tidssvarende dieselmotor – deres talentløse ejere i USA ville ikke investere i udviklingen.
      I stedet indgik GM en alliance med FIAT-koncernen, som godt kunne lave dieselmotorer. Det skete så sent som i 2000, så i mellemtiden blev der tabt markedsandele …
      En sjov krølle på historien er i øvrigt, at Alfa Romeos 3,2 liter V6, som afløste Busso-motoren, er baseret på en GM-blok med top udviklet af Alfa Romeo.

    • @michael-s-lund , mht. “deres talentløse ejere i USA ville ikke investere i udviklingen.” var de måske bare endnu engang på forkant med udviklingen. Siden er det jo blevet helt normalt at købe motorer fra konkurrenten, i stedet for selv at smide milliarder i udvikling af ens helt egen. Folk i fortiden ville jo ha’ troet du var komplet idiot, hvis du dengang havde påstået at f.eks Mercedes og Renault ude i fremtiden ville dele motorer.

    • @westmus, GM var på ingen måde “1st mover” i den henseende, allerede i 1998 (to år tidligere) havde Ford indgået samarbejde med PSA-koncernen om dieselmotorer.
      Til gengæld har du totalt ret i, at brugen af konkurrenternes dele foregår i et omfang i dag, som man ikke kunne forestille sig dengang. Jeg tror det hænger sammen med, at fødekæden i bilindustrien er meget anderledes i dag, fordi de såkaldte Tier-1 leverandører har langt større indflydelse i udviklingsforløbet end tidligere – de er blevet systemleverandører og leverer til alle.

    • @michael-s-lund , en ting er jo også at bilerne uden at være blevet dyrere, med tiden er blevet mere og mere kompliceret teknisk og dermed også dyrere at udvikle. Samtidigt med at konkurrencen er benhård.

      Har Saab biler i øvrigt nogensinde været en god forretning? Saab 600 og 9000 var vel netop “delebiler” fordi Saab ikke selv havde nok penge i kassen til nyudvikle en bil fra bunden. En 900 var vel egentlig heller ikke en helt ny bil, men baseret på den gamle 99. Hvis der allerede tilbage i 70’erne var for lidt penge i kassen, er der næppe noget at sige til hvis det blev rigtigt svært at holde mærket kørende i nyere tid.

    • @per-h – ja 2,2 benzineren i min Brera er også en GM blok med Alfa top. En børnesygdom var at knastkæden strakte sig, så motoren kom ud af takt. Havde en 159er, der brugte 3 kæder på 100.000 km. Alfa Romeo betalte dog to af dem. Min nuværende Brera er en af de sidste, og der har de øjensynligt fået løst problemet. Den træge 6 trins gearkasser er vist også fra GM.
      For øvrigt er ugens fund måske den kedeligste Celica nogensinde produceret? Måske derfor ingen har nævnt den før nu?

    • Enig @westmus. Der ingen tvivl om, at der leveres meget mere teknologi for de samme penge i nyere tid. Det kan kun lade sig gøre, ved at producere smartere og i højere volumen.
      Du rører også ved et ømt punkt i forhold til indtjeningen i SAAB – der var underskud en stor del af tiden, bl.a. fordi volumenet var for lille. Men så var det, at GM skulle have hældt flere penge i foretagendet. Hvis man sammenligner med Ford, som overtog Volvo PV også i 2000, så investerede de i et helt andet omfang – Volvo lancerede mange nye modeller til sammenligning i de tidsrum. Ford gjorde det også i Jaguar.
      Om både GM og Ford må vi så sige, at deres ejerskaber af hhv. SAAB og Volvo PV, Jaguar og Land Rover blev knækket af finanskrisen i 2008.

      @per-h : MagnetiMarelli var pioner på common rail indsprøjtning i dieselmotorer til person biler, og det nød Alfa Romeo og FIAT godt af. Jeg ved det, fordi jeg selv var på besøg hos en forskningsgruppe på ETH i Zürich i 1990. De arbejdede med common rail og deres projekt var finansieret af MagnetiMarelli.

    • Åh ja SAAB det er sgu sørgeligt. Kørte lige en tur til nordjylland i påsken i min SAAB 95 2.3 T som min datter nu har overtaget og den kører stadig som en drøm og alt fungerer som det skal og så er den stor som en to værelses lejlighed hvilket er godt når der feriepakkes.

      Biler jeg gerne så hejst op i en kran og tabt er der mange af f.eks alle Audier, men en type jeg aldrig har synes om er de BMWer der hedder noget med x i navnet, de er stort set alle gumpetunge designet især over bagdelen – lad falde…..

    • @lars-d , jeg er heller ikke den store fan af Audi. Til gengæld er jeg imponeret af, hvordan VW-koncernen målbevidst er lykkedes med at bygge Audi op som mærke. Det samme kan man i øvrigt sige om Skoda.
      Tænk hvis GM på samme måde var lykkedes med SAAB. …

      SUV’erne – inkl. de nævnte BMW-modeller – fortjener at ryge til jorden eller direkte direkte i pressen som den blå Lincoln Continental (det burde dog ikke være sket med den!) som i klippet fra Goldfinger https://youtu.be/fyvDbUd3A2I
      Det slår mig i øvrigt med SUV’erne, de popper altid op lige før og ender som malplacerede dinosaurer i en efterfølgende krise. Sådan var det også ved finanskrisen i 2008, hvor en VW Touareg V10 fra det ene øjeblik til det andet blev til noget af i forgårs.

    • @niels-v : Som jeg skrev, har det noget med mennesker at gøre, som er der på det rette tidspunkt.
      Ca. samtidig med underskuddene i SAAB, så det f.eks. også skidt ud for Jaguar – det kostede Ford rigtig mange penge. Men alligevel blev de ved, og da Ford ikke kunne/ville længere, fandt de en køber (Tata), som havde viljen til at fortsætte.

      Lige nu er vi vidne til en moderne parallel tragedie, som jeg ser det – Alfa Romeo.
      De lancerede den – på mange måder – attraktive nye Giulia og tilmed SUV’en Stelvio. Men siden er der ikke rigtig sket noget. Der skulle følges op med varianter: En Sport Wagon, en Coupé, hybrid teknologi m.m
      Der sker rent ud sagt ikke en skid! Og salget falder – Alfa Romeo “kører” i hegnet!
      Om få år vil Alfisterne have det til fælles med SAABisterne: De tilbeder et dødt mærke (er jeg bange for) …

    • @michael-s-lund , der sker ikke så meget hos Alfa fordi lortet ikke sælger. Der er næppe en stor ivrighed efter smide en formue i en masse mere nyt, når det man allerede har sat i søen skuffer. Gætter på det var det måske var det samme der skete mht GM og Saab.

      Personligt tvivler jeg på at Alfa kan blive noget stort igen. Det ligger alt for langt tilbage at de lavede gode biler. 156 endte lidt som det afgørende søm til kisten.

    • @lars-d , det er generelt en uskik at hejse biler op i en kran og “tabe” dem bagefter, og jeg havde faktisk aldrig troet jeg skulle høre det fra en SAAB-kører. Jeg foretrækker generelt bare at ignorere dem jeg ikke kan lide, og jeg ville i hvert fald aldrig spilde kranenergi på den slags.

      Angående Audi vs. SAAB: Tyskerne har i min bog lavet cirka ligeså mange forskellige interessante modeller som svenskerne – en lille håndfuld, vel?

      Angående BMW’er med X i navnet: 325 iX har jeg altid godt kunnet lide, og den er bestemt ikke gumpetung over bagenden. Ikke engang som Touring, faktisk.

      @niels-v, det ville i mine øjne have hjulpet på GM’s eftermæle som kurator for SAAB-mærket, hvis de havde tilladt SAAB at lave nogle bedre biler. “NG” SAAB 900 var lige knap SAAB-navnet værdig (og i øvrigt gumpetung at se på), og det som @michael-s-lund påpeger med de “gamle” platforme som basis for det hæderkronede ex-fly-firmas biler var da heller ikke for fint i kanten.

      Det er da ironisk, at netop den ærkesvenske konkurrent Volvo har klaret at finde sig en sengepartner, hvor det fungerer. Og det på trods af, at de også laver gumpetunge biler.

      SUV? Jeg fatter det stadig ikke, men folk køber dem jo åbenbart.

    • Vi der bruger en gammel Saab som dagligdagsbil må jo blot sørge for at holde liv i dem. Foreløbig er det meget nemt for den går jo aldrig i stykker:>)

  • ViaRETRO wrote a new post 6 år, 1 måned siden

    Vi får travlt i efteråret. Meget travlt.

    Med “vi” mener jeg klassikerentusiaster, som de nu engang er flest her på ViaRETRO: De aktive, de kørende, de frem-OG-samtidig-tilbageskuende. Den slags, der god […]

    • Interessant bil, men porten i min garage er desværre ikke høj nok. 😬

    • Aaaaaaaah – jeg vil gætte på Mercedes-Benz, udelukkende grundet det tomme sæde til højre. Tog dog lidt tid at få øje på det ;-)

    • @jakob356. CHGP er stadig på programmet.

    • Klassisk bil ferie
      Som der står i baggrunden:
      der er mange veje der føre til Rom.

    • Og så lige i mente, at Express ikke kom med B20E motor men standard B20 motor, og var forøvrigt, typisk for en varevogn, i laveste udstyrsniveau.

    • Tak for endnu dejlig og opløftende Weekend Matiné. Som der rigtigt står i dagens leder, skal vi ud at køre i vores gamle biler nu.

      I går hørte jeg fra en kollega i Belgien, at man i landet har forbudt kørsel med vintage biler, angiveligt for at begrænse unødvendig smittefare. Det fik mig til at tænke på en gammel vittighed: Der findes kun én intelligent belgier. Og det er Tintin!

    • @sander-bonde-larsen, interessant valg: Hvis alt andet var lige, så ville jeg personligt til hver en tid vælge den originale bil – altså i dit eksempel den med indsprøjtning. I øvrigt læser jeg den ganske rigtigt umuligt ringe annonce således, at motoren ligesom bagtøjet også er ændret – nemlig til en B20E, som så yderligere er bygget om fra indsprøjtning til karburatorer. I nogle kredse vil det være totalt tabu, for så er den jo ikke “matching numbers” :-). Tror dog næppe det betyder noget her – men i original stand er den jo så heller ikke. Men en fed vogn. Jeg kan ikke lige finde højden på den nogen steder, men den kan da umuligt være højere end min 445, så kan helt sikkert være i min garage.

      @peter , det er stadig en god vittighed – en klassiker, faktisk. Åbenbart også sandt med tanke på det forbud…

      Og ja, @ronald – en fantastisk tur!

    • Man behøver ikke at se efter rust i bagklappen på en 145 Express som på den mere gængse Volvo 145. Den er nemlig af glasfiber. Jeg købte i sin tid en ekstra Ekspress, kun for at få fat i bagklappen til vores i orange farve. Resten af bilen blev skrottet. Det var jo bare en Volvo…

    • @sander-bonde-larsen , jeg går selv klart efter det originale, og det er en af de tunge bevæggrunde for, at jeg har en Volvo 1800S og ikke en 1800E. Som du skriver, lyder sådan en B18/20 rigtig godt gennem et par karburatorer – i mit tilfæde en B18B med to SU’er.

      @thuing , jeg er enig, K-Jetronic er nærmest bulletproof. Det sidder også i Porsche 911SC, hvor der aldrig er problemer. Bare det får lov til at røre sige regelmæssigt.
      Elektronikken i D-Jetronic ser ikke i sig selv farlig ud, den burde være til at fejlfinde på med de rigtige måleinstrumenter (spørgsmålet er så, om det er muligt at skaffe de rigtige halvledere). Men som jeg forstår det, er problemet ofte transducerne som f.eks, vakuumreguleringen med tilhørende slanger.

    • @michael-s-lund
      he he.

    • Det bliver vi aldrig uenige om, @sander-bonde-larsen og @michael-s-lund : Karburatorer lyder selvfølgelig bedst.

    • Der blev kørt – og med flittig brug af en tung speederfod …

    • Sikke et flot foto, @holmen!

      Volvoen er fin og sjov, og den vil sikkert vække flere smil end væsentligt dyrere biler rundt til træf.
      Men er det ikke en bil, man køber som 3. eller 4. klassiker? Altså når man er “dækket ind” i forhold de tradtionelle biltyper i vores segment. Tænker på cabrio, GT, sportsvogn, luksus-flyder eller rå motorkraft.
      Ejede jeg kun den Volvo, ville jeg savne noget af den hedonisme, drengedrøm og wauw-faktor, de nævnte biltyper typisk repræsenterer.
      Håber, I forstår, hvad jeg mener.

    • @sander-bonde-larsen : Ja, mangt en VW-Porsche 914, Mercedes og mange andre med D-Jetronic har fået monteret karburatorer, da mange mekanikere har berøringsangst over for de gamle anlæg. Reservedelene kan være svære at finde, så ren hovedet-under-armen reservedelsudskiftning er en dyr (og tidskrævende) proces. Der er dog nogle helt typiske syndere og gode guides på nettet til diagnostisering. Bl.a. “Dr D-Jets” (https://oldtimer.tips/en/d-jetronic).

    • @skaanning , det er sikkert ikke alle der har en klassiker for at opfylde ungdommens drøm om luksus eller fart. Der er garanteret også folk der har dem fordi de har en personlig relation til modellen, det er noget som “genskaber” oplevelser fra fortiden.

      Som f.eks ham her: https://www.tvmidtvest.dk/holstebro/kaerlighed-ved-forste-bruuum-fluesmaekkeren-er-nyforelsket-i-en-lastbil

    • @westmus naturligvis er der mange indfaldsveje til at anskaffe en klassiker. Og det samme gælder personlige minder og relationer til en særlig model – f.eks dagens Volvo eller lastbilen, du linkede til. Det har du ret i.
      Men mon ikke drengedrømmen om den åbne sportsvogn, luksusflyderen osv fra dengang man var en stor knægt, alligevel procentuelt fylder meget blandt klassikerkøbere…?

    • Jeg tror @skaanning har mest ret her. En af mine bilvenner ynder at påstå, at “ingen vel drømte om en firedørs bil da de stod med næsen mod udstillingslokalets rude” (eller noget i den stil, frit citeret.

      Det ved jeg jo er forkert, da jeg eksempelvis drømte om en Jaguar XJ6 – men ganske rigtigt også mange andre, flertallet af dem GT-vogne.

      Og så igen: Hvis man vælger smart nok, så kan man få både i pose og i sæk, og jeg er fortsat slemt glad for min Scimitar GTE, Grand Touring Estate. Sådan een kunne godt være min eneste klassiker, hvis det skulle være.

    • @skaanning Takker – turen i sig selv var endnu smukkere. En ganske fin måde at fordrive tiden med den lukkede smittekæde. Små vejen omkring Esrum sø og Arresø med en afstikker omkring Gurre og Hornbæks bagland.

    • @claus-ebberfeld din ven har nok langt hen ad vejen ret ang. 4-dørs-biler. Men de fandtes jo også som eksklusive luksusbiler. XJ, diverse MB og BMW f.eks. Og dem har der nok været en purk eller to, der har drømt om. Og stadig gør. Med rette.
      Personligt var det de eksotiske biler, man kun kendte fra bilkort, der brændte sig fast i min drengehjerne dengang. Bare det at se f.eks. en Porsche (ligegyldigt hvilken) var en kæmpe oplevelse, mens naboens nye Ford Orion var helt ligegyldig. Og derfor kører jeg Porsche i dag og ikke Orion. Når jeg i dag ser en af de gamle hverdagsslidere vækker det en behagelig nostalgi og tanker om.den gamle villavej, men det vækker ikke passion, kærlighed og eventyrlyst, som når en Pagode eller en Triumph TR suser forbi.
      Men andre har det heldigvis anderledes.

    • Jeg kan fornemme at Viaretro medejer Hr. Nauntoft må være på bekymrende afveje med hans klassikerhobby, hvis 2 dørs og sportslige/luksuøse biler er det rigtige. 😄 Eller også er klassiker/veteran verdenen alligevel bare meget større end det gennemsnitlige Viaretro segment.

    • Ingenlunde, @westmus , for “enhver klassiker er bedre end ingen klassiker” og der er mange veje, der fører til Rom. Og du har helt ret: Klassikerverdenen ER da meget større end det gennemsnitlige ViaRETRO-segment. En af mine andre bilvenner bliver ved med at prikke til mig for at skrive noget om klassiske lastbiler, som jo virkelig er et område, vi ikke skriver om ret ofte.

      Men indrømmet: Jeg gad godt se en statistik over, hvor mange små purke der i sin tid drømte om en Landrover!

  • Et lille lys i stilheden

    Jeg har lyttet til Bob Dylan og læst Tintin i denne uge og begge dele viste sig at gøre mig godt. Tidens ugunst præger os alle – det er vist mildt sagt. De ellers livlige forums og Fa […]

    • Søren, tak for dit følsomme indlæg. Det er da fantastisk at du er vendt tilbage til din oprindelige metier som guitarbygger. Det lyder hyggeligt. Jeg fik selv aflyst en fantastisk tur til Los Angeles og New York. Det positive er, at jeg ikke har kunnet finde flere overspringshandlinger, så jeg nu har fået skilt min MGBs motor ad. Hvem ved, måske kan jeg få den klar til racersæsonen engang starter…
      Marinaen er næsten lækker i den meget tidstypiske farvekombination. Og prisen er rimelig, men jeg er bange for at begejstringen ved åbning af garageporten hurtigt vil fortage sig.

    • Hej alle.
      Undskyld mig lige at jeg stiller et spørgsmål uden for dagens emner.
      Er der nogen, der ved, hvor man kan finde de 2 videoer om Niels Birkemoses utrolige tur til England efter en Lotus Eclat?
      På forhånd tak!

    • @skaanning. Dem kan man finde på vores Youtube kanal: https://www.youtube.com/watch?v=iA05TylKfns

    • @jakob356 – har du købt den..? :-)

    • Den artikel om turen Esbjerg København Mangler lidt korrektion om årstal for Fiat 850 var ikke i produktion i 1960 Den startede i 1964 Men det var måske en prototype der var med færgen i 1960?? Ved ikke om man testede biler i området ved polarcirkelen dengang så den evt kunne være på vej derop

    • Tak for at minde os om ViaRetro MotorTV. Jeg benyttede aftenen til at gense nogle afsnit. Genialt TV! Ikke mindst selvfølgelig om Lotus’en. Klasse!

    • Og navnet på farven er jo et af de bedste argumenter for at købe en bil, det ved alle da: “Harvest Gold” emmer bare af god stemning og høj klasse, Jeg kan rigtigt godt lide denne Ugens Fund, så tak igen, @jakob356 . Og i og med at den rent faktisk står her på Fyn, så er den jo noget nemmere at tjekke og i sidste ende at hente hjem end eksempelvis Niels Birkemoses navnkundige Lotus Eclat. Ja, jeg kan sågar godt lide, at det IKKE er den smarte coupéudgave!

      Angående det med, om “den er nok sjovere at se på end at køre “, @skaanning . Tjah…jeg gætter på, at den er sjovere at køre i end min firmabil. Eksempelvis. Men sådan er der jo så mange referencerammer.

    • Jeg fandt i øvrigt et ældre billede af den samme bil, hvor den står med tagbagagebærer og rævehale i antennen – se herunder. Da den nu ikke har træk er tagbagagebæreren jo fin nok, men rævehalen ville jeg personligt undvære…

    • @herluf-jensen. Det er rigtigt, for hele historien er en tidsrejse. På turen går der ca. 40 år, scenen på Wittrup Motel er fra slutningen af 90’erne.
      Færgen Halsskov er i sig selv en tidsmaskine, for da den sejlede fra Knudshoved var det omkring 1960 i en sorthvid verden. Ved ankomsten til Halsskov ca. 45 minutter senere er verden blevet i farver, og vi er havnet i midten af 60’erne, som jeg skriver.

    • Vejret var jo fremragende i går lørdag, så det blev også til årets første tur i den ene klassiker, som her ses på behørig Corona-afstand til en 914 2.0, der er blevet startet op med god udstødningslyd.

      Jeg fik ikke kørt på hovedvej A1, men på en anden historisk vej: den gamle E4 syd for Herfølge. Snorlige skærer den sig gennem landskabet, efter sigende fordi Valdemar Atterdag slog en streg på kortet – der skal vejen fra Køge til Vordingborg gå!

    • Jeg kan også godt huske turen på Hoved 1 når vi skulle til sommerhuset i Silkeborg fra Herlev i mine forældres bekendte Hillman Minx 1936 med 4 voksne og 3 børn og oppakning på taget til 14 dages sommerferie. Der var indlagte kaffe- og tissepauser faste steder og bl.a. ved Benløse Runding – som det hed – var der stop. Forresten handlede jeg senere meget hos Benløse Slagteren der havde nogle fantastiske bøffer :-). Historien om de sorte flag husker jeg også tydeligt og alle tilskuerne der trofast stod ved alle rundkørsler og hovedgade i byerne på turen – det var før man lavede ringveje udenom byerne :-) – og kiggede på “færgetrækkene”.
      Wittrup Motel var også et yndet sted når der havde været enkebal på Damhuskroen om tirsdagen før i tiden – her endte mange “enker” og tilbedere efter dansen på kroen….

    • “Enkefræs på Dammeren” har jeg hørt om, men aldrig været til.
      Interessant, at det via hovedvej A1 gav “aktivitet” ude på Wittrup ;-)

    • Alle mine ture i klassiker runder hovedvej A1. Faktisk alle mine ture, også dem med hunden om aftenen, da den ligger lige for enden af min indkørsel.

    • Enig med Breinbjerg; ALLE min ture krydser ogsa A1 da jeg bor 500m fra den.
      Som barn var det en “søndag aften udflugt” for hele landsbyen at gå til Roskildevej (A1) og se på køen hjem fra sommerhusene.
      Wittrup er stadig et godt spisested, og jeg har anvendt det som afslutning på Morgan Club Denmark arrangementer.
      I øvrigt er det “Sallies” – Wittrup Motels restaurant – der har bespisningen på den nye RaceHall i Høje Taastrup; der i øvrigt også ligger ud til Roskildevej (A1).

    • Det jeg husker tydeligst fra færgelejerne ved Storebælt, når vi kørte fra Randers over og besøgte “de fortabte” i Kbh, var de der seje benzinbiler, som kørte på deres eget spor mellem vognbanerne. De var seje!
      Vi havde en af de første ID19’er i Jylland, som min far købte i 1960. Et andet minde fra dengang var at ham, der holdt bagved os for rødt nede i “Strømmen”(vistnok det eneste trafiklys i Randers) , kom hen og bankede på min fars siderude og fortalte at vi var punkteret på BEGGE bagdæk! Han havde ikke set radialdæk før – og far fortalte ham at den også var gal med begge fordæk, gik han en tur rundt om bilen og checkede. Mærkelig bil!

    • @henrik-kusk, tak for tippet. Måske Wittrup/Sallies kan bruges som en del af et ViaRETRO kørearrangement.

      @Figaro, jeg husker også tankbilerne, mon ikke literprisen var lidt højere end ellers …
      Sjov anekdote med dækkene, sådan ID/DS repræsenterede virkelig noget meget anderledes – nok ikke set siden i samme omfang.

    • Tjah, @michael-s-lund , apropos det med anderledes og i hvilket omfang og vanens magt: I fredag så jeg en Tesla køre ind på en tankstation. Og den var ubemandet, hvilket selv en Teslakører må have set, så det kan ikke have været for at købe “mad”…

    • Benzin til plæneklipperen måske?

    • Han stoppede ikke helt op, så nej, @ole-jagmann .

    • Måske Teslaen bare var kørt i byen for at blive vasket, @claus-ebberfeld, men fandt ingen vaskehal på den ubemandede tank …
      Jeg har selv lidt fokus på robotiseret rengøring for tiden, da vi er stoppet med vores rengøringshjælp af sikkerhedshensyn, så jeg kigger pt. på robotstøvsugere og opdagede herunder, at der også findes robotgulvmopper!
      På den måde vil jeg få mere tid til de klassiske biler – ny teknologi for at kunne nyde gammel teknologi.

  • Det er NU bilferien 2020 skal planlægges.

    Man gør selvfølgelig klogt i at planlægge den fleksibelt. Jeg ville for eksempel nok vente lidt med at reservere hotel, selvom man sikkert kan få nogle særdeles fornu […]

    • CUJO. Det perfekte,”havde jeg haft pegene” køb. Ja den er vild.
      Som gammel “Bøder” i torpedobåds-eskadren ligger den lige til mit højreben. Total “Søløvenklassen”. For helvede vi fik brændt noget fuel af.
      Monti

    • Norge’s krone er under gevaldigt pres samstemt med Nordmændenes barnlige naivitet omkring landets oliereserve er lig med en stor Rasmus Klump, hvorforen stor del låner til hid og did, gør højst sandsynlig at en fin handel kan gøre?
      Husk dog at Told/Moms skal med i ligningen..
      Fremragende billede af biler på display, kan se at min snarlig hedengange Champagne Dino er repræsenteret..

    • Alle-gro – den løber og løb jeg skrigende fra – og til en, i mine øjne høj pris

    • Enig med @h-p-thygesen i, at den Allegro er alt for dyr – også selv om den er fin osv.
      Bevares, den er da sjov nok, men mon man ikke hurtigt bliver træt af de elendige køreegenskaber og den rædselsfulde kvalitet?
      @ondemand du kan desværre godt regne med, at MeToo vil komme efter en evt. artikel om den bemeldte “tærte”. I en tid hvor visse mennesker i ramme alvor mener, at den næste James Bond skal være en sort kvinde, kan ALT ske!

    • Khashoggi! Der var en klokke der ringede. Tilbage i 70’erne og 80’ernes kulørte ugeblade var en Adnan Khashoggi tit og ofte omtalt, så der måtte lige gugles lidt. Hans far var en Mohammad Khashoggi – personlig læge for den Saudi-Arabiske konge. Mon ikke det er den gode Mohammad der købte den yacht dengang?

    • @jewer , du har helt ret – altså, det var ikke paratviden for mig, men ifølge Wikipedia var Dodi Al-Fayed Mohammed Kashoggis barnebarn. Intet under, at han blev kendt som Dodi, i øvrigt – hans fulde navn var åbenbart Emad El-Din Mohamed Abdel Mena’em Fayed.

      Allegro. Åhh, en interessant vogn på SÅ mange planer! Jeg er enig i, at bilen virker dyr – men altså, 31.000 danske originalkilometer og een ejer? Hvis dén historie er ordentligt dokumenteret så er det penge værd. Så hvis den samme bil virkelig har været til salg til 28.500, så burde den helt sikkert have været Ugens Fund dengang. Måske har jeg overset emailen til ugensfund@viaretro.dk?

    • @monti , Cujos 2700 heste er fra to motorer med 18 cylindre – men da de kører på diesel kan de umuligt forbrænde mere end et par gryder friture :-)

      Sjældent har jeg ønsket at have et par hundrede tusinde Euro brændende på lommen som lige til dét auktionsnummer. 16,5 meter yacht er jo et flydende sommerhus.

    • Der er god plads på vejene til klassiker kørsel. Desværre ikke for min Elan Emma. Hun nægter at starte og jeg har uden held prøvet det gængse. Nu leder jeg efter en mekaniker i Århusområdet der kan få den kørende igen. Ja måske skal lidt længere væk for at finde en. Nogle ideer tak?

    • @claus-ebberfeld , ofte er større motorbåde af vis alder ikke nødvendigvis dyre at købe, men driften …
      Jeg hørte en gang en udbrede sig i den lokale sejlklub om, at han havde brændt for godt 15.000 kr. diesel af på en tur til Aarhus og tilbage igen for klubben (fordi han havde sådan et godt hjerte …). Til sammenligning med Cujo var hans båd bare et yoghurtbæger.
      Ofte ser man større motorbåde lunte ud af havnen, bare for at ligge for svaj lige udenfor.

    • @lars-d , når jeg tænker på alt det bøvl jeg havde med min Mercedes SLC, der ikke kunne starte i min første ejertid, så kan jeg anbefale Johannes Graversen i Hinnerup, stort set omme i din baghave: Efter at min Mercedes havde stået stille siden november startede den ved første drej på nøglen i dag. Hvis han kan fikse den, så kan han også fikse din totalt analoge Lotus.

      @michael-s-lund , helt enig: Selv om den er købt for en slik så skal der selvfølgelig budgetteres til både drift og service af de 18-cylindrede, det er klart. Men det ændrer ikke på, at man har fået en slags million-Euros-yacht for en femtedel. Og hvis det der er sparet virkelig er tjent, så er man jo undervej blevet kronemillionær på købet :-)

    • Lars D: Har du benzin på tanken!
      Gnist og benzin frem til motoren. Resten er ren filosofi og indstillinger.
      Hvad er problemet?

    • Claus, man sender jo ikke tips ind fra Veteranposten hvis man selv overvejer at ringe på bilen vel :-) og med hensyn til omreg.af sådan en bil, så kan det jo være fra mand til kone i forbindelse med dødsfald

    • Lars D, hvis Elan har noget til fælles med MGB (Lucas) så tjek lige at der ikke er faldet en ledning af på startermotoren…

    • @ulrik , delvist enig: Hvis man kun er nået til at “overveje at ringe på bilen”, så kan man roligt sende den ind til ugensfund@osv. Hvis man seriøst overvejer at købe den, så er det selvfølgelig noget andet. Og hvis mand HAR ringet eller sågar har set den, så kan man også: Så kan man jo faktisk bidrage til salgsannoncens oplysninger, og den slags vil både ViaRETRO og Ugens Fund-læserne helt sikkert sætte pris på.

      Tilsyneladende har ingen den der Allegro, men hvis den vitterligt står som en sand tidskapsel og historien er rigtigt, så er prisen nok ikke helt skæv heller.

    • @ondemand og @skaanning , det her med at gå tilbage i tiden kan godt give problemer, som I skriver. Og “kaffe og kage” kan måske få nogle fra MeToo på banen, men det hører jo med til en historisk beskrivelse. Det behøver ikke en gang at ligge mere end knap 20 år tilbage, bare se her i klippet fra “Polle fra Snave”, hvor Jøkke giver kaffe med “faldstammer” … https://youtu.be/Wf1pfzeQJTI

      I øvrigt er det med Dagmarkage meget landsopdelt, for i Østdanmark hedder det Smørkage eller Wienerbrødskage – den, der smører godt, kører godt!

    • @claus-ebberfeld ved ikke om dén Allegro har været oppe tildligere, men sendte den som forslag til ugens fund for 2 uger siden..

  • Hent mere