• Der er en klassisk bil til enhver. Selv som modelbil.

    Onsdag skrev Søren jo om en mikrobil. Dem er jeg egentlig ikke så meget for. Men uden direkte at skrive dét, så valgte jeg i stedet med fuldt overlæg og h […]

    • Fin artikel om de iltre italienere – tak for den.

      På trods af, at jeg ikke aner, hvad jeg skulle bruge den til, trykker den brune Bentley på alle de rigtige knapper i mig.
      For pokker den er fin – sjov historie, to-tonet brun og smukt bordeaux interiør.
      En bil jeg ikke anede jeg ikke kunne undvære, førend jeg så billederne.

    • I forlængelse af den af L’easy’s afbillede gule F1, så er her et billede af dens fætter der var under hammeren i Monterey for nogle uger siden, da jeg var på en lille intensiv ferie der i Car week’en.

    • Forslag til lidt alternativ rute i nærheden af Middelfart.
      Ja, jeg ved det godt, jeg skulle jo som lokal mand have meldt mig under fanerne til at være med til at planlægge turen, men sådan blev det ikke, og derfor melder jeg mig bare som ham den irriterende type, der blander sig efter andre har gjort det store arbejde.

      Fra Claus kunne vi køre gennem Indslev Tårup, til højre ud på rute 161, til venstre ned gennem Indslev, lidt højre/venstre op til Mosegård og derfra stort set ligeud til Hygind, hvor vi rammer den planlagte rute.

      Ud af Middelfart kunne vi også vælge at dreje til højre af Øster Hougvej, ud forbi golfbanen og marinaen, gennem Svenstrup og så ud på den planlagte rute af Assensvej. Det er dog en omvej i forhold til det planlagte, hvorimod mit forslag til turen fra Claus til Hygind bare går af mindre veje.

      Jeg er fuld af forståelse for hvis I bare fastholder den offentliggjorte rute.

      Dejlig Bentley, og så oven i købet en dansk bil. Det gør altså en forskel i min bog.

    • Dacia 1300 ; jo sådan en havde en af mine kollegaer da jeg arbejdede på rockwool i firserne. Der kunne man på p-pladsen se et stort udvalg af de biler fattigfirsernes økonomi tillod en simpel arbejder at have. der var en overvejende del af de billige øser fra den dengang stadigt eksisterende østblok. Dacia, Lada, zastava/YUGO, Skoda Moszkowitz, Wartburg; Polda og Jalta. Dog var der endnu ikke dukket nogle Trabanter op.
      Mange havde jo nok købt netop disse biler af økonomiske årsager, men en del af kollegaerne (kammeraterne, som Kurt Jespersen sagde) havde skam nøje udvalgt bilerne af ideologiske årsager. Fagforeningsfolk var på den tid ofte på studiebesøg bag jerntæppet og dér var det faglige indhold af og til besøg på bilfabriker. Det gav, hvor mærkeligt det nu kan lyde i dag, lidt status at køre østbil og lidt karrierefremmende var det måske også i og med at der dengang faktisk var flere mugligheder for ledelsesposter i fagbevægelsen med et lille vederlag.

    • “Dejlige Dacia”, jeg husker overskriften på brochuren. Min bror og jeg morede os i 1980’erne med at samle på bilbrochurer på østeuropæiske biler. Selv i dag har Dacia godt styr på marketing: “Another one bites the Duster!”.
      Dacia 1300 bør være det helt rigtige som klassiker i fuld størrelse lige nu, for ekspansionsbeholderen er kæmpestor og i glas. Den kan tages ud efter d. 15. november og bruges til at fermentering af grøntsager i den kommende vinter – noget af det mest hotte i madlavning for tiden.

    • Puha, den der Campen auktion over den sønderjyske samling er mærkelig. Bortset fra en enkelt VW samba bus, tror jeg ikke der en eneste af de nævnte biler, jeg kunne have lyst til i min garage. Sjovt hvor forskelligt samlinger kan opbygges..?

    • Arhh, @soren-w – den der Bonneville-Volvo, den ville da passe godt i den spændvidde du ellers demonstrerer!

      @klaus-r , det fremgår ikke hvorledes den fine 1:8-model er rustbeskyttet, men nok bedre end du beskriver originalerne: Jeg tror faktisk slet ikke det er Dacia, der har lavet modellen.

      @audifirs , pragtfuld historie fra den virkelige verden – for ja, status findes jo i alle afskygninger.

      @leo-jensen , jeg undskylder mig med, at jeg har været lokal i så kort tid, at jeg ikke ved bedre! Herunder heller ikke er i stand til at afgøre om den ene eller den anden af de to ruter er bedst…

    • Jeg har fået et spørgsmål angående sæsonafslutningskøreturen på lørdag den 12. oktober: “Skal vi mødes kl. 10 og så først spise kl. 17:30?”

      Nej, det ville jo være umenneskeligt, og det er også derfor at Søren i ovenstående beskrivelse har skrevet “Vigtigt: Skal du med på køreturen, så husk din madpakke.”

      Og hvornår skal man så spise den? Jo, det fremgik af en tidligere Matiné, at der var indlagte pauser på turen, men ikke af omtalen af turen i denne ovenstående Matiné, så jeg gentager det lige:

      Så vel mødt på Hindgavl Slot i Middelfart lørdag den 12. oktober kl. 10 til en sensommer/efterårstur i det sydfynske. Der er indlagte stop cirka kl. 11, kl. 13.45 og kl. 15 inden den sidste post, Spisehuset Faaborg Havn kl. 17:30. Hvis man vil, så spiser vi aftensmad her (bemærk at det er mod egenbetaling) – og hvis man har langt hjem, så har vi forholdsvist lokale stor forståelse for de deltagere, der vælger at slutte turen inden aftensmaden og returnere 17:30.

      Personligt spiser jeg helt sikkert med, og det samme gør turtilrettelægger Martin Lindø Westergaard. Vi overvejer derfor at forudbestille et bord til to! Det skal nok blive hyggeligt…

      …men andre der allerede nu ved, at de HELT SIKKERT vil spise med i Faabrog kan jo lige give lyd fra sig: Så KAN det jo være at vi skal have et lidt større bord.

    • Der er i skrivende stund seks tilmeldte til spisning i Faaborg. Det lover godt – så selvom vi sagde at det var uden tilmelding, så lad lige et pip falde til mig, hvis du/I er med på spisning i Faaborg, ikke?

    • Lige en lille kommentar vedrørende selve historien:

      Den viste Dacia 1300 model er i størrelse 1:8 og ikke den mere kendte 1:18.

      Langt, langt de fleste modeller kan fås i størrelse 1:43 (den gamle Corgy Toys og Tekno størrelse). F.eks. en Simca 1501 her:

      https://www.ebay.de/itm/1-43-Norev-Simca-1501-Sedan-white-NEW-bei-PREMIUM-MODELCARS/283389846755?hash=item41fb59e4e3:g:N4gAAOSwsrlcG87n

      I størrelse 1:18 er det lidt sværere, men mange Fiat/Seat fås hos Laudoracing, se her:

      https://www.laudoracing-models.com/en/49-fiat

      Hilsen fra modelbilsamler
      Peter D

    • @audifirs: Det kan sagtens være, at det gav status i fagbevægelsen og på venstrefløjen at køre østbiler i 80’erne, men der var grænser. Historien går, at da Svend Auken ville købe sig en Wartburg, forhørte han sig først hos formanden for DKP, Jørgen Jensen, som svarede: “Godtnok er jeg kommunist, men jeg er også mekaniker. Jeg kører Toyota”.

    • Selvfølgelig, @peter-dyrelund , det er en slags slåfejl af gammel vane: 1:18 er jo noget mere udbredt end 1:8, der som det fremgår er en ret enorm model. Tak for korrekturen.

    • Ja, Claus. Det er jo 1:18, der er den sædvanlige størrelse. Jeg ved det, for jeg har selv 700 af dem :-)

      Prøv i øvrigt at se en anden her i den store størrelse 1:8. Den er da søøøø’

  • ViaRETRO wrote a new post 7 år siden

    Jeg har en sjælden kraftig uro i jernet.

    Og jeg forstår det faktisk ikke helt: Arbejdet med at få min gamle Volvo ud at køre for første gang i seks år går stille og roligt fremad – og her må jeg igen nævne, […]

    • Hold nu op for en flot dækning af Goodwood Revival. Jeg sad og så livestreaming, selv min kone blev fanget af det! Specielt Kinhara Trophy var fantastisk. Synd med safetycar til sidst. Jeg må derover! Måske næste år. Turen med Veteranbilklubben lyder som en god måde at starte på Michael, den må jeg høre mere om ved lejlighed…
      …måske til Fyn Revival i oktober? Håber vi ses der…? Nå, det er kørevejr i dag så…

    • Hvorfor er der så meget hemmelighedskræmmeri om den bil, du har indkøbt, Ebberfeld?
      Og kommer der en gættekonkurrence som dengang, du købte en Roveren?

      Audi er et mærke, jeg ikke rigtigt har følelser for, men Ugens Fund ser fsktisk ret godt ud. God farve, pæne hjul (altså ikke de rædsomme BBS) og sjovt nok er det ikke helt uklædeligt, at den er lidt sænket.

    • @skaanning , det er fordi den er købt ubeset hvorfor jeg ikke har ordentlige fotos af den endsige har kørt den endnu…

      …og jeg vil ikke lancere den uden ordentlige fotos, simpelthen. Især ikke fordi jeg synes det er den fedeste bil jeg nogensinde har haft. Så, dér var en lille teaser mere!

    • @claus-ebberfeld : Maserati Merak?

    • Javel, ja. Ubeset? Og uden ordentlige fotos? Men har du ikke set ordentlige fotos af den i forbindelse med købet, @claus-ebberfeld ?
      Det lyder lidt vovet, synes jeg. Men jeg er også en bangebuks. Og du er jo ikke ligefrem grøn, når det handler om at købe biler.
      Ser frem til “afsløringen”, og håber 110% det bedste for dig.
      Men giv lige et lille clue eller drilsk hint! Den slags hjerneøvelser er sjove en lørdag aften, hvor der er helt tomt på vinreolen….. ak.

    • @soren-w , det skal I absolut overveje, det eneste der kan tage noget af glansen af det er, hvis det øser ned! Til gengæld er London tæt på.
      Som Stefan skriver i den anden tråd, er det vejret, der kan være en hindring for turen d. 12. oktober, men ellers er vi på.

    • Dejlig dag til en køretur. Lad os håbe 12. oktober bliver bare tilnærmelsesvis lige så god.
      Audien er sænket, og jeg synes i modsætning til @skaanning ikke at det klæder den

    • Vedr. “Sådan afslutter vi kørersæsonen 2019” er det naturligvis muligt at køre tidligt lørdag morgen, som Søren foreslår, hvis man har længere at køre.
      Alternativt er det muligt at lave en egentlig weekendtur ud af det og køre hjemmefra allerede fredag. Iflg. booking.com er der hele 9 overnatningssteder i Middelfart og omegn (bl.a. på Hindsgavl Slot).
      Det samme gælder selvsagt når turen slutter: at blive i Faaborg og omegn til søndag.

    • I dag var bare skøn, ja! Også en pragtfuld dag på Ring Djursland hvor jeg var i speakertårnet. Før var der for kort til at jeg kørte i bil over til banen, og nu hvor jeg er flyttet til Fyn er der blevet lidt for langt at køre i klassiker (i forhold til lønnen for at speake motorløb, vel at mærke)- så jeg nøjedes med at vaske SLC’eren i morges inden jeg tog afsted. Dén er da i det mindste klar til den 12. Om der er mere der bliver klar er et godt spørgsmål.

      Audien som model kan jeg også godt lide, og prisen virker ikke helt skæv. Men sælgeren kan lige få lov at bygge affjedringen tilbage til standard – og bagefter tage hundrede armbøjninger for den luftundervogn også. Og hundrede mere for fælgene.

      Godt bud, @per-joergensen , men nej: Det tør jeg ikke.

      @skaanning , det er en lang historie, men den kommer når bilen gør.

    • Lyder herligt med fælles køretur i oktober …idag var ren lykke bag rattet. En tur til Assens havn og jagt på kastanier på hjemvejen….

    • Jeg er naturligvis med til køretur på Fyn, og tænker vigør stop ved Sørens Garage, da det alligevel ligger på ruten. Så kan jeg jo still øl/vin klar.
      …men skal vi ikke melde til et sted? Der skal jo også bookes restaurant?

    • @per-joergensen mon ikke en Biturbo er mere sandsynligt? Købt ubeset i Italien eller Sydfrankrig…

    • @soren-w. Jeg tror vi aftaler med restauranten – den vi beslutter os for – at vi ringer fra Hindsgavl og siger et præcist antal som ønsker at spise aftensmad.

    • Jeg er med på aftensmad! Jeg er dæleme’ dog ikke med på en ubeset Biturbo – det lyder som opskriften på en slem skaldyrsforgiftning.

    • Mit gæt er Jensen.

      Såvidt jeg husker, var Claus ret glad for den på sin tur i England.

      Men få nu købt den Niva. Der er masser syd for grænsen.
      Før 1996, så afgiften ikke bliver for giftig.

    • Gæt bare :-).

      Niva er på listen, @ib-erik . Helt stensikkert. Selvom jeg ikke lige ved hvornår – men det bliver i hvert fald op til en vinter :-)

  • ViaRETRO wrote a new post 7 år siden

    Så lad os afslutte sæsonen med manér!

    Vi stak en finger i jorden og undersøgte interessen for en sæsonafslutning i ViaRETRO-regi i Weekend Matiné nr. 261. En køretur i vores danske natur – til den tid præget […]

    • Tommel op herfra til turen på Fyn.

    • Kørevejr. Cars & coffee i Odense er afprøvet og godkendt. Vel 25 biler af forskellig men høj kvalitet, og gode snakke. Dog begrænsede parkeringsmuligheder, men god kaffe i klassiske omgivelser på cafe Velodromet. Og så fik jeg opfyldt en gammel drøm. Fik testkørt en flot Peugeot 304 cabriolet. Den kører overraskende godt.

    • …og jeg er her på Fyn naturligvis også klar til en ViaRETRO tur på Fyn. Alternativt til Martins forslag, kan vi jo lave en ekstra rute for Sjællænderne, hvor vi mødes i Nyborg, og kører ad snørklede veje mod Faaborg. Vi kan evt. gøre kaffestop i min garage i Svanninge.
      Jeg er ikke sikker på, at de restauranter Martin har foreslået har lørdagsåbent så sent på sæsonen. Men så finder vi på noget andet. Lad os se, hvor mange, der er friske? (Ole Jagmann kan tage en færge over, og låne en bil, hvis MGen ikke er kørende..?)…

    • Tommelop til fynstur herfra!

    • Jeg er med på køreturen, og konen tager måske med.
      Er det rigtigt forstået, at det bliver en heldagstur, som slutter med aftensmad i Fåborg ?

    • Som nybagt fynbo, ViaRETRO-redaktør og inkarneret klassisk bil-kører er jeg også med: Naturligvis!

      Der er endda så tilpas lang tid til at der er håb om at turen kan foregå i min nye gamle klassiker, så vil vil det da virkelig blive en stor dag for mig.

      Det vil også være en oplagt mulighed for den tidligere omtalte session med “skitser til redaktørens nye garage”, hvis vi lige kan få lagt Vejrup ind som et kaffestop på ruten. Jeg giver kaffe, papir og blyant…

    • Uha den XJ40 ser fin ud, har haft 2 stk. og kunne godt igen. Det er rigtig solide biler og designet holder, den prøvede på at se fremad, ikke bagud som efterfølgerne. Men annoncen ser ud til at være væk, hvem kom først?
      Tak til Søren W for tilbuddet om at låne en bil til Fynsturen. Desværre er jeg i Shanghai der, ellers havde jeg takket ja.

    • @ole-jagmann – Jeg arbejdede også på argumenter for at købe en XJ40 mere. Nu vil jeg i stedet rette mit fokus mod at få ordnet skærmkanter og paneler hen over vinteren…

    • Det er da heller ikke for sent med Volvoen, @njal-fredhave . Der er jo en måned til! Næste gang skal jeg huske at have en akkumulator med…

      @ole-jagmann , det var ikke mig! Så kan jeg også komme videre med at tænke på andre biler :-)

    • Det gør den nemlig, @njal-fredhave : Man skal bare huske at købe een først.

      En af Volvoens kvaliteter var nu evnen til altid at starte – også en frostmorgen på 6 volt. Og også selvom den altid lød som om – nej, DENNE kan starter den ikke. Men det gjorde den. Selv efter at toppakningen var gået startede den faktisk stadig.

    • Er klar på køretur.
      Monti

    • Peter replied 7 år siden

      Jeg er helt sikkert også med! Rigtigt godt initiativ😊

    • Køretur med ViaRetro som sæsonafslutning: count me in!

    • @anders-prip – SÅDAN Anders, var ellers ved at opgive dig helt, da du ikke var til cars & coffee i Odense i lørdags? er der slået ingen sjællændere, der skal med på tur til Fyn. I må evt. Dreje af i Nyborg, så i slipper for stykket efter Odense med vejarbejde og 80 km/ t..???

    • Sjællændere SKAL dreje af efter Nyborg, det er lov, @soren-w !

      Men bortset fra det med Volvoen så var det nu slet ikke DEN jeg tænkte på til sæsonafslutningsløbet, men derimod min nye gamle bil, @njal-fredhave . Mere følger om begge, selvfølgelig.

    • @monti , din Midgets farve er simpelthen bare SÅ sindssygt lækker! Jeg tror det vil være drømmefarven til min Jaguar Mk2…

    • Jeg er også på til en efterårstur på Vestfyn.
      @soren-w : Restauranterne i Faaborg har åbent 12. oktober. Jeg har netop ringet og spurgt. Spisehuset har dog lukket mellem 16 og 17 og Det Hvide Pakhus har denne aften et arrangement med vinmenuer, som vel næppe er aktuelt for klassikerchauffører, som ikke har tænkt sig at overnatte. Men det må Søren og Claus jo vurdere. Her er links til de to steder: http://www.spisehusetfaaborg.dk/ og http://dethvidepakhus.dk/
      @njal-fredhave : Der kan sagtens klippes en sløjfe eller to af den foreslåede rute. Vi skal vel også have et par pitstop undervejs og have lidt kaffe og chekke olie og kølevand og sårn… :-)

    • Hej Alle
      Dejligt med interessen for køreturen på Fyn. Jeg er enig i mødetidpunktet bør rykkes lidt af hensyn til dem som kommer langvejs fra. Så derfor siger vi klokken 10.00 i stedet. Passer det bedre?

      Vi laver lidt ringen sammen i kulissen og så vender vi tilbage med den endelige plan i næste Matiné, men vi kører den 12. oktober.

      ViaRETRO klubmedlemmer får disse info serveret i deres mailboks.

    • Ups, så skal jeg lige have en bil klar til den 12. oktober!

    • Glimrende idé med køreture – dem burde der være nogle flere af – ligesom vi engang arrangerede med udgangspunkt i AJ-tanken. Nu blev dette initiativ publiceret i en offentlig Matiné, – er man så generelt inviteret, eller er det en forudsætning, at man skal være klubmedlem, som Søren antyder?

    • @alfahahn. Dette er en generel invitation.

      Ville bare sige, at klubmedlemmer ikke behøver at holde øje med kommende Matinéer for flere oplysninger, da de modtager dem personligt.

    • @soeren-navntoft Mange tak, lyder godt. Jeg prøver, om jeg kan afsætte dagen, vil gerne :-)

    • Hej alle. Super god idé at slutte køreåret med manér! Jeg deltager gerne fra Sjælland og glæder mig over det blev kl.10 😅

    • Lyder godt med en efterårstur, den er jeg med på…

  • ViaRETRO wrote a new post 7 år siden

    Varmeapparatet i min Mercedes SLC fungerer fremragende.

    Og det samme gælder dens evne til at afdugge forruden. Og i øvrigt dens vinduesviskere også. Det har jeg opdaget i den forgangne uge, og det er så […]

    • Min ene gamle bil (en gammel firebird) har hverken AC eller for den sags skyld varme installeret. Varmeapparatet er af uvisse årsager ikke koblet til. Alligevel har den sit helt eget varmesystem i form af udstødningen.. Motoren laver en helt del varme. Gennem den monterede udstødning giver den meget varme til fødderne – så meget, at man helst beholder skoene på.. Jeg har indstillet mig på, at sådan er min bil bare.
      Min Sierra er en “Laser” som vist er den med mindst udstyr. Heri virker varmen dog som den skal!
      Spa six hours – kunne det være en kandidat til en Viaretro tur i 2020?

    • Hmm…er det nødvendigt at hive et fly ind for at lege videre med numerologien? Ville det oplagte ikke være vores fladtrykte ven, Volvo 262?

    • Jeg tænkte, det @skaanning tænkte :-)

    • Mon Viaretro gemmer Volvo til 264?
      Tror ikke, jeg selv ville eje en 262/264, men disse støbejernsklodser har noget særegent og charmende over sig. Og de er sjældne fugle i veteranlandskabet…

      Clipper’en er virkelig flot. Gad vide, hvad de handles for….?

    • Hej Claus vi ses på Spa og jer der ikke har stået på toppen af Eau Rouge lørdag aften og set Ford GT 40 Jaguar lowdrag Ford Falcon og over 100 andre biler race forbi vil jeg bare sige KOM AFSTED det bliver ikke bedre.
      God Weekend.

    • @skaanning , nææ, ikke “nødvendigt” – men noget andet: 262 C har vi skrevet om før, og jeg tænker det ikke var relevant at gøre det igen før en af redaktionsmedlemmerne eventuelt får anskaffet sig en selv. Eller i forbindelse med en testkørsel, hvilket måske er mere overskueligt.

      Angående det med at sælger skriver at Ugens Fund skulle være “super til motorsport i 65-klassen”. Hmm – nu ved jeg ikke helt hvad han mener, men det er da rigtigt at den sagtens ville kunne bygges til det. Men så vidt jeg kan regne ud vil Fiaten komme i klasse Mini Cooper 1275, og sådan een er i hvert fald mange gange mere super til det.

      @morten-rasch , MÅSKE ses vi: Jeg har ikke planlagt noget endnu, og jeg har motorsport på programmet samtlige weekender i september og den første i oktober. Men jeg er helt enig i din betragtning: Spa Six Hours er et fantastisk arrangement, og ViaRETRO har da også lavet flere rosende reportager derfra – eksempelvis den her, hvis nogen lige skal have frisket hukommelsen op:

      Til vaflerne i Belgien: Spa Six Hours

    • jewer replied 7 år siden
  • ViaRETRO wrote a new post 7 år siden

    Behøver ViaRETRO sin egen køretur til at afslutte sæsonen?

    Ser man på de mange tilbud om træf og køreture som er i vores arrangementskalender, kunne svaret nemt være et klart NEJ. Dog synes jeg, at der er fle […]

    • Fin artikel om SAAB, Michael!
      Man skal nok have ejet en for helt at forstå dens charmerende særheder.
      Har selv en 1996 900 s2 som hverdagsbil, og det er en bil af høj kvalitet og robusthed. Den skal i øvrigt snart på pension og gøres pæn.
      Du har ret i, at 900 cabrio godt kunne ende som overklasseløgenes hipsterbil. Endnu er priserne rimelige, men det ændrer sig sikkert. Så køb din nu. Bare ikke en rød, vel?

      Ugens fund ser lækker ud, og kører sikkert lækkert. Men uden en meget overbevisende historik og dokumentation for at bilen gennem årene har været “behandlet” af kyndige fagfolk, ville jeg nok ikke turde. En hjemmemekaniker-lotus lyder sgu lidt farlig.
      Omvendt er der sikkert folk, som oplever deres Lotus som pålidelig og nem..

    • @skaanning , det er skam en rolle 900 s1 Cabriolet allerede har. De pågældende er snarere begyndt et spekulere over, hvad de skal have i stedet. I 2021 bliver den veteran, og jeg kunne helt klart godt tænke mig een – den skal være i turkisblå metal og med lysbrunt interiør.

      900 s2/9-3 s1 bliver ofte beskyldt for at være en Opel Vectra i forklædning, men i virkeligheden er den det ikke så meget. Opel ønskede det skulle være sådan, men SAAB gjorde (som sædvanlig) noget andet. Forhjulsophænget er SAABs eget, mens baghjulsophænget er Opel – men det bliver den ikke en Opel af!
      Jeg har selv haft tre af dem som dagligbiler – 9-3’erne med turbo. Simpelthen fremragende langtursbiler. Motoren vibrationsfri med modsatroterende balanceaksler.

    • Jeg bliver så glad, når jeg møder en SAAB i trafikken.
      Det sker heldigvis ret hyppigt.
      Ud af de små tyve parkerede biler hér er de to af dem SAAB.
      En 93 og en 95.
      Jeg håber de bliver holdt kørende i mange år endnu.

      Den der Bertone Nivola ligner da noget lavet af slatten budding!
      Så er 4C udgaven mere spændstig og nok meget mere egnet på en bane, som en Nivola selvfølgelig skal være.
      Perfekt lille bil at køre til og fra F1-banen for Nuvolari, hvis han havde siddet i en F1-racer i dag…

    • Har været fast læser og “kommentator” på Viaretro en række år efterhånden. Tror aldrig, jeg har oplevet en så ikke-eksisterende respons på en weekend martine som i denne omgang. Underligt…
      @michael-s-lund turkisblå? Heftigt. Selv om jeg kører SAAB, er jeg ikke ekspert. Er turkis en originalfarve?
      For et par år siden kom jeg forbi en grøn 900 s1 sedan.
      Et bondemandssalg til ingen penge. Slog dog ikke til. Jeg skammer mig nu.
      Min nuværende SAAB er rød – som i meget falmet rød! (blyholdig lak..ak) En autolaker fortælller mig, at de forskellige hjemme-tricks for at fikse lakken er spild af tid og penge. Det holder ikke i længden.
      Har nogen VR-læsere erfaring med den slags? Hører meget gerne nærmere…

    • @skaanning , jeg tænker de få kommentarer skyldes, at mange af de faste kommentatorer har været til diverse arrangementer i weekenden, bl.a. til Rømø Motor Festival. Inde på FB har man kunnet læse om deres prøvelser – først og fremmest kø-problemer. Måske det udkommanderede og trafikdirigerende hjemmeværn har kunnet formilde dem med en “Shubidua Altankasse” …

      Men ellers er det jo arrangementer i ViaRETRO-sammenhæng, Søren opfordrer til i sin leder, måske med et på Fyn i oktober. Selv er jeg overbevist om, at både klassikeren og vi sagtens – og hellere end gerne – kan tage turen til “Danmarks Have”.

      Hvad næste år angår, vil jeg allerede nu sende en prøveballon op for at høre, om der kunne være stemning for at tage en tur til Møn, for via små veje i vest, ende på de hvide klinter i øst?
      Forplejning- og indkvarteringsmuligheder forefindes.

    • jewer replied 7 år siden

      Haha – rart at se at der er flere herinde der har gamle Saaber som dagligdagsbil. 2 stk. 1998 9-5 2,0 T hér:>). Superdejlige biler – men de har altså deres lidt uhensigtsmæssige særheder, synes jeg.

    • @michael-s-lund jeg er frisk på en Møn tur! Møn (og Bogø) er aldeles undervurderet. Jeg gad godt bo der. Man kunne jo køre til lidelund? Andre arrangementer ville også være fine. Alt er bare så langt væk – eller også bor jeg langt væk…

    • Hej Søren, jeg er gerne behjælpelig med en ViaRETRO tur til Fyn, hvis vi kan få formatet på plads og et passende antal deltagere melder sig under fanerne til at få bilerne startet op. Nu er Claus jo flyttet til Fyn også, så måske vi skal have ham involveret..?

    • HH replied 7 år siden

      Hej Peter!

      Fin forklaring om Lotus Europa SII.

      Kan kun komplettere med følgende:

      Lotus Europa I Europa version benævnt Type 54
      Lotus Europa i USA version, benævnt type 65

      Den adskiller sig fra den europæiske version på følgende punkter:
      Motoren er fra Renault 16TS, på 1565 cc med 80 hk I den europæiske version er motoren fra Renault 16, på 1470 cc med 82 hk
      Desuden højere forskærme (lygtehøjde) og 2 viskerarme på US versionen!
      Der er bygget i alt 3615 stk, incl 865 stk US versioner.

      Bedste hilsner Henning Hjorth

      Købte min første Europa i 1974 (Europa Special). Kørte knapt 100 sjove tkm i den på 30 år) Bilen kører i dag i Luxembourg!

    • Arh, @henning-hjorth, der bliver jeg nok nødt til at korrigere dig. Eller, jeg kender dig jo, men så i hvert fald så forsøge at korrigere dig. ;-)
      Type 54 dækkede til at begynde med alle S2 Europa for alle markeder (UK, US og ROW) og var med 1.5L motoren. De dobbelte viskere er for US-markedet, og findes derfor også for Type 54.
      Sådan var det indtil midt ’69 hvor netop type 65 til USA blev introduceret omkring løbenr. 2080, fordi der i perioder var for meget bøvl med at montere ‘headlamp pods’ eller vende forhjulsophængene omvendt, for at kunne overholde lygtehøjden til USA.
      Derefter kørte man videre med fælles løbenr, men hhv. ’54/’ og ’65/’ først i stelnummeret indtil 1970, hvor man indførte et helt nyt nummersystem.
      Den aktuelle bil har stelnummer ’54/1628′ og er derfor bedst beskrevet som en US-model af type 54, og før type 65 blev lavet.

    • Fremragende beskrivelse af Ugens Fund, @peter-boedker . Og ja, det var i øvrigt dig og @henning-hjorth jeg tænkte på, da jeg nævnte de Lotuskørere, der har været forskånet for det bøvl rygterne siger følger med en Lotus.

      Derudover er jeg skam helt med på at min nye bopæl kunne blive en post på en Fyn-baseret tur. Den ligger så vidt jeg kan se ikke helt naturligt ift. @martin-lindoe-westergaards foreslåede første rute, dog.

      Fra mig er der i øvrigt kun få kilometer til landevej 303, der er en rigtigt lækker kørerute i retning af Odense – den er jeg selv blevet glad for i gammel bil. Det er ikke så meget udsigten, men selve vejens forløb. Men Martins prioritering af små veje med udsigter kan jeg sagtens nikke anerkendende til.

    • Fantastisk køretur fra Lillebælt til Faaborg @martin-lindoe-westergaard beskriver. Kører den ofte ned til vores hyggehus ved Faaborg. Tager man alle de smukke små veje, tager det snildt et par timer i roligt tempo. Fuldt skrald på de lidt større veje tager en lille times tid. Absolut stadig en fin tur, som jeg stadig ikke er blevet træt af, efter at have kørt den de fleste weekender de sidste 4 år. Jeg er klart med på sådan en Fyntur.

    • @stefan , jeg er helt enig. Møn/Bogø er totalt undervurderet, og vi bør overveje at lave en tur. Man kunne starte fra Farø, køre over Bogø og via de små veje på den sydlige del af Møn fra vest, for at ende østpå ved klinten med bl.a. Liselund, som du nævner. Man skal nok til Bornholm eller Laven ved Silkeborgsøerne, for at opleve noget tilsvarende
      Jeg tænker, at vi kunne prøve at lave det i forsommeren, hvor dagene er længere.
      Fynboerne og jyderne kan komme over via Spodsbjerg-Tårs.

    • HH replied 7 år siden

      Tak for det, Peter!

      I øvrigt vil jeg tillade mig at tilføje, at man som Lotus ejer/kører skal huske at disse biler er bygget med optimal køreglæde for øje! De er ikke bygget med stor holdbarhed som prioritet!
      En Lotus kan køre i cirkler omkring mange andre sportsvogne og endda komme først, hvis den er i orden med opsætning og vedligeholdelse! Lotus er bygget spinkelt, og skal derfor altid have opmærksomhed, hvis den bliver kørt sportsligt (det er vel derfor man køber én?)
      Hvis bilerne ikke får ordentlig service, går de jo i stykker! Dette gælder i særdeleshed for dette dejlige mærke!

      Hilsen Henning Hjorth

    • @henning-hjorths kommentar understreger netop hvorfor jeg lige p.t. (= i nogle år…) har slettet mine søgeagenter på Lotus til salg :-).

      Jeg elsker Lotus, bestemt. Det er bare sådan mest på flirt-basis.

  • ViaRETRO wrote a new post 7 år, 1 måned siden

    Jeg er forgabt i gamle biler.

    Eller er det fortabt? Det tror jeg nogle af mine kolleger mener. Fredag viste en af dem mig en såkaldt performanceudgave af en luksusbil med V8-motor og voldsomme præstationer o […]

    • Martin Buckley er også af mine yndlings bilskribenter og jeg deler hans smag. Jeg tror dog ikke anden viste Fiat 130 Coupé er hans nuværende eksemplar. Den har så vidt jeg ved nummerpladen DNP 386N og han har bygget den om til manuelt gear.
      Men han handler så meget at den sagtens kan have været igennem hans ejerskab på et tidspunkt ligesom de fleste Lancia Gamma i Storbritannien.

    • Njal Fredhave, Singer (Reimagine) Porsche er i bund og grund en restomoded 964, ud i ekstremer, indrømmet, men de har blot gjort det til en kommerciel forretning, (læs evt bogen om Singer)
      De fandt et marked for netop den type biler, personliggjort ud fra ønskede specifikationer..
      Jeg var fornylig i selskab med en nyslået ejer af en af deres biler, han var begejstret, men ikke sådan ekstatisk, som han meget diplomatisk udtrykte det, så er hver “en Singer en projektbil”
      I min optik syntes jeg de har ramt hovedet på sømmet og jeg syntes nu også at både Paul Stevens mfl. gør det rigtig godt, de bliver ikke mindre Porsche af at nogle lige tør og tager dem skridtet videre..

    • @wentzel , du har ret, skal jeg have en Peugeot 504 Coupé, må jeg nøjes med 4-cylindre. Form går forud for funktion her, for selvfølgelig skal den have de skrå baglygter. Lygterne på den senere står ikke distancen – igen et eksempel, at facelifts ofte rokker ved det, som oprindelig er tænkt.
      Til benefice for Claus kan jeg oplyse, at der inde på mobile.de er en til salg med brunt velour.

    • @njal-fredhave , Singer gør faktisk selv meget ud af at forklare, at deres bil stadig er en Porsche, ikke “en Singer”. Den ændrer (i amerikansk lov) ikke identitet af at de lige renoverer den og bygger om på den. I hvert fald ikke den ordinære bil som den, der blev solgt her på auktionen.

      Efterfølgeren, som britiske Williams Developments var inde over hedder derimod en “Singer DLS”, og er således officielt ikke længere en Porsche. Jeg fornemmer egentligt at mange bilentusiaster er ligeglade, men jeg synes faktisk det er ret interessant i forhold til dit spørgsmål om original versus forfalskning.

      @ole-jagmann , jeg tror du har ret: Det ER hans Fiat 130 Coupé, men ikke den eneste han har haft. Nu du siger det mener jeg både at have set ham i sølvgrå og blå 130 Coupé, og det er næppe den samme bil – han er jo ikke ligefrem kendt for at renovere biler!

    • Tak, @michael-s-lund : Men jeg kan simpelthen ikke gå fra tolv til fire cylindre i eet træk!

  • ViaRETRO wrote a new post 7 år, 1 måned siden

    De små glæder

    Er man ejer af en gammel fransk bil, må man af og til tage til takke med mindre succeshistorier. En sådan oplevede jeg forleden dag i mit andet hjemland, Spanien. Her skal veteranbiler synes hve […]

    • Bowie, helt i blåt…… fint nok, han har leveret nogle fantastiske sange
      men DS’eren bagved, også i blåt, og sandsynligvis i Paris, er væsentlig mere interessant, synes jeg…
      hvis bare jeg havde mere plads i garagen….

      i ønskes alle en forrygende god weekend…

    • Aston Martin…
      Altid godt !

      Herhjemme havde Tournesols forstøvede viskerblade været årsag til et dyrt omsyn og hvis ikke det monterede gummi så er originalt, så kan SKAT også få lidt.

    • Hvor blev billedet af den “nye” Peugeot 504 Coupe af??

    • Jeg tænker præcis det samme som @wentzel.

    • Ebberfeld, du har unødigt slidt dine fingerled! Det er slet ikke nødvendigt at skrive, at en brun Ghibli er “dejligere end en Virage”. For en brun Ghibli er nemlig dejligere end ALT andet. Og det burde være barnelærdom i ethvert dannet hjem!
      At rose den er nærmest en pleonasme!
      Og, ja, længe leve subjektive kæpheste!

    • @wentzel of @per-m-joergensen
      Jeg vil gætte på en den nye 504 er blevet stoppet af ViaRetros moderne-bil-filter.
      Jeg er lidt bekymret over at det tilsvarende tekst-filter har svigtet, men det er set før.

    • @per-h , ja, jeg skylder vist den historie om leasing af klassikere/youngtimers (som Virage jo er). Den hører dog helt klart hjemme i et separat indlæg, da der sikkert vil blive mange spørgsmål til. Skal vi ikke bare sige at den kommer senere?

    • @wentzel , @per-m-joergensen og @leo-jensen , det ved jeg ikke: Billederne var der fredag aften i et galleri nedenunder teksten, men er åbenbart røget ud i Sørens redigeringer lørdag morgen. Jeg var til bryllup hele dagen, så jeg ser det først nu. Det var ikke et nybilsfilter der tog dem, for der er også talrige billeder af den rigtige 504 Coupes interiør!

      Så nu har jeg lagt dem af den nye 504 Coupé ind igen, og prøv lige at tage et kig på dem, og giv mig så ret i, at Peugeots fortolkning af den gamle kabine i det mindste er ret god. Udseendet kan bestemt diskuteres, da den jo er kommet til at ligne en Camaro. Og så er det det med den manglende V6’er. Men interiøret…og de har endda sat en sexet dame bag rattet.

    • Claus Ebberfeld, tak for billederne af Peugeot’en – det bringer minder tilbage fra da jeg selv havde en 504 Coupe – 1972 model med automatgear – fra ny tilhørt Ole Ritter – og da jeg købte den i 1976, den eneste med automatgear i Danmark, der var ca. 20 coupe- og cabriolet-modeller registrerede Danmark på det tidspunkt og det kan man godt forstå, når man tænker på at en”almindelig” 4-dørs berline var meget dyr i forhold til konkurrenterne og en coupe eller cabriolet var dobbelt så dyr som berlinen! Men en dejlig bil var det – og jeg savner den i dag, men det var desværre nødvendigt at afhænde den på et tidspunkt – mon den eksisterer idag??

    • Jeg havde helt glemt Peugeot 504 coupé, den er absolut med blandt Gran Touring kandidaterne – og gerne med V6-motoren.

    • @michael-s-lund , det er hovedet på sømmet: Den er mest grand touring med V6’eren. Desværre er den klart mest skarp i designet i de tidlige firecylindrede, så jeg har altid været lidt splittet imellem de to.

      @wentzel , DOBBELT så dyr som berlinaen? Det anede jeg ikke, men det forklarer jo helt klart noget af dens sjældenhed.

  • ViaRETRO wrote a new post 7 år, 1 måned siden

    Har du brugt din gearstang i ugens løb?

    Hele ugen havde jeg kørt automatgear. Både i klassiker og i firmabilen. Og så i går, fredag, tænkte jeg, at jeg hellere måtte køre i Scimitaren, der havde stået s […]

    • Mange tak for en herlig Matiné,

      Forleden dag da jeg var ude og lufte GT’n ved Sjælsmark mødte jeg en modkørende
      bilist i en gul Opel Speedster. Høflige og anerkendende vink blev udvekslet mellem ungdom og alder og væk var den…

      Jeg mindes ikke at have set et speedster i årevis men det gjorde bestemt ikke dagen
      ringere. Det kantede design gør at den ser meget breddere ud end en Elise, selvom den ikke er det. Den har efter min bedste overbevisning masser af klassiker potentiale, men der går jo maaaange år endnu.

      @Søren Navntoft, tak for det geniale foto. Godt spottet og dejligt at der også er plads til humor i seriøs motorsport.

      @Claus Ebberfeld, ALTID Manuelt. (punktum) og slut på diskussion! Bare se hvor
      distræt du er blevet af automatik tsk tsk. ;-))

    • Og fire er nok, @anders-teglman !

      Scimitaren har dog overdrive og dermed ligeså mange gear som moderne biler. Lige til at blive forvirret af! Jeg må hellere tage mig en tur nu…

    • Nikolaj har netop postet et billede af det skrottede karosseri fra den smadrede Midget, så der skjules ikke noget.
      På en måde forstår jeg godt ønsket om diskretion omkring smadrede racerbiler, men hvis den skal sælges videre bør man vel være ærlig om hvis den har været smadret?

    • Den her har vi heller ikke set så meget til de sidste par år… (aldrig kørt løb..?)

    • Det lyder til at være en trist sted…Paddocken. Til gengæld lyder startlinien med alle de 24 galninge til at være spændende.
      Tak til ham selv for nuanceret indlæg, dejligt blottet for pli.

    • Undskyld Herr Per Himself. Jeg glemte i et øjebliks dumhed at jeg som laverestående hillclimber naturligvis ikke har ret til at kommentere på Deres visdomsord, der naturligvis er præget af et meget større mandsmod og en meget større indsigt i professionelt racerløb end jeg nogensinde vil kunne opnå. Da de nu har nedværdiget Dem til at kommentere på dette ringe medie, er jeg ked af hvis jeg i første omgang ikke fik udtrykt den nødvendige respekt herfor. Jeg bøjer mig i støvet…

    • En speedster/VX er en født klassiker – på samme måde som en Elise er det.
      Fantastisk fokuseret konstruktion og gode køreegenskaber.
      Dertil er det kantede legoklodsdesign superfedt.
      Ikke charmerende som en Elise S1 eller forførende som mini-superbilsformerne på en Elise S2 – men knivskarpt og helt særegent – superfedt.
      Eneste bagdel er vist at nogle enkelte reservedele er svære at skaffe – eftermarkedet til Elise er langt større.

      En lille ting jeg ikke forstår, er de Speedster-ejere som monterer Lotus-badges i stedet for gammelfar-lynet på Speedsteren.
      Bilen er ganske rigtigt en Lotus under huden, men designet og teknikken kan sagtens stå alene – ingen behov for at smykke sig med lånte fjer.

  • ViaRETRO wrote a new post 7 år, 1 måned siden

    Vi går til historisk racerløb i denne weekend

    I går aftes faldt duggen vist for første gang i hovedstaden denne sommer. Der er noget forunderligt og typisk dansk ved dette vejrfænomen og det fik de udst […]

    • Sikke en stemningsfuldt beskrivelse af CHGP standen, hvem får ikke lyst til at være der, jeg håber I får fantastisk vejr. Der er så mange interessante og forunderlige historier i bilverdenen. Her går man og forestiller sig at det kun er i dag at bil fabrikanter handler, låner, samarbejder, opkøber o.s.v. Jawa historien er jo nærmest et eventyr. Og så mit yndlingsmærke som ugens fund. Helt enkelt en drømme matine at se, læse og nyde her fra en campingplads midt i Holland på tur med datteren og min youngtimer.

  • Har du tænkt på, om man kan få for LANG aktionsradius?

    Det har jeg. Mine tanker var ansporet af Sørens glimrende historie om Simcas vision fra halvtredserne i mandags, hvor franskmændene drømte om en aktio […]

    • Jaguar ud af ViaRETRO..!? Det gav lige en lidt bedst smag over morgenkaffen..! Nå, men tolv cylindre UD af staldene. Hvor mange cylindre er der så på vej IND i staldene?

    • Fin farve til sådan en TR8, modellen får lige et halvt trin op på “luksus” skalaen. bilen er så også sjov mht til gårsdagen diskussion omkring originalitet. For den er jo i følge ejerens beskrivelse jo både modificeret og tunet, på trods af at f.eks lakken stadig er den fabriksoriginale. Mon den er på veteranafgift? 😄

    • Må hellere lige svare på mit eget spørgsmål, som var tænkt som en munterhed. For jeg er jo selvfølgelig klare over at bilen ikke var veteran da den kom til danmark og veteranafgift var slet ikke blevet opfundet dengang. 👍

    • En meget smuk og følelsesladet video fra Claus Ebberfeld :-) Måske ikke på højde med Birkemoses rent kvalitetsmæssigt, men man kan tydeligt mærke ønsket om at dele følelsen med en helt utrolig bil og at der er lagt sjæl i at viderebringe denne ægte følelse og jeg kan kun give Ebberfeld helt ret i følelsen af ens eget kongerige og selvom der ikke blev nævnt den helt specielle engelske lugtkombination af træ og læder er den der helt sikkert også og er en stor del af oplevelsen :-)

    • Hej Claus Ebberfeld

      Hvis du drejer din tlf en kvart omgang, så får dine film et format, som passer meget bedre til en computerskærm. ;-)

      Jeg tror helt sikker på at en 12 cylindret Jaguar er en herrebil.

      Vh Peter

    • @peter-hostrup. Dit råd kan du glemme alt om skulle blive en realitet. Jeg har forsøgt 34 gange at minde Claus om det liggende videoformat :)

    • Jamen, @peter-hostrup og @soeren-navntoft , I skulle bare prøve at få telefonen til at stå stille uden stativ mens man kører! Og så i Aarhus, der har Danmarksrekord i ringene veje og bump.

      Jeg vil faktisk vove at påstå, at de optagelser her (med den fritstående metode) kun kunne lade sig gøre, fordi jeg kørte XJ12.

      Ikke desto mindre skal jeg nok overveje at vende den om næste gang. Hvis jeg ellers har noget på hjerte igen en gang.

      @westmus, fælgene på den TR8. Fælgene. Væk med dem og på med de originale, der har både et meget federe design og en meget mere passende ballondæksstørrelse. Men SÅ er det altså også en funky bil.

      Se selv:

    • @claus-ebberfeld, er hjulene også forkerte, jamen det er jo snart en ren hotrod det ellers seriøse foretage Viaretro promovere. I øvrigt er bilen kendt fra bladene:
      https://bilmagasinet.dk/andre-bilmaerker/moed-15-aarige-asger-der-allerede-har-investeret-i-sin-droemmebil

    • Ugens Fund har jo ofte et par fejl og mangler, @westmus – det ved du jo. Da netop DE ofte er valgt efter devisen “Enhver klassiker er bedre end ingen klassiker”, så er vi ofte også mere tolerante overfor den slags her. Når det er sagt, så er lige præcis hjulskift jo inden for de flestes kunnen – selv mine. De originale hjul er ikke engang dyre, så det ville ikke afskrække mig. Dens øvrige modifikationer er de samme, som mange straks ville gå i gang med!

      Jeg kendte ikke bilen fra Bilmagasinet, men fra faderen Søren, der er med i projektet: En seriøs bilentusiast.

    • @claus-ebberfeld , skulle nok have strøet nogle smilies ved min kommentar. Den Triumph er faktisk et glimrende eksempel på hvorfor fabriksoriginal er en slags endimensional bilhistorie, hvor man nærmest forsøger at slette den virkelige historie. Bilejere har jo pillet ved tingene nærmest lige siden det første automobil kom på vejene.

    • Her i garagen er der to biler med 80 liters tanke. Den ene klarer med hiv og sving små 400 km, og den anden runder 800 km. For begge gælder at hverken fører eller passager klarer nogen af delene, og dermed er diskussionen om rækkevidde jo lidt irrelevant. I lighed med @claus-ebberfeld går hverken fruen eller jeg ret meget mere end en til halvanden time på lidt benstræk og en espresso/latte , og da “what goes up must com down” jo gælder i alle livets forhold, er der altså masser af tid til tankning i de pauser der helt automatisk kommer.
      Ugens fund kan varmt anbefales. Jeg både så og hørte den i går, og den er godkendt. Fælgene er en detalje, som enhver kan klare efter egen smag. De originale på billedet ville dog også være mit valg.

    • Dejlig gengivelse af fornemmelsen i en Jaguar med 12 propper!!
      Tror ikke du køber den tilbage…du ender med en XJ-S ;) Alt det samme som i XJ12 – bare endnu mere velkørende og en GT…

    • @lars-t-madsen – vise ord, Lars :-)

    • Er det ikke en eller anden slags forbrydelse at sælge sin Jaguar XJ ???

    • Jeg anede heller ikke, at der stadig er lidt liv i Alvis. Sådan en TD21 er virkelig tiltalende og et godt på bud en bil, hvis penge er noget man har, men ikke taler om. Spørgsmålet er så, hvor kørbar den er er?

    • @lars-t-madsen , du er foran mig i min tankerække :-).

      @ib-erik , den er jo ret original, og så er det lovligt!

      @michael-s-lund , TD21-varianterne har også altid ramt noget i mig: Pragtfulde biler. Og som toppen af hierarkiet dengang falder de næppe heller helt igennem idag. Hvis man altså vil køre halvtredserteknologi og kan se charmen i det. PS: Det kan jeg!

  • Venter vi på at bilpriserne skal falde?

    Flere jeg kender, har som jeg, klassiske biler til salg. Fine, velholdte og trofaste vogne, som har tjent os godt i årevis. Alting har dog sin ende, og det har været ti […]

    • jeg kender godt den der med at berlingo kørere vækker harme, både når de overhaler og når de ikke overhaler (ligger i vejen). med al den karma er jeg sikker på at berlingo bliver en klassikker på et tidspunkt.
      “maskinstormer ebberfeld”? ; og så alligevel den glæde og tilgang over og til internettet.
      klassikerprisernes op og ned er vel i min tid set et par gange før og bekymrer vel kun spekulanterne. hobbyfolket klarer sig nok.

    • @michael s Lund. Hov hov jeg er ejer af firebirden på billedet fra Præstø. Jeg lukkede mig ikke inde sammen med de andre US biler – jeg holdt, hvor der var plads da jeg kom… for mit eget vedkommende er jeg rimelig tit i Præstø. I tirsdags var det med min knægt på fem. Det meste af vores tid gik på bådebroerne hvor vi prøvede at fange vandmænd. Det var dog afbrudt af iskøb og et kig på de mange MC og de forholdsvis få veteranbiler

    • Aj @stefan, det var ærgerligt, at vi ikke mødtes. Det kunne ellers have været hyggeligt. Men som du skriver, var der meget få veteranbiler og ikke rigtig nogen at mingle med.
      For at sådan et arrangement skal “køre”, bliver der nødt til at være nogen, som tager ansvaret og får det samlet. Det var der ikke her, og det er synd, for omgivelserne er fantastiske.

      @audifirs, jeg var nu ikke optændt af harme over den overhalende Berlingo — det var blot en stemningsbeskrivelse og iagttagelse. Hvad iagttagelsen angår, konstaterer jeg gang på gang, at jo kortere distance folk skal køre uden for de større byer, jo hurtigere kører de!
      Bilisten, der fornylig blev målt til omkring 200 km/t gennem en sønderjysk landsby var (tør jeg næsten vædde på) blot få kilometer hjemmefra.

    • Markedet for gamle køretøjer har aldrig været statisk. Det er nogenlunde ligesom aktier og huse, i det helt store billed går det langsomt op. Men med ebbe og flod, både som helhed og individuelt på bilmodellerne. Det følger den generelle økonomi, trends og der kommer hele tiden nye årgange af købere, mens andre takker af pga alder.
      Selv om jeg kun er en fattig hobbymand, er jeg tilhænger af “høje” priser, da det betyder at bilerne får lov til at overleve og der også bliver fremstillet nye reservedele til dem. Billig er kun sjov, hvis man har nogle meget kortsigtede briller på.

    • Priser på replica biler forstår jeg Ikke helt – er lidt på jagt efter en velbygget 356 Speedster har set flere til salg til små 300.000 kroner !!!- det er jo stadig
      “Blot” en ombygget VW type 1 med et glasfiber karrosseri.

    • Bilerne de fleste af os har, bliver brugt til at køre i, og i den sammenhæng, skal ejerskabet nok ikke ses som en investering andet end, at man kan få ca. det bilen er købt for plus det, som løbende er brugt på den. Det vil for mit eget vedkommende være fuldt acceptabelt.

      En fare er, at man skyder langt over målet med prissætningen som i Aston Martin Zagato “Comboen”, der vel nærmest er helt ude i hampen.
      Men den og Claus’ dyk ned i brochure-arkivet, hvor Toyota igen er kommet frem i lyset, får mig til at se en anden syntese.
      Helt ærligt synes jeg ikke, at den nye Aston Martin Zagato er noget særligt. Da slet ikke, når jeg ser den sammen med den nye Toyota Supra, som har visse ligheder inkl. “Zagato buler” i taget. Jeg så en fornylig udstillet i lufthavnen i Brussels (se nedenfor). Inde bagved er den baseret på den nyeste BMW Z4 (som omvendt ikke ser alt for godt ud), men motoren er en 3 liters rækkesekser helt i både Supra- og BMW-ånd med turboladning, som sikrer et godt bundtræk.
      Prisen er ca. 1/48 af Aston Martin Zagato “Comboen”, måske man skulle snuppe sådan en som dagligbil …

    • Hej Njal tak for tippet men da har vi den så igen 300.000 for en VW type 1 !!! -med en glasfiber karosse der ligner en 356 Speedster.

    • Hej Michael,
      Tak for fin rapport fra Præstø Havn. Sjovt at du har spottet os i Citroën DS 19, kørende den “den forkerte vej” væk fra havnen. Vi forsøgte os med arrangementet for første gang og jeg havde også læst mig til at det starter klokken 16. Vi ankom til havnen mellem klokken 17 og 18. Der var et væld af motorcykler men alle parkeringspladserne var fyldt med hverdagsbiler. Ikke en eneste klassisk bil. Så jeg tænkte at jeg måtte have misforstået informationen om arrangementet, og vi vendte næsen hjemad igen…..

    • Nej men jeg ved at det ikke er mange år siden at en 356 Speedster replica kun kostede det halve – og fordi Porsche modeller er steget enormt behøver det vil ikke altid at gælde for en replica som i bund og grund er en VW.

    • @torben-guld, hvis dem der er tilsalg er alt for dyre, er den simple løsning da vel at bygge en ny? Hvis du har ret mht prisen er det jo ligefrem en god investering.

    • @gbl , en lidt trist oplevelse i klassisk bilsammenhæng, men det vil der forhåbentlig blive rådet bod på tirsdag i næste uge, hvor turen går til Saxkjøbing Havnetræf. Vejret står til at blive godt, og det samme kan siges om frokostkortet på Hotel Saxkjøbing https://hotel-saxkjobing.dk/restaurant/frokost/

    • DB4GT Zagato – jeg har kørt en af de originale – FAAAANTASTISK!!!!

    • @henrik-kjaer – du er en heldig mand…

  • Vi har flyttet rundt på vores gamle video clips. Tidligere lå mange af vores udsendelser på Vimeo, men nu er de flyttet til Youtube og alle samlet der. 

    Vi er i gang med at lave en revideret Web TV side med de […]

  • Det er på langtur man finder sine opgraderinger

    Solen var endnu ikke nået på sit højeste denne morgen i de spanske pyrenæer, og det var derfor behagelig luft som kom ind af bilens åbne vinduer. Forve […]

    • Ang. DeTomaso, jeg mener at det var Uno, der havde været på den forladte fabrik, og postede nogen billeder på FB.
      Måske han vil dele dem, i morgen søndag, på dette medie?

    • @kai Jeg var på Panterafabrikken mange gange, men dog altid mens den endnu var i drift.
      Den lukkede fabrik du nok tænker på var Bugatti EB110 fabrikken i Campogaliano, der smed jeg en stribe billeder på FB. Men der er andre der har smidt albums på FB efter Pantera fabrikken lukkede, de ligger i flere af Pantera grupperne.

    • Øv Søren.
      Sørens også !

      Står du strandet i udlandet med en defekt DS, eller bliver den fikset på stedet og turen fortsat ?
      Jeg håber det sidste, for det vil være fortjent at få en dejlig tur som plaster på såret.

    • Trist, at den gamle supersælger Iacocca ikke er iblandt os længere. Heldigvis købte min far i sin tid biografien som paperback. Tror jeg skal genlæse den i ferien, det er god læsning.
      Iacocca var nok bedst i modvind, som han selv sagde, men en del af den skabte han selv. På det rationelle plan har jeg langt større respekt for Robert McNamara, som Henry Ford II ansatte. McNamara var bl.a. med til at igangsætte Falcon og ”Cardinal”.
      Iacocca gav ”Cardinal” øksen, og den endte som Taunus 12M – et strategisk fejlgreb. Den skulle også have været produceret i USA, for at konkurrere med importbilerne.
      Iacocca fik Mustang ud af Falcon, og det var – indrømmet – en succes. Det reddede ham nok på det tidspunkt …
      Senere i 1970’erne gentog han samme fejl og besluttede, at ”Bobcat” projektet, som blev til Fiesta, skulle sendes til Europa og fokuserede i stedet på Pinto …
      Henry Ford II havde selv været med til at igangsætte ”Bobcat”; han blev rasende og fyrede Iacocca – jeg forstår det godt.
      Iacocca selv mente, at Henry Ford II var mentalt forstyrret, alkoholiseret eller det, der var værre – Iacocca havde måske svært ved at se egne fejl …

      Havde det ikke været for Henry Ford II, havde der nok været mindre underholdning på Goodwood Festival of Speed, som kører på streaming her i weekenden med GT40, Formel biler med Indy DOHC V8’eren og andet fra Ford.

    • er der nogle der ved om de fælge der sidder på den blå hope er en specialdel, eller om det er noget af det der var lånt fra VW polo.

    • Det er altså godt set, @njal-h-fredhave.
      Jeg gik lige ind og kiggede på nogle flere billeder af bilen, der er også et nærbillede af fælgen (se nedenfor).
      Der står ganske rigtigt Centra, og modellen må alt andet lige være “Pepper Pot”

    • Er det bare mig – eller er der ikke en hel del BRE Samurai over bagpartiet på den De Tomaso P70?

    • Tak for opklaringen af det spørgsmål. Den ser bare så firseeagtig ud den fælg. Har hørt om den men har aldrig set en.

    • @niels-birkemose – du lever. Hurrah 😎

    • @njal-h-fredhave , mon ikke det er denne her du leder efter: https://www.youtube.com/watch?v=rX8c_fUG5uY

  • Hvilken bil vil du gerne huskes for?

    Min farfar havde en Taunus, min fætter en Ascona, min onkel en Supermirafiori. Altså, det vil sige – både før og siden havde de jo andre biler, men det er primært de nævn […]

    • Ugens fund, VW SP2 likede jeg også på facebook i går, da jeg så salgsannoncen. Prisen er svær at forholde sig til, da den er så sjælden, men man nærmer sig jo Porsche 911 penge..? Og så kan det godt være at man løber træt i de 75 HK, men smuk er den. Kunne være sjovt at lægge en Porsche 912 motor i den med 100 HK – eller kan den eksisterende motor mon optimeres lidt..?

    • Hvilke biler vil jeg gerne huskes for??
      I mit tilfælde må det være min gamle Vauxhall 23/60 Kington tourer eller min Peugeot 504 Coupe automatique 1972.

    • Peugeot 504 Coupe Automatique 1972 – desværre ikke min egen, min var bordeauxrød eller som det hed på Peugeot’sk Rouge Andalou.

    • Der var en hér i byen der for en ca. 10 år siden havde sådan en SP2. Gad vide om han stadig har den stående? – eller om denne hér er hans tidligere? Nåede desværre aldrig at se den dengang.

    • Havde jeg pengene til en SP2 vil jeg gerne huskes for dén…
      I stedet bliver jeg nok kendt for diverse blandede smadrekasser og et blandet antal “gamle biler inden de nåede at blive klassikere, endsige youngtimers”.
      For Alfa’erne ?
      De har da fyldt meget, men ingen har rigtigt formået at blive i min besiddelse så længe som jeg virkeligt ønskede det.
      Samme med Niva’erne, som konstant fylder de mentale gemakker. Men som Dansk afgiftshysteri er skruet sammen bliver det aldrig en farbar vej.
      Vi ikke-priviligerede må have det mindre sjovt, er virkeligheden.
      Så bruger jeg sommeren med knægten på kanotrekking i de Svenske skove, faldskærmsudspring og +50 km Endurance runs, fremfor at ligge under en vedligeholdelseskrævende Niva.
      Om 15 år er jeg måske kendt som den gamle særling der kører rundt i en gammel hostende Suzuki Selleri.
      Det lugter da altid lidt ala Renault 4 :-D

    • Jeg købte min 2CV som 21-årig og har den stadig. Jeg fylder snart 56, så mon ikke den på trods af sit ydmyge gemyt vil overgå Jaguarerne på langt sigt…

      SP2 ? Det er jo stadig en folkevogn, så det bliver et nej tak herfra. Jeg synes også det virker lidt kunstigt at køre rundt i en gammel bil, som ikke er solgt fra ny (altså modellen) i Danmark. Det næste bliver vel at den får ‘historisk korrekte’ sorte plader… :o)

    • SP2 billedet var for stort. Kommer måske her.

    • jeg fandt et billede af SP2 i mere diskrete farver, men lagde så også lige mærke til de to spændende brasilianske skønheder der står i baggrunden og præsenterer bagdelen på allersmukkeste måde. brasinca uirapuru 4200gt og vw karmann ghia tc.

    • Det er en smuk historie, @leo-jensen – meget smuk. Og jeg synes det er særdeles fortjent, hvis det er den der bliver husket.

      Og bonuspoint også for historien om den mexicobrune, @1750giallo – rørende fortalt, så man føler næsten man er med på bagsædet på vej til fest!

    • Det er nærliggende at blive husket for den klassiker man har haft længst og kørt mest i, men jeg vil nok nævne min Alfa Romeo 1750 GT Veloce som var min første klassiker da jeg var arkitektstuderende. Den tog bl.a turen Århus – Paris med gravid kæreste i syvende måned. Skøn bil som jeg måtte sælge da den ikke helt egnede sig til barnevogn og lift. Jeg mødte mange år senere en pige som fortalte at hun var blevet forført i bilen af ham jeg solgte den til. Så den har oplevet lidt af hver. Kan ikke lige vedhæfte billede da jeg er i Frankrig på ferie og idag har genset Schrump brødrenes bilsamling i Mulhouse og verdens smukkeste kirke i Ronchamp af Corbusier. Så kommer man lidt tættere på himlen og åbenbaringen.
      God ferie til alle

    • Ja selvom der har været flere V6’ere indover i Ford Siesta bl.a. og fine Lancia Themaer og min nuværende Alfa 156 V6 i ‘Verde Amazonas’ med lys oksehud (som eklatant dumpede til syn forleden dag pga rust) – så er det dog denne ydmyge slider jeg husker som min bedste bil nogensinde: Citroén GS Club 1220 Break som udover at være en komfortabel rejsebil sydpå også i weekenden slugte mine store bashorn og resten af anlægget som kunne spille en mindre sportshal op, læssehøjde på ca 20- 30cm (altefter hvor længe den havde holdt stille) da kofanger jo svingede med bagklappen op.

    • hov, det var det forkerte foto som jeg kom til at vælge… eller ‘det nødvendige foto’ – men her kommer den altslugende bagklap:

    • @ib-erik
      Ang Niva, prøv at finde en Lada Bylina (Былина). Based on Niva chassis
      Havde du også haft sådan en, ville du nok blive husket for den :-)

    • Det var i og for sig en flot præstation af VW Brazil at udvikle og producere SP2 på den tid – den omtalte Rudolf Leiding blev også siden chef for hele VW.
      Men jeg siger alligevel nej tak, også selvom @soren-w foreslår, at man kunne smide en Porsche motor med flere hk i den. Jeg vil hellere lade motoren blive i 912’eren og tage sådan en i stedet.
      I modsætning til en Porsche 912 fremstår VW SP2 mindre helstøbt – forlygte indramningen stammer f.eks. alt for tydeligt fra en VW 412. Og endelig er der det triste interiør, som jeg også selv ville blive trist af at se på …

    • Det må blive min første klassiske bil, en 1964 1/2 Wimbledon White Mustang 289 Coupé med rødt interiøre, Den lagde kimmen til den hobby som jeg allermest holder af og til tider bryder mig mindre om.
      Der er dog en del andre, som jeg også vil være stolt af, ligesom der er andet som jeg allerhelst så henlagt på skrotpladsen.

    • Den bog må jeg læse, @michael-s-lund : Det er et spørgsmål, jeg ofte formulerer for mig selv med de her forskellige i dag klassiske biler – hvem kørte i dem som nye? Og: Hvorfor? Hvordan? Hvorhen?

      Krydderenfotograferingen er jo et-eller-andet sted forbundet til det spørgsmål – det får bare 03 som “emnet misforstået”. Det er 100 % analogt til at stoppe sammenrullede sokker i underbukserne. Bare knap så elegant.

  • Klassiske biler er nu officielt anerkendt som kunst.

    I hvert fald nogle af dem. Eller helt nøjagtigt én model. Men man skal jo starte et sted, og det er da et tankevækkende genembrud.

    Sagen er, at ha […]

    • Det er et af livets store spørgsmål du stiller i dag Claus. Og det har også altid undret mig: “Hvad er egentligt forskellen på en Ferrari 250 GTO og en Jaguar E-type?” :-) Det eneste jeg lige kan komme på, er at jeg kan køre i min uden livvagt. Og det tror jeg, at jeg vil gøre… god lørdag…

    • PS: Det er Jacob Leerhøj, der agerer livvagt på billedet…

    • De var jo direkte konkurrenter på racerbanerne, i hvert fald, så sammenligningen holder fuldstændigt, @soren-w .

      Også en relevant pointe, at anvendeligheden efter et vist punkt falder med prisen…

    • Morris Minor med stoftag blev kaldt jordemoderbilen. Hvordan er det navn opstået?

    • Personligt ser jeg mere kunst i Jaguaren…, men det er nok “i øjet på indehaveren”.
      Men må man så omlakere sit kunstværk i en anden kulør end kunstneren (en fokusgruppe på fabrikken?) har benyttet?
      Eller anklages man for hærværk mod kunstværk, hvis man en dag kører afsted på reservefælgene af billigere herkomst?

    • med hensyn til lydkvaliteten i gamle bilradioer så bliver den nok aldrig bedre end spændstigheden i højtalernes kantophæng tillader. efter 30 til 40 år i en bildør eller en hattehylde ser de måske herrens ud. gå ind på baskant.dk ,han hedder audioberg, der kan man se hvordan man kan redde sine udslidte højtalere og på den måde slippe for at bygge om i bilen. aftenturen, hjem fra sørens suppeaften, med DAD for fuld skrue fik mine øjne(ører) op for hvor galt det stod til. og nu spiller det efter højtalerrenovering.

    • @ib-erik , hvis man har en GTO, der er født i eksempelvis grøn, og så maler den om til rød, så bør man fængsles. På ubestemt tid. Indtil man har lært det. Og så den dobbelte tid oveni…

    • Turen är fin, det kan jag bekräfta. Trevlig semester!

    • @kai Jordemoderbil var ikke specielt knyttet til Minoren med stoftag, men til Morris Minor generelt.
      Som Søren er inde på i artiklen var den kendt for sin driftsikkerhed, og blev derfor populær blandt jordemødre der skulle være sikre på at kunne rykke ud på alle tider.

    • Jeg var/er total Nigel Mansell fan. Havde alt i Williams teamgear, og lignede en klovn rent ud sagt. Min kone stablede engang alle min F1 t- shirts i en stak, og det blev til knap 50.
      Du mangler ikke flere sagde hun?? Nigel kørte jo også for Ferrari og senere Indycar, så det var noget af en garderobe jeg fik skrabet sammen.
      Har gemt EEN.
      Monti.

    • @anders-prip tak for forklaringen.
      Min mor har altid forklaret, at hendes var en cabriolet, hun var dog en slags ufaglært sygeplejer, i 50’er-60’erne, men i nutid, kan hun ikke huske noget om det.

    • Den er i “original” indpakning endnu.
      Monti.

    • Follow the money! Jeg ser ikke helt så stor en sejr for vores klassiske hobby nu hvor Ferrari 250 GTO er blevet erklæret for et kunstværk som du gør Claus. For det er Ferrari som producent der sejre, og det er pengene der sejrer! Dommen siger som jeg har set den refereret at ANDRE ikke må kopiere GTOen, (men Ferrari må godt).
      Så Jaguar og Aston Martin kan fortsætte med at sprøjte kopier af deres ikoniske modeller ud, og mon ikke Ferrari snart går igang også?
      Så er det godt for os der kører i bilerne og holder den klassiske hobby i gang? Næ! Det er primært godt for producenterne, der kan malke deres arv. Men det gør, som jeg ser det ikke nogen forskel for vores hobby..?

    • glem ikke Erik´s Lancia (Vår tid är nu – Ninas tidligere mand)

    • @h-p-thygesen, det er rigtigt, men var det ikke en MG Magnette ZA Erik kørte i?
      Et Gerald Palmer design som jeg skrev om i https://viaretro.dk/2019/04/weekend-matine-nr-241/

    • Michael jeg hører hvad du siger, men er ikke helt overbevidst – hvordan kan vi få det oplyst (bilens farve var jo heller ikke rød) – filmen kan måske streames et sted, det må vel være 1 st del ?

    • Super Vincenzo, så blev det afklaret

    • @monti , jeg så lige at du næppe er den eneste Mansell-fan derude: Hans gamle Williams gik for 2,7 millioner britiske pund, så jeg var 10% forkert på den med mit gæt på omkring 3.

      Jeg var også Mansell-fan, men hvis jeg havde pengene ville jeg nok foretrække hans gamle Ferrari 640..

  • I dag tager vi hul på årets BossaNova Tour og dens pensum på 4.700 km. Min Citroën DS står nyvasket, med fuld tank og klar til at tage afsked med garagen hvor den har stået musestille i næsten et år. […]

    • Du er da godt nok svært forelsket i Toyota for tiden Michael. Skal der snart en i garagen?
      Nå men til navnet Carina på bagsmækken af en Toyota: Danmark var som bekendt det førstemand i Europa til at importere Toyota, og i mange år var Toyota Danmarks mest solgte bilmærke. Ikke mindst på grund af Otto Hees evner. Japanerne kom derfor meget i Danmark, og havde stor respekt for firmaets indsats. Toyota havde på det tidspunkt valgt at kalde deres personbiler noget med “C”, og var hele tiden på jagt efter navne startende på “C”. På en af turene rundt i Danmark, passerede man en madrasfabrik, der hed Carina, og en af japanerne spurgte, hvad det var. Og da han fik at vide at Carina var et dansk pigenavn, tog han det med hjem, og det endte på bagklappen på en af Toyotas modeller, der senere blev en af Danmarks mest solgte bilmodeller i 80’erne. Sådan har jeg hørt historien fra en af mine ældre kollegaer den gang….

    • Den 308 er et godt eksempel på, hvorfor man skal holde sig fra heftige ombygninger. Hvad mon de skærme og fælge har kostet inkl. arbejde og maler? 150k ? Mange penge i hvert fald. Sjovt nok er bilen her i 2019 sandsynligvis et tilsvarende beløb mindre værd pga selvsamme skærme og fælge. Skæbnens ironi.
      Og gad vide hvor mange bondegårde det koster at føre den tilbage til originale specs?
      Medmindre man synes, at den er fed, som den er nu, kan den hurtigt vise sig at være meget dyr.

    • Søren – god tur. En kammerat kørte en længere ferietur i sin DS23 Pallas og havde problemer som dit – det blev klaret med et nyt brændstoffilter.
      Sport

    • Jeg tror nemlig du i grove træk har helt ret, @skaanning : Ombygningen og modifikationerne har i sin tid nok kostet omtrent det samme som bilen i dag er mindre værd end en skarp original. Og det er helt sikkert derfor den er den billigste 308 GTS på markedet.

      Men hvis man kan lide den som den er (eller bare kan LEVE med den som den er), så skal man jo heller intet gøre ved den. Udover altså at sælge de skrækkelige fælge (ellere rettere: De er jo fine nok – bare på en anden bil…) og skifte dem til nogle mere perioderigtige.

      Bilen vil sikkert altid være blandt de billigste 308’ere på markedet, så man skal ikke købe den som investering. Men fordi man gerne vil have en “billig” Ferrari. De overvejelser skal man have gjort sig inden man fortsætter: Hvis man tror man kan bygge den om til en fin original for mindre end forskellen i pris op til sådan een, så tager man nok fejl…

    • Grundlæggende er vi jo enige, @claus-ebberfeld. Men jeg mener faktisk ikke, at bilen er et “fund”.
      Jo, hvis man er til brian-agtig ombygning af en bil, der allerede som standard er spektakulær og opsigtsvækkende.
      Jeg tror, at stort set alle, der har økonomi og lyst til at købe en knap 40 år gammel Ferrari, vil gå efter en original. Sådan en vil nok koste 200-250k mere end Ugens Fund, men det vil så også være en regulær og eftertragtet bil i al fremtid. Modsat bemeldte bil som er noget sjusk. I det prisleje skal tingene være i orden.
      Så forleden på en Citroen GS i uoriginal grøn metallak. Til 35k er det fint og endda passende til perioden. Men når langt over en halv million er på spil, dur gøgl og pjat ikke.

    • mjah, både og, @skaanning: Ærligt talt skal sådan en bil jo både ses og prøves for man kan være sikker på, at den er god nok – det er jo ikke kun karosseriarbejde der er dyrt på den.

      Men husk lige at denne er med afgift, og derfor skal sammenlignes med andre 308’ere til salg til 425.000 eller mindre. Dé plejer ikke at være ret spændende at se på.

      Så jeg tror prisen er rigtig. Det er bare bilen, der er lidt forkert. Og det må man så leve med.

      Men lur mig om ikke os der findes en del, der faktisk synes det er fedt med 275’er-dæk bagpå. Selvom der burde sidde 205/70 14 :-). Måske nogle af alle dem, der har Magnus Walkered deres 911’ere er modne til at steppe op til denne Ferrari?

    • Haha, jeg havde ment det som en spøg med udpegningen af min Rover 3500 til 2.000 kroner som Ugens Reservedelsbil, men så kom jeg lige til at se en Rover 2600 – til 10.000. Forbavsende lignende foto af den i annoncen og fed farve i øvrigt – men en 2600, som sagt. Det er den slags der giver mig lyst til selv at købe min reservedelsbil! Øøhh. Nånej…

    • Rigtig sjov artikel om Carina og navnet, jeg har hørt Søren W’s beskrivelse før og hælder til at det er rigtigt med madras-fabrikken. Bilen er i dag mere sjælden i Danmark (TA12 og facelifted TA14) end den teknisk svarende Celica TA22/23 (1971-1977). For interesserede af mærkets historie, så har Otto Hee’s søn skrevet en udmærket bog “Mit Liv Som Hee-Man” som på meget ærlig vis beskriver livet i Erla Auto’s omtumlede start med mislykkede forsøg på import af flere forskellige mærker, indtil starten med Toyota i 1963, som i en kort periode også omfattede salg i Sverige.

    • @rasmus-anker, det var selvfølgelig et sats, men da nu Carinaparken dækker over så mange numre, regnede jeg med, at kombinationen Carina og en Carina i carporten måtte gå op et sted ;-)

      @kim-soerensen, jeg har faktisk benyttet mig flittigt af “Mit liv som Hee-Man” af Lars Hee. Jeg angiver den også som reference i forrige Matiné, hvor jeg citerer fra den om Toyota 2000 GT.
      Og tak for Erla Auto-Import billedet!

    • En “Carina”-madras – “ROFL” – det gør bare historien endnu bedre og rigtig, når du har den fra så tæt på kilden, Søren.
      Heldigt for japanerne med navnesammenfaldet til stjernebilledet, det lyder ligesom lidt mere storladent end en madras …
      Jeg kan så ikke lade være med et spekulere på, hvordan madrassen kom til at hedde “Carina”?
      Vi må satse på, at det også kommer fra stjernebilledet, eller …
      “Jeg er så frisk og udhvilet her til morgen, lå på “Carina” i nat …!”

      Ellers vil jeg gerne have en Celica ST i en rigtig 70’er-farve. Så fornylig inde på FB, at der var en på et træf på havnen i Faaborg, som ikke så helt tosset ud …
      Kommer til Sydfyn på ferie i første uge af september, måske den også dukker op der …

    • God tur hjem Søren, jeg havde helt glemt at Gudinden havde overvintret i Spanien. Jeg håber i får en mekanisk problemfri tur, så I kan nyde rejsens øvrige (kulinariske) udfordringer. Vi ses i København første weekend i august…

  • Det er en kort leder, men til gengæld er den moderne. 
    Jeg er i skrivende stund på Le Mans. Kenderne derude vil selvfølgelig straks udbryde, at det da først er næste år, hvor Le Mans Classic finder sted 3.-5. […]

    • @kim – jeg er på ingen de ekspert i 2CV priser, men jeg er enig med dig. Hvis bilen tilnærmelsesvist er original og tidlig, så må den også kunne være prisen værd. Man kan jo ikke lave en dårlig bil god for den pris….

    • Spændende tilføjelse til historien, Søren. Der kan ikke være så mange, som har haft hands-on på den bil. Men du slap vel for at skulle have den i bakgear …
      Kan godt huske, at du tidligere har været inde på Lexus-historien herinde. Jeg havde dig derfor også lidt tankerne under skrivningen, da jeg havde på fornemmelsen, at du garanteret vidste noget – nu bliver jeg jo nødt til at se “You only live twice” i sin helhed.
      Timingen med Toyota burde være god i forhold til Le Mans, selvom mange sikkert har mere fokus på det end ViaRETRO i denne weekend.

    • Det er faktisk noget det er meget snak om hernede, @lars-d – men jeg er delvist uenig: Der er en verden til forskel på en fuldblodsracer og en konverteret gadebil, og de fleste store Le Mans-legender stammer fra førstnævnte. Og GT-bilerne er kunstigt trimmet ind til at være lige hurtige, så man skulle tro at Ritt Bjerregaard har skrevet reglementet: Det er noget sært noget, synes jeg.

    • ja, alle sande bilentusiaster har en mening om Le Mans! Jeg har været her 41 gange siden 1977, og springer ikke over mere! Stemningen, vennerne, osv! Løbet er ikke altid lige spændende! Dengang i 90-erne, da det blev småt med C1 klassen, rystede man posen og der kørte igen ” rigtige” biler, som f.eks McLaren F1! Så blev det igen spændende! Toyota imod Toyota er heller ikke min kop the, så man er nok nødt til at gøre noget?

      Hilsen fra Tertre Rouge Camping!

      Henning Hjorth

    • Og det var fedt med McLaren F1, @henning-hjorth : Men den var altså også en exceptionel sportsvogn , der hævede overliggeren med adskillige hak på een gang. Klasser over ALT andet dengang den kom. Siden har mange jo forsøgt at lave noget lignende biler (hyperbiler eller hvad man kalder dem), men for mig fungerer formlen ikke hvis man så handicapper de forskellige bilet indtil de i sidste ende bliver lige. Det er en svær balancegang.

    • Beklager men jeg må nødvendigvis afvige fra emnet for at forsvare min rekord – og genere min gamle ven Henning Hjorth maximalt – mit første le Mans år var 1972 – Matra osv…
      Når jeg en gang bliver gammel, vil jeg arrangere pensionist rejser herned.
      Og Ebberfeld, vi sidder på Fredericks Moulles Bar i Arnage og drikker rose, se forbi!

    • Der var bla den århusianske journalist Claus Worup ,der fik lov at teste den omtalte toyota GT ! Ebberfeld du fik testen engang vi skulle på tur. Iøvrigt Søren W ,tak for god underholdning i de glade Lexus dage !
      Har stadigt de udleverede køre handsker fra test dagen med Lexus på jyllands ringen.Toyotas sejer idag var vel på plads , men der manglede spænding ,hvilket kunne ses da vi lige efter løbet kørte fra banen. Tak til danskerne for indsatsen ærgerligt med 63, 95 kom igen næste år ! Det gør vi 😄
      Mvh
      Clemmen

    • Imponerende Henning godt gået. DESVÆRRE med Primadonnaen som vinder – fup og svindel -Toyota Hybrid sælges givet bedre med Alonso end end med en japaner – !!!!! men formen eller måden var ski ikke køn

    • @claus-ebberfeld Top idé med Viaretro arrangement til Ford vs Ferrari filmen. Traileren lover godt, selvom Matt Damon vist er en lidt for “pæn” Caroll Shelby.
      En klubtur i Viaretro regi til Le Mans Classic var da også noget?

    • Jeg må indrømme at jeg tænkte på det samme, dengang Stefan for længe siden oprettede sin tråd i forum: https://viaretro.dk/forum/topic/le-mans-classic-2020/#post-156263

      Og efter at jeg havde en fabelagtig tur med to par venner dertil i 2018 (i klassikere, selvfølgelig) kan jeg kun anbefale det på det varmeste: Både tur og selve arrangementet.

      Men alligevel, @anders-prip : Tror du ikke 6000 kilometer i sommervarmen er for hård kost for mange?

      Det ville ellers give nogle fordele at stille op som klub dernede :-)

    • 6000 km @claus-ebberfeld ? Vi skal da ikke deltage ;-)
      Det vil være en udfordring; klart nok, men på den anden side vil jeg mene at udtrykket “episk” her vil være på sin plads til at beskrive sådan en tur.
      Men det kræver selvfølgelig at en god flok forpligtiger sig.

  • Årstidens dille hedder biltræf 

    Biltræf er limen i vores veteranbilskultur. De er de vidunderlige steder – vandhuller – hvor ligesindede mennesker samles for at diskutere og beundre en fælles interesse, den […]

    • Sjovt at se min røde Elan “Emma” på et gammelt billede fra før den fik sin sorte nummerplade der er noget kønnere. Jeg ser stadig en del meget flotte og meget kostbare klassikere med hvide plader på. Det er vel ikke prisen der afholder folk fra at få en sort plade. Personligt synes jeg de sorte passer meget bedre til de klassikere der har mulighed for at få dem.
      Musk og James Bond Espritten er aktuel for mig for jeg har lige færdiggjort endnu en LEGO bil til samlingen af LEGO biler, nemlig den nye Aston Martin DB5 James Bond edition fra bl.a Goldfinger. Bilen har alle gadgets fra filmen indbygget, katapult sæde, gps, maskinkanoner, rullende nummerplader og meget mere. Jeg havde jo også den originale model som barn, vel nok verdens best sælgende modelbil.

    • Min kommentar om sorte nummerplader går egentligt bare på at de passer bedre til små biler end de store hvide og er mere diskrete hvorved man ser bilens frontdesign bedre. Det med originalitet går jeg ikke så højt op i, jeg har dog fået en plade nogenlunde som den ville have været fra Vejlby kommunekontor i 1966 hvor jeg bor. Det smager lidt originalt. Jeg kunne klart se forskel på størrelserne på de hvide og sorte for og bag på min lille elan. På en Giulietta spider med venstre placeret nummerplade virker den sorte også mere diskret.

    • Sjovt Claus: Ved du fra Hondas pressemateriale at den nye elbil er inspireret af Honda 600? …for jeg ville umiddelbart ud fra proportionerne have skudt på at den skulle ligne den første model Civic…?

    • Jeg hælder nok også mere til, at Honda E designmæssigt er inspireret af den første Civic, som @soren-w skriver.
      Honda E med et design – sprødt som en japansk Yoku Moku butter cookie – er absolut en bil, jeg godt kunne se mig selv pendle i.

    • Nej, @soren-w , Honda har ikke sendt mig pressemateriale, jeg faldt bare selv over billedet af den nyes instrumentpanel. I har da ret i, at Civic også kan ses i den nye.

    • Jeg har kørt så tilpas meget i den første Civic model at jeg er rimelig sikker på at Honda E er inspireret af denne. ‘Træet’ og det kurvede instrumentpanelet er ikke til at tage fejl af. Det mystiske tankdæksel-foto er i øvrigt et af kameraerne, der erstatter sidespejlene og hvis billeder vises på de to yderste skærme på instrumentpanelet.

      I øvrigt, tak for en masse dejlige billeder fra det danske træfmiljø, det er altid godt at komme ud og møde andre med samme interesse, uanset hvor lidt eller meget man går op i bilerne. :-)

    • Nåmen, egentlig passer det også bedre i mine personlige præferencer, hvis den er inspireret af Civic: Jeg er stor beundrer af (de tidlige) den serie, og har haft både generation 2, 3 og 4 af slagsen.

    • Fandt dette på “indernædded”, så vi er nok på rette spor…

    • Det må være en Mugen-udgave, @soren-w !

    • Alle disse arrangementer for klassiske biler er gode initiativer, som man skal støtte op om.
      Efter deltagelse hos adskillige arrangementer, må jeg også konstatere, at de statiske arrangementer er lidt “statiske”. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere aktivitet – se nogle af bilerne i aktion – måske endda selv være bag rattet.
      Kunne man ikke kombinere track day og f.eks Gavnø?
      På Godwood Revival er der en fantastisk sammensurium af aktiviteter, så man keder sig aldrig.

    • @niels-v , der altid noget at lave på en klassisk bil, men man skal ikke glemme nydelsen ved at køre i den, som du skriver.

      @the-real-stig , den slags arrangementer findes vel allerede, som f.eks. Munkebjerg Hillclimb.
      Eller tænker du på noget lidt “blødere”, der foregår på en åben offentlig vej med almindelig trafik?

    • @michael-s-lund
      Et arrangement jeg ikke mere deltager i er Charlottenlund Classic. Der sker INTET. Selvom man har en bane lige ved hånden. Det behøver ikke være ræs, men der er bare stor forskel på at se statiske biler og biler i deres rette element.

    • @niels-v , jeg husker tydeligt at have set omtalte Zagato som et fuldstændigt bart karosseri for vel efterhånden fire-fem år siden? Dengang troede jeg aldrig den blev til bil igen, så i det lys er et par små udeståender meget nemme at tolerere.

  • Alle jer derude, der kan lide at tune jeres klassikere: God weekend og I ved godt hvor.

    Denne weekend er der nemlig Danmarks Hurtigste Bil-arrangement på Padborg Park. Det er 22. gang i træk og det siger jo n […]

    • 993 er en klassiker nu`??? er det ikke en youngtimer???

      Grafikken er top dollar :-)

    • Sån’ en Porsche er altså rockerlækker, med den slags skærmudbygning, og det still-billede der er fra Youtube, med Audi’en i luften, det er altså også bare lækkerier, fra en svunden tid.

    • En 993 af enhver art er en dejlig skude, der kan meget på virkelig mange områder. Mere end de fleste.
      Men lad os holde os til at det er en youngtimer. Også selv om den kan prale med, at dens ældre brødre er blandt det ypperste inden for verdenen for klassisker biler, og at den 100% sikkert selv bliver en klassiker om føje år.

      Er det mig, der er smådement eller blev den der lidt “sælgende” artikel om Oxholm ikke bragt for et par uger siden? Hvis ja, hvorfor er den så med igen..?

    • @skaanning – smådement? nej, nok ikke mere end jeg var indtil jeg lige spottede dette oppe i højre hjørne: “Sponseret artikel”
      – såh, det skal altså lige skæres ud i pap for os ‘gratister’ herinde ;-)

    • @flemming-nielsen tak for info. Dine øjne er bedre end mine. Havde ikke set beskeden om “sponseret artikel”,
      Både sidste gang og i dag læste jeg artiklen som endnu et fint Viaretro-indlæg til hjælp og information. Dog var jeg lidt undrende over artiklens facon og direkte fremhævelse af et specifikt firma. Men det er nu forklaret. Tak for det. Vidste dog ikke, den slags er en del af Viaretro.
      Jeg er helt på det rene med, at Viaretro skal have nogle penge ind i kassen. Og det er der intet skidt i. De herrer Ebberfeld og Navntoft gør et stort stykke arbejde. Og tak for det. Men jeg håber selvsagt, at de informationer, vinkler og tanker der gives udtryk for på Viaretro generelt er et udtryk for enten personlige/subjektive betragtninger eller alternativt objektivt informative – som f.eks. artiklen om dæktryk forleden dag.
      Men hvis et eller andet produkt, synspunkt eller firma tales op af økonomiske årsager, vil jeg gerne vide det, så jeg kan tage mine forbehold i forhold til saglighed og troværdighed.
      Nuvel, jeg så ikke notitsen om “sponseret artikel”, så den ligger hos mig.

    • De sponserede artikler, som dukker op fra tid til anden, synes vi bedste kan vises i vores Martiné fordi de passer bedre til dens blandede indhold. At vi denne gang valgte at føre en artikl to gange, hænger sammen med, at vi ofte fornemmer at vores indhold ikke når “hele vejen rundt” uden gentagelser. Derfor har vi også information om arrangementer med ad flere gange.

      Det er jo ikke for at irritere nogen og det er lidt bekymrende hvis det skulle give bagslag og ende med at give en annoncør negativ omtale.

    • Personligt kan jeg ikke se nogen grund til at tænke negativt om f.eks. Oxholm. De køber sig til PR, og det gør de fleste firmaer jo. Intet odiøst i det. Da jeg læste artiklen i første runde overvejede jeg sågar at indhente et tilbud fra dem. Har dog i mellemtiden fundet en DIY-løsning.
      Grundlæggende har jeg ingen ret til at blande mig i jeres forretningsmodel, men jeg håber dog, at den respekt og tillid som Viaretro har fået opbygget fra læsernes side ikke kompromiteres af uigennemsigtige hensyn til sponsorer.
      Isoleret set synes jeg dog, det virker som et noget påtaget argument at Oxholm-artiklen bringes igen, fordi Viaretro ikke er sikker på, at den er “nået hele vejen rundt”. På nær konkret info om arrangementer, har jeg aldrig oplevet, at Viaretro genudsender artikler med få ugers mellemrum. Eller i det hele taget. Herregud, det handler vel bare om, at Oxholm skal noget for sine penge. Og det skal I da bare stå ved.
      @soeren-navntoft på baggrund af mine 2 indlæg i denne tråd håber jeg, at det står klart, at jeg er mægtig glad for Viaretro og jeres arbejde. Mine bemærkninger skal ikke tolkes negativt overhovedet. Håber bare, at skæg og snot tydeligt kan blive holdt fra hinanden…

    • Hmm, jeg er ikke så pjattet med 993eren, og slet ikke i turbo med den dramatiske svungne hækspoiler. Skal det være en youngtimer, tager jeg hellere en 996er eller en 997er. Dog ikke turbo tak!
      Den brasilianske T1er ser fin ud som brugsbil. Det er ganske rigtigt en genvej til et billigere rugbrød. Fordele og ulemper har Søren fint beskrevet. Der er dog en anden genvej, vælg en T2a, kendt som earlybay. Det har jeg gjort…

    • @kondrup har naturligvis helt ret i, at Porsche 911/993 (også efter min egen sædvanlige skala) ikke er en klassiker, men endnu “kun” en youngtimer. Måske lod jeg mig bare rive med af den turbotrykkede stemning?

      Men selv mit konservative jeg kan dig ikke undgå at bemærke, at 993 alle mulige andre overløber-steder allerede ER anerkendt som klassiker.

      Det er (nu) soleklart for mig, at 911/993 Turbo fortjener det til fulde, da den ligesom markerer overgangen til den moderne måde at lave en højpræstations-Porsche på.

      Omvendt vægrer jeg mig helt klart ved at høre @soren-w omtale
      911/997 i samme åndedrag som 911/993. I MIN optik er den en brugtvogn (af den finere slags – som også mange Audi-kørere holder af, i øvrigt, for “naboen kan næsten ikke se den er brugt”) men langt fra både youngtimer og da især langt fra at være en klassiker.

      Personligt foretrækker jeg så stadig en tresser- eller halvfjerdser-Porsche frem for selv den imponerende 911/993, det skal jeg da lige huske at pointere!

  • Vi hilser da på hinanden – gør vi ikke?
    Min køretur – den med de sprængte sikringer – som jeg beskrev i onsdagens indlæg, gav mig lejlighed til at notere en ny tendens blandt veteranbilsejere: Den velkendte hils […]

    • Heine jeg synes nu det er en generel tendens også her i Århus, man hilser bare ikke mere på hinanden i gamle biler. Jeg tænker det ca er 50% der hilser. Jeg forsøger at gøre det hver gang hvis jeg når det i forbifarten. Måske forveksler mange min lille Lotus med en Mx5 og tænker det er ikke en noget at hilse på. Jeg hilser dog også på dem de er jo på en måde efterdønninger af Elan tiden. Til gengæld møder jeg rigtig mange i nye cabrioletter som ikke drømmer om at gengælde min hilsen. Der er nok stadig grænser for hvem man letter på hatten for.

    • Jeg oplever at den med amerikanerbilerne går begge veje. Jeg hilser på alle gamle biler, men her i Sønderjylland hilser kun få amerikanske biler tilbage når jeg hver gang hilser fra min grønne MGB GT.
      Halvgamle Porscher har også svært ved at hilse, det er også svært at se hvor gamle de er, da de fleste Porscher ligner hinanden.
      Til gengæld er det blevet meget bedre blandt Alfister igen. Når jeg kører i min hverdagbil (det som CRAA kalder youngtimer) hilser over halvdelen af Alfa Romeo chaufførerne igen, selv fra helt nye Giuliaer. Det er dejligt. Mine børn undrer sig, “hilser i på hinanden?”

      På vej hjem fra Classic Race Aarhus i søndags kørte jeg stille og roligt på den Sønderjyske motorvej i min MGB. Pludselig dyttede det bagude og jeg blev overhalet af en 1948 Fiat 1100S MM Touring på vej hjem til Hamborg. Hvordan Lars Rolner fik armen ud af de små sideruder for at vinke er et under, men den hilsen lunede, på den monotone motorvej.

      Hold fanen højt derude, vi hilser selvfølgelig på hinanden. Jeg skal også nok hilse på dig Heine, hvis jeg møder politibilen…

    • @lars-d , hvis de forveksler din Elan med en MX-5 er de ikke værd at hilse på alligevel.

    • Jeg er også på hilsepatruljen. Hilser på gamle biler uanset hvem. Med nyere sportsvogne er det sværere. Nyere Porscher hilser ikke på os i de gamle Porscher, slet ikke omkring Storkøbenhavn, og slet slet ikke, hvis det er en dame (frue?) bag rattet. Nå jeg hilser ufortrødent. Tænk hvis man blev taget i IKKE at hilse på en fellow ViaRETRO kører, uha uha..!

    • Jeg har aldrig oplevet, at US-folk ikke hilser. Eller omvendt.
      Her på egnen (sydvest-jylland) er der rigtig mange mindre træf i løbet af sommeren, og jeg oplever ikke nogen “rivalisering” mellem US-biler og EU-biler. Det er da både tåbeligt og barnligt ikke at hilse, blot fordi man har forskellig smag. Passionen for gamle biler er man jo fælles om.
      Synes også, det er noget dumt snobberi, at MX5 (NA-modellen) stadig ikke (for visse folk) accepteres som en betydningsfuld bil. Ikke 100 % en klassiker endnu, men jo indiskutabelt en bil, der har sat sit fodaftryk i historien. Selv hilser jeg på MX5-folkene lige så lystigt som dem i E-type.
      Pt. er jeg uden en klassiker, og må “nøjes” med en Porsche fra 1998. Men et overraskende stort antal klassiker-folk hilser alligevel. En hyldest til køreglæde bilder jeg mig ind….

      Ugens fund er simpelthen super. Ser man bort fra, at det er en US, er det noget af det ypperste overhovedet.
      I min bog skal man have en EU-bil, men i den farve er selv en US meget fristende! Brunt læder…bliver det mere porno-agtigt….på den fede måde?

    • BMWs ageren ifm. Borgward s endelig, var vel næppe helt fin – godt I huskede Lauda

    • Jeg hilser altid. Bliver min hilsen ikke gengældt er jeg så naiv at tro, at det skyldes modparten ikke så min hilsen.. for alle velopdragne mennesker hilser vel, hvis de bliver hilst på??
      Jeg giver ligeledes tommelfinger, når jeg kører MC / familecontaineren, når jeg møder enhver gammel bil for ALLE veteranbilsejere fortjener en hilsen, da alle holder vores passion i live, og bruger energi på at holde de kære vogne på vejene. Vil man ikke hilse fortjener man et havari – og gerne et dyrt et 🙂

    • Jeg hilser på samtlige klassikere jeg møder.
      Jo mere spændende klassikker, jo mere ivrigt :-)
      Uanset hvad jeg selv kører i !

    • Hvert mærke sine traditioner. I Jaguaren har jeg aldrig oplevet, at nogen hilser tilbage. I Lanciaen næsten altid. I Lotuserne altid – også fra andre klassiske biler.

    • Hilser også på alle klassikere jeg møder, men må desværre konstatere at det ikke altid bliver gengældt. US-biler er ikke så gode – specielt dem med store hjul og sjove bemalinger er dårlige.
      Men jeg tror også at mange af de “nye” klassiker ejere der er kommet til i de sidste år, ikke helt forstår det der med at man hilser på hinanden.
      Alfister hilste altid “i gamle dage”, men her i det storkøbenhavnske er der kommet så mange leasingfister, at den kultur ikke lader sig videreføre.
      Jeg hilser altid ved at løfte venstre hånd fra rattet, så ikke noget med løftede fingre der kan misforstås her.
      En anden ting man kunne tage op er om man stopper hvis man ser en klassiker med ejer holdende i vejkanten? Jeg gør i hvert fald – men det er måske fordi jeg også har kørt MC i mange år?

    • Godt med en opfordring til at bevare hilsen og anerkendelse førere af klassiske biler imellem.
      Jeg hilser til højre og venstre…helt glad. Af og til glemmer en US fører at hilse tilbage, men dårligst respons, og det bekræfter min hustru gerne, er dog klart fra førere af åbne britiske køretøjer! Der er som ingen erkendelse af hvilken virkelighed de befinder sig i. Jeg formoder at lammeuldsforet i deres bomber jackets tager udsynet….

    • Jeg hilser på alt og alle, der bare ligner klassisk eller veteran, også motorcykler. Om der er den store forskel mht. nationalitet af køretøj og fører, regner jeg ikke lige statistik på. Måske fordi jeg er jyde, bliver det med hele labben i forruden, dog sidder rattet så tæt på glasset at det tit ender med at jeg bare banker knoerne ind i det. Heldigvis har jeg ikke råd til diamantringe, ellers kunne det blive noget værre noget.

    • Uha sådan en Subaru 1000 er en fin og sjælden lille bil. Tror aldrig jeg har set en i virkeligheden..?

    • Der er noget om snakken – der hilses mere i Jylland end på Sjælland. Men det har vel noget med den jyske kultur at gøre…vi er lidt mere nærværende os bonderøve :D Har dog oplevet flere gange, når jeg har holdt for rødt i København, at folk i alle aldre og klasser, umotiveret har råbt deres anerkendelse til mig med en thumbs-up :) Selv herovre i Sverige, hvor jeg bor nu, hilses der….dog ikke fra amerikaner bilerne.

      Jooo…det nødvendige billede har en nogenlunde tidstypisk bikini. Husker da min mor havde sådan noget ttilbage fra start 70’erne, da vi ræste rundt i vores gule 2002 TII ;)

    • For mig er det efterhånden blevet en rutine at hilse på mere diskret vis, hvilket så også kan give bagslag..
      For nylig mødte jeg et par åbne amerikanerslæder, hvor jeg høfligt løftede hånden let og hilste, hvilket de dog ikke tog videre positivt imod – faktisk gloede de. “Uhøfligt!”, tænkte jeg for migselv – altså, lige indtil jeg kom i tanke om, at jeg kørte i husstandens Suzuki Alto og IKKE i Triumphen! 😂😂😂

    • ….og i jyske landsbyer hilser jeg altid på fremmede gående. De hilser som regel tilbage – velvidende jeg har plantet en tanke i deres baghoved: “Hvem f……. var det, der har fået ny bil?”

    • I min tid som Spitfire og XJ6 S1 ejer, som begge var røde, oplevede jeg at min hilsen til andre klassikerejere altid blev gengældt. I min nuværende mokka-brune 928 bliver min hilsen sjældent gengældt??
      Kan det have noget med farven at gøre? Eller er en 928’er bare så tidløs i sit design, at den bliver forvekslet med en nyere bil?
      Ugens fund ser super godt ud både ude og inde. Da det er en amerikansk version (US) skal man forvente en motor, som ikke præsterer helt det samme som en europæisk. 219 hk for en US 4,5 i forhold til 240 hk i den europæiske. Og en 4,7S har som US kun 234 hk i forhold til 300 hk i den europæiske i de første årgange.
      Det betyder nok ikke så meget til dagligt, men er god viden inden et evt. køb.

    • @per-h , du har naturligvis ret.
      Hverken Lancia Flavia, eller andre Lanciaer for den sags skyld, havde luftkølet motor. Tror de to ord: luftkøling og boksermotor er noget jeg skriver per automatik, fordi jeg tænker for meget på gamle Porscher …

    • Det glæder mig altid at se klassikerne på vejene. De får en hilsen naturligvis! Jeg kan godt selv undre mig at der bliver hilst på mig da jeg ofte “glemmer” hvilket køretøj jeg er i. Men jeg bemærker en noget mere aggressiv respons fra medtrafikanter når vi kører i vores moderne Porsche som aldrig er tilfældet i klassikeren. Der er åbenlyst forskellige emotions i spil blandt bilisterne. Lad os dog hilse!

  • Hent mere