Aktivitet

Den D’Jet vækker minder, håber ikke de franske politimænd er ligeså høje som mig, det er en bil der er svær at komme hurtig ud af 😳 (især med bur)

Jamen så har vi lige været på biludstilling igen, tak for det Claus. Vedrørende klassikere og elbiler kan det anbefales at se seneste episode fra Harrys garage på YouTube. Han gennemgår elbiler, hybridbiler og efuel til gamle klassikere (der er CO2 neutral!), det ser ud til at der er håb endnu. Hvorfor er trommeslagerens Lancia til 50K ikke ugens fund, eller er den allerede snuppet?

@soren-w Ja, trommeslagerens var meget hurtigt solgt. Forstår man godt.

WTF! Hvad var der galt med den Beta?? Det må da været tæt på århundredets fund. Den dobbelte pris burde da ikke være urealistisk. Pragtfuld bil i en pragtfuld farve.

Nej, @per-jørgensen, den dobbelte pris ville være urealistisk – så kan man få DENNE Lancia: https://www.facebook.com/marketplace/item/774254690202414/.

Trommeslagerens Beta var en fint kørende bil i fantastisk lækre originalfarver gul, grøn og brun – og sjovt nok en bil, som jeg har kendt i noget nær tolv år. Ja, jeg var faktisk med til at hente den i Sverige i sin tid. Og testkørte den her, i øvrigt: https://viaretro.dk/2012/05/hverdagens-helte-trommeslagerens-beta/

Han havde beskrevet den helt ærligt som en ikke-perfekt bil og også sat prisen derefter. Og hvis der er noget danskere kan lide, så er det en lav pris, så den var solgt på et par dage. Forståeligt: Det er en lækker model og denne var særligt fed i sin helt vildt halvfjerdserne (og helt originale) farvekombination. Men perfekt var den ikke.

Jeg glæder mig til at høre nærmere om den AMC AMX/3. Det er jo netop det spændende ved vores hobby, når vi støder på den slags, som mange år senere dukker op i noget, der viser sig at være et déjà vu som Corvetten med centermotor.
Jeg har også et godt øje til den Panhard Le Mans Coupé …

Sangerinden fra trommeslagerens hedengangne orkester er jo også en stor bilfanatiker. Hun har noget med Aston Martin…

Enig, @mslund: Der var flere af de sportslige Panhards, som var meget smukkere i virkeligheden end på billederne.

Hvis jeg ikke allerede havde haft for mange biler havde jeg købt trommeslagerens Lancia Beta på stedet. At den blev mødt med så massiv interesse og blev solgt så hurtigt, viser at prisen var rigelig attraktiv. Respekt for at han ikke brugte ejendomsmægler metoder og lod den gå i budrunde!
Tak Claus for indtrykkene fra Paris, der har været rigeligt at se på.
Der er mange bilfabrikker der har en række helte, der får æren for at have reddet firmaet. Hos BMW mener jeg at det er Neue Klasse. Den satte kursen for alle de fremtidige BMWer, og man kan næsten genkende linier i nutidens BMWer, dog ikke hugtænderne.

@olejagmann: Det er ikke hugtænder, det er bæver tænder…🙄

Det ligner et fund, 2CVen, men der skal lige et trænet øje på bilen da prisen ligger 10-15.000 under hvad andre pæne 2CVer står til. Den orange Mehari på Retromobile stod til 21.450€. En pris nogle mener er åh så helt hen i vejret, men prisen ligger absolut inden for det man kan kalde normal spektret for flotte Meharier som udbydes op til 30.000£. Det havde været billigt hvis det havde en 4×4, da de typisk runder både runder 30 og 35.000€.

Fine billeder fra messen og jeg kan se på billede 11 at min Elans søster også var udstillet dernede, hvad var prisen på den?
Lamborghini som grøn og bæredygtigt transportmiddel? Så længe ingen kører i dem og de ikke sviner meget under produktionen tror jeg bare vi skal tænke på dem som en skulptur i et velhavehjem og ikke et køretøj. Brug hellere foragelsen på de skatterabatter der gives til nye biler med et lille batteri og støvsugermoter, der heller aldrig bliver brugt. Lad os nu bare køre i vores benzinbiler indtil der er et ordentligt alternativ på markedet. Der bliver nok et kæmpe skrotmarked om få år på forældede hybrid og elbiler.

@lars-d, velbekomme. Elanen stod på Club Lotus’ stand og var ikke til salg.

Med hensyn til “Lamborghini som grøn og bæredygtigt transportmiddel” så er det vigtigt at huske på, at det kun gælder V12’erne. De andre (V8 og V10) bliver faktisk kørt mere i (selvfølgelig især Urus), så efter den nuværende filosofi skal de jo ganske rigtigt brandbeskattes.

Jeg mener teorien holder fint vand: En Aventador vejer godt 1700 kilo, en Urus 2200 kilo – så alt andet lige sviner V12’eren mindst under produktionen.

Højdepunktet for mig var på Speed Six standen – den fantastiske AMX / 3 som også var hurtigt solgt. Uploader en “walk around” video fra messen på min youtube kanal når jeg kommer hjem Søndag. Det var helt klart Ikke den bedste RetroMobile – men stadig rart at være afsted og tilbage i Paris til messe.

@thomas-pedersen, dette må samtidigt gå over i historien som den en af de første gange vi IKKE har mødt hinanden på en klassikermesse. Men helt enig: Heller denne end ingen Retromobile.

Ugens fund, må da klart være den Lancia Beta Coupe…

Den er solgt, @juhle – kan du finde en ny?

Ja Claus lidt utroligt at vi ikke stødte ind i hinanden – det er jo en ret lille messe i forhold til dem hvor vi altid plejer at mødes. Så er min første del af rundturen uploadet: https://www.youtube.com/watch?v=NQ3i-ezXWxA&t=863s

Jeg har booket 4 nætter på Le Mans Classic, og kører derefter via Schweiz hjem, for at besøge de 2 søstre, til enken som ejede den i 51 år før mig.
Det lovede jeg Søstrene i en del af dealen, da jeg blev vurderet til at blive næste ejer….
Derfra bliver det indenrigs ture resten af sommeren…..kh. M

30. Maj går turen til Alperne, hvor der er sat 4 dage af til at få hakket de fleste af de legendariske pas af..
Altid en fryd at starte en tidlig morgen med at køre over Splügen på vej ind i Italien..
Hvad der ellers bliver af ture, er endnu ikke planlagt, men mon ikke der bliver plads til 1 eller 2 mere henover sommeren..
Sidste år blev det til ca. 12.000 km henover 3 ture i Alperne… Magisk..

Jeg skal også til le mans classic. Om det bliver i firebird /127 eller hverdagsbilen ved jeg dog ikke endnu. Et smut til spa six hours ville heller ikke gøre noget..

Alperne! Smukt med fantastiske veje.

Min kone plager stadig for en tur til Nordkap, men hvis man skal opleve hele Norges vestkyst, så kræver det mindst en måned. Det må blive når vi trapper ned på arbejdsmarkedet

Man behøver jo ikke have en holdning til alt. Jeg sætter pris på det originale, men kan også godt lide, at give den gas med respektfulde ombygninger. Godt at man kan få en bil, netop som man gerne vil ha’ den :-)

Jeg elsker de der sorte skærmforøgere.
ZX240, 2002 er de første biler jeg lige kan komme i tanke om, der ser max brutale ud, med dem på, jeg har vist aldrig set nogen der så fjollede ud, lige med dem.
Det er jo meget tilhørende 70-80’erne, med de kits.

Der var også mange biler der fik skærmkanter fra en Golf 1 svejset på, fordi de havde det her udhæng. Min egen KE20 var sat i topstand engang i midten af 80’erne, netop med de skærmkanter.

Jeg tænker Citroën DS, da den har et mega cool design, men motoren har altid været lidt simpel og konventionel til den bil, så et upgrade kunne give mening?

@soren-w, den viste DS er vist primært “opgraderet” i sit design, og det er måske en lidt skidt prioritering?

@kai, det kender jeg jo bestemt godt. Jeg vil dog mene at for eksempel en DS ville se temmelig fjollet ud med dem…

…og bortset fra det, så er den omtalte Volvo Herregårdsvogn allerede blevet solgt: På to dage? Jamen, det bekræfter vel bare, at markedet for disse biler er ret hot.

Der findes faktisk også i hvert fald én helt ny bil, med sorte plastikskærme @kai, og det er Suzuki Jimny, det pt. eneste helt nye bil, jeg kunne finde på at købe. Synes den er overlækker at skue!

Hvad kan jeg sige til den Kadett, du blev kørt af ud af @ce? Det er jo sådan, det er :-D

Så længe man nøjes med at lægge en større motor i en gammel bil, som den OGSÅ har kunnet købes med fra ny, så lever jeg også fint med det.

Men at lægge en motor fra en Kadett GSi 16V ned i en Kadett C, det synes jeg ikke om.

Der er mange syd for grænsen, der har gjort det. Jeg forstår det bare ikke.

Hvad er der galt med dobbelte Weber og en skarp knast i den gamle CIH-motor? Det er jeg meget mere til, selv om jeg drømmer MEGET om en Kadett GSi 16V, altså en original E-model.

Bare rolig, @claus-n, det hvide håb lød helt klart som en karbureret og oldschooltunet CIH – godt!

Nej, @alfahahn, du har ret: Jeg kender nogle der klarer sig fint med alene at have en holdning til ting der vedrører Italien :-)

@Claus E Nu var dit indlæg jo om originalitet og ombygning, men helt overordnet set har du jo ret i, at jeg burde være vokset op i Italien som ung mand i 60’erne, hvor jeg kunne drøne rundt i røde italienske sportsvogne, – som vi idag kalder klassiske :-)

@jens-g, dét er efter min mening den HELT rigtige måde at modificere klassiske biler på!

Jeg har en mini.
Byggekvaliteten er forfærdelig, bremeserør og hovedkablet føres under bunden, det har sikkert været billigere dengang, men en forfærdelig rustfælde.
Ledningsnettet har kun 4 sikringer, og er trukket usmart (mener jeg)
Jeg bygger min bil om med ny føring af rør og ledninger, det ændrer ikke bilens udseende, der retter bare op på nogle af de kompromisser der blev lavet.
Bilen får også skivebremser, så sikkerheden er så opdateret som muligt, jeg har endnu ikke besluttet mig for om den skal have 10 eller 12 tommer hjul..
Drømmeprojektet er at montere et 16ventilet topstykke fra en BMW k1100 motorcykel, det kan monteres på den originale blok, en billig variant af de anden eller åkm crossflow topstykker som er historiske.
Moralen er:Så længe en restomod ikke stikker for meget af er jeg fan.

@bo, dét lyder også som en vej at gå. Og et udmærket emne: Jeg var selv uhyre glad for min Mini. På tromlebremser. Det fungerede fint. Og en Minis hjul? Jamen, de er jo nu engang på 10 tommer, sådan ER det bare.

Sjovt at jeg lige skulle læse om BMW motorcykel topstykke på en Mini, og samtidig se det, på samme dag og uden at det ellers har noget med hinanden at gøre.
I Jay Leno’s Garage er der et afsnit om The Bonneville Mini Cooper, her præsenterer en nydelig herre et projekt nogen gutter fra NZ har lavet og deltaget med i 2014.

@niels-v, det er et udmærket spørgsmål, og du har ret i, at uden 700-modellen var BMW måske slet ikke på jord i dag. Men det jeg tænkte på med “vigtigste” var den type bil eller bilmærke, som de er i dag – sådan som folk tænker på BMW som en såkaldt “premiumbil”, og dér tror jeg Neue Klasse/02-serien var den vigtigste. Men man kan også godt som @ondemand sige, at det var 3-serien, der definerede BMW af i dag.

Det er værd at bemærke, at BMW selv ser 02’eren som samme art som 3-serien – se selv herunder:

Hvad er det for nogen biler på billedet?
Nogen GLAS?

Det er begge prototyper, @kai: Den champagnemetal er en BMW Garmisch, designet af Marcello Gandini, og den grønne er en BMW 2800 GTS af Pietro Frua. Totalt kræs og præcis den slags jeg vil se på et museum.

Jeg har selv været på BMW museet flere gange, og udstillingen ændrer sig hele tiden. Ingen værner vel mere om historien end netop BMW, som har en hel division, BMW Group Classic, der ikke laver andet. De holder til i Oberwiesenfeld ikke så langt derfra, der hvor det hele startede med produktion af flymotorer. I Oberwiesenfeld er der arkiv, depot og værksteder, hvor de restaurerer og genopbygger biler som 2800 GTS Frua coupéen og Garmisch. Begge er blevet vist på Concorso d’Eleganza Villa d’Este, som de også er hovedsponsor for. Selvfølgelig gør de det ikke for vores blå øjnes skyld, de skal jo have solgt nogle biler (som man kan se i BMW Welt), hvor vi i modsætning til f.eks. en Kia får en historie med.
Nogle af genopbygningerne er der en plan med, f.eks. er der ikke meget tvivl om, at BMW Garmisch, som blev vist i 2019 i Como var et forvarsel om “kanintand nyrerne” … så er de i virkeligheden Marcello Gandinis skyld …

Hej Michael, udmærket artikel om Triumph Vitesse. Men du glemte at den også fandtes i en coupé udgave. Meget cool synes jeg. For øvrigt havde Triumph Herald også ægte træ på instrumentbordet. Og ellers kan jeg fortælle at bagtøjet var noget lort på de første. Slap man gassen midt i et sving, var bilen ved at vælte. Og sidestillingen er lidt mærkelig, da rattet sidder skævt i forhold til pedalerne. (Kræver lidt tilvænning). Ja jeg har selv haft en Triumph Herald 1200E. Skiftede motor til en Spitfire med dobbelt SU, hvorefter jeg rev bagtøjet i stykker. Ikke verdens stærkeste biler. Men sjov konstruktionsmåde. Jeg havde skruet mit saloon tag på med vingemøtrikker, så jeg kunne køre åben i godt vejr. Lidt ærgerligt, når der kom en byge…

Du har ret, @Soren W. Jeg burde også have nævnt coupén (smart idé med vingemøtrikkerne i øvrigt). Der var faktisk et ældre par på en sidevej hjemme i barndomsbyen Birkerød, som havde en Triumph Herald Coupé i rød. Det interessante var, at det altid var kvinden, der kørte bilen. Jeg forestiller mig, at manden var det, som på den tid hed en jordemodermand (han var hjemmegående og kvinden tjente pengene) og hey, det giver mig idéen til en artikel: Hvilke biler kørte jordemodermænd i, eller måske rettere kørte med i!?

Jeg er også stor fan af Triumph Vitesse-modellerne og deres Meccanoprincip, og med min forkærlighed for stationcars er det selvfølgelig Estaten der skulle stå i min garage. Med anhængertræk. Den er ikke ret stor men med den senere to-liters motor er der godt med overskud til at trække noget også.

Der er (eller var? det har stået på i mange år) en dansker der var ved at bygge en Vitesse 1600 til historisk motorsport, og den ville jeg nu snart gerne se færdig: Triumphs sekscylindrede rækkemotorer lyder fantastisk godt.

I Inspector Lynley krimiserien kørte hovedpersonen aristokraten Thomas Lynley i en smuk Triump Vitesse i de første afsnit.
Med chok erfaredes at TV holdet lod Vitessen knuse i en autoulykke. Skam Jer.
Siden kørte han Jensen Interceptor og Bristol 410. De blev ‘skånet.’ Lidt anstændighed kunne man altså udvise.

Mon ikke, at bilbranchen efter diesel-skandalen er så bange for sin egen skygge, at presseafdelingerne gør alt hvad de kan for at sukre markedsføringen ind i grøn strøm og bæredygtighed og ansvarlighed og alt det der? Og da museerne er blevet en vigtig del af markedsføringen af de store mærker, skal der klistres lidt moderne greenwashing på, for at give publikum ro i sindet, efter at de har set på (gys!) forbrændingsmotorer. Men museet ER virkelig flot, og artiklen inspirerede til at tage til München igen.

BMW M1 i Orange. JAAA TAAAK.
Monti.

Ja sjovt, når arven er større end nutidens præstationer! Mange gør brug af det trick. Fra Jaguar til VW.
Jeg synes dog ikke at den er decideret smuk, og at sammenligne den med Alfa 33 kan nok få kaffen galt i halsen på 70% af ViaRETROs læsere..? For store hækvinger og for stor “mund” får den mere til at minde om en Daimler Dart…

Fascinerende historie og ditto bil. Men i forhold til vurderingen af skønhed er jeg meget enig med @Soren w: Den har træk til fælles med Daimler SP 250 (som igen har fællestræk med en havtaske) som er pragtfuld på sin egen lidt bizarre måde. God weekend!

Men havtaske smager jo vidunderligt?!?

@soren-w, jeg skrev er” i deres racerhistorie” at den er “på niveau med 33 hos Alfa Romeo”. Jeg mente at den er Skodas 33, så at sige. Som sådan er 33’eren en federe bil, for den er jo ottecylindret og har fire knastaksler. Såre simpelt meget bedre.

Den er rigtig fin.
Østeuropæiske håndværkere, skal man ikke kimse af.
Hvad de ikke alt kan få ud af et galvaniseret skraldespandslåg.
Hatten Af.
Monti.

I Danmark er der allerede mulighed for at se en Mitsubishi Starion køre Race. Bjarne Kloster plejer at deltage i HMS Hillclimb med sin fine Starion.

Rent teknisk er hillclimb godt nok nærmere rally end race, @ole-wichmann. Men det er bestemt bedre end ingenting, så det vil jeg da forsøge at fange et glimt af. Har du billeder af den bil?

Det her er det bedste foto jeg kunne finde.
Jeg ved det godt, det må jeg kunne gøre bedre…

Hmm, @ole-wichmann, der ser ud som om du har haft fokus på noget andet (også en potentiel kandidat til historisk Gruppe A), og så giver det jo mening. Men jeg kan godt lide, at den Starion har “Ralli Art” mærker på – fin detalje. Dén må jeg se!

Min svogers forældre der havde kroen i Fårvang havde en stationcar i grønmetallic på gule plader. Shit det var en stor bil dengang i start 80’erne. Calle som han hed, pilskaldet bag det rat. Glemmer aldrig synet. :)

4-dørs GXL sedan til mig tak. Den er noget af det lækreste, der er skabt. Med de ekstra runde lygter monteret ovenpå kofangeren foran. Og vinyltag med fabriksmonteret solskinstag. Yes, please. Love it!!

En af skolekammeraternes far havde sådan en 3 liters Granada GXL med vinyltag. Selvom den her omkring 1980 havde fået nogle år på bagen, så gjorden den stadig et stort indtryk på os skoledrenge.
Bilen passede egentlig også godt til faren der havde store armbevægelser. Faktisk var alt stort hos den familie, også den meget velassorteret bar som var hovedattraktionen i villaens kælderen. Den nød vi drenge godt af…..

Dejlig, dejlig bil. Den kan noget. En slags statelig ro tilført noget “boss-agtigt” og maskulint. Tror nærmest, at en 2-dørs sedan er den flotteste. En mørkegrøn-metal med brunt interiør må være toppen.
Det kunne jeg afgjort hoppe på. Ikke som den eneste klassiker i garagen, men som 1 ud af 3 for eksempel. Vil hellere sådan en Granada end Opels varer på samme hylde.

Det skal fejres!

3.0 til salg på fjæsbogen. 🙂

https://www.facebook.com/groups/1392208181069799/permalink/2952403945050207/?sale_post_id=2952403945050207

Tillykke til jer, @Lau-Mortensen :-)

Hvilket tilfælde, @sln-viborg: Dansk fra ny, GXL, anhængertræk og automatgear. Der er ikke et øje tørt…

@jakob356, jeg er i hvert fald helt enig i, at designet har tyngde, og passer godt til bilen. Ift Opel skal Granada vel sammenlignes med Rekord og Commodore D fra 1971, og dem finder jeg egentlig ligeså moderne som Granada og lidt lettere og mere stringente i linie – kønnere, simpelthen. Alligevel har Granadaen mere præsens, på en-eller-anden måde.

Ford Granada er bare en flot bil. Og alle farver klæder den. I 70’erne havde mine forældres nabo en bronzemetalfarvet stationcar, og det syntes jeg bare var den helt rigtige farve. Men da jeg så engang i midten af 90’erne så en Consul coupé til salg i rapsgul var jeg ikke længere så sikker. Jeg kunne sagtens se sådan en i min garage, men med en benzinpris på over 16 kr. literen, bliver det nok en 1,7 V4’er (!)

Her er et billede fra 1983 af min fars Granada. Den havde en 1,7 V4, som gjorde at bilen var ret bovlam. Min far blev aldrig glad for kombinationen af en for lille motor og en for stor bil. Der skulle skiftes gearalt for tit. Den blev vistnok skiftet ud med en SAAB 99, som han var mere tilfreds med.

@Holm Hvis du ser en uden svaj, så er den fra 74 eller nyere. Men det var først i 75 at Consul betegnelsen udgik – så der er altså også Consuler med den lige linje, om end de fleste med lige linje nok er Granadaer.
72-73 havde coke bottle hoftesvajet, og fandtes både som Granada og Consul. Jeg kan nok også bedst lide den uden – ligesom min egen. Men jeg må indrømme at det oprindelige instrumentpanel var pænere…

Alle Fords coupeer, fra den gang, tiltaler mig.
Jeg har altid mest været til de kantede stor-Forder, men de her ældre og mere runde modeller tiltaler mig mere og mere.
Den kantede Taunus 1.6 jeg havde, havde altså en pragtfuld motor, der altid trak når den skulle og var altid klar til leg.
Skulle jeg have en ældre Ford igen, ville det dog stensikkert ende med en V6.
Allerhelst vil jeg have den model der ikke findes officielt i EU, den sidste og meget kantede Taunus i coupe, og med V6, der skal man til sydamerika for at hente en.

I Sydafrika kunne man få Granada med V8’er.

Kan huske min far havde en Granada Coupe 3.0 tilbage i 70’erne. Lidt upraktisk med de 3 døre og 2 børn og hund. Så måtte lade livet for en Renault 30. Men en dejlig stor bil😊

Uhhh, ugens fund har været omkring længe og ikke kørt i mindst 10 år og der er rust – masser!
Jeg kiggede på den i vores fælles delebils jagt da den var til salg i Belgien. Derefter kom den til Niels Jørgen på Fyn som kører historisk og er en meget kapabel mekaniker. Han ville have lavet den, men passede!
Så kig grundigt, meget grundigt.
Men bilen er jo superfed og det er skønt at der er kommet et par stykker på plader herhjemme.

@jensby, der er måske derfor der ikke står noget om rust i annoncen :-). Hvis man ikke kan sige noget pænt, så sig ingenting!

Jeg har jo talrige gange skrevet om usikkerheder og faren ved projekter generelt, og er glad for at jeg også fik det med i skrivet om dette – for det er jo særdeles tankevækkende, hvis bilen hér har stået i ti år i den stand. Og hvis Niels Jørgen ikke mener den kan betale sig at lave, så vil jeg også personligt straks kaste håndklædet i ringen og endda sige “UNDSKYLD” for at have bragt den til torvs som Ugens Fund her på ViaRETRO. Da temaet i den genre er at “hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej”, så er den konkrete bil nok ikke svaret.

Jeg elsker bare modellen. Simpelthen!

Der var andre kandidater til Ugens Fund, jeg synes bare ikke priserne var skarpe nok. Men læserne er velkomne til at lægge bedre bud på Ugens Fund ind i kommentarerne herunder.

Jeg har en hollandsk ven, som har en Jensen-Healey. Jeg foreslog ham at deltage sammen med os i Munkebjergløbet i 2020. På trods af rejserestriktioner og afstanden fra Haag, tog han turen til Vejle. Han kørte sammen med sin kone hjemmefra om fredagen, kørte Munkebjergløbet hele lørdagen og tog turen retur til Holland om søndagen. Det er således bevist at bilen er driftsikker!

PS: Han bor i gåafstand fra Louwman museet.

Hvor kommer bilinteressen fra, det er et rigtig godt spørgsmål!
Jeg ved ikke hvor fundamentet fra min bilinteresse kommer fra. I hvert fald ikke fra min far, der havde kastet sin kærlighed over sejlbåde. Men så langt tilbage jeg kan huske sad min bror og jeg på bagsædet og kiggede på biler. Da vi var 4 år kom vores fars ven og hentede ham i en mørkeblå Jaguar E-type serie 1 roadster. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på drengene, retningen var sat og vores første bil blev en E-type. Vi havde ikke noget Porsche værksted i vores landsby på Sydfyn. Men vi havde Faldsled Kro, der havde mange gæster i fine biler. Her blev bilinteressen også forfinet.
Jensen Healey har jeg aldrig været helt vild med, kofangerne er for dominerende. Og er designet ikke for gammeldags til 1972? Den ligner en dårlig prototype til MGB der er 10 år ældre. Men den er ret eksotisk med det lave bygge antal og Lotus motoren, det taler naturligvis til dens fordel.

Ja, jeg tror da godt jeg kan forklare hvor interessen for klassikere kommer fra.

Da jeg var barn i 60’erne var min far værkfører ved en sportsvogn forhandler i Kbh., så udvalget af biler var MG A, B, C, alle TR modeller, Healey’s, E-typer, Porsche 356, Morgan’s, etc.; så det var jo nok underligt at jeg fik interessen…

I øvrigt havde jeg for nogle år siden en kollega der boede i Malmø, og hvis mand havde en Jensen-Healey; 2 år i træk planlagde de ferie i den – kom afsted – men kørte i stykker på 1. dagen …; året efter fløj de på ferie :-)

…det som Ole JAGmann siger…

Jeg er født i en lille by der hedder Højbjerg, hvor Steen Laursen, også kendt som Oldefar bor. Og midt i halvfjerdserne var han berømt for sine evner som mekaniker og havde mange eksotiske biler forbi. Tænker interessen startede der. Og så havde den lokale godsejer en Jaguar, XJ et eller andet, samt bagerens søn en amerikaner.. Meget eksotisk for en knægt hvis forældre kørte Mascot og Taunus 12m. :)

Søren, var godsejeren Thorkild Bjerglund Andersen? – For så har jeg haft hans Jaguar XJ6, (senere overtaget af Ole JAGmann)

Yderst simpelt at svare på: Scalextric og Matchbox.

Min interesse for de klassiske biler jeg i dag nørder i, stammer fra min fars tekniske og historiske nysgerrighed. Der blev lagt mærke til de specielle biler vi mødte på vores vej, og særligt Jaguar kunne få begejstringen helt i top. Mit møde med en Lotus Esprit i England i 1979, som 4-årig, er den første jeg kan huske, og en jeg aldrig glemmer. Egeskov Veteranmuseums Ferrari 250 GT Tour De France satte også sit aftryk i mig midt i 80’erne. Porsche 928, som en pige på Odense Friskole, hvor jeg gik, blev afleveret i, gjorde mig forelsket ( altså i bilmodellen). Naboens E12 Alpine B7 Turbo fik også mine bildrømme til at blomstre og med et besøg i Strøjersamlingen som 13-årig, så var jeg tændt for altid.
Drive the classic!
Anders

Min bilinteresse grundlages på en feel good stemning, når min morfar tog mig med ud på køretur i hans Simca Aronde P60. Bilen var jo på ingen måde eksotisk, men samtidig var han perlegrusmekaniker og justerede på det ene og det andet, mens jeg kiggede med.
Jeg voksede op i den nordlige forstad til København: Birkerød, som lige var en tand mindre fin end nabobyen Holte/Søllerød, så her var der også plads til mere flamboyante og kreative typer. Det gjorde biludvalget bredt, og samtidig blev jeg sendt på en privat (lorte)skole, hvor flere af skolekammeraternes forældre excellerede i mere eksotiske biler. Der var reklamebureaudirektøren i sin Rover P5 3500/MGC GT, den opadstigende jeanskonge, som havde skiftet konen og Volvo Amazonen ud med en Alfa Giulia Spider, møbelgrossereren i Volvo 1800, pornogrossereren i Ford 26M Hardtop, og sandelig også medicinaldirektøren og stutteriejeren, der aldrig ulejligede sig med at køre børnene i skole, men lod stutteribestyreren gøre det i Willys Jeep. Hjemme på vejen var der også den kommunistiske rektor, som kørte Moskvitch, så jeg fik mange input.

Jeg er selv fra Oksbøl, og har ALTID, når jeg passerede Shell-stationen, kigget ind for at se, hvad Kræn havde gang i, Sjovt du nævner Merak’en. Den fik jeg lov til at sidde i. Siden har jeg besluttet, at alle skal have en mulighed for at sidde i én af mine biler, når jeg er til træf. I mine unge år havde jeg givet min ene nyre, for at kunne sidde i en lav sportsvogn. Skulle jeg lykkes med at tænde lyset for en ungersvend, så er missionen lykkedes.
I Oksbøl var der dengang 3 Porsche 911. Med en population på 1.800 Oksbøller, var det nok Danmarks Porsche-by nr. 1. På et tidspunkt var én af dem udskiftet med en Corvette. Derudover var der langt mellem snapsene. Hjemme hos os holdt der en guldmetallic Ford Cortina 1,6. Turismen i området bragte dog nogle tyske eksotikere som feks. den helt nye Porsche 924.
I øvrigt mener jeg, Claus, du var hjemme hos mine forældre på Granvej sammen med min lillebror Bjarke.

I 1970’ernes Brøndby hvor jeg voksede op i starten af min barndom var det bilmæssigt noget jævnt. Det mest kreative i kvarteret var nok en mørkegrøn Peugeot 204 og en hvid 404. Men når jeg så tog cyklen og hjulede til Hovedvejen i Glostrup hvor Riedel havde bilforretning, så skete der noget: Her har jeg mange gange trykket snuden mod ruden på en Alfa Romeo Bertone og beundret kabinen med de flotte instrumenter, trærattet og sportssæderne. De smukke Alfa’er holdt på stribe hos Riedel. Og så havde han også Lotus Esprit som mit sit kileformet design slog alt. Det var ren science fiction.
Senere var det bilferierne sydpå hvor mødet med en Lancia Beta HPE gjorde et dybt indtryk på mig. Og første gang jeg så (og hørte) en Maserati Biturbo var jeg også solgt.
Jeg syntes faktisk stadig at det er de mest attraktive biler som er bygget. At de i mellemtiden er blevet klassiske er mere et definitionsspørgsmål.

@soren w.
Tror det ikke, de hed Shaumburg dem der havde godset den gang. Ikke i familie med hende fra Vild med dans svjv. :)

https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/palstrup

@the-real-stig, i min uofficielle opgørelse over unge, som Esben Kræn påvirkede positivt, tæller både du og Bjarke skam også :-). Jeg er helt enig i filosofien med at dele sin biloplevelse med den næste generation, for der er mange, hvor dét har været startskuddet.

Turistfaktoren ovre på vestkysten talte også stort for mig: Jeg glemmer aldrig dengang jeg så en hvid BMW M1 holde parkeret ved Hvidbjerg Strand, lige overfor campingpladsen. Dét var nok det mest eksotiske jeg nogensinde havde set – og så brugt til at køre til stranden i. Den var selvfølgelig tysk indregistreret, og man må have kunnet finde dem nede på stranden ved at de som de enste tyskere IKKE havde hverken læhegn eller strandsenge – for det kan der umulgigt have været i M1’eren.

Min bilinteresse stammer nok fra 6års alderen i Aalborg hvor jeg lærte af de større børn at gå rundt og skrive nummerplader ned i hæfter. Ja i dag vil man nok synes det var en tosset leg men det gjorde man altså i tresserne. Jeg har også fået fortalt at jeg har kørt en tur på Læsø i en galleriejers SAAB 96 GT – ham med Jorn maleriet på stuevæggen hvilket gjorde et stort indtryk åbenbart. Min far var jo SAAB mand, men ellers er det først i min Esbjerg tid som ung knægt det tog fart med Emma Peel i Lotus Elan på tysk TV, den lokale ejendomsmæglers Bertone Alfa og så tog vi ofte ned i havnen og fiskede og stod længe og spejdede efter tyske 911ere i køen til Fanøfærgen.
Simcaen giver mindelser om dengang vi lavede en delebilsklub med Jensby og fant en flot men slidt en i Sverige og ikke fik taget os sammen til et køb. Jeg har stadig en masse billeder af bilen. Konceptet var jo fint nok men nu bor vi i alle dele af landet så logistik er svært i en deleklub.

Med hensyn til Jensen-Healey: Den er svær på alle måder. Jeg er enig i at designet ikke sidder lige i øjet, men til gengæld er teknikken spændende, historien god og bilen sjælden. På den sidste Retromobile-messe var der dog een til salg i meget, meget fint renoveret stand, og den cirklede jeg skam meget omkring. Kostede den 16.000 Euro ellet noget i den stil, frit efter hukommelsen? Man ville på ingen måde kunne renovere den til den pris, i hvert fald, og jeg syntes faktisk den var et interessant alternativ til de etablerede.

Men Kronen på Værket? Det ville alligevel være en lidt ærgerlig arv – for både Jensen og Healey på een gang, faktisk. Efter min mening var Jensens absolutte triumf og teknologiske tour-de-force i stedet Jensen FF, den firehjulstrukne Interceptor. Meeeen det er selvfølgelig en anden snak.

Jeg kan også tilføje noget der fik noget til at gløde. Jeg boede lige på Herlev-siden af Motorring 3, lige der hvor broen går over motorvejen, og når jeg turde at liste min lille cykel helt over broen, 180grader til venstre, lidt frem, til venstre, følg vejen frem og til venstre og så lidt mere frem, der boede en der var psyko-rig, for der holdt mindst 2 Alfa Romeo og de så meget eksklusive ud, det kunne jeg godt regne ud, i min fremskredne alder af 6 år. Det var så Frank (tror nok at han er formand for Alfa-klubben) der viste sig at bo der, ham har jeg mødt nogen gange i Slotraceverdenen, da jeg var aktiv der.

Min bilinteresse er nok kommet via Matchbox og så det at opvokse på landet i Nordsjælland, hvor jeg lærte at køre traktor da jeg var 10 år gammel og bil som 12-årig. Min far var Fiat-fan …….. så min opvækst gik gennem Fiat 125, 126, 127, 128, 500 og 850. Så jeg lærte at køre bil i en Fiat 126 som 12-årig. Mit hjerte har dog slået hurtigere for Mercedes-Benz – primært fra 70’erne og 80’erne.
I forhold til det fantastiske fotografi fra tankstationen i Oksbøl er der noget, som har naget mig. Fotografiet skulle angiveligt være fra 1972. Det passer ikke ….. i hvert fald ikke i forhold til de priser på benzin og diesel, som er på prisskiltene foran tankstationen. Med mindre værkstedskunderne, som kom med deres Porsche eller Mercedes, var villige til at betale mere end 3 til 4 gange den almindelige standerpris for benzin eller diesel …..
Kombinationen af benzin- og dieselpris indikerer, at fotografiet er taget i enten 1981 eller 1982.
Det passer også godt sammen med, at redaktøren @ce kan erindre, at tankstationen så nogenlunde således ud, da han flyttede til byen i 1977.

Kilde: https://www.drivkraftdanmark.dk/priser/benzin/

@kai – Frank bor skam stadig samme sted. Formand for Alfaklubben er det dog mange år siden han har været. Tror det var tilbage i midt-slut-80’erne.

@martinu, det er virkelig godt set! Jeg undrede mig faktisk over begge dele – altså dels det, at stationen virkelig ikke havde ændret sig mere på ti år, for bileldet viser den vitterligt EKSAKT som jeg husker den. Da vi havde hund fik den jo også lov at komme med over til Kræn, så jeg var meget, meget tit forbi. Og så dels priserne. De første benzinpriser jeg kan huske var omkring to-en-halv krone, og dér var de voksne allerede begyndt at snakke om, at det godt nok var blevet dyrt. Akja.

Jeg husker en sen nattetime i slutfirserne, hvor jeg endte med at gå fra Rådhuspladsen til vores lejlighed ved Peter Bangsvej station, fordi jeg af uklare årsager besluttede at tage den første ledige taxa, der IKKE var en Mercedes….

Har en rigtig god ven i Københavnsområdet, der i 80-erne havde en flot sølvfarvet Mercedes stationcar! På vej hjem fra arbejde var han inde for at tanke, og da han kom ud fra betaling på tankstationen, sad der en fremmed mand på passagersædet i bilen!
” Jeg vil gerne køres til bla-bla” sagde manden! Det her er sgu ikke taxa, kan du komme ud! lød svaret! Til Mercedes ejerens næste fødselsdag, forærede vi ham en taxa-kasket!
Han har ikke kørt Mercedes siden!!

Min erfaring som ung “hjem fra byen” taxa bruger er også mest med W124. Jeg var aldrig specielt imponeret over kvalitetsindtrykket, jeg husker dem som nogle raslekasser, nok mest p.g.a. de primitive dieselmotorer der kunne få hele bilen til at vibrere.
Da jeg boede i Aarhus i sidste halvdel af halvfemserne, var der i byen en W123 lang model der havde gået 1 million kilometer. Måske kører den endnu?

Tja, det er sgu lige før at Mansell Tipo er mere interessant..? Nå men min taxa historie er nok hen ved 30 år gammel. Jeg var på en sen weekend nattetur i Lissabon. Dengang var alle taxaer i Lissabon Mercedes, sorte med turkisblåt tag. Vi blev samlet op af en dengang gammel Mercedes, den med hækvingerne. Den hed nok W-etellerandettal? Vi kørte gennem Lissabon mørke gader med et vist tempo, og på et tidspunkt fandt vi ud af at chaufføren havde misforstået os, og var på vej i den gale retning. Da vi fik forklaret ham fejlen, fik han travlt, og vi blev fragtet rundt i Lissabon i livsfarligt tempo. Mercedes’ støddæmpere lever i hvert fald ikke evigt… Min mest skræmmende taxaoplevelse nogensinde – selvfølgelig i en Mercedes…

når man, i de seneste nattetimer (eller de tidligste morgentimer), stod ved telefonboksen hvorfra man lige havde bestilt en taxa, var det en glæde når man kort efter, i det fjerne, kunne høre den umiskendelige dieselbankende larm der indikerede at din mercedestaxa var på vej. jo, jeg mindes at man dengang kunne bestille hvilket vognmærke man ville befordres i.

Var i 1995 på svendeprøve-tur i København. Skulle fra en bæverding og til Mongolian Barbecue i en fart, så vi prejede den første og bedste Mercedes der kom forbi.. Vilde hvin fra alle passagerer da han kørte over for mørkegult eller direkte rødt flere gange, hvorpå han vender sig om og roligt siger : Nu er København ikke lille bu i Julland.. 🤣🤣🤣

I 2006 blev min hustru, vore to små døtre og jeg kørt nogle timer ned langs kysten i Malaysia. Det var en Mercedes taxa fra ’68. Det er til dato den mest slidte bil, jeg har været passager i. Alt slingrede og raslede – hjulenes lejer virkede som havende voldsomt slør og styretøjet ligeså. Motoren lød også meget slidt og var nummer x (?) i rækken ifølge chaufføren. Der iøvrigt var 88 år gammel. Vi var en anelse spændte i starten af turen. Men frem kom vi.

Fra sen-firserne husker jeg W123. Det var dengang taxa’erne i København virkelig kørte stærkt og aggressivt. De blev kørt med larmende høje omdrejninger. Men, de holdt til det… 300 Turbodiesel virkede iøvrigt hurtig dengang…

Dælme lang tid siden jeg har kørt med en taxa! Mine taxaminder er dog ikke specifikt Mercedesrelaterede. Når jeg en gang imellem før i tiden var nået dertil at jeg ville betale for en taxa, så var det fordi at NU skulle jeg altså hjem – og så var jeg ligeglad med hvilken bil taxaen nu var. Til gengæld har jeg gode minder om W124’ere til normal dagligdagsbrug – dog ikke taxamodeller men 6-cylindrede benzinudgaver. Jeg er nu på min femte af slagsen – en 300E fra ’89. Fanname stadig nogle geniale biler selv om de har nogle år på bagen. Fremragende kvalitet og de er til at finde med det ekstraudstyr man gerne vil have – og så er de så gamle at de er behageligt fri for alskens moderne elektroniske støttepædagoger som jeg ikke er interesseret i. Samtidig så kører de fremragende under samtlige forhold jeg bruger en dagligdagsbil til.

Jeg husker kun glimtvis 123 som hyrevogn i min fødeby, Haderslev. Jeg var kun en helt lille purk dengang. Ved dog, at der dengang også kørte en midt-80′ er Toyota Crown og en Granada 2.1 D som taxi i samme by. Så 123 har tilsyneladende ikke haft 100% af markedet.
For 3 år siden kørte jeg i taxi i Cluj i Transsylvanien. Det var en Opel Omega A. Ret besynderligt. En kollega, som også er bilfreak, blev for 4-5 år siden i Tunis hentet af en Fiat Regatta. Hvornår har nogen sidst tænkt på den bil…?

Dengang jeg var knejt var min fødeby så lille at der ikke var nogle taxaer:>) – der var en vognmand med en lillebil. En Austin 1800/Morris Monaco.

Jeg elskede når mormor en sen aftentime bestilte “en vogn” hjem. Så slap vi for HT busser og S-tog fra Dragør til Kongens Lyngby hvor hun i 1980erne boede på pensionat sammen med fire arbejdsomme ældre single damer. I øvrigt med fælles toilet på gangen og vaskeservante i køkkenværelset.
Det var idyl og gammeldags. Men hvor var der smukt i både rosenforhaven og baghaven på hver deres kvadrat.
Taxien var altid en Mercedes med en venlig chauffør.

Bjerringbro taxa kørte engang en AMG fri for en fisker ude vestpå. Shit, sådan en kunne spare røv når en af de kvindelige chauffører trådte på den til højre. Havde kun fornøjelsen af en enkelt tur fra Viborg til Billund, til gengæld glemmer jeg den aldrig. 😁

@talfadahl, du får det nemmere fremover :-)

@henning-hjorth, den var god: Det er ikke sket for mig i min S-klasse endnu, men de fleste taxaer var jo også fra mellemklassemodellerne…

@ole-jagmann, det kommer nok an på hvad man er vant til: Dengang var jeg klart mest bekendt med fornemmelsen af Volvo 240, og i sammenligning med dem var en W124 komforten selv.

@carsten-goth, jeg var på et tidspunkt i praktik hos nogle driftige erhvervsfolk i tøjbranchen, der havde en W123 300TD som deres primære firmabil, og var slemt imponeret: En rigtig arbejdshest, der samtidigt havde nogle limousinekvaliteter i behold.

Men rigtigt, når man en meget sjælden gang fandt en BENZIN-taxi, så var det virkelig toppen af den aften i byen. Dieselmotorer har jo aldrig været noget der har sagt nogen noget, vel?

I min barndomsby havde vi ikke taxaer Kun lillebil som de blev kaldt En overgang blev der kørt privat i en Mercedes 180d ponton Den kørte også taxa for ude på landet tog man det ikke så nøjeregnende med om reg var korrekt I nabobyen var der 2 lillebilsvognmænd Den ene hed Harald 200 for de fleste betalte 2 kr for turen sommetider var der godt læs på minibussen Lørdag når ballet sluttede på kroen kl 2

“Dieselmotorer har jo aldrig været noget, der har sagt nogen noget, vel?” – @ce
Joooooooo …… det er altså min “guilty pleasure”. Lige siden jeg begyndte at tjene penge, har jeg med glæde ventet på en Mercedes-Benz taxa, når jeg havde brug for en “vogn”.
På alle måder stod den tretakkede stjerne, for mig, for – Zuverlässigkeit. Så da en Mercedes-Benz 300D – W124 “dukkede” op for ca. 10 år siden, var jeg ikke i tvivl. Den skulle jeg have. Den er i den grad Zuverlässig. Jeg har budt den, at stå under åben himmel i to år uden nogen som helst form for pleje. Og da den skulle startes ……. så startede den ved første drej på nøglen, efter der kom strøm på batteriet.
Der ud over er det den mest behagelige og rolige rejseform, man kan forestille sig. It feels like home. Nicht Rasen sonst reisen.

Jeg må tilslutte mig Martin U hvad angår diesel! Jeg har de sidste 6 år kørt i en 124 TDT fra 1995 – en af de sidste – med næsten alt tænkeligt udstyr og den har aldrig kørt taxi, men været privatvogn i Tyskland inden privat import til Danmark. Det eneste der mangler er el-sæde i passagerside og det kraftige “landevejshorn” ellers er der alt ekstraudstyr fra den årgang og samlet gør det, at bilen er en fantastisk rejsevogn, men når jeg er på “langfart” fra Grenaa til svigermor på Langeland er det efterhånden sjældent, at man ser andre 124’ere.

Der manglede da et billede.

W124 som stationcar er en prrrragtfuld vogn, så meget er jeg helt enig, @wentzel.

Njah, en Fiat Tipo 2.0 16V 145 hp ville hidse mig meget lidt mere op, men ikke meget!

Fiat Tipo var nok en udemærket familiecontainer.
Men hvad skulle en F1 stjerne med den? Nok derfor han var 3 år om at finde ud af at han kunne bruge den ved sit sommerhus på en ø.
Den bliver jo ikke en sportsvogn af at blive lakeret racing green (mærkelig farve til en Fiat??) og få skrevet Grandturismo på bagklappen. Ikke engang en Nigel Mansell dukke kan gøre den interessant.
Den er ikkeeksotisk, at den er uinteressant, også selvom Nigel Mansell var en af mine helte.
Så ja, markedet har talt.

Sidst jeg så Nigel Mansell var til LeMans i 2010. Han deltog i en Ginetta med sine to sønner. Efter 17 minutter spandt Nigel Mansell på Mulsanne og parkerede baglæns ind i barrieren. Det var det. Ærgerligt at det ikke var Tipoen han kørte i. Så havde den også kørt LeMans..! Det bliver også et nej tak herfra…

Du er en kyniker, @soren-w :-)

@ole-w, du ved hvordan det er – sjældenhed! Og farven klæder den da, synes jeg. Men OK, det er jeg så åbenbart den eneste der synes…

Hør hov Ole, min lille Fiat er racing green …. så den holder hele vejen dit sure gamle løg ;-)

Men den der Tipo siger heller mig noget, ville dog gerne have den lille Mansellfigur :-)

Racing green, javel.
Hmmmmm…

Jahatten, d’herrer – jahatten.

Alvorligt talt er jeg da heller ikke totalt skudt i modellen – men historien er omvendt jo ikke til at skyde igennem.

Hov, @holm havde jahatten på! “både køn og praktisk” og “skideflot”, jaja – men den blev jo også Årets Bil, ikkesandt?

Undskyld for nej-hatten. Jeg syntes bare det var at undervurdere en engelsk gentleman F1 kørers intilligens at lakere en standard Fiat Tipo mørkegrøn, og så er det en specialbil.
Lars, jeg har skam selv haft efterfølgeren Fiat Brava i mørkegrøn metallic, og din 850 Spider ser godt ud i mørkegrøn. Men det er også en smart bil som udgangspunkt.
Og i øvrigt har Tipo vist lagt platform til min Alfa Romeo 916 Spider, så noget har den da bidraget med.
Jeg ville gerne have en bil, som Nigel Mansell har haft, det ville give noget at snakke om på havnen. Men den skulle altså være lidt mere speciel end en Fiat Tipo i mørkegrøn…

Nej Tak.
Monti

Prøv lige at se hvordan Nigel hygger med sin nye vogn her.

Monti.

Guldkæder, kæmpesnegl og flatcap, @monti: Det er god Mansell-stil!

Lidt ærgerligt det ikke er GTi-versionen men det er da en fed historie man har til det lokale havnetræf. Jeg ville da også mene den er 8.000 euro værd. 4.000 for bilen og 4.000 for den gode historie og specielle lakering.

Jeg kørte mange km i min mors røde tipo. Den er voldsom praktisk og kørte faktisk ret godt og havde en fin lille men omdrejningsvillig motor. Italiensk familie-slæde når det er bedst – så den dog bare lidt mere spændende ud, men hvor mange familiebiler fra den tid kan man sige det om.

@benjamin-n, du og jeg er åbenbart de eneste!

Deletipo?

Er hotellet til salg, siden I skriver om det på den måde?

Ja, kunne man bare sælge en kop kaffe til hver anden turist der kom forbi, er det sikkert en ok forretning.
Hotellet er jo et ikon ( ja her passer betegnelsen altså), og jeg har da opfattelsen af interessen for at køre der forbi ikke er blevet mindre.
Men nu er det jo nok lidt et sats, ellers var der nok en der allerede havde fået gang i hotellet. Min svoger og jeg var kortvarigt lune på at få liv i et hotel på toppen af Monte Baldo….den drøm slukkedes af vores hustruer da det gik op for dem at vi havde udset en af dem til at skulle bære titlen Oldfrue……

Fedt sted! Har aldrig været der, men der er bare 200% stemning at dømme efter billederne.
Køb hotellet og lav det om til et sted, der hylder gamle biler og andet retro-halløj. Måske endda have en lille samling af biler stående.

I Sønderjylland har vi Skibsreder Jebsen, der ynder at opkøbe historiske hoteller og restauranter, restaurere dem flot og forpagte dem ud. Han har bl.a. Hotel Baltic i Høruphav og Dyvig Badehotel.
Det er vist sådan en mand Hotel Belvedere har brug for. Det ville være synd hvis det forfalder og bliver til en ruin.

Furka er og bliver mit ynglings pas og Belvedere er altid på omgangshøjde for et flot billede af bil med det ikoniske hotel i baggrunden..
Sidste år, besøgte jeg stedet 3 gange og hver gang indhentede tanken mig, hvad nu hvis… og lige i nakken på den tanke… Det kræver en røvfuld af penge..

@claus-n, hvis jeg var dig ville jeg nok starte med at forpagte det :-)

@ole-jagmann, jeg tror du er på sporet af noget: Det er – som så mange projekter – ikke kun et erhvervsmæssigt projekt, men et komplet stykke med hjerteblod og det hele. Ja, der skal sådan en som Jepsen til. Og det lyder som om den foregående professor Carlen var lidt af den støbning.

Alt andet lige vil jeg sige at stedet pure fotogenitet (kan man sige det?!?) er en KÆMPE fordel i vores tider med medier. Jeg tog selvfølgelig selv en selfie fra hvor gletcheren var engang – måske er det faktisk dét, der er forretningsmodellen!

Enig, @dan-wils: Furka var det bedste – men altså Grimsel var også godt. Dér ligger bare allerede et godt hotel!

@ce Det er jeg over hele hovedet slet ikke interesseret i ;-)

Endnu en mulighed!
På vores tur over Stelvio passet i september 2021, så vi denne mulighed for at blive hotelejer! Bygningen ligger umiddelbart efter start på nedkørsel fra Stelvio passet i retning imod Italien, altså i solsiden!
Hvis nogen køber det og istandsætter det, vil jeg gerne booke et værelse med garage!
Who knows what tomorrow brings?

Hilsen Henning Hjorth

Også et udmærket tip, @henning-hjorth: Og så køreture imellem de to hoteller? Det kunne en rask bilentusiast da godt bruge en uge på…

Det hotel har jeg også set på @henning-hjorth 😄

Hej Anders Prip!
Vi valgte at køre lidt længere ned ad bjerget i retning mod Italien, hvor vi fandt et hotel , der var åbent! Det viste hotel var jo et godt fotostunt!

Det er en fin Fulvia,du har!
Kender bilmodellen fra min gode ven Otto Kristensen, der vandt Monte Carlo Historique
i 2002 i sin blå Fulvia! Han har flere at vælge imellem! Har renoveret både startere og dynamoer for ham!

Har selv deltaget med Otto som co-driver 2 gange!
Har gode minder fra dengang!

Hilsen Henning Hjorth

@henning-hjorth jeg har haft fornøjelsen at hilse på Otto Kristensen henover motorrummet på hans Fulvia på vej til Monte Carlo Historique. En sand gentleman.
Turen henover Stelvio en en af mine største oplevelser.

Pokkers! Jeg har for god ordens skyld lige tjekket Ugens Fund af en Supra, og den er nu solgt. Mange tak til Søren Rahbek for tippet, der var for godt til at holde nogle få dage. Tillykke til den nye ejer – lov mig at skifte fælgene!

Der er heldigvis kommet andre kandidater til Ugens Fund, så jeg opdaterer lige Matinéen med et nyt…

Tillykke til Renault 5. Min søster havde et par stykker i 90erne og jeg husker at de kørte godt og frisk. Men jeg kom til at love at lave bremser på den. Jeg var vant til at med mine egne Fiater behøvede jeg dårligt at fortælle om det var en 127 eller en Ritmo, reservedelene var de samme. Med Renault 5 var det ikke nok at fortælle model og årgang, for der var 3 muligheder. Jeg skulle komme med bilen og pille hjulet af. Franskmænd er åbenbart endnu mere kaotiske end italienere.
Jeg har netop anskaffet mig en Renault hverdagsbil, og det lader ikke til at være blevet meget bedre…

Mon ikke det også er muligt at få en prøvetur i den Renault 5 Turbo 2 …
Nedenfor er der et link fra “Never say never again” med lidt inspiration. Der må findes et passende sted i nærheden Haderslev, selvom det sikkert havde været bedre i Hobro eller Vejle. Det skal dog ikke være en opfordring til vanvidskørsel, så pas nu på.

Renault 5 er også afbilledet overalt på IKEAs parkeringsplads, den i Gentofte.
Det klassiske skilt med “Tøm bilen før tyven gør det”

50 år, ja tænk en gang hvor tiden går. Da jeg gik i gymnasiet, arbejdede jeg i ferien på den lokale campingplads. Mange af gæsterne kom fra udlandet og nogle af dem blev vi gode venner med, fik julekort m.m. Et ungt par fra Schweiz, som min bror og jeg var blevet venner med og bl.a . Havde windsurfet med dukkede næste år op i en Renault 5 turbo 2 med en Porsche på taget! Så det var noget af et clou på campingpladsen. Ikke blandt campisterne, men blandt min bror og jeg. Vi endte med at formidle salget af Porschen til en af vores venner. (Jeg skal nok skynde mig at sige, at Porschen var en windsurfer designet af Porsche Design..!)

Tak for hyldesten til Morgan Threewheeler, den er i højeste grad fortjent! Lige en kommentar til det første af billederne, det med teksten “Dette er den originale aftapning af tre-hjuleren, cirka 1951.” Det kan vist ikke passe? Jeg mener da, at de gamle V2 altid kørte med motor fra JAP eller Marchless? Bilen på billedet har en motor der mistænkeligt ligner den Harley Davidson-baserede S&S, bare iklædt et dress-up kit. Og så ser det da også ud til at den har skrivebremser.
H.F.S Morgan byggede den første trehjuler med V2 til sig selv i 1908, og den gik i serieproduktion i 1911. Den havde forresten helt fra starten samme “sliding pillar” forhjulsophæng, som Lancia senere blev så berømmet for.

@jens-langdahl, jeg var også nødt til at tage forbehold for de forskellige Morganmodeller, da jeg ikke selv umiddelbart kan identificere dem rigtigt. Kan dog se jeg har glemt det ved 1951’eren. Men jeg ser nu at baglygterne (blinklysene?) ser helt forkerte ud, så du har nok ret i, at den er nyere.

Men det understreger jo netop deres genialitet!

@søren-WC, du er til gengæld nok lige nødt til at forklare hvad der er så grimt?

Morgan! “The most fun a man can have with his trousers on”

Det er selvfølgelig en påstand, for der kommer jo altid en regnvejrsdag!
Een af mine rigtig gode venner har lige købt en +8 i nyeste version!
Aluchassis med BMW v-8 motor! Den bil er30 cm bredere end min egen”normale” +8!
Rattet bruger man til at holde sig fast ved! Man styrer med gaspedalen!

Happy motoring!

Henning Hjorth

Renault 5 har også en sjælden søster der hedder R7, lavet til den spanske marked. Jeg tror den må være endnu mere sjælden, end den 5-dørs version.

Bemærk i øvrigt, at når den får en kasse spændt bagpå, får den også automatisk forkromede kofangere!

Interessant med stålkofangerne på R7, @Claus N . For som @Jakob356 skriver, var R5 nok den første bil med plastkofangere, der havde større udbredelse – det forsømte jeg at skrive.

“…bredere HJUL” skulle der stå…beklager.

Hmm, det er en god diskussion, @skaaning, men ja: Det er dens rolle i motorsport. Og selve dens koncept. Og formentligt også til dels dens design – selvom Renault 5 Turbo ikke er smuk som sådan. Der er sikkert også flere ting.

Om prisen er absurd kan man også diskutere: Den er jo ikke vildt meget anderledes end en Porsche 911, og præstationerne (hvis det interesserer nogen overhovedet) er sammenlignelige. De vandt begge Monte Carlo rallyet, sågar. Porschen er selvfølgelig den bedre bil, men Renaulten formår alligevel at være den fedeste.

Og Renaulten er MEGET mere sjælden. Absurd er prisen helt bestemt ikke, det siger markedet jo – og det har altid ret.

Så vil jeg hellere sige at selve BILEN er absurd! Men det er jo faktisk endnu en ros…

Og så et lille ja herfra….

Spændende info, @Bliktud. Selv om jeg render til tusindvis af træf, har jeg aldtig set den Siete. Er den i en lade eller på kørende hjul?

Den omtalte Renault Siete/7 er hjemmehørende i Hedehusene ovre på Sjælland. Den er indregistreret og i fin teknisk stand. Den ejes af en mand med indgående kendskab til ældre Renault-biler, specielt 4CV. Han mødes gerne med andre Renault-venner på havnen i Roskilde den første tirsdag i juni, juli og august. Og til klubtræf, naturligvis.
Tom R.

Det er egentlig sjovt med den Siete/R7 og Spanien. Første gang jeg så den model var i 1984, da jeg var på sommerferie i Harzen i den vesttyske del.

I løbet af den uge jeg var der, så jeg nogle stykker Siete/R7’ere, og de havde ALLE SAMMEN østtyske nummerplader, og jeg var altså UDELUKKENDE i det daværende Vesttyskland!

Nogle af die Parteigenossen haben also flere rettigheder geniessen können, lader det zu.

Interessant ekstra information og korrektion til historien, du kommer med @Bliktud . Der er ofte flere lag i historierne, og den med at Michel Boué var ansvarlig for farver og materialer i designafdelingen er interessant. For måske hans inspiration til formen på Renault 5 kom et andet sted fra, nemlig fra Simca prototypen 936 “Isabelle” fra 1963. Simca 936 var inspireret af BMC Mini, men blev ikke til noget, fordi Chrysler ikke syntes om den (måske den var for fransk mærkelig… ). Den ansvarlige for design hos Simca hed Roger Dumas, og han skiftede siden til Renault …

Uha, jeg håber ikke den gode Michel Boé havde den afbildede grønært i baghovedet, da han kreerede sine skitser. Den bundne opgave var at skabe et attraktivt, kompakt karosseri med store vinduesflader, lav talje, hurtig på vejen og med maksimal udnyttelse af den indvendige plads. Den opskrift var der med garanti også andre, end Renault, der serverede for sine designafdelinger.
Der eksisterer mange skitser og skalamodeller af “Projekt 122”, mange af dem håbløse, set med nutidens øjne, eller bare ikke gode. Nedenstående skitse, dateret april 1967 og signeret Michel Boué, er efter min mening blandt disse.

Det ser ud til, forrige uges Ugens Fund har fået et nøk prismæssigt op ad. Nu står der €89.500,00,- men i beskrivelsen står stadig €69.500,00,-

Forvirrende!

https://www.facebook.com/groups/renaultsportallowners/permalink/1140774673374337/

Så er den ikke længere Ugens Fund…

Måske forsøger sælger, at lukrere på udnævnelsen :-)

Det lader til at være tilfældet!

En Turbo2 med Turbo1-interieur…

https://www.autoscout24.com/offers/renault-others-5-turbo-2-gasoline-blue-06c9b0c4-d6ce-4b66-90a4-b6e0b5c08e73?utm_source=android-share

Facel Vega “træ”

Nej nej nej, det træ i den 911 turbo er FOR meget. Det ligner noget, der er eftermonteret i en Kia…
Jeg kan godt lide træ, hvis det er originalt, men det er aldrig noget jeg ville eftermontere. Og mange af de eftermonterede træ rat i gamle biler passer ikke til resten, så det kommer bare til at ligne….
…en gammel bil med et eftermonteret trærat. Har lige gået mine biler efter oppe i hovedet, og det er kun Jaguarerne, der har træ. Min kones nyere XF har rigelige mængder, og E-typen har kun et trærat. Resten er sort. Det trærat er så smukt og ikonisk til bilen at jeg ikke kunne finde på at montere et sort læder rat, (hvilket nogle gør), selvom det sikkert ville være mere behageligt at køre med…

“Wow, er det originale rat i din bus..?”

Dejligt fredags emne :-)

Selvfølgelig kan/skal der anvendes træ i en klassisk bil, se blot vedhæftede billede af Morgan rammer før de beklædes med tynde metal-plader.

.. og selvfølgelig er også instrument BRÆTTET i træ :-)

Foto kommer her – tror jeg nok… ;-)

Enig med @Soren W. Det dur bare ikke med det der træ i en 996 – eller de tidligere og senere modeller. Det ser både påmonteret ig påtaget ud. Det virker underligt smidt og spredt ind i bilen. Et enkelt, langt stykke mørkt træ i eet stykke gående fra side til side kunne måske fungere. Men det andet klatværk er grimt.
Selv er jeg villd med træ. Men nogle biler bærer det bare bedre end andre. Og efter min subjektive mening er Porsche et mærke, der ikke inviterer til træ. Heller ikke aftermarket, hvilket er ærgerligt, da mange (ikke alle) af deres kabiner er decideret kedelige. Sort i sort i sort…. Nogen vil kalde det stram, tysk minimalisme – andre vil kalde det goldt og kedeligt. Har selv en Porsche fra 98, og jeg hælder til den sidste tolkning.

Lækker, lækker kabine, @Tina M!!! Det bliver ikke meget bedre.

Den dag hvor Fiat’en rundede på speedometeret.. Og ja, det er min søn der sidder ved siden af der filmer. :)
Masser af Torino plastique træ.

https://drive.google.com/file/d/1m8SE24eR_eUjbbdyOP9pu5L5n8ZSKZVT/view?usp=drivesdk

Min nyeste gamle bil har træ, og det klæder den. Alt andet end det omkring instrumenterne er i øvrigt lavet af træ. Rattet er fra Momo, men jeg har set det samme i en jævnaldrende XJS, så jeg har bestemt mig for at det har været en forhandleroption eller noget i den stil. Nærmest originalt…
De 2 andre gamle er fra 70’erne, hvor man troede at træ var noget der hørte fortiden til.
Porsche-kabinen er bare forkert, Skaaning beskriver det meget godt som påtaget

Enig mht Porschen 🥴
De biler jeg har haft med flottest træ var mine 2 XJ40 Sovereign med det tynde indlæg i kontrastfarve. Lækkert.

Jeg har altid haft stor indflydelse på min kones valg af firmabil -tak for det. Hendes metalgrå Carina E skulle skiftes ud. Det var egentlig en fremragende bil, men som skrevet – grå. Mainstream har aldrig tiltalt mig, så valget faldt på en BRG Rover 420 med beige læder. Undervogn fra Honda med dobbelte triangler og en god 2,0 16V foran. Whats not to like. Indenfor var den – med sælgerens egne ord – beklædt med bornholmsk åndenød. Det passede fint dengang. Jeg gik så vidt, at montere et passende cover til hendes Nokia 2011 – også i bornholmsk åndenød.

Mener du sådan noget her @ce?

Eller det her @ce?

Åhja, det var dét, det skulle være, @the-real-stig – bornholmsk. Ikke bare åndenød, men bornholmsk åndenød. Det lyder faktisk lækkert!

@tina-m, instrumentpanelets skønne svaj hele vejen rundt i din coupés kabine er noget af det bedste, der nogensinde er lavet i tresserne – det blev fortyndet til de sekscylindrede efterfølgere. Og så er det endda STADIG lækkert i dem også.

@jakob356, Mercedes’ store coupéer med deres ekstravagante træ betragter jeg som det nærmeste tyskerne nogensinde er kommet Jaguars Mk2.

@ronald, du er genial! Eller også er det et tilfælde. Ingen andre har kommenteret på forsidebilledet. Men på en måde har du…

Her er det uskønt faux træ eftermonteret i en Opel Vectra A.

En Vectra af den årgang trænger i den grad til det, @claus-n: Dén ville jeg helt klart hellere have med træ. Eller hvad det er.

@ce Ja det smukke træ i Facel Vega er jo som bekendt håndmalet stål.

Træ kan tage sig rigtig godt ud på bilers instrumentbrædder: Den engelske tilgang med rigtig mange lag lak og den tyske, som i Tina’s BMW.
For Porsches vedkommende vil jeg sige, at der findes en Porsche til enhver smag – også den dårlige. Det sidste er fint illustreret med det viste eksempel og naturligvis i Turbo-udgaven … selvom det også kunne fås i en almindelig 996.

Smag kommer som bekendt i utallige varianter @ce.

Så sandt, @claus-n.

Det er kloge ord, @Claus. Som ejer af en transaksel-bil (Porsche 944), vil jeg gøre opmærksom på endnu en detalje, som trækker i den forkerte retning: Når koblingen skal skiftes, er det et næsten uendeligt stort arbejde. Man begynder i bagenden af bilen med at fjerne udstødningen. Derefter trækaksler, differentiale og gearkasse, og så arbejder man sig stille og roligt fremad mod forenden af bilen med at fjerne selve transakslen, cross-over rør, waste-gate osv. og så når man til sidst frem til motoren og koblingen. Som der står på nettet: Et stykke arbejde “in the deep end of the pool”. Hvorfor gøre det let, når det kan gøres svært?

Tak fordi du trækker MGB ind i ligningen. Så vil jeg da lige tilføje at MGB har 2 batterier lige foran bagakslen, for at forbedre vægtfordelingen.

Jeg havde engang en DAF66 van, der som bekendt har Variomatic gearet bagi sammen med de Dion bagakslen.
En gang kom jeg inde fra byen og skulle dreje fra motorvejen ved Klampenborgvej. En VW bobbel fandt det opportunt at ligge lige i rø*en af mig og jeg besluttede at give hende en lærestreg. Stedkendte vil vide, at den pågældende afkørsel starter i en blød kurve for så at slutte i en ret skarp 90 gr. bue, før vejen er lige op til et lyskryds ved Klampenborgvej.
Så jeg holdt god fart og qua den gode vægtfordeling kunne jeg køre igennem den sidste skarpe bue med en fin kontrolleret firehjulsudskridning. I bagspejlet kunne jeg så se at det er en VW bobbel ikke nær så god til, så den smed bagenden og var en tur ude i rabatten og endte vist med at holde stille.
Så kan hun lære det kan hun.
Daffen har jo ikke kun 49/51, men også vægten helt ude i enderne så impulsmomentet er maksimalt.

Den der Peugeot 205 GTI er da også en transaksel konstruktion….ligeså er min Lancia Fulvia…..

Hej Jens

Så enig, jeg kører også Lotus Elise og den er “meget lumsk” allerede i regnvejr.

Mener faktisk at kunne huske, at da Opel varianten kom til landet, blev en af de allerførste totalskadet under en prøvetur… sådan kan det gå !

@ole-jagmann, nemlig – og så ER det jo faktisk bare et genialt sted at have dem. Da det var tænkt ind i konstruktionen, så var det jo heller ikke en dyr løsning – bare lidt ekstra kabel, ikke?

Helt rigtigt, @prip – og det samme er langt de fleste gennemtænkte centermotorkonstruktioner. Og igen – det er ikke DERFOR, at de kører så godt…

@jens-g, hvilket sammentræf. Men det lyder jo som om du er i en fin position ift at kunne mærke på egen krop, at man sådan set også kan få FOR LAV inerti omkring egen akse – altså på en måde for meget vægt koncentreret imellem akslerne. Så roterer bilen nemlig ret hurtigt, når den slipper. Så igen – alting er en balancegang.

@michael-deichmann, hvis din DAF 66 var en van, så tror jeg den må have haft endnu mere vægt på bagakslen end den nromale sedan :-)

Jeg har aldrig oplevet Peugeot 205 GTI som egentlig næsetung at køre i, snarere som en svingglad bil. Men GTI’eren havde også XU-motoren i aluminium tiltet 30 grader bagover, så vægten var meget tæt på at ligge lige over forakslen. Dette i modsætning til en Audi med langsliggende motor, som kunne have 5 cylindre i række foran forakslen.
En gammel Porsche 911 kører også langt bedre i virkeligheden end på papiret. Overholder man grundreglen med ikke at gasse for meget på ind i et sving, hvor man ender med at panikslippe speederen, er den en fornøjelse at køre. På vejen ud af svinget er det bare at høste et godt afsæt som belønning med et godt tråd på speederen. Og så er den stort set ikke sidevindsfølsom.
Så jeg tænker egentlig selv, at et transaksel layout for langt de flestes vedkommende ikke tilfører noget mærkbart.

Meget passende link i øvrigt https://youtu.be/6nTSqzBbmvU

Et er vel selve vægtfordelingen på 50/50 noget andet som man sjældent taler om (men som jeg antager også har stor betydning for køreegenskaberne) er “højden” på vægten. Jeg mener en 2,5 tons SUV kan godt have 50/50 vægtfordeling, men det giver jo ikke gode køreegenskaber – og ligeså ville en Elise have ringere køreegenskaber, hvis taget på bilen vejede 200 kg – selvom man bibehold 50/50 vægtfordelingen..

Ergo jeg går faktisk ikke særligt meget op i vægtfordelingen på en bil om end det da giver et indtryk af, hvordan en bil opfører sig – især på grænsen.

Jeg kører selv en Fiat Coupe Turbo – det må være en af de mest næsetunge biler der kan støves op i hvert fald i kategorien “sportsvogn”. Jeg mener den hedder 65/35. Jeg er med på at Coupen ikke er kendt som en af de bedst kørende sportsvogne “alltime”, men vel bestemt heller ikke af de ringeste.

Benjamin N, fed bil du har, kan du ikke smide et foto op?

Haha jo tak JAGman – jamen hermed et billede af en bil med helt skæv vægtfordeling.

Nu er vægtfordeling ikke det eneste saliggørende, når man taler om gode køreegenskaber.
Jeg havde kort en Porsche 924 turbo (med småt). Det var en fin bil med god balance, men ikke i nærheden af min Lotus Excel mht. dynamik – og slet slet ikke i nærheden af min Lotus Elise.
Lotus Elisen er meget let – selv nutidens F1 er blevet tungere. Den tungeste enkeltkomponent er motor og gearkasse, så det trykker lidt på bagakslen. (Tip. Eliser med Rover K-serie er 80 -100 kg lettere – mest fordi 2ZZ-motoren er ret tung).
Nogle værksteder er blevet overrasket. Når man sætter Elisen på lift og afmonterer forhjulene, så tipper den.

@the-real-stig, det der ville være sjovt, hvis ikke det var så tragisk! Men en meget fin pointe i forhold til lav vægt og balance.

@benjamin-n, du skal som sagt ikke være ked af vægtfordelingen på din coupé: Ikke bare er samtlige forhjulstrækkere mere eller mindre næsetunge – der er også andet i verden. For eksempel en fed turbolader :-)

Hmmm……
Hvilken teknik kunne man lægge i en Citroën DS, som ville gøre den mere interessant?
Nej vel?
Motor, hvis man SKULLE finde på noget, men så alligevel ikke, den har sin helt egen karakteristik og er rigelig til at kunne begå sig i trafikken.

Min fars indstilling til at jeg havde min 1937 Ford junior på plader få dage efter at kørekortet var i hus var at så lærte jeg jo at køre bil. Han syntes selv han blev en bedre billist da svigerfar købte en 1931 Nash så vi kunne køre til sommerhuset i Rågeleje.
Det er da en del af charmen og ren formidling af teknologisk kulturhistorie at køre i klassikerne som skabt.
Men vi ved jo alle at der er mange der ikke kan finde ud af at køre og de har det sikkert slemt i en klasikker. Man kan så undre sig over hvorfor de har en.

@h.p-Thygesen, en MX5 kan for eksempel ikke komme ind på Goodwoods klassikerparkering. Og det vil den ALDRIG kunne. Sådan er det bare. Det er ikke at gøre den uret.

Personligt kan jeg også godt lide chrom, trådfælge, karburatorer, velour med mere og her bliver MX5 også noget tynd. Så nej, den er heller ikke svaret, hvis man gerne vil have en rigtig klassiker.

@michael-deichmann, fordi de kan lide IDÈEN om en klassiker, tror jeg?

Måske Morgan bare har været forud for deres tid ? – tror bare ikke de kender ordet Restomod.

Jeg har 2 stk. 4/4’ere, fra henholdsvis 1976 og 2016; reelt samme bil men med 40 års aldersforskel.

Er de så ens ? – nej; 2016’eren har mere moderne (DOHC) motor, tandstangsstyring, er 4 tommer bredere, bedre sideruder, karosse i alu., etc.; men tro mig køreoplevelsen er intakt, det er stadig lige så sjovt :-)

I dag er 4/4 udgået (efter mere end 80 år i produktion), og selvom de nye Morgan’s ligner sig selv, er såvel chassisrammen som det karakteristiske forhjulsophæng erstattet af et moderne alu-chassic. Jeg er sikker på de kører endnu bedre, men jeg er også sikker på at det stadig er ligeså sjovt :-)

… og skal det være “lidt praktisk” så tager vi Pia’s MG TF fra 2004; det er stadigt også sjovt :-)

Nu behøver man heldigvis ikke at gå all-in med Jaguar og Singer til 10 mio.kr. Tager man udgangspunkt i Alfa Romeo’s Bertone coupe, som Alfaholics, kan man komme langt med lidt opgraderinger til motoren, styretøj og undervogn. Jeg har brugt en del tid på opsætning og justeringer på min grå Bertone, som Claus E. måske vil kalde mild restomod. Den kører fremragende, dynamisk, præcist og med kraftoverskud. Den røde Bertone er optisk modificeret til at ligne en GTA, men det er jo “originalt”. Autodelta solgte opgraderingskits i 60’erne til de friske italienske ungersvende, så de kunne køre i noget, der var som de biler, de så på racerbanerne. Selv med sine beskedne 90 HK og 1300 ccm kører den også fremragende og inspirerede, man skal bare bruge gearene lidt mere. Jeg er voldsomt godt tilfreds, men kunne da godt drømme om Alfaholics’ kvalitet og look. Med kulfiber er de gået over gevind, førhen var de mere tro mod det originale look.

Kunne ikke uploade et foto, sorry.

Den her er da meget vellykket, synes jeg.

Restomods?

Du har gjort det helt rigtige, @ole-wichmann: Inspireret til tanker om vores hobby! Jeg synes du er noget hård ved TR7, når du bare udnævner den til at være en skodbil. Selvom du har ret i det med motoren, dog. Men bilen er fra midt i halvfjerdserne, og tag lige og se omkring hvad der slap ud af udviklingsafdelingerne rundt omkring i de år – det er nemmere at liste op, hvad der IKKE var noget skrammel!

Jeg mener dog stadig, at dine hårde ord bliver relativeret af, at du så har valgt en Alfa Spider i stedet, og den er jo heller ikke just klassens duks. Man kan på den måde sige, at du har valgt noget nyere skrammel frem for noget ældre skrammel, og dermed bevist at du stadig vælger med hjertet. Tommelfingeren op herfra. Jeg ville bare selv hellere have en TR7, men det ER måske bare mig.

Jeg er derimod helt enig med @martin-lw‘s anskuelse af gamle biler: “For mig er det interessante ved en klassiker, at man kan se, hvad en given bilfabrik for mere end 35 år siden mente var vigtigt for at kunne lave den bedste bil med den teknologi, der var til rådighed.”. Det er også præcis derfor jeg synes det er interessant med FORSKELLIGE klassiske biler. fordi de nogle gange gik til samme opgave med vidt forskellige vinkler og at gamle biler derfor kører vidt forskellige. Nogle brillerer med deres motorer, andre med deres undervogn, nogle tredie med deres spinkle start på noget aerodynamik.

Når det er sagt, Martin: Jeg tror du overfortolker med denne passus i forbindelse med restomods:
“De bygger på samme selvretfærdige fejlslutning, som får folk til at skrive gamle bøger om, fordi der står ting i, som nogen bliver fornærmede over: Nemlig, at fortidens mennesker var inkompetente og at vi nu står på så højt et intellektuelt og teknologisk stade, at vi skal bringe alt det gamle lort op på vores høje og korrekte niveau.”

Den rigtige årsag tror jeg er lavpraktiske ting som afdugning af ruder, ordentlig stereolyd, ønsket om topfart over 220 km/t, en kabine i noget andet end sort vinyl, fed motorlyd, gode sæder og den slags ting. Koblet med den æstetik, som gamle biler nu engang tilbyder: Ingen grimme digitalskærme at se, ingen billig plastik, ingen stupide elektriske håndbremser, ægte fremfor kunstigt design. Egentlig vil jeg slå det ALT sammen under en overskrift som “æstetik” – eller netop det her ønske om at køre en klassisk bil, der er tættere på det, som man troede en klassisk bil ville være.

Personligt foretrækker jeg den ægte vare, men jeg synes omvendt ikke – slet ikke, faktisk – at restomods er uinteressante. Men ja, det er noget HELT andet end en rigtig klassisk bil.

@per har dog en virkelig god pointe: Tuning er faktisk historisk korrekt i den forstand, at det har man altid gjort. Dog selvfølgelig med de virkemidler der nu var til rådighed i perioden, så Jenvey throttlebodies og fuldelektronisk mapping af dem går bare ikke i en klassiker, efter min mening.

@alfahahn er derimod uterlig: Den photoshoppede Porsche-replika (håber jeg det er!) med de brede skærme er bare klam. For at bruge et fagudtryk.

Alfaerne er rigtige klassiske biler, så de trækker i den anden retning…

@Claus E – så holder jeg mig til Alfa’erne … det ved du :-)

Du har godt nok også lovet at du snart skal have en amerikaner, @alfahahn…

@Claus Ebberfeld, Ja, jeg drømmer om en buldrende V8, feks i en Galaxie 500 XL Coupe eller Ford Falcon Coupe, modeller som Tom Kristensen har kørt i på Goodwood. Det startede med, at jeg så en Jønsson køre meeeget bredt på Knutstorp. Med amerikanerbiler er det mere afslappet med restomods, man har jo nærmest tradition for at ændre/opgradere på alt. Er det så originalt? Ja, Hot Rods blev bygget tilbage i 1935-‘60, så de har jo nærmest “vundet hævd” på at være sådan. Når nærmest alt er tilladt, er der meget forskelligt at vælge imellem, hvilket ikke gør valget nemmere. Min bror er ellers flink til at inspirere mig. Jeg har endnu ikke truffet en beslutning, men har da været tæt på et par gange. Claus, måske du kunne lede mig i den rigtige retning mod en spændende 60’er amerikaner ? :-)

Den her kunne jeg godt leve med.
Monti.

Restomods….
Når de er lavet ordentligt, så ok med mig…
Her er min MGA som jeg lavede for nogle år tilbage, tricket helt ud med Oselli motor, skivebremser, 4 trins close ratio osv….

Det er jo tydeligt, at vi her mest snakker om biler, der på den tid de blev produceret var biler, som skulle kunne “performe”.
Hvis vi taler om biler med mere afdæmpet udtryk, jeg nævnte tidligere Citroën DS, men kunne også tage Rover P5 og P6, Mercedes W111, 112, Fiat 130, Jaguar XJ etc. så er det ikke der man ser biler med store ændringer i bremser, hjulophæng, motor, fælgstørrelse etc.
Her er det bilens samlede udtryk, man går efter.
Man vælger, hvad man er til og oplever fornøjelsen ved lige netop den type bil.

@Dan Den MGA er sørme’ fin – god stil.

Det er et virkelig godt spørgsmål, @niels-v: For eksempelvis har alle Singer-modificerede 911 jo fuldt kulfiberkarosseri og chassiset fuldsvejset med mere, ofte også med bur – og Alfaholics’ KAN have det.

Eagles E-type er derimod superfin aluminium, så den krøller med de bedste af dem :-). Til gengæld er den nok fin på “aktiv sikkerhed”, ikke? Jeg tænker simpelthen at ingen tør at køre ind i sådan en.

@h.p-thygesen, nej, artiklen var ikke til forsvar for TR7 specifikt, men for alle de ældre klassikere i forhold til ikke-klassikere. Her er Goodwood jo ret noget helt specielt med deres pre-1966-dogme. I Danmark forholder vi os ofte til veterangrænsen på de 35 år, og dér er en MX5 jo bare heller ikke. Endnu. Og ja, selvfølgelig udfylder MX5 en rolle: Det er en super velkørende og køn og praktisk sportsvogn, både da den var ny og nu.

Nogen kan måske huske TV-programmet, der hed “Godt begyndt – på tur”, hvor der blev istandsat bygninger. Vi var med i det allersidste afsnit med isolering af krybekælder.
Jeg talte med produceren om biler. Han havde købt sin drømmebil – en Porsche 930 turbo (staves med småt). Det var en stor skuffelse, for den kunne slet ikke leve op til forventningerne.
Det bekræfter:
1. Man skal være påpasselig med at købe sin drømmebil
2. Man skal være påpasselig med at købe sin drømmebil

@the-real-stig, det kan jo også være forventningerne, den var gal med?

Jeg gør altid meget ud af at understrege, at man SKAL VILLE køre gammel bil, hvis man drømmer om en klassiker. Man bliver stensikkert skuffet, hvis man tror at en gammel superbil bare er en smukkere udgave af en ny superbil.

Det er faktisk det bedste ved den video med Magnus Walker i sin Turbo (jeg staver det med stort ligesom Gud…), at han slet ikke lægger skjul på, at det i dag som klassiker er en bil, der fungerer på trods af sine fejl og mangler og i stedet på grund af sine karaktertræk.

Mit valg er helt klart Alfa Romeo Alfetta 1,8 i en af de fede 70er farver.
Nogen til salg derude?

Igen helt enig med dig, @skaaning – og vi to lader ikke til at være de eneste: Jeg tjekkede lige annoncen igen og den er nu markeret med “afventer”. Mon ikke det betyder at en (eller måske flere) er ude at kigge på den i det dejlige forårsagtige vejr i dag?

For nej, man får altså normalt ikke meget åben rigtig klassiker for 50.000 kroner.

Tak Michael for historien om det dobbelte jubilæum. Alfettaen kørte klasser bedre end den første udgave af 132. 132 først blev en god bil efter opdateringen i 1974, hvor den alt for bløde affjedring blev strammet op. Samtidig blev designet ændret (til det bedre) med en lavere hoftelinje og en pænere afslutning på bagdørene. Forskellen er tydelig, når man ser den gamle udgave herunder.

Skulle jeg vælge, hælder jeg nok til Alfa’en, men jeg er ikke sikker. Der er mange gode minder forbundet med en 132.
Da mine forældre i 1980 skulle udskifte deres 128 Special stod valget mellem en Alfetta 1,6 og en 132 1800. De valgte den sidstnævnte, som blev behørigt rustbeskyttet og var et fremragende og bundsolidt køretøj. Dens efterfølger var en Argenta, som også var en virkelig dejlig bil, men som på ti år formåede at ruste helt væk.

I mit indlæg længere oppe glemte jeg at sige tak til @Michael S. Lund for endnu en glimrende artikel. Nu kan jeg kun svare for mig selv, men jeg lærer altid noget nyt af dine artikler, Michael. Og jeg vil også rose dine sproglige og pædagogiske evner i forhold til at strukturere, opbygge og finde dette rette informationsniveau i dine tekster.

@Claus Ebberfeld tja, hvis den TR allerede (måske) er reserveret, var det da bestemt et Ugens Fund! Det er ikke en bil, jeg selv ville købe, men det vil glæde mit hjerte at se den rulle på landevejene.
Ud fra samme filosofi kan jeg kort nævne, at jeg for ikke længe siden så en 986 Boxster med mintgrøn kabine (sølvfarvet karosse). Den kabinefarve er meget, meget sjælden. En anden grøn nuance kunne dog være federe, synes JEG. Men…ejeren af 986’eren var glad, fordi han har noget særligt, som deler vandene. Helt som TR7 gør.

Alfetta Berlinaer er sjældne @Henrik Kjær . Lige nu ser der ud til kun at være 10 stk. på plader i Danmark, hvor de fleste er 2000-udgaven. Der ser eller ikke ud til at være at nogen til salg. Det er der til gengæld inde på mobile.de, hvor priserne ligger på ca. EUR 15.000-20.000.

Kan det passe, at Fiat 132 i den første udgave heller ikke havde tandstangsstyretøj @Martin ? Jeg fandt omtalen af både den og Alfettaen i Motor fra 1972 af hhv. C.E. Orbesen og Mogens H. Damkier. Orbesen kritiserede også styringen.

Sjovt nok lykkedes det mig at få fat i ti indbundne årgange af Motor 1969-1979 ganske gratis sidste sommer fra et par i Slangerup. De havde arvet dem fra deres nabo, som havde været ansat i FDM. I Berlingske kan jeg læse i dag, at der iflg en indretningsarkitekt ikke længere er status i at have reoler med bøger stående, så jeg er også retro på det punkt …

Tak til @Michael for at genopfriske minderne om Alfetta’en. Da jeg i 1982 var nyuddannet, skulle jeg skifte den gamle bil ud med en nyere (og hurtigere). Jeg kiggede længe på en metalbrun Alfetta, som bare kørte fantastisk og med masser af bundtræk. Den var kun 4 år gammel, men allerede med masser af rust ved ruderne og bagklappen, så jeg endte med at købe en BMW 320 (E21). Den tredje bil jeg kiggede på var en Honda Accord årgang ca. 1980, som bare var utroligt støjsvag og behagelig. En Accord kunne være en interessant klassiker – hvis man altså kan finde en.

@Michael: 132 fik aldrig tandstangsstyring. I alle udgaver havde den et tungt snekke/rulle-system og i 2000 og Argenta kom der en servo på.
De indbundne udgaver af MOTOR er efterhånden blevet dyre, så ti årgange kvit og frit er en fantastisk gave. Jeg bruger mine 34 årgange hele tiden, når noget skal slås op, og så kan jeg krydstjekke i Bilen & Båden eller Skandinavisk Motor Journal. Artiklen i Berlingske så jeg godt. Det er en ældgammel og forvrøvlet debat. At man har mange bøger og opslagsværker har ikke noget med “status” at gøre. Det har noget at gøre med, at man gerne vil kunne finde sine oplysninger hurtigt.

Michael, Ikke alene havde Fiat 132 ikke tandstangsstyring i sin første udgave – det fik den aldrig, heller ikke i sin senere form Argenta. Iflg. mine schweizerkataloger fra tiden havde de alle sammen snekke-rulle-styretøj, de senere år med servostyring (kuglekredsløb) fra ZF som option. Det kan tænkes, at kuglekredsløbsstyringen med servo fungerede bedre og mere præcist (og måske mere direkte) end den rent manuelle. Men du har ret, Motors testere var ikke begejstrede for styretøjet i 132’eren. Tandstang havde imidlertid Fiat 131 fra starten.
PS: Hvis du er interesseret i flere årgange af FDMs Motor har jeg dem til afhentning tilbage fra ca. 1960 og til dato, flest i “løse” blade, men årgang 1965 samt 1968-78 indbundet. De skal væk, for jeg skal til at flytte til noget mindre.

Nå, Martin kom mig lige i forkøbet mht. styrtøj på Fiat 132. I øvrigt er jeg enig i Martins betragtninger om bøger og opslagsværker. Således skiller jeg mig ALDRIG af med mine schweizerkataloger (tilbage fra 1956 (dog mangler 1957).

Tak til jer begge, @Martin og @Svend , for lige at sætte det med styretøjet på plads i Fiat 132.

Jeg er meget interesseret i dine eksemplarer af Motor, dog har jeg selv 1969-1979 @Svend . Så årtiet 1968-1978, synes jeg, at du kan glæde en anden med.

Som @Martin skriver, har bøger ikke noget med status at gøre, men er en ren guldgrube til opslag, for ikke at tale om gamle forlængst udgåede udgivelser, som ikke bare lige findes.

Mange tak for rosen @Skaanning ! For mig er skrivningen af artiklerne en ekstra dimension på interessen for klassiske biler.

Jeg har kun haft een Fiat 132, men den var jeg også glad for: https://viaretro.dk/2011/11/forste-direktionsvogn-fiat-132-gls/

Ægte direktionsvogn var den måske ikke, med min havde automatgear og med 1,8-motoren var den en meget behagelig følgesvend. Lækkert interiør og meget mere komfortabel end man skulle tro. Jeg solgte den til Tyskland, hvor et par ældre damer ville køre Peking-Paris i den, så vidt jeg husker. Meget anvendelig klassiker, altså!

Jf. den artikel i Berlingske som Martin og Michael henviser til, kan jeg forstå, at en indretningsarkitek melder ud, at bøger og bogsamlinger ikke længere er noget, der dur. Nu er VR jo et bil-site, men tillad mig lige at sige, at bemeldte indretningsarkitek i den grad udstiller sig mangel på dannelse og historie. Hvordan kan bøger – ikke Babara Cartland – men rigtige bøger fuld af viden, tanker, ideer og passioner nogensinde blive en brik i spillet om forbipasserende trends? Troede den slags handlede om farven på væggen, sofaen i hjørnet eller andet ligegyldigt pjat. Er det så også utrendy at benytte et bibliotek? Og at kunne læse en bog med et lix-tal på over 5?
Men ok. Når det er moderne, MÅ det jo være fedt og rigtigt, ikke?
“Gift dig med tidsånden, og du bliver hurtigt enke i evigheden”, som Kierkegaard sagde. Men det er nok umoderne at citere en filosof. Jeg beklager.

Ugens fund: Triumph TR7 Cabriolet! Sådan én har jeg haft. Jeg elskede dens progressive kileformede design og at køre åben. Men ellers må jeg indrømme at motorlyd og køreegenskaber var skuffende og uinspirerende. Men det største problem er rust. Se ugens fund godt efter. Hvis den er rustfri er den et fund! Prisen er attraktiv hvis biler er OK, mensidste år købte jeg for lignende penge en Alfa Romeo 916 Spider. Samme koncept men 20 år nyere. Og den kører og lyder meget bedre.

Porsche 930 turbo er nok noget af det vildeste jeg har prøvet i en 70er bil. Selv om jeg var advaret, slap jeg i skræk gassen da turboen slog til. Widdow maker!

Den omtalte indretningsarkitekt er måske ham der har indrettet Joe & The Juice (en nymodens hipster juice bar). De har tapet med fotos af bogreoler 🤡

Jeg har tilbragt eftermiddagen med tændt op i brændeovnen og bind 2 af Carl Ludvigsens “Porsche bibel” – et værk, som kræver plads i reolen! Jeg er helt enig med @Soren W i, at æstetikken i en klassisk 911 går fløjten med udbygning af bagskærmene og Whale Tail. Vil foretrække en RS – til hver en tid – selv i replika over en 930. Til gengæld tror jeg, at jeg altid skal have en gammel 911, der er bare en særlig fornemmelse bag rattet i sådan en …
Heldigvis er der ikke så lang tid til, at sol og varme er tilbage. Det vil jeg fejre med John Calbergs foto fra AJ-tanken nedenfor.

At “æstetikken i en klassisk 911 går fløjten med udbygning af bagskærmene og Whale Tail”, @mslund? Næ, nu må jeg be’ mine himmelblå! Så kan jeg bedre være enig med @soren-w‘s ” der er altså bare for meget brede skærme og kæmpe gummi hækspoiler til min smag”, for han taler dog kun om sin egen smag.

Men det er klart, at en tidlig og smal 911 med chrom er en ganske anden bil, der er skabt i tresserne og godt for det. Jeg har altid syntes Porsche klarede opdateringen til G-modellen med større kofangere mm rigtigt fint, men med Turboen lykkedes det dem (efter MIN mening) at understrege at nu var de for alvor på vej ind i halvfjerdserne – med tryk på det hele, muskler og matsort og spoiler. Det faktum at karosseridesignet derefter stort set ikke blev opdateret i femten år siger vel også en del om hvor rigtigt det var.

Jamen @Claus, min holdning til udseendet på Porsche 930 er da tilsvarende 100% subjektiv. Den bliver jo ikke objektiv af, at jeg synes det æstetiske udtryk lider, fordi senere krav til funktionen gik forud for formen. Hvis nogen synes det ser pænt ud … fair nok. Porsche 911 er jo fra tidligt i 1960’erne, hvor hverken Butzi Porsche eller Erwin Komenda havde forestillet sig, hvad der skulle ske i 1970’ernes anden halvdel. Deres tilgang til formen var ganske vist funktionalistisk (Butzi havde vel samlet noget op på designskolen i Ulm… ), men det var baseret på den tids viden. F.eks. er CW-værdien på en gammel 911 jo ikke noget at skrive om.
Til gengæld er Turbo-begrebet i Porsche sammenhæng en hellig ko (eller snarere Cash Cow), som er ført ud i det absurde (igen en subjektiv vurdering), når man kan finde på at skrive “Turbo” på en elbil.

Det sidste er jeg ellers parat til at anerkende som en aldeles objektiv sandhed, @ms-lund: Det ER absurd at kalde en elbil for Turbo – men endnu en gang må vi bare sande, at det nok var rigtigt gjort alligevel fra Porsches side. De eneste der brokker sig over det købder dem alligevel ikke.

Aerodynamikken blev endnu ringere med det brede Turbo-karosseri, så her gik formen (for at få plads til hjulene) i hvert fald forud for cW-værdi.

Jeg er selv ganske begejstret for både det oprindelige spinkle 911-karosseri OG den senere muskuløse Turbo-form, og det er også på den måde jeg er i stand til at være helt objektiv om dem begge!

Hmmm… et par ægte Mercedes velourmåtter koster ca. 800 kr. hos Mercedes. I rest my case!

Jaguarklubben bruger det også, dog kun under bilen

Jeg har svært ved at forestille mig en bil, der bliver pænere, sjovere eller mere eksotisk af disse bedemåtter. Der kommer sådan noget cirkus-agtigt over kabinen, synes jeg. Så jeg takker nej.
Det nærmeste jeg kommer et østerlandsk tæppe i relation til mine biler, er et stort, ikke-flyvende tæppe med østligt præg. Det ligger i den “forreste” del af mit værksted, og tager en god del snav, vand etc fra dækkene, inden bilerne ruller ind i det egentlige værksted. Og, nej, det er ikke et ægte tæppe!

@skaaning, du får “cirkus-agtigt” til at lyde som en dårlig ting!

@bernt, mine eftermarkedskokosmåtter kostede mere end de originale måtter. Og så tror jeg faktisk ikke prisen har ret meget med det at gøre – den viste bil har i hvert fald ikke været billig.

@leo-jensen, det virker også på en Jaguar, når ejeren er en kendt tæppehandler, det er klart.

@Claus Ebberfeld cirkus-agtige ting (også biler) er kendetegnet ved æstetisk rod, larm, mangel på harmoni og eklektisk sans på en skraldespands facon! Kan jeg lyde mere elitær og bedrevidende? Næppe! Ha!
Nej, jeg sidder højt oppe i mit elfenbenstårn med min fine vin, akademiske titler og Dostojevskij-bøger, og hvis jeg spottes på McD med et Rapport i hånden, benægter jeg selvgøgelig alt.

Ok. Seriøst. Jeg kan godt lide det skæve og besynderlige i/ved visse biler. Kulørte kabiner, mærkværdige instrumenter, underlige placeringer af knapper etc etc. Du bruger ofte termen “funky” om slige sager, og jeg ved jo, at også holder af den slags ting. Det jeg ikke kan lide, er stilistisk rod. Og det er bedemåtterne. Helt som knaldrøde måtter vil være det i en blå kabine. Eller aftermarket plastik-træpaneler i en Porsche 996. Der skal være en retning med tingene. Ikke et hav af retninger på een gang.
Yes, det er et spørgsmål om smag, men smag, behag, behov og subjektive tanker er vel også det, du i dine artikler opfordrer os læsere til at komme med i kommentsrsporet, ikke?

Da min svoger som journalist ved TV2 var i Afghanistan, havde han et sæt håndvævede, formtilpassede, ægte tæpper med stjernelogo med hjem som han gav til min fødselsdag. Desværre passede de ikke i nogen af mine Lotus’er.

Jeg elsker det interiør. Og især da det er gennemført.
Der har for nyligt været fremme billeder og artikler om en Panda 4×4 med interør i forskellige skjortemetervarer….også godkendt herfra.

Hvordan definerer man om en tæppe er ægte eller uægte Talen bruges også om børn Jeg kan ikke se forskel

På hvilken måde passede de ikke, @the-real-stig – var det da ikke en letvægtsvævning?

@skaaning, jeg tror godt jeg ved hvad du mener, men nogle gange er der jo også stor skønhed i kaos. Det synes jeg nu stadig ikke der er tale om her, netop fordi det, som @prip skriver, er så gennemført. Pprojektet her har efter min opfattelse da lige netop en klar retning – meget klar! Det er rent visuelt et snyde-kaos, fordi det jo tydeligvis er lavet sådan med fuldt overlæg. Det betyder ikke at jeg selv drømmer om en bil, der ser sådan ud – men jeg har stor respekt for både idéen og udførelsen.

@herluf-jensen, det skal jeg bestemt ikke gøre mig klog på, men det handler vist både om teknik, herkomst og historie. Jeg tror jeg engang har købt nogle billige i IKEA som oliepletopsamlere, og de er i hvert fald ikke “ægte”! Men selv med ordentlige tæpper er diskussionen vel lidt ligesom Champagne kontra mousserende vin eller Parmaskinke kontra lufttørret skinke.

Nu er herren i historien her bare tæppehandler udi den ægte vare, så jeg forestiller mig, at alt i hans bil er lavet på den rigtige måde.

Hov, her er billedet

Uhauha, @martin-lw ! Hvis man så blander dén stil der med netop bedetæpperne, så er det man får det @skaaning kalder cirkusagtig. Dog må det i den konkrete lækre S-klasses tilfælde nødvendigvis være selveste cirkusdirektørens vogn.

Der er bonuspoint for anhængertræk, så den store sigøjnercampingvogn kan hægtes bagpå.