• Tja så er jeg kommet lidt videre. Som altid, når man er en stakkels fattig skolelærer er der en faktor, som bestemmer en del – prisen.. Det starter med “ønsket” Jeg ville gerne have SPC arme med høje bærekugler. Disse arme gør, at Camber og Caster kan justeres direkte på armene (i dag er det med shims) – tilmed hen imod mere “moderne indstil…[Læs mere]

  • Jeg har travlt i mit værksted i disse dage, og er kun en anelse bagefter tidsplanen. Jeg venter på at malingen skal tørre, og så kan YouTube være en god allieret i ventetiden. Se bare hvad jeg fand […]

    • det var de små hondaer: 360 og 600 jeg som knægt studerede på i den årlige bilrevyen.
      der kunne man sidde og både fascineres og undres over Hondas tilgang til småbiler: langt mere sofistikeret og sporty end de tilsvarende tyske og engelske ditto. måske også dyrere ligesom som det stadig er med Honda priser. men på et tidspunkt måske i 1970,ramte mit øje et billede af, og nogle tekniske data på en Honda 1300. og da var jeg solgt. (Honda 1300 har vist været omtalt her på viaretro.) desværre var det i danmark en umulig drøm. gad vide hvor få af de små hondaer der overhovedet var i danmark dengang ? det var vel først i 1973 at civic fik taget hul på danmark.

    • Omkring 1970 må jeg have set et billede af en Honda N600, sikkert i Bilen og Båden. Jeg fik fat i en brochure fra importøren(?) i Aarhus på bilen og også på en Honda 1300.
      Brochurene blev gennemlæst mange gange, men jeg har vist nok aldrig set en N600 i virkeligheden.

    • Det er forøvrigt en fin video. Jeg var dog lidt nervøs for hans hageskæg i nogle situationer:)

    • Da jeg først så artikelens øverste foto, troede jeg, at Navntoft havde fået et barsk respekt-skæg! Selv om jeg nu ikke kender hans udseende…
      Men jeg forstod hurtigt, at det slet ikke er ham, der er på fotoet.
      Anyway, en lokal herre købte for kort tid siden en lækker Corvette C3. Lynhurtigt kom respekt-skægget eller ZZ Top-skægget, om man vil. Så det er måske der fra tanken kommer.
      Selv siger bemeldte herre, at det kun handler om kompensation for stadigt højere tindninger. Ikke et behov for at se barsk ud. Hmmm…
      Det burde ikke kræve skæg af nogen art at køre en lillebitte Honda.
      Men hvilke biler kræver skæg..?

    • Der er solgt nogle N600 i DK.
      Da jeg skulle have min første bil – 1971 eller 1972 – annoncerede jeg efter en i Bilen & Båden. Der kom kun én henvendelse, og den havde en ødelagt gearkasse, så det blev aldrig til noget.
      Jeg har fornylig set et eksemplar med 2 velvoksne herrer i – stadig en dejlig bil!

    • I 1969, som var det første år hvor Honda var på det danske marked, blev der solgt 132 styk og året efter 83 styk.
      Prisen for en N360 var 13498 kr, mens en N600 kostede 14998 kr. Til sammenligning kostede en Austin Mini 850 15978 kr.

    • En fin lille video – tak for den. Min mor havde en N360 i et par år i 70’erne – inden hun gik tilbage til Citroen Dyane…

  • Tre auktioner, 1000 biler, 72.000 kvadratmeter og seks lange åbningsdage tiltrækker gæster fra hele verden, og i år var der noget at se på for alle. Sådan har Retromobile ikke altid været.
    Og her mener jeg ikke b […]

    • Jeg var på Retromobile i 1997 også dengang var det imponerende og en spadseretur til bl.a. Eifeltårnet mm. var det en minderig Parisertur som jeg da overvejer at gøre om – og måske tage min hustru med ??

    • Jeg kan berette, at Eiffeltårnet også står der endnu, @wentzel :-). Det ligger faktisk mere eller mindre på gåruten fra messecentret til Bonhams’ auktion i det smukke Grand Palais. Vælger man et hotel i det område, så kan det ikke gå helt galt. Heller ikke for medbragte hustruer.

    • Det giver minder om en svunden tid… i byernes by… Fine billeder…Jeg vidste nu ikke at Grand Palais bliver brugt til denne udstilling… En dag har vi det hele i garagen … bedre end mirakel whip…det kommer med VR…

    • @claus-ebberfeld – hvis du nu ikke vil have en Ferrari Daytona i rød, så kunne sådan en hvis med grønt indtræk da godt gå? (Bortset fra de sorte fender lister)

    • @soren-w , det kunne den helt klart. Især fordi det du kalder sorte fenderlister var meget bedre i virkeligheden: Det var Pininfarinas klassiske fordybning i flanken, der simpelthen var malet i kontrastfarven grøn. Det virkede!

      Og bilen var solgt fra ny i den kombination og i dag restaureret tilbage til original – det var den bedste af alle messens Daytonaer.

  • At rejse er at leve. Og at rejse i klassisk bil er blevet en industri.
    En nicheindustri, ganske vist, men alligevel: Netop hjemkommet efter de to bilmesser i Bremen og Paris var det ret tydeligt, at antallet af […]

    • At rejse i ens klassiker kan jeg kun opfordre til. Pakkerejse eller med egen planlægning er ligegyldigt; Get out and drive.
      Jeg selv forventer til september at tage biltoget fra Hamburg til Insbruck, og køre ned til Verona med stop over i Madonna Di Campiglio eller Cortina d’Ampezzo. Det er navne der emmer af Sportslørdag og James Bond for mig.
      Hjemad op over Como, og over bjergpas der skal krydses af træskolisten: Susten, Grimsel og Furka….mere Bond tema. Og så er det smukke Klausen pas jo lige på vejen nordpå, så det tager jeg forhåbentligt med.
      Fingrene er krydset for at det lykkedes

    • En mekaniker med på turen vil helt sikkert være en trygheds-faktor. Om end han naturligvis ikke kan have alle tænkelige dele med i varevognen. Slet ikke til 8 forskellige biler.
      Men det vil klart give en form for ro, så man bedre kan nyde turen, når man nu har betalt den ganske høje pris.
      Har kun 1 gang været på reel langfart i klassikeren. Det var 5 dage i Harzen, og grunden til at jeg turde, var, at køremakkeren var en mand, der kan reparere en atom-ubåd med et stykke snor og en samfundshjælper.
      Der var heldigvis ikke en eneste mislyd undervejs.

      Ugens Fund: En CX er fantastisk! Intet mindre. Farven på den aktuelle bil er desværre ret kedelig. En CX kan (trods sin størrelse) godt en mere rap farve.

    • Dagens klassisker oplevelse: Passerede en orange Citroen GS stående på en autotrailer. Kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har set en GS ude i det normale liv. 😀

    • jeg har i 13 år kørt i samme bil, (porsche 911) til alperne og ligeså mange gange kørt enten til Nurburg classic eller classic LeMans, sammen med 5-10 andre gamle biler. Kun 3 gange har vi måttet sende en bil hjem. Enkelte har haft en defekt som krævede en omvej eller lidt hjælp. Alle 3 gange fik vedkommende en erstatningsbil og kunne gennemføre turen om end i andre omgivelser. Min erfaring er at bilerne faktisk sjældent går i stykker hvis man forbereder sig lidt og nøgtern forholder sig til bilens tilstand inden turen. Jeg mener frygten langt overstiger risikoen. Tænk hvad man går glip af hvis man ikke tager afsted.

    • Den slags film, det er virkelig lækkert at se. Nogen der er stolte af et produkt, som er værd at være stolte af, og fra en tid der havde en slags uskyld over sig, det er fantastisk.

    • Jeg har 2 gange været så heldig at være på langtur i en klassiker, hvor turen gik over diverse alpe-pas, langs Como søens breder og Middelhavets kyst.. Begge ture har været ren balsam og giver det rette billede af en klassisk bils formåenheder og køreregenskaber.
      Som så meget andet, så skal tingene være i orden, da det stiller lidt andre krav til mekanikken end den sædvanlige tur til kaffehullet lørdag formiddag.
      Desuden har jeg 5 gange været afsted til OGP på Nürburgring også i klassikere og selv om de for det meste er forgået via Autobahn, så stiller det ikke mindre krav til både fører og materiel..
      Men, se at komme afsted, det er helt fantastisk!

    • @iwan-thomsen , det er ikke bare en imponerende statistik, men også imponerende flittig kørsel fra din side! Jeg er helt enig i din kommentar med “Jeg mener frygten langt overstiger risikoen. Tænk hvad man går glip af hvis man ikke tager afsted.”.

      For os der kan lide at skifte bil engang imellem synes jeg det ekstraordinært god mening: En god rejse giver bedre kendskab til bilen – og så hjælper det på galskaben, når man bagefter kan se tilbage på nogle fornuftige ting man har brugt sin klassiker til og fået gode oplevelser ud af: Jeg forbinder stadig min Jaguar XJ12 med en lækker wellnesstur til Skåne sammen med min kone og senere en dejlig sommerferie med min datter.

      Endelig er det da værd at huske på, at selv hvis der GÅR noget galt, så er det jo ikke sikkert det ødelægger hele turen: Som Iwan skriver giver nogle ting jo bare forsinkelser. Jeg selv fik skiftet en generator på min tur til Monaco og Mille Miglia, og det var jo heller ingen katastrofe.

    • Tja jeg har kun været på langfart i veteranbil (Spa) – det gik ikke helt som forventet. Vi kom frem, men måtte køre udlejningsbil hjem.
      Til sommer går turen til Le Mans. Vi er to ud af fem i hustanden, der skal afsted. Jeg er i syv sind om, hvad vi skal køre i. Det er midt i familiens sommerferie, så vi kan ikke bruge voldsomt mange dage afsted. Vi har to dage til at nå hjem til fødselsdag, så lidt km skal der brændes af.
      Derudover er der egentlig ret langt til Le Mans..
      Og tør man overhovedet køre veteranbil i disse tider med heksejagt :) https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/udstoedning-kostede-tommy-72000-kroner-veteranbiler-risikerer-til

    • Jeg har vist nævnt før at vi var på langtur i XJ-S’en sidste sommer. Ikke uden lidt problemer, hvor de fleste dog kunne have været undgået ved lidt bedre forberedelse. Underholdningsværdien af Anne-Marie’s live-videoer på FB, som altid startede med ‘Hvad laver du, Leo ?’ var dog det hele værd. Det er en tur vi kommer til at huske længe, og det er jo meget værd

      Grand Tour 2019

    • @leo-jensen har lige læst din fine historie. Et godt og illustrativt eksempel på, hvordan en lang tur i en klassiker kan gå. Ups and downs. Men jeres humør blev dog oppe, forstår jeg.
      Som tidligere lærer i engelsk vil jeg også lige rose dit glimrende sprogbrug!

    • Har kørt til Rom og hjem igen et par gange ifm Mille Miglia, og skal da på langfart igen. @claus-ebberfeld Det kunne godt være med en arrangeret tur næste gang. Har du referencer til dem du mødte på udstillingen?

    • Der var flere, @alfahahn , men dem med “Objectif Stelvio” og andre ture er dem her: https://www.millesimclassicrally.com/

    • Vi kan lide at improvisere og har også fundet ud af at god tid er lig med de bedste oplevelser, så det bliver foreløbigt til lidt par-touring til os. Regner med 2-3 ugers kørsel og måske 6-7000 km.
      Tyskland er et fantastisk land, der havde vi nogle af de bedste oplevelser sidst, så vi kører hele vejen og vender nok om et sted i Norditalien, da længden nok også rimer på en tur i juli. Så bjergene lyder tillokkende. :)

  • Årets Rally Monte Carlo Historique blev en særdeles god årgang for de danske deltagere. Øverst på vinderpodiet stod Henrik Bjerregaard og Mirek Svec og de andre danskere kom alle helskindet igennem straba […]

    • Stort tillykke jeg nøjes med FDM classic på hjemlige veje. Efter to års fravær af forskellige grunde overvejer jeg at starte igen i år, licensen er betalt, hvis ellers sønnike har tid. Så er der lige en transponder der skal rigges strøm til. Det er ikke sådan med moderne tider, sjovere tidligere da kontrollanterne lå på lur bag hegn og hæk.

    • Stort tillykke.
      Hvor er Escort`en registreret ?

  • BMW 1600 GT var en BMW i to år, 1967 og 1968. Tidligere var den kendt under et andet navn: Glas 1300 GT – og det er her det bliver interessant.

    Andreas Glas grundlagde et reparationsfirma for […]

    • En virkelig charmerende lille coupé med et af de venligste ansigter jeg har set længe.
      Glas 1700 fik også et efterliv som BMW, men så vidt vides kun i Sydafrika og Rhodesia. Der blev den frem til 1974 lavet som BMW 1800 og 2004. Med dobbelte forlygter, nyrer og Hofmeisterknick og det hele…

    • Ja den er meget sød den lille Glas. Nu er det ærgerligt at den afbillede bil er skæv i front og kofanger..? Men det understreger Jakobs pointe, at BMW nyrerne ser noget påklistrede ud.
      Jeg mener dog at en 3.0 CSi er væsentligt mere smuk og harmonisk…

    • Dejlig bil. I de år lånte de italienske designere meget fra hinanden. Der er også mindelser fra Simca 1000 coupe som en ung giugiaro designede i 1961 for Bertone. Også Fiat 1500 GT fra Ghia havde samme grunddesign. Det er lige den periode de flotteste små lomme GT biler blev skabt.

    • Og billede af Fiatten. Jeg var tæt på at købe en flot rød i Grækenland, men det strandede på at komme ned og se bilen og få den med hjem. Den er i mellemtiden steget til det tredobbelte.

  • Hej Per. Prøv at tage kontakt til Steffen ved http://www.froebjergautotransport.dk i Årup på Fyn. Han har bl.a. hjemtaget min Alfa Spider fra Schweiz i helt lukket trailer ( som vi ser det med trailer-queen ved nogle udstillinger ) Meget seriøs og kan helt sikkert klare din transport. Prøv ham. Torben

  • Nogen der kender et firma som kan transportere en lille veteranbil fra København til Nord Italien. Transport skal helst foregå på autotransporter hele vejen. Bilen er en Diatto Tipo 10 fra 1919.

    Mvh

  • Faktisk var der mere end to kolde i parkeringshuset til weekendens Bremen Classic Motorshow. Ja, jeg vil faktisk sige, at temaet Rivaler kunne genfindes derude.

    Som i øvrigt slet ikke er en kælder. Og h […]

    • Ebberfeld, kan du ikke tage den lyseblå BMW E9 fra galleriet med hjem til mig? Den ser sgu lækker ud.
      Skal have solgt min aldrende Adrian campingvogn, og de 15k, jeg får for den, burde da fint kunne dække prisen på E9’eren. Sådan cirka, ikke?

      Spøg til side. Hvis jeg var til den udstilling, tror jeg, det meste af min tid ville blive brugt i p-huset blandt de “rigtige” biler.
      Rent æstetisk og historisk er det skønt at se på de her biler til 2-3-4 millioner, men det bliver lidt fjernt, uvirkeligt og museums-agtigt i længden. Det gør de bilerne i p-huset aldrig.

    • Ja dyre biler i hallerne var der nok af. Man blev jo helt opstemt, når man så en dublet til en af dem hjemme i garagen! P-huset var specielt og sort af mennesker lørdag eftermiddag. Skulle man have en rustfri hverdagsklassiker med få kilometer, der var til at betale, var det her ude man skulle kigge. Min favorit var den fine Peugeot 204 cabriolet. Dog stod der, at der skulle laves rust i bunden…

    • Ja, den var ganske fræk, @jakob356 – meeeen efter min mening lige over grænsen for patina.

      @skaanning , helt så hårdt vil jeg ikke trække det op: Den herunder stod INDE i hallerne til 14.900 – og blev solgt. Den tikker alle bokse, synes jeg.

      Og så bliver man jo aldrig træf af Miura, vil jeg mene…

    • @claus-ebberfeld – Jeg foretrækker personligt Daytona over Miura…

    • Altså, @soren-w – på mange måder er jeg enig med dig, men altså i rød…

    • @soren-w jeg har nærstuderet den tyske tekst på 204 cabrioen, og jeg mener at der står at svejsearbejdet blev udført før den tyske TüV. Så kunne vi jo (også) godt have haft den med hjem.
      For mit vedkommende var der Mazzer af tilbud….men jeg tør ikke
      En 304 Break var nu også ret lækker. Den indbød til masser af bagagerumslir!

    • Mmmmm….

    • @anders-prip, Ja Anders, dit taxatyske slår til igen. Du har ret. Den var lige til at køre hjem i. Den havner dog i 100.000 kr. Mogens i Odense har stadigvæk den fine mørkegrønne til salg til 50.000 mere, og den er væsentligt flottere, så igen skal man overveje hvilken vej man vil gå…?

  • Gnaver indtog

    Jeg skrev i 2012 en guide til vinteropbevaring af veteranbilen. Ikke at det er en eksakt videnskab, men gode fornuftige råd er det nu alligevel. Man kan læse guiden her i i […]

    • Michael Lund; nogle af de fotos du anvender i din artikel, ser ud til at komme fra en udstilling. Hvilken..?

      9000 km på den Lancia lyder helt uhørt! Mon ikke km-tælleren har været en tur rundt om sig selv?

      Den grønne Datsun er vitterligt flot og særegen, men det virker jo helt absurd, at den skal koste så meget.
      Nogle vil nok sige, at ikke er absurd alene fordi, der jo tilsyneladende er et menneske i verden, der vil betale den høje pris.
      Selv synes jeg bare, det er bindegalt.
      Men jeg er jo også bare en sur og gnaven mand.

    • Fedt billede af en GTI i toppen. 240z troede jeg også stadig skulle stå på min indkøbsseddel, den blev så streget nu. Mon de mere slidte eksemplarer nu stiger?

    • Hvad med Skoda 105, var den ikke en storsælger i 1980’erne?
      Men det er måske bedst at glemme den? Den var ikke rar at køre i.

    • Nå! Det bliver så om mus, denne gang. En type fælde har jeg gode erfaringer med fra XL-BYG i plast.
      Men mus er meget, meget forsigtige. De kan med lethed afslikke en fælde med Nutella, som de er fuldstændig vilde med, uden at den udløser. En ting at gøre er at montere en skrue på eller under udløserpladen og her montere en rosin smurt med cremen. Når musen så bider ordentligt fat, udløser fælden… Bilen er reddet…
      Lad være med at bruge penge på sirener og andre afskrækkende dimser! De virker ikke.
      Gifttige musekorn er heller ikke investeringen værd. Gnaverne lægger sig til at dø umulige steder og bibringer bilen alle andre lugte end duften af læder og gammel olie…

    • Kan man måske bruge “mårspray” som hjælper mig med at holde skadedyr ude af motorrummet i min nyere bil

    • @skaanning , udstillingen ”Familien Danmark på hjul” – med biler fra 1969 til 2019 løb frem til marts 2019 i Avedørelejren, hvor den forinden havde været i Viborg. Jeg (vi) fotograferer altid løs, men det er ikke altid bilederne bliver brugt i første omgang.

      @kjeld-jensen , du har helt ret, Skoda 105 solgte rigtig godt i Fattigfirserne. Jeg har ikke fortrængt den bevidst – det kom helt af sig selv, men den burde have været med …

    • @skaanning , “ubrugte” klassiskere i fint bevaret stand er yderst sjældne og ikke noget man kan genskabe uanset pengepung, så de har automatisk deres helt egen prisniveau, specielt hvis modellen er den rigtige.

    • God analogi @kim – det musselmalede ryger heller ikke ud.

    • @kim konsekvensen af det du siger, må jo så være, at vi veteranentusiater skal passe på og gemme vores almindelige, moderne slidere. For de bliver jo den næste generations klassikere.
      For at par siden sendte jeg konens udtjente Berlingo S1 i pressen. Der flød ingen tårer over det. Men dræbte jeg måske fremtidens Renault 4?
      Det samme er sket med en Polo hatchback for et par år siden.
      Og inden længe skal SAAB 900 S2 fra 1997 skiftes til en anden og nyere dagligdagsbil. Den er absolut intet værd i kroner og ører. Har overvejet pressen. Men sæt nu jeg begår endnu et mord, som fremtides entusiaster vil hade mig for…?
      Vi kan begræde, at ingen i sin tid gad redde en Simca 1307. Men gider vi det selv med vores Ford Focus eller Opel Vectra fra 2003? …eller så

    • …beklager slåfejl. “For et par år siden” skulle der stå ovenover.

    • Ja jeg var ude og skrue lidt i dag. Min kære bil er bedre tjent end med en anden en mig…Mus havde lagt gaver både i motorrummet og ved de bærearme jeg ville pille af. Bærearmene skal ellers forkæles med nye bøsninger og længere bærekugler.
      Nu havde jeg sidste arbejdsdag på mit tidligere arbejde i går. Jeg har været der i 14 år, og har haft masser af plads.. Alt hvad jeg har samlet sammen blev ved lynets hast smidt i garagen og på mit miniværksted. Så nu er det håbløst derude… jeg skal finde mig et værksted hernede på sydsjælland. Det duer ikke med alt det L..t samlet i bunker. Så er nogen med i en skrueklub eller lignende syd for køge, så giv mig lige et vink. Et enkelt billede viser kaoset, jeg skal have gjort noget ved i en fart. Min mini værksted er meget værre…

    • Jeg fulgte den Z auktion live, serveren crashede og BAT måtte stoppe for live kommentarer. Det var ret vildt og ja over 2 mill for en Datsun er vanvittigt meget. På positiv siden ville selv Motorstyrelsen nok ikke kunne uoriginale dele på den!
      Jeg kører en A112 B og i den model er det også som ugens fund Abartherne der idag er i klart overtal, de almindelige modeller er for længst røget på skrotten.
      Med det antal biler på vejene er det ikke så sært at mine 18 km på job tager nogenlunde lige lang tid i bil som på cykel 🙄

    • På den originale salgsside for Datsun’en kan Viaretro da i hvert fald ikke klage over dårlige billeder og manglende info, 5 videoer og over 200 billeder er der. Hold da K ….. den er fin, selv nedenunder. Ejet af ugift tandlæge frem til han døde i ’19 og det er endda den samme mekaniker som gennem alle årene som har sørget for service på bilen. Ejeren fik den som gave fra hans far (som var Datsun forhandler) da han havde gennemført uddannelsen som tandlæge. Tydeligvis en bil som har betydet noget helt særligt for ejeren.

    • Piazza Venezia 1970…lo adoro!

      Porschen og DSen ser ret eksotiske ud.

    • @njal-h-fredhave, din udregning er for så vidt rigtig nok, men der skal divideres med 1.000, da en mil er en tusindedel tomme (25,4/1.000 mm = 25,4 um). :-)

  • Messesæsonen er i fuld gang, og Bremen har valgt et tema, der gennemsyrer hele automobilhistorien: Rivaler.
    Det er jo egentligt meget apropos Sørens historie fra i onsdags om Alfa Romeo kontra Morgan, for den f […]

    • Ja vi ses. 4 forventningsfulde viaretromaner mødes i Odense i morgen 07.45 og kører mod Bremen.
      Det nye Octane har for øvrigt også en klassisk sammenligning.

    • Rivaler husker jeg særligt fra barndommens villavej, hvor Sierra og Ascona C kæmpede mod hinanden.
      Ascona’en var for de mere tilbageholdende, mens den lidt mere særprægede Sierra var for de friske.
      Længere nede ad vejen boede der herre, der konsekvent kørte SAAB. Han var selvfølgelig vejens særling!
      Senere dukkede en spritny Citroen BX op. Det var noget eksotisk noget for os drenge…

    • Nogen gange kan det være svært at finde rivaler til en bil. Her et forsøg på at sammenligne Elan med en Tiger. 1000 pund mere vægt og 50 ekstra heste og dobbelt op på cylindre. Dejlige biler begge to på hver sin måde og testen afsluttes med følgende citat:

      As a design, the Elan is one of the most important sports cars of all, second only to the E-type in the way it made competition-car performance and behaviour practical for road use. It was a truly modern sporting car, which set standards that remained a benchmark for decades. There was nothing like it – but then there was nothing quite like the Sunbeam Tiger, either.

    • Billedet kom ikke med

    • Jeg har altid været fascineret af spørgsmålet, hvorfor valgte en køber af den klassiker man har idag 30+ år senere at købe præcis den bil og ikke den anden?

      Det sjoveste er hvis man kun tager udgangspunkt i pris, og ikke lader sig forføre af at typen også skal passe sammen (se eksemplerne i artiklen her)

      Svaret bliver jeg måske klogere på lørdag på messen, så måske vi ses i menneskemylderet?

  • Det kan være en frustrende oplevelse at sælge sin gamle trofaste klassiker. Først må man tage beslutningen om at skille sig af med køretøjet, sætte det til salg og så vente på, at en interesseret køber dukker op […]

    • Hei, hvor står din Alfa Bertone til salgs? Jeg elsker Alfaer og kunne godt tenkt meg å sett mer.

    • Hej Søren.
      Jeg kender ikke priserne på Morgan, men personligt kan jeg ikke forstå, hvorfor sådan et bæst skulle være højere prissat end en fin Alfa. Især fordi Alfa’en kører væsentligt bedre, og, i min verden, er så meget mere en fryd for øjet. Behold Alfa’en indtil den rette køber dukker op, det er meget nemmere end alt det bøvl, der foregår mht. originalitetskrav og andre mere eller mindre ufattelige udfordringer, som myndighederne konstant smider efter os…..
      Bare jeg ikke havde solgt den jeg havde, nu må jeg “nøjes” med min 1979 Alfa Romeo GTV…..

    • Søren du får et kort og præcist svar: lad være!

    • Jeg ville ikke bytte, for tænk hvis jeg ikke kunne komme af med den Morgan.
      Faktisk ville jeg ikke skille mig af med Alfa’en. Jeg ville få fikset de sidste småting på bilen – gøre den salgsklar – og så beholde den. Der kan selvfølgelig være økonomiske årsager til at sælge (rede penge), men den koster jo ikke meget at have. Vær tålmodig og husk at nyde bilen medens du har den.

    • Søren! Behold din Alfa, du kan altid kører en tur i den. Italien frem og
      tilbage. Ahh. Det koster alt sammen. Du ender med at forære en Morgan væk i desperation. Ingen lykkelig udgang her.
      Monti.

    • Jeg hyler i samme retning, som de øvrige… Lad være… Det ender med at blive en fornemmelse af våd prut!
      Behold den Alfa og nyd den indtil en seriøs køber med kolde kontanter dukker op…

    • Nu siger du at din Alfa er rimeligt prissat Søren. Jeg har også hørt dig nævne prisen, så vidt jeg husker, og at bilens karrosseri er i unik uberørt stand. Men som jeg husker det er prisen i den høje ende for en Bertone, der for øvrigt er steget meget de seneste år. Jeg siger IKKE at prisen er forkert, men en hvilken som helst bil prissat i den høje ende i forhold til modellen, (med mindre den har været ejet af Steve McQueen), vil tage længere tid at sælge, da man skal lede længere efter den rigtige kunde, der kan værdsætte varen.
      …og den Morgan er kun en +4..??? Hvordan kan den koste det samme som Alfaen? Da det ikke er en bil du vil beholde, giver det ikke mening at svinge den vej. (Med mindre den har været ejet af Steve McQueen).

    • Heller ikke jeg kan se ideen med den byttehandel. Tror umiddelbart, det er sværere at komme af med en Plus 4 end din Alfa. Dertil kommer bøvlet med at hente bilen osv. Og hvad nu hvis 4′ eren ikke er , som den skal være? Billeder kan være taknemmelige. Så står du der i Italien uden andet end spildte penge og dage.
      Behold din Alfa og vent.

    • @christer , skriv gerne til mig på sn@viaretro.com. Så skal jeg sende dig alle detaljer.

      Jeg ser at I generelt er enige om, at jeg følger mine seneste personlige følelser for sagen.

      Jeg har altid troet at Morgan gik som varme hveder og at priserne af den grund lå højt. Jeg ser, at jeg tog fejl og det ikke nødvendigvis er tilfældet.

    • Hei Søren,

      En mail til deg er sendt!-)

    • Hej Søren. Jeg tænker vi også kunne forsøge at hjælpe dig i vores store netværk. Har du overvejet at have den som delebil og måske få økonomien til at hænge sammen på den led? Altså blot sammen med en enkelt anden mandsling, der kunne finde ud af det. Blot en ide. Kan man se den til salg et sted? Tjek

    • Hej Søren. Ingen grund til panik jeg har haft min 944 turbo til salg i laaang tid og havde egentlig affundet mig med at den nok ikke kom videre som tiderne er lige nu men sidste weekend ringede en fyr og spurgte om han kunne komme og se den vi kørte en lille tur og på tilbagevejen forhandlede vi lidt og gav hånd begge tilfredse med handlen .
      Som alle de andre du bliver sku ked af at bytte din Bertone for en Morgan helt ærligt .Morten.

    • Sidder i disse dage, og kigger lidt efter en lidt nyere GTV. Har kigget på Bilbasen, Veteranposten, Biltorvet, DBA og Mobile. Ingen steder er jeg dog stødt på din bil, Søren.
      Hvor hemmeligt et salg er det? Bilen skal jo være eksponeret for at købere ved, at den er der

      Solgte sidste år min TR6 PI. Den var eksponeret på alle de relevante medier, og jeg lavede en meget fyldig 123-hjemmeside om bilen, så købere kunne få alle detaljer med og fornemme med hvilken seriøsitet bilen gennem årene, var blevet passet og forberedet. En TR6 (hellere ikke en PI) er ikke en sjælden bil, og der er mange til salg, men alligevel blev den solgt på godt 1 måned. Til prisen.
      Nuvel, det var en helt utrolig fin og dokumenteret bil, så den var nok lettere at skyde af, end en tvivlsom US-model, men jeg tror, den omfangsrige eksponering gjorde underværker.
      Bare en tanke….eller måske et tip.

    • Min bil var til salg hos Stelvio længe og har siden været på annoncer på Mobile og Classic Trader.

      I en periode var den også på DBA og Veteranposten, men det gav så mange useriøse kontakter, at jeg fjernede annoncerne.

      Nu er den kun til salg på Classic Trader og annoncen kan ses her: https://www.classic-trader.com/uk/cars/listing/alfa-romeo/gtv/1750-gt-veloce/1971/173056

    • En fin annonce. Og prisen virker da rimelig.
      Jeg må med skam sige, at jeg ikke aner noget om Classic Trader. Hvor velbesøgt og kendt er det?
      Måske ny runde på Mobilie, når solen snart kommer frem?
      Der er også et par store svenske sider med brugte biler. Også mere eksotiske…

    • Umiddelbart ville jeg gætte på der er væsentlig flere potentielle købere til en Bertone end der er til en 4 cylindret Morgan. Det er lidt svært at forestille sig at der slet ikke var nogen købere til en fin klassisk Alfa. Enten er den “skarpe pris” simpelthen ikke skarp nok til det aktuelle marked, eller også er bilen ikke markedsført hvor den rigtige købergruppe kikker. Mon ikke der også er nogle prisklasser hvor der hårderre kamp om kunderne end andre. Alfa’en kunne vel tænkes at være dyr for alm. mennesker, men samtidigt under interessefeltet for dem der rigtigt har penge.

    • En Morgan + 4 er prismæssigt ikke at sammenligne med en Morgan 4/4 fra samme årgange ! Morgan + 4 er udstyret med den kraftige 2 ltr Triumph TR motor! En 4/4 har 1600 cc Ford motor!
      Der er kun bygget ca. 3000 Morgan +4! Og i venstrestyret er den ret sjælden! Sådan en ” papkasse” vandt en klassesejr på Le Mans i 1962!

      Hilsen Henning Hjorth

    • @ondemand. Stelvio oplevede stilstand generelt da min bil stod der i næsten 1 år. Der var andre Bertoner i forretningen, både billigere og dyrere. Stelvio er meget seriøse og ordentlige, men jeg blev lidt utålmodig og ville forsøge med lidt andre virkemidler. Selvfølgelig tager de penge for deres arbejde, det var og er jeg fuldt ud indforstået med. De plejer at kunne få lidt højere priser for bilerne som profesionelle, så deres salær henter de gerne ind selv. Køber betaler gerne lidt ekstra for trygheden hos forhandlere.

      Jeg betaler 39 Euro for 2 måneders visning på Classic Trader. Det er mere seriøse henvendelser man får end hos Mobile hvor der ikke betales for annoncer.

      ViaRETRO egen salgssektion RUBRIK var faktisk god og der var flere som var glade for den, men alt alt for få benyttede den, så den var ikke arbejdet med at holde den vedlige værd – desværre.

      @westmus. Du har ret i Bertonen er blevet for dyr for mange og for uinteressant til de velpolstrede.

      @henning-hjorth, god pointe: PLUS 4 er lidt mere end 4/4

  • En amerikansk Rock and Roll stemning. Men ellers et spændende 40 min langt interview i en 1997 Kenworth. Hvis man syntes om den slags.

  • Og det kan gentages i år: Var det måske noget for dig at køre til Monacos historiske grand prix og derefter fortsætte til Mille Miglia?
    Jeg har selv overvejet det blandt andet af den årsag, at chancen jo højs […]

    • Helt enig, Mille Miglia var en forrygende oplevelse (også) i 2012. Vi mødtes kort i San Marino og diskuterede, hvordan vi kunne komme med feltet op på toppen, med det lykkedes ikke. Vi fulgte MM feltet helt til Rom og tilbage igen til Brescia. Undervejs overhalede Fangio Jr. flere gang i en Mercedes 300 SLR med sidepipes for fuldudblæsning. Det står for mig som den største klassiker køretur. Kunne godt tænke mig at køre dobbeltturen i år – og der er jo også Classic Le Mans …

    • Det kunne være den ultimative klassiker oplevelse, som aldrig kan overgåes. 😀
      Så begynder spørgsmålene at dukke op:
      Kan man finde overnatningsmuligheder i nærheden af de spændende steder (for biler og førere)?
      Vil grejet holde til en lang tur, hvor man måske kommer i noget køkørsel i varmt vejr og den slags?
      Men en fantastisk ide, som absolut skal tænkes videre… 😍😍

    • Hej @claus
      2012 ja. Jeg fortalte dig i tlf. at jeg skulle til Historisk GP i Monaco.
      Og du sagde så: Man kunne jo BARE kører derned, og så bagefer lige smutte til 1000 Miglia. Jeg tænkte: Sikke en drømmer, en fantast, uhelbredelig romantiker. Bagefter måtte jeg så sande, at du gjorde det sgu.
      RESPEKT. Bliv ved.
      Monti

    • Hr. Ebberfeld prøver ad omveje sikkert at fortælle læserne at hans nye bil er en Kadett C, så han kan være ung med de unge, i stedet for et køretøj i det normale gammelmands segment. 😁

    • Ja, sådan en tur må virkelig være fantastisk i en klassiker.
      Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke var medio 40 med mindre børn, for den slags sætter desværre en stopper for risikofyldte eventyr i en gammel bil. Men fruen og jeg må af sted, når vi når der til, hvor børnene afskyr os, og kan leve en uge af frost-pizza!
      @ebberfeld nåede du, i din tid som Triumph-fan, at eje en TR? Eller for alvor at prøve en? En 2500 er en dejlig hyggeonkel, en Stag lidt mere potent og en Spit er den åbenmundede lillebror. Men en TR (særligt 5/6 PI) er i mine øjne de “reneste” Triumph-biler. Hvis du ikke nåede det, skal du snart prøve det!

    • @monti , hvis jeg kunne i 2012, så kan du også i 2020, det er da helt sikkert! Og jeg er glad for at du ikke sagde hvad du nu har afsløret at du tænkte – for så var jeg måske ikke kommet afsted :-)

      Jeg husker godt mødet med jeres trup, @alfahahn : Det var nok det omtrent det sidste jeg havde ventet fra en forbipasserende Alfa på Mille Migliaruten – tilråbet “Hej Claus”!

      Stol på mig, @westmus : Jeg holder mig til det normale gammelbilssegment.

      Nej, @skaanning , jeg har aldrig haft en rigtig TR. Men dog kørt nogle stykker, også TR3. Dejlig rustik sportsvogn – og hurtig. Til gengæld var jeg meget præcist medio 40 da jeg kørte ovenstående tur! Alene.

    • @claus-ebberfeld din sidste bemærkning er et spark i nosserne! På så mange måder!
      Men det har jeg måske fortjent…eller brug for.

    • @claus-ebberfeld Nå, Claus, er vi ikke ved at varme op til at gentage succesen her i 2020, vi kan hjælpes ad omkring planlægningen :-)

    • Jeg kan kun nå Monacodelen i år, @alfahahn , da Mille Miglia overlapper med Classic Race Aarhus i år.

      Velbekomme, @skaanning :-)

    • Jeg kører til Le mans classic, med min mellemste søn på 12. Nu er jeg ved at overveje om man skal købe “paddock” billetter eller om det er “lige meget” nogen der kan gøre mig klogere?

    • Hej Stefan! Jeg synes Paddock billetter er et must til Le Mans Classic!

      Har været der en del gange, og har haft gode oplevelser der! Selve løbet giver ikke så meget, da de gamle biler ikke ser særlig hurtige ud på den moderne højhastighedsbane! Du må absolut ud til svingene for at fornemme farten! Tertre Rouge, Mulsanne Corner, Indianapolis osv! Der er shuttlebusser. Men hvis du har mulighed for at ta et par cykler med, er det ideelt! Det er et stort område!

      God fornøjelse!

      Henning Hjorth

    • @henning-hjorth så er der bestilt billet, paddock billet og campingplads (epinettes) til le mans classic!! Nu skal det bare blive sommer 🙂

    • @gert-joergensen , jeg synes ikke længere helt man kan sige, at Classic Le Mans er overset: De officielle tal siger at der var 135.000 tilskuere i 2018 – til sammenligning var der 257.000 til Toyotas Le Mans.

      Man kan også (indtil de bliver udsolgt) booke en tur på banen med sin klassiker. Ved ikke helt hvad status er p.t. – men @stefan , de paddockbilletter bliver du og sønnen glad for: Der er mange, mange timers oplevelser i nærstudier af bilerne og snak med deltagerne og deres mekanikere derinde.

    • @claus-ebberfeld det er jeg glad for. Jeg har købt billetterne direkte på lemansclassic.com. Jeg kiggede også hos de danske udbydere, men der er der hverken paddockbilletter eller info om, at børn under 16 er gratis. Så det blev altså direkte. Umiddelbart skal paddock-billetter bestilles hjemmefra – hvis nogen skulle få den ide at suse derned. Nu skal ruten planlægges (og hvilken bil, der skal køres i…)

  • Det er kedeligt hvis man kun kan lide een slags klassiker.

    Det synes jeg i hvert fald i dag. Men der er mange måder at være bilentusiast på, og det kan også udvikle sig over tiden.

    Min helt personlige bag […]

    • Jeg vil give Claus Ebberfeld ret i at man skal være nuanceret i sit klassikervalg, men må samtidig tilstå, at jeg selv har været enøjet i mit valg af klassikere, jeg samlede konsekvent på Vauxhall biler og havde et pænt udvalg af Victor F, VC 4/90 FCH, Cresta PA og PC, Viva HA og 23/60, Jeg var en overgang også Peugeot fanatiker og havde 204, 304 Coupe, 403, 404 – herunder cabriolet- benzin og diesel, 504 berline, break, coupe, 505 GTDT, 604 TD og GTI, men det var vist samlergenet der slog igennem, jeg ville have en af hver model :-) – lidt nørdet må man vel have lov til at være :-).
      Men alsidighed er jo også en oplevelse, især når man som Ebberfeld har mulighederne for at være alsidig – jeg er næsten ikke misundelig :-) .

    • Lancia bjergtager mig gang på gang. Hvorfor fa….. har jeg aldrig købt mig èn.
      Hvis min lotto går igennem, så er det Gruppe C bilen der finder vej til Vojens, men Max G er jo en gudsbenådet auktionarius, så den bliver ikke billig.
      Monti.

    • @jakob356 – uh Jakob, så ikke lige at det var dig, der havde anbefalet, men du får jo så muligheden næste weekend til at overbevise mig :-).
      Det er netop noget af det jeg sætter pris på i ViaRETRO regi. Forskellige holdninger og forskellige biler, men en fælles kærlighed til biler, mekanik og alt det gode i livet…

    • Tak for endnu en god gang lørdagshygge!
      Sjovt at gætte bil udfra tophastighed. Jeg tænker også Corvette C5 eller Esprit V8, og håber det er den sidste.

    • Tak for en god Matiné
      Ja, jeg kan godt følge Claus når han omtaler en vis “ensporet holdning” blandt Klassiker folket.
      Som bestyrelsesmedlem og webmaster i én af mærkeklubberne, har jeg mere end en gang blevet kritiseret for at “kigge til anden side” når der har været en bil af fremmed herkomst på websiden eller jeg har gået i profiltøj fra et anden mærke…, men jeg er ligeglad: Fordi man elsker den ene, behøver man ikke hade de andre.
      Nu viser du så en “baby Aston” som en mulighed, og enig meget smuk og hurtig bil :-); men vil da lige minde om at tophastigheden på en DB7 Vantage var 296km/h i 1999 – det er mere end 20 år siden !
      I mine øjne, en af de smukkeste biler der nogensinde er produceret, og de stadig til “at nå”.

    • Fint foto, @henrik-kusk!

      @per-h skriver, at Hr. Ebberfeld måske købt eller leaset en Lotus. Tja, det ved jeg jo ikke, men jeg husker, at Ebberfeld skrev, at han var “kommet til at købe en bil”. Altså “købe” og ikke lease.
      Jeg kan til nødt forstå, at den handelsrejsende leaser en eller anden kasse, men ideen om at lease en klassiker er mig SÅ fjern.
      Leasing lugter af kortvarigt fornuftsægteskab, hvor interessen kun er midlertidig og perifær.
      Jeg medgiver (jf. dagens leder), at det kan blive lidt enøjet og indspist, hvis man gennem en bil-liv kun prøver et mærke eller en bil-type, men det konstante bilsvingeri kan også være et udtryk for vægelsind og flyvskhed, synes jeg.
      Og med leasing ejer man ikke engang sin bil. Den er lejet og til låns. Selv ville jeg have svært ved at opbygge en relation til sådan en forbipasserende genstand. Jeg ville have svært ved at tage et oprigtigt ansvar for bilen, bruge tid og penge på den og føle, at der var “den og jeg”.
      Det lyder nok lidt “følsomt”, men følelser er vel også en stor del af at køre klassiker, ikke sandt?
      Men respekt for at andre har det anderledes. Absolut. Og det mener jeg.

  • Det forlød, at det hæderkronede mærke Lister ville melde sig ind i kampen om hyperbilsopmærksomheden.
    Underoverskriften er i datid, fordi “nyheden” er fra 2018. Så man kan egentlig godt sige, at Lister har meld […]

    • Altså jeg synes faktisk den er meget fed ! Den har de der (lidt) gamle skarpe former. Lidt som Aston Martin Virage eller Maserati Shamal. Storme’en er måske mindre færdig, men jeg kan faktisk godt lide den. At den så er udstyret med en rigtig motor, i den rigtig ende med en rigtig gearkasse – det tæller bare op!

    • jamen, det vil jeg da også gerne lige understrege, hvis der skulle være tvivl om det, @stefan : Jeg synes en Lister Storm er virkelig, virkelig fed – historien, teknikken, resultaterne, præstationerne. Det er kun lige formerne, jeg synes er hårde ved øjnene.

    • Har en Scalectric-model af den gul -grønne!

      Vi så dem jo på Le Mans! Og også den karrosseri-og motortunede Lister-Jaguar XJ-S!

      Englænderne havde dengang i 80érne deres “Radio Le Mans”, på en frekvens på FM båndet! Den sendte kun i løbsugen, og med en begrænset rækkevidde! Der kunne vi høre alle mulige mærkelige meddelelser , foruden løbsresultater og interviews var der plads personlige meddelelser som denne: “Er der nogen der har medbragt en reserve fordelerfinger til en 12 cyl. Jaguar?” Vi kiggede på hinanden, men det eneste vi kunne bidrage med var vores reserveproptrækker!

      Hilsen Henning Hjorth

    • Måske var den seneste Lister bare et marketing stunt for at få omtale af firmaet? Deres nuværende business er vel primært at bygge recreations af den gamle Lister “Knobly” som bl.a. stilling Moss kørte til Velhavende Goodwood wannabees..?

    • Ja, jeg snupper helst en gammel Knobbly – og det må meget gerne være med en Chevy motor.

    • @jewer : Godt, så tager jeg min med en Jaguar XK motor. Vi ses på Goodwood…

    • Jeg er med @jewer på den her, @soren-w : Chevy til mig også. Og det er muligt du har ret i det med marketingstuntet, når nu de gør sig den umage at anbringe en “Knobbly” i baggrunden af fantasttegningen.

  • Hans Bo Jacobsen og Copenhagen Classic Garage ApS er dags dato stævnet ved Retten i Glostrup. Jeg får advokatbistand igennem hele forløbet.

    Opdatering følger, når der er nyt.

  • Min Renault 4 har mange buler. Flere af dem synes jeg faktisk ser helt flotte ud og indikerer at bilen har haft et langt og – til tider – hårdt liv. Den er vejrbidt, ynder jeg at sige, men den kunne måske e […]

    • Hej Søren

      Prøv hellere tricket med en airbag. Det ser ret effektivt ud…. HUSK at optage det, så vi andre kan følge med her på kanalen. :-)

    • Jeg vil nøjes med at kalde videoen med bule-reparationer for….tankevækkende.
      På mange forskellige niveauer!

      Det er et rigtig dejligt foto af din 4, Søren. Meget stemningsfyldt. Og, ja, den må gerne have lidt buler. Men som du selv er inde på, skal det være de “rigtige”. I min verden skal det være mindre, bløde buler. Ikke kantede og med skrammer.
      Din 4 ser ud, som en 4 ville se ud i en fransk film fra 1979, hvor den slags vogntøj blev kørt af en ung, intellektuel Satre-fan fra Sorbonne. Med andre ord ser den helt perfekt ud.

    • held og lykke med projektet, måske kan der blive lidt motor tv ud af dine anstrengelser.
      men i øvrigt så ser den jo helt fantastisk sydlandsk ud.

    • Lad den gamle Renault 4 være i fred Søren. Det er bare lidt patina tilført af et langt liv som brugsgenstand, og er jo en stor del af bilens historie. Når du heller ikke vil gå til yderligheder som rigtig opretning og lakering, vil det alligevel ikke ændre ret meget.

      At nogle tosser smadrer løs på sådan en gammel kasse, er vel i orden. Den er intet værd, der er masser af dem, og klassiker bliver den aldrig. Lad dem dog more sig – så laver de heller ikke andre ulykker imens.

    • and NOW the BIG airbag, kaboumm – kinda worked!!!
      kinda monkey workshop, kaboumm!

      Drop it Søren, en tournesol har den patina en tournesol skal have !
      – eh, hvad mon en bilkabule hedder på espaniolsk?
      Carrefourprotuberancia?
      Hipercorbulbo?
      Alcampoabultamiento?

    • @flemming-nielsen ..Sjovt. Jeg undersøger det straks…

    • Sprognyt fra de lokale: “Abolladura en el supermercado”. De fatte ikke morskaben, så vi holder os til dine forslag Flemming. Selv foretrækker jeg dit forslag: Hipercorbulbo

  • Det er ikke engang løgn, Stefan: Jeg tog kørekort i en Opel Ascona D. Den var egentlig samtidig med Sierraen, men den var dælme konservativ og kedelig i forhold til. Og nærmest uendeligt langsom som diesel…

  • Hent mere