Medlem Anders Bilidt

Ja, der er kun 9 år til at Smart Roadster bliver youngtimer… Måske lige lidt tidligt ude med denne artikel. ;-)

En almindelig Smart har mange fordele – bl.a. koster det kun motorcykeltakst at kommer over Storebæltsbroen :-)
En Brabus udgave af Smart Fortwo er det nærmeste man kan komme en go-kart til gadebrug!

Jeg havde på et tidspunkt en kontakt, der købte billige hengemte biler op billigt, og solgte dem videre billigt. Han tømte et lager for Mercedes i Sverige og tilbød mig en spritny (hengemt) roadster for vist omkring 80.000 på plader. Jeg sagde top, men noget gik galt for handlen gik aldrig igennem. Til gengæld fandt han en ny Alfa 156 Q4 sportswagon i brunmetal i Norge, som han tilbød mig til vennepris, men den gad min kone ikke køre i… :-(

Smart Roadster og Coupe er bestemt sjove biler, og de har (eller får) helt sikkert et publikum. Det bliver ikke mig, da jeg ikke er pjattet med biler, man kan putte i baglommen.
Og så er jeg enig med @peter-hostrup: Når der i artiklen står at Smart “inden længe” bliver youngtimer, er det nok at stramme tingene for meget. 9 år er sgu mere end “inden længe”. Meget mere.
Men det er indiskutabelt redaktørernes beslutning, hvad der skal skrives om på Viaretro. Og det er kun godt.

Jeg kan lide den. Og så behøver man jo egentlig ikke meget mere grund.

Omvendt har jeg jo i forvejen en Triumph Spitfire, som den her bliver sammenlignet med. Og så er spørgsmålet, hvad jeg skulle med en Smart Roadster.

Apropos størrelse, så er det faktisk så pudsigt, at Smart Roadster er væsentligt større end den almindelige Smart, og derfor ikke er på lav takst over broen, ej heller er så nem at parkere – men til gengæld er den mindre indeni. Det er også lidt af et designmesterstykke!

Der sker ikke noget ved at være på forkant, og denne her holder hele vejen – et underholdende bekendtskab.

Det er det nok alligevel et par profeter, der vil være uenige i, @michael-s-lund :-).

Helt enig, biler er lavet til at blive brugt, og det bliver mine. At de så ikke alle var veteran da vi var afsted gjorde ikke oplevelsen ret meget mindre…

Langture er fedt. Jeg kørte med Cadillac Eldorado Convertible til Beligien for at få monteret originalt “trunk pull down” af en specialist dernede. Bilen opførte sig eksemplarisk, hvilket var godt for jeg havde ikke så meget som en skruetrækker med. Det var over 30 grader midt på dagen, og Tyskland bød – sædvanen tro – på lidt køkørsel, men alt spillede som sagt. Jeg fik mere respekt for bilen på den tur, da jeg ikke var specielt træt, da jeg ankom til Antwerpen efter mere end 800 kilometers kørsel.

Ugen efter jeg kom hjem, skulle en kammerat køre bilen fra Tilst til Århus Havn… og her sprang så en kølerslange :-)

Siden dengang har jeg kørt med værktøj, kølerslager osv med, men aldrig rigtig haft brug for det.

Det bli’r nok lidt smådyrt at restaurere denne:
https://www.ebay.co.uk/itm/1926-or-1929-Rolls-Royce-for-FULL-restoration-4-door-saloon-20-h-p/254349931747?hash=item3b386ff4e3:g:LeoAAOSwjDJdb5jX&redirect=mobile
Men så at køre standsmæssigt til Nordkap til sommer i den til sommer ku godt friste…

@njal-fredhave – En stor V8 kan lave meget varme, og i øvrigt skulle det undre mig, hvis en Rolls ikke har A/C, som jo trækker eventuel fugt ud af luften.

Der er en meget simpel måde, hvormed ejere af klassiske biler kan køre fremtiden sikkert, og CO2-neutralt i møde. Hvis fremstilling af bio-metanol sættes i system, kan det substituere benzin 1:1 – og sågar med et oktantal på omkring 110!

Fremstillingen af bio-metanol er en kompleks kemisk process, men grundingredienserne er: vind- eller solbaseret elektricitet + hydrogen + CO2 = bio-metanol. Mængden af CO2 som frigives ved forbrænding af metanolen, er tidligere optaget ifm. fremstilling af produktet. Derved vil processen være CO2 neutral.

Derved skulle både regeringer, ejere af klassiske biler, samt energiselskaber kunne stilles tilfreds…

@morten-k – ‘Der er en meget simpel måde, ..’
Arh, det er vist mere en god gang politisk ønsketænkning når du hævder at udskiftning fra fossiler til træsprit kan hæves til 1:1
Ligeledes udelader du den vigtigste grundingrediens i din opskrift – nemlig biomassen som skal forgasses – som i praksis efter danske forhold består af halm.
–
iflg. rapport fra Energistyrelsen:
“Der er et specifikt udviklingsbehov at adressere inden for dele af produktions-processen, nærmere bestemt efter forgasnings-processen og før metanol-syntesen, hvor støv- og røgrensning af produktgassen samt tar-reforming er et ømt punkt. Der er desuden behov for mere viden om metanol som motorbrændstof, herunder hvad grænsen er for iblanding af metanol i benzin til gængse Otto-motorer, men også hvor god virkningsgraden er. Dertil kommer andre forhold som blandbarhed, påfyldningsforhold, toxiditet, opbevaring, etc. ”
….
“Blandt væsentlige ulemper ved metanol bør det fremhæves, at der er koldstartsproblemer i forbindelse med fase-separation af metanol-benzin, korrosion af materialer som metaller og nedbrydning af polymerer, risiko for aflejringer og defekter i brændstofsystemet, samt smøringsproblemer. Derudover fremhæves metanols lave energi-indhold, som er ca. det halve af benzins. Derudover bør det fremhæves, at metanol er giftigt, hvilket ikke er et problem ved lavere iblandingsprocenter (fx 3%), men kræver særlig påfyldningsstruktur ved høje iblandingsprocenter.”

kilde: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Forskning_og_udvikling/teknologivurdering_biomethanol_2014.pdf

Det er muligt at videre forskning ville kunne gøre methanol mere attraktivt som brændstof i fremtiden, men for nuværende er der altså stadig en række problemer som ovenfor beskrevet.
Jo, der findes nye biler fra Kina bl.a. som kan køre på ren methanol, færger som (efter kraftig motorombygning) drives på et højt indhold af methanol og de første tankstationer udelukkende med methanol er vist også skudt op – men, men, men denne artikkels hovedpointe handler om hvordan de gamle motorer enten kan køre videre klimakønsløst eller erstattes – og er der nogen som helst idé i at sætte en topmoderne dertil indrettet træspritsmotor i en veteran?

Simpelt Sanity Check. Moderne motorer er efterhånden optimale mht til at minimere partikeludledning og forbrug. Eksempel: nuværende havnebusser forbruger 11 liter diesel pr. time i almindelig drift. De erstattes nu af såkaldte CO2 neutrale færger med økologisk, grøn, bæredygtig og politisk korrekte el-drevne motorer, der forbruger energi tilsvarende 42 liter diesel i timen. Dertil kommer ombygning af anløbspladser, etablering af ladestationer og transformatorer, så de kan oplades fra land. Og selve færgen skal jo også bygges på ny. Giver det overhovedet mening?

Hvis nogen vil gøre noget seriøst burde de spekulere i hvordan vi fremad rettet begrænser vores “nødvendige” transport. Mængen af transport stiger stadigt eksplosivt over det meste af verdenen. El-biler hjælper meget lidt når alle folk alligevel ender med at holde i lange køer på en klode der er dækket af asfalt.

“Lydløs forandring” er i øvrigt sjov, for oppe i lidt fart er størstedelen af lyd fra en bil reelt dækstøj. En bil på fossilt brændstof behøver ikke at sige ret meget fra udstødning. Selv i gamle dage skulle man nærmest spidse øre for at høre motorlyd fra limousiner og lignende luksusbiler. Nogle moderne biler er blevet så lidt larmende at fabrikkerne er begyndt at tilsætter kunstig lyd både ind- og udvendigt.

Bare lige en detalje, Søren. Den “Brunswick”, der nævnes i redegørelsen om den elektriske Folkevognsboble”, er såmænd byen Braunschweig, hvor VW har en produktion af batterisystemer. Den ligger ikke så langt fra hovedsædet i Wolfsburg. Ofte er de engelske betegnelser for mange tyske stednavne ret forskellige fra de tyske.

Meanwhile, in another department at VAG:

Det er endda sket med Per Einarssons startnummer. Akja, verden er af lave.

Jeg tror @westmus har fat i den helt lange ende her: “Hvis nogen vil gøre noget seriøst”. Men det er der meget få der vil.

Derfor er der så nogen der i stedet TVINGER noget igennem – og som @alfahahns eksempel viser, så bliver det ikke nødvendigvis bedre af det.

Imens bliver motorvejsnettet så udbygget rundt omkring.

Jeg tror det bliver vigtigere og vigtigere, at vi viser vores klassiske biler som det de er: Motorkultur. Som faktisk interesserer mange og er en del af vores fælles samfundshistorie. De mennesker herunder kigger ikke på elmotorer:

@westmus Trump er ved at gøre noget ved al den transport. Lidt toldbarrierer, så er det slut med frihandel og det nedsætter alt andet lige behovet for at få sejlet containere, stykgods og alt muligt crap halvvejs rundt om jorden. Måske er der i virkeligheden lidt af en klimatosse gemt godt derinde bag selvbruneren :)

Jeg synes det lyder lidt hult, når mændene der drevet af griskhed snød deres kunder og myndighederne i dieselgate, nu (stadig drevet af griskhed) forsøger at pudse glorien og omskrive historien ved at elektrificere den klassiske Volkswagen.
De kunne passende udvise anger ved at udvikle en prisbillig elmotorpakke til at erstatte de osende dieselmotorer, de narrede hundredetusinder af kunder til at købe med falske løfter.

Hvis man vil se en fin rød 1900 Touring Super Sprint “Three Window” Coupé, kan man besøge Sommer’s Automobile Museum i Nærum. Museumsbilen fra 1956 er originalt dansk og med de smukke Borrani fælge som klæder den så godt. Jeg er helt enig i at “Three Window” Coupé’en er en af de allersmukkeste Alfa’er, der nogensinde er produceret. Og det siger jo ikke så lidt! Utroligt avanceret i midten af halvtredserne, både teknisk og designmæssigt. Og et forbillede f.eks. for Volvo Amazon. 2 overliggende knastaksler, 2 dobbelte Weber, 5 trins gearkasse. Fantastiske specs. i 1955. Og den succesrige teknik-opskrift for Alfa de næste mange år…. Ægte fuldblod til en væsentlig lavere pris end førkrigs Alfa’erne.

Nogen har åbenbart været friske, for det lader ikke til at bilen er til salg længere.

“Budkrig for professionelle” har køberen dog næppe undgået, for sælgeren VAR en professionel forhandler /restaureringsvirksomhed. Mit sparsomme fransk synes at afkode, at de har lavet bilen delvist færdig, og så sælger den – måske færdiglavet efter købers ønske.

Mine evner rækker ikke til den slags og min lyst heller ikke – hvilket passer fint nok med at min økonomi formentlig heller ikke gør.

Men en fin bil, utvivlsomt – eller rettere: Det kan det blive.

Det er lidt af en præstation af skuespilleren. Imponerende fremført.
Det må være hans kongedisciplin, nu han gerne gentager den.
God humor!

Det begynder alt sammen med lærlingen der henter en spand kørnerprikker…

Det er humor på højt plan.

Ligesom den stokastiske rapportgenerator.

:-D

Det er sådan jeg har det når mine kolleger snakker om nye bilers teknik.

Det er blot et andet ord for en forchromet mellemgasfordeler!

Jeg syntes omdrejningstælleren er vigtig… Vigtigere end speedometeret i mine klassiske bil…

Det skal dog siges at de fleste af dem er raceorienteret. Jeg vil hellere undvære et speedometer og så lære hvor hurtigt bilen kører ved et omdrejningstal…

Selv om jeg ligger nede bag i 65 feltet, så kan man vel godt kalde mig amatør racerkører. Jeg bruger omdrejningstælleren når der er tid på de lige stykker, og lytter til motoren hvis det er et sted på banen, hvor jeg ikke har tid til at kigge. Så ca. 50/50….

Speedometeret virker ikke i racebilen, og nu har jeg lige taget det ud, da jeg ikke finder det vigtigt…

/Madirazza

Omdrejningstælleren er aldeles uundværlig i min Midget – især fordi speedometeret ikke virker. :-) Bruger den også jævnligt, hvis jeg kører “lidt friskt” for ikke at overdreje motoren. Når det kun sker en gang imellem (og jeg i øvrigt får brugt bilen for lidt), kan det være svært at høre om man lige er på 5500 eller 6000 omdrejninger.
God weekend for fulde omdrejninger!

En bil uden en omdrejningstæller, er ikke en bil… Basta!
Uanfægtet om man benytter den til at redde skildpadder eller i mere professionelt øjemed…

Jeg føler mig nøgen, hvis jeg har en bil uden omdrejningstæller.
Omdrejningstælleren er bilens lille glade logrende hale.

Det er jo vigtigt at se, hvornår de 3000 nås og det bliver lidt sjovere.
Bruger det meget til at køre økonomikørsel.

Selv mine skodbiler vælger jeg med omdrejningstæller…

Min R4 har ingen, så der klares den på lyden eller ud fra hvornår stødstængerne begynder at svæve 😉 På min mz er der rødt felt fra 0-5500 rpm, fordi de istedet indikerer det omtimale omdrejningsområde, hvor motorskader undgås. På min volvo bruger jeg tælleren dagligt til økokørsel og på min CB400f bruger jeg det til at optimere gearskiftene!

En omdrejningstæller er især af betydning i en bil man ikke kender. Og hvor man ikke umiddelbart kan vurdere omdrejningstallet eller kender det max. anbefalede omd.tal. Er det éns egen bil eller en bil, man tit kører, kan man ganske let køre den til omdrejningsgrænsen på lydbilledet og på den måde, effekten afleveres på. Men selvfølgelig er det lækkert at have omdrejningstæller i bilen, fordi den er dekorativ.

I vores 2 CV har vi en ganske unik omdrejningstæller, som er fremstillet for mange, mange år siden af en tysk/amerikansk 2 CV fanatiker. Den er udformet som en 2 CV silhuet udført af små dioder i forskellige farver. Og den starter til venstre ved forhjulet og slutter til højre ved baghjulet. Den er endda progressiv, så det vigtigste omdrejningsområde er det mest synlige og detaljerede.

Omdrejningstælleren passer lige ind i venstre side af ventilationskanalen, så den ikke ødelægger 2 CV’ens originale interiørdesign.

Når der kommer tænding på bilen og motoren startes, begynder det herligste lysshow. Og jo længere ud i gearene, man kører 2 CV’en, jo bedre bliver det!

Heldigvis er en 2 CV motor jo bygget til konstant at få fuld hammer hele tiden, så der er altid totalt gang i lysshowet!

@ib-erik: “Omdrejningstælleren er bilens lille glade logrende hale.”

Det er jo enestående god poesi. Den sætning ville jeg gerne have fundet på.

God aften

Hvad ville den kloge ældre mand mon så placere istedet i den her lille æske?

God aften

I mine automatgearsbiler er omdrejningstælleren instrumentet, der afslører hvis motoren ikke er helt skarp, for så skiftes der før tid ved kickdown. Ellers bruger jeg den ikke til andet end til at indikere hastigheden i XJ-S’en som trænger til nyt speedometerkabel….
I 2CV’en er der ikke en, og den ville være ligegyldig. Man kan høre og fornemme hvornår der skal skiftes, og den kan vist ikke overdrejes. Jeg har haft monteret et par 30mm Mikuni på korte studse, og der gik den 125 km/t på toppen i både 3. og 4. Det er vist godt 8000 o/m i 3. gearet…
I hverdagspotten er den ligesom i 2CV’en ligegyldig. Gearskiftindikatoren udfylder samme funktion.

Den er ret vigtig i min Mazda RX-7 Elford Turbo! Det er temmeligt svært at høre hvor mange omdrejninger en Wankelmotor løber med, og det bliver ikke nemmere med en turbolader på.

Tak for fint billede bl. a. af omdrejningstæller fra en Aston Martin DB6’s interiør også….

Jeg glæder mig til snart at få egne øjne på en sådan urskive i egen bil….

Kh. M

Der fornemmes en del religion omkring det der flagrende instrument. Selv ville jeg dog ikke undvære det, og garagens biler tilhører vel ret beset også den type, hvor sådan en er en naturlig ingrediens.
To af dem drejer til 8.000 omdr., og så er det faktisk rart at kunne følge med – også selv om mange km’s kørsel alene på lyden, giver en ret god ide om, hvor vi er henne på skalaen.
Klassiske biler er jo også mere involverende hvor det drejer meget om at KØRE bil, og her er alle informationer fra mekanikken velkomne – temperaturer, tryk, og omdrejninger.
De eneste biler hvor sådan en principielt har været fuldstændig idiotisk og nytteløs, er faktisk de forskellige nye firmaracere jeg har været udstyret med. Med den ene eller anden form for aut.gear, har man jo alligevel overhovedet ingen indflydelse på hvordan det spiller ude foran, og har – i disse fartforskrækkede ATK tider – egentlig kun brug for et speedometer.

Korrrektion: jeg kom til at skrive noget vrøvl: “rulleradius for et dæk er faktisk ikke det samme som dækkes omkreds”.
Nej, naturligvis ikke.
Jeg mente, at “rulleradius for et dæk er ikke den radius, der beregnes ud fra dækkes omkreds (i ubelastet tilstand)”.
Undskyld forvirringen.

Jeg kan kun give Søren ret i alt han skriver, i dag.

Så kan man ikke forlange mere! Jeg har dog ikke fjernsyn, så jeg har heller ikke den HBO-kanal. Men jeg vil stadig gerne have en Lada Niva.

Claus
Fjernsyn…..det er sgu da retro..
Hedder det ikke fladskærms tv eller lign. i dagens Danmark
Lars

Jeg er enig med Claus, en Lada Niva kunne også godt være noget for mig.
Det med de tisgule nuancer hænger også sammen med den knap så gode plast, de anvendte i Østeuropa på den tid. Den var meget UV-følsom, og første trin var gulfarvningen, inden det blev sprødt og smuldrede væk. Jeg husker også, at der lugtede meget “kemisk”, når man satte sig ind i en østeuropæisk bil.
Der var en arbejdsdeling i den daværende Østblok, hvor meget af plasten kom fra DDR med VEB Buna Chemische Werke, som det vel mest kendte. Man lavede simpelthen en barter, hvor Russerne leverede olien som råmateriale og fik plast til gengæld. Reklamer var der ikke mange af i Østblokken, men Buna-reklamen nedenfor var en af dem.
Jeg må se at få set den serie.

Jeg har lige været i Rusland, der så jeg bilen på billedet. Den kunne jeg godt køre i!! Nogen der ved hvad det er for en? Mærket består af fire russiske bogstaver

Fælgene må i hvert fald være fra vesten, @stefan .

@juhle , det er fordi jeg ikke har haft det i mange år!

Med til de store proportioner hører at totalhøjden var 144 cm…

Tusind tak for beretningen. Og tusind tak for at I ofte skriver om amerikanske biler fra dengang de var amerikanske. Det er ikke bare bilhistorie. Det er kulturhistorie fra dengang biler virkelig havde nationalt særpræg. I dag kan man jo dårligt nok købe en amerikansk full-size sedan. De er stort set udryddet. Da vi var på ferie sidste år på østkysten, var vi så heldige at blive gratis opgraderet til en Chrysler 300 Limited. Det var sgu for fedt at køre rundt i sådan én på Long Island og ned ad Manhattan. Jeg håber, at amerikanerne kommer på bedre tanker, dropper SUV’erne og pick-up’perne – og vender tilbage til full-size sedans og de store stationwagons med imiteret træ på siderne. Men det er nok en meget naiv drøm, desværre …..

Forlygter, kølergrill og motorhjelm ligner meget Ford Fairlane 1957 :-)

@axel. Jeg have skrevet et fejlagtigt højdemål i indlægget som du har bemærket og det er nu rettet. Dog er det ikke 144 cm., men derimod 133 cm. Den producerede Firenza havde rigtigt nok 144 cm. til taget, men XP Prototypen var noget lavere (133 cm).

Lækkert nok i sig selv, men i min verden er den i afdelingen for fjollerier, måske på grund af kedsomhed eller for mange penge? Hvad skal den bruges til? Den får vel ikke lov til at køre klassisk ræs?

@soren-w det falder nok ind under kategorien “hvis det kan lade sig gøre, skal det gøres”. Lidt som at bestige Mount Everest osv. Det er der heller ikke meget rationale i. Men det bliver alligevel gjort.
Og det er måske også godt nok…

Den er godtnok smuk fra mange vinkler, undtagen set ovenfra hvor det enorme bagudhæng synes en anelse tumpet. Bruges til? – tjah, hvis jeg var tumpet nok til at have det formentlig enorme beløb at bruge på en så smuk og tumpet bil, så ville jeg sikkert også være tumpet nok til at placere den på en drejelig sokkel og finde en god stol og sidde og bare kigge tumpet på den dagen lang – det vil helt sikkert være mere spændende end et moderne Le Mans
:-)

Den er jeg eddermame lunken overfor. Det er jo Monkey 47 og andre produkter der er tilknyttet en eventyrfortælling, om igen.
Produktet er jo fint nok men hvorfor denne hvis og hvis og hvis historie?
Der er sgu folk der tager det for sandhed, og det er så ærgeligt syntes jeg.

I sidste uge var jeg til træf, og der stod en herre og fortalte 2 ungersvende at der var en Lamborghini motor i hans Dodge Viper. De slugte det råt. Jeg var på nippet til at spørge hvilken Lamborghini der kom med denne motor, men det ville jo være ufint, ikke?

Lad os nu holde os til sandheden, den er evigt gældende

Halvvejs slår ikke manden af hesten (tyren) og så lidt alligevel…
Yes, at the time Chrysler owned Lamborghini and it tasked the Italian supercar maker with creating the Viper’s V-10 engine. Dodge handed over its cast-iron block V-10, which was designed for trucks, and told Lamborghini engineers to make it suitable for a sports car. The Italian brand worked its magic and recast the block and heads in aluminum, and thus, the 8.0-liter V-10 was born. It was two liters larger than the Diablo’s engine and was built at a quarter of the price.

@dan-wils Jeg er ved godt at Lamborghini bidrog med ekspertise til udviklingen af V10eren til Viper. Det gør det ikke til en Lambo motor i min bog.
Eller hvad med Seat Ibiza, der stod Porsche på motoren da den kom frem 😉

@Anders Prip, Jeg er ikke uenig med dig…

Hvis den opfylder alting fra 1969, så skal der godt nok en del held til hvis den skal kunne indregistreres i dag. Omvendt så kan den heller ikke bruges i historisk race, da den jo aldrig fandtes. Så Ecurie Ecosse er kommet dem der spekulerer på hvad de skulle bruge den til i forkøbet. @flemming-nielsen s idé med en sokkel er udmærket!

Måske skulle man lige sørge for at den var nem at få ned, når man skulle have den på trackdays engang imellem…

Gad vide om man ikke kunne finde en bane, hvor man kunne give den lidt gas en gang imellem, selvom den ikke må deltage i noget? Hvis det betyder noget køber man vel bare en rigtig baneracer fra tresserne istedet. Tænker at man har råd til lidt af hvert, hvis man køber den her. Det er bare en fornemmelse….

Jojo, @lars-m-thomsen – det er jo præcis de trackdays jeg mener: Her kan den godt være med og det er ikke engang dyrt. Ja, faktisk er det måske ikke dyrt NOK for ejerne af sådanne. Men da kan den jo flyves til Dubai, Spanien eller Californien.

Hæhæ, ja det kan sagtens være at det bare ikke er dyrt NOK.

Der var store visioner i slutningen af 50’erne, og en ikke mindre stor tro på fremtiden.
Visionerne døde – på begge sider af Atlanten – i den stigende forbrugsfest, der krævede en mere praktisk, realistisk, og løsningsorienteret tilgang. Selv Ford Thunderbird smed raketbaglygterne i starten af 60’erne, og alting blev lidt mere mainstream.
Simca havde vist lidt forbindelser til den anden side af Atlanten i de år, så måske der er hentet inspiration der fra? Under alle omstændigheder er den fed og fremadskuende, og her mange år senere, er store dele af visionen faktisk ved at udmønte sig til virkelighed.

Ja Søren, du har helt ret i overskriften. Dengang var der ikke det samme hysteri omkring elbiler, som alt ellers drejer om i dag.
Og ellers er det fantastiske ‘features’ Simca kunne udtænke dengang, og som i dag er realiteter.

Det var især på jagerfly under WW2 at trykladning slog igennem. Derved kunne motorerne også yde i høje luftlag. Sidst i krigen var der en endda boost-knap med vandindsprøjtning der i nogle sekunder kunne bringe piloten ud af en knibe.
Turbo giver variabel kompression ind ad bagvejen. Dermed kan man få et meget større dynamikområde, hvor motoren arbejder effektivt.
Ford bruger meget små Ecoboost-motorer til forholdvis tunge biler f.eks. en 3 cyl 1,5 med 200HK med en litereffekt på 133 HK. I gamle dage krævede det en 3,0 V6. Den kører stadigt 18 km/l.
Literydelsen bliver dog overgået af AMG 2,0 med 421 HK med en litereffekt på 211 HK – på en gadebil med lav emission.
I F1 har BMW stadig rekorden med 1400 HK på en 1,5.

Der er ikke noget som en stor turbo af den gamle skole hvor man får et ordentligt los i r…. når der rundes de 3.000 o/m. Jeg elsker det.

Jeg mindes min Evo – og savner den …
Måske en Evo motor i min Berlina

The Real Stig
Ford laver jo faktisk også en 1.0 Ecoboost med 140hk, og deraf også samme litereffekt.

Men det er jo generelt fremtiden med små motorer med turboladere, da hvis man kører pænt, så kører de langt på literen

@njal-h-fredhave Turbo virker fint med Dellorto-karburatorer på en Lotus 2,2, men de skal være tryksikre.

Min erfaring med (moderne) turbo er, at de der italienere, som 70% af læserne er vilde med, ikke er så dygtige til at sørge for at der kommer olie frem til turboen, og så ender det sådan her. Akslen har en diameter på 4.3mm !

Italienske biler skal ikke have turbolader, @leo-jensen . Bortset lige fra en Maserati Biturbo, hvor det ligesom er hele pointen. Nåja, og så Ferrari F40 og firser-GTO’en. Men altså, så er der heller ikke flere.

Turboladning er for franske biler, som @klaus-r er inde på. Og et par svenske og tyske.

Min Renault 5 GT Turbo havde jo stort set samme basismotor som Klaus’ 5 Turbo, men med noget lavere effekt – vistnok 115 HK fra 1,4’eren. Og stadig med karburator, i øvrigt. På dén synes jeg rygterne om dens turbotøven var vildt overdrevne: Efter 3.000 omdrejninger vågnede den op, og så var den virkelig sjov. Under det var den bare behagelig, men jeg syntes aldrig den var helt død. Og den lød faktisk meget godt oven-i-hatten.

En væsentlig grund til, at italienske biler tidligere fik turboladede motorer skyldtes det særlige afgiftssystem de havde i Italien. Motorer over 2000 cc blev beskattet voldsomt og så var det en nem måde at hente flere hk ud af maskinen. Maserati havde 2 ltr. biturbo motorer men også en 2,8 ltr.V6 hovedsagelig til eksportmarkedet. I dagens Italien er der beskatning/afgift efter motorens KW og myndigheder er på vagt overfor tunede motorer.

@torben-evo – Alfa havde også en 2-liters Busso med turbo, nok af samme grund
@claus-ebberfeld – Min italienske 1.4 havde 170 HK, så turboen gjorde bestemt noget godt, før den gik i stykker. Og det var da også ganske lærerigt at skrue den af, sende den til renovering, finde fejlkilden (tilkokset olieforsyning) og så få den ud at køre igen. Problemet var bare, at bilen havde rollen som den fornuftige og driftssikre bil i vores bilpark, og det var den ikke god til…

@leo-jensen Moderne turboladere betragtes som sliddele. De er produceret billigt, skal være små og lette for at spinne hurtigt op, og relativt få producenter leverer til næsten alle fabrikker.
Lige præcis tilførslen af olie er jo ret vigtig, men er også en af hovedårsagerne til nedbrud. Helt generelt kan man sige, at rigtigt mange nedbrud rent faktisk kan henføres til manglende vedligehold, mangelfuldt udført service, eller brug af forkert olie.
Der ydes i mange tilfælde kulance fra fabrik eller importør, såfremt en turbolader “knækker sig” som din, inden for en given årrække eller antal kørte km.
Jeg har arbejdet med eftermarked hos importører der dækker næsten halvdelen af den danske vognpark, og mønstret er ret ens. Helt typisk forstærkes problemerne når der går “perlegrus” i de regelmæssige service, og alle anvisninger omkring disse ikke følges, eller er kendte for den der udfører arbejdet.

@claus-ebberfeld Der er rigtigt mange italienske biler med turbo – Fiats lækre 2,0 motor med turbo er vel noget af det bedste, og fandtes i Coupe Fiat, Lancia Delta/Thema, Alfa 155 Q4 m.fl.
Ferrari startede allerede turboæraen for deres standardmodeller med 308 modellen som 2,0 Turbo til hjemmemarkedet, og når Busso motoren hedder “TB” er den reduceret til 2,0, og har turbo.
Den første serieproducere bil med turbo var i øvrigt en Oldsmobile med Turbo-Rocket der kom i 1962, og lidt efter kom Corvair også med turbo. De har faktisk været ret langs fremme i skoene Over There, og der skulle faktisk gå 10 år før europæerne km rigtigt med på den vogn.

@klaus-r – Jeg brugte korrekt Selenia olie (skiftet i perlegruset), men servicelappen fra sidste olieskift med forrige ejer pegede på, at hans lokale mekaniker slet ikke vidste hvad det handlede om.
Jeg skiftede derfor olien så snart jeg fandt ud af at den var kritisk, men 10-15.000 km senere gik den så alligevel til. Der var absolut ingen gennemgang i olierøret, men jeg synes nu også at det er et sjusket design at lægge røret helt tæt op af udstødningsturbinens bagvæg, så olien skal kunne håndtere nogle temperaturer, man nemt ville kunne have undgået.
Mit råd til folk der køber Alfa med turbo er derfor lige at linde let på olierørets banjobolt med motoren i tomgang. Der SKAL komme olie ud i rimelige mængder…

@leo-jensen Den konstruktion er Alfa langt fra ene om, så rådet bør benyttes af alle der køber brugt moderne bil.

Hvad kan man bruge den til, Søren? Min kommende hustru Kristine blev for snart 19 år siden kørt til kirken i en flødefarvet (old english white) Jaguar MK2, (3,8 l aut. Med soltag), og vi blev sammen kørt fra kirken i den skønne bil. Og ægteskabet holder på bedste vis stadigvæk. Så det må vel være svaret på hvad den kan bruges til.
Om en MK2 er egnet som første klassiker må nok komme an på den enkelte bil. Er der tale om en gammel halvtræt, men udenpå rimeligt fornuftig bil, der har kørt for lidt, og kun er blevet holdt nødtørftigt vedlige, når noget er brudt sammen, så nej. Er der tale om en solid , velholdt og velkørende bil, der løbende er blevet kørt og optimeret, så JA! En MK2 kan ruste ALLE steder, og mekanikken kan være svær at komme til i det trange motorrum, men det er en smuk og velkørende klassiker, der sagtens kan følge med i moderne trafik.

…men hvad skal han med den absolut nydelige kone? Hun lyder farlig og problematisk. Søren, en mand i din alder og med din erfaring, (der holder sig fra kokain og golf), tror vel ikke, at hendes spørgsmål var så uskyldigt og tilfældigt plantet? Hun var træt af hans megen snak om den bil, og ville en gang for alle lukke drømmen ned med det nøje planlagte og helt nøgterne og følelseskolde spørgsmål. Min kone på nittende år havde sagt: “køb den skat”…

det gælder for biler (både gamle og nye) og kvinder (både gamle og nye); at det sjældent har noget at gøre med fornuft og brugsværdi.
det overrasker i øvrigt lidt at én kvinde kan sætte så mange erfarne mænd skakmat. hun må have været overordentlig nydelig at se på.

Det kan være svært at begrunde ufornuftige tiltag her i livet. Bedste argument er nok at ufornuftige tiltag ofte gør livet lidt sjovere. Et ord der dukker op er”herlighedsværdi” som er svært at prisætte og ikke nødvendigvis behøver at koste en formue, men gør os glade. Den kære kone må også huske på følgende: “Når drengen i manden dør, dør manden”. Så lad os nu bare være drenge engang imellem.
Mvh Frederik

Ren nonsens!

Det bruger jeg min gamle bil til.

En gang imellem er det opbyggende for sjæl og legeme at beskæftige sig med noget som ikke tjener andet formål end at pleje sig selv.
Jeg læste et sted at hvis man vendte sig om når man forlod sin parkerede bil for lige at kaste et blik – så var man egentlig glad for bilen. Jeg sidder også engang imellem på trappen og betragter bilens linier – og nyder det.

Og jeg er ligeledes svært tilfreds når det er lykkedes mig at rette små eller store fejl – og nyder turene i bilen derefter.

Og jeg er egentlig ligeglad med om det er et fornuftigt køb, om jeg kan få pengene igen, og at den bruger 2/3 mere benzin end min daglige bil (og gerne oktan 100, tak!).

Og min kone har for længst vænnet sig til at der er mindst et fritidskøretøj i garagen, hun glæder sig over at det nu kun er et – og vi har genoptaget min barndoms køreture ud i det blå.

Glem alt om rationelle argumenter. Svar som (mange) kvinder gør, når de skal retfærdiggøre irationelle ønsker. Med følelsesbaserede argumenter. “Den vil gøre mig glad” “Jeg har altid ønsket mig sådan en” “Den vil gøre mig til et helt menneske” Bla-bla-bla. Det kan der ikke argumenteres imod. Det er samme problem (mange) mænd har, når de spørger deres kvinde hvorfor hun har brug for flere sko, mere tøj, endnu et wellness ophold, og svaret starter med: “Jeg føler / Jeg tænker —–

En gammel bil er en interesse/hobby ligesom så meget andet. Det har yderst sjældent noget med sund fornuft at gøre. En gammel Jaguar kan vel fint ligestilles med at spille golf, at fiske, eller at gå op i haven. Hvis Søren have været i parets hjem kunne han passende have peget på den første og bedste pynte- eller kunstgenstand og spurgt “hvad bruger i den til?”. De fleste hjem er fyldt med genstande som ingen reel praktisk foremål har, andet ind at det ser pænt ud. Sædvanligtvis indkøbt af familiens kvindelige overhoved. 😁

ps. …..og der er mange måder at have en gammel bil på. Nogen fokuser mest på fælleskabet, andre på bare at køre. Andre igen på det rent mekaniske eller historien. De mere kedelige typer går mest op i om det nu er en god investrering de har gjort.

Min gamle svigerfar, som desværre i en tidlig alder fik bogstaveligt talt slået sit eget legebarn ihjel af sin egen far, bemærkede engang, mens jeg lå under Murena’en: “Hvorfor køber du ikke bare en Toyota?”.
Hvortil jeg svarede så sagte, at kun jeg selv kunne høre det: “Fordi jeg har et liv”.

En kollega på arbejdet sagde engang:
‘Det er først rigtigt forår, når du svinger ind ad indkørslen i Magnetten!’
Havde det været en Toyota, var den jo blevet skrottet for længe siden…

I kan undgå alle disse spørgsmål , ved at rose de yndefulde kvinder når de vil have nye tasker ,hatte ,kjoler mm. Bare husk at i ikke skal have fælles økonomi :-)

Uha uha…. Kvinder kan være ondskabsfulde :-) For hvordan forklarer man det i bund og grund irrationelle rationelt. Det kan man ikke rigtig. “Hvad vil du bruge den til?” Et simpelt spørgsmål, men svært at besvare. Jeg siget altid til min bedre halvdel, at “sådan en har jeg altid drømt om”. Det er nemmere at slippe afsted med, for vi bestemmer jo ikke selv, hvad vi drømmer om, eller hvorfor… F.eks. har jeg “altid drømt om” en limousine. Så nu har jeg (også) sådan en, men reelt ingenting at bruge den til. Men det er stadig fedt at have én.

Forresten:
For flere år siden forelskede jeg mig i en Austin Healy Sprite (Frøen). Jeg købte vraget og gav fruen i huset et billede af en færdige bil, på hendes fødselsdag. Siden har vi haft bilen og hver gang, jeg vil sælge den for at skaffe penge til andre projekter, lyder der et bestemt: ‘NEJ’ fra fruen. Det er nemlig hendes bil – desuagtet, at hun aldrig selv kører i den.
Giv ovenstående brugsanvisning til din kammerat, Søren. Den virker!

Modsat kunne et forsvar for sprøgsmålet “hvad skal du bruge den til?” jo være baseret på erfaring med overdrevne indkøb af tekniske dimser. Den slags mænd findes jo, altså dem der ejer adskillige dyrt indkøbte tekniske vidundere som de stort set aldrig har brugt eller får brug for.

Jeg ved ikke nok om Jaguar til at kunne vejlede om modellen Mk II, men jeg ved at mænd ikke holder op med at lege fordi de bliver gamle. Tværtimod bliver de gamle, fordi de holder op med at lege. ;-)
Mht. veteraner er jeg så heldig at have fuld opbakning fra hende med de 51% af aktierne, endda i en sådan grad at jeg har fuldt mandat til at komme hjem med bl.a. en Jaguar XJ. Det blev dog kun til en overraskelse i form af en Morris 1000 her for et par måneder siden, men den er til gengæld hendes.
Og sjovt nok er der ingen der spørger hvad hun vil bruge den til. :-)

Finder det pudsigt…, en smule pinligt, at to voksne mænd føler de skal erlægge et svar, som opfattes som fyldestgørende af spørgeren.
“Hvad vil du bruge den til…?”
Fordi jeg kan li’ den !
Men måske det går bedre hvis svaret var “Because I’m worth it!”.
Modpartens holdning er dog aldeles underordnet i mine øjne.
Hvad vil du være, når du bliver voksen?
Lykkelig !!!
Det kræver elementer som en kompatibel kvinde og en passion for noget (klassisk bil).
Om Jaguaren er den korrekte?
Som førstegangsklassikkerejer uden erfaring i ejerskab og bilmekanik og et behov for at være relativt hurtigt og præsentabelt kørende, så skal den ønskede bil være så fejlfri som overhovedet muligt.
Hellere betale rigeligt mere som udgangspunkt !

Jeg skal måske også lige tilføje at nu hvor jeg har haft klassisk bil i 20 år, har hun haft rigelig lejlighed til at opfange, at jeg egentlig bare virker meget bedre når jeg har sådan en praktisk hobby.
Og sådan noget opdager de altså lige med det samme.
“Jo bedre mig-tid, jo bedre dig-tid”, det er vel det man skal bruge sådan en bil til.

“For at slippe at se pa dig!” Kunne han have sagt, hvilket ville have givet en liden anstrengt stemning?
Men, undskyld mig her mit franske, hvad fanden, bilder konen sig ind, at ydmyge sin mand overfor en fremmed?
Hvad bliver det næste, at hun bestemmer hans garderobe, hvad han skal vælge på menù kortet?
Det kan godt være man ikke forstår dedikationen ved en hobby, men man bør bifalde det, alt andet er tarveligt.
Er det måske frygten for at manden finder bilen og alt det sociale det kan medfører, mere attraktiv end hende?
Så, køb den MK2, nyd den og kør gerne hustruen en tur ud i det grønne..
Men, lad for himlens skyld være med at føje hende! Det kommer der ikke noget godt ud af… tværtom, hun bliver bare træt af ham og en skønne dag render hun af med Peter Murer, som har en ordentlig én og kan bede hende om at holde sin mund og blande sig uden om!

Det fornuftige spørgsmål kræver vel et lige så fornuftigt svar: “Køre i den” … ;-)

Hvad jeg skal bruge den til? Intet er mere afstressende for mig end min gamle klassiker!
… når jeg en gang i mellem har lidt for meget om ørene, eller et eller andet har drillet, så spørg min kone gerne “skal du og Rødhætte ikke ud og køre en tur, tror du?” Det virker hver gang, INGEN har kørt i den bil uden at komme tilbage med er kæmpe smil. Det er bla. dét, man kan bruge den til :)
PS: Rødhætte er en 1980 911 SC Targa

Kender godt typen
Man kunne for eksempel svare: “Køre til Frankrig, Italien og mange andre steder i den, fordi
1. Det er en RIGTIG bil med så meget god stil.
2. Jeg går ind for genbrug og
3. Jeg hader ikke klimaet nok til at tage flyveren”.

Jeg synes egentlig det er meget nemt. Man bliver et mere glad og tilfreds menneske af at have nogle interesser og hobbyer at gå op i. Så er det sådan set ligemeget om man samler på frimærker, laver patchwork, er frivillig i en genbrugsbutik, bygger raketter eller flyver med drage.
Der skal være plads til noget ufornuft i vores ellers så fornuftige dagligdag.

“Hvad skal du bruge dem til?”
Med en hustru og to teenage døtre stiller jeg tit det spørgsmål. Og det har ingen effekt, jeg har ingen indflydelse, de køber dem alligevel. Og sådan skal det nok være, men så skal det virke begge veje.

Jeg har for længe siden erkendt, at fruen og jeg ikke har samme smag mht. gamle biler. Hun kan ikke forstå mig, men savner dem når jeg sælger dem. Min MG købte jeg mod hendes vilje og min Jaguar solgte jeg mod hendes vilje. Men det er MIN hobby, så det er mig der bestemmer.
Kvinder kan godt lide en mand der har sin egen mening, min de vil aldrig indrømme det.

Hvis den Jaguar Mk II er den rigtige for ham, skal han købe den!

Er det ham her og den her?

En Mk2 kan man bruge til meget. Om han så udvikler ambitioner om at gå ind i historisk motorsport – Mk2 kan det. Det er en toplækker vogn, og jeg gik glip af min egen 3,8 for flere år siden.

Som andre har skrevet skal den helst bare være i orden, og det er en svær bil at købe: Han skal helt klart IKKE kigge på den alene, for den er alt for let at blive forelsket i. Om han så skal betale en kender for at tage med og kigge på den, så skal han gøre det.

Ganske fint at hun spørger – og ligeså fint, at få testet forholdet.

Med et let fjoget grin vil jeg anbefale “den er god at have” eller “det virker som det rigtige at gøre”.
Andre irrationelle og afvæbnede svar kan være ligeså fuldgode.

MK II er en fantastisk bil. Kan bestemt fungere på som en racer, limousine, familiebil og langturskøretøj til Sydfrankrig. Men som med alle gamle biler – køb dem helst på toppen, hvis man ikke har hænderne skruet rigtigt på.

Det at eje en klassiker er en livs holdning og på samme måde som et sejlskib, som man heller ikke kan få fuld udnyttelse af, hvis man er alene på dækket , så skal man være to om den beslutning at købe og eje en klassiker. Min kone køre meget sjældent bag rattet i vores to MG’er men elsker når jeg sidder bag rattet.

Ren bossanova..

Ja, nogle forbedringer er der da sket fra dengang til nu, men brugen af vippekontakter var jo meget udbredt tidligere – nogle biler havde ikke engang afviserkontakten siddende på ratstamme, men på instrumentbordet!
På min Mercedes-Benz er der også en række kontakter på midterkonsollen og det undrer mig at knapper til visker på bagrude – det er en stationcar – er fordelt over 2 knapper – en til vask og derefter 3 slag med viskeren og en til kontinuerlig drift eller med pausefunktion, det havde været lidt nemmere at betjene med en stilkkontakt ved rattet, men man kan vænne sig til meget :-)
Tænk også på Jaguar’s række af kontakter på midterkonsollen – der var en stor valgmulighed for at ramme rigtigt når behovet opstod, jeg ved dog ikke om den nye “trend” med touch-skærme er meget bedre?

Hmmn..? Jeg læste dit indlæg Søren, og tænkte “jeg kan da ikke komme i tanke om nogle virkeligt tåbelige ting ved min E-type” – senere kom jeg dog i tanke om at man skal have hele bagvognen ned for at servicere skivebremserne, der sidder inde ved differentialet. Teoretisk fint. I praksis tåbeligt…

Som nævnt tidligere, fladskærme, hvor man overhovedet ikke kan orientere fingrene uden at kigge på skærmen, det må være årtiers største fejl.

Mine Fiat 600 havde kun nøglehul i venstre dørhåndtag. Højre dør kunne derfor kun låses (op) indefra. Så hvis et eller andet fæhovede havde parkeret tæt op ad førerdøren, kunne man ikke komme ind. Flere Renault-modeller havde det samme pjat langt op i 70’erne. Mogens H. Damkier larmede over det i forbindelse med en test af Morris Minor i Skandinavisk Motorjournal i januar 1963, for da var tosseriet endnu værre: Englænderne havde nemlig ikke taget højde for, at rattet nogen steder uden for imperiet sidder i venstre side, så dér var det førerdøren, der kun kunne låses indefra, mens højre dør havde nøglehul…

HA, sådan er det stadig på Panda’erne. I hvertfald frem til modelår 2011.
Og ja, basis versionen har kun manuel åbning med nøgle af døre og bagklap.
Det har dog aldrig været et problem.
Pre-FIAT Lancia’er har typisk ikke tekst eller symboler på rækken af ens knapper og greb. Ikke en forglemmelse, men et valg truffet af æstetiske årsager. Man vænner sig til det, og det giver faktisk et kønnere instrument bord.

@wentzel Jeg elsker tyskernes ingeniørlogik; EC knappen til at AFBRYDE airconditionen med. Jo jo, når man har købt en bil med aircon er det vel meningen at den skal bruges :-)

I min Fulvia sidder knappen til handskerummet bag ved panikgrebet. Så du må krænge din finger/hånd ind bag grebet for at trykke. Og så skal du have din anden hånd klar til af gribe lugen, der åbner nedad!

Hope Whisper! Sådan én var der s’gu på AJ-tanken hér i formiddags:>)

@njal-h-fredhave – det var en II.

Charles og Ray Eames har lavet en herlig lille animeret film om konceptet i Dulles:

Ideen er da grundliggende rigtig, den skal bare eksekveres up-to-date.

Kære Søren Navntoft!
Du skriver, at de rullende lounges ikke længere er i brug i Dulles. Men det er formentlig ikke korrekt. De ER stadig i brug. Eller det var de ihvertfald torsdag aften den 1. november 2018, da vi landede i Washington DC Dulles International Airport med Icelandair FI 645 fra Reykjavik/København. En mærkelig og anderledes oplevelse at skulle anvende sådan en rullende lounge. Men også ganske grotesk, da den gamle 6 cylindrede voldsomt larmende amerikanske lastbilmotor på max. omdrejninger skulle pumpe hydraulikken og hele den gigantiske og menneskepropfyldte rullende lounge mange meter op i luften til next level – i et tempo, der virkede pinligt langsomt og utidsvarende – ikke mindst i forhold til støjniveauet…..

Hvordan skal “den værste veteranbiler” tolkes?
En bil der i dagens Danmark har en alder over 35 år og som har været i mit ejerskab som veteran?
Eller
En bil jeg har ejet da jeg var yngre og som i dag ville have været over 35 år gammel?

Hmm, jeg har kun ejet én bil indregistreret som veteran og den er stadig i mit ejerskab, en dejlig SAAB 96 V4 1975’er.
Eftersom det er den eneste jeg ejer har jeg aldrig haft en “har ejet” veteran og kan derfor ikke fortælle om den værste jeg har ejet – for SAAB er kun glæde.

Hvis man kigget tilbage i min bilhistorie vil man bl.a. finde en Morris Mascot Mini 1000 fra 1970. Selv om bilen dengang kun var mellem og 13 og 21 år gammel da jeg kørte i den, krævede den en del arbejde at holde kørende som hverdagsbil. Hvis det ikke var mekanisk der var noget galt var der helt sikkert noget der var rustet i stykker. Man var aldrig helt sikker på at komme både ud og hjem når man kørte i den.

Min dårligste klassiker var en Moris Mascot. Bilen var super sjov, men der var ALTID noget galt. Især med elektronikken. Lysstyrken i forlygter var afhængig af hvor meget man trykkede på speederen. En slags fartadaptiv lysføring. Ikke særlig fedt og ikke noget jeg nogensinde fik lavet ordentligt, selvom den konstant var til mekaniker. Jeg ser tit sådan nogle små coopere og tænker at jeg gerne ville eje en igen, men jeg tror alligevel jeg blev for skræmt. Jeg havde også en guldfarvet Mercedes w123 som var en drøm at køre i, men hver dag man kom ned til den var der faldet et eller andet af pga rust. Den var godt nok svær at holde i live rustmæssigt.

Alt afhænger jo af øjnene (ejerens altså) der ser, og hvad der er drøm for den ene, er mareridt for den anden.
Dine oplevelser med Citroen SM står f.eks. i diametral modsætning en god god ven fra Norge, der har haft en sådan i mange år – og ganske uden alenlange lister i handskerummet, og truende mekaniske nedbrud i horisonten.

Min værste klassiker må uden tvivl være en Alfa Romeo Montreal, hvor det ganske enkelt bare ikke spillede mellem os – ægte “dårlig karma” bil. Drømmebilen åbenbarede sig som et mareridt, og konsekvensen blev truffet på baggrund af dette. Det værste var dog, at jeg havde solgt en anden drømmebil, for at få netop en Montreal. Kunne man dog bare gøre nogle ting om igen…….
Ellers har jeg været ret lykkeligt befriet for den slags oplevelser, på trods af alle brud på regler om IKKE at opsøge sin ungdoms drømmebiler.

Om man kan betragte det som køb af en veteranbil ved jeg ikke, men min første bil – Hillman Sunbird 1600 årgang 1962 – købt en mørk aften hos en skummel brugtbilforhandler på Gammel Køge Landevej i Hvidovre i november 1969 var kærlighed ved første blik. Jeg fik en kammerat til at køre den hjem dajeg endnu ikke havde fået mit kørekort, men ak da den kom ind i hallen på den lokale tankstation og der kom lys på åbenbarede skavankerne sig: Batteriet faldet sammen, ingen inderskærme i motorrummet – de var tæret væk, motoren kunne dårligt slæbe bilen afsted og den hang i bremserne! Der blev skiftet en toppakning, men motoren var slidt op og der var ikke megen kompression, undervejs på en tur til Jylland havde jeg STORE problemer med at køre op gennem Grejs dalen ved Vejle og i løbet af ferien brændte nogle ledninger underinstrumentbordet der var trukket til ekstralygterne! Jeg kørte i den et års tid hvorefter den afgik ved en stille død og blev afhentet af en autoophugger og udskiftet med en meget fin og nysynet Morris Oxford 1960

Min Fiat Argenta havde konstant vand i dørene. Når vi lukkede dem skvulpede og klukkede de som en båd i Nyhavn. På trods af, at jeg borede huller og åbnede dræn i bunden af dørene, var hurtigt alt ved det gamle igen. Alle lamper i instrumentbrættet lyste jævnligt, hvorefter vi måtte gøre som i Windows – køre ind til siden og genstarte…

Ja undskyld mig, men er der ikke af overstående historier mest historier FØR bilerne var veteran altså historier om den værste brugs bil,
Min værste veteran var en Renauelt fuego eller måske en Porsche 924

Fiat Dino 2400 Coupé, må være mit Trafalgar, uden sammenligning.
Bilen som, siden jeg fik øjnene op for den, var en milepæl i min klassiker samling, italiensk, smuk og med en historie som måler sig med andre og mere eksotiske mærker.
Ligeså forførende, må den også sandes at være det værste lort jeg nogensinde har kastet penge efter og det er tilmed en bil, som er i overordentlig god og original stand..
Jeg plejer at sammenligne den med en gammel ungdomskæreste, pisse lækker men en forfærdelig kælling…

Min første bil var en Fiat X1/9 5speed 1979. Jeg købte den brugt i 1985 – altså kun 6 år gammel. Alligevel var rusten i gang.
Derudover var der problemer med benzinpumpen og automatchokeren om vinteren. På et tidspunkt inden 100.000 km skulle den have ny motor.
Min økonomi var ikke til de høje udgifter, så liebhaveriet blev noget ramponeret.
Siden har mit dogme i klassiske biler været, at de ikke må kunne ruste.
Til gengæld har jeg ejet meget få “almindelige” biler.

I 1973 efter en totalskade opel rekord 6 skulle jeg have noget næsten nyt og køre langt på literen købte en 3 år gammel Morris Mascot Hu ha den skulle have olie samtidig med at den skulle tankes i 1974 skulle den have den helt store tur nye paneler bagbro forskærme og trekanter og en hellakering plus hovedreparation af motor Så det blev sgu et dyrt bekendtskab i de 1.5 år Senere fik jeg engang en Citroën Gs i bytte nysynet Men det værste klamp i rustrep og plasticspartel og el problemer Så Engelsk og Fransk bil teknologi står meget lavt hos mig

Selvom jeg helst vil foretrække sorte nummerplader på en DS, så må jeg erklære mig enig Søren i forhold til æstetikken i forhold til typografien på de nye hvide plader. Omend, jeg regner med at på et tidspunkt lader SKAT igen tage sig betalt for at man kan få »historiske korrekte nummerplader« fra før 2008. Det er jo ikke så længe siden, at de udvidet det fra 1956 til 1976. Så hvorfor skulle de ikke udvide det igen?

Der er jo en grund til at din DS har hvide plader, Søren.

Netop fordi typografien er blevet smallere for at gøre plads til striben, så foretrækker jeg dem med striben. Ellers ser pladen for tom ud i siderne. Skulle de genintroducere de gamle hvide plader for biler der opfylder de historiske krav (fra mellem 1976 – 2008), så kunne jeg godt finde på at skifte min Xantias plader.

Jeg kunne aflevere mine patinerede, hvide 1981-plader og købe nogle fine, nye sorte i næsten korrekt udførsel i stedet. Det gør jeg ikke.

@soren-w Ingen spanking herfra for sorte plader. Jeg er selv tilhænger af at montere dem på mine biler. Klassikerbegrebet dækkes for mig af biler med sorte plader og kromkofangere, og det stopper jo næsten samtidig, hvilket jo gør det hele meget nemt.
Hvide plader misklæder de fleste klassikere, men da begrebet jo er noget flydende, vil der komme flere med originale hvide plader.
Hvad der derimod er helt galt, er klassikere med ØV-skilte og hologram striber. Det er simpelthen en ommer at gøre sådan noget. Og ja – der er bestilt sorte skilte til den sidst indkøbte, der lige nu har et sæt midlertidige grimme hvide plader på.
Den eneste af mine klassikere der ikke kan få sorte plader (den er fra 1977), blev indkøbt med sådan et sæt ØV-plader. Redningen kom i form af et lille flag, der dækker det blå – men ikke hologrammet, som ifølge etaten er en del af nummerpladen.
Når alt så er sagt, er det jo fuldstændig op til ejeren af køretøjet at afgøre. Et sæt af de sorte koster immervæk det dobbelte af et sæt hvide, og er man bilswinger, kan det jo hurtigt blive dyrt……..

Min DS beholder Naur Klint, de relaterer jo også til en anden fin Citroën model:-)

Nu er kvaliteten på de historiske plader blevet strammet op, så de er til at holde ud at se på (bortset fra, at jeg ikke fatter, hvorfor de skal være så tynde!) men jeg ville godt nok synes det var synd at pille Naur Klint-pladerne af de to Citroën’er herover – for slet ikke at tale om Leos 1981’er. Mine 1997’erplader røg, da jeg sendte min Thema på pension, for jeg ville ikke betale for at have dem siddende på en bil, jeg ikke bruger. Men det gjorde da ondt at bringe dem ind til motorkontoret…

@martin-lindoe-westergaard – Nu er det kun mine plader, der er fra (sådan ca.) 1981.
Bilen er fra 1975 og kunne derfor få sorte plader, men jeg foretrækker autentiske plader… ;o)

Tak for den baggrundshistorie, Søren. Nu er jeg blevet klogere på noget, jeg vidste meget lidt om. Og DET er altid godt.
Med den viden er det værd at overveje tingene, før man pr. instinkt bestiller de sorte plader.

Den ældste af mine biler har stadig de nummerplader, som den fik, da den blev solgt fra ny for 35 år siden. Det førte på et tidspunkt til en længere diskussion med en betjent, som absolut mente, at de skulle udskiftes, da de grundet de mange år på en hverdagsbil havde fået en vis patina, og derfor ikke stod så skarpt, som han mente en nummerplade burde. Et synspunkt som jeg ikke lige delte, men det lykkedes at argumentere så meget, at han til sidst gav sig, hvis jeg lovede at få et nyt monteringssæt.

Den anden på 27 år står desværre med EU-plader, og det får den nok lov til at blive ved med, da det mulige alternativ ikke er meget kønnere.

Min bil er jo lavet til italienske plader og derfor ser alle danske plader lidt forkerte ud, ligegyldigt hvad. Så der slutter den for mig. Har iøvrigt dens gamle Roma-plader. Det ville give mening at sætte dem på. Alt andet er ligegyldigt!

Sorte selvfølgelig til en MGA fra 1960 . Bum

Jeg var i min lokale synshal i fredags for at hente hvide (nød) nummerplader til min nyindkøbte VW bus. Jeg ville gerne have hvide plader uden EU stribe og med en kvadratisk nummerplade til bag på. Det sidste sæt han havde liggende, var som han sagde et gammelt sæt. Det var fra før den sølvfarvede stribe kom på pladerne, så det var de bedste jeg kunne få mens jeg venter på sorte plader. Han viste mig at de nye sæt nummerplader med en almindelig rektangulær plade og en kvadratisk nu består af en rektangulær og en US nummerplade..! Det ser ualmindeligt fjollet ud at blande US og normale nummerplader, så jeg var vist heldig, og min bag nummerplader er nu allerede en udgået klassiker…

Super fed bus @soren-w . Går selv og drømmer om sådan en pt

@runesten – bytter ligeover med din 356 :-)
…tror jeg var forbi din kældergarage i lørdags for at besøge hjemstedet for en grøn 912er …

Forsinket svar til @niels-v: Ja, pr. 1. april 2020 kan du (i princippet) få historiske plader til alle køretøjstyper der registreres i køretøjsregisteret – dog ikke knallertplader og sidevognsplader.
I princippet, for fordi Motorstyrelsen har været meget mangmodige med at reservere nummerserier til de nye typer er der reelt ikke ledige numre til Gule plader 1958 – 1966/67 for Københavns, Frederiksborg og Holbæk amter eller for Trailere og Campingvogne fra 1966 – 1976. Papegøjeplader til samme amter og fra perioden 1966 – 1970 gælder det samme.
Det er ærgerligt, men Motorhistorisk Samråd er i dialog med Skatteministeriet om en løsning.

Nej, loven giver kun mulighed for køretøjer fra før 1. april 1976 og hvis du læser mit oprindelige indlæg sidder Klint familiem på rettighederne til skrifttypen og det vil kræve at de giver MhS lov til at benytte deres skriftdesign. Så kunne man i princippet godt udvide ordningen til at omfatte Klint plader (“Type 7”), men det tror jeg ikke sker.
Restaurer pladerne.

Jakobs råd er vejen frem, men det er en stakket frist efterhånden som de gamle plader udleveres.
Alle nye plader laves med hologram (“sølvstriben”) som ægthedsbevis. Lidt samme funktion som “vanten” havde i sin tid og de røde stempler Politiet gave nummerpladerne før vantepladerne.

http://www.nrpl.dk/