• Det store dilemma.

    Efter flere års driftssikker og økonomisk kørsel med min Golf VI sparependler måtte den videre. Det skete ved at blive byttet ind for en solid og endnu mere sikker vogn, en V70 fra 2008. I øvrigt handlet igennem vores absolut troværdige brugtvognsforhandler Klaus R.

    Men efter få uger måtte jeg erkende at det var noget af et i…[Læs mere]

  • Masser har ændret sig i løbet af det sidste halvandet år, men heldigvis er der stadig visse fornøjelser i livet, der forbliver ganske genkendelige.

    Måske lidt bemærkelsesværdigt, så drejer ovenstå […]

    • Tak for en inspirerende artikel, Anders! Og velkommen tilbage i DK!
      Får lyst til en forårstur i en af mine gamle biler! Men forsikringsbetingelserne siger 15 marts, som jo heldigvis er lige om hjørnet!

      Glæder mig til at se jeres nye museum!

      Hilsen Henning Hjorth

    • Tak for en god artikel og en hyggelig film. Jeg glæder mig meget til at se museet, som ser ud til at have mange spændende ting. Skal I have assistance til at flytte den grønne Fiat 124 Coupé eller den brune Chrysler 180, siger I bare til… ;-)

    • Det sker jo i min baghave, stort set. Det glæder jeg mig til.
      Når du er involveret, så er jeg sikker på at niveauet er tilpas højt og lige som jeg vil have det.

    • ..og jeg glæder mig til at der åbnes, så jeg kan komme i gang som kustode.

    • Hej Anders,
      Havde godt hørt fra Jaguar klubben at du nu huserer i Danmark igen. Godt at du er tilbage i Danmark, og ærgerligt at vores fælles projekt blev udskudt til efteråret, men jeg glæder mig SÅ meget til at se resultatet, og spændene at der kommer så gode faciliteter til klassiker verdenen herhjemme. (Og ærgerligt at de har saltet igen i nat…) Held og lykke med projektet og godt at have dig med på ViaRETRO.dk igen…

    • Velkommen hjem! Det må alt andet lige være en omvæltning efter at have boet i det store udland så længe!
      Lyder spændende med Museet. Jeg er frisk på et besøg!
      Jeg har været uge og trille i min gamle vogn allerede. Batteriet var ladet op. Starteren kørte lidt længere end normalt. Så krævede det bare et par tråd på speederen, så den kunne få et skud eller to fra accelerationspumperne, så var den i gang. Hvor er det dejligt, når det en gang i mellem bare virker :)

    • Min første køretur i år var også en dejlig oplevelse, der bragte duften af sommer og håbet om en skøn sæson.

      Jeg glæder mig meget til at se Jeres nye museum, jeg fornæmmer der er flere almindelige biler end superbiler.

    • Mange tak for alle jeres fine kommentarer de Herrer. :-)

      Det er nemlig et voldsomt spændende projekt vi har gang i her hos Haaning Collection, og jeg føler mig oprigtigt priviligeret over at være en del af det. Brødrenes ambitionerne er tårnhøje og som Museumsdirektør har jeg heldigvis også indflydelse på hvilken retning vi tager konceptet. Jeg glæder mig bare til at kunne vise det hele frem til Danmarks mange bilentusiaster…

      Sjovt @martin-lindoe-westergaard at du nævner vores Chrysler 180. Det er næppe udstillingens mest populære bil, men jeg er også pjattet med den!

      @soren-w, jeg tror det var det helt rigtige at udskyde vores arrangement med Jaguar klubben. Jeg tror også at det bliver super godt når det hele sker i september… :-)

      @stefan, det er da lidt underligt pludselig at bo i DK igen. Der er uden tvivl elementer fra alle de forskellige lande vi har boet i som jeg alle dage vil savne, men i det store hele er det nu engang rigtig godt at være hjemme igen…

      @ole-jagmann, det er rigtigt at der er mange af “gårsdagens hverdagshelte” i samlingen. Taunus, 2CV, Bobbel, 12-7, DAF, Peugeot, SAAB og lignende. Biler som vi alle har et forhold til og som netop derfor vækker følelser og nostalgi hos os. Men der er også blevet købt nogle rigtig fine og mere eksotiske skønheder til i løbet af de seneste måneder, som jeg synes giver samlingen en fascinerende brede. Så sent som i dag ankom vores 67’er Lamborghini 400GT 2+2 og jeg går stadig og venter spændt på den Muntz Jet som vi købte i på auktion i USA fornyelig…

      Nå, nu hvor det ikke længere kun er vores sommerferier som vi bruger i DK, så er jeg sikker på at vi nok skal støde på hinanden til diverse biltræf og -events. Om ikke andet, så må I jo endelig kigge forbi Bagsværd når vi slår dørene til museet op… ;-)

    • Godt og lunt indlæg – næsten som en lun frikadelle fra slagteren en lørdag eftermiddag, tidlig forår efter en lang gåtur i skoven.
      Ser frem til at det hele bliver samlet og åbner – og gratulerer med direktørposten, inklusiv mange firmabiler ;-)

    • Hjerteligt tillykke med den superspændende opgave, @anders-bilidt : Jeg kan dårligt forestille mig en bedre mand til jobbet, og det bliver spændende at følge de næste halvtreds videoer med diverse kändisser, der hjælper med at køre jeres biler til Bagsværd. Udmærket koncept du har udtænkt allerede hér, når nu I ikke kan få lov at åbne endnu. Hvis du fortsætter med at være så kreativ, så skal det museum nok blive værd at besøge: Jeg kommer!

    • @holmen – Mange tak. Ja, mængden af “firmabiler” er jo lettere extravagant… 😉

      @h-p-thygesen – Ret skal være ret. Jeg ville heller aldrig glemme bindestregen i Rolls-Royce, ligesåvel som Alfa Romeo ikke skal have en. Det kræver min OCD… ;-)

      @claus-ebberfeld – Tak for roserne…

    • @esben , det er såmænd fordi det er en forkortelse: Svenska Aeroplan Aktie Bolag – SAAB. Vi skriver jo heller ikke Nato, Oecd, Fifa etc.

    • @esben
      Ja, det burde vi jo egentlig nok. Men generelt bruger man samme skrivemåde, som virksomheden selv. Så vidt jeg husker, står der SAAB med versaler på både bilerne og fabrikkens dokumentation etc.

    • HaHa… og så stak den diskussion da godt og grundigt af… 🤣🤣

  • Hvis den restriktive linie fortsætter, så kan 1. maj vise sig at blive årets første rigtige biltræf arbejdsopgave.
    Det er egentlig en idé fra hylden, men måske er den i virkeligheden mere aktuel end hvad godt e […]

  • Uha – der er da sket noget. Pillet instrumentbrættet ud af min VWT3 format skifte varmeblæser og samlet hele skidtet igen – og så sent som indgår forbundet den driftstemperatur stelforbindelse hvilket satte punktum for den opgave. Nu virker alt perfekt.

  • Jeg var nødt til det efter onsdagens vederstyggelighed. Men det er faktisk svært.
    For ikke at sige umuligt. Årsagen til forsøget på at udpege verdens smukkeste bil er, at min kollega Søren i onsdags skrev om (o […]

    • Et hurtigt overblik over dagens smukke biler viser, at Pininfarina er rigtigt godt repræsenteret. Franco Scaglione havde nu også nogle lyse øjeblikke, f.eks. denne her.

      PS: Den er vist ikke til salg, så det skal ikke opfattes som et forslag til “ugens fund”

    • Oh, nu ser jeg at Alfa 33 Stradale allerede er repræsenteret i dagens overblik. Ja, den er smuk

    • Hvilken dejlig fredag. Men du snyder læserne Claus med det grå og triste forside billede! Jeg skulle lige til at klage over at du ikke bragte billeder af E-typen, men så så jeg ved nærmere gennemgang at der gemte sig en E-type bag den blonde skønhed..! Bilen er en 3.8 liters E-type serie 1 FHC, nok en 1964, da der ikke ser ud til at være aluminium på instrumentbordet og midterkonsollen. Sæderne er betrukket forkert, der skal ikke være lærred, men vinyl på siderne. Og de tynde hvide dæksider og de hvide blinklys foran tyder på at det er en bil, der er solgt i USA fra ny, (men det blev de fleste jo også)

    • Teknik, håndværk og kunst smelter sammen i Talbot-Lago T150C SS med karosseri af Figoni & Falaschi

    • For mig at se er den skønneste bil at se på Dino 246 GTB, altså coupéudgaven, men bestemt ikke Spider (Targa).

    • Ja, Claus Ebberfeld!
      Du har nor ret i det med måtten! Hun er måske fra sidste halvdel af 80érne, måske endda yngre! He-He!

      Hilsen Henning Hjorth

    • Baseret på titlen på billederne vurderer jeg måtte ejeren til at være 29 somre gammel. :)

      https://www.playboy.com/profile/kayslee-collins

    • Ohh, det er umuligt at svare på! Skal det være serieproduktion eller unika, gadebiler eller racere osv, osv. ? Må jeg kun vælge en, så skal det være en førkrigsbil til at supplere den Bugatti Atlantic der er med i galleriet: Alfa Romeo 8C2900B Corto Touring Spyder. Og nej, den er ikke overrestaureret, det kan dokumenteres at den er bestilt med al det krom der ses på billedet.

    • Jeg er meget enig med Claus, E-typen er uharmonisk, hvorfor folk synes den er smuk ved jeg ikke… Front for lang, sporvidden for smal…Klovnesko har jeg altid kalde den.

    • Jeg spiller lige Sorteper. Denne kan altså også bare noget.

    • Der findes mange smukke biler, harmonisk smukke, spektakulære, charmerende, epokegørende.
      Men når det kommer til stykket har Playboy og Enzo Ferrari ret.
      Jaguar E-type er verdens smukkeste bil!
      Nej den 2m lange hjelm skulle ikke være kortere. Prøv i Photoshop, så ser den forkert ud.
      Af mere moderne biler, er Alfa Romeo 156 mit bud.

    • Uhhh – spændende emne, som aldrig kan – eller skal – færdigdebateres.
      Forfatteren rammer virkelig fine og mangfoldige biler i galleriet. Jeg er især glad for, at en Lotus Elite type 14 er med – den er lidt overset.

      Mine personlige favoritter er:
      Aston DB9 (en moderne skønhed)
      Miura (den mest sexede superbil nogensinde)
      Jaguar XJ (en så smuk sedan burde være umuligt)

      Og så kongen over dem alle:
      Jaguar XK120/140 – bare perfektion.

      …og alligevel er den bil jeg er allermest verliebt i, en Citroen CX serie 1.
      Det er ikke en klassisk skønhed, den udfordrer øjet, men når man har “fanget den”, er den umulig at ryste af sig igen.

    • @ole-jagmann , genialt billede! Angående E-typen har jeg også hørt historien om at Enzo Ferrari kaldte E-typen verdens smukkeste bil, men jeg tvivler ærligt talt på den: Det var simpelthen ikke hans stil.

      Angående 156 er jeg tilbøjelig til at give dig ret – i kategorien “nyere firedørsbiler”. Jeg havde nær taget en Jaguar XJ6 med i galleriet (i kategorien “all time great four door saloons”…), men lod være – fordi selve konceptet firedørs alligevel er for belastet at arbejde med, når vi ligefrem taler “verdens smukkeste”.

      Jeg tog også kun DS-billederne med, fordi (især forsidebilledet) er så lækkert: Modellen som sådan kan umuligt være med i verdens smukkeste opløbet – efter min mening. Når der er så meget andet, der bare ikke tager hensyn til praktiske kvaliteter – eller kvalitet i det hele taget.

      @peter , det er en god pointe med det italienske, for mine første udkast til galleriet var decideret domineret af Italien, hvorpå jeg anstrengte mig for at finde flere kandidater.

      @skaanning , når du finder den endegyldige definition af “smuk”, kan du så ikke lige sende den ind til redaktionen? Den kan godt trække sin egen artikel, synes jeg.

      @soren-w , en lang hjelm har helt klart den fordel, at der kan sidde flere damer på den. Indiskutabelt!

    • Ikke verdens smukkeste bil, men alligevel perfekt

    • Det er mange gudesmukke (undskyld, men det er ikke religiøst ment) biler – flere af mine foretrukne designs er vist/nævnt. Men denne her – den må ikke forbigås!…

    • Den smukkeste bil er en Alfa Romeo Giulia sprint Gt også kaldet Bertone Coupé Ligemeget hvilken vinkel man ser den fra er den velformet med de rigtige proportioner Ikke overpyntet eller vulgær Og så kører den stadig godt på trods af at undervogn er en 60 år gammel konstruktion

    • @herluf-jensen , dén tænkte jeg også på at tage med!

      Men så igen – er den smukkere end en Lamborghini Miura? Når det lige kommer til stykket…tænk godt over det…øhm…tænk igen…nej, vel.

      Og hvis du er uenig: Så tænk igen!

    • Glad for jeg ikke er den eneste der ser skønheden i en Lotus Elite. Form follows function and lightness. Her er en skønhed til salg På BAT i øjeblikket. Den er nu i 64.000$ med tre dage igen. En kandidat til ugens fund og så får man en af de smukkeste og mest skrøbelige skabninger med hjem i garagen.

    • Der er sjældent overraskelser i denne konkurrence.
      Men jeg kan ikke komme uden om disse:
      FIAT 130 Coupé
      Citroën SM
      /
      Kristen

    • Findes der egentlig modeller af FIAT 130 coupé?
      /
      Kristen

    • Der er dog mange andre bud:
      Cadillac Eldorado Brougham 1957-58
      Buick Riviera1963
      Buick Riviera 1966
      /
      Kristen

    • Mercedes-Benz 300 SLR er en aldeles fantastisk bil, @mogens-balle , men så nærmer vi os også diskussion af ikke bare “smuk”, men også af “bil”: Den var jo en (to) prototype(r), og så kan man spørge om de egentlig bør tælle med? For de har jo den fordel, at de kan se endnu mere bort fra diverse praktiske aspekter i dagligdagen og kan fokusere mere på bare at være smukke.

      @niels-v , er Miuraens front ikke køn?!? Har du spist søm?!?! Men for fuld skønhed skal det være en P400 eller P400 S, hvor øjenvipperne er i behold – som den herunder.

    • @ole-jagmann man behøver ikke photoshop, kig på D-typen eller XKSS som nok er det nærmeste. Meget meget meget mere harmonisk og smuk, uden det er størrelse 134 klovnesko :-D

    • @niels-v , du er uforbederlig :-)!

    • @hans , det er en detalje, synes jeg: Det smukke ved Corvetten er trods alt dens overordnede proportioner og udtryk. 356’eren betragter jeg ikke som en af verdens smukkeste biler, når alt kommer til alt.

  • Firehjulstræk og turbo var to gode ingredienser. Men nogen skulle også finde ud af, hvordan det skulle fungere i praksis.
    Den mand var finske Hannu Mikkola, der døde i fredags, 78 år gammel. Han startede sin kar […]

    • Der er ingen tvivl om, at Mikkola var guld værd for Audi, da de skulle have Quattroen til at spille. Finner er i det hele taget gode bag et rat, de siger ikke meget, men køre bil kan de. Jeg har flere gange været i Finland om vinteren som passager i bil på pænt smattede veje og tænkt, at det her går altså en del mere tjept, end man sædvanligvis oplever i den slags føre.

    • Jeg er vild med alle biler på alle billederne.
      Det virker som om at nyere rallybiler også er kedeligere end gamle (jeg kan ikke relatere til dem), men der er også noget uskyldigt over en Escort og Celica, det var sådan en fatter selv stod og skruede på om søndagen, en Lancer, en Impreza, en Escort Mk 6-7-8 stykker virker for maskinelle.
      Sandheden er helt sikkert en anden, Mikkola og Sainz lå nok ikke under vognen og justede bremserne, heller ikke Mouton, men alligevel …

    • Hmm, @kai , da Escort nåede til RS1800, så synes jeg nu ikke de var så uskyldige mere :-)

      @michael-s-lund , finske kørere er virkelig en hel genre for sig, for man kan jo undre sig over hvordan så lille en nation af så fåmælte kørere kan have så stor succes i motorsport?

    • En ægte finsk rallykører slipper kun gaspedalen, når han skal have klippet tånegle!!

      Hilsen og go aften!
      Henning Hjorth

  • Så har jeg været på årets første køretur i MGen, og det kommder en lille video ud af:

  • Mange klassikerentusiaster vandt lige nogle dage i kalenderen, da Techno Classica i tirsdags meddelte, at de også udgår i 2021. Men vi var nok hellere foruden overflødige fridage.
    Egentlig havde jeg ventet læ […]

    • Man må samles 25 personer til udendørs sport. Vi kunne jo samles til motorsport :-) og køre tur rundt til garager med spændende biler og måske få en kop kaffe. De 5 personer bliver forhåbentlig snart til flere ! Tænker at starte med små picnic-kaffe-køreture i sluttet kreds i lokalområdet

    • En mini videomesse eller bare en artikel fra vores eget landegrænse, og I har mulighed for at lave en reportage lokalt eller i en slags rundmesse ved nogle af de danske privat samler med interessante vintagestof, du blev da en gang inviterer af Thomas P. ved et gløgg arrangement på Djursland syntes jeg at huske.

    • @alfahahn – Vi må såmænd være 25 forsamlet helt uden at tænke på sport, bare det er foreningsaktiviteter i organiseret regi.
      Jeg tænker at foreninger, der er lidt hurtigt ude af starthullerne, kunne tiltrække flere medlemmer på den konto. Klub ViaRetro måske ? Wink Wink Nudge Nudge

    • @leo-jensen , fint, så er den klaret op med op til 25 personer i foreningsregi. Vi skal måske bare lave nogle medlemskort :-) AJ-tanken holder åben for take-away og Copenhagen Classic Car Group/ViaRetro inviterer – når der ikke er salt på vejene.

    • Heldigvis har det ikke på noget tidspunkt været forbudt at køre en tur. Og så kunne det jo være at man helt tilfældigt mødtes nogle stykker et eller andet sted. Så er det jo helt op til os selv og vores samvittighed at overholde restriktionerne – ligesom alle andre steder i samfundet.
      Jeg mener nu godt vi kan nyde vores hobby på trods af Corona. Men jeg savner godt nok også de store arrangementer. Jeg har aldrig været til LeMans Classic eller lignende, jeg havde håbet det skulle være i år. Meen… 😞

      Heldigvis fik vi da lige carmønoen med sidste år ☺

    • De 25 udendørs fra en forening passer fint til MG Sport, men sæsonen starter først 25. April.
      Jeg har dog været ude at køre den første tur og det gav en fantastisk fornemmelse af et spirende forår.
      I morgen vil jeg rydde op i garagen…

    • Techno har jeg besøgt mange gange men undgår gerne en superspreder event i år. Tænk på alle de biler der skulle sprittes af hele tiden.
      Jeg skal ikke køre nogen steder i min gamle Lotus. Den har ikke kunnet starte i over et halvt år nu og jeg har opgivet at finde fejlen. En hjælpende hånd forsøgte sidste sommer og det holdt to uges tid så gik den kold igen øv øv. Har desværre for mange tommeltotter til at finde fejlen og kender ingen i Århus der kan. Så er det godt messerne holder lukket og kulden raser.

  • Da jeg i 2016 købte en Fiat Ritmo, så fulgte der nogle klapper, hjul og reservedele med. Fem år efter at jeg solgte bilen havde jeg dem stadig.
    Det havde jeg bare glemt alt om. Men så ringede der for en mån […]

    • Tja, jo flere gange man skifter bil, jo flere reservedele bliver til overs. Jeg skifter mest hverdagsbiler, og ender altid op med ekstra fælge. Har dog fået solgt godt ud, og har vist kun nogle gamle stålfælge og navkapsler liggende til en Alfa 159. Det er sjovt, ofte kan annoncerne være på længe, og bedst som man har glemt dem, dukker der en op, der gerne vil købe dem. Til de gamle biler, har jeg ikke så meget liggende p.t. tror det begrænser sig til en tændrørsnøgle til en Porsche 911 og en lille Geodore svensknøgle til et Jaguar E-type værktøjssæt. (Den er dyr).

    • Er det ikke god stil og høflighed at give nye ejere alle delene med iforb. handlen?
      For DE kan jo bruge dem – modsat den, der sælger…
      Da jeg i sin tid solgte min TR6 PI, var der så mange ekstra dele, at køber måtte have sin søn med i en st.car med trailer for at alle delene kunne være der
      Dem skulle han da naturligvis have med – vederlagsfrit.

    • @skaanning jeg tænker det kommer an på den aktuelle handelssituation om delene skal medfølge. Er køber en lykkeridder/hård forhandler/skambyder, så kan han købe delene selv :)
      Er det en “gentleman handel” er jeg tilbøjelig til at give dig ret. Nu skifter jeg hverdagsbil lidt for ofte (i følge min kone). så der er en vis chance for, at jeg kan bruge delene igen.

    • @stefan er enig med dig i din sondring mellem skambyder og gentleman.
      Heldigvis har jeg kun pplevet den sidste slags…
      For mig handler det også om at give den nye ejer en god oplevelse med den bil, som jeg selv har haft glæde af. Og så sætter jeg også selv pris på at få dele, bøger, ligbøger m.m. med, når jeg selv køber.

    • @stefan har helt ret, og det er ikke umuligt at det var årsagen til at de ikke fulgte med. Jeg kan ikke huske hvad jeg fik for den – syv tusind eller ni tusind kroner, måske? Ritmoen var trods sin fine stand den næstbiligste klassiker jeg nogensinde har haft. Det kan også tænkes, at køberen ikke VILLE have klapperne med? Min Ritmo VAR jo renoveret, så han ville med almindelig klassikerbrug af bilen ikke få brug for de klapper før om tredive år. Tidligst.

      Så i denne situation gav det meget mere mening, at jeg beholdt dem og senere fandt den perfekte køber. Eller han fandt mig. “Betale sig”vil være fejlanbragte ord her, for at ligge inden med en stak Ritmoreservedele af den fysiske størrelse som i dette tilfælde har bare været til bøvl for mig.

      Men jeg blev faktisk ligeså glad for at de fandt den rette køber som køberen selv gjorde: Jeg føler lidt at jeg er med i hans renovering!

    • Arh @claus-ebberfeld 30 år er lang tid for en Ritmo, jeg ved det for jeg har haft en. Jeg tror jeg havde den 5 år, og det var på den jeg lærte at lave rust. Jeg svejste en masse nyt stål i da jeg købte den, og igen før jeg solgte den 5 år senere. Der var dog ikke nogle af mine første reparationer der skulle laves igen.

    • @ole-jagmann , nu skrev jeg også at holdbarheden gjaldt i “almindelig klassikerbrug”, for ellers tror jeg du har helt ret.

      @thuing , præcis samme ræsonnement herfra. Og jeg tænker altså også at jeg må have sat prisen ned på et tidspunkt – for 750 kroner burde man jo egentlig ikke engang kunne få de fire Cromodorafælge til. En meget lækker fælg, i øvrigt. Jeg mener i øvrigt også køberen stak mig 800 uden at ville have penge tilbage, så han har nok været godt tilfreds.

    • Jeg har egentlig tit undret mig over, at priserne på biler ALTID skal handles ned. Om man så har bilen stående til det halve af, hvad den burde koste, så er der altid nogen som vil prutte den ned – uden at have set den. Er det et udtryk for det @thuing skriver? Altså at prisen altid skal handles ned?

    • Veteranposten.dk er en rodebutik med deres annoncer jeg havde en overgang købt pro adgang og havde vel 150 annoncer og den var yderlig linket til min hjemmeside Hver 3 måned kom der en mindre opdatering hvor jeg manuelt skulle opdatere hver enkelt ting Hu ha der skulle scrolles meget for den startede øverst efter hver opdatering Efterhånden så mistede jeg lysten til at støtte den side for private annonce koster jo ikke noget og tilsyneladende bliver de ikke slettet Eller nogle gemmer dem til senere brug hvad jeg selv oplevede med en sidedør til en Vauxhall Victor van som jeg fik henvendelse på efter ca et par år Men måtte meddele at jeg havde solgt den ophugsplads med resterne for længst Skulle en evt køber til en af mine 12 gamle Alfaer have reservedele med fra gemmerne skal han have mindst 1 40 fods container med for at hjembringe det

    • MP?…

    • For flere år siden solgte jeg et sæt fælge pr telefon. Køber overførte penge og ville hente dem ved lejlighed. Længe efter (1-2 år) faldt jeg tilfældigvis over hans telefonnummer. Jeg skrev og spurgte om ikke han skulle have hentet de fælge? Nåh jo, hvor var det nu lige jeg boede? Han skulle nok komme ved lejlighed. Det er vel nu 2-3 år siden…… Så jeg har stadig et sæt QV-fælge til en Alfa 164.

  • Sagen om den svenske replikabygger Karl Magnusson har vakt furore i bilentusiastkredse, men der er to sider af den.
    Dommen faldt ved den svenske ret i Stockholm i december 2020, og gav Jaguar Land Rover medhold […]

    • Jeg har altid undret mig over lignende sag, bare med AC Cobra som hovedperson.
      Er der ikke en ophavsret på den karosserifacon?
      Tanker om LEGO og eks 3D-print, dem har jeg også, og officielt laver jeg selvfølgelig ikke selv brikker, der passer til mine døtres ønsker, men den er lige til højrebenet, hvis de ønsker en løve ved indgangen til borgen eller sådan noget.

    • Jeg har fulgt noget af shitstormen på facebook, og denne sag har vist mange lag. Der er vist noget om at begge parter kun fortæller en del af sandheden.
      Generelt gælder copyright i 70 år, så da jeg mener at C-typen er fra 1951, burde copyright udløbe i år, eller er der nogen der ved mere?
      Det pudsige er så at i netop Storbrittanien har copyright indtil for nylig været kun 25 år, så man har i stor stil lovligt bygget kopier af danske designklassikere.
      Men jeg har også hørt at Jaguar har truet nogle bilklubber der bruger deres navn, og det er meget mere kritisk for bilentusiasmen.
      David mod Goliat går aldrig af mode…

    • Jeg har meget svært ved at forestille mig, at de involverede jurister og dommere ikke har styr på reglerne om ophavsret, hvor lang tid de løber osv.
      Så umiddelbart virker det fair, at ham bilbyggeren er blevet stoppet.
      Det er nærliggende at tænke “stakkels lille mand”, men glem ikke, at han åbenbart var i færd med at etablere et firma, der skulle tjene penge på en ide/produkt, andre har skabt og investeret i. Også selv om det er længe siden. Jaguar siger, at en enkelt replika til privat brug, er ok. Men en decideret produktion går ikke. Og det er vel ok, ikke?
      At Jaguar nu selv vil bygge C-typer spiller sikkert på et vist niveau, men mon de ikke havde stoppet bilbyggeren alligevel..?
      Jeg forstår, at Jaguar tilsyneladende har optrådt knap så høfligt og diplomatisk i den her sag, og det har vakt en vis harme. Men det er et spørgsmål om moral – hvilket er noget ganske andet end jura.
      @kai Godt spørgsmål om Cobra. Det ville jeg også gerne blive klogere på.

    • @skaanning , jeg er meget lidt fan af folkedomstolen.

      A) Rigtige jurister har brugt et par år på sagen før dommen falder mod Magnusson, og den fylder mange sider samt peger helt specifikt på hvad der er galt.

      B) Magnussons (datter?) laver pressemeddelelse med titlen “Jaguar goes after replica community” og overskriften “Schock court ruling”. Folkedomstolen dømmer på 30 sekunder Jaguar uden at have læst bare en promille af sagen.

      Det er ikke rimeligt.

      Cobra, @kai – tjah, hvem har ophavsretten i dag og hvem har interesse i at forsvare den?

    • @jens-j , sandt – jeg fandt et bedre billede af et æg. Men HVIS jeg nu lavede en kopi til mig selv, så kunne jeg kalde den hvad jeg ville!

      Generelt tror jeg de fleste replikaer er baseret på en donorbil (som regel mere eller mindre smadret/rusten/ukomplet), fordi det simpelthen gør papirarbejdet nemmere i de fleste lande og man har en producent mm. Men sjovt nok er Jaguars egne Continuationbiler bygget helt nye, og derfor kan de faktisk ikke indregistreres, da de ikke lever op til nutidige lovkrav.

    • Angående ophavsret eller det kapløb at betale for at sikre sin eller sine design, en funktion hvad det end kan være, for over en lang årrække at have eneret og udelukke andre i at kreere. Det minder om DAD rockbandet der ikke måtte kalde sig for det, de var og Aqua der af den Amerikanske Legetøjs giant Matel ikke måtte bruge babienavnet i deres sang om Kent og Babie. De fik enorm succes og mon ikke degnen derovre blev rigeligt belønnet når det regnede på præsten den gang. Men mange gange handler det om et princip sort og hvidt, det har jeg personlig mere svært ved når jeg ikke kan se fornuften og alle nuancer. Måske er det om åbenhed?
      Jeg er indforstået med at svenskeren ville sælge kopier så at sige af et engelsk klenodie, men denne gevinst kunne faktisk have givet Jaguar fordele mere end ulemper. Men det er svært at se hvilke aftaler der blev forsøgt indgået af parterne og afslag og hvorfor.

    • @claus-ebberfeld bare rolig. Jeg læser bestemt ikke din artikel som et forsvar for folkedomstolen, men derimod som neutral gennemgang af de forskellige parters synspunkter.

      Det kunne faktisk være spændende at få belyst, hvilke aftaler de mange replika-firmaer har med de oprindelige producenter.
      Og mht. Cobra-kopierne: De bliver jo KALDT for AC Cobra i folkemunde og dukker som Cobra, når man søger, men HEDDER de det i teknisk forstand? Eller hedder de DAX, Superformance og hvad replikafirmaerne nu ellers kalder sig..?

    • @kai @skaanning @claus-ebberfeld Cobra er en afledning af AC Ace, der igen er afledt af Ferrari 166 MM “Barchetta” fra Carrozzeria Touring. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at Ferrari vil komme efter ejere af Cobra replikaer. I princippet kan det også være Touring der har rettighederne til designet, det afhænger vel af indholdet af en eventuel kontrakt mellem firmaet of Ferrari dengang i 1947.

    • Ac Ace

    • Ferrari 166 MM Touring Barchetta

    • @jens-langdahl Hej Jens. Tak for info. Vidste faktisk ikke, at Vobraen trækker tråde længere tilbage en AC Ace – altså tilbage til Ferrari’en, du nævner.
      Håber, den grønne djævel stadig ruller godt!

    • @skaanning Den venter, sammen med mig, utålmodigt på at det bliver 15. marts! Har ikke helårsforsiking, så det kribler efter at komme i gang.

    • Uden at kende sagens detaljer, er der nok ingen tvivl om, at det for Jaguar har været vigtigt at trække en streg i sandet i en tid, hvor hele bilindustrien står midt i nogle af de største forandringer i dens historie.
      Noget af det vigtigste (hvis ikke det eneste), for en producent som JLR (og andre med i samme segment), er netop fortællingen, som er med til at sælge dagens modeller. Uden fortællingen, kan kunderne jo bare købe en Great Wall eller noget andet i stedet til en lavere pris.
      Netop med en spiller som Kina, hvor holdningen til rettigheder er “afslappet”, er den eneste vej frem at være topprofessionel i den henseende (hvad nogle så vil opfatte som stenhård).

    • @claus-ebberfeld den sag ville jeg gerne have ført. 450.000 GBP i sagsomkostninger for en sagsgenstand på SEK 1.000.000. Kan godt forstå “den lille mand” har anket. Der skal vist ommøbleres lidt i privatøkonomien, inden der falder endelig dom i sagen.

    • Jeg er ikke jurist men undrer mig lidt over, at man kan vende det blinde øje til i årtier, og så pludselig slå til.
      Har man ikke pligt til aktivt at beskytte sit varemærke?

    • @troels-kock-nielsen , jeg aner ikke hvordan det tal er opstået (jeg har læst det flere steder, men det kan være forkert – kun bøden selv står nævnt i dommen), men du kan jo prøve at få en fod indenfor i appelsagen.

      Det er jeg heller ikke, @ole-jagmann , men det forekommer mig helt grundlæggende lidt omvendt, det du skriver der: Var det ikke nemmere, hvis alle individer bare overholdt loven? Eller mener du måske også at hvis politiet ikke håndhæver fartgrænser, så er der fri hastighed?

    • Nej jeg mener bare at når de i årtier billiger det (jeg har i hvert fald ikke hørt de har været efter Proteus og andre), og så pludselig slår til?

    • Den bog, John McLellan: Classic ACs, ISBN 0 7509 2042 4, må jeg eje!
      Hvor bestiller man den, troværdig pris og leverance?

    • Jeg tror at de fleste C og D type replika er bygget på XK120 og XK140 modeller. Jeg har i hvert fald set nogle til salg internationalt der er bygget på dem.
      Oprindeligt, var en original C type egentlig ikke en afart af en XK120?
      Jeg ville elske at have en C eller D type replika i garagen… 😍

    • @kai andersen Det er den her:

      Vær opmærksom på, at den dækker HELE historien, altså helt tilbage fra omkring år 1900. Hvis du kun er ude efter historien om Ac Ace og Cobra, så er det måske ikke denne bog du skal have, Men ellers anbefalelsesværdig, spændende emne, beskrevet på lækkert glittet papir, mange fotos også en del i farve, at sammen pakket ind i stift bind med smudsomslag. Vær obs på told og moms fra England!

    • Ferrari’s advokater er hårde. De er kendte for at besøge hjemmesider, boder ved motorsportsarrangementer og har sågar tvunget en værtshusejer i Tyskland til at fjerne en stejlende hingst på facaden.
      Hvornår mon de går efter Stuttgarts byvåben – som sjovt nok også er i Porsche’s logo?

    • Jeg forstår et firma vil beskytte deres historie og varemærke. Jeg forstår ikke producenter af kopier/replika/heritage biler ikke klart distancerer sig i deres markedsføring, mærkning af deres produkter, så konflikter kan undgåes. Så ingen sympati herfra.
      På den anden side er jeg nok inhabil i dette emne, da jeg på ingen måde har økonomi til at anskaffe mig en kopi af en vogn der er så værdifuld…….at det kan svare sig at fremstille en kopi!
      Min egen erfaring på dette område begrænser sig til 3 polo-shirts jeg købte af Kim og Lars på Aalborg Handelsskole i 1986….. der var en krokodille på venstre bryst……

    • @jens-langdahl 354kr leveret i Danmark. Tak for tip og link, jeg glæder mig til at bladre i den. Fik adgang til en AC Cobra på min fars Scalextricbane da jeg var meget lille, har bare været forblændet af det design lige siden.

    • I Danmark SKAL man forfølge kendte kopister, ellers står man senere dårligt i en sag…

  • Vi havde 16 frostgrader i weekenden, og jeg konstaterede, at Vredestein Sprint Classic er overraskende gode i sne. Men det forsvinder igen, og så står jeg snart på en Alpetop.
    Jeg elsker sne, faktisk, og også at […]

    • I en forhjulstrækker kan jeg anbefale et andet trick, som jeg prøvede år tilbage, @jakob356 : Vinterdæk foran, sommerdæk bagpå. Så er der overstyring så snart der er sne.

    • Tak for tippet om den nye YT-kanal. Har kun set det første afsnit. Lidt løjerligt, at man ikke ser bilen, de kører i! Og ham der Mads skulle måske give sin ven bare 10 sekunders taletid!
      Nå, måske første afsnit blot var en slags optakt til kanalens egentlige koncept. Jeg vil i hvert fald gerne se mere.

    • @skaanning , jeg mener der allerede ligger en håndfuld afsnit på kanalen, og at de derefter har planer om at lavet et om ugen eller noget i dens til. Og ja, som jeg skriver tænker jeg også lige de skal finde deres form. Men Erik er jo tilsyneladende kameramand mens Mads snakker, og den rollefordeling er nok ikke helt dum :-).

    • jeg kan tilslutte mig Ebberfelds erfaringer med vredestein sprint classic. det ender måske med at vi kan holde et vintertræf for vinterstandhaftige Viaretro folk.

    • Ja, det er sært, ikke @audifirs ? Nu kom der lidt mere sne i dag, men desværre også højere temperaturer, så vi deciderede sneentusiaster skal se at få det bedste ud af det.

    • God ide, @audifirs! Hvis der igen kommer et læs sne og knagende frost igen i forbindelse med en weekend, så arrangerer vi en køretur (eller flere lokale).

      Hvem vil med?

    • Erik & Mads “KØR” er fin, men der er nu et stykke vej, inden niveauet når op på siden af VR’s MotorTV.

    • @peter , jeg tror Mads kommer omkring sine bilvenner, så han kan umuligt undgå en (lang) episode om Niels Birkemoses Morris Monaco!

      Det med køreturen er sådan set en fin idé: Den bør efter min mening gå til det koldeste sted i Danmark! Jeg så her på Fyn at flere har fejet søer fri for sne, så de pludselig bliver til skøjtebaner. Og så så er det jo nærliggende at stille spørgsmålet: Har vi en sø et sted, hvor isen kan bære en bil?

    • God ide, @claus-ebberfeld. Og godt at vi ikke har tunge SUV’er blandt medlemmerne i ViaRETRO

    • Det ligner noget der forurener, @peter

    • Enig med @peter i forhold til Kør! versus MotorTV.
      Jeg har nu set alle afsnit af Kør!, og indtil videre er problemet vel, at det handler for lidt om biler og for meget om Mads K. Jo, han véd tydeligvis meget om biler, og han er sikkert en fin fyr. Men jeg savner noget mere “hands-on”, at der bliver gået i dybden med en given model osv. Med andre ord: Mere BIL og mindre livsstil.
      Men det jo naturligvis op til dem.

    • Tænker Kør også kommer til at handle om hans svenske flickven..?? 😀
      …nå, sjovt I er så begejstrede over Vredestein Classic? Jeg prøvede et sæt på E-typen. De var billige og har et klassisk mønster. Men de holdt ganske få kilometer, stod dårligt fast på våd vej, og hylede og skreg og skred tidligt på bane. Jeg prøvede dem bl.a. på Jyllandsringen, hvor det mindede mere om et gammelt afsnit af “San Fransiscos Gader” for dem der husker den serie? De pev hele vejen rundt uden at jeg slog nogle opgangstider… Nu kører jeg på Michelin XWX og det er en helt anden verden. Ellers savner jeg en gammel bil med baghjulstræk, jeg kan nænne at tage ud i sneen. Min kones automatgears-Jaguar med baghjulstræk lukker ned for det hele, når det bliver lidt sjovt. Også selv om man forsøger at slå vinter-mode til, så er det som om den tror man er skør..?

  • Nogle gange kommer jeg for skade at køre i moderne biler, og så kan jeg se, at andre end jeg holder af ure.
    Og her mener jeg egentlig det ur, der måler tiden – selvom jeg er klar over, at nogle (gamle) mo […]

    • Jeg syntes uret i bilen er overflødig. Men hvis der er et ind bygget fra fabrik er det ok.

    • Nu ved jeg godt at den er for ny til at diskutere her, men Ian Callums nye Aston Martin Vanquish 25 har et aftageligt ur, som man så kan tage med sig som lommeur… øhm… Ja!
      Så har man taget uret i lommen, kommer tilbage til bilen, sætter sig ind og kører… opdager det gabende hul i instrumentpanelet, og begynder at forsøge at grave det op af lommen under kørsel og forulykker…
      Okay, sådan spinner det nok ikke ud af kontrol, men alligevel. Jeg ser ingen mening med idéen. Hvis jeg havde råd til bilen, kunne jeg nok også få råd til et separat ur.

    • Et ur i en klassiker er lidt no-go for mig. De kan være flotte, jo, men tiden skal helst gå i stå, når jeg er på vejen i en klassisker. Turen i bilen skal være et frirum, og det evige pres om, at klokken nu er dit eller dat, og at opvasken derfor nu kalder mig hjem, gider jeg ikke.
      Ja, det lyder håbløst romantisk og virkelighedsfjernt, men på nogle punkter må man fastholde den naive idealisme.
      Hvis ure betyder instrumenter, er sagen en helt anden! Se, DE er vigtige. Man kigger jo på dem hele tiden, og derfor er de en central del af køreoplevelsen. Nogle er fantasiløse og kedelige (Opel), andre futuristiske og måske påtagede (Citroen, AM Lagonda), mens endnu andre er stilrene og smukke (Smith).
      For Ebberfeld er uret vigtigt. Selv har jeg altid lagt stor vægt på, hvordan gearstangen ser ud, og hvordan den føles i hånden m.m. Taler her ikke om selv gearskiftet/kassen. Det er alene det æstetiske og fornemmelsen.
      Så vi har vist vores små særinteresser…

    • Jeg holder meget af uret i min Porsche 911.
      Når jeg i mørke sætter mig i føresædet og hører quartz urets, lidt slæbende tikken, ved jeg at der er strøm nok på bilen – det er en dejlig tryg lyd.
      I øvrigt er det nok det mest præcise af alle mine ure – alle de andre er mekaniske.
      God weekend!

    • @skaanning , så er løsningen lige for: Uret skal nok være der, men ikke fungere. SÅ får man det bedste fra alle verdener…

      @lau-mortensen , det minder lidt om Alfa Romeo 90 med den indbyggede men medtagelige attachémappe. Det har måske virket som en god idé i øjeblikket, men i praksis knap så meget.

    • Ja, i 80’erne var digitalure et fremskridt. En Porsche 944 var udstyret med et smukt analog-ur i midterkonsollen, men ved faceliftet til Turbomodellen og S2 blev uret i fremskridtets navn udskiftet til et fedtet og gnidret digital-ur, placeret ovre hos passageren og uden for førerens synsvidde, Aj ja.

    • Mine Jaguarer er ifølge @claus-ebberfeld sidste konklusion nærmest perfekte:
      Det i XJ-S’en går i stå kort efter man har stoppet bilen, men virker mens man kører. Afhængigt af dagens behov og humør kan man så stille det eller lade være.
      I XJ40’en er det naturligvis digitalt med fine grønne tal i næsten samme nuance som radioens display. Lyset virker dog kun ca. hver tiende gang man gerne vil vide hvad klokken er en mørk aften eller morgen.
      I 2CV er ur en af de rigtig mange ting, der ikke kan fejle, da der ikke er et, og det har bestemt også en charme

    • Ja tak til Maseratis ur. Ellers synes jeg ikke der ikke mange bilure der er rigtigt smukke eller inspirerende, men dem der har råd kan jo så anskaffe sig et Vacheron Constantin Americaine armbåndsur. Inspireret af en et originalt design fra tyverne, har det værket monteret roteret 45 grader i urkassen. Så sidder tallene korrekt med “12” opad, når man holder hænder i 10-i-2 positionen på rattet! Desværre koster det lige så meget som en klassisk bil.

    • Jakob, du skal nok tænke omvendt, det ser dyrt ud med omdrejningstæller.
      Jeg ville hellere gå ud uden tøj, end uden mit ur.
      For mig er viserure det eneste rigtige at aflæse tid på.
      De eneste brugbare ure er, for mig, dem der selv stiller tiden, alle andre ure er værdiløse, også selv om de er pakket ind i en Maserati eller Jaguar.
      Har eller havde Ford ikke en gimmick med Sierra og Mondeo, et eliptisk viserur lige i midten af instrumentbrættet?

    • Min A112er har ikke et ur, men til gengæld 3 askebægre 😀
      Så smøger blev klart prioriteret højere end tiden

    • Jeg kom til at tænke på et Omega Cronostop. Uret skulle sidde på indersiden af håndleddet og urskiven var roteret en kvart omgang.
      Idéen var at det skulle være nemt at aflæse, når man kørte bil og også at bruge det indbyggede stopur.
      Nok mere smart på papiret end i virkeligheden.
      Der fandtes også et mere normalt Cronostop.

  • Tyskerne kan rigtigt, rigtigt meget med biler. Bare ikke indeni. Her er løsningen. Måske.
    Når jeg er SÅ glad for min Mercedes S-klasse skyldes det ikke mindst dens interiør i Brasil (det betyder brunt: Tænk Rio d […]

    • Jeg er hele vejen enig med dig Ebberfeld. Jeg elsker selv brunt interieur og der har tysken rigtig meget at lære. Rigtig rigtig meget!
      De har en tendens til, at alt skal være bedemandssort når det kommer til interieur. Erindrer dog jeg har set billeder af en (fabriks?) BMW 645i med brunt interiør; instrumentpanelet var vist sort…

      Fælgene på den skønne E28’er er en smagssag; jeg er ikke til dem…

    • Jeg har lige tjekket hvad BMW tilbyder til fx. 5-serien. Man kan sagtens få den med brunt indtræk og lysbrune lister. Mon ikke det mest er køberne, der bare vil have sort/gråt i deres bil?
      Jeg ved dog ikke hvilke indtræk de tyske biler tilbød for 30 år siden 🤔

    • Tror lige jeg vil rykke tyskerne til undsætning i forhold til kabinefarverne, for de findes da i andet end sort. Det er langt hen ad vejen køberne, der træffer det kedsommelige valg. Jeg har selv kørt i BMW-udlejningsbiler i Tyskland med læder i biscuit, men når der har skullet vælges farve til sæderne i en BMW, har jeg – fantasiforladt nok – altid valgt sort eller koksgråt …. af praktiske årsager, for jeg kører jo bl.a. til genbrugsstationen i bilen af og til …
      Jeg mener også, at Porsche har givet og giver masser af muligheder for, hvad der skal i kabinen. Gad godt de patinerede brune sæder i 930’eren i https://viaretro.dk/2021/01/the-man-with-the-golden-collection/ , men ikke den udvendige tyske taxi-farve.

    • Enig @kjeld-jensen
      Tog også gerne denne her 911.

    • Jeg er klar til at sende min mokkabrune 928’er til Bulgarien, så den sorte læder-/plastik kabine kan få et lækkert løft. Men hvilken interiørfarve passer bedst til det brune karosseri?
      Fælgende på M535’eren er lige mig og total 80’er-geil. Men en 16” kunne jeg godt nøjes med.

    • Jeg er bange for at grunden til de meget kedelige tyske kabiner ikke nødvendigvis skal findes hos tyskerne selv. Både BMW og Mercedes har gennem årene givet mulighed for særdeles farverige muligheder, og Porsche har i årevis tilbudt at levere deres biler i helt vilde farvekombinationer.
      Grunden må ligge hos flertallet af dem der køber tyske biler. Min mistanke er at de simpelthen tænker så funktionelt, at al charme og vildskab sorteres fra. Sort er funktionelt, og dermed sådan det ender. Det var det dengang, og sådan er det fortsat i dag.
      Når andre taler om charme, lækkert design, og smarte detaljer, så taler ejere at tyske biler oftest om funktion og effektivitet (jaja, trukket lidt hårdt op).
      Som nævnt kan de godt de der tyskere, selv om det nogen gange bliver lidt voldsomt, og lidt for meget “in your face” når de går amok.
      @michael-lund-johansen Din bil er jo et klassisk eksempel på hvor elegant og flot det kan gøres.

    • Åh Michael Lund Johansen, jeg elsker også Jaguar, og din er super fed. Men jeg tænkte, at der skulle noget mere spræl til, uden at vi dog lander i noget Koenig Specials, Gemballa eller Strosek interiørlook.

    • Præcis det jeg mener, @michael-lund-johansen : Og en af årsagerne til at jeg elsker britiske biler.

      @kjeld-jensen , nu arbejder jeg jo mest i “de gode gamle dage”, og det var dem jeg mente. Men jeg har godt bemærket, at BMW i nyere tid ses oftere med brunt interiør. Og ihhh, hvor det klæder dem! Porsche kan også: Espressobrunt læder til at være deres absolutte styrke.

      Man skal dog (som regel – men ingen regler uden undtagelser…) lige sørge for at have noget kontrast, hvorfor den rød-orange Porsche med rødt læder ikke rigtigt sidder i skabet, synes jeg.

      @anders-d , hvilken absolut drømmeopgave! Og gave til dig selv: Der findes jo nogle pragtfulde brune kabiner ab fabrik til 928’eren, men jeg kan lige se for mig hvordan det i forvejen lækre kabinedesign i en 928 kan få et ordentligt løft med en lækker, diskret customiseret læderkabine.

      Bulgarerne i GB Design laver åbenbart lidt af hvert, for på deres Instagram så jeg de også gav denne lidt mindre eksotiske bil et løft:

    • @anders-d , en tidlig mokkabrun 928 kan nok godt (i modsætning til en firser-BMW 535) bære en mere terrakotta-farvet kabine, og det ser også ud til at det kunne fås originalt – den vej ville jeg nok gå, hvis det var min. Tilsæt eventuelt guld-BBS, hvis du tør…

    • Mjah, dét der er for tysk, @michael-lund-johansen :-).

      Da 928’eren har så uendeligt lækker en kabine er den også meget taknemmelig med farver. Og man må ikke glemme, at det er en ægte luksuskrydser, ikke en racer:

    • Jeg har en Lancia Delta som daglig bil med lyst Poltrona Frau-læder.
      En tilsvarende Audi/Golf betragter jeg som livsfarlig at køre i – alene af den grund, at man risikerer at falde i søvn bag rattet.

    • Mon ikke det med farvene skyldes at biler der ses mere kulør på drengen, også var de modeller som blev købt af mere flamboyante personager? Tvivler på en Maserati gennerelt har tiltrukket de samme kundetyper som en Mercedes eller Porsche. Se f.eks Janis Joplins Porsche, lakeringen passede jo fint til hendes tøjstil.

      Det med farver på interiøret er lidt en balancegang, det kommer let til at virke lidt tivoli’agtigt. At bilens ejer muligvis har flere penge end god smag.

    • Sort er da ikke praktisk i andre sammenhænge end hvis man transporter olierede dele i kabinen ?
      Næ, giv mig et lyst interiør til en mørk lak, så bliver man ikke nedtrykt hver gang man skal ud at køre…

    • @anders-d Lilla….gå efter lilla. Det vil være en konge combo med det mokka farvede.

    • Cowboybukser er til når man skal ride på en hest, @henrik-kusk , så det burde ikke været et problem i bilmæssig sammenhæng.

      Men ellers er jeg helt enig i fordelene ved lyse kabiner: Det giver en helt andet rumlig (og rummelig) fornemmelse. Venligere, sågar.

      @mads-m , Opels grønne veloursæder har altid stået som noget HELT særligt for mig. Men den grønne Mercedes du viser, den kan bestemt også noget.

      @anders-prip , Porschen du viser illustrerer præcis det jeg mener: 928-kabinen er så stram og stilig, at den faktisk kan bære det der. Ikke at det ville være mit personlige valg, det må jeg indrømme – men frækt, det er det. Dog ikke sammen med mokkabrun!

    • Jeg er ikke fan af brunt interiør, men her må jeg overgive mig – meget elegant både inde og ude – i fantastisk kvalitet. Men det er så heller ikke en tysker, kvik :-)

      https://www.legendarymotorcar.com/inventory/1968-maserati-quattroporte-2291.aspx?fbclid=IwAR1T55nhTOD3BiHpXHL-z5hOovb1nyDbvLurV-dUJY5kuPhV4h60Is3GFU0

    • Interiørfarver er jo noget, køberen bestemmer. Danske bilkøbere er generelt til sorte/mørkegrå kabiner – praktiske, men rigtig nok lidt kedelige. Jeg oversatte en tid brochurer for en dansk importør af tyske biler, og her rev man sig i håret over billedmaterialet i de tyske brochurer, som man skulle genbruge af rent økonomiske årsager. Næsten alle fabriksfotos af kabinerne viste lyst indtræk – ikke det mørke, som de danske købere foretrækker! Jeg mener også på rejser sydpå at have konstateret, at lyse kabiner er langt mere udbredt i de sydlige udlande end i DK. Husstandens to dagligbiler har mørk lak og lyst indtræk – dejligt. Og den praktiske af dem har så godt nok koksgrå sædeovertræk – ja, simpelthen fordi det er praktisk når der skal køres med små børnebørn!

    • Min tidligere 928 var bestilt i GrandPrix Weiss og med Weinrot kabine… Det var sat’me fedt…
      Min Lotus Turbo Esprit HCI blev bestilt i Black med Red Custom Conolly leather, ejeren insisterede på dette spec, hvilket gør bilen til den eneste i verdenen (non us) i dette set-up.
      Specielt?… I den grad, men han var også svensker…

    • Det er fedt, det dér. @dan-wils ! Simpelthen bare lænestolslækkert på den opulente britiske facon – og utroligt at det også virker i en lav sportsvogn.

      Siden @anders-d stillede sprøgsmålet må jeg tilstå, at jeg har kigget meget på de fantastiske kombinationer af farver i 928-kabiner igennem tiden. Min kollega har en grønmetal med grønt læder, og det er ganske vidunderligt.

      Øhh, @jens-j , det var noget af en tangent?!? Jeg har ikke set programmet, men problemet er jo ikke ukendt i klassikerverdenen (går dog ud fra at udsendelsen handler om nyere biler?), så det kan måske godt være et emne til en senere artikel.

    • Da jeg i 1999 bestilte min første splinternye Alfa Romeo 156, specificerede jeg den i Rosso med rødt læder. Min Alfa-pusher Peter sagde, at den farvekombination havde han aldrig solgt dør.
      Mine venner døbte den Rosso Palermo.

      Jeg så udsendelsen om kloning af leasingbiler. Det var nye biler, så ikke så relevant for Via RETRO.

    • Det så ud til på den omtalte Aston Martin, at stelnummeret var skåret ud, og et nyt svejset i? Hvad de har gjort med typeplade og skiltet i forruden, ved jeg ikke, men de har vel haft forruden ude, og fået lasergraveret et nyt skilt og sat det i? Synshallen bør vel kigge efter om der er svejset ved stelnummeret, måske en metallurgisk undersøgelse? På ældre biler, er det nemmere. Der står stelnummeret bare hugget i, et enkelt sted. Nemt at skifte og male…

    • @ole-jagmann , rød med rødt indtræk? Hmm, en Lamborghini Countach LP400/LP500 kunne slippe afsted med det. Og så måske en Alfa 156. Men ikke mange andre.

  • Indrømmet, så er året kun lige begyndt, men dagens ViaRETRO-redaktør har svært ved at se den her blive overgået i 2021. 
    Sagen er jo, at der kun er én vinder af Le Mans hvert år. Og ja, vi taler generel- […]

    • Jeg kan godt lide bemærkningen: “så er denne Matra nok i virkeligheden dén, som jeg helst selv ville have holdende hjemme i stuen”. Udover at den underspillede humor, så siger det jo også noget om publikum for denne slags biler: Rigmænd, der holder af at have en samling, i højere grad end at holde af at køre i bilerne.

      Man jeg ville i øvrigt også gerne have den smukke Matra MS 610 holdende i stuen.

    • Le Mans lørdag den 10. juni 1972 – Jeg var der den dag.
      Lyden af 3 stk. Matra V12 var ganske fantastisk.
      Den bil bør stå på museet i Le Mans

    • Og det var selvfølgelig bevidst, @peter . Når det er sagt, så er en af fordelene ved Matraen her faktisk, at for eksempel Hall & Hall kan lave alt på dem, så selv den vilde motor kan sagtens holdes kørende. Den konkrete bil har også været luftet ved meget udvalgte lejligheder, men ikke ret tit. Andre har til gengæld indsat dem både på Classic Le Mans og Formel 1-bilen på i Monaco Grand Prix Historique – og tak for det.

      Nu har jeg skrevet så meget om lyden, så måske var det passende lige at poste et lille klip af en Matra, der giver noget lyd fra sig. Herunder kører netop en MS670 på Goodwood Festival of Speed-hillclimbet, og mens ruten er komplet uegnet til en MS670, så får den da lidt omdrejninger. Lyden er dog alligevel lidt flad og mat i forhold til virkeligheden, og den skal selvfølgelig allerhelst opleves på Le Mans ud af Hunadieres – men klippet her giver da en fornemmelse: https://youtu.be/zzOGgqT9ayQ

    • @henrik-kjaer , fantastisk! Og kender jeg dig ret, så var du der også i 1973 og 1974 til de to andre sejre?

      Du må lige bakke mig op i det med lyden og beskrive din oplevelse af den :-)

    • Hvad med en delebil? Hvis vi er 365 der deler den, så har vi den én dag hver om året.
      Min dag skal så bruges på en racerbane. De 364 dage rækker et stort foto i stuen.

    • @henrik-kjaer, det er simpelthen så autentisk, det du beskriver der. Første gang jeg var på Le Mans classic for omkring tyve år siden knaldede vi også bare et telt op ved banen (ved siden af vores Triumph’er, dengang kun godt tredive år gamle…), og så har man virkelig glæde af lyden på en helt anden måde.

      Hmm, jeg var nødt til lige at regne efter @ole-jagmann : Det er knap 150.000 kr per mand, og det lyder jo egentlig ikke så slemt…

    • @ole-jagmann og @ole-jagmann: De 150.000 til hver af os skal vi jo kunne klare. Om ikke andet så ved hjælp af nogle kvik-lån. Beløbet er jo en investering, for Matra’en kan jo nok sælges igen til nogenlunde samme pris.

      Det er værre med de 30.000 – 50.000 kr vi skal bruge på at ombygge stuen og give adgang via et stort vindue. Ud over omkostningen til ombygningen kommer det også til at koste et stort antal nye sko til ægtefællen for overhovedet at få hende med på ideen.

    • @peter , det viste sig ikke at være nødvendigt med mere end godt 100.000 kr per mand, for den fik hammerslag ved 5 mio Euro. Et virkelig, virkelig godt køb! Så havde der også været til sko til konen.

      Her er en udfordring: Prøv at se om I kan finde et bedre Ugens Fund til i morgen!

    • Oveni kommer så en lukket trailer, så vi kan transportere den rundt dagligt! Og så et trailerkørekort, og en fuld racerlices og……
      …nej vi må finde noget bedre til i morgen!

    • Jeg kender en god skilsmisse advokat …. hvad med Ferrari transporteren med alle 3 biler 🙈God weekend

    • Sprød sprød lyd!!! ♥♥♥

      Havde man da bare haft skallede €5.000.001,-…

  • Jo, det findes!
    I forlængelse af sidste mandags skøre idé om en delebil til udflugter med vennerne, så vil jeg gerne komme med den korte status, at projektet ikke er dødt endnu. Og selvom idéen nok er skør, […]

    • Tænker at det nok er svært som hobbymekaniker at restaurere og samle sådan en Lada, uden at gøre den pænere end da den forlod fabrikken, eller er det bare mig? Nå, men det er da oplagt at køre den hjem fra Ukraine. Alle fire. Hvis I flyver derover, og starter med at tage til et storbymarked og købe fire gamle militæruniformer, som I kan have på i bilen hjem? Tænker det bliver en uforglemmelig tur! Om I kommer over den danske græse er så en anden sag…

    • Sådan en Lada 1500 er faktisk ikke helt skidt. Der hvor jeg stod i lære solgte vi dem som nye. styretøjet var stramt som bare F….., men der var noget storbilsagtigt over motoren og affjedringen, og de holdte faktisk ret godt. Alene frontgitteret vejede som om der skulle 2 til at afmontere det! Senere kom jeg til Citroen, og der skulle pladesmeden rette en forskærm på sådan en fætter. Efter at have brugt en formiddag på det, fandt vi ud af at en ny skærm kostede 160 kr! Kan huske at smeden sagde, nu når han havde tævet på denne russiske skærm ville al pladearbejde på en Citroen føles som at slå i en våd søndagsberlinger! :-)

    • Kom lige i tanke om at vi jokede med at det russiske ord for olie, var Smaska! Og at en Lada fås kun i 2 farver: korngul og mejetærsker grøn!
      De første der blev solgt var der en folde minicykel i bagagerummet som gave, og det blev hurtigt til: kør ud, cykel hjem!
      Men det var faktisk ikke ringe biler til prisen.

    • Den er total lækker i al sin 70’er interieur brunhed. Er vild med den! 😍

    • Den er godt nok fin.
      Når jeg lejlighedsvis render over video om trafikuheld på youtube syntes jeg blandt andet Lada er overrepræsenteret. Lada betyder det ikke gudinde? Måske en lise efter det guddommelige.
      Det er noget af en sprittur nogle af dem har været på.😊
      Hvordan med prisen hvis den havde været på danske plader?
      Hørte i radioen at Putin skulle eje en slags bolig i Rusland til omkring 8000.000000 kr. 8 milliarder er det virkelig nødvendigt for at kunne trække sig tilbage og have indre ro i.? Jeg tror ingen gang at Danmark har bygninger for det beløb hvis udregningen drejer sig om kongehusets og den højeste adels bygninger.
      Så jeg ved snart ikke.

    • @njal-fredhave , den danske afgift på en 1973 Lada tror jeg svarer omtrent til to kopper cappuccino og to croissants på en københavnercafé. Det er i hvert fald den mindste del af projektet her.

      Udmærket idé, @soren-w : Jeg tror ganske vist kun vi kan rejse erhversmæssigt, men hvis vi er i uniform så giver det vel også sig selv. Resten klarer vi med bestikkelse. Dog ikke ved den danske grænse, hvor vi også hellere må tage uniformerne af igen.

      @jan-viborg , en af de væsentligste forskelle på den Fiat, der var grundlaget for VAZ/ Lada og så den russiske licenproducerede bil, var netop metallet, hvor den russiske plade simpelthen var tykkere. På den måde var den faktisk BEDRE bygget?!? Utroligt men sandt.

    • Motoren i Lada blev faktisk udviklet hos FIAT. Det var jo FIAT, der stod for at bygge fabrikken op, og et af kravene fra russerne var, at der skulle “en moderne” motor i bilen. Aurelio Lampredi konstruerede en motor med overliggende knastaksel i stedet for stødstangsmotoren som lå i FIAT 124. Claus, metallet i en Lada er ikke tykkere end i FIAT 124. Det er nøjagtig det samme. Det som gør bilen en anelse tungere, er at Lada har meget mere støjdæmpningsmaterialer i bilen end FIAT 124, og ikke mindst det store værktøjssæt inkl. luftpumpe og håndlampe. Desuden var styretøjet en anelse kraftigere en FIAT 124.

    • For øvrigt.
      Har Lada ikke 50 års jubilæum i år, ligesom FIAT 127? Jeg mener de allerførste Lada’er, der kom til Danmark, var i 1971. Og det var noget med, at man ikke fra starten ville typegodkende Lada’en. Man troede ikke på kvaliteten. Og derfor skulle alle nye biler synes ved Statens Bilinspektion, inden de kunne indregistreres. Men hurtigt fandt man ud af, at kvaliteten var på fuld på højde med andre biler (FIAT 124), og så blev dette krav annulleret.

    • Pokkers, @vladimir-p og @kurt: Hele to fejl!! Jeg havde for det første set forkert på min store plakat på væggen med oversigten over sovjetledere, og for det andet er jeg åbenbart faldet for en urban myte om godstykkelsen. Begge dele beklager jeg dybt, og vil straffe mig selv med en tur i det kolde vand i weekenden.

      Men bilen synes jeg stadig er virkelig lækker. Jeg tror godt min kone vil hjælpe hvis nogen vil forfølge planen: Hun er fra Ukraine :-)

    • @njal-fredhave , nu er bilen jo en VAZ 2103 og ikke den almindelige eksportmodel LADA, som man kunne købe i Danmark. Men sidstnævnte kostede i 1973 25.000 kroner, og afgiften vil være omkring 2.500 kroner. Den her kan ikke blive meget dyrere, så afgiften bliver mindre end hjemtransporten.

    • Hold kæft den er fin. Mit helbred forhindrer mig i at springe på den.
      Men sådan en skal køres hjem. Det er jo eventyr i sig selv.
      Lækker.
      Monti

    • @claus-ebberfeld Så er der transportomkostningen til Danmark, hvor meget vil du skyde på at den billigst kan hentes for i forhold til man skal have andre til den opgave?
      Hvis vi ser på opgaven realistisk og ønskede den hjem. Det skal vel også med for en ordens skyld det er indtil videre kun en annonce og foto, hvis man ikke har en tillidspartner i Ukraine eller i nærheden kan man jo købe en kat i sæk.
      Jeg syntes også at læse godstykkelsen som kraftigere end 124eren på wiki, men derfor er det jo ikke nødvendigvis rigtigt.
      Jeg er også meget positiv over dens umiddelbare flotte stand, og kom den hjem til os i Danmark vil jeg håbe at selv se den en dag og den får en dejlig opvarmet garage at stå i.
      I øvrig har jeg et spørgsmål til om russerne til denne model brugte en ægte træsort til instrumenteringen eller er det på trykt vinyl?

    • Jeg tænker ligesådan, hvis jeg skulle igennem al besværet med at hente, fortolde og sætte afgift på sådan en bil, så skulle det være originalen fra Fiat.

    • Skøn bil, episk roadtrip hjem eller bag i en trailer, det kan ikke koste det store.

      En Fiat 125 i god stand kan nemt koste 10k Euro i Italien, så @ole-jagmann den bliver dyrere at få i garagen.

      Men ellers skønt at delebils konceptet er blevet vakt til live igen, det er efterhånden nogle år siden jeg var oppe og kigge på Simca 1200 Coupe nord for Stockholm da det sidst var aktuelt.

    • Jeg synes omvendt netop godt om charmen og historien ved at det er en VAZ og ikke en FIAT, @jens-j . Helt bortset fra, at den koster det halve. Jeg er dog ikke sikker på at min kone vil synes det samme. Men da jeg netop HAR forbindelser til Ukraine, så turde jeg faktisk godt gå videre med projektet. @jensby , der er dog stadig gang i delebilstankerne, og det er ikke om denne bil.

      Rent transportmæssigt er der nok ingen tvivl om at det billigste vil være at få en ukrainer til at køre den herop, men jeg er enig i, at roadtripelementet ved at køre den hjem fra Ukraine ville være temmeligt episk.

    • @njal-fredhave , jeg mener det er vinyl? Jeg synes at huske engang fra dengang, at jeg har set noget, der sad løst i kanterne. Mens måske @kurt ved det?

    • Jo. Det ved Kurt. Han har hugget nogle stykker af dem op, i sin tid. Det er hverken ægte træ eller vinyl. Det er simpelthen et stykke vakuumformet plast med træ-look.

      I øvrigt: Når Jens J skriver at en FIAT 125 er mere sexet, må det være motoren han tænker på? Karrosseri designet er jo næsten det samme.

      God dag.

    • Æv. @claus-ebberfeld og @kurt
      Det havde givet topkarakter og er sådan en viden der godt kan skuffe når bilen først kommer hjem.
      Men teknologien at vakuum pakke/forme bliver flittigt brugt i dag. 😊Personligheden syntes jeg ligger i håndarbejdet og træsorten er et mere æstetisk udtrykke, men er selvfølgelig en forskellig mening om hvad enten det skal være plast eller brug af en ægte massiv træsort og så de fineret udgaver som også kan diskuteres mere til om finish står ligeså flot med en noget billigere løsning. På youtube kan man se hvordan træindustrien forarbejder ædeltræ til finer og se hvorfor finer har sine fordele i forhold til det massive stykke træ.
      Fotoet er svær af bedømme og jeg gik ud fra det nok var ægte træ med det høje niveau VAZzen ellers står i.
      Og så er det allerede blevet fredag igen, jeg var nød til at dobbelt tjekke kalenderne, tiden løber afsted, og føles hurtigere end nogensinde med alderen.

    • @kurt , jeg vidste at du vidste det! Tak. Men så vil jeg da sige (som en af mine Audi-begejstrede venner siger), at det i det mindste er flot plastkvalitet :-).

    • Jeg har lige set i “Big Car” på Youtube, at Lada også lavede Wankelmotorer. Dette er ret nyt for mig. Er der nogen der kan bekræfte det?

    • @kai der står lidt om det på wiki mener jeg, men det var vist kun eksperimenterende udvikling og forbeholdt folk i KGB.

    • Mig bekendt havde “russer-udgaven” den klare fordel om vinteren, at den kunne startes med håndsving – en del af et ret omfattende og tungt værktøjssæt. Der var et lille hul i kofangeren. Kunne batteriet ikke trække starteren, så var der råd for det – det dårlige batteri taget i betragtning.

  • Der er mange måder at samle biler på, og den her er faktisk ikke så dum.
    Eller – det er den måske nok, men dagens redaktør kan bare VIRKELIG forholde sig til den. Sagen er, at denne gentleman samlede på biler […]

    • Sikke fine biler, og fine bygninger som baggrund. Og Ferrari i andet end rød gul og sort, ja tak. Tænker dog at en hel samling bliver lidt triviel i guld, og det er heller ikke alle fabrikkernes guldfarver, der er lige heldige. Men jeg kunne godt bruge en E-type i den smukke glød: Golden Sand. Og så bliver den jo 60 år i år…

    • Wow !! Guld Rolex , kører handsker , brun fløjels habit , playboy sko ,
      R B solbriller i guld , tænker det ville blive en fed weekend hvis man ejede en eller alle ovenstående . Toppet op med en date med Bond pigen. God weekend

    • Wow, fantastisk, og så på en fredag. Jeg tænker at guld temaet måske var hans måde at få fruens (golddigger?) godkeldelse af samlingen. Det siges jo at farven er dét konen bestemmer ved familiens bilkøb.

    • @ole-jagmann – Ole min svigerinde er da også glad for guld? – måske du skulle gå den vej..?

    • Guld farve kan noget, hvorfor er der ikke flere? Er den dyr, holder ikke eller det bare ikke noget der sælger. Kommer i tanke om Bertones prototype af en Giulietta Spider. To tone kan noget

    • Hvorfor bruge lak når man kan bruge guldmønter

    • Den sidste overskred lige MIN grænse, @lars-d , men de andre eksempler viser da netop hvor fint det virker, hvis bilen har nogle former at vise frem. Og two-tone guld og crema, det er heller ikke uden evner.

      Den der Beta Montecarlo er virkelig en Poor Man’s udgave af Berlinetta Boxeren på auktionen, @jens-j : Fuldt ud godkendt!

      Golden Sand, @soren-w : En absolut fantastisk farve til E-typen. Faktisk nok min favorit til dén også…

    • Corvette 71 i farven “War Bonnet Yellow”.
      Solgt for et par år siden, stærk savnet…

    • @claus-ebberfeld @jens-j – og så har Monte Carloen jo partytricket med motorhjelmen…

    • En flot samling – men han mangler en. 😉

    • Det er da en fantastisk ide. Kun guldfarvede biler i samlingen. Jeg ville så tage en 365 GT4 BB i hvilken som helst farve – og det samme gælder også for den originale Countach, som endda ser FANTASTISK ud i guldmetal.
      Jeg er også ret vild med Ferrari 308 i andre farver end rød, men jeg er jo til modellen med fast tag, og så bliver det svært hvis man også vil have “den rigtige” model. Den her viste er da også en GTS. Jeg jagtede selv en gul Euro-spec GTB i flere år, inden jeg faldt til patten, og fik en rød som alle de andre……
      @martin-lindoe-westergaard Man kan åbenbart lære noget hele tiden. Jeg var helt sikker på at en Simca med den front skulle hedde 1501, men det er så ikke tilfældet….. Hviken model er det du har i garagen?

    • @klaus-r , jeg er normalt slet ikke fan af monochrome-temaet, og især ikke efter at jeg blev bekendt med “den hvide Porsche”-samling (foto herunder). Men guld har bare flere nuancer end hvid, og så er der jo også bare mere kød på, når man spænder over Ferrari, Jensen OG Porsche.

      @soeren-s-pedersen , mmmmmmm – jeg forstår dig!

    • Min Mercedes 500 SEC årgang 1984 tæt på guld:-)

    • @klaus-r: Min er en 1501 GL, og den på billedet er tidligst en 1971’er, hvor 1301 også fik den opdaterede front med tågelygter. 1501 havde haft denne front fra 1969.
      @soeren-s-pedersen : Det er en enorm flot farve til en CX. Et virkelig godt valg.

    • Ja, “Guld Metallic” var en populær farve i 70’erne, og var da også farven på min Manta A jeg havde dengang.

      Når vi så kigger på “00’erne” må det være “Blå Metallic” der har været populær, idet jeg uden at gøre mig umage har fået købt både Aston’en, Pia’s MGTF og nu senest Jaguar S-typen i samme farve.

      Skal nok følge op med et foto når alle 3 mødes, pt. står Aston’en og MG’en i hver sin ende af garagen og Jaguar’en i Nordjylland for at få lavet paneler.

    • Må hellere få et billede med..

    • @henrik, om føje år kan du så sælge dem allesammen under en fængende titel som “The Metallic Blue Collection”- på auktioner går tingene bedst når der er en historie i dem :-)

    • .. og nu med billede :-)

    • @henrik-kusk, det ser ud som om du har haft en god weekend!

  • Vi var ude at se på en sportsvogn, men kom på andre tanker på vejen hjem.
    Jeg havde en helt og aldeles fremragende tur til Sjælland i lørdags: Vi var fire mand høj afsted i min S-klasse, fordi vi skulle ud at se […]

    • Men det efterlader jo et problem, Claus!
      For hvilken bil skal I købe og køre i for komme ud at købe den bil; I skal køre i, når I skal ud at købe en 911?

    • 911 har da et lille bagsæde, så hvis man kun har små venner?

      Måske er det fordi jeg ikke har nok venner, eller fordi jeg bor i det tyndt befolkede udkantsdanmark, eller fordi ungerne snart er voksne og flytter hjemmefra.
      Jeg har prøvet at købe en Jaguar XJ6 som klassiker, fordi den kunne rumme hele familien. Eller 4 hypotetiske venner?
      Men hvis jeg tænker tilbage på 10 år med Jaguaren, kan de gange pladsen blev udnyttet med familien tælles på én hånd. Jeg har derfor lovet mig selv at der fremover kun skal være egoistiske biler med 2 sæder, max 2+2 i min klassikergarage.

    • Må jeg foreslå en Citroen SM

      Eller en RR Silver Shadow

      Så har i klasse og elegance og noget at glæde jer til hver gang i skal ud og se på Porkere.

    • Der kommer mere, @jesper-pahl – så meget kan jeg love. Og det bliver om biler. Hvilke kan jeg ikke altid forudsige!

      @skaanning , dén er nok lige værd at tænke over: Tak.

      @ole-jagmann , jeg ved hvad du mener: Vi var fem i S-klassen juleaften, men det er den eneste gang jeg kan huske bilen har kørt med alle siddepladser besat – i lørdags var vi som sagt kun fire. Men det er rart at kunne, hvilket måske er det samme argument som de der mener en bil bør kunne køre over 200 km/t – eller300, for den sags skyld.

      Når det er sagt, så TROR jeg faktisk vi kunne få udnyttet sædekapaciteten bedre, hvis vi netop var flere om bilen. Og især, endda, hvis formålet med anskaffelsen var så ædelt som skitseret herover. Vi får se: Vi er ved at have indkredset en favoritlimousine, tror jeg.

    • @jensby , jeg tror bagsædepassagerne var de allermest glade i S-klassen, og at det vil være en smule antiklimaks at komme om bag i en SM. Men vi kunne selvfølgelig tage ud at se på sådan en næste gang…

    • Der er et billede af en 190E. Sådan en fætter vil jeg ikke anbefale hvis man skal holde sig gode venner med de, der skal sidde på bagsædet. Min non-anbefaling baserer sig på erfaring som bagsædepassager i en 190E på en tur til Spa for nogle år siden. Man sidder simpelthen ad hækkenfeldt til – for kort siddehynde, for mærkelig vinkel på siddehynden og alt for lidt benplads.

    • Det er en god anbefaling, @jewer . Da vi kørte i min S-klasse sad jeg selvfølgelig selv bag rattet, men hvis det er en deler gætter jeg på at jeg nok bliver forvist til bagsædet engang imellem…

    • Speed 8 Classics nede i Belgien har i øvrigt længe haft en umiddelbart fin Deauville til salg. Afsted det går! https://www.speed8classics.com/classic-car/343/de-tomaso-deauville

    • Nå, der hikkede sendefunktionen lige:>)

    • Dem har jeg også et godt øje til, @jewer – klassebil med solid teknik.

    • Jammen Claus, hvis du kan få det for din Jensen som de forlanger for deres, så er der jo ikke SÅ LANGT op til en Deauville (den lugter måske også bedre i min næse)

    • @h-p-thygesen skulle vi ikke lade VRs masterskribent prøve et reelt ejerskab af sin Jensen, før den bliver solgt? Bilen har jo nærmest ikke rullet med @claus-ebberfeld bag rattet.
      Der må vel være grænser for, hvor absurd be-there-done-thar-filosofien kan tolkes, ikke sandt?

    • En meget federe ide, vil være at vi Viaretro-medlemmer skyder en tusse om året hver i et klubejerfællesskab af en racervogn som kan deltage i diverse løb samt promovere for vores fælles interesse og Viaretro-basen her på jorden? Der mangler noget at heppe på som tilskuer! Kan I ikke se det en investering med mange fællesglæder og at være med til noget som en interesse opgave. Uha da da. Jeg har sat den tusse af allerede!
      Hvad siger I ?

    • @-jagmann – helt enig . Man kan købe en, der kan rumme hele familien, men de gider ikke, når det kommer til stykket. Jeg har konkluderet som du.
      En eksotisk “herre-bil” til 4 til fornuftige penge – den må være en Quattroporte iii.

    • Forrige uges “Ugens Fund” ville da være en særdeles glimrende løsning af opgaven. Men en stor Buick er jo nok lige lidt for frisk til folk som leder efter et eksemplar af klassiker verdens svar på en sølvfarvet Audi. Sådan en Wildcat har ellers både pladsen, motorkraften og er bygget til være en komfortabel oplevelse over længere stræk. En rullende Chesterfield sofa. 😀

    • Kender i øvrigt en med en lignende amerikansk færge, som ikke har problemer med at få familien med ud at køre. Den har endda flere gange være brugt til større campingferier, med 3 unger på bagsædet og et stort skrummel af en campingvogn på krogen. Her er det jo rart med en “overdrevet” stor motor, som bare trækker afsted, nærmest uanset hvor meget ekstra vægt der skal flyttes.

    • Ja, det er ikke helt tilfældigt, at der ikke er mange store amerikanske biler i galleriet herover, @westmus . Selvom jeg faktisk først selv opdagede det bagefter, så har underbevidstheden sørget for det. Det ville heller ikke fungere i dette firekløver, hvor kun den ene har hang til den slags.

      @njal-fredhave , udmærket idé, faktisk – mikrofunding af en historisk racerbil, på een og samme tid moderne og retro! Hvis indgangsbilletten var tusind kroner, så skal vi bare samle mindst halvtreds personer for at få det sat igang. Man kunne også starte et niveau lavere med sommerens markræs-festival :-). Men er der andre der synes, at sådan et projekt kunne være en god idé, så hører jeg bestemt gerne!

    • Jeg venter og lægger penge til side hvis der skulle melde sig andre under samme fane der ser spænding ved et sådan arrangement. Et godt gammeldags mærkræs er også med en vis spænding, men jeg har lidt svære ved komikken i, at smadder klassiske biler sammen til krøllet skrot. Og så skal området have bakker hele vejen rundt for tilskuers overblik og af hensyn til støjbegrænsning.
      Ideen skal vist forme sig over tid, for måske en dag at realiseres.
      Forslag til et Viaretro teamnavn, kunne have noget at gøre med racervognens årgang for eksempel –
      Team 68 ViaRetro om en klassisk vogn fra den årgang det år.

    • Jeg har set den her i Ebeltoft men jeg syntes den er for fin til markræs, men som racervogn kunne den måske noget.
      https://www.dba.dk/mazda-121-11-coupe-benzin/id-1075378956/

    • Efter Berlinaen som kun havde bagsæderne brugt ved jomfruturen til OGP kunne jeg vælge at downsize til en Coupe eller upsize til en bus.
      Det blev den sidste – men overvejer kunst skifte min hverdagsbil til en anvendelig klassisk egositbil – men hvilken skulle det mon være Hjælp mig …

    • @bob Der er også nogle jurister der skal indover ved både delebil og ved et fællesinvesteringsprojekt som en racervogn, både for sikkerheden da man jo griber i egen lomme, og forsikringsmæssig men også for at følger den givende lovgivningen på området. Det er lidt som et ægteskab, der kan en part jo have lyst at trække sig ægteskabet igen, og så er det godt at have været forberedt med papir der ligestiller parterne eller fra indgåelsen at have papir på sin partandel og ikke mere.
      Vi skal jo kunne stole på hinanden, og det kan vi også i de fleste tilfælde, en ting der er vigtig er at den tillid forbliver ved investeringsprojektet da der jo både vil være folk der vil forlade projektet og nye der kan syntes det spændende at komme til.

    • @claus-ebberfeld
      Her er et bud på delebil, og jeg er med på en femtedel :-)
      https://www.lauritz.com/da/auktion/buick-electra-225-sedan-v8-7-5-aut-1972-ex-maersk-mc-kinney/i5943930/

  • Så slemt er det vist endnu ikke, @jakob356, selvom det selvfølgelig er blevet mere kompliceret. Jeg håber senere at kunne skrive et overblik over situationen.

  • Måske har nogle glemt den, men i 1972 blev den en suveræn Årets Bil og tyve år senere havde alle haft een eller kendt nogen der havde. Og i dag er den næsten væk.
    Fiat 127 var intet mindre end et fuldblods hit p […]

    • Sådan en vil jeg gerne have! Så vidt jeg ved begynder det dog at knibe med at skaffe dele til dem??
      Faktisk var det ved at blive min allerførste bil. Som ny billist skulle jeg jo finde en bil, jeg havde råd til at forsikre. Jeg tænkte en 127 var en god og billig første bil.
      Jeg ringede til Holbæk forsikring og snakkede med dem. Hos dem var prisen på en ansvarsforsikring den samme, hvis bilen maks havde kostet x-antal tusinde. Pludselig kunne jeg få en Ascona B i 2-liters udgave med alt hvad en ung mand gerne vil have til samme pris. Så det blev det!
      Siden har jeg ønsket mig en Fiat 127 – til den rigtige pris/stand, men jeg vil nu også stadig gerne have en Ascona B, selvom min veteran på mange måder minde om den.

    • Har solgt mange,rigtig mange nye 127! Der blev løbende tilføjet nye varianter , og var man lidt ekstravagant valgte man en “special” inden blev faceliftet kom der også en kort overgang en “ grønært” udgave gæt farven☺️
      Bilen og båden lavede en helt speciel udgave som var ekstra isoleret og med flere udvendige detaljer , andre blinklys ,indbyggede , tågelygter andre baglygter mm.den husker jeg som kobberfarvet, den kunne jeg godt have brugt idag .Mon Hr Søgaard ved hvor den er ?
      Faceliftet udgave kom også i mange lækre varianter bla Ultra , 1050 cc,og som skrevet en lækker sport 70 HK.
      Tak for Fiat 127 den var sgu også nejs😊
      Mvh
      Clemmen

    • God dag

      Den var guldfarvet… 😀

    • 1000 miles pr. gallon? Det er fristende langt. Men den var ganske økonomisk og ikkemindst livskvalitet fremmende når jeg skulle rundt i 1990’erne.
      Når den en sjælden gang imellem ikke slog i gang med startnøglen. Så skulle luftfilteret af og luftindsugningen stoppes med hånden så der opstod vakuum. Jeg fik hjælp og lærte det! Det krævede man var to på den måde.
      4 gear og en topfart omkring 140 km/t det gav mulighed for mange overhalinger uden besvær som jeg husker det. ( skal læses som en mulighed ).
      Jeg havde på det tidspunkt en underbo der når han var hjemme ( han arbejdede på thulebasen ) kørte en 6 cylinder BMW 32( ) et og andet. Jeg husker også hvordan min falmede Fiat så ud når de holdt parkeret ved siden af hinanden. Jeg var da meget misundelig på hans vejen. Han tilbød mig jeg kunne købe Bmw’en i stedet for.
      Jeg havde nu megen glæde af min Fiat 127 i de få år den kunne holde til min aggressive kørestil. Ville Bmw’en mon havde holdt længere?

    • Min første hverdagsbil var en 1980 Fiat 127 0,9 Mk II i gul.

      Min far havde tre stk, alle købt nye Fra Hindsgaul Madsen i Faaborg.
      Den første var en orange 1973er på sorte AX plader, efterfulgt af en vissengrøn 1976er på sorte BM plader. Den sidste var en 1980 MkII i gul på hvide HC plader så vidt jeg husker.
      Den overtog jeg i 1986, hvor den 6 år gammel var pænt rusten. Men den tjente mig trofast til 1979, hvor den blev afløst af en Ritmo.
      Alle min fars 127ere var med den lille bagklap, hvor bagruden ikke åbnede med op. I dag er det utroligt at det kunne betale sig at producere to versioner. Stor bagklap kostede ekstra.
      Jeg husker min gule 127 som en frisk bil, der kunne følge større biler i acceleration, men på motorvejen kørte jeg sjældent mere end 110.

      Jeg har ikke lige et foto ved hånden, men jeg har et foto af den grønne fra omkring 1979 hvor drengene begyndte at windsurfe.

    • Og…

    • Og bagfra

    • De af mine kammerater, der dengang var “grønne” soldater, kaldte Fiat 127 for en”tolvsyver” ! Opkaldt efter en 12,7 mm ammunition til deres maskingevær! Jeg sejlede i u-båd, og havde helt andre ting at tænke på!
      Hilsen Henning Hjorth

    • Selv om jeg er for “ung” til at huske 127 i gadebilledet, ved jeg godt, at den var en tro væbner for mange familier og dermed et stykke automobilt kulturhistorie. Og derfor er det sandt og fortjent, at den nu er en klassiker. Men som bil betraget sætter den ikke mit blodtryk op. Den var designet til at være så uskyldig og utilstedeværende som muligt. En “funktion” kan man sige.
      Dejligt at se den rundt omkring, men jeg kunne aldrig drømme om at købe en.
      Viaretros motto siger “Enhver klassiker er bedre end ingen klassiker”. Og det er et godt og romantisk motto. Men et andet motto kunne være: “En bil bliver ikke nødvendigvis fed blot fordi den er gammel”. Men det står jeg nok ganske alene med.

    • Blev den flot, @njal-fredhave ? Det lyder lidt som da Sjakalen malede sin Alfa Spider i en skov.

      Pragtfulde historier fra den virkelige verden, d’herrer – tusind tak. De bekræfter jo virkelig min teori om at hvis man ikke selv har haft en 127, så kender man een der havde.

      I min provinsby Oksbøl hed de også tolv-syv, men den var jo også domineret af Hærens Kampskole, så alle vidste hvad det var.

    • Jeg har også haft en årg 1979, for år tilbage. Da var den allerede halvgammel og blev kaldt giraffen, for den var gul med sort eller brun maling over rusten hist og pist. Dengang syntes jeg at den kørte rigtig fint, og når bagsædet blev lagt ned var den ret rummelig.
      Den døde da jeg lavede et venstresving mens jeg blev overhalet bagfra af en større bil.
      Min 127 fik så stort et skrald i førersiden at forsædet blev mast over så det rørte ved passagersædet på hele siden. Mærkværdigvis skete der intet med mig. Så bilen døde og jeg overlevede…

    • Vores lokale reservedels grossist Dybroe leverede Abarth dele til 127 , en Weber , en gang tandremskit , manifold og udstødning , så lød den godt op til 8000 omdr ! Jeg er også Fiat 127 fan 🏁🏁

    • Ja indtil den tørrede. Malingen var beregnet til noget andet uden glans. Jeg kunne ikke læse om glansen på grund af rust på spanden malingen var opbevaret i, og i min iver var det nok lige meget. Min dagværende kæreste og jeg kørte mange gode ture, nogen gange skændte vi også i den.
      @claus-ebberfeld

    • Jeg var 10 år da min farfar, der var pensioneret betjent, i 1985 gav mig nøglerne til sin mørkegrønne 12-7’er, og lod mig køre rundt på en gårdsplads. Det var min automobile debut😀.

    • FIAT 127, en bil fra FIAT’s guldalder, som leverede på alle parametre undtagen een: den rustede for hurtigt!
      FIAT 127 var designet af den unge designer Pio Manzù, der på tragisk vis omkom i en FIAT 500 som bare 30-årig.
      Desværre er der ikke mange 127’ere tilbage, men jeg så en af 2. Generation i 2019, lige så frisk som da den rullede ud fra forhandleren Autonova i Birkerød (P-skiven fra dengang sad der stadig). Se den nedenfor.

    • Ja Clemmen! Men det var først fra 1980, at en 127 kunne fås med en motor, der var udstyret med en tandrem! Indtil da var den med stødstænger og taktkæde ! Ikke desto mindre var disse små Fiat-motorer ret omdrejningsvillige !
      Hilsen Henning Hjorth

    • Ja ja Henning! Det var jo der der var cool du udskiftede kæden ,med et tandrems kit fra Abarth ; så slap du fra kæde problemer og den kunne lige nappe lidt flere omdr på stødstangs motoren ! Godt der er live i jer på long Island 😀
      Mvh
      Clemmen

    • Tak, Clemmen!
      Så fik jeg hævet uvidenheden til et højere niveau!
      Hilsen Henning Hjorth

    • Jeg må indrømme, at jeg aldrig før har hørt om Pio Manzu.
      Hans tragiske skæbne gjorde indtryk, og jeg måtte strax bestille et eksemplar af et af hans andre berømte designs.

  • Her i Danmark har vi i årevis haft 35 år som grænsen til veteranstatus, men mange lande i Europa bruger 30 år. Er begge dele for tidligt?
    Da vi først i januar hilste de nye veteraner fra årgang 1986  […]

    • Nej, det synes jeg ikke.
      Hvis vi forestiller os, at vi sad i januar 1971 og diskuterede veteranbiler, ville er nok også være nogen, som var oprørte over, at hverdagsbiler som Opel Super Six og Citroën Traction Avant nu pludselig havde veteranstatus og at man da aldrig havde hørt noget lignende, og hvad bliver det næste? Morris Minor? Renault 16?

      Vi må bare se i øjnene, at tiden går, og at de nye generationer – ligesom os – heldigvis gerne vil dyrke barndommens (drømme)biler. Og når barndommen var i 90’erne – ja, så dukker der også Renault Clio og Opel Astra op til fremtidige klassikertræf, og det synes jeg er fint.

      Jeg er enig med de foregående indlæg i, at vi i stedet skulle ønskes os en fælles aldersgrænse på tværs af EU.

    • Jeg har stemt ja! Hovedsageligt selvfølgelig for at være anderledes.
      Men også fordi at jeg synes at de biler, der er bygget for 35 år siden, er væsentligt bedre bygget, end de var i 60erne og 70erne, så de holder langt bedre, og kan i stor udstrækning stadig bruges som hverdagsbiler, og så er der ikke tale om veteranbiler? Eller er det bare mig? Jeg kan også følge de nydelige herrer ovenfor, der mener at vi burde ensarte med EU…

    • Jeg har stemt “Nej” ud fra samme årsag som Michael S. Lund´s ..
      Bilerne afspejler i høj grad drømmene fra ungdomsværelsets plakater, eller den “rige onkels” 2002 tii i garagen osv.
      Spørger jeg min 21 årige søn om de gamle biler, syntes han da at de er flotte, men så da hellere at der holdte en R8 eller en Gallardo i garagen, for det er de biler han havde i legekassen som 11 årig´ish..
      Langt de fleste har højst sandsynligt først overskud til at erhverve sig en drømmebil i 40 års alderen eller senere og det vil nok være noget i den retning af hvad man kiggede efter da man var 20-25 år yngre..

    • Den bør efter min mening ikke hæves. Den afspejler et begreb, som jeg tror har betydning i vurderingen af, hvorvidt en ting er veteran. begrebet hedder “generation”. Min erfaring er, at unge i 20’erne og 30’erne finder ting fra min egen ungdom interessante som historiske. Biler fra 60’erne og 70’erne er meget anderledes end moderne biler. Forskellen er måske endog større end den der var imellem en bil fra 1940’erne og 1970’erne.
      Så med tanke på teknologiens eksponentielle udvikling burde den måske endog sænkes fra 35 år til 30 år.
      Tænk på, at de første videospil fra 80’erne nu er rene retroobjekter for mange yngre mennesker.
      Min XJS fra 1985 er netop blevet veteran, og den er virkelig fra en anden tid, når man går den efter i sømmene sådan rent teknologisk. Stort set alt er anderledes på en moderne bil.

    • Jeg stemte også nej, selvom jeg godt nok synes, at de nye veteraner er ved at være ret nye. Til trods for, at jeg nok trækker ned i gennemsnitsalderen på denne side.
      Det må følge en naturlig udvikling, og de kommende entusiaster vil nok kaste deres kærlighed på andre biler end vi gør.

      Men ordet veteran virker måske forkert. Jeg hører også til dem, der hellere vil kalde det klassikere. (Jeg er ikke enig i at visse mærker laver fabriksnye klassikere – men der er nok mærker, der generelt lancerer flere kommende klassikere end andre.)

      Jeg kender flere, som ikke forstår at min “relativt nye Granada fra 1976” kan kaldes en veteran… Heriblandt også én, som selv ejer indtil flere klassikere, som dog alle er ældre. Så man kan vel sige, at der ikke er noget formål i at sætte aldersgrænsen op – der vil altid være nogen, der mener, at det er blevet for moderne…

    • Jeg har stemt nej, og kan egentlig ikke sige det meget bedre end @jesper-pahl gør det i kommentar nr. 2.

      Noget tyder simpelthen på, at verden alligevel ikke stoppede med at flytte sig i 1972… ;-)

    • Umiddelbart vil jeg gætte på biler fremadrettet får en kortere levetid, altså dem der overlever længst. Gennemsnits leveralderen stiger sikkert, men man rammer et punkt hvor alt teknikken der er proppet i nyere biler, gør at kun særlige gider forsøge holde liv i dem. Det blive simpethen for dyrt og besværligt, i forhold til bare at købe et nyere køretøj. Folks tankegang går overordnet væk fra reparere ting, bl.a fordi de fleste moderne ting slet ikke er designet med henblik på at kunne repareres. Tit fordi det simpelthen ville fordyre tingene mærkbart. Hvor mange biler fra 90’erne ser man i dag i trafikken?

    • Der skulle i øvrigt stå særlinge og ikke særlige.

      Man skal ikke glemmer at det ikke bare er bilerne der ændre sig ,men hele samfundet. F.eks også firmaers tilgang til reservedele. I dag har man helst ikke mere på lager end allerhøjst nødvendigt og gemmer man på noget som sjældent efterspørges, ryger det tit ud til skrot, da lagerplads jo koster.

    • Du har ret langt hen ad vejen @westmus , men undtagelser findes. Forleden så jeg inde på en FB-gruppe den viste FIAT Punto 55. Den var vores nr. 2 bil i husstanden i 90’erne, vildt at den stadig eksisterer med samme nummer, så undtagelser findes.
      Elektronik er ofte bedre end sit rygte: div. halvledere, keramiske kondensatorer og modstande holder fint, mens elektrolytkondensatorer tørrer ud. Jeg tror også det kan hænge sammen med, at bilfolk traditionelt er mere til mekanik end elektronik.

    • Godt at se nogle (næsten) nye navne i tråden!
      Det er sandt med generationerne. Min salige farfar, som blev 88 og døde i 1981, ville nok have syntes, at en nymodens sag som en TR6, da ikke var en veteranbil. Men noget moderne pjat.
      Helt som jeg nu (medio 40’erne) synes, at tanken om en Clio som veteran er tåbelig. Men hvad er alternativet til en Clio som veteran? Ja, det er vel, at hobbyen uddør. Jeg kunne ikke drømme om at købe en Ford A. Og inden længe vil den nye generation af købere ikke drømme om at købe en TR6 eller en MGB, og da det sker i takt med at sølvrævene, der nu ejer de omtalte biler, dør ud, vil bilerne miste værdi og interese. Helt som det er sket med Ford A og andre.

      @westmus har en vigtig pointe i, at 90’er- bilerne (og nyere) nok i højere grad vil blive skrottet. De blev bygget til at blive skrottet, men vigtigere er, at des nyere klassikerne bliver, des mindre kan lægmand arbejde på dem. Og det må betyde meget for, om de overlever. Så måske hele veteran-og klassiker-begrebet vil forsvinde…?
      Særligt, når el-bilen nu kommer til at overtage…

    • Jeg har stemt “Nej”, og det ud fra nogle af de allerede fremførte argumenter. Især det med at skal interessen overleve, må det følge alderen på de potentielt interesserede. Jeg tænker, at det ikke er det halve galt at tage udgangspunkt i en person på 35-40 år, som er godt i vej, og dermed også har penge til “legetøj”. Bilerne de fleste er interesserede i er typisk fra barndommen/tidlig ungdom; der hang en plakat på værelset, den ældre fætter havde en etc.
      Det kunne have været interessant at inkludere personernes alder i afstemningen, jeg er ret sikker på, at der er en god korrelation mellem “Ja” og 50+ …;-)
      Selv synes jeg da, at der flere gode bud på klassikere fra de tidlige 1990’ere: Alfa Romeo SZ, sidste generation af Spider, FIAT Coupé og og …

    • Bliver mere og mere tilfreds og glad med købet af min FIESTA MR 2 fra 1985

    • Jeg er ikke nogen tilhænger af de nye veteranafgiftsregler. Fremadrettet bliver kommende veteraner ikke reddet af tidligere høj inflation. Jeg frygter, at det bliver urentabelt at importere en smule dyrere veteraner. En totalskade risikerer at blive svimlende dyr. Når det går op for veteranforsikringerne, kommer der måske præmiestigninger.

    • Alle biler efter 1975 er moderne biler, alle før er veteranbiler. Dejlig generalisering, som jeg nok står alene med. Jeg tror nu også det hele løser sig selv når alle fossile biler bliver ulovlige til alt andet en konfirmationskørsel, bare vent og se.
      Lige nu er min daglige bil en 22 år gammel SAAB 95 og den både ser moderne ud og kører som en moderne bil og det vil jeg også synes om ti år, den vil jeg aldrig betragte som en veteranbil da alt i den i mine øjne høre til i en moderne bil og derfor mener jeg ikke veteranbilalderen skal følge kalenderen men bare være før og efter en bertone coupe skiftede til at blive en Giugiaro coupe. Så jeg stemmer på 40-45 år. Jeg har spurgt min søn hvilken GTV han helst vil eje og han peger altså på en Bertone udgave, så der findes stadig unge mennesker, der kan lide rigtig gamle biler.

    • Hvis denne afstemning var blevet lavet i 70’erne eller 80’erne ville de fleste nok have stemt for at veteraner naturligvis kun er førkrigsbiler.
      Problemet med at der hverdagskøres i 35+ år gamle biler har altid været der, og jeg tror ikke det er blevet værre. Alle biler kan holde til 35 års forsigtigt brug, men de færreste holder ret mange sæsoner i salt efter de har fejret 35-års fødselsdag, med mindre der bruges mange resourcer på vedligeholdelse eller vi har med en swinger at gøre. Så er ejeren jo entusiast, og dem kan vi godt lide.
      Bortset fra det ser man ufatteligt mange ‘spots’ på Facebook af eksotiske biler ude i saltsuppen denne vinter, også af fine gamle biler som F40 og Diablo. Er det mon Coronaen, der har fået folk til at sige, at livet skal leves mens vi har det ?

    • Uanset hvad der stemmes om, så er det biler fra 1975 og bagud, der er interessant for mig.

    • @anton-schulz , lige XJ-S’eren fra 1985 tror jeg er noget lidt specielt: Modellen er jo fra 1976, og motoren er endnu ældre, så den virker hurtigere som en klassiker end eksempelvis en Mazda 323 fra samme år. Og så er der jo også lige det, at den er født direkte ind i overklassen, sådan en Jaguar V12 – den var allerede fra ny væsentligt mere interessant og med større potentiale for at blive en anerkendt klassiker. (Så når jeg alligevel gerne vil have en Mazda 323, så skal det være forgængeren med baghjulstræk). Faktisk har jeg ofte kigget på mine favoritfirserbiler og konstateret, at de i virkeligheden er mere halvfjerdserbiler – lige fra BMW 635, Alfa GTV eller sågar Porsche 911 (der endda gemmer på en tresserbil indeni).

      Når det er sagt, så er der helt klart alligevel sket noget siden 1972, @peter-boedker
      : Selv min Interceptor er nyere end det :-)

      @svend-carstensen , hvorfor skulle man sætte grænsen op? Ja, for at undgå det som @niels-v er inde på, og som jeg også fornemmer ligger og lurer på den tyske politiske dagsorden: Risikerer de ældre “rigtige” klassikere deres gode ry og rygte, hvis nogle skarnsunger bruger de nyere klassikere som billige hverdagsnbiler?

      I den forbindelse er det værd at huske på, at i politik handler det ikke nødvendigvis om virkelighed, men om opfattelsen af virkeligheden (som godt kan løbe med dagsordenen, selv om det er forkert) – eller faktisk nogle gange bare slet og ret om politik. Derfor er @jakob356 ‘s udregning heller ikke meget bevendt, hvis folkestemningen bare ser sig sur på veteraner og en opportunistisk politiker tager det op som en mærkesag. Vi har på det seneste set en del gode (det vil sige dårlige) eksempler på folkestemningens ødelæggende magt, ikke?

      Jeg er helt med på argumenterne for en glidende overgang, som jeg som gammelbils-entusaist måske slet ikke selv kan se ske. Selvom: Det kan jeg nu godt, og det var jo derfor jeg prøvede en 1997 Corvette på egen krop sidste år. Bare for at konstatere, at det næsten var for let. Men bevares, jeg bemærkede også, at den fik mange tommelfingre op i trafikken fra helt almindelige mennesker – herunder mange yngre. Betyder det så, at grænsen skal sættes ned? Næ, hvorfor det? Jeg kørte jo i den alligevel, selvom den uanset hvordan man målte på den hverken var veteran i syns-, afgifts- eller forsikringsmæssig sammenhæng.

      I skrivende stund er der alligevel 25 % der stemmer, at veteranalderen bør sættes op til 40 år, og det synes jeg da egentlig er interessant i sig selv?

    • Overordnet burde der være en grænse ved 1975-1980.
      Da det er automobil kulturarv vi taler om, skulle man derudover vælge nogle særlige modeller ud som bevaringsværdige eller ligefrem lave en fredning – som på bygninger og naturområder, der ønskes bevaret. Bevaringsværdige/fredede biler skulle så fritages for afgifter og begunstiges af et skattemæssigt “håndværkerfradrag” for reparationsudgifter foretaget på klassisk workshop.

    • Alder gør ingen klassiker, men hvad gør så?
      Der er selvfølgelig nogle objektive kriterier når vi køber bil.
      Hvordan er standen, teknisk, elektrisk, interiør, eksteriør, motor, styretøj, undervogn etc. Jo flere point der scores på disse parametre jo bedre bil. Så er der alt det andet. Alder, sjældenhed, design, forud for sin tid, specielle tekniske finesser, generel anderkendt attraktivitet, milepæl, bilmærkets brand og historik etc. Alt det der gør, at vi køber med hjertet/følelser og historien. Hvordan sætter vi lige det på formel.

  • Hent mere