Medlem Claus Ebberfeld

Claus, jeg kan godt følge dig.
På klassiker siden er jeg jo alene til englændere, men jeg har dog slidt mange firmabiler op på vejere med 60 – 70.000 km om året gennem 35 år !

Mine første firmabiler var altid franske, da vi var et fransk firma; og tro mig de var ikke alle i lige god kvalitet; bunden blev nået med Citroën Xantia i første aftapning.

I mit sidste job, hvor jeg dog var 20 år, var der mere frit valg på hylderne, så her sneg sig hurtigt en Saab 9-3 ind. Da de ikke længere var mulige at købe/lease forelskede jeg mig i en Alfa 159, men har var svaret fra leasingselskabet: “det duer altså ikke, en Alfa kan ikke holde til at køre 60.000 pr. år !”

Så jeg endte med en VW Golf i luksus aftapning, og efter denne “sad jeg fast”; det er lidt samme følelse med VW som med din Alpina; jeg føler mig hjemme.

Så de efter følgende firmabiler blev alle VW, og i dag har jeg en VW Arteon Shooting Brake som køkkenbil :-)

@Claus – hvorfor skulle en BMW eller Alfa ikke kunne holde til at blive kørt. Min første Bertone havde jeg i 22 år, og brugte den i begyndelsen som hverdagsbil. Jeg skiftede olie, vand og normale sliddele, that’s all (efter yderligere 10 år hos ny ejer, som kørte DASU Cup løb i den, skulle motoren dog renoveres). En vel vedligeholdt bil kører sagtens mange km.

I have always been a fan of German cars, currently own two Stuttgart classics (one of each make), have owned two classic BMWs and an Audi Coupe, as well as a BMW E36 Coupe company car. For me, they are better – on average – than pretty much any others, though I confess my C123 has been a bit disappointing recently on the reliability side.
I have driven many British cars, all – with the exception of my first car, a Dolomite – company cars, and they have been generally OK; nothing specially good or bad.
One Japanese company car – a Honda Prelude – that I have to say I really liked, but Japanese cars generally don’t touch me emotionally, and one Italian company car – an Alfa 156 2.5V6, the most disastrous car I ever had. Beautiful, but disastrous.
The thing is, I really like Italian classics – or perhaps more accurately, I like the idea of them; after all, an Alfa Bertone or Lancia Fulvia, for example, would be a fine classic for my garage and I love the look of them both, but my fingers got badly burnt with the 156 and when there is only room for one or two classics at a time, my default is German, something which is perhaps not unrelated to my being half German.

My father ran a Citroen GS and a Volvo 144, both of which I drove quite a lot back in the day – I liked them both – and can think of a number of French classics I would be happy to own, but it comes back to how many and how often to change them…and there are still many German cars I would like…like @henrik-driver, perhaps I have also “got stuck”. Maybe one day I will take a chance on an Italian again.

Min hidtil eneste tyske bil var en Porsche 924 turbo. Smuk bil, men med den typiske grundige selvfølgelighed, der kendetegner mange tyske biler. Styretøjet var tungt uden al for megen føling med vejen. Det var ikke en bil, hvor man tager en omvej på vej hjem alene for at ramme apeks og accelerere på vejen ud af svinget.
Jeg solgte den efter 2 mdr. til en rallykører. Den har siden kørt Montecarlo Historique.
Konen havde en BMW 320e. Glimrende bil, men meeget spartansk i udstyret – og alt var sort. Så er en grå vinterdag mere spændende.
Efter min mening er der mere sjæl i andre landes biler.

Ignorant eller fattigrøv?
Jeg har aldrig haft en tysk bil, hverken klassiker eller hverdagsbil.
Som klassiker kunne jeg godt se mig selv i en Porsche 911 (selvom den er endnu mere mangfoldig end MGB), men jeg har ikke råd. Så ignorant eller fattigrøv?
Man kan jo også kalde det ignorant kun at køre rundt i en Alpina?
I øvrigt oplever jeg ikke flere problemer i mine engelske, italienske eller franske hverdagsbiler end folk gør i tyske. Det er en skrøne!
Men jeg har intet imod tyske biler (kun russiske, kinesiske og amerikanske p.t.) og det er mangfoldigheden der gør ViaRETRO spændende.

Det lykkedes mig at ankomme til Italien, og sandelig om ikke også tyske biler har sneget sig ind på det område, hvor italienerne engang var suveræne: Fikse bybiler. Akja! Nedenstående er dog en tysker, hvor det måske er blevet lidt for meget:

@alfahahn og andre – jeg tror på mange måder GTV “Bertone-coupe” er Peak Alfa, som man siger på nydansk. Derfor tror jeg faktisk mere på dén over 100.000 km end Nuova Giulietta, Lusso eller ej. Og jeg villle i princippet elske at bruge en GTV på samme måde: MEN! Jeg sidder ikke godt i en GTV, der ikke er noget ergonomisk vidunder. Så det vil alene af den årsag ikke fungere. Hvorimod jeg har kørt hjem fra Polen i eet ryk og direkte på arbejde i Alpinaen.

Når man taler firmabiler, @ole-wichmann, så er det imidlertid også et spørgsmål om bønnetællerne gør: Det er lidt et særligt område – især som klassikere :-). Nu ved jeg godt at bønnetællerne generelt ikke er i særlig høj kurs på ViaRETRO, men det vil også være ignorantisk ikke at anerkende, at de generelt er rigtigt gode til at tælle bønner og læse statistikker. Og til at være fri for de følelser vi andre lægger i emnet.

Nu mener jeg bare ikke der rigtigt findes nogle statistikker over fyrre år gamle biler? Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl.

Og faktisk vil jeg ikke udelukke, at man med tiden kan rette de fejl, der måske på bybiler gav dem et dårligt ry? Ret mig igen gerne, hvis dét er for jubeloptimistisk!

Jeg er ignorant. Jeg har aldrig ejet en tysk bil. Det har jeg det fint med. 911 er for almindelig, resten har lidt svært ved at vække min interesse. Fine biler, ingen tvivl, men at have en selv ?
I øvrigt overhalede jeg i dag 2 tyske biler på den 3-sporede E20 ved Fredericia i dag. Umiddelbart ikke noget særligt, men jeg måtte ud i tredje spor i min 50 år gamle 2-cylindrede, franske bil, og de trak ikke ind bagefter. Tilfældigt at det var tyske biler ? Næppe ! ;o)

@ce det virker som et deja vu.

.. som Allan Olsen synger i sin sang Aston Martin 66:

Oprindelig kørte han Audi
Han har altid været vild med tyskerne
Altså ikke med selve tyskerne
Men deres biler må man bøje sig for..

@leo-jensen, sjovt nok kan jeg sagtens forstå hvad du mener med det med “men at have en selv”. Også det med ikke at trække ind – eller en anden fordom, den med at BMW’er aldrig bruger blinklysene. Dét kan jeg så berette, at jeg for ikke at puste mere til fordomme selv bruger mine blinklys på Alpinaen forholdsvist konsekvent.

For et par år siden måtte jeg køre en kammarats BMW hjem, da vi var ude og købe en Mazda MX5 til ham. Den kørte såmænd udemærket, og til min store overraskelse havde den en afviser stilk. Flot at de har installeret det til gæster!
Lidt ligesom de engelske pub ejere der har installeret håndvaske til udlændinge på toiletterne…

Nuvel mine herrer – jeg har brugt Alfa 75 2.0 som dagligbil og W123 280C og W107 500SL-88. Alle 3 gav daglig køreglæde på hver deres måde. Jeg er kørt hjem en sen nattetime fra et spillejob i Alfa 75 uden at frygte et nedbrud. Klassiske biler kan bruges som dagligbil hvis man sørger for at de er serviceret og vedligeholdt korrekt.

Hej @ce. Nej det er overhovedet ikke underligt at være begejstret for Matra Murena. Min første drømmebil som pre-teenager var Matra Simca Bagheera, og med Murena blev det bare bedre. Alle “kloge bilmennesker” i 1980’erne og 1990’erne, sagde “hold dig fra franske biler – de ruster og går i stykker”. Men her 40 år efter viste det sig, at tyske, svenske og japanske biler også rustede og gik i stykker. Hvad holder så efter 40 år. Det går design, og her vinder de franske (og italienske) biler. Jeg er også fristet af en Murena, så jeg forstår også dit ønske om denne franske klassiker. Med et formel 1-VM i 1969 og 3 Le Mans sejre 1972-1973-1974 bliver historien om det franske mærke Matra ikke større. Vive le bleu.

Kan ikke finde prisen, var den til salg?

Matra er godt!
D’Jet
Jet
Bagheera
Murena
Rancho

Er alle skønne og skæve biler.

Så er jeg mere rolig, @tocoman :-). Og det er sjovt du skriver “Vive le bleu”, da standen for Matra Museets eget slogan var “Vivez Le Experience”.Udmærket pointe med designet. Og jeg tror også – som allerede skrevet – at det ER en af Murenaens helt store styrker. Jeg kigger på den i dag 45 år senere – og den er stadig flot. Ja, altså – den almindelige 1,6 eller 2,2.

@alfahahn, nej – bilen var fra Matra Museum.

@jensby, enig. Mange giver også Matra æren for Renault Espace – selvom dens tilblivelse nok er lidt mere kompliceret. I din liste bør man vel også nævne Matra MS670 for sin Le Mans-succes og Matra MS80 for sit Formel 1-VM.

Ja Claus (@claus) – du havde jo selv en ferie-reportage fra Matra-museet i Ramorantin for et par år siden. Det kan klart anbefales.Museet er så afgjort et besøg værd.
Jeg er også ret begejtret for de tidlige Djet/Jet.
Med en yderst kort historie fik Matra succes som anført både i Formel 1 som i Le Mans. Det imponerer lidt på samme måde som da Lamborghini startede og havde lavet fantastiske biler indenfor 10 år.
Underligt, at der aldrig blev fulgt mere op på Matras succes. Jeg kunne også godt fristes, men jeg synes, at de fleste er blevet ombygget eller “kørt flade”, så det bliver nok svært at finde en god vogn.

@claus fokuserede på dem som kan køres på gaden, men missede dog 530.

Har jo haft en D’Jet så er lidt farvet. De kan i øvrigt ikke anbefales til nogen højere end 180 cm. Men bagagerummet er praktisk når der skal rodes med motor.
Foto: Lennarth Sorth

Jeg havde en Murena 2,2 som daglig bil i 9 år.
En centermotorbil kræver vinterdæk, og varmesystemet var underdimensioneret. Til sidst led den af el-problemer. Derudover var det en fornøjelse at have en bil næsten uden rustproblemer.
Jeg nåede at importere 5 andre Murenaer, som nok stadig kører rundt derude.
Reservedele får man fra Simon Auto i Tyskland.

Endnu en gang flotte fotos fra en messe. Billeder siger mere end ord… og du mødte Walter Rohrl i korte bukser… 😉

Som altid masser af interessante billeder. Men jeg fik godt nok ondt i øjnene af at se en mand i shorts med lange sorte strømper og brune snøresko :). Og dette uanset hvem han er.

Jeg fik lige så ondt i øjnene som Kjeld 😵‍💫

@ursula

Ein Bayer in Lederhosen på besøg i Baden-Württemberg ;-)

Grüß Gott!

Han har flotte knæ !
Er det ikke dyrt for en E21 323i ?

Walter er kongen af N’ring i Porsche. Han er fra Nordtyskland. Sympatisk mand.

Rettelse – han er fra Regensburg….

Man skal jo huske, at Walter er et rallyikon, ikke et stilikon. Det sidste fremgår tydeligt.

@carsten-goth, jeg syntes faktisk også det var vildt dyrt for en E21 323i – og det kom som lidt af en overraskelse for mig, at de faktisk ER væsentligt dyrere end en E30 323i. Selvom den nyere selvfølgelig er en bedre bil. Men det er jo ikke det det handler om, og en E21 er åbenbart blevet ret sjælden. Og hvor er den også bare vanvittigt kompakt og pæn og alt muligt: Men ja, det er mange penge.

@nold, der kommer mere Yugo. Andre vil opfatte det som en trussel!

Jeg sad på bagsædet i Maxien på vej til Østrig, da jeg første gang så en E21. Straks fornemmede jeg, at det var en helt anden klasse end Taunus mm. Den bagende med det sorte plastik mellem lygterne. Og dobbeltlygterne, hvis jeg var heldig at spotte en 320. Den var bare flot. Forhandlingen med at den skulle vælges som næste bil gik desværre ikke godt. Den var jo dyrere end en Austin. Min fætter var heldigere end jeg med sine forældre – senere sagde han, at E21 lød bedre end E30 – begge i 320 trim. Der var simpelthen mere indsugningslyd i E21 pga karburator vs indsprøjtning.

Jeg mener, at de første E-21 var 4-cylinder, først senere blev de 6-cylinder, så det er måske der forskellen i lyden kommer.

Flere kollegaer og naboer havde E-21, fine biler, men med voldsomme rustproblemer…

Ja Henrik, de seks-cylindrede kom senere, men sammenligningen fra min fætter gik på E21 320 med seks cylindre og E30 320i. Lyden var åbenbart væsentlig forskellig. Efterretningen er dog ca. 40 år gammel….

@carsten-goth og @henrik-kusk, jeg tror bestemt efterretningen holder stadigvæk: Det er jo gasnke velkendt, at en karburatormotors indsugningslyd er en af de evigt tabte glæder i de nyere motorer. Når det er sagt, så gik min drøm helt specifikt på en 323i, og den store motor havde altid insprøjtning.

Mateuz har sat prisen ned på denne lækre restaurerede 323i :-). Da han kun er til E21’ere ville han desværre ikke bytte med min E30…

Lækker ! Men fælgene….

Tjaaaah, @carsten-goth: Nu kender jeg tilfældigvis een, der havde en grønmetal 323i med guld-krydsegerfælge, så kombinationen har jeg altid syntes jeg rigtigt halvfjerdserfed. Men selve fælgene og nuancen af guld kan man godt diskutere.

Jeg tænker at det må være min e21 du husker @claus. Fælgene er BBS 15″ og er ganske tidstypiske. Hartge brugte dem på deres e21’ere og i 16″ på de større modeller, indtil 1984 hvor de introducerede deres eget fælgdesign (vistnok produceret af Ronal for Hartge). BBS var dengang brugt meget af og på BMW.

Nemlig, @steenMP!

Hmm…jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle med en RR. Ville gerne prøve at køre en (eller flere), men eje en? Nej tak.
De gamle er da flotte at se på, men der er for meget engelsk kongehus over det, og de nyere modeller er der for meget sultan over.

Ja. Naturligvis (Hvis man har (/får) muligheden for det). RR er noget helt specielt. Jeg købte min udelukkende fordi jeg gerne ville køre ture med min far i den. For ham var RR toppen af alt hvad man kan opnå i livet. Desværre døde han før jeg nåede at få den indregistreret – men nu beholder jeg den – som en slags “ære være hans minde”.

Nej det som Jeremy Clarkson sagde engang var at man kan ikke være et “true petrolhead” uden at have ejet en Alfa Romeo.

Jeg tror ikke en Rolls Royce kan komme ind i min garage.
Men selvfølgelig, hvis man nu køber en hvid Rolls, så kan man være bryllupschauffør i fritiden…

Jeremy Clarkson har sagt rigtigt, rigtigt mange ting i sin karriere, og han fortsætter med det. Ikke alt (“Årets Underdrivelse”?) skal tages for gode varer. Jeg siger det bare. Når det er sagt har jeg haft to Alfa Romeo, og der er flere af dem på min drømmeliste end der er Rolls-Royces.

Smuk historie, @thmace.

@skaanning, kan man få for meget engelsk kongehus?!? Sultan, javist.

Ja, selvfølgelig bør alle have en Rolls-Royce :-)

.. eller måske endnu bedre en Bentley. På et tidspunkt var jeg sikker på at jeg måtte eje en Bentley Turbo R, og prøvede da også 2 stk. + en Bentley Eight.

Og hvorfor blev det så ikke til noget ? – nok primært fordi jeg endte med at købe Aston`en i stedet :-)

..men kunne egentlig stadig godt bruge en Bentley eller Rolls-Royce…

Jeg tror ikke det var Rolls Royce tanke, at stille det spørgsmål.

Rolls Royce er en eksklusiv drømmebil (indrømmet) at blive fragte rundt i og ikke i nærheden af, at komme til for de fleste.

Sådan må og skal det være.
Det er en kapitalistisk aristokratisk orden. Kan du nå toppen, eller er født der, følger der goder med.

Så denne i dag på Eaton Square hvor den passer godt ind, men jeg ville nu også gerne have den på Amager.

Ohh, det er jo en coupé, @jensby – jeg er helt med: Aldeles min type Rolls-Royce og på mange måder mere sympatisk end Camargue.

Og til alle dem der har sagt Bentley: Det er måske en helt ny artikel…

W. C. Fields udtrykte det egentlig ret så godt: Jeg har det med kvinder, som jeg har det med elefanter: Jeg kan godt lide at kigge på dem, men vil ikke eje en.”

Sådan har jeg det med Rolls Royce!

Det var vist den her:

Aaarh, @niels-v, det er måske lige at stramme den lidt. Der er jo usikkerheder ved enhver rullefeltsmåling, og jeg tillader mig faktisk at tro, at de fleste er optimistiske. Da det jo er det kunderne gerne vil høre! Men alligevel: Enhver rullefeltsmåling er i min bog klart bedre end ingenting – og eksempelvis uendeligt meget bedre end en opremsnings af tilbehøret man har boltet på og så lagt de teoretiske effektforøgelser sammen. Jo, det er faktisk meget normalt!

Jeg tænker også altid omdrejningstallet for den maksimale effekt og moment siger noget imellem linierne. Plus dét, at motoren ikke er eksploderet under målingen – i sig selv en god ting.

@ole-wichmann, du har ret, det var dén. “Lettunet motor” :-). Sådan en 1,3 S var opgivet til 90 heste, og den er simpelthen en pragtfuld motor, som jeg husker med den største glæde fra min egen Fulvia 1,3. Når man som sælger så skriver “lettunet motor”, så vil jeg gerne se en rullefeltsudskrift, der siger henad 100 heste. Og ved hvilket omdrejningstal. Og på hvilken benzin.

Eller er det bare mig, der er HELT galt på den? Er fakta gået af mode og varm luft mere populært end målbare enheder? Jeg ville ELSKE en Fulvia 1,3 med 100 heste. Men jeg vil synes det er et straksafslag i prisen, hvis den yder mindre end opgivet – et par tusind kroner eller tre per manglende hestekraft kunne være passende.

Jeg husker fra min hillclimb tid, at klistermærketuning giver 3%, så en lettunet motor skal gerne give mere end det.
Jeg vil derfor også forvente mindst 100 hk.
Ved ikke hvor svært det er på en Fulvia motor?

Et rullefelt – det er elastik i metermål. Det er således muligt at justere på en intern korrektionsfaktor efter behag. Man kan højest bruge en målinger til sammenligning fra samme rullefelt under samme konditioner. Jeg fik min Lotus Elise S1 med portet top, skrappere knaster og ny motorstyring målt til 155 HK. Det ved jeg er optimistisk – alene fordi momentkurven var urealistisk. Mon ikke den har 145 HK – hvilket slet ikke er så ringe endda for en hverdagsmotor. Churchill: “I do not believe in statistics, unless I conducted it myself”.

Igen har du ret, @ole-wichmann. Omend du også her skal huske på, at det vist ikke var kontrolleret med rullefeltmålinger før og efter – så vidt jeg husker.

100 heste på en Fulviamotor? Nej, det tror jeg ikke er svært – men jeg tror i modsætning til tuning af en moderne turbomotor at det kræver meget arbejde: Lidt hævet kompression, lidt skrappere knast, lidt omdysede karburatorer, lidt portet topstykke, lidt andre stempler (måske). Anden manifold (ind OG ud), anden dæmper? Tænding? Med mindre motoren er født med en disharmonisk mangel fra fabrikken er det jo typisk samspillet mellem et væld af tilsyneladende småting, der giver resultatet. Og det er de samme virkemidler, uanset om man skal nå 100 eller 130 heste.

“Elastik i metermål”, @the-real-stig? Det er jeg ikke helt enig i, da der (som regel) er grænser for hvor meget man kan snyde inden man får ry for at være en snyder. Jeg tror de fleste er let optimistiske, ja – men dine 155 (eller 145?) heste er også væsentligt bedre end standard, og dermed ved du at det har virket. De viste annoncer skriver som du “portet top, skrappere knaster og ny motorstyring”, men de undlader så lige at skrive “målt til 155 heste”. Du har gjort det bedre!

Det er rigtigt, at man kan justere på feltet (eller indstillingerne på computeren) så visse faktorer ændres. Men hvorfor skulle man gøre det? (andet end salg – og de færreste ejer et rullefelt) Vi har et felt på mit arbejde – og hver gang vi har været i tvivl, har vi fået det testet. Det er trods alt “bare” fysik. Skulle det være interessant kan vi da holde en Viaretro aften med rullefelt/bremsefelt/lift, det kan Claus/michael bare styre :) Vi holder til i Næstved

Fed idé, @stefan: Så kan vi også invitere dem der har biler til salg med tunede motorer men uden effektangivelser!

Det lyder som en rigtig god idé, @stefan ! Kunne forestille mig, at dine elever sikkert også ville synes, at det kunne være sjovt med nogle gamle biler på feltet.