• Hvilken bil giver mest køreglæde? Det er et KÆMPE spørgsmål, og ligeså svært at b […]

    • Tjah, jeg kan sagtens se at førkrigsbiler kan levere en del på involvering af føreren – men der mangler jo til gengæld nok lidt præcision og præstation. Ligesom jeg er med på at prøve så meget andet, så er jeg gerne med på at prøve en førkrigssportsvogn. Men jeg kan næsten på forhånd sige, at intet fra dén kant vil kuynne slå konkurrencen vinder af pinden. Og heller ikke toreren.

      Men jo, der er selvfølgelig noget subjektivitet i denne proces.

    • I 2026 er Lotus Elise S1 30 år. Så får Lotus Elan kamp til stregen.

    • Ak, ak, en Porsche med dårlig gearkasse og en BMW med ringe turbo. Hvor er Ferrari, Maserati, Lamborghini etc. Har lige fulgt Mille Miglia, Jeg kunne sagtens finde 5 kandidater derfra :-)

    • Man kan sikkert finde hundrede andre biler der kunne være sjove at teste, det er det tyskerne kalder Qual der Wahl. Jeg synes det var et fedt arrangement at være med i og også at gå frit rundt mellem Strøjers biler er heller ikke at foragte. Kom gerne med en flok eksotiske italienere på de små fynske biveje, jeg tænker resultatet ville blive det samme når vi snakker oplevet køreglæde som summen af det hele.
      Ups jeg må hellere dukke mig.

    • Skøn læsning og seerværdigt. Dog vil jeg mene at der mangler en vinkel på køreglæde som ikke nødvendigvis inkluderer det sportslige. Selv har jeg været omkring, men når vi taler klassiske biler, så kan køreglæden også findes i noget som ikke har snablen ned i det sportslige.
      Af de biler jeg har svunget omkring så har køreglæden også været mega høj i mon tidlogeee VW T3, min Jaguar 420G og lige nu, i mon Mercedes W123 230CE.
      Derfor vil jeg foreslå at afsnit #2 af den fine paneldebat og prøvekørsler udvides og omfavner en bredere vifte af klassikere.

    • Fed film tak for den! Det er fedt at gå så direkte og subjektivt efter noget der (heldigvis) er ekstremt subjektivt. Der er selvfølgelig en million meninger om, hvilke biler der er bedre – det er jo det, der gør vores hobby sjov.
      Men sjov film og bortset fra Lancia og 205 tror jeg aldrig de modeller i filmen, kommer på min fremtidige ønskeliste, men det er bare mig 🙂 flere test af den slags i fimen kunne være sjove. Sig til Claus, hvis du mangler noget der minder om en simpel hestevogn til en test en dag.

    • Fed film og Lars Ds Lotus Elan en overlegen vinder. Sådan en må jeg prøve en gang.
      Naturligvis spiller kriterierne også ind, max 80 km/t på fynske landeveje.
      Men det er relevante betingelser. Jeg siger altid at de moderne superbiler der konkurrerer om at have over 1000 hk i praksis er ubrugelige. Man kan kun prøve dem af på forsvarlig vis på en racerbane.
      Min egen MGB GT fra 1971 kan give masser af smil under 80 km/t, det føles hurtigere end det er. Hvis man skal have lige så meget sjov i min 25 år nyere Alfa Romeo 916 Spider kommer man hurtigt væsentligt over 80 Km/t. Men den giver også masser af køreglæde og er tilmed åben. Køreglæde er kommet for at blive. Men kun i vores snævre kreds, sig det ikke til nogen udefra…

    • God aften gode bilvenner Med en vis erfaring og mere end 25 relevante biler tillader jeg mig at udnævne Alfa GTV 1750 serie1 til vinderen. Tæt forfulgt af Jaguar XK150DHC. Begge køretøjer var i topstand og det betyder rigtig meget for bedømmelsen. Vi ses på CHGP-24 Gode hilsner Lille-Snitter der står klar i køkkenet

    • Lotus Seven!
      Har selv ejet en S2 Cosworth 1964 i 20 år! Fra 1980 til ca 2000!
      “The most fun a man can have with his trousers on”

      Hilsen fra Tertre Rouge, Le Mans
      Henning Hjorth

    • Jeg elsker den 205 Rallye 1.3. Også selvom jeg i går har disset franske vogne fra den epoke i en anden tråd, så vil jeg virkelig gerne have sådan en. Må så leve med knagen og bragen fra interiøret. De andre vil altid være mig uinteressante, men jeg nyder skam at kigge på dem.

    • Fremragende video! Faktisk et overraskende resultat, på papiret “burde” både E30 M3 eller 911 (endda i fineste aftapning) gøre rent bord.

      @Claus N jeg er helt enig, er kæmpe fan af Peugeot’s fantastiske 205ere. Jeg har selv ejet 1,9 GTI, men den sjoveste Peugeot var en af min brors biler, nemlig en helt tidlig 106 1,3 Rallye. Ultralav vægt og den fine 1,3 der rask væk tog en 7.300 omdrejninger.

      Iøvrigt passende opvarmning til Le Mans 2024!

    • Har aldrig prøvet en Elan desværre, men nu bliver jeg da interesseret. Har naturligvis hørt alt om dens styrker osv, men dens “kit-car” fornemmelse har altid naget mig lidt. Men måske tager jeg fejl. Skal ikke købe ny bil nu og her, men den må på listen! Meget må jo bero på, at det er et veljusteret og velkørende eksemplar, man får prøvet første gang, så man ikke bliver skræmt væk. Men der må jo findes gode Elans derude…

    • Så enig med dig @peter-r.

      Dengang 106 Rallye 1.3 var ny, var jeg passager i sådan en på en tur fra Odense-den tyske grænse-Odense. Bilen havde, da vi startede i Odense, kørt under 1.000 km. Ikke desto mindre fik den fuld pedal på turen, særligt hjemturen står, som noget helt vildt og vanvittigt for mig.

      Turen fra grænsen og hjem til Odense kørte vi på ca. 50 minutter. I dag vil den tur blive betegnet som vanvidskørsel. Det var overhalinger inden om i nødsporet osv., så kan man vist tænke sig til resten. Den rundede vist lige 1.000 km, inden vi nåede hjem, så mente ejeren at “nu er motoren vist kørt til”.

      Hvis jeg ikke husker helt galt, vejer 205 Rallye 1.3 mindre end 106 Rallye 1.3, men derfor har 106’eren bestemt stadig en lav egenvægt. 106 og 205 Rallye 1.3 er to biler, jeg har et stort hjerte for.

    • @Claus N Nu blev jeg sgu’ lige nysgerrig på vægten – jeg var overbevist om, at 106eren var lettere. Men 205 (794kg) og 106 (816kg). Opgivelserne skal tages med et gran salt, da oplysningerne divergerer en smule. Men det ændrer ikke på, at 205eren er lettere.

      Noget af en tur fra grænsen til Odense….man kan da sige, den blev kørt til;-)

      Jeg har også som dig, et stort hjerte for de små Peugeot’er. Iøvrigt kunne jeg også godt bruge en Citroën AX Sport, alternativt GT. Men det er en helt anden historie.

    • Tak, allesammen – glæder mig, at I synes om den og ikke mindst har tænkt videre over temaet. Som jo ganske rigtigt ikke er helt objektivt.

      I min optik er køreglæde målbart ved det der spontane udbrud man som chauffør kan komme med, når man sidder bag rattet af noget ekstraordinært godt og uvægerligt tænker eller ligefrem siger højt for sig selv “hold kæft det her kører godt!”. Der er overhovedet ingen tvivl om, at den fornemmelse havde vi ALLE bag rattet af Lars’ 1966 Lotus Elan, og derfor er den en fortjent vinder.

      Kunne der have været andre biler med i opløbet? Selvfølgelig kunne der det. Men jeg ved at de nævnte alternativer IKKE ville give den fornemmelse: Jeg elsker selv 1750 GTV og Jaguar XK und so weiter, og javist kører de godt. For en sportssaloon og en halvtredserbil. Men de giver ikke dén der fornemmelse – mener jeg.

      Kunne kriterierne og præmisserne for testen have været anderledes? Naturligvis. Men havde der været en racerbane involveret, så havde Lotusen stadig vundet: Dens balance er genial, og det ville bare være blevet endnu tydeligere på en bane.

      Kunne sportslighed have spillet en mindre rolle? Bestemt. Jeg havde jo en Jaguar XJ12 og kan virkelig skrive under på, at den også gav en enorm køreglæde – inklusiv (nogle gange) den der fornemmelse af “det kører jo sindssygt godt”. Men aldrig så intensivt eller ofte som den lile Elan eller for den sags skyld den orange RS eller sågar nogle af de modernere.

      Jeg tænker køreglæde som en ting, der ligesom “at være lykkelig” består af en opsamling af momenter, hvor man har en følelse af, at nu kører det godt og måske ligefrem ikke kan blive bedre. Og så ganger man antallet af de øjeblikke med intensiteten. Så vinder Elan faktisk helt objektivt.

      Som nævnt i videoen var jeg som en af to dommere delt imellem Elan og RS og jeg tror også jeg fik sagt, at RS’eren er en mere komplet bil. Hvilket dybest set vil sige, at den er bedre til alt det kedelige. Det giver så bare ingen point målt på de rene lykkemomenter, vel? En RS vil helt klart være bedre til at klare en tur til Nürburgring med bagage og alt det – men en Elan vil også kunne det, og lur mig om ikke også selv dén tur vil give flere smilende øjeblikke for chaufføren? MEGET teoretisk og hypotetisk spørgsmål, undskyld! Men faktum er, at selv ergonomien i Elanen er langt bedre end man skulle tro.

      Det ER let at afskrive Elan som et legetøj i forhold til alle de andre. Men det er forkert: Den er en rigtig bil og en helt ufattelig kompetent sportsvogn. Jeg vil faktisk gerne bruge ordet genial her. Som klassisk sportsvogn anskaffet til formålet om at skaffe chaufføren køreglæde. så bliver det ikke bedre. Og jeg var faktisk overrasket over både min egen reaktion men ikke mindst over hvor enige vi fem var om lige netop dén bil.

      Men prøv lige at tænk over det engang: Denne 1966’er slog en M3 og en Delta Integrale, som begge er både velkørende og meget nyere og mere avancerede. Og selvfølgelig hurtigere. Ligesom der VIL være situationer, hvor de kører bedre end en Elan. Autobahn og snedækkede hårnåle, eksempelvis. Men på de uperfekte og glatte landeveje som vi kørte på var Elanen ikke bare sjovere, men efter min mening også BEDRE. Det sidste er endda på en måde ligegyldigt, da det jo var den rene køreglæde det handlede om. Og dét leverede den lille Lotus i rå mængder.

      @niels-v, kunne noget endnu ældre være ligeså køreglad? Jamen, det vil jeg egentlig ikke afvise. Men jeg har godt nok mere end svært ved at forestille mig, at noget skulle slå Elan af pinden helt overordnet, når alt fra motor til gearkasse til styring og undervogn og komfort og design er så overjordisk velafstemt.

      @the-real-stig, Elisen var faktisk potentiel i youngtimerkategorien, men faldt for kravet om at alle kandidaterne skulle være fra forskellige mærker.

      @alfa-hahn, BMW’en har ikke en ringe turbo, men slet ingen. At de ældre Maserati og Ferrari og så videre (sjovt du ikke nævner Mercedes, der står for Mille Miglias mest berømte sejr?) skulle køre bedre end en Elan tror jeg er udpræget ønsketænkning, da det jo er velkendt at bilerne dengang havde hver deres svagheder. Men send en testbil herover, så giver jeg det gerne et skud. Husk dog at gadebiler og racerbiler ikke er det samme.

      205’eren var en af dagens største overraskelser, og jeg tror alle var glade for, at vi tog dén frem for den ligeledes nominerede GTI. På mange måder var 205’eren den bil, der mindede mest om Elan – den fungerede bare ikke ligeså godt. Utroligt nok. I min optik understreger det bare hvor fortjent en vinder Elan er.

      Jeg ved det tog Lars flere år at finde den rigtige, men omvendt har han så også haft den i over ti år, @skaanning. Det tror jeg roligt du kan tænke videre over.

    • Virkelig god video – tak for den.
      Dejligt også med et kompetent panel, som taler lige ud af posen.

      At udvælge kandidater er begrænsningens kunst – og I har valgt nogle rigtig fine og interessante biler.
      Som Lotus-fanboy fryder det mig selvfølgelig at se Elan rende med titlen.
      Men jeg er ikke i tvivl om, at alle bilerne er superfede med hver deres kvaliteter.

      205 er bare et godt design – den kigger jeg langt efter.
      Men alle biler (og næsten alle kandidaterne, kunne godt bo her på matriklen.

    • Så er FDM motor classic kommet og man kan læse mere om bilerne. Det er godt nok mange rosende ord min Emma får, den rødmer helt, men heldigvis deles roserne også med de andre biler. Jeg må hellere ringe til forsikringen og få sat værdien op.

      Jeg kunne stadig godt tænke mig en 911er, hvorfor købte jeg ikke den der var til salg i 1980erne hos Center Auto, den kostede ikke spidsen af jetjaweren, men jeg valgte en 1750GTV i stedet til 19.000 kr og det fortrød jeg ikke. I dag ville jeg ikke have råd, måske til Alfaen, der også er steget betragteligt i pris.

  • En handskerumsklapanalyse fra Corvette til Honda Det er ikke hundrede procent videnskabeligt – men det er […]

    • Jeg står gerne ved min udtalelse. Måske den er mere korrekt, hvis man kommer op i noget lidt nyere – særligt fra 90’erne og frem. Der skal virkelig noget til, hvis man skal blive ophidset i en toyota.. Her er et billede fra en corolla, ikke super ophidsende..

    • @Holm
      At man kommer frem og at alting virker er jo dejligt, men ikke noget der hæver pulsen (i hvert fald ikke hos mig)
      Det er lidt som kartofler – det går sjældent galt, men er ofte død kedeligt.
      Jeg kunne dog godt tænke mig en celica-supra, corolla AE82/86, Honda civic 1,5 GT, Prelude, Mitsubishi Sigma, Starion, 3000gt, Nissan Skyline, Mazda 929 osv så det er ikke fordi jeg jeg ikke gider japanske biler (heller ikke dem). M
      Min pointe var bare, at det er normalt accepteret, at japanske biler gerne må være kedelige. Kan være jeg tager fejl? tror det nu ikke.

    • Selvfølgelig gør du det, @stefan – og du har bestemt fat i noget med perioden og alderen. De fleste af mine illustrationer af (det jeg finder) charmerende japanske kabiner er jo af ældre dato. Men faktisk er amerikanske biler fra halvfjerdserne jo heller ikke uden charme og jeg husker da med glæde den Chevrolet Monte Carlo med chrom og åndenåd og velour jeg engang kørte hjem fra Aarhus.

      Kvalitetsfornemmelse havde dén dog hellere ikke, og derfor står jeg bestemt også ved min tekst herover. Jeg synes vi begge har ret!

      Lige netop Toyota Carina af de senere årgange har altid stået for mig som en af verdens absolut kedeligste biler, @holm. Men de ældre Carina kan noget både inde og ude.

      Dette billede skulle være fra en senfirser Chrysler Voyager: Dét synes jeg er fedt og på højde med det bedste/værste japanske! Men det er måske også bare mig.

      Desuden går det bare på looket: Jeg har aldrig rørt ved en Voyager…

    • Smart skal det være. I konens Jaguar XF er der en finger-touch-knap, der åbner handskerummet. Hvem har nogen sinde fundet på den tåbelige ide? Ofte har jeg opgivet at åbne handskerummet.

    • @the-real-stig Jaguar formoder jeg?

      Franske vogne fra 1980’erne og 1990’erne. Hård plast for både øjne, ører og fingre, som knager og brager alle vegne. Samme er gældende for italienske vogne fra samme epoke. Det er blandt andet derfor, jeg har det “lidt” stramt med sydeuropæerne…

    • Som tyskerne så rigtigt siger, Was nicht drin ist, kann nicht kaputt gehen … Vi der kører 2CV lever skam højt på det – og det gælder også handskerumsklapkategorien.

  • Preben blev registreret som medlem 2 år, 4 måneder siden

  • Classic Concours in the Heart of London A sister event to the Hampton Court […]

  • Weekend Matiné Nr. 510 Jeg elsker Datsun! Men har aldrig haft en. Jeg har […]

    • Ja, de guldfarvede Datsun 510 fælge slår Alfa Romeo’s med flere længder – i grimhed :-)

      Hvad er definitionen på “restomods” ?

    • Det ved jeg nu ikke, @alfahahn – men under alle omstændigheder er det jo ikke Datsuns skyld, men den ejer der har købt og monteret dem. Se mandagens artikel…

    • Joeh, der er der faktisk nogle der gør med X1/9’eren, @jakob356 – men bortset fra det har du da helt ret, og det er jo også min konklusion i teksten herover: En Bagheera ER da møgcharmerende og jeg ville sådan set også gerne have een – ligesom så meget andet.

      Kan man kalde den “Poor Man’s McLaren F1”?

    • Matra Simca Bagheera blev præsenteret på Le Mans for 51 år siden – i 1973. Der var nok 100 stk og alle var gule.
      (Var der)

    • Jeg har faktisk altid rigtig godt kunne lide 510’eren. Claus, køb du en st.car og så finder jeg mig den SSS Coupé som jeg altid har drømt om. Den har noget nær de skønneste baglygter man finder på en coupé fra den era… 😎

      I den noget dyrere ende af japaner biler, så er NSX jo også en sand drøm af en bil. Den skønneste motor og sublime køreegenskaber. 👍🏼

      Michael, det var hyggeligt at mødes igen. Jeg fik ganske vist ikke kørt så meget på Store Køredag som jeg havde håbet, men Sorø er nu engang så hyggeligt. I øvrigt spasst med den bordeauxrøde Triumph 2.5 PI – netop den bil har Claus jo ejet hele to gange og jeg ejede den også for snart mange år siden. Skøn britisk 60’er saloon…

    • God historie, @henrik-kjær. Jeg så netop på Le Mans (Classic!) sidste år det skønneste par Bagheera i pastelblå med lignende kontraster i interiøret og på de lækreste alufælge. Jeg var klar på stedet!

      Ja, jeg spottede også VORES gamle Triumph i Michaels galleri, @02anders :-)

    • 2 Celica og flere japanerbiler fra den tid hvor alufælge virkelig ændrede udseendet på bilen, det har været en god dag på internettet.
      De Celica havde faktisk heller ikke nogen speciel prangende motor, men gik langt på gallonen og så godt ud, den gang hvor verden virkelig var af lave og brændstofkrisen var det vildeste der kunne ske i USA.

    • Jeg kan godt lide fælgene på den der Datsun. Der er lidt tyskerstil over dem.
      Ang. ugens “fund” så er vi i min verden lidt ovre i MR2 land (ved godt det er helligbrøde)
      Den kører helt sikkert godt (det har Ayrton vist os) men den er for civiliseret i min verden. Ikke at det betyder så meget for prisen kommer aldrig til at gøre det relevant for mig.
      Noget jeg aldrig helt har forstået er, hvorfor japanerne stopper med at lave biler, der er en succes. Supra, Skyline, NSX. Lidt som hold kæft en god bøf – den dropper vi.
      Er det ikke også lidt snyd, at japanerne gerne må lave dødsyge kabiner, men hvis amerikanerne gør det er det noget billigt skrammel?

    • Tak i lige måde @02anders , vi ses formentlig osse i morgen! Sjovt med den Triumph 2.5 PI og godt, at der bliver passet på den. En af mine venner havde en Mk 2, som var en fornøjelse at køre.

    • Foto kommer her

    • Den forreste Bagheera i dit billede er rigtig flot, @tocoman. Men den (dem) jeg faldt over var et par i lyseblå non-metallak – virkelig en funky farve til den lille Matra. Det er dem på billedet herunder:

      Og nu jeg tænker over det skrev jeg faktisk en lille ting, der knytter sig op af @jakob356‘s holdning om at motorkraft nogle gange er overvurderet – den her: https://viaretro.dk/2023/07/det-er-ikke-stoerrelsen-de-smaa-paa-le-mans/

  • Træftræthed? Nej, ingenlunde! Sæsonen er virkelig i gang nu – men det […]

    • En grund til at skifte fælg/fælgstørrelse kan være at det er svært eller i hvert fald meget dyrt at finde dæk i original størrelse. Jeg selv har været nødt til at køre varevognsdæk for at få original størrelse. Men jeg syntes også det er en fejl at skifte fælge med mindre det decideret er en køremæssig opgradering.

    • Godt input, @jesper-oldrup-hansen: Jeg var som sagt ikke sikker.på det med de 17 tommer – meget aggressiv størrelse for midtfirserne :-).

      @audifirs, helt enig: Det fandt jeg jo også ud af på den hårde måde, da jeg skiftede til TRX-fælge på min 628 CSi. Eller da jeg skulle have 185-dæk i 13 tommer. Så vidt jeg husker skiftede jeg også til de en tomme større krydsegerfælge på min SLC, blandt andet fordi den skulle have nye dæk og 14 tommer-dæk var fire gange dyrere end 15 tommer. Der selvfølgelig kørte bedre. Men igen: Der skal være mening med galskaben og tingene skal hænge lidt sammen.

    • Jeg kunne ikke finde det billede af en Maserati Indy på 17 tommer fælge, som jeg ville bruge som afskrækkende eksempel.

      Men her er i stedet eet af en Merak på 18 tommer! Jeg er ret sikker på, at der ikke er nogle rationelle argumenter for det. Jeg synes også det ser helt tosset ud – men de skal have den ros, at fælgene er lavet i et design, der er forholdsvist tro mod det originale, og fælgene som sådan skriger derfor ikke til himlen.

    • Så kom den alligevel med som (et noget forsinket) ugens fund :-) Takker.
      Mon min 944 så når at komme videre til en ny ejer inden sommerferien trods de efter Claus’ opfattelse, grimme fælge ;-)
      Om de er grimme er heldigvis en smagssag og individuelt – der er vist ikke fældet dom i en sag, mig bekendt. Andet end smagsdommeri og en uddøende race af original polizei …
      Jeg medgiver dog at en 944 ser bedre ud på originale teledial fælge – det skulle jeg nok have tænkt over før jeg smed sprit nye dæk på.

      Måske kan jeg komme ind i varmen igen når jeg kommer kørende i min nyerhvervelse – en fin og original 230CE.

    • Jeg kommenterede ikke forleden, da jeg ikke lige vidste hvor jeg skulle starte og slutte – desuden havde jeg travlt :)
      Det var måske heller ikke blevet det mest positive indlæg, da jeg ikke er fan af MR2 og heller ikke er enig i originalpolizei holdningen til andre fælge på bilen – i dag fornemmer jeg dog en hvis opblødning.
      Min egen veteran har også uoriginale fælge. De er “klassiske” i design, men måske ikke i størrelse. Jeg er glad for dem af udseende, men også de køreegenskaber de giver. Jeg kommer ikke til at køre på 14 diagonal dæk – selvom den nok er født med dem.

    • Jeg er også glad for originale hjul, men lader dog min XJ-S fortsætte på de tidstypiske Wolfrace Slots, med dæk i original størrelse.
      Den næste artikel i serien må blive om dækvalg. Jeg kunne ikke finde på ikke at køre på Michelin X 125R15 på min 2CV (om sommeren), men mine Jags får ikke Pirelli P600 eller hvad det nu er de er født med.

    • Claus…jeg er nødt til at korrigere dig, det var ikke 17″ alufælge der sad på 628eren, men til gengæld et sæt originale 16″ Alpina-fælge, som i de fleste klassikerkredse anses som en upgrade helt inden for skiven… jeg er principielt enig i dine betragtninger og belært af erfaring, så kører klassiske biler bare bedre på moderate størrelser.

    • Fælgene på din 944 er da heller ikke grimme, @holmen – de passer bare ikke på en 944. Der er sikkert andre biler, hvor de vil være en forbedring :-). Fuchs på din nye Mercedes er en virkelig fint lavet fælg, næsten kunst: Tillykke!

      Undskyld, @peter-r: Det var frit efter hukommelsen! Men jeg elskede det look den fik på TRX-fælgene. Jeg indrømmer gerne, at den kørte bedre på de andre…

    • @niels-v, princippet på De Tomasoen dér er eksakt det samme som på den Maserati Merak jeg viste et bilede af længere oppe: Fælgens oprindelige design er stort set bibeholdt, men bare i en større diameter.

      Og jeg mener det samme: For stor diameter både udseendemæssigt og i forhold til halvfjerdserbilers undervogne. Måske medmindre de er modificeret tilsvarende? Det kan man jo ikke umiddelbart se. Nu ved jeg jo godt at den der Pantera også har en voldsom motor, så det kan da godt være den reelt næsten er en restomod – men det er så også en lidt anden genre, synes jeg. Så er vi trods alt derovre, hvor der igen er en idé med tingene.

      Om man så kan lide det eller ej.

    • @Claus Ebberfeld, det var nu også blot lidt godmodigt drilleri fra min side – jeg er helt enig med dig, jeg elsker det ultraklassiske design på TRX-fælgene. I tilgift får man så det fedeste dækmønster på Michelin’erne;-)

    • @anker – passer ikke til mig. Hverken kørestil eller størrelse 😁

    • Jeg er helt med, @peter-r: Og herunder lige et foto af den omtalte fælg/dæk-kombination på en (anden) E24. Bare lækkert!

    • Herunder:

    • @holmen, tankevækkende: For sporty? Måske ville det faktisk hjælpe at komme ned på den originale dækstørrelse. Alvorligt talt.

  • Weekend Matiné Nr. 509 Hvorfor kører du egentlig ikke i en MR2? Det er […]

    • Back in 1987, an MR2-owning friend of mine lent me his keys to try the car out as I was contemplating buying one, and I have to say it was a fantastic drive, with more than adequate performance and cornered as if on rails. It also looked – still looks – very cool, and I was sorely tempted, but in the end my head over-ruled my heart as it just wasn’t practical enough; I would have needed a second car and simply couldn’t afford to run two cars then. Good ones are starting to increase in price but still available for reasonable money. One of my favourite Japanese classics.

    • Indeed a 1st gen MR2 is a very nice car and the wrapping the crisp 4A-GE engine deserved!

    • @tony-wawryk og andre: Jeg prøvekørte en kammerats MR2 i 2015 og skrev en artikel om det med overskriften “Den Perfekte Sportsvogn”, intet mindre – så jeg er enig, det er en fantastisk fin lille lommeraket. Og ja, jeg tænker stadig over svaret på spørgsmålet om, hvorfor jeg ikke kører i sådan een…

      @mslund, den med “leasing er den eneste realistiske mulighed for mange” er lidt af en udmelding, og jeg tænker de folketingsmedlemmer der vedtog afgiftsændringerne godt kunne finde på at slå det hen med “har man råd til en bil til 700.000 kroner, så har man også råd til een til en million”. Det er i hvert fald omtrent det abstraktionsniveau jeg forventer af dem. Hvor de så belejligt glemmer, at de 300.000 er en dummebøde til rockerne i SKAT, idét veteranafgifter som @jakob356 skriver ikke kan refunderes. Sidste gang jeg skrev om emnet tror jeg nok jeg nævnte, at hvis man bare kunne få dem refunderet ved eksport, så var skaden ikke nær så stor. Vi HAR jo nu engang nogle vilde afgifter herhjemme.

      Medmindre man kører på el, selvfølgelig. Men det er jo en anden snak.

    • Det var måske smart lige at linke til den omtalte artikel om MR2’eren også: https://viaretro.dk/2015/06/den-perfekte-sportsvogn-toyota-mr2/

    • Det er eksakt den diskussion, som er nødvendig at tage @jakob356. Allerede da den seneste ændring i veteranafgiften blev indført, stod det klart, at der var et problem, som bare bliver tydeligere som tiden går. Der står vi bl.a. med Porsche 964, hvor leasing er den eneste realistiske mulighed for mange. MhS skriver også om det i deres seneste nyhedsbrev fra maj https://motorhistorisk.dk/nyhedsbrev/stor-stigning-i-veteranafgiftskroner-til-statskassen/

  • Ferrarifredag på budget: Findes det? Hvis budgettet er stort nok er svaret ja! I ugens løb kom der en […]

    • Der er mange kontraster på en rød/sort Mondial. På en sort eller mørkeblå bil jævnes det ud og bliver mere harmonisk. Hvis der oveni er lyst læder indenbords, bliver det da en meget fin bil.

      Du glemte vist 308 GT4 :-)

    • Du skal have med i ligningen, at der er en kæmpe forskel på Mondial og Mondial T når det kommer til service m.m. T-modellen skal (som på 348) have motoren ud for at skifte tandremme, og det mener Ferrari at man skal gøre for hver 36 mdr., eller 30k kilometer.
      Den oprindelige Mondial, der baserer sig på 308/328, har motoren på tværs, og kan serviceres uden at skille hele bilen ad, så lige i tilfældet Mondial, vil den klart være min anbefaling – især til en førstegangs Ferrari køber.
      En 365 GT4 er super lækker, men at købe en med død motor, bliver dyrt. Sikkert rigtigt dyrt, da det med ret stor sandsynlighed ikke kun er motoren der skal have lidt mere end bare et eftersyn.
      En 308 GTB i Euro-spec, med karburatorer og tørsump er nok den bedste “investering”, da den både er sjælden, fantastisk flot, kører rigtigt godt, og faktisk er både driftssikker og (i Ferrari sammenhæng) relativt billig at servicerer.

    • Jeg er nok – når jeg tænker mig om med mine objektive hjerneceller – mest enig med @klaus-r. Mit problem i den sammenhæng er, at min hjerne tilsyneladende er domineret af ikke-objektive celler, hvorfor jeg stadig ville vælge en blåmetal 365 med blåt læder! “Don’t try this at home”, som de siger i nogle sammenhænge på drævende amerikansk…

      Når det er sagt er @alfahahns pointe også rigtigt god: Havde den Mondial været mørkeblå, så var det noget lidt andet. Og havde dén så haft blåt læder – ohlalaaa!

      @jakob356 har også fat i noget med 2+2, som også er en løsning jeg er stor tilhænger af. Hvorfor jeg bevidst lod være med at nævne 308 GT4, som både er mere veteran, billigere i enhver sammenhæng OG pænere.

      Alle disse eksotikeres problem i den virkelige verden er vel, at for eksempel en Porsche 924 Turbo koster en brøkdel, og er en bedre bil (hvis vi vel at mærke taler om en 924 Turbo og ikke den almindelige s-liters)? Hvorfor jeg lidt må gentage mit spørgsmål: Handler det her overhovedet om at være en god bil? Nej, det mener jeg faktisk ikke har ret meget med sagen at gøre.

      Og det er sådan jeg igen ender ved 365 GT4 2+2. Men jo, jeg nævner gerne 308 GT4 i rulleteksterne :-)

    • Subjektive hjerneceller kan være ret farlige Claus….. Men en 308 GT4 kunne dog godt indgå som en løsning. Teknisk set er det jo en forgænger til Mondial, men selv da den var ny – og ganske upopulær – var den bedre og pænere end en Mondial. Og i dag er den ved at være en ægte klassiker.
      En 308 GTSi er nederst i 308 hierakiet, og en US-spec 308 GTSi er allernederst. Den har, med rumpetten nærmest under vandskorpen, 200 HK, og vejer i US-trim allermest af alle 308 modeller. Den kører glimrende, og Bosch K-indsprøjtningen gør den letkørt, men absolut ikke hurtig – og så mangler den totalt den FEDE lyd fra karburatorerne.
      Den er fin hvis man bare vil have en 308 til at cruise op og ned ad Strandvejen, men det er så også det den kan…..En flotteste 308 er en GTB, og den fedeste har 4 dobbelte Webere og tørsump.

    • Ferrari er verdens mest profitable bilproducent, @oluf. Man kan jo lige tænke lidt over hvorfor :-).

  • Filip Gravesen lavede en statusopdatering 2 år, 4 måneder siden

    Er nyt medlem , men står dog stadig registreret som ikke medlem ?+ :-)
    Får vi noget mere at vide om turen den 22.6.24 som ifølge kalender er planlagt ?
    Bedste hilsener Filip Graversen

  • One-off onsdag: Furia-BMW Det bliver næsten ikke mere […]

    • Ikke et dumt bud, @alfa-hahn: Så skal man bare skifte de upassende fælge og sidespejlene og sætte en scudetto på – så har man faktisk en fin fattigmands-Furia-Alfa Romeo.

      Med rødt felt ved 5.000 omdrejninger, men det kan man jo fikse hen ad vejen…

      …når man har fået den hjem fra Brasilien og synet i Danmark, eksempelvis.

    • An interesting story about a car I’ve never heard of, and both road and track versions of the Bianco look pretty cool, in my opinion. The green one you mention, Claus, does indeed look tremendous – and I don’t generally like green on cars other than the British Racing variety – as does the red one for sale. ViaRETRO is educational as well as fun!

    • @Claus, har bestemt ikke noget imod sådan en fattigmands Alfa, synes den er spændende og flot. Største problem er nok at få den synet i Danmark, – hvis det er dét man vil. Motoren kan opgraderes, som du skriver, men det kan være at 1600ccm og ca. 100HK føles rigeligt :-)

    • Måske skal man se sådan en Bianco i virkeligheden (gadeversionen). Men umiddelbart ville jeg nok hellere have en VW SP2 hvis det absolut skal være en brasilianer :)

    • Motoren kunne svagt ligne en M42 (fra E30 318iS)
      136 HK fra fabrikken.

    • Hmmm, tak for buddet, @jeppe. Men dén motor ville godt nok være et mærkeligt valg, da den jo slet ikke fandtes i 1970, da Furiaen var ny. Og hvis den er i originalspecifikation også har færre kræfter end de fleste tunede M10’ere jeg har hørt om.

      @alfahahn, heller ikke jeg: Du kunne jo finde en Alfa-bokser og lægge den i din Bianco – så begynder det virkelig at ligne en fugl :-)

  • Når garagen overgår huset Kender I det med, at en ejendomsmægler kun viser huset og ikke de øvrige b […]

    • Skulle for et 2-3 år siden ha mit hus vurderet pga omlægning af lån!
      En af de lokale ejendomsmæglere troppede op for at udføre opgaven! Vi bor i et totalt nyrenoveret byhus i den indre by her i Rudkøbing ! Han vurderede huset, og jeg spurgte om han ikke ville se garagen! “Nej, tak, den regner vi ikke med!”Jeg stod måbende tilbage,og tænkte ” What!!” Garagen er på 60 m2 ,nybygget, flisegulv med gulvvarme og afløb, koldt og varmt vand, samt luftaffugter!
      Jeg kender folk, der vil gi et stykke af deres højre arm for sådan en garage!
      Nå, men jeg fik alligevel min vurdering, og har senere undret mig, når jeg så annoncer fra samme ejendomsmægler, hvor han fremhæver en garage!

      Hilsen fra den virkelige verden!
      Henning Hjorth

    • Nå, der var garagen!

    • Din ejendomsmægler lyder ikke som en bilmand, @henning-hjorth :-)

    • Bilen under dækkenet ligner en TVR 😉

    • Hmmm, ikke umuligt, @ole-wichmann: Det passer ind i temaet med MGA – og i huset er der chesterfieldmøbler og masser af mørkt træ :-). Jeg så dog ingen bomberjakker hænge på knager nogen steder.

    • Indehaveren af garagen (og huset) har lige meldt sig ovre på det såkaldte Facebook, og oplyser at garagen er 100 kvadratmeter, og at han har haft otte (!) biler stående derinde på een gang.

      Det er to gode nøgletal!

  • Weekend Matiné Nr. 508 Danmarks to største biltræf indenfor de næste to we […]

    • Den grønne Samantha har jeg før beundret på Classic Car Park til Classic Race Aarhus, det var tider…
      De er megafede de skræddersyede italienere, hvis man kan finde en. Jeg så en gang en Innoscenti roadster baseret på en MG Midget ved Nationalbanken i Kbh. Senere så jeg den til salg som projekt med en del rust. Ærger mig lidt over at jeg ikke købte den…
      Jeg har haft en hvid Spitfire Mk2 med sort kaleche, den var fra 1972, så er nok ikke en af dem på billedet. Men hvad laver alle de Spitfire der. Kunne de ikke sælge dem eller strejkede udskibningsafdelingen? Det sidste er slet ikke usandsynligt!
      Det Mercedes interiør er da godtnok det mest blærede herreværelse. Hvis den stod i min garage, sad jeg altid i garagen…

    • The FIAT Vignale is a lovely thing – I’ve never seen one in the UK, even at Italian-themed meetings, though I have seen a few other Vignale-bodied FIATS here, possibly my favourite being this 1957 FIAT Vignale Wonderful (yes, they called it that) that I saw at the Hampton Court Concours a few years ago. Notable not just for it’s beauty, but also for having a very early (if not the first?) Targa roof arrangement.
      And your old 1500 Coupé, Claus – I like that a lot!

    • Oops – forgot the photo….

    • Der er trykt en speget historie om import af Fiat Samantha-en til England i seneste udgave af Classic & Sportscar, for dem der vil læse mere.

  • Frække farver på den pæne måde Faste læsere vil vide, at jeg altid har advokeret […]

    • Just about my favourite exterior colour on a classic is yellow (per my BMW 2002), but most of the yellow cars I have seen had a black interior (as did mine), which is not my favourite. A combination I really like is red exterior with tan leather interior – Mercedes SL’s of all generations carry this combination exceptionally well – in fact this might just about be my favourite combination, though blue/grey also work well, as on my 911.

    • That combination sometimes appear to be trademarked by Ferrari, @tony-wawryk!

      Green-over-brown er nok i sidste ende min egen favorit – til de fleste biler. Men ikke til alle, eksempelvis ikke Scimitar GTE:

    • Farvekombinationer i ens klassiker betyder mucho meget.
      Er stadig fan af komboen her – og så er den ikke som de andre 🙏

  • A Spanish Surprise: Salamanca Or “World Heritage Site also has Auto Museum”: Our British […]

    • @niels v – with regard to the Muntz, it seems they don’t all look the same – see photo – though most of them do have the front bumper arrangement of the one in the photo you posted. As to the number, which comes from the museum, the word “believed” is the key here ;-).

  • Ikke alle Pandaer er elskede? Alle faste læsere ved, at hele ViaRETRO-redaktionen elsker Pandaer: Giugiaros […]

    • Anden generations Panda har givet liv til mangen en konebil. Den har nemlig leveret platformen til den meget populære kvindebil Fiat 500. Men kvinderne i min familie kan ikke lide Panda (heller ikke generation 1) men elsker 500 og tror ikke på at 500 og Panda har noget til fælles.
      Den nuværende 3. Generation betragter jeg mere som et facelift af generation 2.

    • Jeg har altid kunnet lide Panda. En af mine soldaterkammerater kørte i en i midtfirserne – den med den mindste motor, ‘campingsæderne’ og alle de andre billige løsninger. Den var charmerende. På samme måde som en Mehari, en 2CV osv. Og så fik Viaretro mig til fornyelig igen at drømme om en 4×4 med spansk mad og vermouth. Panda ‘2’ havde min svigerfar – og jeg elskede det firkantede korte design. Og den kørte dejligt. Så dejligt, at min hustru og jeg fik lige så meget lyst til en Panda som til en gammel 500 på vor tur til Sicilien for et par år siden. Dernede er der masser i dagligt virke. Slutteligt husker jeg et engelsk bilblad, der for 10-15 år siden havde en Clio V6 og en Panda 100 til test på walisiske, våde efterårsveje. Clioen var sjov, men de var også glade for at have overlevet efter hver køretur. De konkluderede, at Panda’en var næste lige så sjov – og meget mindre farlig….

    • Den første Panda var fuld af gode og nyskabende ideer. Den anden Panda var skabt af FIAT’s egne designere (mit gæt er, at det var samme hold, der stod bag Multipla) konservativt præget og med stor fokus på omkostninger – dermed uden spræl. Tilsyneladende havde det også fundet vej helt ned i konstruktionen. Panda II endte med 0 stjerner i crashtest, og FDM direkte frarådede at købe bilen. Det undrer mig, at et stort firma som FIAT ofte laver en decideret “skævert”.
      NB. Den nuværende 500 blev i første omgang skrinlagt af direktionen. Med en ny ledelse blev den trukket op af posen – og reddede FIAT.

    • Tror jeg, i forhold Fiat Panda 2, slår følge med @ole-wichmann s kvinder og @keld på vejen ud😉

    • I et nogle hårde bananer, d’herrer! Jeg er selv mere på @jakob356’s hold. Det hjælper nemlig IKKE at være livsstilsekspert.

      Men lad mig lige præcisere: Ingen Berlingo til mig!

    • Panda 169, som anden generation hedder, har vi en af i familien. Den kører som en drøm!

      Jeg har kuns lovord at sige om den. Super lille bil, selv med 1.2-motor og 60 hk. Mere behøver man faktisk ikke i en Panda, selvom jeg da gerne gad have en 100HP. Jeg elsker dens joystick-gearskifte, det er SÅ fedt at køre med.

      Lige siden anden generation kom på markedet, har jeg været vild med den.

      Glem modellerne med 4×4, de er latterligt dyre, i hvert fald da de var nye.

      Vores har desværre kun det mest basale udstyr, som dog tæller City-styring, kørecomputer, antispin og centrallås. Desværre ikke det store glassoltag.

      Senere 1.2-modeller havde 69 hk.

      PS: Det er ikke vores på billedet.

  • Weekend Matiné Nr. 507 Skulle jeg virkelig have beholdt min gamle […]

    • Når vi snakker kendte ejere af BMW 507 kunne også nævnes John Surtees, verdensmester adskillige gange på motorcykel og en enkelt gang i Formel 1. Efter at have sikret MV Agusta deres første 500 cc VM titel i 1956 forærede fabrikken ham en ny 507 som tak for indsatsen. Han må have været glad for den, for han beholdt den frem til sin død i 2017. Året efter solgte Bonhams den for næsten 4 mio. engelske pund.

      https://www.bbc.com/news/uk-england-44826858

    • @Jens, yes, John Surtees would be the first 507 owner I would think of, ahead of Elvis or Stuck, though that may just be because I’m British. Whatever, for me, the 507 is an all-time great design, one for my dream garage.

      Interesting point about Peugeot ignoring the BMW series of three-digit model numbers containing a zero, yet jumping all over Porsche for the 901. I wonder what made the difference, does anyone know?

    • Til persongalleriet over kendte ejere af BMW 507 kan jeg supplere med, at vi i vores egen lille andedam havde en hvid 507-drøm med hardtop (ca. 1958-?) tilhørende HKH Prins Peter af Grækenland og til Danmark.
      Når prinsen jævnligt var i DK, blev hans GB-registrerede 507 vedligeholdt hos SMC A/S i Lundtoftegade på Nørrebro. Senere flyttede han ind på Lille Bernstorff i Gentofte.
      Ved sin død i 1980 blev prinsen begravet i slotshaven eskorteret af officerer fra Livgarden. Hvor ”507-drømmen” endte sine dage vides desværre ikke!

    • Spændende info @Axel og så i mit eget hood. Kunne være interessant at vide, hvad der er blevet af bilen, som du skriver! Så nu ved vi, at der også har været 507 med en vis tilknytning til Danmark.
      Vi ved jo, at der har været og fortsat er en dansk indregistreret 503 (direktør Illums).

    • Peugeot 504 er et herrekøretøj, kører som en drøm med dejlige sæder og med et soltag der virker. Jeg har haft en årgang 1970, en 1972, en Van, en Pick-up med dieselmotor og en coupe – alle dejlige biler og apropos Ebberfeld’s udtalelser om at beholde en yndlingsbil, fortryder jeg salget af coupe’en, men det var desværre nødvendigt på det tidspunkt.

  • Hvilke biler ser bedst ud på stålhjul? Det var en misfornøjet kommentar fra en […]

  • En værdig afløser? Jeg har altid foretrukket Mercedes-Benz 190E rent […]

    • Hej Claus
      Nu må du sgu snart holde op, din konstante og gentagne lovprisning af din Alpina har været svær nok ny kapere, men nu lovpriser du den mest kedelige og uinteressante morfarbil, MB 190E, en bil der værken designmæssigt eller teknisk gør sig bemærket på nogen som helst måde – Gab !!!!
      Hvis jeg ikke skal miste min sidste respekt for din bilpassion må du tage dig sammen !!!
      Søren

    • Det kan kun være en forsinket aprilsnar fra Claus´s side. En standard Mercer 190 er så kønsløs som noget kan være. Havde det så været udgaven med Cosworth motor og mange ventiler, men nej. Kig videre Claus.

    • Hvad?!? I er begge så hårde I tonen at det er MIG der tror, at I laver sjov :-). Særligt vendingen “en bil der værken designmæssigt eller teknisk gør sig bemærket på nogen som helst måde – Gab !!!!” er jo slet og ret forkert?

      Men på den anden side: Selvfølgelig kigger jeg videre, @torben…

    • Design er jo en smagssag, men i min verden skal det være en ganske speciel 190, der skal til, før den kan konkurrere med en E30.
      Men tillykke med din bil Claus!

    • Giugiaro nævnte engang MB 190 som én af de biler, han gerne selv ville have designet – det er om noget en cadeau.

    • En standard 190 ER en morfar-bil. Men en morfar-bil kan også have sin charme. Det kræver naturligvis at den ikke har alufælge, men hjulkapsler. At den ikke er sænket. At den ikke har store, brede dæk. At den ikke har spoilere. Etc etc. Den skal stå HELT ren. Gør den det, vil dens kedelighed gå fra at være…ja, kedelig til at være særegen og speciel i en verden af røde porscher – billedligt talt.
      Hvis jeg kunne have 5 hobbybiler, gad jeg godt en standard 190. Men ikke en af de hidsige modeller med spoilere og lir. Alt for meget her-kommer-jeg-gøgl for en lille intro-mercedes. Ikke ulig Fru Hansen nede fra gadehjørnet, der i en alder af 58 oversminker sig og valser rundt i lårkort og push-up bh.
      Ja, det er jo subjektivt!

    • Jeg tror også farven spiller en rolle. Hvor er den hentet hjem fra og hvad koster den at få indregistreret i Danmark med de nye afgiftsregler?

    • Det er ikke fordi sådan en e30’er er nogen designmæssig åbenbaring. Jeg synes det i hvert fald ikke!

      w201 har jeg altid godt kunnet lide, men den skal have en ordentlig motor, ellers er det lige fedt.

      Det skal den også, hvis du skal have en @ce, 2.3-16 eller en række-6’er, ellers er det lige meget. Ikke en 2.5-16.

      Desuden læser jeg mellem linjerne, at du er så ovenud begejstret over din Alpina, at du dybt inde i din kevlarsjæl bare ikke vil af med den. Så hvorfor overhovedet spekulere i de baner?

      Det kaldes psykologi, og jeg ved, når nogen roser en bil til langt op over skyerne, at så er det et kærlighedsforhold, som varer livet ud!

      Enhver psykolog og psykiater vil sige det samme som mig: Behold Alpina’en!

    • @robin, nu kan jeg jo bare godt lide biler – og det er dybest set det jeg skriver om og derfor jeg gør det. Især dem jeg godt kan lide. Og dem jeg drømmer om. Og andre drømmer om. Og ingen drømmer om. Det er ikke nogen undskyldning, og det kommer der heller ikke – det er bare sådan det er.

      Jeg er med på, at vi har forskellig smag, og sådan skal det jo også være – ellers fandtes der kun een bil, og det ville være trist. På ViaRETRO er der normalt også være højt nok til loftet til at man kan skrive ordentligt hvorfor man mener noget (andet) – sagligt, velbegrundet og måske ligefrem konstruktivt og lærerigt for os andre. Som du selv gør.

      I designspørgsmål ER det svært at være objektiv, og det fremgår måske ikke tydeligt af min tekst, at min beundring for 190E ikke kun er en rent formal sag, men går på selve kvaliteten af designet: Dét som Giugiaro sikkert også hentydede til og som @jakob356 påpeger. Mercedes’en er bare mere helstøbt, skarpere og mere moderne. OG kønnere, @claus-n. Hvis jeg skal være fair og pege på en designmæssige mangel også, så kom den jo kun med den ene karosseriform limousine – hvor E30’eren fandtes med to og fire døre, som cabriolet og som stationcar.

      Og javist kan 190E’eren da være en morfarbil. Men pudsigt, som det kommer til at lyde ligesom når en E30 er en tre-tyrker-i. Som om det er skidt? Det er bare sådan det er. Eller var. I dag ser man jo yngre klassikerentusiaster i begge modeller, så jeg er sikker på, at begge har begge fremtiden for sig.

      En god 190E har måske endda mere potentiale, da de simpelthen er billigere i dag? Eller er det bare en afspejlning af det, som min tur herover også viste: Der er mindre spunk i sådan en Mercedes. Og ja, mere morfar. I hvert fald med de små maskiner.

      Men selv en 2.3-16 koster en brøkdel af en M3. Det var i virkeligheden også sådan een, min Alpina burde sammenlignes med. Men nu var det bare ikke lige sådan een, jeg fik nøglerne til.

      Så her er en idé: Hvis nogle vil have mig til at skrive om noget andet, så kan de jo stikke mig nøglerne!

    • FED sidste kommentar Claus..Stik mig nøglerne..

    • Jeg ønsker bestemt ikke, du skal skrive om noget andet. Jeg læser, det du skriver, hvis jeg finder interesse for emnet. Og det gør jeg altid med Alpinaen og en w201. Ellers springer jeg videre til næst emne.

      Jeg synes, det lyder som om, at du virkelig virkelig er meget meget glad for din Alpina, derfor skrev jeg, at du bør beholde den. Også med glimt i øjet, jeg skrev, som jeg gjorde. Længere er den sådan set ikke.

      Om du kan leve med en morfar w201, eller en hvilken som helst anden “morfarbil”, skal du naturligvis afgøre med dig selv.

      Det hele er dit eget valg.

    • When the 190 first came out, I wasn’t very impressed – I thought it looked too plain to carry the three-pointed star. However, in recent years, it has grown on me, and I’d be quite happy to own a 190E, with the 2.0-litre engine as a minimum, and with the 2.5, maybe even above an E30 325i…

  • Hent mere