• Hvis jeg vandt i lotto, ville jeg ikke tøve et sekund med at ringe til Fergus og bestille en Supercat. I mine øjne den fedeste restomod der findes!

    • Jeg kan meget bedre lide den nu end før din video. Fremragende !
      Det jeg synes mindst om er de voldsomme og meget lidt diskrete skærmforøgere, men jeg står nok alene med den opfattelse, for langt de fleste fotos gør hvad de kan for at fremhæve dem.
      Hvis man vil høre vrælet, er der et par sekunder i denne video startende fra 02:46

    • Jeg må indrømme at jeg bliver barnlig glad af at høre næsten al lyd fra Bathurst 1985

    • Det er jeg glad for at høre fra netop dig, @leo-jensen, da jeg anser dig som nærmest en slags ambassadør for den originale XJ-S.

      Og der er meget mere lyd med den her i diverse optagelser fra Goodwood: https://www.youtube.com/watch?v=hObz_9PJWfQ

    • Ikke en dårlig titel at få hæftet på sig, @ce.
      Og ja, jeg har eksempelvis skiftet mine 215/70R15 til den originale størrelse (205/70R15) og er godt tilfreds med det.
      Jeg har også haft mellempotterne erstattet af ‘lige rør’ og fortrudt, da det støjede for meget ved motorvejshastighed.
      En ting har slået mig efter også at have set Harrys video på YouTube: Man har fjernet benzintanken fra den oprindelige placering og derved opnået mere bagageplads. Hvor er benzintanken placeret nu, og er der stadig 500 km i tanken ?
      Her min egen lille video. Uden mellempotter og trods det rimeligt støjsvag. Med automatgear går den hurtigere end jeg kan skrive her i første gear ;o)

    • Rigtig god video. Hvis finanserne var til det havde jeg købt en. At tage en i min optik super bil og gøre den endnu bedre er en hyldest til mærket og modellen. Som der bliver sagt enten elsker man den eller det modsatte.

    • Er egentlig erklæret purist – men den kan et eller andet. Måske er det bare nutidens vildskab og V-12 vrælet fra en tunet pre-HE – men det virker på mig…

      Det med V12 GT manuel… ja, der var ikke mange valgmuligheder – men heller ikke mange kunder. I de 4 år hvor det var muligt med V12 manuel – blev der solgte 286 stk. I hele XJ-S levetiden blev der solgt 115.000 – så omkring 0,25% af solgte biler med V12 manuel, gjorde det et connoisseur-valg (pæneste måde at formulere en fiasko salgsmæssigt). Kunderne var et andet sted.

      Automatik eller manuel – det er 2 helt forskellige køreoplevelser i samme bil… der er da også en god del, som vælger at sætte en moderne manuel kasse i deres auto.

      Men tilbage til spørgsmålet – jeg kunne godt – men ville ikke sende min egen over til restro-make-over.
      Men der er massere af billige donor biler, som ellers ville blive hugget op (og så må man gerne i min optik)

    • …og en venlig tanke til Bob Tullius og hans Group 44 – som vel lagde grundstene til at XJ-S blev “opdaget” som en racerbil af Jaguar/TWR

    • God pointe med Tullius, @lars-torp-madsen: Ham har jeg jo altid beundret, da jeg oprindeligt kom ud af Triumph-lejren, og det gjorde han også.

      @casper, jeg synes du rører ved noget essentielt for en god restomod: Originalen må ikke have været perfekt!

  • Enzo, Villeneuve & Turbo = Sejr! Og vi taler vel at mærke gode gamle Enzo Ferrari, Gilles og […]

    • Hmm, jeg er åbenbart alene om at være grådlabil over den her film – akja. Men jeg var også rørt flere steder i “Rocky”, selvfølgelig. Måske er det bare mig.

    • Nej Claus. Du er ikke alene. Forskellen er blot, at jeg ikke har taget Ferrari-kasketten af endnu. 1980’er æraen med Ferrari Turbo og Villeneuve var fantastisk. Tænk at kunne vinde i Monaco 1981 med så vild en turbo F1. I modsætning til dagens Formel 1, som pga. bilernes nuværende pålidelighed og dækstrategi er kedeligt og forudsigeligt, var firsernes formel 1 helt uforudsigeligt. Motorer sprang i luften og bilerne løb tør for benzin. Find klip fra Monacos Grand Prix 1982, og se at de fleste biler løb tør for benzin på sidste omgang, og faktisk blev klassificeret, selvom de ikke så målflaget. På trods af Villenueves og Palettis endeligt i 1982-sæsonen, var den en fantastisk formel 1-sæson. Mange vindere, og en Keke Rosberg, der kun vandt et løb og alligevel blev verdensmester. Så også i denne sammenhæng er retro bedre end nutiden. Gerne flere artikler om retro-formel 1, selvom de ikke afføder så mange kommentarer.

    • Rart at høre, @tocoman – tak. Og jeg er HELT enig i 1982-sæsonen, som man sagtens kunne lave en film om.

  • ViaRETRO wrote a new post 12 måneder siden

    Weekend Matiné Nr. 577 Folkesportsvognen er et genialt koncept. Nu har vi een […]

    • …hvis den ikke er grøn nok, så må det være denne:

    • Jeg har også i mange år drømt om en 911 og var tæt på i starten af firserne da jeg byttede min Alfasud til en 1750 Bertone hos Centerauto i Egå og forhandleren spurgte om jeg hellere ville købe værkførerens 911. Jeg skulle give 15.000kr for Alfaen men noget over 50 for Porschen, som studerende afgjorde det sagen. Det var en rødlig G model og jeg synes dengang kofangerne var grimme husker jeg.
      Det er gået med 911 som med Y stole, PH lamper, Bojesen aber og meget andet, når det bliver noget alle vil have og mange har så bliver det knap så interessant selv om produkterne er tidløse, ikoniske og – ja lad os bare sige det højt – fantastiske.
      En tidlig 911 Targa til mig når jeg vinder i lotto tak, gerne grøn.

    • Njah, det startede faktisk et andet sted, @ole-wichmann – nemlig på min ferie. Meget passende afbræk fra supersportsvogne, faktisk – men jeg synes alligevel det er svært decideret at blive træt af dem :-)

      Angående Michaels kommende harjeg genlæst hans tekst og synes ikke jeg kan se, at hans nye 911 skulle være nyere? Men det er måske bare mig. Det vil dog undre mig, da han jo for nyligt har anskaffet en nyere brugt BMW, der er lidt af det samme. Jeg kan jo (desværre?!?) ikke diktere hvad han (eller andre: Selvom det kunne være interessant…) skal købe, men i det mindste er det mig der er redaktør, og jeg kan da hurtigt indføre en regel om, at man kun må skrive om een vandkølet bil! Jeg tror dog ikke det bliver nødvendigt, for så affældig er han jo ikke :-)

    • @lars-d, alt andet lige tror jeg faktisk alt ER lige: Alfaen er også en fantastisk bil og er jo også blevet meget dyrere. Da du under alle omstændigheder (jeg kender dig jo :-)) var blevet lykkeligere med Alfaen, så kan jeg ikke se andet end at du har gjort det HELT rigtige. For dig. Hvad andre vil gøre er jo deres egen sag, så at sige.

    • @hc, godt bud: Sælgeren har vist købt fælge samme sted som ejeren af Hondaen, og jeg håber sælgeren af dem er i fængsel nu – men derudover er jeg enig: God pris for en folkesportsvogn med en rigtig Porschemotor. Der er i annoncen dog også billeder af bilen på de korrekte fælge, så de følger måske med? Ellers tænker jeg en dummebøde på 25.000 kroner er passende…

    • Sagen er ikke 100 % klar endnu, men noget af det, som er skrevet herinde, kommer rimeligt tæt på …

    • Hmmmmm – jeg har aldrig været særlig god til den slags gætværk, @mslund, så nu er jeg bare endnu mere mystificeret. Men luftkølet betragter jeg som en selvfølge, det er klart.

    • Jeg har haft flere “folkesportsvogne”:
      Fiat X1/9 5speed – sjov, men rustede. Den var sløv.
      Matra Murena 2,2 – sjov, praktisk og næsten rustfri
      Porsche 924 turbo – lidt kedelig. Den kørte ikke som en sportsvogn.
      og lidt længere oppe i hierakiet:
      Lotus Excel – sjov og praktisk. Rustfri
      Lotus Turbo Esprit – mega sjov, men kompliceret. Dyr at reparere
      Lotus Elise – megamega sjov. Billig at holde kørende. Den er lidt uden for kategori, da den ikke har pop-up-lygter

    • Det er stort set en checkliste i forhold til hvad jeg også synes der er vigtigt, @the-real-stig!

  • Tony Wawryk wrote a new post 1 år siden

    Goodwood Revival thrills again despite the rain Once more we see that racing does not suffer from rain – […]

    • Goodwood Revival, @niels-v: That is where you start!

      And of the many photos by Tony I think the one that says this most clearly is that of a Swiss-registered Triumph Dolomite Sprint in the classic car park: Start by going there – whereever you come from and whatever you drive.

  • Claus Ebberfeld wrote a new post 1 år siden

    Strips er geniale! Jeg har aldrig rigtigt tænkt over det før, men d […]

    • Claus, de findes også i rustfrit stål :-)

    • Ja kabelstrips er så geniale at reparationer med dem potentielt er permanente løsninger.
      På min nu hedengangne MGB GT hillclimb racer havde jeg monteret en Weber karburator købt på dba, hvor speedertrækket var lavet af spinkelt blik og speederkablet trak skævt. Jeg har derfor alt for mange gange oplevet knækket speedertræk eller knækket speederkabel på vej til hillclimb. Jeg har kørt mindst to Munkebjerg hillclimbs på ledningstrips.
      Det er derfor skæbnens ironi, at da jeg kørte med i opvisningsheatet til CHGP med min nyerhvervede Alfa Romeo Spider, hoppede speedertrækket af på vej ned mod chikanen på Hulgårdsvej. Jeg kunne lige holde ind bag chikanen og hoppe ud og sætte det på igen, det tog kun 5 sekunder.
      Det er et kugleled der er for løst. Det er nu fikset (permanent?) med en ledningstrips.

    • Og som om den originale ikke var genial nok, så var jeg meget begejstret første gang jeg så denne type genanvendelige kabelbinder.
      Ved et simpelt tryk udløses palen, og kabelbinderen kan løsnes.

    • HH replied 1 år siden

      Jeg kan kun sige een ting: Der må strippes!

      God aften fra Langeland!
      Hilsen Henning Hjorth

    • @lau-mortensen, der må vi lige have nogen til at forske i, hvornår det patent kom til – for det er ganske rigtigt dobbelt genialt.

      @henning-hjorth, nogle gange er det den ene, andre gange den anden :-)

  • ViaRETRO wrote a new post 1 år siden

    Weekend Matiné Nr. 576 Hvad har Lotus 72, Porsche 917 og Skoda […]

    • Jeg tror stadig Jan Magnussen er lidt bitter over at blive fyret fra Stewart Racing.
      I de glade Royal Pro/Am dage til Copenhagen Classic Grand Prix, rendte jeg ind i Jan Magnussen i Rolners pit telt. Jeg fortalte at min West Highland White Terrier hedder Jackie Stewart. Jan Magnussen sagde “ Kan du ikke sparke den fra mig”!
      Jeg gjorde det meget forsigt da jeg kom hjem, og forklarede Jackie hvorfor…

      Jeg har også oplevet at min yngste datter syntes at det var akavet at blive kørt i skole i en MGB GT med racernummer #49 på dørene. Det var nok ikke kun bilen, men også faderen der var akavede…

    • Michaels fars FIAT 1300 havde reg. nr. BE 22.803. Morsomt nok havde min fars Volvo 544 fra 1962 og hjemmehørende i Rungsted Kyst reg. nr. BE 24.803.

    • @bs, dér kan man også tale om et hus og en bil, der passer sammen – bare smukt!

      @ole-wichmann, typisk Jan Magnussen-comeback! Og ja, selvfølgelig er han bitter. Men når det er sagt er det jo ikke gået ham helt skidt siden, så der er også andet i verden end Formel 1 :-)

    • Der ser ud til at være andre sammenfald @bs. Fik beskåret billedet, så man ikke kunne se Hjortekær huset med built-up taget. Man må lade mine forældre, at stilen måske egentlig passede meget godt sammen …

      @ole-wichmann, min datter syntes også, det var lidt mærkeligt, at hendes far hentede hende og en veninde fra skole i BMW med C.V. Jørgensen “Den store entertainer” på anlægget: “ … Du er international karrieregal på turné med monologer uden mening i. Ja, du har praktisk talt intet på repertoire selvom du underholder eliten ved den franske riviera er du mere død end et fossil … ”

    • Satans også, @ben: Endnu en gang faldet i! Uhyggeligt det omfang det har taget. Beklager meget.

    • In my final year at junior school, aged 10, I played for the school football team, and my father, who worked shifts as a miner, was often able to take me and three of my team-mates to away matches after school, crammed into his Sunbeam Rapier Series IV (I think it was a IV), probably the coolest car he ever owned. They – and I – all loved it. It was dark green with a light green flash along the side. Sadly I don’t have any photos of it – will have to ask my sister if she has any somewhere…

    • jewer replied 1 år siden

      Intet mindre end min første bil! 1976 Sunbeam 1600 Super. Brun. Heldigvis med manuelt gear. Den gule til salg er i øvrigt hér fra byen – står med jævne mellemrum opbevaret samme sted som jeg har min gamle Julle opbevaret. Aner dog ikke hvem ejeren er.

    • I fully understand you @tony-wawryk! I would have loved to be brought to School in a Sunbeam Rapier Series IV too. With the Raymond Loewy design Sunbeam Rapier Series IV and its predecessors from Series I are really great looking cars.

    • Du har ret @Karsten, men tror ikke de fandtes i Danmark på den tid.

  • Claus Ebberfeld wrote a new post 1 år siden

    Ferrari Testarossas fremtid? Jeg ELSKER Testarossa! Og nu endnu mere – efter at jeg har set den nye. Akja, […]

    • Tjah, nu handler ovenstående mindst af alt om investering i Ferrari @troels – for der har netop Testarossa vist, at det kan gå både op og ned. Jeg tænker at aktierne gør det samme? Bare uden noget fedt at kigge på og køre i :-).

      355 GTB som den sidste er interessant: Det var den første med Montezemolos signatur, og hvis det også er den bedste så toppede han for tidligt!

    • Mange af de nye Ferrarier har det svært med at se godt ud.
      Der foregår, i mine øjne, alt for meget, væk er det stilrene og helt galt gik det med SP3!
      Hvis det skal være nyt så tager jeg en Roma.
      Har du plads til en Testsrossa Claus? Står der ikke rigeligt i garagen allerede?

    • Kai replied 1 år siden

      Den røde og den gule, de 2 nye, er det rigtige billeder?
      De virker “alt for rene/perfekte”.

    • Roma er jo også så pæn, at den næsten kunne være en Aston Martin, @jensby. Plads? I princippet ja – men bredden ind i portene bliver nervepirrende. Jeg tror dog godt jeg kan styre det :-)

      Ingen anelse, @kai-bach-andersen: Jeg synes bare jeg var NØDT til at bringe nogle billeder af den nye. Men de sidste i galleriet er fra forhandleren Charles Pozzis lokaler i Paris i debutåret, og de må være taget på film. Lækre farver – og en lækker bil :-)

  • Claus Ebberfeld wrote a new post 1 år siden

    "Fremtiden er dén vej!": Tillykke med 50, XJ-S! Jaguars XJ-S debuterede med en næsten […]

    • Fremragende skriv, @ce. Jeg er måske en smule farvet i min vurdering, men jeg mødte altså ikke mange, måske endda ikke nogen, gamle biler fra hverken Torino, Stuttgart eller Modena, da jeg i sommers trillede 4700 temmelig problemfrie kilometer i min ‘77 XJ-S til Umbrien og retur.

    • Kritikken af manglen på træ i interiøret kan ikke skyldes sammenligning med forgængeren E-type, for den har heller aldrig haft træ. Kun et trærat.
      Xj-S er en skøn bil, jeg har også selv opdaget den sent, men jeg var også meget E-type fikseret!
      Det er egentlig typisk at de Jaguarer der fra ny har prøvet at virke moderne som XJ-S og XJ40, de var ikke så anerkendte i deres samtid, men tiden har været god ved dem, og nu fremstår designet super skarpt!

    • Tillykke tilXJ-S og dens ejere. Jeg har været lykkelig ejer af sådanne en og vil gerne have en igen på et tidspunkt. At eje og køre sådanne en med 12 cyl er helt specielt og svært at skrive om men skal prøves. Synes de er ok bygget og til at leve med. Design finder jeg også i sin helt egen klasse. Med en højde på 189 cm passede jeg lige ind men der var ikke plads til kasket eller benstræk. Pre he altså før he motor kom i, tror jeg var 82, er første generation uden træ og he motoren. Derefter km he motor og træværk i samt en række forbedringer samt facelift i 92 tror jeg nok hvor Ford også var indeover. Modellen var på markedet i 20 år, det taler også lidt for sig selv. Køb en. Mvh Casper

    • Ekstravagance som standard. Ja, det er egentlig ikke helt løgn, og det er fedt.
      Med hensyn til den bedste årgang ? Tja, de tidlige er simple og dermed nemmere at arbejde på. Ingen katalystor, ingen ABS, ingen elektrisk justerbare sæder osv. Alt er selvfølgelig relativt, en jævnaldrende Opel Kadett er selvfølgelig ca. 20 gange simplere.
      Jeg ville nok gå efter en sen HE, dvs årgang 88-90. Vedhæftet det (relativt) simple eldiagram fra en årgang 79-80

    • XJ-S er elegant, men ville ikke røre den med en ildrager – alt for meget British Leyland i dén kabine

    • Jeg må sige, at Jaguar XJ-S er vokset hos mig med tiden. Skal jeg en dag have en bil med 12 cylindre (og det skal man jo mindst én gang i følge @ce) er det tæt på 50:50 mellem Jaguar XJ-S og BMW E31 850i

    • @leo-jensen, du er jo om nogen en fremragende ambassadør for modellen – og en XJ-S på danske plader foran Belvedere er så langt hjemmefra, at det maner nogle af rygterne til jorden. Og dit billede viser jo præcis hvor lækkert designet er ældet – altså på bilen!

      @ole-wichmann, et trærat er faktisk en ofte set modifikation på en del XJ-S’ere – ligesom tilføjelsen af mere træ i øvrigt rundt omkring. Jeg ville også selv ønske mig noget, må jeg indrømme. Men altså: Det kom jo, så en senere model har det.

    • HH replied 1 år siden

      Smuk Vogn!
      Min absolutte favorit er Lynx Eventer! Helst i 6 L!
      Hilsen Henning Hjorth

    • @jakob356, det naturlige navn var selvfølgelig “F-type”, men jeg tror de undgik det netop fordi bilen var en anden type og ikke skulle sammenlignes direkte med forgængeren E.

      Hvilket selvfølgeligt var umuligt at undgå alligevel!

  • Tony Wawryk wrote a new post 1 år siden

    The Hampton Court Concours Delivers Yet Again The tenth edition of this great London-event properly […]

    • A 512 BB with wheelarch extensions and gold wheels: I love it!

      And even though I love the Ligier JS2 as well I must say that parking right next to an M1 doesn’t do it any favours. On the contrary it rather underlines Giugiaro’s genius.

      Never been to Hampton Court and this year didn’t fit my calender either. But I see it is something to behold – maybe next year.

    • Kai replied 1 år siden

      Det Keld siger.
      WOW!

    • The Aston Martin 3S Coupé looks like it really wanted to be a Daimler Dart!

    • @ole-wichmann – the Daimler Dart is better looking!

  • ViaRETRO wrote a new post 1 år siden

    Weekend Matiné Nr. 575 Jeg skulle holde et oplæg om italienske biler på en halv time. Som om det i […]

  • Keld Jørgensen wrote a new post 1 år siden

    Hotel California: Det rullende sommerhus Porsche 911, sommerhus – eller en […]

    • Jeg husker med glæde tilbage på dengang i 80’erne, hvor varevogne ikke rigtig kunne køre stærkt. Dengang kunne man ligge på hjul i modvinden i sin 2CV, og uanset hvor meget varevognchaufføren prøvede kunne han ikke få rystet mig af. Så kom der turboskilte på bilerne, og så var det slut.
      Autocampere har ofte ikke så travlt, så nu er der dukket nye venner op. 2CV’en har jeg jo stadig :o)
      Dejlig fortælling, tak for den !

    • Kai replied 1 år siden

      Jeg tror at det hedder en onesie, den klædedragt du har anskaffet dig.

    • Dejlig beretning fra autocamperlivet.
      Jeg har en kollega der har en T4 Camper og hele deres familie elsker den VW.
      Det ligner da ellers at der er nogen af de der Porsche 911 der har et toilet på bagsmækken 🤡

  • ViaRETRO wrote a new post 1 år siden

    Weekend Matiné Nr. 574 Facelifts er sværere i bilernes verden end i […]

    • Det allerbedste eksempel på en bedre serie 2 er den der hedder Mk2 eller Jaguar MkII.
      MkI er lidt gumpetung, lidt som en Jaguar MkVIIII.

    • En MkII er ved hjælp af primært større vinduer, tyndere stolper og mere krom gjort meget mere elegant og moderne.

    • @ Ole Wichmann jeg er helt enig!
      Synes også Citroen DS blev mere fuldendt med introduktionen af de 2 store forlygter i stedet for de 4 små.
      Mercedes SLK er også blevet pænere med diverse facelift.
      Eksemplerne på dårlige facelift er mange. Rigtig mange.
      Synes dog (apropos forlygter) at den omtale Frk. Andersons facelift gik fint. Omend lidt glamour-90’er-agtigt retrospektivt set…

    • Jeg følger op med Lancia Fulvia hvor serie 2 og 3 i min optik også er kønnere end den første model.
      Ole og jeg kan nok også blive enige om at Serie 2 Coda Tronca Spider er den pæneste version.

    • Triumph Spitfire MkIV er også smartere end Mk I-III.

    • Juhle replied 1 år siden

      Jeg er 100 % me på Multipla’en med dellen…havde den af ny i 2000
      Men kan du finde en benzin i god stand…….jeg tvivler

      Juhle

    • Næ en Ermax diamant som sideblink
      På en Jaguar. (Sommers XK140) Det kan kun være en Volvomand som har valgt denne model. Alene det at den er blevet synonym med Volvo gør at det ser unormalt ud. Men det vil det jo også gøre med fx, en stor, eller lille pil fra Ermax. Skal man være tro så er det vel en fra Lucas, en rund måske, men igen vil det se godt ud. Det er måske årsagen til at Sommers er den eneste danske XK140, + 120 og 150 jeg har set med skærmblink ( i annoncer) Men sikke en antagelse. Er jeg alene om det med at noget, som egentlig ikke er bestemt, bliver en norm. Jeg kan jo få kvababbelse hvis jeg ser en gammel Volvo med et rundt eller firkantet FIAT sideblik, eller det fx. er monteret nede under skærmbuens niveau. Ligeså når der på en 30er bils svulmende skærme vælges VW 1200s skærmblink.

    • Hovedcylinderen på 140’eren – få købt en modern replacement. Det gjorde jeg på min 120’er, som med det gamle 2-kreds system, kan have en tendens til at overbremse på baghjulene

    • JOP replied 1 år siden

      Åhh nej – mine forældre købte i 1984 en ORION 1.6 som afløser for den elskede Audi 80 GL. De gik så vidt som til at sige at der var kommet en ny stjerne til byen… JOP

    • Hmm ja, @jop: Så burde de nok have købt Mercedes-Benz’ bud på en bil i den størrelse – 190E. Jeg håber ikke du har fået permanente traumer…

    • Sandt nok, @nold. Og prøvede med den senere Sierra en virkelig interessant cocktail af modernitet OG konservatisme – hvilket heller ikke var helt rigtigt set. Men den kunne dog både køre rally og bane!

    • Ford gjorde med Orion ikke meget andet end at betræde samme sti, som mange andre. VW havde allerede inden lavet Jetta, en sedan-udgave af Golfen. Bliver vi hos VW, blev Polo til Derby.
      Tilsvarende blev FIAT Ritmo til Regata, Lancia Delta til Prisma, Volvo 340 til 360 og sådan kan man blive ved – fortsæt selv listen over hatchbacks, der blev til sedaner …
      Der fandtes simpelthen et blød hat/morfar-segment. Visse steder i verden blev de desuden brugt som chaufførkørte chefbiler, som jeg selv tidligere har været inde på.

    • Man kan godt nok ikke have været ret chef, hvis man blev kørt rundt i en Orion, @mslund :-).

      Men ellers har du ret, og man kan ved nærmere eftertanke sige det samme om mange af ovenstående nævnte modeller.

    • Det kom(mer) an på, hvor i verden man var/er, @ce . For 10-15 år siden har jeg flere gange i Indien været ud at køre med chefer i den type biler (med fire døre forstås) kørt af chauffør, hvor vi sad på bagsædet. Det var jo fine køretøjer i forhold til en Tuk-tuk, selvom man en enkelt gang måske kunne se en Rolls-Royce Phantom i gaden. Nede i gården ved en kontorbygning holdt bilerne, mens chaufførerne fordrev tiden med at pudse lidt på dem og snak, indtil en chef dukkede op og skulle køres …

    • God pointe, @mslund. Så var Mondeo ikke den første Verdens-Ford alligevel :-).

      Og den med Taunussammenligningen giver endnu bedre mening, @johan-christensen.

      Det gjorde jeg også, @holm. Tror det blev en utroligt kedelig firedørs Mazda i stedet, så vidt jeg husker.

    • Mine forældre købte i ca ‘81 en mk3 Escort i en sart lysegrøn metallic. En rigtig pæn bil, der dog var bestykket med en stødstangs 1100. Den var sløv. Så da jeg hos en Ford forhandler prøvede en 1.6 Orion var jeg meget begejstret over kraftoverskud. Dengang betød det det hele, og jeg gik ikke op i udseendet. Når jeg ser billeder herover, er jeg rystet over de forfærdelige proportioner i Orion. Der er Escorten så fantastisk meget pænere. Jeg kommer heller ikke til at drømme om en Orion.
      Ps. La kom fra Sydamerika som foreslået.

    • Det med “chef biler” er vel bare en form for snobberi.

      I mit job som leder (og medejer af virksomheden), var en typisk chefbil Audi A4, Audi A6 eller BMW 320.

      Så da jeg valgte et VW Golf, rynkede chef kollegaerne lidt på næsen, men det var mit behov og det jeg havde lyst til.

      .. og jeg går heller ikke med Rolex ur, men med Omega :-)

      .. og når de så prøvede den…, så kunne de godt se logikken :-)

      Tro mig, det gav respekt blandt medarbejderne, kunderne og leverandørerne, at jeg som leder kørte Golf.

  • Claus Ebberfeld wrote a new post 1 år siden

    Matematisk mandag: Mest KM/H for pengene er en Renault Megane?!? Det ville jo slet ikke være noget problem – hvis ikke lige denne Megane var en […]

    • Men det er jo ikke klassiske biler …

    • Dejligt med læsning i “faste” magasiner. Tak for dit perspektiv til artiklen. Det bliver spændende at se, hvor betegnelsen “klassikere” leder os hen om ti år.
      Angående magasiner og Toyota MR2, fik jeg fundet nogle gamle Bilen Motor og Sport blade frem, hvor “den nye” Toyota MR2 var til test. Du har sikkert også læst den artikel fra dengang. Det er sjovt at genlæse nogle af de gamle tests fra da bilerne var nye og som vi i dag betragter som klassikere

    • Sig lige det igen, @alfahahn – M3 og Delta er ikke klassiske biler? Den første Delta kom i 1979. Og hvis du ikke anser M3 som en klassiker, så har jeg medlidenhed med dig.

      Elisen bliver een af de helt store – helt sikkert.

    • Det synes jeg også, @thomas: Faste magasiner kan nemlig noget. LIgesom en MR2 stadig kan. Interessant parallel, faktisk.

    • Kom gerne med jeres Meganer og M3ere men det er ikke noget der giver mig tryk i stangen, nej kom med Fulviaer, Guiliaer, Elaner eller 2002ere så er jeg med. Biler fra sidst i halvfjerdserne og frem er i min verden bare lømler i en plastic fantastic verden uanset hvor brede dæk og mange heste de har eller noget.

    • Haha, dejlig mavesur kommentar, @lars-d: Især fordi der er meget rigtigt i det – og ligeså meget forkert. Men jeg skal indrømme at jeg også elsker den kommentar, fordi den viser at jeg ikke at den allermest kontrære, tvære og tilbageskuende derude! Tak for det.

    • Listen er da interessant, der er jo ingen ringe biler på listen.
      Jeg tror at 8/10 og 9/10 bilerne på listen også kunne være interessante.
      Men der er for mig to slags biler: Klassikere og hverdagsbiler (transportmidler). Mens der er et par potentielle klassikere på listen, så er resten jo potentielt fede hverdagsbiler.
      Jeg kører selv til hverdag i et 16 år gammelt eksemplar af den nyligt nævnte Renault Laguna Coupé. Dog ikke diesel men 2.0 turbo fra renaultSPORT. Den er nok ikke en kommende klassiker, men en smuk og uhyre sjælden coupé, og frem for alt ikke en SUV.

      Livet er for kort til kedelige hverdagsbiler…

    • @Claus 5 ud af 7 biler er da ikke klassikere.
      Vi har tidligere diskuteret grænser for årgang der definerer klassikere. Jeg vil sige, som dengang, at de mest spændende ligger mellem 1955-1975.
      Du ville gerne have årgang 1978 med dengang – såvidt jeg husker.
      Men 2010-2018 ? ak,ak

      @Lars D. Helt enig :-)

    • Det kommer jo virkelig an på definitionen af klassiker, @alfahahn, og jeg tror vi alle må bøje os i støvet for eksempelvis den første Lotus Elise. Jeg er med på, at den teknisk set (men kun efter danske regler…) ikke er en klassiker – men jeg er lige så meget med på, at det bliver den. Clio Williams? Prøv at spørge nogle bilentusaister, der er yngre end du og jeg…

      …der jo som bekendt ikke er de eneste to i verden, der definerer hvad en klassiker er.

      Du har helt ret, @ole-wichmann. Nemlig.

  • ViaRETRO wrote a new post 1 år siden

    Weekend Matiné Nr. 573 Mens der er SINDSSYGT mange biler […]

    • Var de også klassiske dengang, @jakob356? Og kørte du langt i dem? Og hurtigt :-)

    • Jeg købte en fabriksny BX19 RD i firserne som erstatning for en Golf2 GTI. Det var i tiden efter kartoffelkuren og det måtte godt være billigere!
      Jeg kørte 125.000 på 2 år og solgte den – den havde kostet mig ca. 40 øre pr. kilometer i værditab, og det eneste ud over sliddele der blev skiftet var gløderørene!
      En fantastisk bil som kørte suverænt!

    • Korsika kvalificerer som “langt”, absolut – mere end godkendt, @jakob356. Og rekorder på Autobahn er alligevel også ret kedelige. Og kan heller ikke sættes i en MR2, selvom dén er en sportsvogn :-)

    • Ohh, @hjorthoej: 125.000 km på to år er heller ikke ueffent! Jeg synes jo altid bare man skal huske på, at der kan være lidt forskelle mellem dengang bilerne var nye og så i dag

    • BX? Ja, tak! Men jeg må udbede .ig 1. generation med orange blink. Naturligvis topmodellen 16 TRS, som havde små tonede ruder ved c-stolpen, midterarmlæn og nakkestøtter på bagsædet. Vilde ting! Har vel været 7-8 år da min far talte om at købe en. Sikke en drøm. Det blev (som jeg husker det) til en Datsun Cherry med nogle år på bagen. En lortebil dengang som nu.
      Tror dog ikke, jeg sådan lige finder en fin 16 TRS nede om hjørnet. Desværre.

    • Helt enig, Ebberfeld. Naturligvis er det ikke alle biler, der taler til en. De kan være sjove at se en særlig bil til et træf, men det er ikke noget man selv vil eje. Og man må også bare være ærlig og sige, at det at en bil er gammel, ikke automatisk gør den fed, spændende eller sjov. Nogle biler er blevet født som ligegyldige skrammelkasser, og det forbliver de selv om 35 år er gået. Mit yndlingsoffer er Ford Orion. En absolut tandløs bil da den kom, og selv om helt sikkert er sjælden nu, er den stadig bare blottet for karisma og mening. Hårde ord, ja. Men selv om man kan forsikre den som klassiker, er den ikke en “klassiker”.
      Er godt klar over, at visse folk lægger vægt på sjældenhed, og at folk kan synes, at der er noget nostalgi over de gamle hverdagsbiler. Og det er såmænd fint. Men gør det bilerne fede? Meget subjektivt selvfølgelig. Men jeg synes det ikke. Nå, nu kom jeg vist ud på et sidespor i forhold til det, du skrev om!

  • Claus Ebberfeld wrote a new post 1 år siden

    Franske feriebilleder Jeg er på ferie i Frankrig og ville elske at sige, at jeg ikke ligger på den l […]

    • peter replied 1 år siden

      Gamle dieselbiler må faktisk gerne køre i miljøzoner, blot skal de opfylde følgende:

      “Undtaget fra kravene om miljøzonemærker i Danmark, er køretøjer, der er registreret til veterankørsel og er ældre end 30 år, samt køretøjer fra forsvaret, politiet og redningsberedskabet, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i zonen. ”
      Herfra:https://motorhistorisk.dk/2013/06/04/pa-ferietur-gennem-europas-miljozoner/

      Spørgsmålet er blot om man orker at køre i sådan en sløv og støjende dieselhakker? Jeg gør desværre ikke.

    • 173 km/t i en CX Turbodiesel, @peter-hostrup – det er jo ikke sløvt på dén måde. Men ellers er jeg som det nok fremgår enig: Diesel er generelt ikke noget jeg drømmer om.

      Og ja, så fik jeg lige at vide i dag at jeg skulle registrere MR2’eren online for at undgå en 150 Euros bøde for at køre i miljøzoner. Anede intet om det, men den rare mand på hotellet gav mig det velmente råd…akja, verden er af lave

    • Ja verden er lave, godt dette er et RETRO magazin!
      Dog ikke mere retro end at der nu skrives om 15 år gamle biler som Renault Laguna Coupé. Min er en benziner.
      Jeg forstår ikke fascinationen af dieselmotorer. De lyder og lugter forfærdeligt, og man får kulsorte fingre når man skruer på dem.

      Jeg husker din Renault 5GT Turbo. Hvad var den anden Renault du har haft?

    • “Renault-familien”, @ole-wichmann: Den anden var min Alpine-Renault A310 V6.

      For mig er diesel datidens el: Billigt at køre i – og man troede det var godt for andre ting også :-). Og det er der vitterligt noget interessant ved, hvis man selv skal betale.

    • CX TRD er en uforlignelig langtursbil.
      Jeg havde fornøjelsen af at eje en sådan og kørte ca 70.000 km i den som stilet pendlerbil og langtursvogn.
      De 95 momentstærke hk rækker meget længere end man skulle tro – jeg savnede aldrig power og havde den oppe på 176 km/t (gps).
      På en tur til Nordkap gik den 16km/l, så driftsøkonomien var også fin.
      Når bilen var i fart faldt motoren til ro og den var ganske tyst og rolig at køre i.
      Kun i tomgang mærkede man diesel-vibrationen og lyden af dieselhakkeren.

      Fantastisk bil, som jeg stadig savner.

    • @fisherking77, hvornår var det?

      Men derudover peger du måske på et af problemerne med klassiske dieselbiler: De er ikke sådan rigtigt økonomiske mere. Jeg ligger på omkring 15 km/l i snit i MR2’eren, og det er jo ærlligt talt ikke ret langt fra 16. Omend man selvfølgelig må tage i betragtning, at diesel (jævnfør historien i ovenstående…) stadig er et billigere brændstof at købe, hvilket så vidt jeg ved fortsat mere eller mindre skyldes spørgsmålet om hvad staten synes.

      Og hvis økonomien ikke længere er et argument for at vælge diesel, så skal man virkelig elske motortypen for at gå dén vej alligevel. Hvilket der så også findes nogle folk der virkelig gør – men jeg forstår det bare ikke. Men jeg forstår jo heller ikke fransk!

    • @ce

      Jeg havde den fra 2008 til 2015.
      Brugte den dagligt om sommeren – skøn bil.
      Lige indtil en uopmærksom bilist torpederede en stribe biler, som holdt i kø ved en ubetinget vigepligt – så døde CXen på Ledreborg Allé…
      Et smukt sted at gå bort, men jeg var godt nok træt af BMW-chaufføren.

      15-16 km/l var overordentligt godt for sin tid – en tilsvarende samtidig CX Benzin med manuel kasse kører ca 10 km/l.
      Der er det nok ikke helt retfærdigt at sammenligne med en lille let japaner med lille frontareal.
      CX TD1 satte i 1983 med sin turbodiesel konkurrenterne fra Tyskland i skyggen. Samtidig var det en robust motor med en for tiden ganske fin gangkultur (for en diesel).
      CX TD2 blev verdens hurtigste diesel da den kom i 1986 (mener jeg det var)..

    • Jeg har lige solgt min 2009 Alfa 159 tbi til fordel for en 407 2,2 hdi. Dem går der næsten ti af på en alfa. Min 407 (som måske snart kommer på viaretro?) kører længere på literen og har glastag, men der hører fordelen også op :) Man må aldrig tale dårligt om nogen (noget) – det klæder ingen, men alfaen havde bundtræk som en diesel, men kørte som en benziner. Ingen diesel, der lugter, ingen løben tør for omdrejninger, inten død karateristik – men ret meget længere på literen – dejligt men jeg er nok ikke en dieselmand..

    • Skrækkeligt billede, @fisherking77! Og nej, jeg er med på at en MR2 ikke er helt sammenlignelig med en CX :-). Min pointe var nok mere, at teknologien i benzinmotorer i de samme år også tog et tigerspring, der gavnede både økonomi og effekt.

  • Ferie for (MR)2: Bakkerne kalder Uge 34 har længe været udpeget som vores fælles fe […]

    • Sådan har vores bagagerum set ud de sidste mange år :-)

    • Man skal jo altid huske når man læser Clauses klummer at den bedste bil i verden altid tilfældigvis er den han kører i pt. så fint nok med noget Toyota mig. Næste stop bliver nok Datsun. Jeg har gode minder i en 100A som kunne fragte 4-5 værnepligtige fra flyvestation ind til Aalborg banegård hurtige end lyntoget kunne komme fra Nørresundby over broen.
      Efter jeg fik skiftet forsikringsskab må jeg nu køre til alt hvornår jeg vil og ikke kun hobbykørsel til et ugentligt træf. Derfor er Lotusen i øjeblikket at se på Djursland hvor jeg kører 100km dagligt i sommervejret til og fra arbejde. Smukke veje men også pokkers koldt tidligt om morgenen, så er det godt man har et håndklæde, perfekt til nakketræk.

      God ferie Claus.

    • Godt tip, @henrik-kusk: Og der er styr på farverne!

      Også godt tip med håndklædet, @lars-d: Som man jo altid har med alligevel, ikkesandt – hvis man skulle møde en skovsø, et vandfald eller en helt almindelig strand. Det sidste kan man nemt finde på Djursland, i øvrigt.

      Men endnu bedre at høre, at du for tiden kører hundrede kilometer om dagen i vinderen af FDM MotorClassics “Kongen af Køregklæde”-test: Du må være lykkelig!

      Og for læsere der ikke ved hvad jeg mener – genlæs og gense video fra denne artikel: https://viaretro.dk/2024/06/hvilken-bil-giver-mest-koereglaede/

      Datsun? Det er et emne, som jeg kommer tilbage til. Og DET er så sikkert som amen i kirken. De HAR jo faktisk lavet een bil, der kommer tæt på MR2’eren…

    • God tur sydover i den skønne lille centermotor raket… 👍🏼

    • Apropos centermotor Claus, har du været der før?
      Kan jo passende smide den her op. Hvor mange kan i vinge af??
      Hvor mange ✅
      ◦ 3 cylindre
      ◦ 8 cylindre
      ◦ 10 cylindre
      ◦ 12 cylindre
      ◦ 16 cylindre
      ◦ Selvmordsdøre
      ◦ Mågevinger
      ◦ Saksedøre
      ◦ Targa
      ◦ Varevogn
      ◦ Klaplygter
      ◦ Cabriolet
      ◦ Stationcar
      ◦ Sedan
      ◦ Shooting brake
      ◦ Diesel
      ◦ Benzin
      ◦ Boxer
      ◦ V
      ◦ Række
      ◦ 6 cylindre
      ◦ 5 cylindre
      ◦ 4 cylindre
      ◦ Hæk motor
      ◦ 2 cylindre
      ◦ Center motor
      ◦ Front motor

      Der mangler sikkert noget, så bare tilføj

    • Diagonaldæk
      Fodbetjent sprinkler
      Fodbetjent op- og nedblænding
      Tændingslås i vognbund mellem sæder
      Totaktsmotor
      Luftaffjedring med niveauregulering

    • jewer replied 1 år siden

      Trykknapsbetjent vacuumstyret nedfælding af bagsædenakkestøtter.

    • Der mangler da håndsving !

    • Ha, I er gode!

  • ViaRETRO wrote a new post 1 år, 1 måned siden

    Weekend Matiné Nr. 572 Nogle biler er mere som legetøj. Og det er der intet […]

    • The Austin Princess R in LHD is quite a find – there are surely very few in Denmark? And yes, “stately” is a very good word to describe it, though it is quicker than it looks – top speed of 180km/h. We featured a Princess R as a Prime Find in the international edition of VR back in 2019 (https://viaretro.com/2019/02/prime-find-of-the-week-fit-for-a-prime-minister/) and that car had a very particular history. According to Wikipedia, total production was 6,687 plus 312 CKD kits for South Africa. The question of LHD versions came up in the comments and in the advert for one such car in the US it was claimed that as many as 1,200 found there way there (though I haven’t been able to find any confirmation of this. The advert also claimed a different production number – 6,555). Perhaps the Find of the Week was originally one of the 1,200 and found it’s way to Denmark? Or maybe it has always lived in Denmark – it would be interesting to know if the car’s history file casts any light on this.

    • Tak for en hyggelig aften til CHGP og som altid de gode billeder:-)

      Tror det er første gang at det er fanget på et billede at Volvoen løfter forhjulet, fedt at optimeringerne over årene har hjulpet og godt fanget :-)

    • Jeg har altid godt kunne lide en Cobra, mere end alt andet på hjul, så jeg blev glad da jeg så forsiden.
      Jeg blev også glad på CHGP2025, da dette syn pludselig mødte mig.
      (jeg gider ikke at tage billeder, så dette var det eneste jeg tog, fik det hele med og lidt mere).

  • Torsdag-Triumph: Den billigste Stag længe! I hvert fald den billigste man gerne vil […]

    • Det er faktisk en ganske god idé, @morten-alstrup aka kære medkommentator!

      Og den er ægte retro: Det foresvæver mig i hvert fald, at jeg engang for flere år tilbage lavede en sammenligning på netop CHGP mellem vistnok FTZ, Au2Parts og dem med det gule logo (ikke netto – det var nogle med bildele, det der Aarhusfirma?!?), og hvad de serverede for deres gæster i deres eksklusivområder. Au2Parts vandt med en særdeles fin burger. Som jeg husker det var drikkevarerne ikke en del af testen, men de serverede vist også alle det samme tynde pilsnerpisiplastkrus, så det havde nok kke flyttet noget.

      Men i denne weekends CHGP tror jeg nu Klub ViaRETRO havde vundet: Her blev der ikke kun serveret en fuld treretters fra et inspireret fusionskøkken (desserten creme brulée var det sikre kort, der tog stikket hjem – alt med åben flamme er jo bedre), men der var også fri drikkevarer. Altså fri på den måde, at de ærede klubmedlemmer selv havde medbragt efter hjertets lyst, jeg selv inklusive. I grundighedens navn testede jeg dog flere (rubricér det under “dybdeborende journalistik”), og ALLE de testede vine var bedre end det tynde øl hos førnævnte reservedelspushere.

      Ja, det er en fed titel, ikke? “Head Editor”. Men alligevel synes jeg nu “Kulturbærer” er finere. Det kan jeg måske få på det næste :-)

    • “Head Editor” lyder for mig næsten makabert, jeg tænker på en plastik kirurg. Jeg foretrækker derfor Kulturbærer.
      Var der ikke også en David Lynch film der hed “Eraserhead”?

      Et Klub ViaRETRO træf på Aggersvold lyder som en god plan B, hvis de højgravide kommunister skulle lykkedes med at forpurre vores CHGP.

      …og så lige et creme bruleé foto…

    • @ole-wichmann, og jeg kommer ved dit billede til at tænke på det gode tyske ord “Flammrohr” :-)

      Normalt er jeg ikke til dessert, men når Monsieur Valentiner-Branth laver creme brulée, så er svaret “ja”.

    • Flammrohr!

      Havde en NSU 1200 TT i mine unge dage!

      Jeg fik fat i et Flammrohr fra Tyskland og monterede det!
      Det gav lidt flere hk, men der var så ikke varme i bilen!
      Den originale udstødning havde jo en varmekasse a´la VW. Denne detalje manglede På et Flammrohr!

      Man fryser gerne ror at få lidt mere effekt!

    • Kulturbærer – det er hvad der står tilbage efter en dejlig aften i gode bilvenners selskab. Jens Ole

    • Artiklen er et år gammel, @rasmus-larsen, og jeg mener da bestemt at den er blevet solgt

  • Hent mere